Formål med ressourceteam

Transkript

1 Hver dag møder over børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige og kompetente børn og unge. Vi har også en unik mulighed for at give børn og unge, der kommer fra socialt udsatte hjem eller af andre grunde er mere sårbare end andre børn, stærkere forudsætninger for at klare sig bedre. Skal vi lykkes med opgaven, kræver det først og fremmest, at indsatsen i vores dagtilbud har en høj pædagogisk kvalitet; det kræver, at vi har en systematik for at sætte tidligt ind, hvis et barn kommer i vanskeligheder eller det bliver klart, at en anden pædagogik i højere grad vil tilgodese dele af eller hele børnegruppens udvikling og trivsel; og så kræver det en stærk tværfaglig support omkring institutionerne og at der er et godt og tæt samarbejde imellem de tværfaglige supportpersoner og det pædagogiske personale, der har ansvar for børnenes læring, trivsel og udvikling i hverdagen. Behovene for henholdsvis tidlig opsporing og handling på konkrete vanskeligheder, en stærk tværfaglig support og et tæt, løbende samarbejde er baggrunden for den model for organisering af den tværfaglige support i ressourceteam omkring klynger og netværk, som præsenteres her. Modellen skal implementeres og understøtte etableringen af et fælles serviceniveau på tværs af byen. Den omfatter samtlige klynger og netværk med virkning fra oktober Formål med ressourceteam Etableringen af ressourceteam omkring alle klynger og netværk har til formål at binde den tværfaglige supportfunktion i områderne og institutionerne sammen i nye, mere kontinuerlige og forpligtende samarbejdsrelationer. Ressourceteamene etablerer et fast mødested for de tværfaglige supportpersoner og repræsentanter for institutionerne, hvor der både er mulighed for tværfaglige konsultationer om konkrete bekymringer og mere strategiske drøftelser af udviklingsbehov og tiltag. Etableringen af ressourceteam omkring alle klynger og netværk understøtter realiseringen af de syv kriterier for kvalitet i den tværfaglige support, som er defineret på baggrund af en omfattende undersøgelse af de decentrale enheders ønsker og behov: Tilgængelig og ubureaukratisk support Hurtig support og løbende kommunikation Fleksibel support af højeste kvalitet Hjælp før oprettelse af sag Tværfaglig og helhedsorienteret support Lærerig support Kontinuitet

2 Ressourceteamet skal både være forum for drøftelse af bekymringer og det sted, hvor den forebyggende indsats tager sin begyndelse. Men de skal også have et proaktivt fokus, der skaber et refleksivt rum og giver mulighed for at drøfte og planlægge konkrete udviklingsaktiviteter i forhold til børn, børnegrupper og det pædagogiske miljø. Det er vigtigt, at alle problemstillinger og behov for en særlig indsats drøftes med øje på de alle fem forskellige behovssituationer: Support til faglig pædagogisk udvikling Support til personalerelateret udvikling og læring, herunder faglig opkvalificering og/eller udvikling af samarbejdet Support til forældresamarbejde, generelt og i konkrete vanskelige situationer Support til konkrete interventioner for grupper af børn eller skabelse af mere inkluderende børnemiljøer Support til konkrete interventioner og/eller en særlig indsats til støtte for enkelte børn. Fælles vision for en styrket pædagogisk kvalitet Ressourceteamene understøtter København Kommunes vision for en styrket pædagogisk kvalitet i dagtilbud som formuleret i anbefalingerne fra Pædagogisk Kvalitetsudvalg. Og ligesom de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet er retningsgivende for den pædagogiske refleksion i de enkelte institutioner, er de det også for ressourceteamenes arbejde: 1 Sociale relationer: alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Inklusion og fællesskab: alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder Sprogindsatsen: alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Forældresamarbejde: Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barn eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Sammenhæng og overgange: Alle børn og unge skal opleve helhed i deres liv. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis: Alle institutioner skal vælge en konkret metode, så der arbejdes systematisk og reflekteret. Ressourceteamets arbejdsform Ressourceteamene har et konsultativt sigte og understøtter både vidensdeling, pædagogisk udvikling og en tidlig, tværfaglig indsats med henblik på at give alle børn, også de børn, der af den ene eller anden grund er i en udsat position, de bedste betingelser for udvikling og deltagelse i børnefællesskabet. Ressourceteamene repræsenterer en direkte indgang til sparring og vejledning, når de pædagogiske udfordringer overstiger, hvad der kan løses i det almindelige teamsamarbejde i den enkelte institution, eller der er brug for inspiration og andre øjne på en udfordring. Både konkrete bekymringssager og mere generelle pædagogiske udfordringer kan tages op til tværfaglig drøftelse på møderne. Det er dog vigtigt, at der ikke opstår flaskehalse eller decideret venteliste til ressourceteamet. I det omfang der tages konkrete bekymringssager op på ressourceteamets møder er formålet en konsultativ drøftelse med klare afgrænsninger samt fokus på handlemuligheder og ikke egentlig sagsbehandling. I tilfælde hvor bekymringer vedrører konkrete børn, skal det desuden understreges, at man som udgangspunkt altid bør have involveret forældrene til det pågældende barn og sikret sig deres samtykke til, at bekymringerne vedrørende deres barn drøftes i et bredere, tværfagligt forum. Det er vigtigt i drøftelserne at give stemme til barnet, den unges og for- 1 Pejlemærkerne er gengivet i lettere forkortet form. For den fulde ordlyd henvises til anbefalingerne fra Pædagogisk Kvalitetsudvalg på

3 ældrenes perspektiver. Vi ønsker i København at involvere børn og forældre ligeværdigt i samarbejdet omkring børnenes trivsel og udvikling. Derfor er det også væsentligt, at man i de tværfaglige drøftelser om et konkret barn fokuserer på ressourcerne og på den fælles opgave, hvor barnets eget og forældrenes perspektiv på og ejerskab til løsninger har ligeså stor vægt som fagpersonernes. Ideelt vil de respektive faglige blikke på den enkelte problemstilling komplimentere hinanden og åbne op for nye perspektiver og løsninger. Det tværfaglige samarbejde i ressourceteamet lægger ikke op til at give stafetten videre til andre faggrupper, men om at arbejde sammen side om side. Det er således oplagt, at der i regi af ressourceteamet indgås aftaler om videre handlinger og opfølgning, herunder også, at man udpeger en tovholder for det videre arbejde med en given opgave, men der kan ikke træffes afgørelser af visitationsmæssig karakter. Denne prioritering af de tværfaglige supportfunktioners ressourcer ligger fortsat centralt i den enkelte områdeforvaltning. Men de faglige supportpersoner, der deltager i ressourceteamet kan, hvor de skønner det hensigtsmæssigt selv påtage sig opgaven eller bære en problemstilling/sag tilbage i områdets tværfaglige støttefunktion og få sparring fra en kollega eller bringe en anden supportperson ind i arbejdet. Det vil være en naturlig konsekvens af samarbejdet i ressourceteamet, at der opstår behov for yderligere aktioner fra de faglige supportpersoner i form af observationer, sparring med det pædagogiske personale om konkrete tiltag mv. På den baggrund vil der opstå et tæt samarbejde imellem de fagpersoner, der indgår i ressourceteamet. Dette indebærer dog ikke, at man som psykolog, støttepædagog eller anden supportperson har allokeret al den tid, man har til at supportere institutionsområdet, til de klynger eller netværk, hvis ressourceteam, man indgår i. Ind imellem vil en anden kollega fra den tværfaglige supportfunktion i området være et bedre match i forhold til opgaven, og derfor vil fordelingen af konkrete opgaver fortsat tage højde for kompetencer mv. og den endelige prioritering ligge i den enkelte områdeforvaltning. Det enkelte ressourceteam skal i fællesskab lægge sig fast på en fælles samarbejdsform og metode, som danner afsæt for systematisk fokus og analyse af de problemstillinger, der bringes op i ressourceteamet. Det skal både sikre den faglige ramme og effektivitet i drøftelserne i ressourceteamet og at der systematisk tages stilling til de næste skridt og en opfølgning på effekten af de indsatser, der aftales. Ressourceteamets møder og organisering Et ressourceteam består af en fast deltagerskare, som kan indskrænkes og udvides efter behov. Der afholdes jævnlige møder. I det første år bør ressourceteamene som minimum holde møder en gang om måneden af to timers varighed. Herefter vil de enkelte ressourceteam kunne finde frem til den mødekadence, der passer bedst til deres behov og arbejdsform. Ressourceteamet er organiseret omkring den enkelte klynge eller netværk. Klyngelederen eller netværkskoordinatoren er den naturlige mødeleder. Klyngelederen eller netværkskoordinatoren afgør og koordinerer, hvad der skal på dagsordenen, hvem der inden for klyngen eller netværket indgår i ressourceteamet og hvilken indsats, der skal iværksættes på baggrund af de drøftelser, der har været i ressourceteamet. Det er også her, det afgøres, hvem der fremadrettet er tovholder på en konkret opgave, så der sik Det er til enhver tid klyngelederen eller netværkskoordinatoren, som er ansvarlig for, at dette ansvar placeres, og det er også klyngelederen eller netværkskoordinatoren, som i sidste instans bestemmer, hvor ansvaret ligger. Men det vil naturligvis afhængigt af den enkelte institutions organisering (selvejende eller kommunal) variere, hvem der har det endelige ansvar for det enkelte barn. Udover klynge- eller netværkslederen er de enkelte institutioner repræsenteret ved enten de pædagogiske ledere/institutionsledere og/eller særlige ressourcepersoner blandt det pædagogiske perso-

4 nale, som den enkelte klyngeleder eller netværkskoordinator prioriterer, eller de konkrete voksne, der har brug for sparring omkring en opgave. Fra Børne- og Ungdomsforvaltningen er følgende fagpersoner faste deltagere: Psykolog Tale-hørelærer Sundhedsplejerske Støttepædagog Pædagogisk konsulent En række andre fagligheder kan ad hoc trækkes ind i ressourceteamenes arbejde. Det gælder ikke mindst nogle af de øvrige fagligheder, der er repræsenteret i Børne- og Ungdomsforvaltningens tværfagliges supportfunktion, som fx inklusionskoordinatorer, sprogvejledere, integrationsvejledere og fagpersoner med særlig viden om sansemotorik. Men det gælder også fagpersoner fra bydækkende tilbud som Børnecenter København, de bydækkende kompetencecentre mv. Det er oplagt, at de socialrådgivere, som allerede er tilknyttet daginstitutioner i forbindelse med pro Herudover er det, af hensyn til det helhedsorienterede syn og den videre indsats for særligt sårbare og udsatte børn, ønskeligt, at der i alle ressourceteam er en socialrådgiverfaglighed repræsenteret. Hvorvidt dette kan honoreres i første omgang, afhænger imidlertid af de kommende budgetforhandlinger. Der er ikke aktuelt allokeret midler til, at de lokale børnefamiliecentre kan prioritere ressourcer til dette, forebyggende samarbejde. En overordnet model for, hvordan ressourceteamet kan tage sig ud, ses her: Det er vigtigt, at arbejdet i ressourceteamet organiseres på en sådan måde, at alle kompetencer og viden udnyttes fuldt ud, så man undgår unødig tidsforbrug på problemstillinger, der ligger uden for

5 medlemmernes arbejdsfelt. Derfor skal deltagerskaren af klyngelederen eller netværkskoordinatoren afgøres fra gang til gang afhængig af de opgaver, der ønskes drøftet idet det dog i implementeringsfasen er vigtigt, at alle deltager af hensyn til at oparbejde det tværfaglige samarbejde. Det er desuden afgørende, at man indgår ligeværdigt i det tværfaglige samarbejde i ressourceteamet. Det betyder, at alle de fagligheder, der indgår, er lige betydningsfulde i løsningen af den opgave, ressourceteamet har og at de faglige supportpersoner, de pædagogiske ledelsesrepræsentanter og medarbejdere komplimenterer hinanden. Det er denne tværfaglige ramme, der er styrken i den dialog og det samarbejde, der skal finde sted inden for rammen af ressourceteamet. En mere inkluderende kultur og praksis Ressourceteamene skal understøtte institutionernes arbejde hen imod en mere inkluderende kultur og pædagogisk praksis. Fokus skal i højere grad ligge på det pædagogiske miljø, fællesskabet og barnets/børnenes deltagelsesmuligheder frem for at udrede det enkelte barns udfordringer i form af funktionsnedsættelser, udfordringer omkring de sociale kompetencer eller andre iagttagelser, der retter sig mod barnets formåen. En af vejene til at foretage et skift i fokus er at rette blikket mod den opgave, der ligger, og de handlemuligheder de forskellige fagligheder har i forhold til at ændre konteksten og derigennem tilvejebringe bedre trivsels- og udviklingsmuligheder for det enkelte barn i vanskeligheder og børnegruppen som helhed. Skiftet i fokus kan illustreres med to forskellige figurer: Traditionelt har vi i relation til børn i vanldent er der systematisk blevet sat fokus på den kontekst, hvori barnets vanskeligheder er opstået eller har udfoldet sig. Det viser den første figur:

6 En anden måde at gå til en given udfordring (som udfolder sig i forhold til et eller flere børn) er at rette fokus på den fælles opgave, der ligger. Det viser den næste figur: Med dette, fælles, blik på opgaven kan vi udnytte det fulde tværfaglige potentiale blandt supportpersoner og pædagogisk personale, samtidig med at både barn og familie/netværk får mulighed for at deltage som aktører i beskrivelse og løsning af den fælles opgave. Der opstår en erkendelse af, at der er flere måder at forstå den fælles opgave, og det engagerer den enkelte medarbejder i at finde løsninger, der rækker ud over egen faglighed, og med et fokus på den fælles opgave og løsning, bliver årsagerne til den givne udfordring også mindre vigtige. Fritidshjem og klubber Fritidshjem og juniorklubberne indgår i lighed med vuggestuer og børnehaver i de klynger og netværk, der tegner dagtilbudsområdet i Københavns Kommune. Og som sådan indgår de også i de ressourceteam, der etableres omkring alle klynger og netværk. Det er klyngelederens/netværkskoordinatorens ansvar at sikre fritidshjemmenes og klubbernes involvering i ressourceteamenes arbejde ikke mindst i forhold til generelle fagligt pædagogiske problemstillinger. Det er imidlertid også vigtigt at fastslå, at de børn, der går på fritidshjemmene og i klubberne også går i skole, og at der i dette regi allerede eksisterer en organisering for tværfaglige drøftelser og behandling af bekymringer i form af skolernes ressourcecentre. Fritidshjem og klubber bør inddrages, når der i skolen opstår en bekymring ligesom fritidshjem og klubber bør kunne henvende sig til skolernes ressourcecentre, når de ønsker at samarbejde omkring et konkret barn og dets trivsel og/eller udvikling. Særlige udfordringer vedr. klynger og netværk på tværs af områder samt særligt små netværk Der er omkring visse klynger og netværk en særlig udfordring i, at de geografisk dækker mere end et af de i alt fem områder i byen. I de tilfælde, hvor institutioner i en klynge eller netværk henter support fra to forskellige områdeforvaltningers tværfaglige supportfunktion, vil det være mest naturligt, at det område, som dækker flest af klyngen/netværkets institutioner har ressourceteamopgaven, men det er i hvert tilfælde en afgørelse, som foretages lokalt imellem de to involverede områdeforvaltninger.

7 Enkelte netværk dækker færre institutioner og børn, hvilket skaber en udfordring i forhold til allokering af ressourcer til ressourceteamarbejdet. I de tilfælde, hvor der er tale om flere små netværk, kan den enkelte områdeforvaltning i samråd med netværkskoordinatorerne beslutte, at et enkelt ressourceteam dækker mere end ét netværk. Hvem der i givet fald påtager sig det koordineringsmæssige ansvar, afgøres af de involverede netværkskoordinatorer. Implementering og evaluering Oktober 2013 til oktober 2014 er et implementeringsår. Det betyder, at ressourceteamene i deres opstart ikke nødvendigvis har fundet deres endelige form. Fx kan det være en udfordring at finde frem til præcis hvem der deltager i hvad og hvornår. Det samme gælder spørgsmål om, hvad ressourceteamet kan og skal tilbyde, herunder hvilken balance der skal være imellem strategiske og forebyggende indsatser og mere efterspørgselsbaserede indsatser og interventioner. Forvaltningen vil undervejs understøtte implementeringen af ressourceteamene med vejledning og inspirationsmateriale samt et praksisnært kompetenceudviklingsforløb, som skal understøtte ressourceteamene i deres etablering på fire områder: Teamudvikling: tydeliggørelse af faglige og tværfaglige perspektiver og muligheder med henblik på relevante og helhedsorienterede løsninger for det enkelte barn, børnegrupper og familier Organisering: maksimal profitering af de tværfaglige kompetencer i teamet parallelt med effektiv anvendelse af ressourcer og mødeaktivitet Implementering: realisering af potentialerne i ressourceteamet til understøttelse af det pædagogiske arbejde, som finder sted i de enkelte institutioner Ledelsesunderstøttelse: understøttelse af klyngelederen/netværkskoordinatoren i dennes rolle og ansvar i forhold til ressourceteamet. Forvaltningen vil desuden gennemføre en evaluering af implementeringen af ressourceteamene med henblik på eventuelle justeringer i den overordnede model og for at samle op på, om der er behov for ekstra støtte på særlige områder. Evalueringen vil fokusere på, hvordan det går med at implementere ressourceteamene og de intentioner, der var med implementeringen af dem, men den vil også fokusere på helt konkrete temaer som fx (sam)arbejdsform, herunder hvor langt man er med en fælles samarbejdsform og metode, som danner afsæt for systematisk fokus og analyse af de problemstillinger, der bringes op i ressourceteamet, succes i forhold til at leve op til de syv kvalitetskriterier for den tværfaglige support mv. Evalueringen gennemføres i efteråret 2014, men der kan blive tale om løbende indsamling af data, fx vedr. mødetemaer, opfølgning, deltagelse osv. Der vil blive udarbejdet en særskilt plan for evalueringen. Der nedsættes en tværgående koordineringsgruppe med deltagelse af hhv. de tværfaglige chefer og repræsentanter for klyngeledere og netværkskoordinatorer, som styrer understøttelsen af ressourceteam-implementeringen og den evaluering, der gennemføres.

8 Tids- og implementeringsplan August 2013 Den faglige styregruppe træffer beslutning om den overordnede model for ressourceteam Nedsættelse af tværgående koordineringsgruppe med henblik på at styre understøttelsen af ressourceteam-implementeringen og den evaluering, der gennemføres. Pædagogisk Faglighed varetager projektledelse og overordnet koordinering af disse opgaver, men samarbejder tæt med bl.a. HR ORG om de praksisnære kompetence- og teamudviklingsforløb. Der påbegyndes udarbejdelse af vejlednings- og inspirationsmateriale for ressourceteamenes arbejdsform, idealtypiske sager/temaer til dagsorden og behandlingen af disse, effektive mødemetoder, skabeloner for mødeindkaldelse, dagsordener, referater, handleplaner mv. September-oktober 2013 Formidling og kick off i områderne for etableringen af ressourceteam. Der gennemføres differentierede forløb afhængig af områdernes behov og erfaringer med ressourceteamlignende konstruktioner. Dette afgøres i samråd med de enkelte områder. De enkelte områder udarbejder planer for, hvilke medarbejdere, der indgår i hvilke ressourceteam Oktober 2013 November-december 2013 Januar-marts 2014 April 2014 August-oktober 2014 November 2014 Ressourceteamene begynder at mødes Praksisnære kompetence- og teamudviklingsforløb påbegyndes Praksisnære kompetence- og teamudviklingsforløb fortsættes Midtvejsstatus og opsamling på tværgående kompetenceudviklingsbehov på baggrund af ressourceteamene Evaluering af implementeringen af ressourceteam Evt. revideret model for ressourceteam