Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Transkript

1 Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e) og stillingsbetegnelse Ringsted Marianne Frederiksen, konsulent dagtilbud Gitte Winther, kostkonsulent Birgit Vallebo, køkkencenterleder Antal institutioner og børn, totalt Vuggestue Børnehave Integreret Andet (fx privat inst.) Institutioner i alt 0 14 (ifølge hjemmeside) 1516 (ifølge hjemmeside) 3 private daginstitutioner (1 vuggestue, 1 børnehave og 1 skovbørnehave. Kommunen fører tilsyn, men træffer ikke beslutninger omkring disse institutioner). Ca. 120 dagplejere (ifølge hjemmeside) Børn i alt 0?*?*?* *Den enkelte institution har Ingen fast normering; sommetider har den enkelte institution flest vuggestuebørn og sommetider flest børnehavebørn. I alt er der ca børn fordelt i daginstitutionerne Institutionernes typiske størrelse, og evt. antallet af hhv. store og små institutioner (notér): Institutionerne har mellem børn, dog er størstedelen ml børn. Der er kke så mange små institutioner og der vil formentlig blive færre i fremtiden.

2 Er der institutioner med særlige behov/krav til maden (fx skovbørnehaver, udflytterbørnehaver eller andet?) (notér): En enkelt skovbørnehave med ca. 30 børn. NU: Hvilken model eller kombination af modeller har kommunen nu: Model Vuggestue Børnehave Integreret Andet Antal antal Antal Art og antal Inst. laver selv mad Får leveret fra Centralkøkken i kommunen Extern leverandør Børnene har selv mad med Alle Alle Alle Andet Fremtiden: Hvornår forventer kommunen at indføre frokostordningen (og evt. hvordan fx i etaper? Og hvornår er indføringen afsluttet?): Havde indtil lovændring forventet at det blev i år. Det skulle være sket etapevis, hvor 8 institutioner skulle starte i foråret 2010, yderligere 8 til sepokt. Og resten ved årets udgang. Nu: Pas! Det vides ikke. De forventer måske at kunne starte i januar 2011, men det afhænger bl.a. af beslutninger vedr. økonomi og forældrebetaling. Flere institutioner vil meget gerne i gang i beg. af 2011.

3 Hvilken model eller kombination af modeller skal indføres: (Antal hvis muligt + uddybende kommentarer) Model Vuggestue Børnehave Integreret Andet (Art) Inst. laver selv mad Får leveret fra Centralkøkken i kommunen ja Ja Ja Extern leverandør Børnene har selv mad med Andet Alle får køkkener beregnet til delvis tilvirkning, dvs. en mellemting ml. rigtigt køkken og et modtagerkøkken. Institutionen skal fx kunne stå for smør selv dage o.l..* Alle får køkkener beregnet til delvis tilvirkning, dvs. en mellemting ml. rigtigt køkken og et modtagerkøkken. Institutionen skal fx kunne stå for smør selv dage o.l..* *I forbindelse med at bygge køkkenerne, er institutionerne blevet inddelt i puljer; afhængigt af hvad det kræver at lave et køkken i hver institution. Målet er at alle institutionerne får et køkken, som er beregnet til delvis tilvirkning. Dvs. at institutionerne fx selv kan stå for smørselvdage, opvarmning af mad fra centralkøkken mv. Centralkøkkenet vil levere til alle institutionerne, fx varm mad en gang om ugen, og delkomponenter de øvrige dage.

4 Hvis Inst. laver selv mad hvilke krav stilles: (noter antal og kommentarer fx om der er forskel på institutionstyper) Varm mad hver dag Kold mad (rugbrød) hver dag Blandet varm og kold (antal dage) Kold mad flere gange om ugen vil gerne bevare den danske madkultur, fx at spise rugbrødsmadder. Delkomponenter fx salater, frikadeller mv. leveres dog fra centralkøkken. Varm mad leveres 1 gang om ugen fra centralkøkkenet. Andet Hvis inst. får leveret fra centralkøkken/køkkener: Navn på centralkøkken(er): Centralkøkkenet Zahlesvej Her er der i forvejen viden og erfaringer med produktion af mad. Køkkenet kan fx levere varm mad til alle institutionerne en gang om ugen, og fx turmadpakker og varme delkomponenter til frokosten. Der skal udvikles nye ideer og opskrifter mv. i takt med at daginstitutionerne kommer i gang, finder ud af hvad de har brug for. Der skal kunne differentieres i tilbuddene efter institutionens behov. Hvilke krav stilles til maden? (noter kommentarer herunder evt. om der er forskel på centralkøkkener, og om der er forskel afhængigt af modtager dvs. institutionstype) Varm mad hver dag Kold mad (rugbrød) hver dag Blandet varm og kold (antal dage) Er maden fremstillet specielt til børn (efter alder og behov)? Er der personale specielt til at fremstille børnenes mad? Varm 1 dag om ugen, samt turmadpakker og varme delkomponenter til frokosten og fx salat. Ja (efter opskrifter der er næringsberegnet af kostkonsulenten, og som lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger). Nej, ikke som det er nu. Men der er flere som tidligere har lavet børnemad, og det forudsættes at alle i centralkøkkenet er uddannet, fx ernæringsassistent, og dermed har kvalifikationer til dette.

5 Hvis ja, er de ansat i (af) daginstitutionerne? Hvordan leveres maden?(bulk, portionsvis, frosset, til opvarmning etc.) Bulk Hvis extern leverandør Navn på leverandører(ne): Hvilke krav stilles til maden og hvordan skal maden leveres (noter kommentarer herunder om der er forskel afhængigt af modtager dvs. institutionstype): Fx Varm, kold, frossen, delvis tilberedt, inst. skal selv lave noget af det samt portionsvis eller bulk Stiller kommunen krav til hvem der modtager og for eller tilbereder maden: Køkkenuddannet personale, pædagogisk personale, andet? Man regner med at der i alle institutionerne skal ansættes personer med en uddannelse inden for køkkenfaget.

6 Køkkenet: hvilken type nu (noter antal og kommentarer):* Hvilken type Vuggestue Børnehave integreret er indrettet til fremstilling af varm mad Skal kun modtage maden Skal kunne varme mad op Skal have plads til at børn kan være med i begrænset omfang Andet *Ingen køkkener p.t. Køkkenet: hvilken type fremtid (noter antal og kommentarer): Hvilken type Vuggestue Børnehave Integreret er indrettet til fremstilling af varm mad Skal kun modtage maden Skal kunne varme mad op Skal have plads til at børn kan være med i begrænset omfang Nogle steder (afhænger af personalets indstilling og de fysiske rammer) Nogle steder (afhænger af personalets indstilling og de fysiske rammer) Andet Alle steder: Skal indrettes til delvis tilvirkning Alle steder: Skal indrettes til delvis tilvirkning

7 Er der kontakt til Rejseholdet eller anden, der kan rådgive omkring indretning og hygiejne? Lisa Lindsted har været med ude i en række institutioner og vejlede om indretning hvad skal der til. Hun har således været med fra start. Også kommunens tekniske forvaltning har været inde over i forbindelse med indretning. Arbejdstilsynet har været kontaktet, men har ikke ønsket at rådgive. Der er risiko for at køkkenerne får kritik fra arbejdstilsynet pga. indretningen og løsninger der ikke er hensigtsmæssige. Generelt har der været behov for bedre vejledning og rådgivning, fx erfaringer der er gjort andre steder. Personale: Hvis modtagerkøkken, hvilken personalegruppe skal modtage og anrette? Vuggestue Børnehave Integreret Andet (art) Pædagogfagligt køkkenfagligt Køkkenpersonale og krav til uddannelse.: Der skal være en i hver institution Der er ansat køkkenfagligt personale (antal hhv. uddannede/ikke uddannede) Der skal ansættes køkkenfagligt personale(antal) Vuggestue antal Børnehave antal Integreret antal Hvilke krav stilles der til det nyansatte personale? (faglig udd.) Ernæringsassistent eller lignende uddannelse Ernæringsassistent eller lignende uddannelse Hvis ikkefagligt personale (incl. pædagoger) hvordan vil kommunen klæde Hvis det ikke er muligt at få ansat nok ernæringsassistenter, kan der bruges personer med anden/ingen uddannelse. Uanset baggrund, skal alle ansatte på kursus. Ringsted har såledet ladet sig inspirere af Høje Tåstrup kommune, som har sendt køkkenmedarbejderne på et 10 dages kursus. Det synes

8 dem på til opgaven? Ringsted er en god ide. Både en pædagogfaglig og en køkkenfaglig skal have et kursus som opstartsfase, som omhandler hygiejne, ernæring, pædagogik, og hvordan man laver en kostpolitik. Lederne skal også med på kurset fx den sidste dag. Ringsted ønsker at lave en Pilot model for de første 8 institutioner; fx en pædagog og en køkkenfaglig medarbejder; det er vigtigt at de forstår hinanden, og pædagogerne skal have indsigt i og forståelse for, at maden også er vigtig. Pædagoger skal også kunne tage over, fx ved sygdom eller fx bålmad. Vigtigt at også de har kendskab til hygiejne og madlavning. Derudover skal køkkenfagligt personale have viden om ernæring, selv om de ikke selv skal næringsberegne. Organisering: Er institutionerne områdeinddelt og hvilken betydning har det på madområdet? Kommunen har ingen områdeleder, men er inddelt i distrikter hvor ledere har samarbejde på det driftsmæssige plan Er der dannet netværk ml. de køkkenfaglige og hvordan er det organiseret? Man ønsker i kommunen at fremme brugen af netværk på tværs af institutioner fx afhængig af distrikt. Hvis der er stor forskel på hvordan institutionerne griber frokostordningen an, kan der fx etableres netværk på basis af institutionernes forskellige funktioner i forhold til maden. Kompetenceprofil: Har kommunen bestemt hvilke kompetencer medarbejderne skal have? Nedenfor plads til at svare på hvilke kompetencer kommunen har overvejet at de nyansatte og de, der allerede er ansat skal have Kompetencer Nyansat køkkenpersonale Allerede ansat køkkenpersonale I det følgende er forslag fra HTK s ønskeliste andet kan indskrives/tilføjes Køkkenmedarbejderen skal kunne: lave mad, som er indbydende for børnene (m.h.t. smag, synsindtryk og Ja dette er en selvfølge. Sensorik skal dog også tænkes ind i menuplanerne

9 konsistens) og er dermed kostkonsulentens ansvar. Det er vigtigt at det er noget børnene kender, men de skal også præsenteres for noget nyt er målrettet børn fra 06 årer minimum 50 % økologisk Der er ikke krav om økologi, men man skal kunne lave mad der er tilpasset børnenes alder. tager udgangspunkt i årstidens råvarer Dette tages der højde for i opskrifterne som udvikles af kostkonsulenten. er produceret fra bunden af råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt er tilpasset den etniske sammensætning i børnegruppen d.v.s. tage hensyn til, at nogle børns kost skal følge religiøse forskrifter Ja Ja Køkkenmedarbejderen skal også kunne: forklare, hvordan maden optages i kroppen og vurdere samspillet mellem madens omsætning, fysisk aktivitet og sundhed Der forventes ikke en bachelorgrad inden for dette, men de ansatte skal gerne kunne dette på forklaringsniveau i forhold til forældre; De skal kunne forklare hvorfor det er vigtigt at spise sundt. De skal kunne indgå i en dialog med forældre. De vigtige kompetencer handler i høj grad om evner inden for kommunikation. De skal føle sig sikre når de går ud og siger noget og dette skal give dem en faglig stolthed menuplanlægge, så maden der serveres lever op til Fødevarestyrelsens Nej det er der taget højde for, da menuen planlægges af kostkonsulenten*

10 anbefalinger købe ind og styre budget herunder sikre minimum 50 % økologi Vides ikke endnu men de skal have grundlæggende viden om hvorfor indkøbslister fx ser ud som de gør. føre egenkontrol, varetage hygiejnen i køkkenet herunder rengøring kommunikere og samarbejde med den pædagogiske personalegruppe og evt. med den makker eller medhjælp, der også er ansat i køkkenet Ja Ja Andet *Der vil blive lavet fælles menuplaner som er gældende for alle institutioner menuplanerne skal kommunikeres til forældrene, så de får indblik i hvad børnene får. Hvordan vil kommunen sikre at de køkkenfaglige får disse kompetencer? Alle nyansatte skal på kursus fx lignende det kursus som køkkenmedarbejdere har gennemført i Høje Taastrup. Det kan også være gennem praktik fx i centralkøkkenet fx ernæringsfaglige i pædagogisk praktik og pædagogfaglige i køkkenpraktik. Her kan tilføres hvordan udd. gribes an og her tager UCR over Andet: Lige nu har kommunen kun tænkt på at løse opgaven med frokost. Mellemmåltider er ikke tænkt ind, fx frugt og boller dette har pædagogerne klaret indtil nu (frugt har været forældrebetalt og brød betalt af institutionen). Kommunen håber at den tid pædagoger har brugt på dette, kan lægges oven i køkkenmedarbejdernes arbejdstid. Sker dette bliver en af opgaverne således også at bage boller og skære frugt. Det bliver en udfordring at få tilstrækkeligt med medarbejdere som vil arbejde 20 timer om ugen. Evt. kan nogle ansættes i centralkøkkenet ved siden af. Det er dog også et problem at stillingerne kun kan være for 2 år ad gangen da det er op til forældrebestyrelsen, at revurdere ordningen hver 2. år. Dette kan gøre det svært at tiltrække nok kvalificerede kandidater.

11 Forældrene er vant til at give børnene mad med selv, og der har været en del spørgsmål til kommunen om, hvorfor de nu skal betale mv. Der gives tilskud ved hustandsindkomster under et vist beløb, og der gives også søskenderabat. Maden er ikke problemet men kroner og ører. Der har ikke været klager over maden, når de har lavet forskellige events. Det er vigtigt at forældrene selv smager maden, for at gøre op med myterne om at maden ikke er god.