Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 20. april Bilag 1: Åbent referat af KLs Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 20. april KL og kommunernes bidrag til en national Transport- og Mobilitetsplan...20 Bilag 1: KL og kommunernes bidrag til en national Transport- og Mobilitetsplan Kommunernes tilrettelæggelse af skorstensfejningen...25 Bilag 1: Vejledende standardaftale om lovpligtig skorstensfejning...25 Bilag 2: TBST Vejledende udtalelse om skorstensfejning Ekspertudvalget om havneloven...33 Bilag 1: B98 - Invitation til møde om Ekspertudvalgets rapport på Fredericia Havn den 23. maj Bilag 2: Brev til regeringens økonomiudvalg og trm om havnelov...35 Bilag 3: Pressemeddelse i forbindelse med offentliggørelse af ekspertudvalgets rapport KL tilgang til nyt regeringsudspil vedr. mobil og bredbånd...42 Bilag 1: Effekter og KL indsats som følge af nyt regeringsudspil vedr. mobil- og bredbånd Høringssvar til ny bekendtgørelse om visse vandforsyningers net- og informationssystemer (NIS)...47 Bilag 1: KL høringssvar til ny NIS-bekendtgørelse Høringssvar til vejledning om bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger...50 Bilag 1: Høringssvar om vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger Høringssvar til bekendtgørelser vedrørende stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald...54 Bilag 1: Høringssvar vedr udkast til bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse Status på det nye register Plandata.dk...57 Bilag 1: Brev til kommuner...57 Bilag 2: Informationsbrev vedr. overtagelse af Plandata.dk Fritagelsesordning for betaling af grundskyld ifbm lokalplanlægning...62 Bilag 1: Vejledende udtalelse til KL om fritagelsesordningen_april KL's høringssvar vedr. ændring af BR

2 Bilag 1: KL høringssvar ændring BR

3 1.1 Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 20. april 2018

4 ÅBEN REFERAT 2018 T E K N I K E R K O N T A K T U D V A L G E T Dato: :30 Sted: S-02 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

5 Teknikerkontaktudvalget Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 2. februar Siden sidst Temadrøftelser Anbefalinger fra transportministerens havneudvalg Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer Fortrolige sager Behandlingssager Statslig analyse af det kommunale redningsberedskab Kundebaseret service i Teknik og Miljø Fremtiden for den Europæiske Hav- og fiskerifond Politisk aftale om målrettet regulering af landbruget KL politik på vandløb Anmodning fra miljøministeren om gode løsninger på udfordringer med sandophobning Nyt regeringsudspil vedr. mobil og bredbånd Udkast til implementeringsplan vedr. nye kyst-opgaver mm Forsyningssikkerhedsanalyser Sager til orientering Danmarks første havplan Status på vindmølleområdet KL høringssvar vedr. vejledning til administration af landzonen Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen Høringssvar til en ny lovstruktur på miljø- og fødevareområdet De økonomiske vismænds miljørapport Beslutning om en løsning for deponering af Danmarks radioaktive affald Frivillig bygningsklasse 2020 og ny frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet Høring af revision af byggeriets aftalesystem AB Gravebekendtgørelse nedgravning af ledninger i veje og stier skal koordineres Speedy Pedelecs Bekendtgørelse om hurtige el-cykler på cykelsti Eventuelt SIDE 2

6 Teknikerkontaktudvalget Deltagerfortegnelse Deltagere Teknisk direktør Eva Kanstrup, Herning Kommune Direktør for Økonomi & Teknik Lars Mørk, Hillerød Kommune Direktør Agnete Thomsen, Allerød Kommune Konstitueret direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune Direktør Anne Velling, Odense Kommune Direktør Torben Gleesborg, Københavns Kommune Økonomichef Michael Johansson, Aarhus Kommune Kommunaldirektør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune Direktør Christian Bjerg, Aalborg Kommune Centerchef Flemming Kortsen, Slagelse Kommune Direktør Laila Kildesgaard, KL Afdelingschef Erling Friis Petersen, KL Kontorchef Mette Herbert, KL Vicekontorchef Troels Garde Rasmussen, KL Afbud Direktør Thomas Barfoed, Fredensborg Kommune Direktør for Teknik og Miljø Michael Sloth, Vejle Kommune Sekretariatsleder Jesper Willumsen, KTC-sekretariatet SIDE 3

7 Teknikerkontaktudvalget Godkendelse af referat 1.1. Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 2. februar 2018 SAG hpa Indstilling Referatet indstilles til godkendelse. Beslutning Udvalget godkendte referatet. SIDE 4

8 Teknikerkontaktudvalget Siden sidst Lars Mørk takkede for en god TM-18-konference. Han påpegede desuden, at FRI og KTC ønsker at fristen for ikrafttrædelse af BR-18 skubbes fra 1. juli 2018 til senere, da de statslige vejledninger er forsinket. KTC og sekretariatet fortsætter dialogen om sagen. SIDE 5

9 Teknikerkontaktudvalget Temadrøftelser 3.1. Anbefalinger fra transportministerens havneudvalg SAG nehe/toec Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter: De problemer og begrænsninger, som flere af ekspertudvalgets anbefalinger vil at medføre for kommuner og havne De løsninger, som kommunerne i stedet kan foreslå. Beslutning Udvalget drøftede sagen og nævnte, at: Kommunerne har behov for ejerrollen, selvstyremodellen og en langsigtet finansiering i KommuneKredit mhp. at samfundet har multifunktionelle og udviklingsorienterede havne Udvalget støtter KL s løsningsforslag Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer SAG mesk/bem Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter anbefalingerne herunder forslaget om at kommunerne forpligtes til at foretage dels en strategisk planlægning af landsbyer og landområder ifm. kommuneplanlægningen, dels en vurdering af de enkelte landområder eller landsbyers tilstand, udfordringer og muligheder. Beslutning Udvalget drøftede sagen og nævnte, at: Rating af landsbyer lokalpolitisk er en umulig opgave for byråd i landdistrikterne det svarer fx til kommunalt udpegede ghettoer Rating vil formentlig betyde noget for huspriserne i de ratede områder om end markedet måske til dels allerede har taget højde for dette Rating bør i givet fald i lyset af ovenstående være en kan-opgave hvor der fra statens side er klare retningslinjer for hvad de forskellige ratinger betyder. SIDE 6

10 Teknikerkontaktudvalget Fortrolige sager SIDE 7

11 Teknikerkontaktudvalget Behandlingssager 5.1. Statslig analyse af det kommunale redningsberedskab SAG nehe Indstilling Det indstilles, at TKU drøfter KL s synspunkter og ønsker, som kan formidles til forsvarsministeriet. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Der bør være en tydeligt kommunal inddragelse i den eksterne parts evaluering Den tidligere ØA-aftalte dialog om overførsel af statslige opgaver til kommunerne bør fortsat adresseres af KL Regionerne også har en rolle ift. de særlige hændelser Kundebaseret service i Teknik og Miljø SAG ljo Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter hvordan projektets resultater, fælles sprog og begrebsforståelse kan formidles til brug i kommunernes sagsbehandling. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Dialogen mest hensigtsmæssigt tages med de kommunale chefer Det bør evalueres om segmenteringen giver kommunal merværdi Fremtiden for den Europæiske Hav- og fiskerifond SAG laka Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter kommunale synspunkter ift. at: Fastholde en særskilt Hav- og Fiskerifond Arbejde for at målsætningerne for fonden udformes så de giver fleksible muligheder for at sikre en grøn omstilling baseret på en tæt sammentænkning af miljømæssig bæredygtighed Skabe synergi mellem de europæiske struktur og investeringsfonde SIDE 8

12 Teknikerkontaktudvalget Yde projektstøtte til udvikling og kapacitetsopbygning, havfiskeri og kystsamfund. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Private aktører kan ikke få støtte har vi en kommunal interesse i det? Der er opbakning til KL s linje obs herunder fiskeri som turismeerhverv Politisk aftale om målrettet regulering af landbruget SAG KSL/LAKA Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter hvordan den kommende lovgivning kan understøtte, at den samlede forvaltning i det åbne land inden for miljø, natur og planlægning i højere grad kan ses i en sammenhæng. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: KL s tanker flugter godt med tankerne i KTC s faggruppe Der er et dilemma ml. den målrettede regulering og på den anden side helhedsorienterede nye tiltag i det åbne land KL politik på vandløb 2018 SAG npj Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter den videre proces mhp. at sikre kommunal indflydelse på lovgivningen. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Italesættelsen af jordfordeling kan med fordele ændres til at ny jord tildeles som højjord (i stedet for som skrevet at det er nær ejendommen) Klimatilpasning i vandløbsloven er en god idé, men det giver en højere risiko for tvister Der bør i de tværkommunale planer være balance ml. op- og nedstrømskommunerne Private vandløb kan komme til at koste kommunerne penge. SIDE 9

13 Teknikerkontaktudvalget Anmodning fra miljøministeren om gode løsninger på udfordringer med sandophobning SAG npj Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter sagens omfang og karakter samt mulige løsningsforslag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Staten fortsat bør tage ansvar for sit eget område men kommunerne kan evt. løse opgaver for staten som entreprenør mod betaling Nyt regeringsudspil vedr. mobil og bredbånd SAG akf/cro Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter de kommunale prioriteringer og ønsker til et nyt grundlag for regulering af mobil- og bredbåndsområdet i Danmark. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Masteleje bør være markedsleje og staten bør forsvare kommunernes ret til dette eller angive præcise regler for det Tilladelser til gravning bør opretholdes Der bør stilles krav i de statslige udbud til dækning Staten bør tage ansvar for at kortlægge hullerne til dækningen Det kan blive dyrt for kommunerne, såfremt der bliver krav om tomrør Udkast til implementeringsplan vedr. nye kyst-opgaver mm SAG bem/npj Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter statslige og kommunale implementeringsaktiviteter, herunder evt. ønsker til supplerende aktiviteter. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Omfanget af den kommunale implementering må hænge sammen med den økonomiske kompensation staten giver kommunerne SIDE 10

14 Teknikerkontaktudvalget "Dramaet" ligger i fortolkningen af bidragsfordelingen, der bør være klar fra staten og relativ ensartet i kommunerne Forsyningssikkerhedsanalyser SAG KIEB Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter de kommunale interesser i sagen. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Forsyningsselskabernes 100 %-finansiering af overjordiske løsninger bør sikres. En opgørelse af kommunernes projektopbremsning bør kunne anvendes i KL s forhandling med staten Det terrænnære grundvand er i dag grundejernes ansvar giver det mening at forsyningerne eller grundvandslaug kan håndtere problemet? Der er tale om den såkaldte "tredje-ledningsproblematik" Samfundsværdibetragtning bør også ligge til grund for forsyningens virksomhed, ikke kun billig forsyning for borgere og virksomheder. SIDE 11

15 Teknikerkontaktudvalget Sager til orientering 6.1. Danmarks første havplan SAG cro Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Status på vindmølleområdet SAG CRO Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering KL høringssvar vedr. vejledning til administration af landzonen SAG bem Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen SAG bem SIDE 12

16 Teknikerkontaktudvalget Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Høringssvar til en ny lovstruktur på miljø- og fødevareområdet SAG npj Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og bemærkede, at der også er et spørgsmål om en hensigtsmæssig hastighed og rækkefølge i udrulningen De økonomiske vismænds miljørapport 2018 SAG nehe Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Beslutning om en løsning for deponering af Danmarks radioaktive affald SAG nehe Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering. SIDE 13

17 Teknikerkontaktudvalget Frivillig bygningsklasse 2020 og ny frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet SAG cdh Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Høring af revision af byggeriets aftalesystem AB18 SAG KSL Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og bemærkede, at: Det er positivt, at der sættes yderligere frister for tvister Kommunerne kan risikere at stå med en regning ift. indirekte krav Gravebekendtgørelse nedgravning af ledninger i veje og stier skal koordineres SAG toec Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og bemærkede, at: Det bør være sådan, at ledningsejerne ikke bare kan, men skal samkoordinere Der fortsat bør arbejdes målrettet mod én digital løsning Speedy Pedelecs Bekendtgørelse om hurtige el-cykler på cykelsti SAG toec Indstilling SIDE 14

18 Teknikerkontaktudvalget Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering. SIDE 15

19 Teknikerkontaktudvalget Eventuelt Laila Kildesgaard informerede om KL s interessevaretagelse på erhvervsområdet. Udvalget pointerede, at de seneste dages debat om P-udgifterne fx kan håndteres ved at staten i højere grad tager et økonomisk og helhedsorienteret ansvar for mobilitet, fx kan staten iværksætte tilskudspuljer til dette. Udvalget pointerede, at der fortsat er store problemer med plandata-sagen. Aktuelt dels ift. et nyligt borgmesterbrev, dels ift. en kommende kommunal datavalidering. Udvalget ønskede sagen drøftet på TKU-mødet i juni. Erling Friis Poulsen orienterede om, at KL s bestyrelse har to sigtepunkter: Den dynamiske planmulighed må ikke ødelægges og statens ansvar for skattedata må ikke blive kommunernes. SIDE 16

20 3.1 KL og kommunernes bidrag til en national Transport- og Mobilitetsplan

21 NOTAT KL og kommunernes bidrag til en national Transportog Mobilitetsplan Infrastrukturfond 2 på vej transport og mobilitet bliver nøgleord Folketinget forventes i efteråret 2019 eller foråret 2020 at behandle forslag til en national Transport- og Mobilitetsplan. Som en del af forslaget forventes en "Infrastrukturfond 2" behandlet med et skønnet beløb på 100 milliarder kr. Infrastrukturfond 2 bygger på erfaringer med den Infrastrukturfond, der i 2009 blev besluttet i det Grønne Transportforlig, og med en beløbsramme på 140 milliarder. Dato: 6. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: TOEC@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 4 KL og de kommunale veje var ikke en del af det Grønne transportforlig, og kommunerne har kun modtaget støtte fra Infrastrukturfonden til veje og modulvogntog til havne og til supercykelstier og forsøg med cykelløsninger. Men med km kommunale veje mod statens km veje er de kommunale veje helt afgørende for integrerede transport og mobilitets løsninger. Der er mange gode grunde til at bringe de kommunale veje og kommunale mobilitetsløsninger i spil, når organisationer og folketingets transportudvalg skal finde løsninger og afsætte midler. Ved kommunesammenlægningerne i 2007 blev der besluttet en opdeling af ansvaret, økonomisk og politisk, for henholdsvis statsveje og kommunale veje. KL skal beslutte, om denne ansvarsopdeling skal genforhandles i lyset af det stigende pres på de kommunale veje og folketingets mange tiltag, der også øger presset på veje i byer som på landet. Skal den økonomiske ansvarsfordeling mellem stat og kommuner tages op i lyset af det store udgiftspres løsning af problemer med trængsel, trafiksikkerhed og sammenhængende transportløsninger kræver? Ekspertudvalg Mobilitet for fremtiden Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen har i marts 2018 modtaget anbefalinger fra en ekspertgruppe: "Mobilitet for fremtiden". Anbefalingerne tager udgangspunkt i teknologiske udviklingsmuligheder, især førerløs transport. Vurderinger og forslag er fuldstændig renset for, at alle transporter starter på kommunale veje, og slutter på kommunale veje. Byernes trængselsproblemer behandles, men kommunernes mulige deltagelse i løsning eller udvikling af opgaver indgår ikke. Kommunernes meget store viden om trafikafvikling og sikkerhed i trafikken er heller ikke inddraget. KL har ikke deltaget i Ekspertgruppens arbejde. Organisationer har meldt ud DI er fortaler for de store vej- og broprojekter, men DI har ændret terminologi, så der nu tales om forbedring af alle veje. Tidligere

22 NOTAT bemærkninger om manglende kommunal vilje, bruges ikke mere. Også DIs årlige Erhvervstilfredsheds analyse har hvert år bedre veje og infrastruktur som top-ønsker hos virksomhederne. DI Transport og de regionale DI kredse har ofte lokal infrastruktur på dagsordenen. Dansk Erhverv og DTL (små vognmænd) konstaterer også et generelt behov for bedre infrastruktur, men har ikke specifikke udtalelser om kommunernes veje. Det har FDM til gengæld, der flere gange har fremført kritik af de kommunale vejes tilstand. Dokumentation bringes ikke, kun påstande. Landbrug og Fødevare har store interesser i, at tunge lastbiler kan komme til og fra landbrugene, og at landbrug kan benytte store og brede landbrugsmaskiner mellem samdrevne gårde. Landbrugets transporter er de seneste år fordoblet målt i kørte ton/km, og KL, L&F, Vejdirektoratet og Guldborgsund kommune gennemfører pt. test og måleprogram for de tunge lastbiler og landbrugsmaskiners belastning af de kommunale veje. Samarbejdet er medvirkende til en forståelse for behov for statslig medvirken, også på den kommunale infrastruktur. Dato: 6. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: TOEC@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 4 Dansk Cyklistforbund er nærmest begejstret for de kommunale projekter til fremme af cyklisme. Også her er der forståelse for at staten må bidrage ud fra samfundshensyn. Det være sig argumenter om sundhed, mindre trængsel og samfundsøkonomi. Organisationerne kan hver for sig blive vigtige partnere for en indsats for at kommunale veje og mobilitet bliver en del af Infrastrukturfond 2. Kan virksomhedernes rammevilkår, arbejdskraftens mobilitet og lige udvikling i Danmark blive nøgleord i samarbejdet? Hvad kan KL byde ind med Kommunernes infrastruktur og ordninger for transport og mobilitet er helt afgørende for den daglige afvikling af hjem-arbejde transport, varetransport, sikker færdsel og regulering af transportstrømme i private som offentlige transportmidler km veje, broer og en masse "vejens udstyr" Kommunerne har ansvaret for de kommunale veje. Udgifter til drift og vedligeholdelse er næsten konstante fra 2007 til i dag på 5 milliarder (pristalreguleret), og anlægsinvesteringer er i perioden øget fra knap 3 milliarder til 4 milliarder kr. I samme periode er kommunale vejafdelinger lagt sammen, materielgårde nedlagt, opgaver sendt i udbud og indkøb af bl.a. asfalt giver mere vare for samme pris. KL forsøger gennem projekter som "Nøgletal på vejområdet" at formidle læring mellem kommuner om effektive løsninger og ideer til ny service. Men mængden af privat og kollektiv transport stiger meget, og folketinget har flere gange givet tilladelser til tungere lastbiler og landbrugsmaskiner. Desuden er både regering og kommuner optaget af lige udvikling i Danmark, og man ønsker at fremme erhvervs lokalisering i alle dele af Danmark. Det kommunale vejnet er slet ikke bygget til den stigende belastning. Men kan KL skabe forståelse for, at staten bør bidrage til vejenes forbedring for at

23 NOTAT fremme nationale mål om lige udvikling, mere erhverv i landets yderområder og større mobilitet for arbejdskraften? Lige udvikling Bosætning og erhverv i alle dele af landet er et nationalt mål. Men infrastruktur, der var passende tidligere, leverer ikke den komfort og hastighed, som gør det attraktivt at bosætte sig i hele landet. Prioritering af udvalgte veje synes ikke at være en acceptabel fremgangsmåde. Forstærkning af vejene øger omkostningerne med faktor 3 til 4. Hvordan sikres den nationale målsætning for den lige udvikling? Mobilitet for personer og varer Kommunerne er bindeled mellem de mange, der planlægger og udfører kollektiv transport. I særlig grad har kommunerne erfaring med at planlægge transport for de, der har vanskeligt ved at transportere sig selv, og for de, der er afhængige af kollektiv transport. Omfanget af denne indsats er ikke kendt i de rapporter, der hidtil indgår i det nationale beslutningsgrundlag om mobilitet. I "Mobilitet for fremtiden" henvises til de muligheder, som førerløs transport giver engang i fremtiden. Dato: 6. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: TOEC@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 4 Kommunerne har særlige kompetencer, som kan binde transportformerne sammen og sikre acceptable vilkår for personbefordring. Det er også kommunerne, der regulerer transportveje i byerne, når virksomheder skal afsende varer eller butikker skal forsynes med varer. Også disse kompetencer er afgørende for hurtig transport og mindre ventetid. Kommunerne gennemfører mange tilpasninger af veje for at afhjælpe trængsel uden at slække på trafiksikkerheden. I dag arbejder statslige institutioner, regionale trafikselskaber og kommuner sammen om bedre mobilitet. Men hvorfor er vi ikke kommet længere. Vil kommunerne selv være i stand til at planlægge og tilbyde den nødvendige mobilitet for personer og varer? Cyklisme Kommunerne er eksperterne, når det gælder om at få folk til at cykle. Særlige cykelveje og veje, hvor ansvar mellem bilister, cyklister og gående deles gøres der erfaringer med over hele landet. Staten har i et vist omfang støttet supercykelstier og forsøgsordninger, men den afgørende indsats, der skal vende udviklingen, så flere igen begynder at cykle, og at børn og unge igen vover sig ud i trafikken, gøres i kommunerne. Flere ud og cykle kræver en større indsats med trafiksikkerhed og trafikplanlægning, og det kræver økonomi til at anlægge og indrette de nødvendige cykelstier. Er erfaringerne og resultater fra projekter under cykelpulje-milliarden noget, som kommunerne bør udbrede til andre områder, altså puljemidler frem for midler i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL? Trafiksikkerhed og Trafikafvikling

24 NOTAT Det er i kommunerne, der er viden om trafikafvikling, sikkerhed for alle i trafikken og smidighed i afvikling. Det er også kommunerne, der har størst erfaring med at tilbyde kombinerede trafikordninger og skift mellem transportordninger. Dermed er det også fra kommunerne den største mængde viden skal hentes for at få afviklet de voksende mængder af trafikanter, især dem i bilerne. Statens løsninger med bygning af flere og bredere motorveje kan ikke afhjælpe trængslen i byerne, snarere tværtimod. Det er heller ikke fra DTU og andre forskningsinstitutioner, vi kan hente viden om afvikling af dagens knudepunkter og trængsel. Forskning i trafik og mobilitet præget af de store bevillinger, som staten har formidlet via Infrastrukturfonden til Landstrafikmodeller og samfundsøkonomiske modeller til udregning af en motorvejs forrentning. Dato: 6. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: TOEC@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 4 Kommunernes vidensopbygning sker overvejende gennem faglige netværk. Der hentes meget lidt viden fra andre landes erfaringer og løsningsmetoder. Skal KL og kommunerne arbejde for særlige forsknings- og udredningsmidler for at få de kommunale løsninger undersøgt og udbredt? Ledningsbåren mobilitet Der lægges i disse år mange kabler, rør og ledninger ned i jorden. Langt den overvejende del lægges i offentlige veje og private fællesveje. I dag behandler kommunerne årligt gravetilladelser, og behovet synes kun at stige. Opgravning og byggearbejder er meget forstyrrende for trafikafvikling, og trafiksikkerheden er truet. Ikke mindst børnenes skoleveje bliver mere usikre af de stadige gravearbejder. Anmeldelse, koordinering og graveansøgning er nu ved at blive forhandlet på plads, så kommunerne har kompetence til at bestemme hvor og hvornår, der kan graves i offentlige veje, stier og fortove. Men metoder til at begrænse gravearbejde kan fremmes. Blandt andet er nedlæggelse af føringsrør, hvor flere graveaktører benytter samme rør, en oplagt mulighed. En anden mulighed er en mere enkel digital løsning for anmeldelse, koordinering og graveansøgning. Er det en realistisk mulighed for kommunerne at udskyde ønskede gravearbejder i længere tid af hensyn til de gener og usikkerheder opgravninger medfører?

25 5.1 Kommunernes tilrettelæggelse af skorstensfejningen

26 Vejledende standardaftale om lovpligtig skorstensfejerarbejde for husejere (ændringer/tilføjelser i kursiv) Udarbejdet af Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 i samarbejde med KL. Nærværende aftale er indgået mellem kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelserne i følgende kommune(r): herefter kaldet kommunalbestyrelsen, og skorstensfejermesteren For aftalen gælder følgende vilkår: Aftalen omfatter følgende område:.. Der vedhæftes et kortbilag, der viser området. 2. Den enkelte husejer i området kan frit vælge at lade det lovpligtige skorstensfejerarbejde udføre af en anden uddannet skorstensfejer. Husejere, der vælger en anden skorstensfejer, afregner direkte med vedkommende. Skorstensfejermesteren udfører det lovpligtige skorstensfejerarbejde i henhold til bekendtgørelse nr.239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Skorstensfejermesteren skal gøre sig bekendt med de bestemmelser og forskrifter, der vedrører hans arbejdsområde. Han skal efterleve de påbud, der gives ham af kommunalbestyrelsen. Skorstensfejermesteren skal drage omsorg for efteruddannelse af ansatte og yde en aktiv indsats ved rekruttering og uddannelse af lærlinge

27 Skorstensfejeren skal for den enkelte ejendom kunne oplyse over for kommunalbestyrelsen, hvor der er indrettet ildsteder, som er omfattet af denne aftale. Skorstensfejeren skal kunne give kommunen følgende oplysninger: Ejendommens adresse, BBR-nr, ildstedets fyringseffekt, brændselsart og ildsteders, rørledningers og skorstenes antal samt længde og højde. Oplysningerne skal kunne udleveres efter kommunens anmodning og ved aftalens ophør. Det aftales med kommunen, hvilket medie oplysningerne skal udleveres på. Registeret kan efter aftale med kommunen føres af skorstensfejermesteren. Skorstensfejermesteren skal ansætte det fornødne antal svende og lærlinge til udførelse af skorstensfejerarbejdet og er ansvarlig for sit og sine ansattes arbejde samt for, at arbejdet udføres efter arbejdsmiljøloven. Skorstensfejermesteren er ansvarlig for, at de fornødne driftsmidler, køretøjer, arbejdsredskaber, kontor-, værksteds- og badefaciliteter er til stede. Skorstensfejermesteren driver i enhver sammenhæng sin virksomhed for egen regning og risiko økonomiske tab i forbindelse hermed er således kommunen uvedkommende. I forbindelse med kommunalbestyrelsens fastsættelse af gebyr udsender KL én gang om året inden den 1. september vejledende gebyrer. Disse vejledende gebyrer fastsættes i samarbejde mellem KL og Skorstensfejerlauget af 11. februar Skorstensfejermesterens betaling for det lovpligtige skorstensfejerarbejde består alene i de beløb, han på grundlag af KL s takster beregner og opkræver hos den enkelte husejer. Opkrævning af gebyrer hos husejerne sker som beskrevet i enten a) eller b). Den ikke benyttede fremgangsmåde bedes overstreget: a) Det kan aftales, at kommunen sammen med ejendomsskatter eller forbrugsafgifter opkræver beløbet for det lovpligtige skorstensfejerarbejde. Det skal her fremstå som et selvstændigt beløb. Skorstensfejermesteren betaler kommunens faktiske omkostninger i forbindelse med opkrævningen X % af det opkrævede beløb.. Skorstensfejermesteren opkræver de af kommunalbestyrelsen fastsatte gebyrer hos husejerne. b)

28 I det omfang det ønskes, eller der er forhold, der nødvendiggør det, skal ejer eller bruger underrettes ved trykt blanket, før skorstensfejerarbejdet udføres. 9. Skorstensfejeren skal til ejer eller bruger aflevere en besøgsrapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejder der er udført. Arbejdet skal foretages, så forurening i videst muligt omfang undgås. Sod, der ved rensningen samler sig i bunden af skorstenen og andre steder, skal fjernes af skorstensfejeren og anbringes i overensstemmelse med kommunens renovationsbestemmelser. Såfremt den skorstensfejermester, som er bundet af denne aftale indgået mellem KL og skorstensfejerlauget, udfører lovpligtigt skorstensfejerarbejde i et andet område skal det pågældende områdes skorstensfejermester senest tre dage efter hvert besøg modtage skriftlige oplysninger herom, med følgende indhold: Ejers navn og adresse, ejendommens adresse, skorstenenes antal, art, højde og dimension, ildstedernes antal, type, brændsel og effekt. Røgrørenes antal, længde og dimension, antal og dato for skorstensfejninger og arbejdets omfang, dato for brandpræventivt tilsyn samt oplysninger om henstillinger, rådgivning mv. Skorstensfejermesteren indfører i sit kartotek oplysninger om arbejde udført af andre skorstensfejermestre. 10. Ved umiddelbar fare for brand, forgiftning eller eksplosion skal skorstensfejermesteren give ejer eller bruger skriftligt meddelelse om, at den pågældende skorsten, ildsted mv. ikke bør benyttes før manglen er afhjulpet. Kommunalbestyrelsen skal straks underrettes om de konstaterede forhold med henblik på udstedelse af påbud eller forbud med hjemmel i byggeloven. Såfremt kommunalbestyrelsen udsteder påbud eller forbud efter byggeloven, skal skorstensfejermesteren underrettes. Dersom de konstaterede mangler ikke rettes, eller forbud og pålæg meddelt af kommunalbestyrelsen ikke efterkommes, skal der straks gives meddelelse herom til kommunalbestyrelsen med henblik på håndhævelse af påbud eller forbud. Skorstensfejermesteren er efter ønske kommunen behjælpelig ved behandling af miljøsager vedr. skorstene og ildsteder. Skorstensfejermesteren skal være omfattet af Skorstensfejerlaugets kvalitetssikringsordning. Skorstensfejervirksomheden har alle hverdage telefontid i tidsrummet kl

29 Det skal sikres, at han eller en af hans ansatte kan kontaktes af brandvæsenet. Ved fravær skal brandvæsenet være orienteret om hvilke kollegaer, der kan kontaktes. Skorstensfejermesteren skal med henblik på at kunne betjene alle husejere i området yde god og fleksibel service, og er ansvarlig for at enhver kontakt med områdets kunder foregår på en måde, der er sober og imødekommende. Nærværende aftale træder i kraft den. Aftalen gælder, indtil den opsiges af parterne. Såfremt skorstensfejermesteren uanset henstilling fra kommunen ikke efterlever aftalens intentioner og forpligtelser, kan kommunalbestyrelsen opsige aftalen med ét års varsel til den første i en måned. Kommunalbestyrelsen kan endvidere opsige aftalen med ét års varsel, såfremt ændringer i nationale eller EU-retlige lovbestemmelser nødvendiggør dette Kommunalbestyrelsen kan dog opsige aftalen uden varsel, såfremt skorstensfejermesteren gør sig skyldig i grov eller gentagende forsømmelse eller skødesløshed i hvervets udførelse. Ønsker skorstensfejermesteren at opsige aftalen, skal dette ske med 6 måneders varsel. Skorstensfejermesteren ophører med sit arbejde senest den 31. december det år, han fylder 67 år..., den / - skorstensfejermester kommunalbestyrelsen

30 5.1 Kommunernes tilrettelæggelse af skorstensfejningen

31 VEJLEDENDE UDTALELSE Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax dch@tbst.dk Notat Skorstensfejerordningen og skorstensfejerbekendtgørelsen Dato 5. oktober 2016 Skorstensfejerordningen er reguleret i Skorstensfejerbekendtgørelsen, (bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder). Skorstensfejerbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i byggelovens 15. Trafik- og Byggestyrelsen har løbende modtaget en række henvendelser om fortolkningen af reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen, og har på denne baggrund vurderet, at der er behov for en vejledende udtalelse. Det skal dog indledningsvis oplyses, at Trafik- og Byggestyrelsen alene udtaler sig vejledende, samt at den endelige fortolkning hører under domstolene. Det fremgår af skorstensfejerbekendtgørelsens 1, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere. Det fremgår således ikke af bestemmelsen, hvordan arbejdet skal tilbydes af kommunen. Det er Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse, at der ikke af bekendtgørelse kan udledes en pligt til at kommunens borgere skal anvende den skorstensfejer, som kommunen tilbyder eller, at skorstensfejeren skal have et samarbejde med kommunen for at udføre lovpligtig skorstensfejning i den pågældende kommune. Det er således Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse, at borgerne frit kan vælge, hvilken skorstensfejer, de vil benytte. Der er endvidere Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse, at skorstensfejerbekendtgørelsen ikke pålægger kommunalbestyrelsen en tilsynsforpligtelse ud over kommunalbestyrelsens forpligtelse som bygningsmyndighed i medfør af byggelovens 16C. Kommunalbestyrelsen har således alene en forpligtelse til at søge et ulovligt forhold lovliggjort, når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på forholdet. Kommunalbestyrelsen kan som bygningsmyndighed i medfør af byggelovens 16C vælge at føre tilsyn med efterlevelsen af kravene i skorstensfejerbekendtgørelsen, herunder om der bliver fejet på den Side 1 (2)

32 Notat enkelte ejendom. Omfanget af tilsynet tilrettelægges af den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen har i medfør af byggelovens 19 beføjelse til uden retskendelse at forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af fastsatte regler. Beføjelsen skal udøves under iagttagelse af retssikkerhedslovens regler om gennemførelse af tvangsindgreb herunder regler om forudgående underretning og proportionalitet. Dato 5. oktober 2016 Det fremgår af byggelovens 17, stk. 1, at det er bygningsejeren, der er ansvarlig for, at dennes bygning er i lovlig stand. Eksisterer der et ulovligt forhold, påhviler det således bygningsejeren at berigtige det ulovlige forhold. Manglende fejning af skorstene og ildsteder er et ulovligt forhold, som er omfattet af byggelovens 17, stk. 1. Det er Trafik- og Byggestyrelsen opfattelse, at uanset om borgerne benytter den skorstensfejer, som tilbydes af kommunen, eller om borgerne vælger at indgå aftale med en anden skorstensfejer, er det bygningsejerens ansvar, at reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen, herunder bestemmelserne om fejningsterminer, overholdes. Det er ligeledes bygningsejerens eget ansvar, at den valgte skorstensfejer har den korrekte og påkrævede uddannelse. Såfremt bygningsejeren spørger en skorstensfejer, om vedkommende har gennemgået den krævede uddannelse, og skorstensfejeren giver urigtige oplysninger til bygningsejeren, opstår der et brud på kontraktforholdet mellem bygningsejeren og skorstensfejeren. Dette er et privatretligt forhold mellem borgeren og skorstensfejeren, som henhører under domstolene. Side 2 (2)

33 5.3 Ekspertudvalget om havneloven

34 Til samtlige borgmestre Invitation til møde om organisering af de kommunalt ejede havne på Fredericia Havn onsdag den 23. maj 2018 kl Et ekspertudvalg nedsat af transport-, bygge- og boligminister Ole Birk Olesen har den 4. maj 2018 offentliggjort en rapport med anbefalinger om den fremtidige havnesektor. Rapporten kan findes her. Jeg har som formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg givet tilsagn om at lægge hus til et møde mellem formand for ekspertudvalget, prof. Peter Maskell og borgmestre fra havnekommuner, idet Peter Maskell har bedt om mulighed for at forklare og drøfte rapportens anbefalinger. Dato: 7. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 1 KL har ikke været repræsenteret i udvalget, men har gjort opmærksom på, at de kommunale ejerinteresser skal respekteres. Det betyder blandt andet, at KL ikke ser noget behov for at afskaffe selvstyrehavne og splitte alle havne op i to aktieselskaber, et infrastruktur- og et driftsselskab. Til./. orientering vedhæftes brev til regeringens Økonomiudvalg samt link til KL's pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen. Jeg vil derfor gerne invitere til et borgmestermøde på Fredericia Havn, Centerhavnsvej 13, 7000 Fredericia onsdag den 23. maj 2018 kl Der vil blive budt på lidt frokost under mødet. Af hensyn til det praktiske skal jeg bede om tilmelding til Nete Herskind, KL på nehe@kl.dk senest torsdag den 17. maj Med venlig hilsen Jacob Bjerregaard

35 5.3 Ekspertudvalget om havneloven

36 Til medlemmerne af regeringens Økonomiudvalg cc: Transport-, bygnings og boligminister Ole Birk Olesen Havnene skaber udvikling i alle egne af Danmark Kommunerne ejer de danske erhvervshavne, og gennem et aktivt ejerskab søger kommunerne at styrke erhvervslivet og dets konkurrenceevne både lokalt og nationalt ved at stille den nødvendige infrastruktur til rådighed. I det perspektiv bliver havnene et vigtigt aktiv for det brede politiske ønske om at skabe vækst og beskæftigelse i alle egne af Danmark. KL skal opfordre til, at regeringens videre drøftelse af anbefalinger fra det nedsatte ekspertudvalg for havne ikke blot sker med afsæt i havnelovens snævre transportpolitiske perspektiv, men inddrager det bredere perspektiv og de muligheder, som havnene kan skabe i hele Danmark. KL stiller sig til rådighed for disse overvejelser. Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Kommunens bestemmende indflydelse som ejer af havnen Det er afgørende for KL, at kommunen kan fastholde den lokale indflydelse på havnene og havneområdernes udvikling i bred forstand. Kommunerne kan i dag via deres aktive ejerskab vælge den organiseringsform, de finder passer bedst til deres havns drift og udviklingsmuligheder. Det sker under hensyntagen til både havneaktiviteter og den omkringliggende by. Havnene er omdrejningspunkt for en stor del af det lokale erhvervsliv og beskæftigelse. Det er vigtigt, at det kommunale ansvar for at udvikle samspillet mellem by og havn fastholdes, og at kommunen som led heri træffer beslutning om havnens organisationsform blandt de organisationsformer, som den nuværende havnelov åbner mulighed for. KL skal i den forbindelse pege på, at såvel kommunale aktieselskabshavne som selvstyrehavnene har vist deres duelighed. Finansieringsmuligheder Den erhvervsmæssige udvikling sker i tæt samarbejde med virksomheder på og omkring havnene, og kommuner og havne gør deres for at understøtte erhvervslivets udvikling i bred forstand. Det sker blandt andet gennem langsigtede, tålmodige kommunale investeringer. Langt de fleste danske havne kan optage lån i KommuneKredit med kommunegaranti og efter de regler, der i øvrigt gælder herfor. Det sikrer, at havnene billigst muligt kan stille infrastrukturen til rådighed for dansk erhvervsliv.

37 De syv havne, der er organiseret som aktieselskabshavne, har ikke i dag denne finansieringsmulighed. KL finder, at disse havne bør have mulighed for samme adgang hertil. Det er KL's opfattelse, at de nuværende regler på området kan administreres i overensstemmelse med de eksisterende statsstøtteregler, herunder EU-gruppefritagelsesforordningen for havne. Kommunalt råderum Kommunale havne er garanter for forsyningssikkerhed. Infrastruktur i form af havnebassiner og kajer er ikke nok til at tiltrække kunder i alle dele af landet. Det er nødvendigt med udstyr og faciliteter, der kan tiltrække servicevirksomheder og bidrage til en effektiv og ubrudt transportkæde. Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Med venlig hilsen Jacob Bundsgaard Kristian Wendelboe

38 5.3 Ekspertudvalget om havneloven

39 KL: Havneanbefalinger har forkert kurs Side 1 af :04 KL: Havneanbefalinger har forkert kurs Det er helt uforståeligt, hvis man vælger at afskaffe selvstyrehavnen, siger formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard. Kontakt I Pressekonsulent SØREN SEHESTED GEISLER: SRGE@kl.dk Forslaget om at udvide låneadgang er fornuftig, men en afskaffelse af selvstyrehavnen vil styre mange danske havne i forkert retning. Det vil betyde afvikling ikke udvikling, hvis regeringen vælger at følge anbefalingerne i rapporten fra ekspertudvalget om havneloven, som i dag blev offentliggjort. Det siger Jacob Bjerregaard, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg. "Jeg er tilfreds med forslaget om at udvide låneadgangen i Kommunekredit til også at gælde for aktieselskabshavne. Men når det er sagt, så er det helt uforståeligt, hvis man vælger at afskaffe selvstyrehavnen. Det er en velfungerende organisationsform, som mange steder er en motor for vækst og udvikling. Jeg forstår ikke, at man har behov for at afskaffe noget, som fungerer og som sikrer bæredygtig og langsigtet udvikling i mange havne og dermed kommuner, siger Jacob Bjerregaard. KL har ikke været repræsenteret i udvalget. Snævert fokus Rapporten er udarbejdet af et ekspertudvalg nedsat af Transportministeriet, som har haft til opgave at se nærmere på den nuværende havnelov. I rapporten anbefaler ekspertgruppen blandt andet, at man afskaffer selvstyrehavnen og at hver havn frem over skal organiseres som to aktieselskaber. Et selskab, som håndterer infrastrukturen og ét som håndterer driften. Det er kommunerne, der ejer havnene, og har mulighed for at vælge den styreform, som giver mening i den lokale udvikling. En tvunget spaltning af de to aktiviteter vil skade havnenes, og kommunernes, mulighed for at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af havnene. Og dermed også mulighed for at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling lokalt, siger Jacob Bjerregaard

40 KL: Havneanbefalinger har forkert kurs Side 2 af 2 "Udvalgets fokus har kun været på konkurrencen inden for varetransport, selvom havnenes andel af den økonomiske omsætning ved varetransport er meget begrænset i forhold til de private. Kommunerne har udviklet og udvidet havnene gennem meget langsigtede strategier og investeringsplaner, som giver grobund for vækst og udvikling. Det langsigtede perspektiv er sikret gennem et stabilt og ansvarligt ejerskab. Det står vi til at miste, siger Jacob Bjerregaard. Vil skade sammenhængskraften Udover spaltningen i et drifts- og infrastrukturselskab, anbefaler ekspertudvalget, at alle aktiviteter i driftsselskabet konkurrenceudsættes. Men det er en fejl at tænke infrastruktur og drift som to forskellige størrelser, mener Jacob Bjerregaard. "Ud over det øgede bureaukratiske bøvl en sådan opdeling vil medføre, så skader man også sammenhængskraften i havnene, hvis man ikke giver kommunerne mulighed for at stille de relevante serviceydelser til rådighed. Det forringer ikke blot havnenes, men også virksomhedernes, konkurrenceevne. Mange af de byer, som i dag driver selvstyrehavne har brug for havnene i deres bestræbelser på at skabe vækst i deres lokalområde," siger Jacob Bjerregaard

41 KL: Havneanbefalinger har forkert kurs Side 2 af 2 "Udvalgets fokus har kun været på konkurrencen inden for varetransport, selvom havnenes andel af den økonomiske omsætning ved varetransport er meget begrænset i forhold til de private. Kommunerne har udviklet og udvidet havnene gennem meget langsigtede strategier og investeringsplaner, som giver grobund for vækst og udvikling. Det langsigtede perspektiv er sikret gennem et stabilt og ansvarligt ejerskab. Det står vi til at miste, siger Jacob Bjerregaard. Vil skade sammenhængskraften Udover spaltningen i et drifts- og infrastrukturselskab, anbefaler ekspertudvalget, at alle aktiviteter i driftsselskabet konkurrenceudsættes. Men det er en fejl at tænke infrastruktur og drift som to forskellige størrelser, mener Jacob Bjerregaard. "Ud over det øgede bureaukratiske bøvl en sådan opdeling vil medføre, så skader man også sammenhængskraften i havnene, hvis man ikke giver kommunerne mulighed for at stille de relevante serviceydelser til rådighed. Det forringer ikke blot havnenes, men også virksomhedernes, konkurrenceevne. Mange af de byer, som i dag driver selvstyrehavne har brug for havnene i deres bestræbelser på at skabe vækst i deres lokalområde," siger Jacob Bjerregaard

42 5.5 KL tilgang til nyt regeringsudspil vedr. mobil og bredbånd

43 NOTAT Bilag 1 - Effekter og KL indsats som følge af nyt regeringsudspil vedr. mobil- og bredbånd I notatet her gennemgås udvalgte initiativer i regeringens mobil- og bredbåndsudspil af særlig relevans for kommunerne. Fokus er på vurdering af effekter for kommunernes arbejde, forslag til KLs politik på området samt forslag til KLs indsats for sikre de kommunale interesser. Initiativ 3: Styrkede muligheder for machine-to-machinetjenester i Danmark Indhold Ny lovgivning skal gøre det enklere og billigere at skifte teleselskab for virksomheder og kommuner, der anvender M2M med henblik på at styrke konkurrencen på markedet for M2M-tjenester. Lovforslag forventes fremlagt ultimo Energistyrelsen inviterer kommunerne til at deltage i forsøgsordning. Vurdering af Det vil kunne betyde, at kommuner får nemmere ved at få og bruge mobil effekt bredbånd uden brug af sim-kort fra teleudbydere i deres teknologi. Fx i sensorer. Forslag til KL Støtter op om initiativet politik Forslag til KL søger kommuner til deltagelse i forsøgsordning. Særligt kommuner med KL-indsats fokus på smart-city initiativer og sensorteknologi vurderes relevante. KL dialog med kommunerne forankres fx i kommunal teknisk chefforening Dato: 7. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: AKF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 4 Initiativ 4: Flere midler til bredbåndspuljen, målrettet mod tyndtbefolkede områder Indhold Målet er, at alle boliger og virksomheder skal have adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i Regeringen vil i højere grad målrette bredbåndspuljen mod tyndtbefolkede områder. Regeringen vil tilføre yderligere 60 mio. kr. til bredbåndspuljen, så der er i alt 100 mio. kr. i Regeringen vil i forbindelse med finansloven for 2019 forlænge og forøge bredbåndspuljen fra 2019 og frem. Politisk aftale om puljen forventes klar juni Vurdering af Det forventes, at effekten bliver at adresser kan dækkes af puljen. effekt Adresser i byzoner vil ikke fremover kunne modtage midler, og ansøgninger fra adresser i landzoner samt yderkommuner vil have få flere point i fht. tildelingskriterierne. Derudover forventes det, at mindre projekter end tidligere kan ansøge, ligesom der bliver klarere regler for egenbetaling og udregning af denne. Adresser der ikke er omfattet af adresselisterne fra Energistyrelsen kan ikke ansøge selvom der må være udfordringer med dækning. Det forventes, at kommunerne kan ansøge om midler med tildeling imidelbart før Forslag til KL politik Forslag til KL-indsats årsskiftet Støtter op om initiativet Dog bør adresser med dokumentation for dækningsproblemer også kunne ansøge og ikke kun adresser udmeldt af Energistyrelsen. Understøtter kommuner med information om ansøgningsmuligheder.

44 NOTAT Initiativ 5: Ambitiøse dækningskrav i 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvensauktionen Indhold Regeringen vil stille to dækningskrav om mobilt bredbånd og mobiltale i forskellige frekvensauktioner, der gennemføres i Dækningskravene indebærer flg.: - Dækning med hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 3 Mbit/s upload samt taledækning i 212 udvalgte områder. - Dækning med hastigheder på mindst 50 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload samt taledækning på udvalgte adresser. Regeringen vil også stille dækningskrav i kommende frekvensauktioner, herunder i 2100 MHz-auktionen, der gennemføres senest i Vurdering af Det er uafklaret hvorvidt dækningskravene vil tilgodese de reelle behov for effekt dækning. Adresserne som teleudbyderne forpligter sig til at levere dækning til, er udregnet på baggrund af teleudbydernes indmelding som er en matematisk beregnet dækning der ikke tager højde for lokale forhold (bakker, bygninger mv). Forslag til KL politik Forslag til KL-indsats Og ikke de faktiske oplevelser og behov. Støtter op om initiativet Men vil fastholde, at det fortsat skal være muligt at ansøge om bredbåndsmidler til adresser, der er omfattet af dækningskravene såfremt borger/virksomhed/kommune kan dokumentere dårlig dækning. Insistere på løbende kortlægning af den faktiske dækning evt. initieret af kommunerne Løbende dialog med Energistyrelsen for at sikre hensigtsmæssigt samspil mellem muligheder for ansøgning om midler i bredbåndspuljen forhold til overlap med adresser i frekvensauktionerne. Overveje gennemførsel for kortlægning af faktisk dækning og metodik herfor sammen med kommunerne. Evt. i samarbejde med regionerne. Dato: 7. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: AKF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 4 Initiativ 6: Forbedret kortlægning af bredbånds- og Mobildækningen Indhold Bedre indsigt i dækningen lokalt og øget mulighed for at anvende bredbånds- og mobilkortlægningen til målrettede initiativer, der kan fremme dækningen. Energistyrelsen inviterer kommuner og regioner til dialog om muligheder for forbedret dækning. Vurdering af Den nuværende kortlægning af mobil- og bredbåndsdækning er lavet ud fra effekt teleudbydernes indmelding som er en matematisk beregnet dækning der ikke tager højde for lokale forhold (bakker, bygninger mv). Kendte huller i dækning er således ikke kortlagt og har betydning for mulighed for fx puljemidler og dialog med teleudbydere generelt. Forslag til KL Støtter op om initiativet politik Forslag til KL-indsats Og fastholder, at de officielle kort kan opdateres med faktisk viden om dækning. Overveje gennemførsel for kortlægning af faktisk dækning og metodik herfor sammen med kommunerne. Evt. i samarbejde med regionerne (jf. indsats til initiativ 5). Initiativ 7: Klare rammer for kommuners støtte til mobil- og Bredbåndsdækning Indhold Regeringen har fokus på, at kommunal støtte ikke fortrænger private investeringer. Regeringen vil indføre en ny hjemmel i teleloven, der afgrænser, hvordan kommunerne kan støtte udrulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur uden at påvirke konkurrencen på markedet negativt. Regeringen vil i den forbindelse øge den statslige vejledningsindsats til

45 NOTAT Vurdering af effekt Forslag til KL politik Forslag til KL-indsats kommunerne samt søge EU-godkendelse af en støttemodel til brug for kommunerne. Energistyrelsen forventes at søge lovhjemmel ultimo 2018 mhp. afklaring af nærmere regler og modeller i Effekten kan dog blive, at kommuner afskæres muligheden for at understøtte initiativer hvor kommuner i dag finder hjemmel direkte i erhvervsfremmeloven, ligesom der er en risiko for Energistyrelsen vil foretage en stram tolkning af reglerne om statsstøtte/erhvervsfremme sådan at kommunernes mulighederne for indsatser på området reduceres. Den tendens ses bl.a. ift. tolkning vedr. mulighed for at levere offentligt WIFI-dækning. Er afventende i forhold til en nærmere i dialog med Energistyrelsen. Går i dialog med Energistyrelsen mhp. at afklare intentioner i ny hjemmel og konsekvenserne heraf. KLs dialog med kommuner forankres i regi af fx erhvervspolitisk netværk. Dato: 7. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: AKF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 4 Initiativ 9: Enklere og billigere adgang til opstilling af Mobilmaster Indhold Regeringen vil give området et generelt servicetjek ift. at sikre unødige hindringer for udlejning af offentlige arealer til opstilling af master. Særligt med fokus på priser for leje (i dag der kun vejledning til kommunerne), samt lempelse af bygningsreglement så der ikke skal gives tilladelse til teknikhuse. Vurdering af effekt Forslag til KL politik Forslag til KL-indsats Der vil dog alene blive tale om vejledningsmateriale Staten vil ikke regulere kommunernes muligheder for en markedsbaseret pris. Dog må kommunerne forventes at bliver yderligere presset af teleindustrien. Der er risiko for, at opførsel af teknikhuse kan stride imod kommunale lokalplaner mv uden kommunal mulighed for indsigelser. Støtter op om initiativet fsva. samme retningslinjer for kommuner, regioner og stat. Den kommunale praksis er forskellige, særligt i fht pris for leje af arealer. Der er dog det sidste år lavet aftaler blandt alle kommuner i hhv. Region Nord, Region Sjælland og Udvikling Fyn mhp at sikre samme processer og metoder for udregning af priser i de respektive områder. En udvikling der bør være drivende i stedet for statslig regulering. Det skal fortsat principielt være muligt for kommunerne at tage en markedspris for udlejning af arealer. Dialog med Energistyrelsen mhp. at sikre fortsat mulighed for udlejning til markedspris. Dialog med Erhvervsstyrelsen mhp. at sikre den enkelte kommune mulighed for at undgå opførsel af teknisk huse i modstrid med kommunale planer mv. KL dialog med kommunerne forankres fx i kommunal teknisk chefforening Initiativ 10: Bedre rammer for nedgravning af Bredbåndsinfrastruktur Indhold Regeringen vil fremme nedlægningen af tomrør, når der graves til andre formål end bredbånd samt fremme kommunernes anvendelse af muligheden for at fastsætte vilkår om dimensioneringen af tomrør. Regeringen vil også evaluere reglerne i graveloven om fælles udnyttelse af fx tomrør. Regeringen vil give kommunerne mulighed for at bruge anmeldelsesprocedurer ved mindre gravearbejder.

46 NOTAT Vurdering af effekt Forslag til KL politik Forslag til KL-indsats Det er uklart hvorvidt, der reelt er nye elementer i spil. Der vil være en positiv effekt for kommunerne, hvis teleoperatørerne forpligtes til koordinering af gravearbejder. Det er ikke forventningen at kommunernes mulighed for salg af overskudskapacitet ændres. Støtter op om initiativet KL skal arbejde for, at kommunernes mulighed for at opnå støtte til nedgravning af føringsrør samt midler til udvikling af en mere enkel brugerflade for anmeldelse, koordinering og ansøgning om gravetilladelse. KL dialog med kommunerne forankres fx i kommunal teknisk chefforening Dato: 7. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: AKF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 4 Initiativ 11: Standardisering af kommunernes Sagsbehandling (i fht. maste- og graveområdet) Indhold Regeringen vil indlede en dialog med kommunerne med henblik på at standardisere sagsbehandling, definere servicemål og afkorte sagsbehandlingstider for maste- og graveområdet Vurdering af Det er vurderingen, at der ikke bliver tale om deciderede servicemål på området, effekt men primært at der er tale om styrkelse af de nye frivillige aftaler som Forslag til KL politik Forslag til KL-indsats kommunerne har lavet i lokalområderne. Den kommunale praksis er meget forskellig. Der er dog det sidste år lavet aftaler blandt alle kommuner i hhv. Region Nord, Region Sjælland og Udvikling Fyn mhp at sikre samme processer i de respektive områder. En udvikling der bør være drivende og ikke statslig regulering. KL skal understøtte vidensdeling om samarbejder i lokalområderne. KL dialog med kommunerne forankres fx i kommunal teknisk chefforening

47 6.1 Høringssvar til ny bekendtgørelse om visse vandforsyningers net- og informationssystemer (NIS)

48 NOTAT KL høringssvar til ny NIS-bekendtgørelse KL takker for invitationen til at give bemærkninger til bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen implementerer et EU-direktiv, som umiddelbart ikke får betydning i Danmark, da ingen danske vandværker er omfattet. KL finder det alligevel uheldigt, af bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 3 og -4 er vagt formulerede. KL anbefaler, at der vælges mellem to klare retninger for bekendtgørelsen: 1. Kommunerne får en liste over kommende opgaver uden nærmere præcisering. Nærmere bestemmelser om kommunernes administration fastsættes i næste revision af bekendtgørelsen. Forhandling af evt. økonomisk kompensation til kommunerne må da udskydes til næste revision af bekendtgørelsen. 2. Kommunerne får et præcist grundlag for en ny administration, det vil kræve større klarhed jf. bemærkninger nedenfor. KL om at få bekendtgørelsen i økonomisk høring når der er rimelig klarhed over den kommunale opgave. Dato: 16. marts 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Til eventuelt valg af model 2 "præcist administrationsgrundlag" har KL følgende bemærkninger. Om bekendtgørelsesudkastets 6 I 6 står at vandforsyningen underrette kommunalbestyrelsen om hændelser, der har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten i distributionen af vand. Normalt vil en mindre nedbrydning i vandforsyningen ikke berører kommunen væsentligt, så det bør defineres hvad væsentlige konsekvenser betyder. Desuden står der i 6 eventuelle grænseoverskridende konsekvenser af hændelsen. Det bør præciseres hvilke grænser, der er tale om kommunale, nationale eller andre? Om bekendtgørelsesudkastets 7-8 Det fremgår hverken, hvad kommunen selvstændigt bør gøre med underretningen, eller hvilke oplysninger kommunen kan give vandforsyningen. Da underretning alligevel skal sendes videre, virker det som om kommunen blot bliver et mellemled, som ikke har praktisk betydning. Det samme er tilfældet, hvis "relevante oplysninger til vandforsyningen" forventes at komme fra Center for Cybersikkerhed. Om bekendtgørelsesudkastets 9 Tilsynet med komplekse IT-systemer henlægges til kommunens tilsyn med vandforsyningerne. Det er ikke en kompetence som det kommunale tilsyn med vandforsyninger normalt har. Det vil kræve opgradering af viden eller

49 NOTAT ekstra tilsyn af andet kommunal personale, som normalt ikke er tilsynsmyndighed og derfor skal have oplæring i myndighedsbehandling. KL tager forbehold over for politisk behandling af høringssvaret. Venlig hilsen Niels Philip Jensen konsulent Dato: 16. marts 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2

50 6.2 Høringssvar til vejledning om bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger

51 NOTAT Høringssvar om vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger KL takker for muligheden for at kommentere udkast til vejledning. Hovedindtrykket af vejledningen er positivt. Vejledningens beskrivelse af de forskellige faser i bidragsfastsættelsen er fin, og der levnes fornødent plads til et reelt kommunalt skøn. KL finder samtidig de mange konkrete eksempler yderst værdifulde. Dato: 8. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 3 Vejledningen mangler dog fornøden klarhed visse steder. KL fokuserer i det følgende på elementer, hvor vejledningen bør klargøres inden den offentliggøres. Kommunernes bidrag til kystbeskyttelsesforanstaltninger Vejledningen og eksemplerne indikerer, at når der er tilstrækkeligt store værdier på spil bliver kommunen en af de økonomiske hovedaktører. Det skal fremgå klart af vejledningen, at kommunen kun skal betale bidrag for den andel, som følger af kommunens ejerforhold til fast ejendom. Det er en helt valgfri mulighed for kommunen at levere et økonomisk bidrag herudover, eksempelvis betinget af store immaterielle værdier. Dette forhold bør tydeligt afspejle sig i eksemplerne, som i dag indeholder kommunale "ekstra-bidrag" i mere end halvdelen af eksemplerne. Sådan har KL læst eksemplerne, se tabel herunder: CASE Fordelt på ejere af fast ejendom Kommunalt "ekstrabidrag" til dækning af materielle værdier Kommunalt "ekstrabidrag" til dækning af immaterielle værdier % 2 75 % 25 % % 24 % (cykelsti på dige) % % % % 8 76% 24% (en af 3 kommuner) KL finder det relevant og hjælpsomt til forståelsen, at hver enkelt case tager afsæt i et konkret sted i Danmark.

52 NOTAT KL antager, at en enkelt case eller to bygger på et projekt, der er gennemført med kendt bidragsfordeling. Her er det naturligt, at vejledningen ender med at vise netop den bidragsfordeling. KL antager, at vejledningen i øvrige tilfælde bygger på kendte problemer og projektforslag, som (endnu) ikke er gennemført, og hvor der ikke foreligger en bidragsfordeling. KL ønsker, at vejledningens omtale af betydelige kommunale ekstrabidrag nedtones kraftigt. Det gælder ikke mindst i case 7, der er et eksempel på bidragsfordeling i stort tværgående og komplekst projekt. KL savner diskussion af national interesse, som kunne lede til statslig medfinansiering ud over statens ejerforhold til fast ejendom. KL minder i den forbindelse om fællesaftalerne på den jyske vestkyst, en af disse fællesaftaler bør tages med som case 9. Det vil levere et konkret eksempel på forhold, der kan betinge ekstrabidrag fra offentlige midler. Og det ligger i naturlig forlængelse af den valgte tilgang med eksempler fra konkrete steder i Danmark. Dato: 8. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 3 Samfundsøkonomisk analyse I vejledningens Bilag A er samfundsøkonomisk analyse nærmere beskrevet. Men det står ikke klart om kommunerne skal lave en samfundsøkonomisk beregning eller om det er frivilligt. Det bør klart fremgår af vejledningen. KL savner en række begreber fra Bilag A forklaret i den ellers udmærkede begrebsliste i Bilag B. I bilag B forklares begrebet Infrastruktur, som mange læsere givetvis har mødt tidligere. Det er fint nok. Men eksempelvis begrebet Faktorpriser indgår ikke i begrebslisten. Det er ærgerligt, også i lyset af forklaringen på side 29, hvor begrebet "nettoafgiftsfaktor" kan føre tankerne mod offentligt finansierede projekter. KL forventer, at hovedparten af de kommende projekter finansieres efter nytteprincippet og dermed uden (væsentlige) offentlige ekstrabidrag. Spildevandsselskaber og andre forsyningsvirksomheder Vejledningen omtaler forsyningsvirksomheder på side 21 samt i case 2, case 5 og case 8. KL har ikke heraf kunnet udlede en fast praksis i forhold til forsyningsselskaber, her bør vejledningen udbygges enten med anbefaling af en fast praksis eller med en diskussion af forhold, der kan betinge det ene eller andet bidrag. Særligt i forhold til spildevandsselskaberne savner KL begrundelse for vejledningens henvisning på side 21 til vandselskabernes servicemål. KL finder det umiddelbart mere naturligt, at spildevandsselskabernes eventuelle bidrag fastsættes i relation til deres ejerskab til fast ejendom. Den tilgang er brugt i case 5: "Såfremt kommunen træffer afgørelse om at inddrage forsyningen (vand, kloak og elforsyning), kan man gøre det ved at undersøge, hvilke skader /reparationer de sparer på de 30 år, som er projektets levetid."

53 NOTAT Spindelvævsmetoden Det fremgår af vejledningen og eksemplerne, at spindelvævsmetoden er brugbar til at illustrere og diskutere fordelingen af immaterielle værdier i et område. Det står dog ikke klart for KL, hvad Spindelvævsmetoden reelt skal bruges til, når man kommer til den følgende bidragsfordeling. Kan man komme nærmere en beskrivelse af de immaterielle værdiers økonomiske værdi? Og hvem der kan pålægges bidrag for disse? Det fremgår heller ikke, hvordan metoden tænkes anvendt på store tværgående kystbeskyttelsesprojekter. Umiddelbart ser det ud til at den vil være særdeles kompliceret at anvendelig på denne type af projekter. Kan anvendelsen uddybes? Dato: 8. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 3 Tinglysning af bidragspligt og omfordeling af bidrag Det er væsentligt at sikre grundlag for at inddrive bidrag fra kommende ejere af fast ejendom. Det fremgår dog ikke helt tydeligt, om bidragspligt kan eller skal tinglyses på ejendommen. KL efterspørger afklaring af det forhold. I sammenhæng med den problemstilling ønsker KL vejledning om administrationen i forhold til at vedligeholde en bidragsfordelingsmodel. Det nævnes i case 7, at "det vil være en stor økonomisk tung opgave at justere en omfattende bidragsmodel i forhold til ændrede værdier, ændrede ejerforhold og andre forhold". KL savner vejledning om bl.a. følgende forhold: Hvornår skal kommunerne justere en bidragsfordelingsmodel? Hvor store ændringer eller forskydninger i de grundlæggende forudsætninger kan accepteres uden ændring af bidragsfordelingsmodellen? Hvilken procedure skal kommunerne følge ved ændring af bidragsfordelingsmodellen? Hvad er kommunens muligheder for at lade omkostninger til ændring af bidragsfordelingsmodel indgå i ny bidragsfordeling. Vejledningens beskrivelse af disse forhold kan være konkret eller diskuterende. Men det er væsentligt, at vejledningen forholder sig dertil. Venlig hilsen Niels Philip Jensen konsulent

54 6.3 Høringssvar til bekendtgørelser vedrørende stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald

55 NOTAT Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse KL takker for muligheden for at kommentere udkast til bekendtgørelse. Det fremgår af høringsbrevet, at bekendtgørelsen skal gennemføre de specifikke anbefalinger fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, jf. rapport af 29. marts 2017, som ikke fremgår direkte af ændring af lov om stormflod og stormfald. Dato: 1. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 KL konstaterer, at der indføres regler om: hvilke vandløb og søer og hvilke skader, herfra der er omfattet erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer betaling af selvrisiko, samt forsikringsselskabernes sagsbehandling og brug af fælles itsystemer m.v. KL har noteret sig, at ministerbemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser for kommuners køb af private grunde ikke udmøntes i denne bekendtgørelse. KL forventer og ser frem til at drøfte udformningen af disse regler med ministeriet. Den aktuelle bekendtgørelse fastsætter heller ikke regler for vurdering af, om oversvømmelser fra vandløb og søer er omfattet af oversvømmelsesordningen. KL ser frem til nærmere afklaring, særligt i lyset af tidligere overvejelser om regres over for kommunerne og mulighed for at nægte erstatning med henvisning til manglende kommunalt vedligehold af vandløb. KL forventer og ser frem til at drøfte udformningen af sådanne regler med ministerierne ifald reglerne har konsekvens for kommunerne. KL savner en nærmere beskrivelse af grundejernes incitament til at sikre sin ejendom mod gentagne oversvømmelser. Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, drøftede grundigt mulighederne, udvalget henstillede bl.a.: " at der foretages en nærmere kortlægning af mulighederne for udformning af en bestemmelse om afskæring af erstatning for nybyggeri, og fx iværksættes for byggeri på arealer, der udstykkes efter Der skal dog være mulighed for at opnå dækning for sådanne ejendomme, såfremt der er gennemført en tilstrækkelig forebyggende indsats, fx sådan at ejendommene kan modstå en

56 NOTAT Og 100-årshændelse, enten i forbindelse med opførelsen eller efterfølgende. " 1 " at det inden for en periode på 5 år undersøges, om anvendelsen af kontanterstatning har haft den negative effekt, at ødelagte bygninger efterlades nedrivningsmodne, hvilket vil være til gene for øvrige beboere i det pågældende område og kunne medføre udgifter for kommunerne til nedrivning. I samme periode undersøges, om der er genopført bygninger på steder, der er særligt udsat, og hvor det ville have været mere hensigtsmæssigt, at ejeren havde benyttet sig af kontanterstatningen og dermed flyttet til et mindre udsat sted" 2 KL finder det ikke rimeligt, at der kan ske oversvømmelse af det samme område gentagende gange, og at alle andre, der har tegnet en brandforsikring, skal blive ved med at betale herfor. Dato: 1. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 KL minder om udvalgsrapportens bemærkninger om risiko for, at ødelagte bygninger efterlades nedrivningsmodne til gene for øvrige beboere i det pågældende område, efter udbetaling af kontanterstatning til grundejer. KL savner derfor bestemmelser, som understøtter kortlægning og undersøgelse i de to tilfælde nævnt herover. Særligt i forhold til kontanterstatning foreslår KL en ny bestemmelse, der skal give kommunalbestyrelsen mulighed for hurtigt at udstede et nedrivningspåbud, hvor det vurderes nødvendigt: 18 stk. 5 Pågældende kommunalbestyrelse underrettes om udbetaling af kontanterstatning, underretningen indeholder oplysning om ejendommens registrering i BBR samt kontanterstatningens størrelse. Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret. KL ønsker lovforslaget sendt i økonomisk høring. Venlig hilsen Niels Philip Jensen konsulent 1 Udvalgsrapporten side 18, IX. Afskæring af erstatning for fremtidigt byggeri på nye arealudstykninger 2 Udvalgsrapporten side 22, XV. Kontanterstatning

57 6.7 Status på det nye register Plandata.dk

58 Odsherred Kommune Att.: Thomas Adelskov J.nr april 2018 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Telefon Mail min@skm.dk Kære Thomas Adelskov Jeg skriver til dig, fordi vi snart skal sende nye ejendomsvurderinger ud til de danske boligejere og virksomheder, og fordi vi i samarbejde med jer skal sikre, at kommunerne succesfuldt bliver tilsluttet det nye gældsinddrivelsessystem, så fortidens fejl i gældsinddrivelsen ikke gentages. De tidligere ejendomsvurderinger har været for upræcise, uensartede og uigennemskuelige. Arbejdet med at sikre danskerne nye og mere retvisende ejendomsvurderinger er i fuld gang, og det er i alles interesse, at vi kommer i mål med den opgave. For at kunne vurdere en grunds værdi så retvisende som muligt er det en forudsætning, at hver kommune får valideret og digitaliseret plandata, der er vejledende oplysninger om, hvad og hvor meget der må bygges på grunden. Det er grundlaget for, at der kan opkræves den rigtige grundskyld. Det arbejde er godt i gang, og jeg vil gerne understrege, at der på embedsmandsplan er et godt og velfungerende samarbejde mellem den nye Vurderingsstyrelse, Erhvervsstyrelsen, KL og kommunerne. Det gode samarbejde vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes dog, at jeg som skatteminister og politiker skylder at gøre den politiske ledelse i kommunerne opmærksom på vigtigheden af plandataarbejdet, da det er helt afgørende for, at vi kan lykkes med at give danskerne mere retvisende ejendomsvurderinger og dermed opkræve den korrekte skat. Hvis du som borgmester bliver opmærksom på noget, som Skatteministeriet eller skatteforvaltningen i den forbindelse kan gøre bedre eller anderledes, er du velkommen til at kontakte mig. Vi er derudover i fuld gang med at genoprette gældsinddrivelsen. Udviklingen af det nye gældsinddrivelsessystem forløber planmæssigt og parallelt hermed kobles fordringshaverne til systemet. Jo hurtigere de enkelte kommuner tilsluttes det nye inddrivelsessystem, desto hurtigere kan kommunerne omfattes af de nye inddrivelsesløsninger. Samtidig er det også her afgørende, at kommunerne i nødvendigt omfang aktivt medvirker til, at fejlbehæftede kommunale inddrivelsesfordringer opfylder grundlæggende datakvalitetskrav mv. for at kunne overføres til det nye it-system og sættes i aktiv og lovlig inddrivelse. Derfor er det mit ønske som skatteminister, at der er et godt samarbejde mellem den nye

59 Gældsstyrelse og alle kommuner, så vi i fællesskab sikrer en korrekt og effektiv inddrivelse fremadrettet. Jeg ser frem til et forsat konstruktivt samarbejde på disse centrale områder. Med venlig hilsen Karsten Lauritzen Side 2 af 2

60 6.7 Status på det nye register Plandata.dk

61 Att.: Planchefer i kommunerne 25. maj /BNL Informationsbrev vedrørende processen for overtagelse af Plandata.dk Høringsperioden for bekendtgørelsen om det digitale planregister Plandata.dk er afsluttet. Erhvervsstyrelsen har modtaget og behandlet høringssvarene, og bekendtgørelsen er på den baggrund justeret og forventes udstedt i starten af juni. Bekendtgørelsen fastlægger, at kommunerne skal foretage indberetning i Plandata.dk fra 15. juni Overtagelsen indebærer, at PlansystemDK efter 15. juni 2018 ikke længere vil kunne bruges til indberetning af planer. Kommunerne skal i denne omgang ikke forholde sig til deljordstykker. For at sikre, at kommunens sagsbehandlere er i stand til at varetage den manuelle indberetning i Plandata.dk vil supporten udarbejde en række guides, der på en letforståelig måde forklarer, hvordan man indberetter via Plandata.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVSMINISTERIET I forbindelse med overgangen til Plandata.dk, er der igangsat en konsolideringsproces af lokalplaner. Det drejer sig om at kvalitetssikre geometrier og de registrerede anvendelses- og omfangsbestemmelser, der skal overgå som det fremtidige digitale plangrundlag i Plandata.dk. Erhvervsstyrelsen har i denne forbindelse udviklet et online værktøj til opgaven. Konsolideringsopgaven forventes afsluttet senest 15. august 2018, hvor alle planer i Plandata.dk skal efterleve kravene i datamodellen PlanDK2+ og PlanDK3. Primo maj 2018 blev der indgået en aftale med KL om økonomisk kompensation til kommunerne i forbindelse med konsolideringsprocessen. I aftalen er det bl.a. forudsat at der skal bruges i gennemsnit 30 minutter pr. lokalplan til konsolideringsopgaven. Der er aftalt en samlet kompensation til kommunerne for konsolideringsopgaven på. kr. 8,4 mio. for I efteråret 2018 forventes forhandlingerne om de varige opgaver i Plandata.dk at opstarte. Under Konsolideringsproces på Plandata.dk kan man læse mere om konsolideringsprocessen og værktøjet som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed. Derudover har vi oprettet en supportlinje, som kan svare på spørgsmål vedr. processen: drift.plandata@erst.dk eller telefon (kl. 9-14). Med venlig hilsen Christina Berlin Hovmand Kontorchef, Planlægning og Byudvikling

62 6.9 Fritagelsesordning for betaling af grundskyld ifbm lokalplanlægning

63 Notat KL Att. Jesper Gradert, Anne Marie Carstens og Berit Mathiesen HR og Stab Erhverv, Ejendom og Pension 11. april 2018 J.nr Vejledende udtalelse om ikrafttræden af ejendomsskattelovens 8 A KL har henvendt sig til Skatteministeriet og SKAT med henblik på afklaring af, hvornår ejendomsskattelovens 8 A, som indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, træder i kraft, samt hvordan bestemmelsen skal anvendes af kommunerne. Denne udtalelse omhandler alene spørgsmålet om ikrafttræden, mens der senere vil komme en udtalelse om anvendelsen af bestemmelsen. SKAT skal indledningsvis bemærke, at SKAT kan afgive generelle vejledende udtalelser om forståelsen og fortolkningen af ejendomsskatteloven, hvorimod SKAT ikke kan afgive udtalelser om anvendelsen af reglerne i konkrete tilfælde. SKAT skal herefter generelt udtale følgende: Ejendomsskattelovens 8 A har fra 1. januar 2018, følgende ordlyd: 8 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan. Det er en betingelse, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for den ændrede lokalplan. Det er desuden en betingelse, at der er foretaget tilbageregning af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens 40, stk. 1, nr. 5. Stk. 2. Fritagelse for stigning i grundskylden, jf. stk. 1, bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret. Desuden bortfalder fritagelse, hvis betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere er opfyldt, eller hvis ejeren afstår ejendommen. Som ovenfor skrevet, blev bestemmelsen sat ind ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, som 2, nr. 13. Følgende ikrafttrædelsesbestemmelser fremgår af lovens 22 vedrørende denne bestemmelse: 22. Loven træder i kraft d. 1. januar 2018 Side 1 / 5

64 Stk , nr og 12-21, og 3 har virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven Af de generelle bemærkninger afsnit i forarbejderne til lovforslaget står følgende omkring ikrafttræden: Ifølge forslaget vil adgangen for kommunalbestyrelsen til at meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden have virkning for ændringer i grundværdien, som medfører, at der foretages en tilbageregning til ejendommens basisår i medfør af 40, stk. 1, nr. 5, i forslaget til en ejendomsvurderingslov 1. Ifølge forslaget til en ejendomsvurderingslov træder ejendomsvurderingsloven i kraft den 1. januar Der henvises til 81 i forslaget til en ny ejendomsvurderingslov og bemærkningerne hertil. Og videre i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, står der vedrørende 22, stk. 10 følgende om ikrafttræden af 8 A (lovforslagets 2, nr. 13): Det foreslås i stk. 10, at de foreslåede ændringer i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovforslagets 2, stk og 12-21, og i ejendomsværdiskatteloven, jf. lovforslagets 3, skal have virkning fra og med det skatteår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Beskatning, der er baseret på en vurdering foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. august 2013 med senere ændringer, skal således foretages efter hidtil gældende lov. Fra hvilket tidspunkt vil 8 A have betydning for beskatningen Som det klart fremgår af ovenstående, vil 8 A først have indvirkning på beskatningen, når denne sker på baggrund af vurderinger foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov. Loven træder i kraft d. 1. januar Af den nye ejendomsvurderingslovs 5, stk. 2, kan det læses, at ejerboliger vurderes i lige år, første gang i 2018, mens andre ejendomme vurderes i ulige år. Det fremgår videre af 87 og 88, at andre ejendomme vurderes efter den nugældende ejendomsvurderingslov 2 i 2018, og først overgår til den nye ejendomsvurderingslov i Det følger af ejendomsskattelovens 26, stk. 2, at vurderingslovens ansættelser lægges til grund for ejendomsskatten fra og med det andet kalenderår efter vurderingsåret. Pr. 1. januar 2019 er dette ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 ændret, hvorefter det er det første kalenderår efter vurderingsåret, at vurderingen har be- 1 Se lovforslag nr. 211 af 3. maj 2017 og efterfølgende vedtagne lov nr. 654 af 8. juni Lovbekendtgørelse nr af 30. august Side 2 / 5

65 tydning for beskatningen. Hermed vil vurderingen for ejerboliger i 2018 have betydning for ejendomsskatten i 2019, mens vurderingen af andre ejendomme i 2019, vil have betydning for ejendomsskatten i Det er hermed SKATs vurdering, at 8 A tidligst kan have betydning for ejendomsskatten i 2019, henholdsvis 2020, afhængig af hvilken boligtype der er tale om. Planændringer der kan gives fritagelse for Der udestår herefter en vurdering af, om der også kan gives fritagelse for stigninger forårsaget af planændringer, der er medtaget i ældre vurderinger end 2018, henholdsvis 2019 vurderingerne. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af, om sådanne vurderinger kan opfylde kriterierne i 8 A. Særligt kravet om, at der skal være foretaget en tilbageregning efter den nye ejendomsvurderingslovs 40, stk. 1, nr. 5, er i denne sammenhæng interessant, da de øvrige betingelser også kan være opfyldt for ældre planændringer. Det bliver derfor afgørende, om planændringer, der er indarbejdet i vurderingerne før 2018-vurderingen for ejerboliger, 2019-vurderingen for andre ejendomme, kan tilbageregnes på baggrund af den nye ejendomsvurderingslovs 40, stk. 1, nr. 5. Det vil derfor være nødvendigt nærmere at fastslå, hvornår en tilbageregning efter 40. stk. 1, nr. 5 foretages. 40, stk. 1, har følgende ordlyd: 40. Der foretages i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter 6 en tilbageregning af grundværdien til basisåret, jf. 42, efter de indeks, der fastsættes efter 44-48, jf. dog stk. 2: 5) Når der sker ændring af ejendommens grundværdi som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder. Af 41, stk. 2 i den nye ejendomsvurderingslov fremgår nærmere, hvornår en tilbageregning efter 40 skal foretages: Stk. 2. Begivenheder som nævnt i 40, stk. 1, nr. 5-8, anses for indtruffet på det tidspunkt, fra hvilket den pågældende begivenhed registreres som gældende hos rette myndighed. I forarbejderne til 41, er det nærmere defineret, hvornår en vurdering efter 40, stk. 1, nr. 5 skal foretages: Det foreslås, at der fastsættes regler for, hvornår de begivenheder, der giver anledning til skatteloftsberegning efter 40, skal anses for at være indtruffet. Dette sker for at undgå tvivlsspørgsmål om, hvorvidt betingelserne for skatteloftberegning er til stede. Side 3 / 5

66 Det foreslås i stk. 2, at begivenheder som nævnt i 40, stk. 1, nr. 5-8 dvs. ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, dokumentation af ny forurening, afhjælpning af eksisterende forurening og ændring af fritagelser for grundskyld skal anses for indtruffet på det tidspunkt, fra hvilket den pågældende begivenhed registreres som gældende hos rette offentlige myndighed. 40, stk. 1, nr. 5 og 41, stk. 2, 1. pkt., sætter hermed en begrænsning i forhold til, hvornår en planændring senest kan være registreret hos rette myndighed, mens der ikke er nogen nærmere afgrænsning af, hvor gamle planændringer, der kan medtages. Baggrunden for at man har indsat 40, stk. 1, i den nye ejendomsvurderingslov, er imidlertid ikke, at bestemmelsen skal bruges i forbindelse med fritagelser efter 8 A, men i stedet som erstatning for de nuværende grundskatteloftsregler i den gamle ejendomsvurderingslovs 33, stk , i denne sammenhæng særligt stk. 17, som omhandler planændringer. Dette fremgår af bemærkningerne til 40 i lovforslaget til en ny ejendomsvurderingslov: Lovforslagets 40 drejer sig om skatteloftsberegninger til brug for beregningen af kommunal grundskyld. Problemstillingen er den samme som den, der er omhandlet i lovforslagets 38, nemlig at der er behov for at få fastsat et grundlag for beskatning, når en ny ejendom opstår, eller en allerede eksisterende ejendom ændres. Ved skatteloftberegning forstås en tilbageregning af en aktuel grundværdi til det niveau, der efter de gældende regler danner grundlag for opkrævning af grundskyld. Der eksisterer et loft over grundlaget for beregningen af grundskylden, jf. 1 i lov om kommunale grundskyld. Efter dette grundskatteloft beregnes den kommunale grundskyld med den fastsatte grundskyldspromille af den laveste af følgende værdier: Ejendommens grundværdi efter fradrag af grundforbedringer, således som disse beløb er fastsat af vurderingsmyndigheden ved seneste vurdering. Der tages endvidere hensyn til de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter lov om kommunal ejendomsskat. Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligning af grundskyld det foregående år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent, som udgør den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct. Hvis der opstår nye ejendomme, eller eksisterende ejendomme ændres, for så vidt angår grundens størrelse eller benyttelse, herunder ændrede planforhold, skal der efter de gældende regler ved vurdering eller omvurdering ikke alene ansættes en grundværdi efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en grundværdi på grundskatteloftsniveau, jf. vurderingslovens 33, stk Den nuværende ejendomsvurderingslovs 33, stk. 17, har følgende ordlyd: Stk. 17. Hvis en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. reglerne i kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, har ændret anvendelse eller planforhold, og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet Side 4 / 5

67 af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter den ændrede anvendelse m.v. og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Det er på baggrund af ovenstående SKATs vurdering, at det alene er i de tilfælde, hvor der ikke allerede burde være taget højde for ændringen i anvendelses- eller udnyttelsesmulighederne i en ældre vurdering, at 40, stk. 1, nr. 5 vil kunne anvendes. Den gamle vurderingslovs 33, stk. 17, kommer hermed til at være bagkant for, hvilke planændringer der kan medtages i tilbageregningen efter den nye ejendomsvurderingslovs 40, stk. 1, nr. 5. Det er derfor SKATs vurdering, at det alene kan være ændringer, der er indtruffet efter sidste vurderingstermin efter den gamle ejendomsvurderingslov, som kan behandles efter 40, stk. 1, nr. 5. Vurderingsterminen efter den gamle ejendomsvurderingslovs 2, er 1. oktober, hvorfor det alene er ændringer, der er indtruffet efter 1. oktober 2017 for ejerboliger, henholdsvis 1. oktober 2018 for andre ejendomme, som kan omfattes af tilbageregning efter 40, stk. 1, nr. 5, jf. 41, stk. 2, 1. pkt. Bliver en planændring først indarbejdet i vurderingen efter 1. oktober 2017/2018, selvom denne er vedtaget før 1. oktober 2017/2018, kan der som udgangspunkt ikke gives fritagelse for planændringen. Afgørende i denne sammenhæng er, at vurderingsmyndigheden ikke har hjemmel til at lave en tilbageregning efter ejendomsvurderingslovens 40, stk. 1, nr. 5, da planændringen ikke er sket indenfor den gældende vurderingsperiode, jf. ovenfor. I stedet skal vurderingsmyndigheden genoptage det foregående år ved en genoptagelse /revision. Hermed foretages tilbageregningen ikke efter den nye ejendomsvurderingslovs 40, stk. 1, nr. 5, men i stedet efter den gamle vurderingslovs 33, stk. 17. Skulle vurderingsmyndigheden ved en fejl have indarbejdet lokalplanen i den næstkommende vurdering, hvorefter der faktisk er lavet en tilbageregning efter den nye ejendomsvurderingslovs 40, stk. 1, nr. 5, vil borgeren kunne støtte ret på denne vurdering og hermed anmode om fritagelsen. Baggrunden er, at der ikke i ejendomsskatteloven 8 A, er en selvstændig hjemmel til at kommunerne kan underkende vurderingsmyndighedens vurdering af, hvornår planændringen er indtrådt. Bestemmelsen har alene som kriterie, at der skal være foretaget en vurdering efter den nye ejendomsvurderingslovs 40, stk. 1, nr. 5. Det er derfor SKATs vurdering, at fritagelse efter ejendomsskattelovens 8 A, for stigninger i grundskylden, som følge af en ændret lokalplan, tidligst kan gives for lokalplaner vedtaget efter 1. oktober 2017 for ejerboliger og 1. oktober 2018 for andre ejendomme. Christoffer Marquardt Pahle Specialkonsulent Side 5 / 5

68 6.12 KL's høringssvar vedr. ændring af BR18

69 Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglementet 2018 (BR18) Afsender: KL Weidekampsgade 10, 2300 København S Kontaktperson og kontaktoplysninger: Christina L. Hansen, cdh@kl.dk Generelle bemærkninger: KL takker for modtagelse af høring over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglementet 2018 (BR18). Bekendtgørelsen indeholder elementer, der har indflydelse på kommunernes myndighedsarbejde, særligt ift. stikprøvekontrol. Herudover har ændringer vedr. brandkrav indvirkning på beredskabernes redningsarbejde. Stikprøvekontrol Med bekendtgørelsen foreslås indført en frist for afslutning af stikprøvekontrol på 3 mdr. fra ibrugtagningstilladelse er givet. Baggrunden er et hensyn til bygningsejerens mulighed for at indhente evt. manglende dokumentation og udbedre fejl hurtigst muligt. KL forstår ønsket om, at byggeriet for bygningsejeren kan afsluttes helt efter 3 mdr., men ser nogle uheldige mekanismer som følge af forslaget. En frist for afslutning af stikprøvekontrollen gør det mindre fleksibelt at tilrettelægge arbejdet i kommunerne. Det kan og vil betyde længere sagsbehandlingstid for indkomne sager, at stikprøven ikke kan indpasses i sagsflowet i løbet af året, når der er mindre pres ift. indkomne sager. En frist på 1 år ses derfor at være mere hensigtsmæssig. Side 1 (2)