OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK
|
|
- Kaare Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND I Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334
2 Levnedsmiddelstyrelsen, marts Mørkhøj Bygade Søborg Tryk: Datagraf Auning ISBN nr Betænkning nr Pris: 135 kr. Samlet pris for bd. I og II: 250 kr. Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos: SI - Statens Publikationer Postboks 1103, 1009 København K. Tlf Fax E-post sp@si.dk Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er tilladt med tydelig kildeangivelse.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE BIND I 1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG VIRK- SOMHED Udvalgets nedsættelse Udvalgets virksomhed og afgrænsning af arbejdet Indsamling af data SAMMENFATNING AF STATUS OG PRO- BLEMSTILLINGER FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING Overordnede strukturer og tendenser for den offentlige kostforplejning på de enkelte områder Hovedproblemstillinger inden for offentlig kostforplejning UDVALGETS ANBEFALINGER STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING 38 5
4 4.1 Oversigt over omfanget af den offentlige kostforplejning og udgifter forbundet hermed Omfanget af forplejningen Udgifter til offentlig kostforplejning Overordnede rammer og strukturer for offentlig kostforplejning Aspekter i direkte relation til brugerne af den offentlige kostforplejning Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed Valgmuligheder og fleksibilitet i forhold til måltidssammensætning Vurdering af brugernes tilfredshed med spisekvaliteten Spisemiljø og servering Information til brugerne Måltiderne som socialpædagogisk funktion Tilrettelæggelse og produktion af kostforplejningen i de enkelte institutioner Ansvars- og opgavefordeling Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling Registreringer af brugernes ernæringsstatus Produktion og produktionssystemer Former for udportionering Miljøtiltag Det politiske og administrative niveau Kostpolitikker Udlicitering Indkøbsaftaler Det vidensorienterede niveau Antal medarbejdere Personalegrupper Faglige forudsætninger blandt personalet (uddannelse, efter- og videreuddannelse) Mulighed for rådgivning 76 6
5 5. ØKONOMISK ANALYSE AF ERNÆRINGS- STØTTE PÅ HOSPITALER - ET EKSEMPEL Hyppighed af underernæring Følger af underernæring Interventionsundersøgelser Økonomiske beregninger MULIGE INITIATIVER TIL FORBEDRING AF KVALITETEN AF DEN OFFENTLIGE KOSTFORPLEJNING Initiativer direkte i relation til brugeren Øget brugerinddragelse og -indflydelse Information til brugerne Forbedring af spisemiljøet og serveringen Måltiderne som socialpædagogisk funktion Initiativer rettet mod tilrettelæggelse og produktion af kostforplejning i de enkelte institutioner Afsætning af ressourcer til kvalitetsstyring og udvikling Klarlægning af ansvars- og opgavefordeling Vurdering af brugernes ernæringsstatus samt etablering af ernæringsteams og ernæringsenheder Optimering af produktions- og serveringssystemerne Produktionstilrettelæggelse Initiativer rettet mod det politiske og administrative niveau Formulering og indarbejdning af kostpolitikker i amtskommuner og kommuner Uddybning og effektuering af kostpolitikken i de enkelte institutioner Brug af fælles indkøbsaftaler 109 7
6 6.4 Initiativer rettet mod øget viden om offentlig kostforplejning Forbedring af uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse Opprioritering af forskning Behov for central indsamling og formidling af viden PROBLEMSTILLINGER DER BØR BELYSES NÆRMERE Områder hvor der er behov for øget viden inden for ernæring Områder hvor der er behov for øget viden inden for 'teknik' og organisation Andre områder hvor der er behov for øget viden 126 REFERENCER OG BAGGRUNDSLITTERATUR ORDLISTE
7 BIND II (BILAG) A. METODE TIL DATAINDSAMLING VEDR. OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING 13 A.1 Interviewundersøgelsen 14 A.2 Spørgeskemaundersøgelsen 16 B. STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER 22 B.1 Fælles aspekter i forbindelse med status for offentlig kostforplejning 22 B.1.1 Aktører. 22 B.1.2 Relevante uddannelser 29 B.1.3 Produktion og produktionssystemer 38 B.1.4 Kvalitet og kvalitetsstyring/udvikling 43 B.1.5 Udgifter forbundet med den offentlige kostforplejning 46 B.2 Status for offentlig kostforplejning på ældreområdet 51 B.2.1 Omfang 51 B.2.2 Bespisningens organisering 55 B.2.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 60 B.2.4 Servering og spisemiljø 64 B.2.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 66 B.2.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 71 B.2.7 Køkken struktur 74 B.3 Status for offentlig kostforplejning på børneområdet 80 B.3.1 Omfang 80 B.3.2 Bespisningens organisering 82 B.3.3 De 0-6 årige børns kost 84 B.3.4 Skolebørns kost 87 9
8 B.4 Status for offentlig kostforplejning på hospitaler 92 B.4.1 Generelt om kostforplejningen 93 B.4.2 Bespisningens organisering 94 B.4.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 97 B.4.4 Servering og spisemiljø 101 B.4.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 103 B.4.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 107 B.4.7 Køkken struktur 109 B.5 Status for offentlig kostforplejning i døgninstitutioner 114 B.5.1 Generelt om kostforplejningen 115 B.5.2 Bespisningens organisering 120 B.5.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 122 B.5.4 Servering og spisemiljø 125 B.5.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 127 B.5.6 Køkken struktur 130 B.6 Status for offentlig kostforplejning i forsvaret 135 B.6.1 Generelt om kostforplejningen 135 B.6.2 Bespisningens organisering 137 B.6.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 138 B.6.4 Valgmuligheder, spisemiljø og spisekvalitet 142 B.6.5 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 142 B.6.6 Køkken struktur 143 B.7 Status for offentlig kostforplejning i Kriminalforsorgen 144 B.7.1 Generelt om kostforplejningen 144 B.7.2 Bespisningens organisering 146 B.7.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 148 B.7.4 Servering og spisemiljø 151 B.7.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 152 B.7.6 Vurdering og undersøgelse af kostforplejningsordningerne 154 B.7.7 Personale
9 C. BAGGRUND FOR ANVENDTE TAL I ØKONO- MISK ANALYSE AF ERNÆRINGSSTØTTE D. DATAINDSAMLINGSMETODER 161 E. EKSEMPEL PÅ SKEMA TIL ORIENTERING AF PATIENTER 168 F. EKSEMPEL PÅ KOSTSKEMA TIL ÆLDRE G. MULIGE RETNINGSLINIER FOR UDFORM- NING AF OPSKRIFTER 172 H. OVERSIGT OVER NOGLE EFTERUDDAN- NELSESMULIGHEDER FOR VISSE FAG- GRUPPER
10
11 1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG VIRKSOM- HED Efter drøftelse med de kommunale organisationer tog sundhedsministeren i august 1994 initiativ til nedsættelse af et udvalg om offentlig kostforplejning, med det formål at undersøge behovet for at styrke og eventuelt ændre indsatsen inden for den offentlige kostforplejning for at forbedre kvaliteten. Udvalget blev endeligt sammensat i december UDVALGETS NEDSÆTTELSE Udvalgets kommissorium var at udarbejde en status over den kost, der tilbydes i de offentlige kostforplejningsordninger, herunder om kostens ernæringsmæssige sammensætning lever op til brugergruppernes behov og deres forventninger til kostens ernæringsog spisekvalitet, og redegøre for, hvilke forskellige typer offentlige kostforplejningsordninger, der findes, under hvilke former de tilbydes, hvor mange der er omfattet af ordningerne samt udgifter forbundet hermed. Udvalget skulle især være opmærksom på kosten til børn, unge, syge, ældre og hjemløse. 13
12 På baggrund af denne status skulle udvalget pege på, hvilke offentlige aktiviteter, der er behov for i relation til den offentlige kostforplejning, eksempelvis ernæringsfaglig rådgivning over for de ansvarlige for den offentlige kostforplejning med hensyn til kostens sammensætning og opfyldelse af brugernes ernæringsmæssige behov og krav til kvalitet, vejledning til, hvorledes der lokalt kan arbejdes med forbedring af kostforplejningens kvalitet, og rådgivning vedrørende tilberednings- og distributionssystemer I teknologier til forbedring af kostens kvalitet og effektiviteten i de offentlige kostforplejninger samt miljømæssige aspekter i tilknytning hertil. Udvalget skulle endvidere afgrænse eventuelle problemstillinger vedrørende den offentlige kostforplejning, der bør undersøges nærmere og stille forslag til, hvordan sådanne undersøgelser kan gennemføres. Eventuelle forslag til offentlige aktiviteter skulle omfatte overslag over økonomiske konsekvenser. Udvalget fik følgende sammensætning: Formand: Direktør Ole Kopp Christensen, Levnedsmiddelstyrelsen Medlemmer: Kontorchef Erik Bang, Direktoratet for Kriminalforsorgen Klinisk diætist Michael Kjær Ejstrup Indstillet af: Justitsministeriet Foreningen af Kliniske Diætister 14
13 Stabsdyrlæge Torsten Gregersen, Forsvarets Sundhedstjeneste Fuldmægtig Mikkel Grimmeshave Bromatolog Gitte Laub Hansen, Forbrugerstyrelsen Fuldmægtig Signe Hemmingsen/ Fuldmægtig Dorthe Höeg Konsulent Kurt Hjortsø Direktør Jørgen Højmark Jensen, Levnedsmiddelkontrollen i København Læge Kirsten Molsted Formand Irene Kofoed-Nielsen Kontorchef Marianne Lauridsen Vicekontorchef Karen Margrethe Mandahl Souschef Anne Marie Marcussen, Suhr's Seminarium Afdelingsforstander Lars Ovesen, Levnedsmiddelstyrelsen Forsvarsministeriet Amtsrådsforeningen i Danmark Erhvervsministeriet Socialministeriet Københavns kommune Sundhedsstyrelsen Økonomaforeningen Sundhedsministeriet Frederiksberg kommune Kommunernes Landsforening Undervisningsministeriet Sundhedsministeriet Fuldmægtig Trine Bødker Nielsen erstattede i januar 1996 Socialministeriets repræsentant Dorthe Höeg i udvalget. Signe Hemmingsen fortsatte som 'suppleant'. Fra maj 1996 har fuldmægtig Susanne Baunsgaard været Amtsrådsforeningens repræsentant i udvalget. Hun erstattede fuldmægtig Mikkel Grimmeshave. 15
14 I perioden maj til september 1996 har Sundhedsstyrelsen været repræsenteret af læge Birgitte Brinck. Fra september 1996 har Sundhedsstyrelsen været uden repræsentant i udvalget. Kontorchef Morten Blom Andersen, Fødevareministeriet, deltog i udvalgets 10. møde. Sekretariatet, der har været varetaget af Sundhedsministeriet og Levnedsmiddelstyrelsen i fællesskab, har bestået af: Fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen fra Sundhedsministeriet samt fuldmægtig Brit Larsen, bromatolog Anne Lassen og kontorchef Eeva-Liisa Østergård fra Levnedsmiddelstyrelsen. I perioden december 1994 til juni 1995 har bromatolog Bent Egberg Mikkelsen, Levnedsmiddelstyrelsen, deltaget i sekretariatet, hvorefter Anne Lassen overtog arbejdet i sekretariatet. Bent Egberg Mikkelsen har herudover - ligesom bromatolog Ellen Trolle, bromatolog Tina Bech Hansen og bromatolog Nina Due Jensen - ad hoc bistået sekretariat. Sekretariatet har endvidere fået bistand til bearbejdning af data fra kontorchef Poul Erik Hansen, Sundhedsministeriet. 1.2 UDVALGETS VIRKSOMHED OG AFGRÆNS- NING AF ARBEJDET Udvalgets første møde blev afholdt den 19. januar Der har været afholdt i alt 10 møder i udvalget. Det viste sig hurtigt, at der forelå væsentlig færre data om offentlig kostforplejning end forventet. Det var derfor nødvendigt med en nærmere afgrænsning af de bespisningsordninger, der skulle undersøges, idet udvalget selv måtte iværksætte dataindsamlinger og bearbejde data (se nærmere herom i bilag A., bind II). Udvalget valgte at afgrænse arbejdet til de offentlige bespisningsordninger, der omfatter store grupper af befolkningen, 16
15 som i kortere eller længere perioder får mad i eller leveret fra offentlige institutioner. Det vil sige plejehjem, madudbringning, daginstitutioner, skoler, hospitaler, døgninstitutioner, Kriminalforsorgen og forsvaret. Bortset fra forsvarets kantiner, der også betjener de værnepligtige, er der som hovedregel ikke medtaget offentlige arbejdspladskantiner. Nogle døgninstitutioner har mindre end 10 beboere og fungerer som 'bofællesskaber'. I størstedelen af disse bofællesskaber tilberedes maden formentlig som i de fleste danske hjem. Udvalget har derfor afgrænset døgninstitutioner i undersøgelsen til: 1. Døgninstitutioner for børn og unge; her kun spædbørnshjem, børnehjem, hjem for børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicap med mindst 15 døgnpladser (bistandslovens 96) Døgninstitutioner for voksne med handicap, dvs. institutioner for voksne med vidtgående fysiske og psykiske handicap, med mere end 10 døgnpladser (bistandslovens 112, stk. I) Særlige plejehjem, dvs. særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der f.eks. gør det nødvendigt med en bestemt indretning af plejehjemmet. Denne gruppe omfatter også tidligere H-plejehjem (bistandslovens 112, stk. 2). Denne størrelsesmæssige afgrænsning af døgninstitutioner betyder, at omkring 75% af døgnpladserne for børn og unge og 62% af døgnpladserne for voksne med handicap er omfattet af dataindsamlingen. Tallene er dog usikre (se bilag A.2, bind II, med hensyn til hvor stor en procentdel af institutionerne, der har besvaret spørgeskemaerne). 1 Uanset størrelsesafgrænsningen er spørgeskemaer udsendt til og besvaret af i alt 9 døgninstitutioner med ned til 4 døgnpladser. Samme som note 1. 17
16 Udvalget har også undladt at medtage bespisning i revalideringsinstitutioner og såkaldte 105 institutioner (forsorgshjem, herberger, krisecentre og familierelaterede institutioner). Disse steder tilbyder bl.a. mad til hjemløse. Baggrunden for at undlade at medtage 105 institutioner har været, at det ikke - inden for den fastsatte frist - ville være muligt at indsamle og bearbejde data for en så uensartet gruppe af institutioner. Det har ikke været muligt inden for den fastsatte tidsramme - og heller ikke været intentionen - at gennemføre en egentlig videnskabelig undersøgelse. Udvalget har lagt vægt på at få en så bred kortlægning af den offentlige kostforplejning som muligt. Den del af kosten, der har været genstand for udvalgets undersøgelse, har været afgrænset til 'normal kost' og 'diæter' som 'diabetesdiæt', 'energireduceret diæt' og 'fedt- og kolesterolmodificeret diæt'. Udvalget har arbejdet ud fra et bredt kvalitetsbegreb, dvs. både set på madens spise- og næringsstofmæssige kvalitet samt den service, der er knyttet til maden, herunder spisemiljø, servering, valgmuligheder og lignende. Arbejdsgruppe om offentlig kostforplejning på det amtskommunale og kommunale område Efter en afgrænsning af bespisningsordningerne nedsattes i marts 1995 en arbejdsgruppe om offentlig kostforplejning på det amtskommunale og kommunale område under udvalget. Arbejdsgruppen skulle give et overblik over den offentlige kostforplejning på det (amts)kommunale område, herunder tage stilling til: Hvilke typer oplysninger, der skulle indhentes, hvordan de skulle indhentes, hvilke kanaler, der skulle benyttes, og hvor langt man skulle 'gå ned i' niveau for at få de nødvendige oplysninger. Endvidere skulle arbejdsgruppen overveje, om det ville være tilstrækkeligt at foretage skøn på basis af et repræsentativt udsnit af kommuner samt hvilken metodik, der skulle benyttes til indhentning af oplysninger. 18
17 Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Formand: Direktør Ole Kopp Christensen, Levnedsmiddelstyrelsen Medlemmer: Klinisk diætist Michael Kjær Ejstrup Konsulent Kurt Hjortsø Direktør Jørgen Højmark Jensen, Levnedsmiddelkontrollen i København Ældrekonsulent Ellen Kragelund Afdelingsforstander Lars Ovesen Økonoma Hanne Rossen, Vejle Sygehus Faglig sekretær Kirsten Skovsby Økonoma Margit Skytte, Sundby Hospital Repræsenterer: Foreningen af Kliniske Diætister Kommunernes Landsforening Københavns kommune Frederiksberg kommune Levnedsmiddelstyrelsen Amtsrådsforeningen i Danmark Økonomaforeningen Hovedstadens Sygehusfællesskab Sekretariatet for arbejdsgruppen blev varetaget af Levnedsmiddelstyrelsen ved bromatolog Bent Egberg Mikkelsen (frem til juni 1995), fuldmægtig Brit Larsen og kontorchef Eeva-Liisa Østergård. Arbejdsgruppen afholdt 2 møder og færdiggjorde sit arbejde i juli
18 1.3 INDSAMLING AF DATA På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen om offentlig kostforplejning på det amtskommunale og kommunale område blev der i august-september 1995 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige kommuner og amtskommuner vedrørende omfang og organisering af den offentlige kostforplejning (se nærmere herom i bilag A.2, bind II). Der blev udsendt 5 forskellige spørgeskemaer til udfyldelse i kommuner, på plejehjem, i amtskommuner/hovedstadens Sygehusfællesskab, i døgninstitutioner og på hospitaler. I september 1995 gennemførtes gruppeinterviews i 10 kommuner og 3 amtskommuner vedrørende spisekvalitet, ernæring og spisemiljø/servering. I alt gennemførtes 16 interviews med deltagelse af tilsammen mere end 100 personer (se nærmere i bilag A.l, bind II). Interviewene foregik opdelt på institutionsområder, dvs. henholdsvis for plejehjem/madudbringning, hospitaler og døgninstitutioner. Bearbejdede data fra gruppeinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen forelå henholdsvis i november 1995 og i maj Udvalget har således brugt væsentlige ressourcer på indsamling og bearbejdning af data inden for det ovenfor afgrænsede område af offentlig kostforplejning. Opgørelsen af data fra de 5 spørgeskemaer og sammenfatningen fra gruppeinterviewene kan købes særskilt hos Levnedsmiddelstyrelsen, Publikationsafdelingen. Sekretariatet for udvalget om offentlig kostforplejning har i forbindelse med overvejelser om 'mulige fremtidige initiativer' afholdt møder i januar 1996 med Økonomaforeningen og Foreningen af Kliniske Diætister samt afholdt en workshop med repræsentanter fra cateringcentre i Sverige (det nu nedlagte Svensk Catering Institut), Holland (The Netherlands Bureau for Food and Nutrition Education) og Belgien (Vereniging van Gemeenschapsrestauranteurs van Belgié). 20
19 København, den 17. marts 1997 Ole Kopp Christensen Formand Erik Bang Susanne Baunsgård Michael Kjær Ejstrup Torsten Gregersen Gitte Laub Hansen Kurt Hjortsø Jørgen Højmark Jensen Irene Kofoed-Nielsen Marianne Lauridsen Karen Margrethe Mandahl Anne Marie Marcussen Trine Bødker Nielsen Lars Ovesen Hanne Bonne Jørgensen (sekretær) Anne Lassen (sekretær) Brit Larsen (sekretær) Eeva-Liisa Østergård (sekretær) 21
20 2. SAMMENFATNING AF STATUS OG PROBLEM- STILLINGER FOR OFFENTLIG KOSTFOR- PLEJNING En stor del af den danske befolkning er i kortere eller længere perioder af deres liv afhængige af den offentlige kostforplejning. Hver dag serveres knap Vi mio. måltider ekskl. mellemmåltider i det offentlige forplejningssystem, svarende til en omsætning på mere end 4 mia. kr. årligt. Heri er medregnet måltider til beboere på plejehjem o.l. (herunder dagcentre), hjemmeboende pensionister, patienter på hospitaler, beboere i døgninstitutioner, værnepligtige inden for forsvaret, indsatte inden for Kriminalforsorgen og børn i daginstitutioner. Herudover omfatter den offentlige kostforplejning måltidstilbud til børn i dagpleje og til skolebørn. Kvaliteten af den offentlige kostforplejning og samværet ved måltiderne har væsentlig betydning for brugernes næringsindtagelse og velbefindende og for blandt andet risikoen for komplikationer ved sygdom. Beregninger viser, at der vil være betydelige besparelser at hente på hospitalerne ved at forstærke indsatsen på ernæringsområdet. I alt skønnes omkring 30% af alle medicinske og kirurgiske patienter at være underernærede. Også ældre på plejehjem, modtagere af madudbringning og visse beboere i døgninstitutioner kan være ernæringsmæssige risikogrupper, ligesom den offentlige kostforplejning kan have betydning for børnenes kostvaner og deres udvikling. Når de ernæringsmæssige aspekter ikke altid tilgodeses i et tilstrækkeligt omfang i de offentlige institutioner, skyldes det tilsyneladende, at kost og ernæring af mange betragtes som et 'lavstatusområde'. Et billede på dette er, at køkkenerne ofte er placeret fysisk i periferien i stedet for som en central funktion i institutionerne. Allerede i uddannelserne er kost og ernæring gennemgående underprioriteret. Således er der p.t. ingen obligatorisk undervisning i ernæring i lægeud- 22
21 dannelsen. Kostforplejning synes desuden ikke forskningsmæssigt at være et prioriteret område, ligesom der kun undtagelsesvis foreligger udførlige politikker for forplejningen på de kommunale/amtskommunale niveauer eller i de enkelte institutioner. Der er dog tegn på, at interessen for ernæring er stigende, således at stadig flere får øjnene op for kostens betydning i forhold til institutionernes samlede opgavevaretagelse. Som en del af udvalgsarbejdet har det været nødvendigt at gennemføre en dataindsamling for at vurdere status for den offentlige kostforplejning. Et af resultaterne fra undersøgelsen har været, at der er tale om stor lokal variation med hensyn til tilrettelæggelsen af den offentlige kostforplejning. Undersøgelsen er ikke fuldt afdækkende og lægger i høj grad op til fortsat arbejde på området. I det følgende gennemgås kort hovedtrækkene for de enkelte områder af den offentlige kostforplejning. Dernæst ridses nogle af de væsentligste problemstillinger op, der er behandlet i undersøgelsen. 2.1 OVERORDNEDE STRUKTURER OG TENDEN- SER FOR DEN OFFENTLIGE KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER Det er karakteristisk, at produktionskøkkenerne på plejehjems- og hospitalsområdet i større udstrækning end tidligere får selvstændig driftsstatus, at der i vid udstrækning indføres ny teknologi, herunder omlægning til køleproduktion og modernisering af køkken og udstyr, at der anvendes større mængder af halv- og helfabrikata, at mindre køkkener nedlægges eller omlægges til modtagerkøkkener, og at medarbejderstaben reduceres. Disse udviklingstendenser er mest markante på hospitalsområdet, men også inden for ældrebespisningen, specielt inden for madudbringning, er der flere steder sket større omstruktureringer, hovedsagelig med henblik på at opnå besparelser, blandt andet ved nedsættelse af antallet af ugentlige udbringninger. Samtidig har man flere steder tilstræbt at forbedre forplejningstilbudene. 23
22 På døgninstitutionsområdet, i forsvaret og i Kriminalforsorgen er udviklingen gået i en anden retning. På døgninstitutionsområdet har man ønsket at fjerne 'institutionspræget' mest muligt. Dette har de senere år betydet en omlægning til decentrale køkkener, hvor dette har været muligt. Ansvaret for madlavningen ligger nu i vid udstrækning hos det pædagogiske personale, som - eventuelt sammen med beboerne - tilbereder maden. De mindre selvhjulpne brugere og brugere med specielle behov (f.eks. for diæter) får dog typisk stadig bragt mad fra centrale køkkener. Inden for forsvaret er ansvaret for forplejningen ved forsvarets etablissementer i høj grad decentraliseret til de enkelte cafeterier. Derudover omfatter kostforplejningen søværnets skibe og feltrationer under øvelse. Inden for Kriminalforsorgen går tendensen mod en større grad af selvforplejning. Knap halvdelen af de indsatte forestår således selv hele forplejningen. Institutionskøkkener findes i de største arresthuse og endnu i enkelte fængsler. Dybfrostforplejning bruges til indsatte i mindre arresthuse samt til indsatte placeret i isolationsafdelinger og på sygeafdelinger i fængsler, der ikke har institutionskøkkener. Inden for børneområdet bespises de fleste af de 0-3 årige børn, der passes i de kommunale ordninger (daginstitutioner og dagpleje), mens en langt mindre del af de 3-6 årige bespises i pasningsordningerne. Omkring halvdelen af alle skoler har skoleboder og/eller kantiner, men egentlig offentlig bespisning for skolebørn findes stort set ikke. 2.2 HOVEDPROBLEMSTILLINGER INDEN FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I det følgende peges på nogle aktuelle problemstillinger inden for spisekvalitet, ernæring og servering/spisemiljø. Aspekter omkring hygiejne, miljø, arbejdsmiljø, økonomi m.m. er i hovedsagen ikke berørt i denne gennemgang. For yderligere uddybning henvises til afsnit 4 og bilag B.l - B.7 (bind II). Der gøres opmærksom på, at mangfoldigheden i til- 24
23 rettelæggelsen af kostforplejningen er stor, hvorfor problemerne kan være forskelligartede. Såvel problemstillingerne som de generelle anbefalinger har udvalget valgt at systematisere inden for 4 hovedområder: Det brugerorienterede. Det produktionsorienterede. Det politiske og administrative. Det vidensorienterede. Det brugerorienterede Traditionelt har brugerne kun haft ringe indflydelse på kostforplejningsområdet. I dag går tendensen mod i højere grad at inddrage brugerne, blandt andet ved at anvende brugertilfredshedsundersøgelser (fortrinsvis på hospitaler), kontaktpersonordninger (fortrinsvis på hospitaler), deltagelse af brugere i kostudvalg, råd m.m. (fortrinsvis på plejehjem og i forsvaret) samt den daglige, direkte kontakt (fortrinsvis i døgninstitutioner samt ved cafeterier/caféer/boder i forsvaret og i visse tilfælde på ældre- og børneområdet m.m.). Enkelte steder inddrages brugerne i menuplanlægningen (fortrinsvis i døgninstitutioner). Det er dog stadig sådan, at oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed med kostforplejningsforhold kun undtagelsesvis indhentes som et led i en systematisk forbedring af kostforplejningen. Der er gennemgående behov for udvikling af individuelle og differentierede servicetilbud til brugerne af den offentlige kostforplejning. Fleksibilitet og valgmuligheder vedrørende menuvalg, måltidssammensætning, portionsstørrelser, spisetidspunkter m.m. tilbydes i dag kun i et begrænset omfang i størstedelen af den offentlige kostforplejning. Nogle steder arbejdes der dog med at forbedre servicetilbudene og med alternative løsninger for tilrettelæggelsen af kostforplejningen, herunder etablering af bemandede buffeter på hospitaler og etablering af caféer for de hjemmeboende pensionister. 25
24 Der er stor forskel på rammerne for bespisningen i de offentlige institutioner. Ofte sætter de fysiske rammer begrænsninger for de mulige bespisningsformer, herunder fællesspisning på plejehjem, hospitaler og for hjemmeboende pensionister. Også manglende forståelse og prioritering af kostforplejningen blandt ledelse og personale kan være med til at påvirke servering og spisemiljø i en uheldig retning. For alle områder af den offentlige kostforplejning kan informationen til brugerne være mangelfuld. Det, der mangler, er f.eks. en mundtlig og skriftlig information om kostforplejningstilbudene, information og rådgivning i spisesituationen, egentlig kostvejledning samt i visse tilfælde diætvejledning. Metoder til rutinemæssig vurdering af brugernes ernæringsstatus og vurdering af næringsindtagelsen benyttes tilsyneladende kun i begrænset omfang på plejehjem, hos hjemmeboende pensionister og på hospitaler. Kostforplejningen udnyttes sjældent som en aktivitet, der kan være med til at bevare og styrke funktionsevnerne hos brugerne. En undtagelse herfra er bl.a. nogle døgninstitutioner, hvor beboerne deltager i madlavningen, i Kriminalforsorgen, hvor mange indsatte selv varetager madlavningen samt i visse skærmede enheder for demente. Det produktionsorienterede Ofte er det uklart, hvem der har ansvaret for de enkelte dele af kostforplejningen, herunder om brugerne har en god ernæringsstatus. Kommunikationen og samarbejdet mellem de involverede personalegrupper, der har med kostforplejning at gøre, er ofte mangelfuld. Fælles mål for personalegrupperne er sjældent formuleret og kommunikeret. Der er således behov for udvikling af metoder til organisering af kostforplejningen med fokus på tværorganisatorisk samarbejde og på optimering af madens 'vej' fra råvare og helt frem til spisning. 26
25 Der mangler redskaber til vurdering af råvarernes og den færdige mads kvalitet, herunder fastsættelse af normer for god spisekvalitet og god ernæringsmæssig kvalitet. Dette vil kunne være med til at danne grundlag for en debat om bl.a. spisekvalitet kontra økonomi m.m. For de ernæringsspecifikke sygdomme findes en række diættilbud. Differentierede tilbud til brugere, som ikke har behov for diæter eller specialkost, og til brugere, der er fejlernærede eller i risiko herfor, findes derimod stort set ikke. I visse tilfælde kan begrænsede ressourcer, utidssvarende udstyr, uhensigtsmæssige arbejdsgange og begrænsede erfaringer med styring og udvikling af kvaliteten gøre det vanskeligt for kostforplejningspersonalet at forny sig på en kvalificeret måde. Omlægninger af de traditionelle teknikker i takt med den teknologiske udvikling sker ofte ikke ud fra en helhedsorienteret planlægning. Således tages der ikke i et tilstrækkeligt omfang hensyn til kvalitet og ernæring for de enkelte produktgrupper. I de nuværende systemer er der blandt andet hyppigt problemer med serveringstemperaturer, næringstofbevarelse, konsistens og smag (herunder 'genopvarmet' smag). Årsagerne til problemerne kan for eksempel være dårlige råvarer/halv- og helfabrikata, ugennemarbejdede opskrifter, lang varmholdningstid, lang kølelagring og/eller iltning under kølelagring. Det politiske og administrative Tilbudet om offentlig kostforplejning udbydes af såvel statslige som amtskommunale og kommunale myndigheder. Det er op til disse myndigheder at definere omfanget og indholdet i servicetilbudene inden for kostforplejning. Det betyder eksempelvis, at kriterierne for visitering til madudbringning kan variere fra kommune til kommune. Derudover omfattes kun få skolebørn af bespisningsordninger, ligesom mange kommuner har skåret ned på madtilbudene i daginstitutionerne. 27
26 Forplejningsområdet prioriteres ofte lavt af de ansvarlige myndigheder. Dette viser sig blandt andet ved, at der kun undtagelsesvis tages initiativer i retning af udarbejdelse af detaljerede beskrivelser af, hvilke serviceydelser kommunen/amtet/staten tilbyder på kostforplejningsområdet. Dette gælder for alle områder af den offentlige kostforplejning. Specielt på døgninstitutionsområdet synes de ansvarlige myndigheders involvering i kostforplejningsområdet at være meget lille. Således er der tilsyneladende ingen amtskommuner, der har vedtagne kostpolitikker for området. Fælles indkøbsaftaler udnyttes ikke af alle kommuner og amtskommuner som middel til at opnå kvalitetsmæssige og økonomiske fordele. Det vidensorienterede Der er behov for øget viden inden for offentlig kostforplejning på en række områder hvad angår teknologi, ernæring, organisation og brugerinddragelse. Der sker ingen systematisk indsamling og formidling af viden vedrørende kostforplejningsforhold. Det betyder, at erfaringer fra én institution ikke udnyttes og videregives til andre institutioner. De vigtigste aktører i forbindelse med rådgivning og information på det teknologiske område er ofte leverandører på storkøkkenområdet samt kollegaer. I visse tilfælde anvendes private konsulenter. I Storkøkkencentret i Levnedsmiddelstyrelsen foregår der et vist udviklingsarbejde på kostforplejningsområdet. Centret har dog kun kapacitet til at yde service i form af rådgivning i et meget begrænset omfang. De vigtigste aktører i forbindelse med rådgivning og information af viden om ernæring til forplejningsområdet er offentlige instanser og enkelte interesseorganisationer. Rådgivning og information om ernæring via offentlige instanser er oftest generel, det vil sige ikke målrettet kostforplejningsområdet. På mange hospitaler er der ansat 28
Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.
14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereOFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK
Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND II (Bilag) Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334 Levnedsmiddelstyrelsen, marts 1997. Mørkhøj Bygade 19
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereKostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003
Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereFå din del af de lokale lønkroner
Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne
Læs mereKøkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet
Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereMadservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereBrugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen
Læs mereMad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt
Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune
Læs mereVelfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det
Læs mereKommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune
Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet 27. juni 2013 Kære borger i Bornholms Regionskommune Formålet med at udarbejde en mad- og måltidspolitik for ældreområdet er, at skabe et fælles formuleret grundlag
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereGodkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK
Statement No: Indicator No: Exellence in Social Services A : 1,2,3 B: 6 F : 2,7 G: 7 H: 5 Udarbejdet: 21/06/ 11 Revideret: 20/08/ 15 Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 Erstatter: 21/06/ 11 8,20,21,24,28 Assurance
Læs mereDen 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereSocialudvalgets temamøde med arbejdsgrupperne - opsamling. 15. december 2015 Dagmargården
Socialudvalgets temamøde med arbejdsgrupperne - opsamling 15. december 2015 Dagmargården Demens alle boliger bliver demensegnede, så der kan skrues op og ned efter behov (små enheder og helst ingen lange
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereN OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774
N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov
Læs mereKvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Kostforplejning i plejeboliger Godkendt af byrådet d. Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereProjektbeskrivelse. Analyse:
Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med
Læs mereMad til borgere i plejeboliger
Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereMad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018
Kvalitetsstandard: Mad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018 Målgruppe Målgruppen for tilbuddet er alle beboere på plejecentre i Norddjurs Kommune samt beboere på korttidspladser på sundheds-
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.
Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet 19. august 2013 Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os, er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereSMAG Skønne måltider til alle gamle
SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange
Læs mereBrugerundersøgelse af tilfredsheden med den kommunale madservice blandt hjemmeboende
Brugerundersøgelse af heden med den kommunale madservice blandt hjemmeboende Februar 2011 Baggrund Viden om borgernes oplevelse af den madservice der leveres fra Faxe Kommune, er en væsentlig forudsætning
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereObligatorisk madordning, revideret forslag. NOTAT. Børn og Kultur
Obligatorisk madordning, revideret forslag. Administrationen har genovervejet, beskrivelsen og beregningerne om indførelse af mad i daginstitutioner af 10. juli 2008, som det forelå til budgetseminariet,
Læs mereAnalyse af maden på Fremtidens Plejehjem. Beboertilfredshed 2017
Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem Beboertilfredshed 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND 3 METODE..4 RESULTATER FRA INTERVIEWS.5 OPSUMMERING 11 BILAG.13 Kolofon: Bent Sørensen og Mikkel Lerche, Kvalitets-
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereHospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro
Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4
Læs mereVærdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord
Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter
Læs mereIndstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs merePkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at
Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og
Læs mereAktivitetsplan mad- og måltidspolitik
Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereForskellighed. Fleksibilitet
Forskellighed Få inspiration Frihed til bedre måltidsservice Fleksibilitet til ældre Indhold Indledning 4 Måltidsservice og de tre F er 5 Når maden bringes ud 6 Invitér de ældre på café 8 Socialt samvær
Læs mereForslag til ændringer af kvalitetsstandarder.
Forslag til ændringer af kvalitetsstandarder. På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 31. januar 2008, blev kvalitetsstandarderne for praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygeplejeydelser samt træning
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereVejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december
Læs mereKommissorium for ernæringsteam
1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereSamlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
1 of 5 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereÅrsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.
Lovgrundlag Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010. Lov om Social Service 151 Kommunen har pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Formålet
Læs mereSamlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereMålsætninger politikområde 7 og 8
Målsætninger politikområde 7 og 8 Politikområde 7: Voksen- og handicapområdet Indhold Politikområde Ældre og handicap omfatter: Ældreområdet Psykiatrien Mad- og måltidsservice Tilbagemeldinger Skal med
Læs mereOslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus
Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 21. marts 2016 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 14.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 15015013 Sagsbeh..: HASURA Spørgsmål
Læs mereNOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702
Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november
Læs mereNotat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)
Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) August 2015 en del af arbejdet omkring kapacitetsanalyse omkring plejeboliger og ny struktur. GRUPPER FORMÅL
Læs mereBrugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereErfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem
Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008
Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de
Læs mereBilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune
Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereHospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro
Rapport Evaluering af frit menuvalg på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4 Resultater...5 Kvantitative
Læs mereOverblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune
Overblik over muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Scenarie 1 - Bygge nyt forsyningskøkken Udspringer af køkkenanalysen fra 2015. Mad til alle: børn, unge,
Læs mereEvaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen
Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereDisposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed
Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1
Læs mereOVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereVaremodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Læs mere