Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne dagens højdepunkter, og måltiderne giver energi til at klare dagens udfordringer og til at leve et godt liv. God ernæring og gode spisevaner kan forebygge og udsætte tab af funktionsevner. Et godt måltid fremmer trivslen, glæden og øger livskvaliteten. Samtidigt har mange plejehjemsbeboere, der ofte er kronisk syge, svært ved at opretholde en god ernæringstilstand og har derfor behov for øget omsorg og pleje gennem mad og drikke. Embedslægetilsynet peger i dets årlige rapporter på behovet for, at der tages hånd om ovennævnte problemstillinger. Målet med denne indstilling er en styrkelse af kost- og ernæringsområdet. Det skal ske dels gennem formulering af en strategi for måltidsservice (bilag 1) dels gennem ansættelse af flere ernæringsassistenter, kliniske diætister og uddannelse af ernæringsassistentelever. Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Søren Frichs Vej 42K 8230 Åbyhøj Sagsnummer M3/2009/00645 Sagsbehandler Karin Ø. Lassen Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte klas@aarhus.dk Styrkelsen af området har afsæt i Århus Kommunens omsorgspolitik og i den nyeste viden og erfaring på området. Strategien for måltidsservice og udførelsen af ernæringsplejen skal løbende justeres, så kvaliteten og effektiviteten optimeres i forhold til borgernes behov, de ressourcemæssige rammer samt regler og anbefalinger. 2. Beslutningspunkter At 1) styrkelse af kost og ernæringsområdet, herunder Strategi for Måltidsservice samt finansieringen heraf henvises til de kommende budgetforhandlinger. 3. Baggrund Fejlernæring blandt ældre er et udbredt problem. Danske undersøgelser viser, at mange plejehjemsbeboere er undervægtige, og ca. 20 %

2 af beboerne kan betegnes som underernærede. Vægttab hos skrøbelige ældre - uanset størrelsen er påvist at have alvorlige konsekvenser i form af tab af fysisk, mental og social funktionsevne. Ligeledes øger vægttab - uanset størrelsen - risikoen for sygdom, indlæggelse og død. Selv små vægttab på ca. 1 kg kan udløse disse alvorlige konsekvenser. Udover kroniske lidelser så som demens, KOL, hjerneblødning, diabetes og gigt, er den primære årsag til den dårlige ernæringstilstand problemer, der kan relateres til evnen til at spise, så som at den ældre har tygge- og/eller synkebesvær, smerter i munden, behov for hjælp til at få skåret maden og/eller spise og drikke. Modsat underernæring vurderes ca. 10 % af ældre i plejeboliger at være meget overvægtige. Denne ernæringstilstand medfører ligeledes øget risiko for nedsat livskvalitet, sygdom og overdødelighed. Embedslægens tilsyn peger i de årlige rapporter på behovet for, at der tages hånd om ernæringsmæssige problemstillinger. Det kræver en faglig velfunderet indsats at vende denne udvikling. Optimeret ernæring er dels en væsentlig krumtap i plejen og omsorgen for at sikre beboerne den bedste livskvalitet, dels en forudsætning for et godt resultat af pleje, genoptræning og træning. Derfor er en øget faglighed på området nødvendig. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har allerede i 2009 taget en række initiativer, der skal bidrage til at højne kvaliteten og servicen på kost- og ernæringsområdet. Initiativerne omfatter bl.a. undervisning samt oprettelse af 10 elevpladser for ernæringsassistenter for at styrke rekrutteringen af ernæringsassistenter til lokalcentrene. Ligeledes er det nye madhus i Trige indviet, og Byens Mad kan tilbyde visiterede borgere fleksibilitet og valgmuligheder. Sammen med Servicestyrelsen, Kommunernes Landsforening, medarbejdere og eksterne interessenter er der iværksat udviklingsarbejder for at udvikle, afprøve og indføre nye kvalitetstiltag på ernæringsområdet både for borgere i plejeboliger og i eget hjem. De nævnte initiativer kan ikke alene højne den faglige kvalitet på ernæringsområdet. Det skyldes især, at der i den nuværende organisation ikke er tilstrækkeligt fagligt uddannede medarbejdere, der kan løfte opgaven. En styrket indsats er således afhængig af, at der ansættes fagligt uddannede medarbejdere, herunder at der løbende uddannes ernæringsassistentelever.

3 En styrkelse af området fordrer, at den nuværende økonomiske ramme udvides med en finansiering til ansættelse af 42 ernæringsassistenter (tidligere køkkenassistenter), 5 kliniske diætister samt årlig uddannelse af 10 ernæringsassistentelever. I gennemsnit vil det betyde en tilførsel af 4 kostfaglige medarbejdere pr. lokalcenterområde. Tidligere erfaringer fra lokale projekter peger på, at det er af central betydning at sikre faglighed og ejerskab i alle relevante faggrupper, for at initiativer på ernæringsområdet bliver en del af den pleje og omsorg, som borgerne tilbydes. Ansættelse af denne gruppe af ernæringsfaglige medarbejdere vil kunne løfte denne opgave. 4. Den forventede effekt Den forventede effekt er på flere planer. Beboere og pårørende vil opleve, at der er fokus på ernæringsområdet, at der tages hånd om den enkelte borgers ernæringsforhold, og at problemer løses tværfagligt på et vidensbaseret grundlag. De borgere, der i dag er undervægtige, svært overvægtige og/eller fejlernærede, vil opleve at få hjælp til at forbedre deres ernæringstilstand. Denne effekt vil kunne aflæses i embedslægetilsynets rapporter. I 2008 havde kun 46 pct. af beboere med ernæringsproblemer en ernæringsplan, der blev handlet på. Med den beskrevne styrkelse af området vurderes denne procentdel i 2011 at blive væsentligt forøget. Effekten i forhold til medarbejdere vil være, at de oplever et øget fokus og en øget faglighed på området, hvor ernæringen tænkes ind i helheden i plejen og omsorgen. Ressourcerne, der anvendes i forhold til sygeplejen, træningen og genoptræningen, vil skabe mere værdi, da effekten af disse indsatser bygger på en optimeret ernæringspleje. Eksempelvis er en undervægtig borger ikke i stand til at gennemføre en genoptræning med sammen positive resultat som en borger, der har en normal ernæringsmæssig tilstand. Effekten i forhold til de ressourcemæssige rammer vil afspejle sig gennem hyppigheden af indlæggelser p.g.a. dehydrering, svækkelse og sygdom med deraf færre udgifter til hospitalsindlæggelser til følge, ligesom de ældres behov for hjælp til dagligdagens gøremål vil mindskes, idet borgerne i højere grad selv magter at håndtere disse.

4 Overordnet vil indsatsen betyde, at intentionerne i Århus Kommunes overordnede politikker på sundheds- og omsorgområdet i højere grad efterleves, idet der bliver øget fokus på at sikre flere og bedre leveår til alle, at sikre indflydelse på eget liv samt at sikre borgerne god trivsel. Indsatsen underbygger mainstreamområdet borgerens eget valg, idet den nye strategi for kost- og ernæring har fokus på, at borgerne gives valgmuligheder. Det betyder, at den enkelte borger har en vifte af muligheder, som dækker forskellige behov for og ønsker til mad og drikke. Borgerne behandles således forskelligt, så de individuelt kan få dækket deres ernæringsmæssige behov. Servicen og tilbuddene om mad og drikke udvides for at dække borgernes behov. Det betyder, at den kommunale leverandør vil have mulighed for at udvide sit produktområde og dermed drage nytte af de nye produktionsforhold og de ændrede udbringningsforhold. 5. De planlagte ydelser De planlagte initiativer medfører, at der ansættes 42 ernæringsassistenter og 5 kliniske diætister på lokalcentrene. Samtidigt videreføres uddannelsen af ernæringsassistentelever, så rekrutteringssituationen forbedres for denne faggruppe. Den faglige styrkelse af området er udgangspunktet for at implementere den nye strategi for kost- og ernæring på lokalcentrene. 6. Organisering af indsatsen Arbejdet med at organisere den samlede indsats på kost- og ernæringsområdet er placeret i Sundheds- og omsorgsstaben, hvor også det overordnede ansvar for at udvikle organisering af ernæringsområdet er placeret i styregruppen Måltidsservice 2010, med den ansvarlige sundhed og omsorgschef som styregruppeformand. Ernæringsassistenterne tænkes ansat i lokalcenterområderne. Beslutningen om de organisatoriske tilpasninger på lokalcentrene afventes, før der kan ske en nærmere præcisering af den organisatoriske tilknytning af kliniske diætister.

5 7. Konsekvenser for ressourcer Ernæringsassistenter, kliniske diætister og elever til plejeboliger (2009-priser i kr.) Forslag Kontonr Ernæringsassistenter til plejeboliger 5 Kliniske diætister til plejeboliger Uddannelse af 10 ernæringsassistentelever årligt Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Elever i praktik 6,3 16,3 24,6 25,0 Ressourcerne til styrkelsen af kost- og ernæringsområdet henvises til budgetforhandlingerne for budget Dorthe Laustsen Sundheds- og omsorgsrådmand / Hosea Dutschke Direktør Bilag Bilag 1: Strategi for Måltidsservice (vedlægges til alle/+elektronisk) Bilag 2: Ældrerådets høringssvar (vedlægges til alle/+elektronisk) Bilag 3: Handicaprådets høringssvar (eftersendes til alle/+elektronisk) Bilag 4: Notat vedr. høringssvar fra ledelsesniveau på lokalcenterområderne (vedlægges til alle/+elektronisk) Bilag 5: Takstskema (vedlægges til alle/+elektronisk) Tidligere beslutninger 1. Byrådet vedtog kommunes madpolitik 17. marts 2004 i forbindelse med vedtagelsen af indstillingen Fremtidig produktionsstruktur på madområdet. 2. Byrådet fastsætter via godkendelsen af kvalitetsstandarder minimumskrav til ydelsens indhold, herunder også størrelsen af de portioner, der leveres.