Kompetenceudviklingsstrategi
|
|
|
- Helena Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceudviklingsstrategi
2 Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens fremtidige strategier, herunder kompetenceudviklingsstrategien. Kompetenceudviklingsstrategien bygger på Viden om effektfuld kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingsstrategien skal medvirke til, at ledelse og pædagogiske medarbejderes kompetencer vedligeholdes og fornyes løbende, så de opnår kompetencer, der gør det muligt at indfri de strategiske mål om, at Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag Alle har mod til at deltage i verden Alle har en ven i skolen Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion Kompetenceudviklingsindsatsen skal for at vi kan opnå disse mål medvirke til, at fagligheden i folkeskolen bliver styrket at det tværprofessionelle samarbejde øges at der altid leveres høj kvalitet i alle læringssituationer. 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion
3 Nye krav nye kompetencer Formålet med strategien Folkeskolen står overfor nye udfordringer og nye krav og det kræver dygtige medarbejdere og ledere for at lykkes med opgaven. Folkeskolereformen skal gøre en god skole bedre og det indebærer et behov for løbende kompetenceudvikling, så al personale udvikler sig, får ny faglig viden og erfaringer, lærer nye metoder og forbedrer deres praksis. Det er politisk besluttet, at efteruddannelsesindsatsen skal styrkes, og ministeriet har afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere og 60 mio. kr. til ledere i årene Kompetenceudviklingsmidlerne skal både understøtte en målsætning om fuld kompetencedækning i folke-skolens fag i 2020 og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen. Målet for fuld kompetencedækning er, at 95 % af lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence eller svarende til undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Kompetenceudviklingen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor den skaber størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel. Aalborgs skoler er alle lærende og udviklende arbejdspladser, hvor kompetenceudvikling også er med til at skabe arbejdsglæde ved, at medarbejdere og ledere oplever sig kompetente og dygtige til deres arbejde. Strategien er gældende for alle pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere) samt ledere i folkeskolerne og specialskolerne i Aalborg Kommune. Strategien har til formål at sikre, at vi udvikler de rette kompetencer hos al pædagogisk personale i retningen af at indfri folkeskolereformens mål, Aalborg kommunes vision og de kommunalpolitiske mål, uanset om der er tale om fælles kommunale kompetenceudviklingsindsatser, lokale kompetenceudviklingsforløb eller individuel kompetenceudvikling. De tre mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Strategien skal desuden sikre: at elevernes læring og trivsel er i fokus for kompetenceudviklingen at alle medarbejderes og lederes kompetencer vedligeholdes og fornyes i takt med ændrede krav og forventninger at skolerne får mest mulig ud af kompetenceudviklingen ved at have fokus på både den individuelle læring og den organisatoriske læring at sikre at kompetenceudviklingsindsatserne er forskningsbaseret og sætter praksiserfaringer i spil at fælles kommunale, lokale og individuelle kompetenceudviklingsindsatser er koordinerede, således der skabes sammenhæng på alle niveauer i organisationen, samt at indsatserne understøtter hinanden at der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling gennem pejlemærker og principper at de politiske målsætninger udmøntes i den langsigtede kompetenceudviklingsplan
4 Strategiske pejlemærker Strategien understøttes af pejlemærker for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og pejlemærker for kompetenceudvikling af ledere. Pejlemærker pædagogiske medarbejdere 1. Kompetenceudvikling i alle fag Alle lærere skal opkvalificeres til at have undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence i deres undervisningsfag. Lærere og pædagoger skal have kompetencer til at arbejde med målstyret undervisning, feedback og evaluering i fagene og i den understøttende undervisning, så alle elever bliver synligt dygtigere. Lærere og pædagoger skal have kompetencer til at integrere bevægelse i undervisningen. 2. Inkluderende læringsfællesskaber Al pædagogisk personale skal have kompetencer til at skabe inkluderende læringsmiljøer og læringsfællesskaber gennem bl.a. klasseledelse, aktivitetsledelse samt relationskompetencer. 3. Styrket teamsamarbejde, videnproduktion og videndeling Al pædagogisk personale skal have kompetencer til at samarbejde, producere viden og videndele tværfagligt og tværprofessionelt. 4. Fra data til læring og trivsel Alle lærere og pædagoger skal have kompetencer til at kunne anvende data fra observationer, samtaler, prøver, tests mv. til at skabe øget læring og trivsel hos alle elever. Pejlemærker for skoleledelse 1. Fra strategisk ledelse til handling Skolelederne skal have kompetencer til at arbejde strategisk med og kunne eksekvere på politiske målsætninger og beslutninger, så disse udmøntes og omsættes til nye handlinger på egen skole. 2. Pædagogisk ledelse med fokus på læringsresultater Skoleledelserne skal have kompetencer til at skabe vidensbaseret skoleudvikling med udgangspunkt i ledelse af medarbejdernes læring, sikring af høj kvalitet i undervisningen samt analyser af data og resultater og opfølgning heraf. 3. Forandringsledelse med inddragende processer Skoleledelserne skal have kompetencer til at skabe udvikling på baggrund af skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt kunne motivere, involvere og fastholde alle medarbejdere, elever, forældre og skolens øvrige samarbejdspartnere til målene i forandringsprocesserne. 4. Intern talentudvikling Der skal udvikles lederkompetencer på alle niveauer hos medarbejdere med de rette ledelsespotentialer. 5. Pædagogisk IT i hverdagen Alle lærere og pædagoger skal have kompetencer til at kunne mestre og naturligt anvende it-baserede læringsprogrammer, læringsplatforme samt samarbejdsplatforme i deres undervisning, videndeling og i deres samarbejde med elever, forældre, kolleger og ledere. 6. Pædagogisk læringscenter Skolens ressourcepersoner skal have specialist- og vejledningskompetencer, så der sikres faglig vejledning og kollegial sparring til alle pædagogiske medarbejdere gennem det pædagogiske læringscenter.
5 Principper for kompetenceudvikling Fra forskning i effektfuld kompetenceudvikling (Wahlgren og Aarkrog 2012) ved vi, at vi skal være opmærksomme på før, under og efterprocesser. Vi ved, at 40 % af effekten af kompetenceudviklingen kan føres tilbage til, i hvilket omfang medarbejderen er motiveret for at modtage og anvende ny viden samt ledelsens forberedelse af medarbejderen på kompetenceudviklingsforløbet. De 20 % af effekten kan tilskrives kvaliteten af selve kompetenceudviklingsforløbet. De sidste 40% af effekten kan tilskrives, hvordan arbejdspladsen understøtter anvendelsen af det tillærte. Denne viden danner grundlag for de følgende principper for kompetenceudvikling på Aalborgs skoler, som kan anvendes som guidelines for, hvordan vi arbejder med kompetenceudviklingen på vores skoler; fælles kommunalt, lokalt og individuelt. 1. Kompetenceudvikling er forskningsbaseret Skoleudvikling på skolerne i Aalborg baseres på forskningsviden med fokus på de bedste betingelser for elevernes læring, udvikling og trivsel. Kompetenceudviklingsindsatser og -forløb skal derfor som udgangspunkt sætte forskningsviden i spil med deltagernes praksisviden, så der opstår ny viden, forståelser og handlemuligheder. 2. Vi arbejder med aktions- og praksislæring Kompetenceudviklingen igangsætter aktions- og praksislæringsforløb, der understøtter den vidensproducerende skole ved at arbejde med nye prøvehandlinger på baggrund af kompetenceudvikling, evaluere disse og udvikle prototyper for god praksis. 4. Vi inddrager medarbejderne i behovsafklaringen Det prioriteres højt, at der foregår en tæt inddragelse af medarbejdere i afklaring af behovet for kompetenceudvikling på alle niveauer i organisationen, så der sikres medejerskab. Dette sikres gennem: Læringssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Individuelle efteruddannelsesplaner for alle medarbejdere, herunder løbende afdækning af kompetencer til undervisningsfag Teamudviklingssamtaler, fælles drøftelser i personalegrupperne 5. Ledelsen skaber rum for anvendelse og følger op Ledelsen skal sikre, at den læring medarbejderne tilegner sig bliver omsat til handling i organisationen. Dette kræver klare forventninger og målsætninger, tæt opfølgning og løbende evaluering fra skoleledelsen 6. Vi evaluerer vores kompetenceudviklingsindsatser Vi foretager summative og/eller formative evalueringer på alle kompetenceudviklingsindsatser. Vi anvender vores 3 evalueringsprincipper, så evalueringen bliver fremadrettet og læringen, involverende og med systematisk opfølgning. 3. Kompetenceudvikling er både uddannelse og læring på jobbet Der arbejdes med såvel formel kompetenceudvikling som diplomuddannelser, masteruddannelser og kandidatuddannelser samt kompetenceudvikling i form af kurser, konferencer og temadage. Kompetenceudvikling på jobbet sker gennem mentorordninger, netværk, aktionslæringsforløb med prøvehandlinger og prototyper, microteaching, netværk, nye opgaver, videndeling, vejledning og sparring, deltagelse i projekter, læringssamtaler, jobswop mv.
6 Fra strategi til praksis Skoleforvaltningen har ifølge aftale mellem regeringen og KL om fuld kompetencedækning udarbejdet en lokal langsigtet kompetenceudviklingsplan for Denne plan forholder sig til, hvorledes kommunen vil anvende de statslige midler, som kommunen modtager i forbindelse med aftalen. Planen forholder sig ligeledes til, hvorledes pejlemærkerne for både pædagogiske medarbejdere og ledere udmøntes i konkrete kompetenceudviklingsindsatser og sætter en tidsmæssig ramme omkring disse. Kompetenceudviklingsplanen er tænkt dynamisk, så den kan rumme de fremtidige kompetenceudviklingsbehov frem mod 2020 for alle pædagogiske medarbejdere og ledelse på skolerne i Aalborg. Der arbejdes med udmøntning af strategien i de forskellige ledelsesfora.
7
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Inklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
KOPRA informationsmøde for ledere
KOPRA informationsmøde for ledere 1. Velkomst og rammesætning v/ Dennis Møller Hansen, sektionsleder, Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling. 2. Om KOPRA v/ Tine Nørregaard Jacobsen, konsulent 3. KOPRA
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Program for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016
Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Temamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform
Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Udvikling af den lokale kompetenceplan
Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
