Midtvejs mellem 2016 og 2019

Transkript

1 EN STÆRK PROFESSION Midtvejs mellem 2016 og 2019 En stærk profession 1

2 INDHOLD 04 Et levende demokrati 06 Forbundet som medspiller på arbejdsmarkedet 12 En stærk profession Et synligt forbund 19 Medlemmerne

3 Kære Medlemmer Vi er nu midt mellem to generalforsamlinger. Og vi har arbejdet med afsæt i en ny og mere åben struktur og et nyt værdigrundlag, siden vi vedtog begge dele på generalforsamlingen i foråret Derfor er det tid til at gøre status og dykke ned i en smule af alt det, der sker for professionen. Vores mission er, at det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige fællesskab lykkes, styrkes og anerkendes. Det kræver et godt og stædigt benarbejde af hele forbundet. Et benarbejde, som længe har været i gang, og som - helt ærligt - aldrig stopper. Sammen med hovedbestyrelsen træder jeg de politiske spor. Men i det daglige er det jer, der skal stå distancen og vise, at I gør en forskel for borgerne. Sekretariatets medarbejdere er dem, der ser, hvor jeres kompetencer kan bringes i spil. Eksempelvis i forbindelse med en ny mærkningsordning af skolemaden, madvalg i daginstitutionerne eller når der lægges restriktioner på brugen af ernæringsdrikke. Det kan også være i forbindelse med, at køkkenerne på plejecentrene lander på finansloven eller uddannelserne udsættes for et bespænd - eller noget helt andet. I de sammenhænge skal vi kunne trække på jer og finde frem til alle de gode initiativer, I tager, der gavner borgerne eller jeres arbejdsvilkår. De skal bruges, når vi f.eks. overfor samarbejdspartnere og beslutningstagere eller i pressen skal vise, hvad professionen mestrer. Vi er en stærk profession sammen bliver vi endnu stærkere. God virkelyst. På vegne af hovedbestyrelsen Ghita Parry formand September 2017 En stærk profession 3

4 ET LEVENDE DEMOKRATI Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse besluttede ved en ekstraordinær kongres forud for generalforsamlingen i 2016 en mere åben og demokratisk struktur. Det betød, at pladserne i hovedbestyrelsen ikke længere var øremærket eksempelvis tillidsrepræsentanter og ledere, men at alle medlemmer kunne stille op på baggrund af engagement og lyst til politisk arbejde. Det resulterede i, at et historisk højt antal medlemmer med forskellige aldre, uddannelser og job gav kampvalg på flere poster. Flere af de elever og studerende, der ikke blev valgt ind i hovedbestyrelsen, bruger nu kræfterne i regionsbestyrelserne. Samtidig kunne alle medlemmer igen deltage på generalforsamlingen og få direkte indflydelse på beslutningerne om forbundets fremtid. I organisationsverdenen har der været stor interesse for den nye struktur, og forbundet omtales som en modig, moderne og fremsynet organisation. Læs mere om strukturen: Kost, ernæring & sundhed 6/17 og 9/15 Værdigrundlag viser høje ambitioner Generalforsamlingen i 2016 vedtog for første gang et værdigrundlag for Kost & Ernæringsforbundet. Det er præget af høje politiske ambitioner. Eksempelvis vil forbundet præge samfundets beslutninger om kost, ernæring og sundhed, sikre at professionen udvikler sig på et dokumenteret grundlag og sikre job, udviklende arbejdspladser og attraktive løn og ansættelsesvilkår for medlemmerne. Alt sammen ambitioner, der er daglige pejlemærker for de politiske beslutninger og aktiviteter i forbundet og derfor også afspejles i de indsatser, I kan læse om her i vores midtvejsstatus. Forbundet har også ambitioner på professionens vegne. Vi skal være kendte som eksperter på det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige område, og vi skal være veluddannede, engagerede og synlige ambassadører for professionsfællesskabet. Noget som forbundet dagligt bruger kræfter på at bidrage til - ikke mindst gennem et stædigt og målrettet samarbejde med embedsmænd og politikere om uddannelserne, arbejdsmarkedsforholdene og professionens synlighed. Se hele værdigrundlaget. Fagråd gør alle klogere Med til den åbne struktur hører også et ønske om udstrakt videndeling. Der foregår en masse udvikling af professionen på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladserne, som kan bidrage til at højne professionens anseelse og lette vores arbejde. Hvorfor opfinde den dybe tallerken flere gange, hvis vi blot kunne have spurgt kollegerne? Det er kort fortalt intentionen bag forbundets Fagråd. Hvis I har viden eller en idé, kan I derfor søge forbundet om midler til at udvikle begge dele sammen med kolleger og gøre jeres viden tilgængelig for hele professionen. Halvandet års erfaring med fagrådene har imidlertid vist, at det er svært at komme i gang, få søgt penge, finde tid, efterlyse kolleger, der har samme interesser mv. Derfor er tilgangen til fagrådene gjort enklere, der er færre formalia og mere støtte fra sekretariatets konsulenter. Læs hvordan: 4 Midt mellem 2016 og 2019

5 App skal skærpe appetitten Det skal være mere inspirerende. Der skal billeder på menuplanen, som kan skærpe appetitten. Og patienterne skal på sigt modtage små beskeder, der skal minde dem om, at de kan bede om mellemmåltider, siger Jonas Thure Maltesen, der har fået forbundets støtte gennem fagrådene til at udvikle en app, der skal bidrage til at kvalitetssikre maden, give plejepersonalet viden om, hvordan den anrettes, og få patienterne til at efterspørge det, de ser på billedet og spise mere. Appen er udviklet i samarbejde med en webudvikler, en social- og sundhedsassistent med patientkontakt samt en økonoma og kollega fra Regionshospital Horsens helt i tråd med fagrådenes intention om samarbejde. Læs hele artiklen: Kost, ernæring og sundhed, 7/2016 Læs mere om fagrådene Hent appen Hospitalsmad på Google Play eller itunes En stærk profession 5

6 FORBUNDET SOM MEDSPILLER PÅ ARBEJDSMARKEDET Kost & Ernæringsforbundet kæmper for at opnå bedre løn og arbejdsvilkår for alle medlemmer. Det sker gennem de kollektive forhandlinger om arbejdsmarkedets aftaler og overenskomster. Og det sker i det daglige, når tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, regionsformænd og forbundets sekretariat rådgiver eller forhandler direkte med jeres arbejdsgivere. Det kan være ved uenighed om lønindplacering, en afskedigelsessag, et helt uacceptabelt praktikforløb eller noget helt andet. En rigtig fagforening Forbundet er godt i gang med de kollektive forhandlinger, altså overenskomstforhandlingerne, OK18, og overenskomsterne er nok det tydeligste bevis for, at Kost & Ernæringsforbundet er en rigtig fagforening og ikke en gul forening. Netop de kollektive forhandlinger med arbejdsgiverne har gennem tiden resulteret i aftaler, ikke alene om løn og tillæg, men også om arbejdstid, pension, ferie, barsel, kompetenceudvikling, tillidsrepræsentation og meget andet. Sammen med vores hovedorganisation FTF og LO arbejder vi i en kampagne på at gøre det tydeligt for alle, hvad det betyder at være med i det faglige fællesskab og arbejde for bedre vilkår på arbejdsmarkedet altså at være med i en OK-fagforening. Læs mere om OK-mærket Bedre vilkår på Færøerne Overenskomstforhandlingerne på Færøerne er foregået forskudt for de øvrige og blev afsluttet sidst i 2016, hvor det lykkedes for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige at opnå markante forbedringer af lønnen såvel som arbejdsvilkårene. Dialog om kravene Overenskomstforhandlingerne er en lang, lang proces, der med forberedelser og forhandlinger tilsammen strækker sig over cirka et år. For at vide, hvad I mener, der er behov for at lægge vægt på ved forhandlingerne, er arbejdet med overenskomsterne også denne gang skudt i gang på et dialogmøde i fem regioner. Her deltog tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne fra både stat, regioner og kommuner. Siden mødtes tillidsrepræsentanterne fra Sundhedskartellets organisationer med repræsentanter for arbejdsgiverne ved et større kick-off. Kost, ernæring & sundhed 7/2017 OK-fagforeningerne har blandt andet sikret: Overenskomstmæssig løn Den sjette ferieuge Barsel med løn Kompetenceudvikling Pensionsopsparing Samtidig tilbyder OK-fagforeninger Dialogen tog afsæt i fem emner Løn er det lige meget? Pension det er så kedeligt Kan du blive klogere? Har du tillid? Kan du holde balancen? Læs mere om debatten her: Ny viden om dit fag og din profession Netværk med kolleger Fagspecifik rådgivning Faglig identitet Du kan følge med i overenskomstforhandlingerne her 6 Midt mellem 2016 og 2019

7 Foto: Kost & Ernæringsforbundet forhandler sammen med CO10/CFU på statens område og med Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer knapt medlemmer i regioner og kommuner. Derfor står vi stærkt over for arbejdsgiverne. Du er tæt på forbundet Selv om overenskomstforhandlingerne har stor betydning for din dag på jobbet, er det nok mere vigtigt for dig at vide, at du altid kan komme i kontakt med forbundet og få hjælp, hvis du har brug for det. Regionsformanden er altid klar med faglig rådgivning og tager også gerne afsted som bisidder, hvis du skal til en alvorlig samtale med din arbejdsgiver. Her skal du dog først og fremmest bruge din tillidsrepræsentant, hvis du har en. Tillidsrepræsentanten er det tætteste, du kommer på forbundet. Mange tvivlsspørgsmål og konflikter bliver løst lokalt, og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne er gode sparringspartnere, fordi de kender dig og kollegerne og forholdene på arbejdspladsen og er i dialog med ledelsen om løn og arbejdsvilkår. Tillidsrepræsentanterne samarbejder desuden med regionsformændene og sidder med i samarbejdsudvalgene og er derfor godt inde i de lokale vilkår. Forbundet opfordrer alle arbejdspladser, der kan, til at vælge sig en tillidsrepræsentant. Forbundet har 184 tillidsrepræsentanter. Flere af dem repræsenterer medlemmer på mange arbejdspladser. 162 arbejdsmiljørepræsentanter. Sådan gjorde de i Region Hovedstaden: Til kaffe hos medlemmerne På med gps en og ud på landevejen. Sådan sagde Bettina Bøgelund og Torben Kold Sørensen til sig selv og bestyrelsen i Region Hovedstaden. De besøgte arbejdspladserne i regionen på både anmeldte og uanmeldte besøg for at spørge medlemmer og ikkemedlemmer om deres forventninger til forbundet. Et mål var også at motivere arbejdspladserne til at vælge en tillidsrepræsentant eller at gå sammen med andre arbejdspladser og vælge en i fællesskab. Ud fra en tese om, at en tillidsrepræsentant knytter medlemmerne tættere på forbundet og får dem til at udnytte deres medlemskab bedre. Torben Kold Sørensen, tillidsrepræsentant på Rigshospitalet. Turneen har givet hele regionsbestyrelsen større viden om medlemmernes arbejde og arbejdsvilkår. Det føles godt at kunne vise vores interesse for de enkelte arbejdspladser og medlemmer og tage en dialog på deres præmisser. Alice Linning, regionsformand i Region Hovedstaden En stærk profession 7

8 Tid til selvstændighed Stadig flere, især blandt professionsbachelorerne, tilbydes en projektansættelse frem for en fastansættelse. Derfor eller på grund af et personligt drive vælger I at blive selvstændige eller freelancere. Forbundet har arbejdet på at etablere netværk, hvor I har mulighed for at udveksle erfaringer og dele det særlige mindset, det kræver at etablere sig som selvstændig på arbejdsmarkedet. Vi tilbyder desuden rådgivning i opstart, forsikring og økonomi og tilknytning til et freelancebureau. Jeg er selvstændig og har valgt at være medlem af Kost & Ernæringsforbundet for at være solidarisk. Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår for mange af mine kunder. Samtidig bakker forbundet op om økologi. Jeg holder foredrag i regionerne, så medlemskabet giver mig et netværk. Birte Brorson, økologisk omlægningskonsulent Læs om selvstændige i Kost, ernæring & sundhed 7/2017 og 9/ Ledere i dialog med ledelseskommissionen Seks af forbundets kost-, ernærings- og sundhedsfaglige ledere var inviteret til dialogmøde med Ledelseskommissionen. Det gav dem mulighed for at fortælle om vilkårene for offentlig ledelse og komme med anbefalinger til Ledelseskommissionen. Ledelseskommissionen er nedsat af regeringen med det mål at fremme god ledelse og skabe gode vilkår for ledelse i den offentlige sektor. Her kan du se, hvad nogle ledere anbefaler ledelseskommissionen: Kost, ernæring & sundhed 5, 2017 Sæt os fri, og luk op for en modigere kultur Vi har brug for at få styrket vores mod som offentlige ledere, så vi kan handle og være innovative. Risikovilligheden i det offentlige er for lille, og frygten for at begå fejl er for stor. Det er fint at have evidens for, at tingene virker, inden vi sætter noget i gang, men nogle gange skal man også bare turde at prøve noget nyt. Det kunne Ledelseskommissionen sætte på dagsordenen og dermed være med til at åbne for en kultur, der fremmer mod og risikovillighed. Det ville måske også skabe større respekt om de offentlige ledere og medarbejdere, som er sindssygt dygtige. Gitte Breum, chef for Mad og Måltid i Odense Kommune 8 Midt mellem 2016 og 2019

9 Sådan hjælper forbundet Her er et par eksempler på, hvordan forbundet har støttet medlemmerne i svære situationer. Kæmpe godtgørelse til medlem Kantinen på Cheminova skulle spare, og Inger Klausen og hendes otte kolleger begyndte at frygte for deres job. Trods et proforma-tilbud om frivillig fratrædelse pegede pilen straks på Inger Klausen. Hun havde den laveste anciennitet og dermed det korteste opsigelsesvarsel. Og så er der lige det med din alder, tilføjede Inger Klausens driftsleder ved den samtale, hun forlader med en fyreseddel i hånden. Netop den bemærkning får Inger Klausen til at gå til Kost & Ernæringsforbundet, der straks anbefaler at prøve sagen af i Ligebehandlingsnævnet. Her vinder forbundet sagen, og Inger Klausen får udbetalt en godtgørelse på kr. Jeg skylder forbundet en stor tak. De har gjort et kæmpestort stykke arbejde og jeg har følt mig tryg og godt behandlet. Det har været rart at have en allieret i ryggen, siger Inger Klausen. Kost, ernæring & sundhed 6/17 Arbejdsgiver så stort på elevrettigheder Alene om selskaber på 200 personer. Arbejdsdage på 16 timer op til syv gange om ugen. Ingen overarbejdsbetaling og ingen feriepenge. Fridage, der blev inddraget med halvanden times varsel. Der var tilsyneladende ingen grænser for, hvad ejeren af et mindre cateringfirma kunne finde på at kræve af sin dengang 20-årige ernæringsassistentelev. Men billedet vendte, da eleven kontaktede regionsformand Jette Nielsen og fik hjælp fra Kost & Ernæringsforbundet. Der er ingen hjælp fra en gul forening. Da jeg fandt ud af det, meldte jeg mig ind i Kost & Ernæringsforbundet. Jeg er meget glad for den hjælp, jeg har fået, siger eleven. Kost, ernæring & sundhed 4/17 Der er studerende, der frygter, at vi uddanner os til arbejdsløshed. Jeg prøver at fjerne ængstelsen ved at fortælle, at forbundet kæmper for at vise, at vi har et bredt felt af kompetencer og kan tage mange typer job, og at forbundet i øvrigt har en lang række tilbud, der handler om at gøre os trygge i vores profession og stærke i at sælge os selv. Simone Appel, professionsbachelor og tidligere studenterambassadør i Kost & Ernæringsforbundet En stærk profession 9

10 Vis, hvem I er, og hvad I kan Vores fælles indsats er helt afgørende for at skabe synlighed omkring professionen. De 11 profess sin tid blev tegnet i forbindelse med en kortlægning af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profess en hjælp til at fortælle omgivelserne, hvad vi kan. Ved generalforsamlingen i 2016 blev der sat ansigt på medlemmer præsenterede hvert sit arbejdsfelt. Og igen, da forbundet ved juletid sendte en utraditionel j til samarbejdspartnere og arbejdsgivere med et billede af 11 medlemmer og et link til en beskrivelse af de Hver måned præsenteres en profil i fagbladet, der over tid også præsenterer alle hjørner af professionen Udfyld din egen profil 10 Midt mellem 2016 og 2019

11 sionsprofiler, der i sion, er ment som profilerne, da 11 julehilsen et hip eres arbejdsfelt. n. En stærk profession 11

12 EN STÆRK PROFESSION Egentlig skulle man tro, at jobbene til kost-, ernærings- og sundhedsfaglige skabte sig selv. Aldrig har der været så meget fokus på, hvad vi putter i munden, så der er ingen tvivl om, at der er hårdt brug for vores kompetencer. I de seneste par år er der da også ansat stadig flere professionsbachelorer og kliniske diætister i kommunerne eksempelvis i sundhedscentrene, hvor vi arbejder med forebyggelse, vejledning og behandling, f.eks. i relation til vægttab eller til det stadigt stigende antal livsstilsrelaterede sygdomme som KOL, diabetes eller osteoporose. Samtidig er vi imidlertid oppe imod stærke sparekrav og prioriteringer i hele den offentlige sektor. Det går ud over alle medlemsgrupper, så der skal arbejdes stadigt og stædigt for at synliggøre de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer. Det gør Kost & Ernæringsforbundet, og det sker på den politiske bane og ved etablering af en række betydningsfulde samarbejder, men også ved at inspirere jer til at tydeliggøre værdien af jeres daglige indsats for borgerne. Det politiske spil Kost & Ernæringsforbundets formand mødes af og til med ministre, senest ældreministeren og fødevareministeren. På møderne har formanden lejlighed til at drøfte forbundets indsatsområder og medlemmernes indsats for sundhedsfremme og forebyggelse. Aktuelt har det politiske benarbejde bidraget til, at forbundet sidder med i et tværministerielt arbejde om ernæring i relation til børn, ældre og socialt udsatte. Formanden er inviteret til bords ved det, som fødevareministeren kalder madens topmøde, konferencen Better Food for More People, mens næstformanden er med i Gastro 2025, der skal tegne et landkort over madens Danmark På lokalt plan er det regionsformændene og tillidsrepræsentanterne, der tager fat i lokalpolitikerne. Det kan være for at drøfte en kommunal forebyggelsesindsats, en mad- og måltidspolitik eller konsekvenser af en besparelse. Eksempelvis har det kommunale køkkens vilkår været drøftet med lokalpolitikerne på Bornholm. I Region Midtjylland blev regionspolitikerne stillet til regnskab for konsekvenserne af at skære ned på antallet af kliniske diætister på hospitalerne. Mens debatten i Region Sjælland drejede sig om et nyt kostkoncept på regionens hospitaler. Folkemødet på Bornholm er også en mulighed for at være til stede med politiske budskaber. I år var det forbundets mærkesager, der blev løftet (se nedenfor) i forbindelse med f.eks. debatter om skolemad, mad til ældre, og ernæring som en del af forebyggelsen og behandlingen af multisyge. Hvis det ikke var for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, var den økologiske ambition om 60 procent økologi aldrig nået så langt, som den er. Skal den fastholdes, kræver det, at nogen tør tage teten, sætte ord på en ny vision og handle derefter. Ellers risikerer vi at rulle hele økokataloget tilbage og miste den enorme viden, som I har brugt mange ressourcer på at opbygge og udbrede. Ghita Parry, formand, debatindlæg Altinget 12 Midt mellem 2016 og 2019

13 Forbundet har tre mærkesager Hovedbestyrelsen har vedtaget tre mærkesager. Underernæring, Mad kan mere end at mætte og Økologi. Mærkesagerne skal skabe synlighed omkring professionen og vores kompetencer. Det er nemlig det, mærkesager kan. Ved at være offensive og give samme sag opmærksomhed igen og igen kan vi styrke bevidstheden hos samarbejdspartnere og politiske beslutningstagere og vise, at vi er eksperter på det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige område. Kampen for underernæring Underernæring har vi arbejdet med siden 2013, og det er et godt eksempel på, hvordan en mærkesag kan skabe indflydelse. I modsætning til dengang er der i dag stor opmærksomhed på problemet, og underernæring blev udpeget som ét af fem indsatsområder i en national handlingsplan fra Og indgår i Sundhedsstyrelsens vejledning for den ældre medicinske patient fra Mad kan mere end at mætte Mad kan mere end at mætte er et bredt indsatsområde og skal blandt andet bruges til at sætte fokus på værdien af måltidsfællesskaber ikke mindst blandt børn og unge, hvor det sociale aspekt af måltidet i institutionen eller skolen kan bidrage til livslange og sundere madvaner. Økologi i offentlige køkkener Økologi som mærkesag skal fastholde udviklingen i den økologiske omlægning, som vi for længst har vist styrker faget, miljøet og sundheden. Og op til kommunal- og regionalvalget i november står forbundet sammen med Økologisk Landsforening bag en kampagne, der udfordrer politikerne på deres holdninger til økologi. En stærk profession 13

14 Betydningsfulde samarbejder Forbundet indgår alliancer med myndigheder, politiske organisationer og brancheorganisationer om udvikling af både politiske budskaber og konkrete redskaber. Alliancerne skifter hele tiden, men her er nogle eksempler på, hvad der aktuelt er i spil. Forum for Underernæring arbejder ufortrødent videre med samme dagsorden, nemlig at komme underernæring til livs. Forbundet sidder i forretningsudvalget sammen med DSKE (Dansk Selskab for Klinisk Ernæring), og Landbrug & Fødevarer. Forummet rummer mange aktører omkring underernæring. En ny, revideret og revitaliseret udgave af Den Nationale Kosthåndbog er kommet på banen i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Kosthåndbogen er et værktøj til jer, der arbejder professionelt med mad. Ved lanceringen af Måltidsmærket, et kvalitetsstempel for mad i skoler og kantiner, har Fødevarestyrelsen trukket på forbundets viden, og nogle af jer har testet og kvalificeret mærket. Forbundet stod sammen med Ældre Sagen bag to meget velbesøgte arrangementer ved Folkemødet i år: Sultne gamle mænd og Hvem gider ældremad, der lagde vægt på, at mad kan mere end at mætte, og at selvbestemmelse og fællesskab omkring måltiderne er med til at forbedre ældres livskvalitet. Kampagnen ØkoValg 2017 skal få kommunal- og regionalpolitikerne til fortsat at prioritere den økologiske omlægning i de offentlige institutioner, selvom der ikke længere er en fødevareminister til at stå fast på de 60 procent økologi, som er en del af Økologisk Handlingsplan Forbundet står bag kampagnen sammen med Økologisk Landsforening. Et partssamarbejde med KL i Fremfærd Ældre har netop sat to videofilm i søen, der skal lære frontpersonalet at se og handle på, når ældre er i risiko for at blive underernæret. De to film skal evalueres i tre projektkommuner. Når det er sket, vil vi kunne se dem på kost.dk. Nogle samarbejder resulterer i udgivelse af pjecer om vores faglighed eksempelvis Sunde knogler hele livet, Sund skole. Næring til læring om madpakketips og Måltidsmærket for skolemad, Groft sagt go mad. Sammen med FaKD (Foreningen af Kliniske Diætister) arbejder vi på at styrke brugen af NCP. NCP står for Nutrition Care Process, og det er et relevant redskab for alle, der arbejder med behandling og vejledning. Gennem forbundet kan I komme på kursus og få gratis licens. Forbundet har en klinisk diætist siddende i den internationale arbejdsgruppe for NCP. Det er endnu en måde at synliggøre jeres indsats på, tilmed på et internationalt niveau Midt mellem 2016 og 2019

15 Udvikling af uddannelserne Både ernæringsassistentuddannelsen og professionsbacheloruddannelsen har været igennem gennemgribende reformer. Forbundet har siddet med i en række arbejdsgrupper sammen med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere med det mål at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og gøre elever og studerende klar til job. Reformen af professionsbacheloruddannelsen resulterede i, at tre uddannelsesretninger blev til to nemlig Fødevarer og ledelse og Sundhedsfremme og diætetik. Håbet er, at det er med til at skærpe uddannelsens profil og gøre arbejdsgiverne opmærksomme på den brede vifte af kompetencer hos professionsbachelorerne, der kan løfte mange job på sundhedsområdet. Kost, ernæring og sundhed, 7/2016 Dimensionering af uddannelserne Siden reformerne er uddannelserne blevet dimensioneret, for at få antallet af elever og studerende til at passe til arbejdsmarkedets behov, så ingen uddannes til ledighed. Dimensioneringen gik hårdt ud over antallet af uddannelsespladser til ernæringsassistenterne, fordi der på ernæringsassistentuddannelsen er forholdsvist mange elever i skolepraktik. Årsagen er, at antallet af elever, der vil uddanne sig til ernæringsassistent, er væsentligt højere end antallet af praktikpladser. Det giver et indtryk af, at der ikke er behov for så mange ernæringsassistenter. Men det er der. Og sammen med hovedorganisationen FTF og Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen arbejdede forbundet intenst på at vise behovet for ernæringsassistenter. Det lykkedes. Dimensioneringen blev derfor ændret så uddannelsen i 2018 er godkendt til 412 pladser. Hvis antallet af uddannelsespladser skal fastholdes, kræver det imidlertid, at skoler og virksomheder åbner flere ordinære praktikpladser og ansætter de nyuddannede. De årlige mesterskaber, DM i Skills, bidrager til at gøre opmærksom på ernæringsassistenternes kompetencer. Og Kost & Ernæringsforbundet bakker massivt op om mesterskaberne, når de finder sted. Ministeren siger ja til flere elever / Uddannelsespladser Tidligere var der frit optag til ernæringsassistentuddannelsen Efter dimensioneringen var der ingen uddannelsespladser til dem, der ikke havde praktikplads. I 2018 er der garanti for, at 412 elever kan komme i gang med uddannelsen En stærk profession 15

16 ET SYNLIGT FORBUND Forbundet arbejder hele tiden aktivt for at gøre professionen synlig i egne og eksterne medier, og det har givet pote. Vi er kommet i journalisternes telefonbog og bliver stadig oftere kontaktet af medier, der ønsker en politisk kommentar fra forbundets formand eller en regionsformand. Eller en faglig kommentar fra Professionsafdelingens konsulenter og den kan handle om alt fra madpakketip til råd om mindre salt eller jagten på vitaminerne. Medierne beder også om hjælp til at komme i kontakt med jer for at få en god case om mad i daginstitutionen, økologisk mad i hospitalskøkkenet, omsorg for nyligt udskrevne patienter eller vejledning i livsstilssygdomme for at nævne nogle aktuelle eksempler. Det er derfor alfa og omega, at I giver jer til kende, hvis I sætter nyt i gang eller høster resultaterne af et gennemført projekt. Ligesom det også er vigtigt at høre jeres fortælling om den daglige indsats. Hvem sætter dagsordenen Vi reagerer selvfølgelig, når der politisk set er en oplagt anledning til at sætte fokus på professionen, og det betyder, at det undertiden er os, der sætter en dagsorden i de eksterne medier. Det gælder f.eks. underernæringsdagsordenen, den årlige maddag, økologidebatten eller Køkkenpuljen, som er de penge, der er afsat på finansloven til plejecentrene. Andre gange løfter vi jeres dagsorden videre. Det gælder f.eks. opmærksomheden på behovet for tygge-synkevenlig kost eller frustrationen over ikke at kunne tilbyde de fuldgyldige ernæringsdrikke, der er nødvendige for svækkede borgere. Uanset, hvor historien begynder, er gode cases og gennemarbejdede fakta en forudsætning for at fange pressens interesse. Her er nogle gode eksempler: Tjekliste: bedre mad på plejehjem Forbundet sendte en tjekliste til borgmestre og udvalgsmedlemmer i de 69 kommuner, der har fået del i Køkkenpuljen. Punkterne uddybes i tjeklisten 1. Hvordan sikrer I, at borgerne spiser og får den bedste næring? 2. Er omgivelserne appetitlige? 3. Tilbyder I energitætte og mættende måltider? 4. Hvordan sikrer I de ældre dysfagikost og diætmad? 5. Overholder I retningslinjerne for mad til svækkede ældre? 6. Er de rette fagligheder til stede? 16 Midt mellem 2016 og 2019

17 Sammen om maden På den årlige Maddag sætter forbundet sammen med stadig flere organisationer, blandt andre BUPL og FOA, fokus på værdien af det fælles måltid i daginstitutionen. Netop fordi I er parate til at invitere indenfor og fortælle om jeres erfaringer i institutionen - og selvfølgelig også fordi det er en spektakulær begivenhed, når omkring børn spiser falafler på samme tid - fanger det mediernes interesse hele vejen rundt. Både i år 2016 og 2017 blev maddagen dækket af en række lokale medier såvel som DR både radio og tv. Mad med en anden konsistens Et andet eksempel er den store opmærksomhed, som indsatsen for at tilberede mad til mennesker med tygge-synkebesvær fik. Med afsæt i Sundhedsstyrelsens dokumentation af, hvor udbredt tygge-synkeproblemer er, kom der fokus på den indsats som Regionshospital Nordjylland i Hjørring gør for at vise, hvor stor betydning det har for livskvaliteten, at madens konsistens er tilpasset den enkelte. Historien startede i Region Nord i P4 og TVA. Og den gik hele vejen til nyhederne i DR, til Politiken og en række web-medier. Foruden den konkrete historie om at målrette maden, satte den også et fint fokus på samarbejdet mellem kost- og ernæringsfaglige og ergoterapeuter. Ernæringsdrikke til alle, der har behov Et medlem i Region Syddanmark kontaktede forbundet i frustration over ikke at kunne hjælpe en borger med de ernæringsdrikke, som borgeren havde hårdt brug for, for at kunne klare sig selv. Region Syddanmark havde nemlig kørt en kampagne overfor de praktiserende læger, som ordinerer drikkene. Målet var at spare ved at begrænse brugen af drikkene, og det virkede. Vi satte fokus på problematikken ved at give historien til DR TV Syd, der interviewede forbundets formand, som ud over det faktuelle om behovet for særlige ernæringsdrikke også argumenterede for den mere langsigtede løsning, at de kliniske diætister, og ikke lægerne, vurderer og ordinerer ernæringsdrikkene. Læs mere om den historie her Lægerne læser kun første side i regionens vejledning, som giver eksempler på, hvem der kan få tilskud. Her nævnes patienter med kræft i munden, svælget, halsen, spiserøret eller maven. Så konkluderer lægerne, at man kun kan få tilskud, hvis man har en af de sygdomme. De overser, at der kan være andre årsager til, at en patient ikke kan spise. Anne Diemer Moisen, professionsbachelor i ernæring og sundhed, fødevarer og ledelse, Mad & Måltider i Aabenraa Dialog om Køkkenpuljen I forbindelsen med at regeringen satte 425 mio. kr. af på finansloven til at etablere eller reetablere lokale køkkener, har forbundet i flere sammenhænge argumenteret for, at ét er lokale køkkener, noget andet og væsentligere, hvis man vil sikre mad af høj kvalitet, er, at der er fagprofessionelle til at tilberede maden. Det gælder uanset, om maden tilberedes lokalt eller centralt. Synspunktet kom frem først i egne medier inklusive den offentlige og løb herfra videre i eksterne medier. Også regionsformændene har taget synspunktet op. Nyhed på kost.dk om køkkenpuljen. Uanset om maden tilberedes tæt på eller kommer langvejs fra, er der ingen garanti for et velsmagende og ernæringsrigtigt måltid. Med til visionen om de mange små køkkener hører derfor også, at der ansættes ernæringsfaglige i køkkenerne. Ellers er der ikke noget at hente for kommunerne i forhold til at gøre ældremaden bedre. Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet En stærk profession 17

18 Nyhederne mødes på hjemmesiden Forbundet vælger mellem sine forskellige kanaler, afhængigt af indholdet i de nyheder, der skal formidles, og hvem de skal nå. Vi har mulighed for at bruge såvel fagblad, nyhedsbreve, sociale medier, hjemmesiden og portalen den offentlige, som forbundet er medudgiver af. Uanset hvor nyhederne fødes, mødes de på kost.dk. På den måde bliver hjemmesiden et omdrejningspunkt for forbundets kommunikation, og det er her, du kan hente viden og værktøjer om professionen, uddannelserne og overenskomsterne. Du kan læse og genlæse artikler fra Kost, ernæring & sundhed, faglige nyheder, pressemeddelelser og synspunkter fra formanden. Alle forbundets medier er derfor med til at synliggøre forbundet over for samarbejdspartnere og beslutningstagere og selvfølgelig også over for de professionelle, der endnu har et medlemskab til gode. Dokumentation er vigtig I bliver jævnligt bedt om at svare på spørgsmål om jeres fag eller arbejdsvilkår. Dokumentation er nemlig vigtig i debatten om den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Eksempelvis ved vi gennem analyser, at I har begrænset madspildet i køkkenerne væsentligt i løbet af en kort årrække. Og øget forbruget af økologiske råvarer i et omfang, der har givet jer såvel bronze, sølv som guldspisemærker. Viden, der er brugt i medierne. Mindre spild: Mere økologi: Medieanalyse I en større analyse har vi spurgt til jeres brug af medier generelt og af forbundets medier i særdeleshed. Analysen viser, at I overordnet set er meget tilfredse med medlemskommunikationen, men også at der er stor forskel på medieforbruget blandt yngre og ældre medlemmer. Det er især jer, der er yngre, der ser nyheder på Facebook eller internettet. Det betyder dog ikke, at I ikke læser med i de trykte medier som fagbladet, snarere tværtimod. Forbundet har omkring 5.200, der synes godt om Facebook-siden, og både netværksgruppen for ernæringsassistenter og for professionsbachelorer er særdeles aktivt. Analysen viser, at omkring 25 procent af medlemmerne følger Facebook-siden, så det må betyde, at der er mange andre, der finder siden interessant og kigger med. Læs med i medieanalysen: 18 Midt mellem 2016 og 2019

19 MEDLEMMERNE Antallet af medlemmer i forbundet er forholdsvist stabilt. Fordelingen mellem medlemsgrupperne ændrer sig dog, aktuelt er antallet af studerende steget. Vi vil gerne være flere, og det kræver en indsats af alle, og vi er godt i gang. Medlemmerne i tal Medlemmer i alt: Ernæringsassistenter, ernæringshjælpere og køkkenledere: Økonomaer og ernæringsteknologer: 931 Professionsbachelorer i ernæring & sundhed og kandidater:1.106 Andre: er ledere er elever og studerende 184 er tillidsrepræsentanter 167 arbejdsmiljørepræsentanter Kom og bliv Strategien er at tænke rekruttering og fastholdelse ind i alle forbundets aktiviteter, og det er en opgave for tillidsvalgte såvel som sekretariatet. Senest har vi især haft fokus på de unge. Siden efteråret 2016 har vi haft to studenterambassadører, som har engageret de studerende på uddannelsesstederne. De har holdt møder med et fagligt omdrejningspunkt, men har også haft som et mål at præsentere de studerende for forbundets tilbud til dem. Studenterambassadørerne fortæller ærligt, at mange studerende har et fjernt forhold til, hvad en fagforening er, så det handler om at plante et frø og sætte et ansigt på forbundet. Ikke desto mindre har det haft god effekt at møde de studerende så direkte. Det ses af, at antallet af professionsbachelorstuderende i forbundet er steget med 55 procent fra 241 til 370 fra september 2016 til maj Studenterambassadørerne fortsætter derfor deres arbejde i det kommende år. Læs et interview med ambassadørerne: Kost, ernæring & sundhed 3/2017 Nye medlemskaber I forbindelse med den nye politiske struktur åbnede forbundet op for nye former for medlemskaber. Hvis du ikke har en uddannelse, der berettiger til et fuldt medlemskab, kan du tegne et interessemedlemskab og dermed indgå i det professionsfaglige fællesskab. Også virksomheder, der har interesse i det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige felt, kan blive medlem af forbundet. Medlemskabet kan bruges til at holde sig fagligt ajour og deltage i arrangementer. Vi fornemmer en spirende interesse for de nye type medlemskaber. Forbundet vil vide mere Forbundet arbejder hele tiden på at blive klogere på jeres behov for at yde alle medlemsgrupper den bedste service. Cirka en gang om året og senest i foråret ajourføres lønstatistikken, der giver jer en fornemmelse for lønniveauet i professionen og kan hjælpe jer i jeres lønforhandlinger. Til efteråret og i øvrigt cirka hvert tredje år gennemføres der en medlemstilfredsheds-undersøgelse blandt alle medlemmer. Senest er der spurgt ind til ledernes ønsker og forventninger til forbundet gennem to fremtidsværksteder, hvor en mindre gruppe af ledere har haft mulighed for at komme med kritik såvel som konstruktive ideer. Analysen viser, at lederne gerne vil dybere i den faglige substans og have flere tilbud, der er målrettet dem. Det ønske arbejder vi på at opfylde. September 2017 En stærk profession 19

20 Læs mere Foto: Istock m.fl. september 2017 /vers. 2 Holmbladsgade 70, 2300 København S T: , post@kost.dk,