T E K N I K E R K O N T A K T U D V A L G E T

Transkript

1 LUKKET DAGSORDEN 2018 T E K N I K E R K O N T A K T U D V A L G E T Dato: :30 Sted: S-02 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1.2. Lukket referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 2. februar Fortrolige sager KL's synspunkter til boligaftale Regeringens ghettoudspil Lukket referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 2. februar 2018 SAG hpa Baggrund Møde i KL s Teknikerkontaktudvalg fredag den 20. april Indstilling Referatet indstilles til godkendelse. Sagsfremstilling./. Der henvises til vedlagte referat. SIDE 2

3 4. Fortrolige sager 4.1. KL's synspunkter til boligaftale SAG CMA, ULSC Baggrund Den nuværende boligaftale er gældende for , hvorfor Folketingets partier skal forhandle en ny aftale i løbet af KL har på den baggrund arbejdet med kommunale synspunkter på sagen. Disse er dog "overhalet indenom" af regeringens ghettoudspil. Den følgende sagsfremstilling skal derfor ses som en præsentation af KL s arbejde forud for dette. Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler sagen som en orienteringssag og tager den tilhørende drøftelse under dagsordens sag om ghettoudspillet. Sagsfremstilling Den gældende aftale beskriver, hvordan Landsbyggefondens midler fordeles til hhv. boligsociale indsatser, forskellige typer fysiske indsatser og en forsøgspulje. Endvidere forventes det, at boligaftalen vil indeholde elementer om forebyggelse og bekæmpelse af parallelsamfund med afsæt i regeringens bebudede udspil om dette. KL har brug for at kunne markere konkrete budskaber og løsningsforslag for at kunne påvirke forhandlingsprocessen. Med KL s godkendelse vil sekretariatet arbejde på at fremme disse synspunkter../. Notatet beskriver udelukkende forhold vedrørende anvendelse af Landsbyggefondens midler. KL s øvrige holdninger af boligpolitisk karakter ligger udover dette og beskrives ikke i notatet. Dog vil det være naturligt at inddrage synspunkter om parallelsamfund i det videre arbejde med boligaftalen og i formidlingen af KL s budskaber, hvis regeringens udspil om parallelsamfund lægger op til det. Grundkapitalindskuddet har de sidste fire år ligget fast. I forbindelse med forhandlingerne om ny boligaftale vil KL fremføre synspunktet, at niveauet for grundkapitalprocenten bør forsætte uændret de kommende år, så kommuner og boligselskaber har stabilitet omkring arbejdet med det almene om - råde. Ikke mindst set i lyset af regeringens prioritering af arbejdet med ghettoområder. SIDE 3

4 I det følgende er synspunkterne fra notatet gengivet. Fleksibilitet i Landsbyggefondens rammer Det er KL s holdning, at lejernes penge fortsat er øremærket til den almene boligsektor og forvaltes af Landsbyggefonden, men Landsbyggefondens rammer opleves snævre, uigennemsigtige og bureaukratiske, hvilket udfordrer samarbejdet med kommunerne. Derfor mener KL, at der er behov for at skabe mere fleksibilitet i sagsbehandlingen, og at boligaftalen skal under - støtte udviklingen af en innovativ og visionær almen boligsektor. Organisering og samarbejde KL ønsker mere fokus på tværgående samarbejde og kompetenceløft både hos boligorganisationer og kommuner. Dette skal fremme paratheden til samarbejde på et strategisk niveau om den almene boligsektor. Bestyrelser for både sociale og fysiske helhedsplaner rummer potentiale for tværgående samarbejde og bæredygtig implementering og bør derfor videreudvikles. Herudover bør der arbejdes på en konstruktiv måde at inddrage beboerdemokratiet og beboernes ressourcer samt sikre en positiv genfortælling af sektoren. Fysiske indsatser KL mener, at renoveringsrammen skal fastholdes på niveau, så der bliver flere penge til renoveringer, der kan bidrage til flere attraktive almene boliger. Derudover mener KL, at der skal være mulighed for at opføre byggerier, der både indeholder erhverv og almene boliger samt mere fleksibilitet i reglerne omkring støtte til nedrivning og omdannelser, når nedrivning har karakter af identitetsløft. Endvidere ønsker KL lempeligere rammer for infrastrukturomlægninger, så puljen udvides til også at gælde andre typer anlæg samt, at midler kan anvendes udenfor matriklen, når dette vil gavne boligområdet. Boligsociale indsatser KL mener, at der er behov for, at både boligorganisationerne og kommunerne i højere grad tager ejerskab for de boligsociale indsatser og inkluderer disse i deres kernedrift. KL ønsker mere fleksibilitet i forhold til bevillings - periodens længde samt i forhold til kriterierne for, hvornår der udløses støtte. Dette for at sikre, at, at midlerne giver størst nytte set ud fra en lokal betragtning Regeringens ghettoudspil SAG ulsc, sjo, cma, raf, jne Baggrund SIDE 4

5 Regeringen har fremlagt et udspil om afvikling af ghettoer og opgør med parallelsamfund: "Ét Danmark uden parallelsamfund Ingen ghettoer i 2030". Der er behov for at fastlægge og formidle KL s overordnede holdning til udspillet og de centrale elementer heri. KL har desuden fremsendt høringssvar til lovforslag om ændringer i lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om leje, som udmønter dele af udspillet. KL har i høringssvaret taget forbehold for politisk behandling i KL. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter de kommunale interesser især ift. teknik- og miljøområdet. Sagsfremstilling Regeringens ghettoudspil indeholder 22 konkrete initiativer, der stort set alle berører forhold i kommunerne, og som samlet vil have stor betydning for den kommunale sektor. Initiativerne er fordelt på fire overordnede temaer; 1. Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder 2. Mere håndfast styring af, hvem der kan bo i udsatte boligområder 3. Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed 4. En god start på livet for alle børn og unge Derudover foreslår regeringen, at der udpeges tre ghetto-repræsentanter med særlige kompetencer, som skal følge udviklingen på indsatsområderne. Regeringen opererer i forhold til boligområder med tre kategorier for udsathed: 16 hårde ghettoområder fordelt på 11 kommuner 25 ghettoområder fordelt på 13 kommuner 57 udsatte boligområder fordelt på 27 kommuner./. Regeringens udspil er vedlagt. Det foreslås, at KL s interessevaretagelse i forhold til udspillet og den politiske behandling heraf baseres på følgende hovedsynspunkter: KL finder helt overordnet, at det er positivt, at regeringen tager fat om den samfundsudfordring, der ligger i, at der i visse dele af landets boligområder ses fremvækst af parallelsamfund og tendenser til ghettodannelse og påskønner, at udspillet giver kommunerne flere muligheder for at modvirke disse. SIDE 5

6 Hvis man ønsker varige og holdbare løsninger, bør løsningerne i højere grad end udspillets initiativer basere sig på de positive indsatser, der allerede er iværksat i mange kommuner og boligområder, og som er forankrede lokalt med udgangspunkt i de lokale erfaringer, udfordringer og muligheder. KL er undrende og meget skeptisk overfor de elementer, der lægger op til statslig overtagelse af opgaver og beslutningskompetence, der i dag ligger hos kommunerne. Det gælder eksempelvis i forhold til dårligt præsterende folkeskoler, statslig påbud om afvikling af almene boliger og fo rslaget om, at give ghetto-repræsentanter særlige kompetencer til at fremsætte forslag for kommunalbestyrelserne. KL forholder sig endvidere undrende over for finansieringen af det samlede udspil. Det gælder ikke mindst i forhold til elementerne på bolig- og dagtilbudsområdet, hvor der vurderes at være store ufinansierede kommunale merudgifter til bl.a. "erstatningsbyggerier", indfrielse af lån og øgede udgifter til boligstøtte. KL mener også, at de store omdannelsesplaner kræver et stabilt og lavere finansieringsniveau for kommunerne. Der lægges op til en voldsom omdannelse af en række boligområder, hvor der i 2030 maksimalt må være 40 pct. almene familieboliger. KL vil gerne indgå i en drøftelse om en plan for nye ind- og udflytninger, der tager højde for risikoen for, at ghetto og parallelsamfundsudfordringen spredes til de boligområder, der i dag er på kanten af at blive defineret som et ghettoområde og som tager hensyn til de lokale forhold i kommunerne. For sikre en gennemtænkt og velplanlagt omdannelse af ghettoområderne bør tidsrammen for udarbejdelse af en udviklingsplan udvides fra de 6 måneder der er lagt op til, til minimum 12 måneder. KL er betænkelig over for regeringens forslag om, at lade omdannelsen af de udsatte boligområder finansiere ved øremærkning af Landsbyggefondens renoveringsramme. I forlængelse heraf forholder KL sig kritisk til forslaget om, at Landsbyggefonden skal overtage statens finansiering af ydelsesstøtten svarende til ca. 800 mio. kr. pr. år. De færre midler i Landsbyggefonden samt øremærkningen til ghettoområderne giver risiko for, at renoveringer i andre dele af den almene sektor forsømmes, og der skabes nye udsatte områder, der vil have vanskeligt ved at tiltrække investeringer og ressourcestærke beboere. KL er stærkt kritisk over for forslaget om, at der maksimalt må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution, samtidig med at børn, der ikke er bosat i udsatte boligområder, ikke kan anvises pladser i SIDE 6

7 daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder. KL foreslår at initiativet udgår af regeringens plan. Dels fordi det forventes at medføre væsentlige merudgifter til opførelse af nye daginstitutioner, dels fordi det er direkte i modstrid med ambitionen om at tiltrække ressour cestærke beboere til områderne, hvis der ikke kan tilbydes den service, som disse beboere vil efterspørge. Regeringen foreslår skærpet straf for brud på den skærpede underretningspligt og bortfald af krav om børnefaglig undersøgelse forud for anvendelse af forældrepålæg. KL er enig i, at alle fagpersoner skal underrette om børn, der mistrives, men det skal være underretninger, der hviler på et fagligt skøn og ikke på frygten for straf. KL mener, at der er tale om en mistillidserklæring over for de offentligt ansatte, at ledere og fagpersoner, der ikke overholder deres underretningspligt, skal kunne straffes med bøde eller fængsel i op til ét år../. KL har den 31. marts 2018 sendt vedlagte høringssvar til lovforslag til ændring af Lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om leje. Lovforslaget udmønter 7 af ghettoudspillets 22 initiativer. KL's høringssvar baserer sig på de relevante af de ovenfor nævnte synspunkter, og KL har betinget høringssvaret af en efterfølgende politisk behandling. SIDE 7