Svendborg Kraftvarmeværk DRIFTSVURDERING

Transkript

1 Svendborg Kommune Svendborg Kraftvarmeværk DRIFTSVURDERING Rapport til belysning af værkets drifts- og vedligeholdelses situation med anbefalinger for fremtiden Oktober 2007

2 Svendborg Kommune Svendborg Kraftvarmeværk DRIFTSVURDERING Rapport til belysning af værkets drifts- og vedligeholdelses situation med anbefalinger for fremtiden Oktober Anden udgave HJS SWG 1 Første udgave HJS TOR SWG Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Mølmarksvej 198 Telefon DK-5700 Svendborg Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

3 Svendborg Kraftvarmeværk i INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT Baggrund Grundlag for opgaven Beskrivelse af anlægget Konklusion Vurdering af vedligeholdelsestilstand Vurdering af driften Vurdering af indtægter Vurdering af udgifter Opsummering ANALYSE AF ANLÆG OG DRIFT Formål med anlægget Brændsel Fyringsanlæg (Ovn) Kedelanlæg Turbine med kondensation og fjernvarme Generator og transformer Røggasrensning Restprodukt SRO anlæg Vedligeholdelse Driftspersonale Projektstyring BUDGETOVERVEJELSER Gennemgang af tidligere regnskaber Budgetovervejelser Forslag til revideret budget BILAG Bilag 1 : Fortegnelse over udleverede regnskabsdokumentation Bilag 2 : Skematisk oversigt over værket Bilag 3 : Regnskabsanalyse (regnskaber / budgetter)... 22

4 Svendborg Kraftvarmeværk ii Bilag 4 : Takstoversigt Bilag 5 : Affaldsmængder i de 3 første kvartaler Bilag 6 : Estimerede nettoindtægter for forbrændingsafgift i Bilag 7 : Estimerede nettoindtægter ved salg af produkter i Bilag 8 : Udgifter til reparation og vedligeholdelse

5 Svendborg Kraftvarmeværk 1 af GENERELT 1.1 Baggrund A/S er af Svendborg Kommune blevet bedt om at udarbejde en rapport omkring driftsforholdene på Svendborg Kraftvarmeværk (Affaldsforbrændingen) som følge af gentagende afvigelser fra de aftalte driftsbudgetter. Der gøres specielt opmærksom på at gasmotoranlægget ikke indgår i denne undersøgelse og det skal nævnes at gasmotoranlægget for nylig er blevet udskilt af virksomheden. Det skal også nævnes at rapporten ikke omhandler den økonomi, som i regnskaberne ligger efter Indtjeningsbidraget, der i hovedtræk omfatter afskrivninger på bygninger, andre driftsindtægter og -udgifter samt finansielle indtægter og udgifter. 1.2 Grundlag for opgaven Opgavens hovedmål er at udarbejde en "Rapport som skal give svar på om værket har været drevet tilstrækkeligt effektivt og om forudsætningerne for den aktuelle drift afspejler en effektiv drevet organisering, herunder om de afsatte budgetter har været og vurderes at være tilstrækkelige på baggrund af den på opgørelsestidspunktet tilgængelige viden". Opgaven søges løst gennem belysning af en række delfaktorer, hvorunder anlæggets vedligeholdelsesstand, driftssituation, regnskaber, personale, tidligere budgetter samt tilhørende afvigelser 1.3 Beskrivelse af anlægget Svendborg Kraftvarmeværk har adresse på Bodøvej 15 i Svendborg. Affaldsforbrændingsdelen indeholdes i én stor bygning, som er indrettet med et siloanlæg i den ene ende af bygningen selve forbrændingsanlægget med tilhørende behandlingsanlæg midt i bygningen og en stor varmeakkumuleringstank i den modsatte ende. (Akkumuleringstanken er afhændet til Svendborg Fjernvarme i forbindelse med salget af gasmotordelen.)

6 Svendborg Kraftvarmeværk 2 af 27 Fra siloanlægget transporteres affaldet med kran op i en indfyringstragt hvorfra affaldet kommer ind i fyringsanlægget. I fyringsanlægget (ovnen) transporteres affaldet gennem forbrændingszonen på nogle riste. Ved enden af ristezonen, hvor affaldet er udbrændt, er der et ubrændbart restprodukt som betegnes slagge, som falder af risten og bliver transporteret ud til en slaggesilo. Den energi der udvikles ved forbrændingen stiger op med røgen gennem ovnen til kedlen, hvor der i væggene er indbygget er rørsystem (kaldet rørvæg) som indeholder vand som transportmiddel for den udviklede energi. Videre i kedlen kommer den varme røg forbi en zone hvor overhederne befinder sig, og disse indeholder damp under højt tryk der føres til turbinen. Turbinen driver en generator der producere el. Overskudsenergien efter turbinen overføres til fjernvarmesystemet, som har akkumuleringstanken som buffer. Efter at røggassen har passeret igennem kedlen kommer den igennem flere forskellige renseprocesser inden den til sidst sendes op gennem skorstenen. På bilag 2 kan ses en skematisk principtegning af værket. Værkets anlæg og processer er endvidere nærmere beskrevet i afsnit Konklusion Det konstateres at værket fremstår som veldrevet, og at de udfordringer, der har krævet omgående indsats er blevet håndteret på bedste måde. Værket synes i en god vedligeholdelsestilstand og er gennemgående et pænt anlæg, der tåler at blive vist frem. Hertil skal det dog bemærkes at der på anlægget er en række kendte ekstraordinære udestående opgaver på vedligeholdelsen, der ikke kan/bør udsættes. I budget for 2008 er der taget højde for de nævnte opgaver Vurdering af vedligeholdelsestilstand Vi er ved vores gennemgang af de udleverede dokumenter (primært regnskaber), besigtigelsen af værket samt samtaler med driftspersonalet blevet orienteret omkring værkets drift og vedligeholdelse. Denne orientering samt vores supplerende research er mundet ud i nedenstående fokuspunkter: a) Kendte udeståender: Færdiggørelse af programmering for ristestyring... afsnit 2.3 Reparation af murværk/rørvæg ved 1. træk... afsnit 2.4

7 Svendborg Kraftvarmeværk 3 af 27 Hovedeftersyn af turbine... afsnit 2.5 Udskiftning af operatørstationer i SRO anlæg... afsnit 2.9 b) Udførte reparationer/ændringer: Nyt neddelingsanlæg i brændselssilo... afsnit 2.2 Køling af slidzone med primærluft... afsnit 2.3 Regulering af fyringsriste... afsnit 2.3 Klemme på fyringsrist for mindskelse af gennemfald... afsnit 2.4 Påsvejsning af inconel på rørvægge... afsnit 2.4 Ændring af vaskemedie i røgrensningsanlægget... afsnit 2.7 De kendte udeståender, som iværksættes snarest muligt samt de allerede gennemførte arbejder, er klare forbedringer af et anlæg, som på visse områder ikke helt har levet op til de forventninger man kunne have, samt de hidtidige driftsinstrukser. De påtænkte og gennemførte ændringer/reparationer er således primært affødt af akutte problemer, som har medført en række utilsigtede drifts-stop/-forstyrrelser gennem årene. Alt tyder på at ændringerne vil betyde en mere stabil og økonomisk drift med muligheder for i samråd med kedelleverandør, at optimere driften yderligere med det mål at øge produktionen. Det skal nævnes, at dette fordrer, at værket kan opnå den nødvendige miljøtilladelse til øget afbrænding, og at der i den forbindelse kan komme krav om øget NOx rensning af røggassen Vurdering af driften Drift og overvågningen af affaldsforbrændingsanlægget udføres af 14 procesoperatører, med kvalificerede kompetencer En af de tidligere usikkerheder ved budgetlægning har ligget i, at det ikke har været muligt at inspicere kedlens rørvægge før murværket har været fjernet. Efterfølgende har de omfattende skader på rørvægge givet store budget overskridelser. I det nye budget for 2008 er der taget højde for en skærpet inspektion af murværk og efterfølgende mindre reparationer af rørvægge. Der er ikke taget højde for decideret udskiftning af rørvægge, da dette ikke forventes nødvendigt og i givet fald først vil blive udført i det efterfølgende år Vurdering af indtægter Ved udgangen af 3. kvartal har værket registreret at der er modtaget ton affald og at der tilsvarende er forbrændt ton affald. (se bilag 5)

8 Svendborg Kraftvarmeværk 4 af 27 Set i lyset af at dette svarer til henholdsvis 73 % og 80 % af den tilladte årsmængde på ton, må det konkluderes at der er tilfredsstillende sikkerhed for at årets budget bliver nået. Det er endvidere oplyst at forholdstalene mellem de forskellige affaldskategorier er nogenlunde stabile, hvorfor det må konkluderes at indtægten for affald er rimelig sikker/stabil og kun vil variere inden for en mindre margen afhængigt af kategori. (se bilag 4 for takstoversigt og bilag 6 for 2008-affaldsindtægtsbudget) Af andre væsentlige indtægter skal salg af el og varme (produkter) også nævnes. På el-siden er værket leverandør til et marked med meget varierende prisdannelse og såfremt der kunne fokuseres på i højere grad at producere strøm når prisen er høj, kunne der muligvis ligge en øget indtjening. Ud over dette synes historien at vise at el-indtægterne har ligget nogenlunde stabilt hvorfor budgettet må antages at være rimelig sikkert. På varme-siden er der indgået aftale med Svendborg Fjernvarme og her ligger priserne faste, hvor kun den aftagne mængde kan variere som følge af vejrlig. Alt i alt må vi derfor konkludere at budgettet på omsætningssiden er forholdsvist sikkert. (se bilag 6 og 7) Vurdering af udgifter Specielt udgiftsposten til reparation og vedligeholdelse har været årsagen til de gentagende budgetoverskridelser og dette har givet nogle øgede følgeomkostninger til bl.a. gas samt driftstab pga. stilstand. Vores gennemgang af værket viser dog at der er taget godt og fornuftig hånd om problemerne, med sigte på udbedringer, som vil øge driftsstabiliteten og dermed forhåbentligt mindske antallet af utilsigtede driftsstop. På basis af de erfaringer man har tilegnet sig på værket og den supplerende research som vi har foretaget os, mener vi at de fremsatte budgetter er retvisende. (se bilag 8) Efter udskillelsen af gasmotordelen mangler der en vurdering af de personalemæssige forhold, men dette skal analyseres nærmere inden der kan tages endelig stilling til dette Opsummering De investeringer i ændringer/ombygninger, der er udført vil kunne bidrage til et mere sikkert vurderingsgrundlag for kommende års budgetter. Det opdaterede vedligeholdelsessystem vil også bidrage til et mere sikkert budget. Det skal dog tilføjes at økonomien i vedligeholdelsessystemet i dag udføres

9 Svendborg Kraftvarmeværk 5 af 27 manuelt hvilket formentligt ikke er rationelt og retvisende nok. Det er et system der er lidt tungt at arbejde med, men det giver rigtige informationer. Det må til slut konkluderes at anlæggets vedligeholdelsestilstand og forbedringstiltag er tilfredsstillende (med de kendte udeståender), og det betyder at de kommende års budget bør kunne lægges med større sikkerhed end tidligere. Endelig kunne der med fordel gennemføres et LEAN projekt, idet man derved kunne få aktiveret den store erfaringsmængde den samlede medarbejderstab har opbygget gennem årene. Tilføjet som opsamling på det gennemførte stop i uge 43. Det er blevet konstateret at de tidligere udførte ombygninger har givet den forventede forbedring både på forbrænding og på forholdene omkring risten. Det må derfor anbefales at de påtænkte ændringer gøres færdige og implementeres snarest muligt. Endvidere må det også konstateres at murværk fortsat skal holdes under skærpet kontrol, og at den anvendte renoverings metode (støbning) med fordel kan fortsættes.

10 Svendborg Kraftvarmeværk 6 af ANALYSE AF ANLÆG OG DRIFT Nærværende afsnit er opdelt i følgende underafsnit: 1) Formål med anlægget. 2) Brændsel. 3) Fyringsanlæg. 4) Kedelanlæg. 5) Turbine med kondensation og fjernvarme. 6) Generator og transformer. 7) Røggasrensning. 8) Restprodukt. 9) SRO anlæg. 10) Vedligeholdelse. 11) Driftspersonale. 12) Projektstyring. 2.1 Formål med anlægget Grundidéen bag Svendborg Kraftvarmeværk er at virksomheden skal køre nonprofit over årene. Virksomhedens primære mål er at løse et affaldsafskaffelsesproblem som søges gjort rentabelt ved at udnytte affaldets energi til produktion af fjernvarme og elektricitet. 2.2 Brændsel For at opnå, den i formålet definerede energiproduktion, skal anlægget forsynes med brændsel, som i hovedtræk kan opdeles i følgende kategorier: Almindelig affald (primært husholdningsaffald). Småt brændbart. Industriaffald herunder også byggeaffald. Stort affald (primært brændbart affald over 1 meter som f.eks. møbler og større byggeaffald). Stort brændbart. Hospitalsaffald (klinisk risikoaffald). Naturgas (under opstart).

11 Svendborg Kraftvarmeværk 7 af 27 Alt affald leveres typisk på lastbil af forskellige vognmænd som primært aflæsser direkte i det dertil indrettede siloanlæg, dog håndteres klinisk risikoaffald specielt som beskrevet nedenfor. Almindelig affald, industriaffald og stort affald. Forbrændingsanlægget har et integreret siloanlæg, som kan indeholde ca ton affald. Siloen er opdelt i 2 rum, hvor der er indrettet 1 aflæsningsbane, med tilhørende silorum, til store fraktioner samt 4 aflæsningsbaner til almindeligt affald, hvoraf den ene er indrettet til håndaflæsning. De store fraktioner kranes løbende op i et neddeleranlæg, som er placeret over siloen og som sender de neddelte fraktioner ud i det store silorum for almindeligt affald. Det blev i 2006 konstateret at den eksisterende neddeler var nedslidt, og derfor måtte der i 2006 suppleres med ekstra neddeling fra mobilt anlæg. Neddelingsanlægget er udskiftet og idriftsat i år Neddelingsanlægget forventes at have en levetid på 10 år. Typisk har de neddelte fraktioner en større brændværdi end det øvrige affald. I forbindelse med at affaldet fra den store silo skal kranes op i indfyringstragten, tilstræbes det at brændslet blandes til en ensartet og homogen blanding med hensyn til størrelse og brændværdi. En krangrabfuld tager ca. 1,5 ton affald pr. gang. Ved stop af anlæg sker der en ophobning af affald, da værket fortsat er forpligtet til at aftage affaldet fra diverse vognmænd. Ved længere stop er det nødvendigt med oplag af affald uden for siloen og i den forbindelse tilstræbes dette eksterne oplag primært at bestå af de store fraktioner, mens de mindre fraktioner fortsat køres i siloen. Dette kan i en periode efter et stop medføre en lidt uhensigtsmæssig sammensætning af affaldet idet det typisk er de store fraktioner som har den højeste brændværdi. De frasorterede større fraktioner blandes derfor hurtigst muligt i den øvrige affaldsmængde for at opnå en hensigtsmæssig brændværdi. Hospitalsaffald. Ud over det almindelige affald kan værket også håndtere hospitalsaffald / klinisk risikoaffald som leveres i papkasser i et hertil indrettet rum. Rummet er indrettet således at håndtering af kasserne kan udføres med et minimum af manuel indgriben af hensyn til den potentielle sundhedsrisiko. Rummet er derfor indrettet med læsseramper for modtagelse af affaldskasser direkte fra specialindrettede lastbiler. Læsseramperne er videre forbundet med et automatisk transportsystem. Transportsystemet sørger for at kasserne fra læsse-

12 Svendborg Kraftvarmeværk 8 af 27 ramperne transporteres på rullebaner frem til en intern elevator som bringer affaldskasserne op til indfyringstragten. Herfra er det så muligt at dumpe kasserne direkte ned i indfyringstragten. Af hensyn til miljøaftale på basis af sundhed og sikkerhed må der kun indfyres 1 kasse pr. grab affald som består af ca. 1,5 ton. Naturgas. Ved start af anlægget er det vigtigt at forbrændingstemperaturen bringes op over 850 C inden der fødes brændsel (affald) ind på risten. Til dette formål bruges der derfor naturgas. Forbrug af naturgas pr. opstart er ca Nm 3. Ved opstart efter revision med større murværksreparationer i ovnen skal der påregnes en større mængde gas til udtørring og trinvis opvarmning af det nye murværk. Delkonklusion Forbrændingsanlægget er udlagt til at forbrænde 6 ton affald pr. time. Det er oplyst at brændværdien i det modtagne brændsel (affald) er mindre end designbrændslet til den pågældende ovn. Designværdien er forudsat i intervallet GJ/ton og det registrerede ligger i intervallet GJ/ton altså ca. 10 % lavere brændværdi end det optimale. Da brændslets brændværdi er styret at udefra kommende faktorer som ikke umiddelbart ligger ind under værkets formål at styre, arbejdes der i stedet på at optimere driften på anden måde for at udnytte værkets kapacitet bedst muligt, bl.a. ved planer om at hæve den indfyrede mængde affald. En jævn og ensartet forbrænding er en af måderne og det er derfor vigtigt for en optimal fyring i kedel, at affaldet er tilberedt så godt og homogent som muligt. En jævn og ensartet varmefordeling i kedel har stor betydning for kedlens levetid herunder specielt fremføringsristen, murværk, rørvægge og overhedere. Dette har også indflydelse på værkets indetid. Endelig skal det også bemærkes at forbrug af naturgas er direkte relateret til antallet og omfanget af driftsstoppene hvorfor forbruget kan reduceres ved færre start/stop på anlægget. 2.3 Fyringsanlæg (Ovn) Fra siloen bliver brændslet (affaldet) dumpet i indfyringstragten, hvorfra det falder ned på risteværket. Risten bruges til fremføring af brændsel, og det tilstræbes at opnå en så ensartet lagtykkelse som muligt i hele ristens bredde.

13 Svendborg Kraftvarmeværk 9 af 27 For at opnå en optimal forbrænding er det vigtigt at have en nøje afpasset mængde af brændsel alt efter, hvor i forbrændingsrummet det befinder sig. Derfor blev fyringsristen ombygget i 2007, således at ristene i de 5 ristezoner hastighedsmæssigt kunne reguleres individuelt, for løbende at kunne tilpasse lagtykkelsen efter den hastighed hvormed affaldet forbrændes. Hastigheden af ristene justeres på basis af en differensmåling i ovnen og styringen sker i reguleringsanlægget fra kontrolrummet. Ved en yderligere udbygning af regulering vil der kunne ske en optimering. Udbygningen forventes færdiggjort i Det skal også bemærkes at risten er blevet forsynet med klemmer der giver mindre gennemfald i risten og derfor mindre slid på ristedele. Af hensyn til forbrændingen tilføres der primærluft under ristene og sekundærluft over ristene. Ved en ombygning i 2005 ændrede man på tilførslen af primærluft, idet man forvarmer denne ved at bruge primærluften til samtidig at køle murværket i slidzonen. Kølingen af murværket har minimeret påbrænding af slagge, hvilket dels øger levetiden på murværk samtidig med at det reducere antallet af utilsigtede stop som følge af slaggedannelse. Endvidere har den varmere primærluft en gunstig virkning på udtørringen af affaldet, hvorved forbrændingshastigheden øges. Der skal løbende under driften inspiceres for opblokning under risteværket, da en opblokning kan bevirke en uens fordeling af primærluft og en deraf følgende uensartet forbrænding i den givne zone. Som mål for en god forbrænding tilstræbes det at holde et luftoverskud der svarer til ca. 6 % O 2 i røggas. Som udgangspunkt tilstræbes det at der sker en fuld udbrænding af de brændbare fraktioner i brændslet, hvilket visuelt kan observeres ved at ca. 25 % af den bagerste rist (rist 5) er mørk. Mængden af uforbrændte materialer i slaggen kontrolleres løbende ved visuel kontrol og derud over kontrolleres slaggen kvartalsvis på laboratorium. Anlægget er udstyret med en røggasrecirkulationsblæser, som ikke har været i drift et stykke tid pga. havari på varmelegemer. Da der ikke er konstateret nogen driftmæssig forringelse uden blæseren i drift er denne ikke blevet repareret. Røggasrecirkulation vil kunne give en reduceret røggastemperatur, når der fyres med brændsel med en relativ høj brændværdi (højere end den af kedelleverandøren specificerede).

14 Svendborg Kraftvarmeværk 10 af 27 Røggasrecirkulationsblæseren vil også, hvis den er i drift, kunne reducere NOx indholdet i røggassen, men da værket overholder udledningstilladelserne er dette i sig selv ikke begrundelse for at reparere blæseren. Delkonklusion. Efter ombygning for individuel hastighedsregulering af rist og implementering af ristestyring vil det være muligt at øge mængden af indfyret affald. Det vil betyde en øget dampproduktion og en højere ydelse. Endvidere forventes det at ændringen også medfører mindre udgifter til vedligehold af fyringsristen. Det skal bemærkes at ændringen ikke er færdig udbygget i 2007 og derfor forventes at fortsætte i Den fulde effekt af ændringen vil først blive synlig i fuldt omfang når reguleringen er færdigudbygget. Der vil blive et inspektionsstop i uge 43 (2007), hvor ristene vil blive inspiceret. Ud fra inspektionen vil det blive vurderet hvilken virkning ombygningen har på fyringsristen. Da affaldet p.t. er udbrændt på næstsidste rist (50 % mørk) vil det formentlig være muligt at udbrede forbrændingsområdet, så der også sker en forbrænding på den bagerste rist. Kedelleverandøren er i samarbejde med Svendborg Kraftvarme ved at undersøge om det er muligt at øge mængden af brændsel. Et forsigtigt skøn kunne være 10 % i flg. kedelleverandør. 2.4 Kedelanlæg Kedlen er en ristefyret beholderkedel med 50 bar kedeltryk og en specificere dampproduktion på 23,6 ton pr. time overhedet til 400 C. Til beskyttelse af rørvægge er kedlen på udsatte steder forsynet med en udmuring. Udmuringen er udført i slidzonen og ca. 5 m ned i 1. træk. Den oprindelige udmuring var keramiske kakler, men det har vist sig at fugerne mellem kaklerne var porøse og at der trængte røggas ind bag kaklerne som forårsagede tæringer på kedlens rørvægge. I forbindelse med renoveringen af udmuringerne er der derfor udført omfattende reparationer på rørvæggen, nogle steder ved udskiftning af rørvægssektioner, andre steder ved forstærkning med inconel. De oprindelige kakler er efterhånden udskiftet med stampemasse der støbes ud eller klistres på. Desværre har støbemassen ikke nogen lang levetid typisk 3-4 år. Det oprindelige murværk blev leveret af Gouda. Den oprindelige udførsel har ikke levet op til værkets forventninger, og de efterfølgende garantier levede heller ikke op til værkets forventninger, leverandøren blev herefter udskiftet.

15 Svendborg Kraftvarmeværk 11 af 27 Der er ingen tvivl om at det dårlige produkt der blev leveret har været en medvirkende årsag til de skader der efterfølgende er sket på murværk. Det skal også tilføjes at der på et tidligere tidspunkt burde havde været udført skærpet tilsyn på murværket. Tilsynet udføres i samarbejde med leveradøren men det er på SKV s ansvar. Endvidere skal det bemærkes at overhederne må betragtes som en sliddel der har en begrænset levetid. Den hårdest belastede overheder, har haft en levetid på 7 år, hvilket er i overkanten af det forventelige. En gennemsnitlig levetid for alle overhedere er iflg. kedelleverandøren 5-8 år. Da de resterende overhedere ikke er skiftet må de følges nøje med tykkelsesmålinger for at sikre rettidig udskiftning, så der ikke opstår skader der kan forårsage driftstab. Der har tidligere været problemer med påbrænding af slagge i ristezonen. Påbrændingen var så voldsom at anlægget blev stoppet og slagger måtte fjernes manuelt. Dette problem er søgt løst ved luftkøling, som indtil nu har vist sig effektivt. Køleluften genbruges endvidere som forvarmet primærluft til forbrændingen. Til yderligere beskyttelse af rørvægge er der blevet og kan der endvidere påsvejses inconel. Dette er en dyr løsning men kan udføres med kort varsel og den giver god beskyttelse mod erosion/slid og kemisk påvirkning. Tilføjet som opsamling på det gennemførte stop i uge 43. Kedlen blevet inspiceret sammen med kedelleverandør med det formål at undersøge virkningen af den ombygning der er lavet på ristefremføringen. Ved eftersyn i onvrum viste der sig skader på murværk, der kan tilskrives en sekundær luftdyse, der havde blæst luft direkte ind mod murværk. Dysen er blændet af og murværk er repareret. I første træk blev der observeret manglende murværk (fra oprindelige Gouda påsprøjtning) og der var blotlagte ca. 10 m 2 rør. Murværket blev repareret midlertidigt men skal udbedres endeligt ved næste revision. Det blev også konstateret at den udmuring der var udført ved støbning under revisionen 2007 var intakt, og der var oven i købet en tydelig forbedring i forhold til tidligere, idet den glatte overflade afviste påbrænding af aske. Ved eftersyn af rist blev der observeret tydelige forbedringer der må tilskrives den ombyggede ristestyring. Endvidere blev det konstateret at der havde været mindre gennemfald og derfor mindre slid på ristegods.

16 Svendborg Kraftvarmeværk 12 af 27 Delkonklusion. Det må forudses at der til vedligehold skal udskiftes det der svarer til % af murværkets areal pr. år. Skader på murværk kan give skader på rørvægge så det er vigtigt at skader på udmuringen udbedres/repareres snarest muligt. Da det er af altafgørende betydning at påføring af murværket er udført korrekt skal der laves omhyggelig kvalitetskontrol af murværk ved udtagning af stikprøver der vurderes og analyseres. Det er registreret at der skal udføres reparation af murværk i 1. træk til den næste revision Hvis der, når murværk er fjernet også observeres skader på rørvægge vil reparationen blive væsentlig dyrere. Endvidere må det forudses at de to ikke udskiftede overhedere skal holdes under observation ved tykkelsesmåling af rør, og visuelt tilsyn. Iflg. den eksisterende tilstandsvurdering er der ingen tegn på at de to overhedere skal udskiftes indenfor de nærmeste år. Kedelleverandøren er ved at undersøge om kedlen kan producere mere damp. Et forsigtigt skøn kunne være 10 %. 2.5 Turbine med kondensation og fjernvarme Turbinen forsynes med damp fra kedlen. Turbinen driver en generator, som producerer strøm til el-nettet. Efter turbinen afkøles dampen yderligere med overførelse af energien til fjernvarmevand i to trin. Efter denne afkøling ledes kondensatet herefter til kedlens fødevandstank. Som yderligere tilskud til opvarmning af fjernvarmevand sker der også en afkøling af røggassen efter el-filter og før røggasvaskere. Der er i turbinens hidtidige levetid kun udført de nødvendige reparationer og der er ikke lavet investeringer i forbedringer. Turbinens tilstand følges ved jævnligt at lave inspektioner med endoskop. Der er på grundlag af disse inspektioner og turbinens samlede drifttimer planlagt et større eftersyn under revisionsperioden Turbinen demonteres og sendes til det firma der har vedligeholdelsen af turbineanlæg. Der vil i samme periode blive udført et eftersyn og en test af generator. Grundlaget for vedligeholdelsen er baseret på en service aftale samt værkets vedligeholdelsessystem. Delkonklusion. Turbineanlæg og pumper er i god vedligeholdelsesmæssig stand og har ikke givet anledning til store uforudsete udgifter. Det samme gælder fødepumper, fjernvarmepumper.

17 Svendborg Kraftvarmeværk 13 af 27 Det skal også tilføjes at turbine/generator vil kunne producere mere, hvis dampmængden kunne øges. El-produktionen vil også kunne øges ved at have det optimale tryk efter turbinen dvs. optimale afkølingsforhold. 2.6 Generator og transformer Vedligeholdelsen udføres på basis af en servicekontrakt med leverandør og værkets vedligeholdelsessystem. Vedligeholdelsen ifølge denne aftale har ikke givet anledning til budgetoverskridelser. Delkonklusion. Generator og transformer er i god vedligeholdelsesmæssig stand og har ikke givet anledning til store uforudsete udgifter. Generator og transformer vil kunne producere mere, da turbinen tidligere blev tilført 15 bar damp fra gasmotorernes kedler. 2.7 Røggasrensning Efter kedlen føres røggassen til elektrofilteret, hvor størstedelen af røgens støvpartikler udskilles. Efter el-filter ledes røgen gennem en række røggasvaskere hvor der renses kemisk og med aktivt kul. Til sidst finrenses i en venturivasker før røgen sendes op gennem skorstenen. Røggasvaskerne bruger ca. 50 m 3 vand pr. døgn og dette kan evt. delvis erstattes af spildevandet fra kedelvandsrensning. I forbindelse med processen omkring kedelvandsrensning ledes der i dag ca. 15 m 3 vand til kloaksystemet. Dette vand kan forholdsvist billigt genbruges i røggasvaskesystemet. Fra røggasvaskeprocessen fremkommer surt spildevand der også indeholder tungmetaller. Dette spildevand behandles i et spildevandsanlæg, hvor det renses og nedkøles, før det ledes til det kommunale afløbssystem. Tidligere blev der brugt både kalk og lud i renseprocessen. Brugen af kalk gav pga. tilstopninger mange driftsstop og derfor valgte man i slutningen af 2006 at skifte til 100 % lud (Natriumhydroxyd). En af ulemperne ved brug af lud i stedet for kalk er at der dannes en større mængde sulfat i spildvandet, der skal udledes. Sulfatmængden søges begrænset ved en kemisk proces, idet der kun må udledes vand med max mg sulfat pr. liter.

18 Svendborg Kraftvarmeværk 14 af 27 Udskiftning af kalk med lud har medført en øget udgift til forbrugsstoffer. Til gengæld har det foreløbigt påvirket driften positivt, idet man har undgået driftsforstyrrelser pga. tilstopninger og de øgede udgifter til forbrugsstoffer forventes mere end opvejet af de færre driftsstop og den deraf følgende mere kontinuerte produktion. Der har hidtil ikke været behov for NOx rensning af røggasserne, men det skal nævnes at værket er forberedt for DNOx anlæg. Delkonklusion. Det skal overvejes om spildevand fra kedelvandsrensningen med fordel kan genanvendes i røggasrensningen til gavn for miljø og økonomi. Endvidere har det nye vaskemedie hidtil givet færre driftsstop og synes klart at berettige merprisen for dette. 2.8 Restprodukt Fra forbrændingen af affaldet bliver der ca % restprodukt som ikke kan forbrændes. Dette betegnes som slagger der sorteres og neddeles. Sorteringen går primært på at frasortere jern og andre metaller hvorpå resten opdeles i fraktioner til genbrug og fraktioner til deponering. Af andre restprodukter skal nævnes: Flyveaske til genbrug og deponering. Filterkage (kalk/lud, gips, tungmetaller). Spildevand. Flyveasken fra kedel- og elektrofilter samt filterkage (slam) fra røggasrensning samles og transporteres i big-bags til genbrug/deponering. Delkonklusion. Værket overholder alle gældende miljøkrav til røggasrensning og restprodukter og opfylder endvidere skærpede krav til rensning for farlige stoffer. 2.9 SRO anlæg Det har vist sig at ABB, som har leveret SRO anlægget, ikke mere er i stand til at levere reservedele til operatørstationer. ABB anbefaler derfor at udskifte de 5 eksisterende operatørstationer til nye modeller. Dette anslås at koste ca. 1,5 mill. kr. Når man er i denne situation, bør man overveje nøje om de stationer man har, er det optimale og hvorvidt nye systemer kan garanteres større leveringssikkerhed.

19 Svendborg Kraftvarmeværk 15 af 27 Delkonklusion. Det er nødvendigt at vurdere om det er det rigtige tidspunkt at udskifte operatørstationer, og om den foreslåede udskiftning er den rigtige løsning både på kort og langsigt Vedligeholdelse Vedligeholdelsen af anlægget styres og dokumenteres via et EDB baseret vedligeholdelsessystem, der løbende opdateres. I vedligeholdesesprogrammet (DVS) er der indlagt alle planlagte vedligehold på basis driftstimer og/eller periodiske eftersyn. Delkonklusion Vedligeholdelsessystemet er en vigtig del af driften. Det er derfor vigtigt at systemet opdateres og overvåges, således at utilsigtede hændelser som følge af manglende vedligehold undgås. Det ville være en stor fordel, hvis systemet også indeholdt en økonomidel Driftspersonale Værket er bemandet med 22 medarbejdere, hvoraf 14 procesoperatører sørger for driften af anlægget. De har også tidligere taget sig af driftsforholdene på gasmotoranlægget som nu er overtaget af Svendborg Fjernvarme. De faglige kompetencer er kedelpassercertifikat og en sidemandsoplæring på mindst 6 måneder. Ud over kedelpassercertifikat har operatørerne faglige kompetencer i form af elektrikeruddannelse og smedeuddannelse. De fleste har været ansat ved forbrændingsanlæg i en årrække så driftspersonalet har et stort erfaringsgrundlag og gode faglige ekspertiser. Delkonklusion. Det er et driftteam med stor erfaring og mange faglige kompetencer. Der er i driften allerede taget initiativer til at få en bedre udnyttelse af de faglige ressourcer, men initiativet ligger stadig på idéniveau. Vi har ikke set det som en del af opgaven at vurdere antallet af medarbejdere, vi mener også det vil kræve en vurdering af arbejdsgange og sikkerhedsrutiner Projektstyring Projektstyringen under revisionen udføres ud fra EDB styringsværktøjet Project Planner. Revisionsplanen laves før revisionen fra vedligeholdelsessystemet der

20 Svendborg Kraftvarmeværk 16 af 27 viser drifttimer og periodiske eftersyn.. Endvidere er der registreret tidligere hændelser fra reparationer og eftersyn. Det må konstateres at det er et udmærket værktøj til styring og forbyggende vedligehold. Men det må også konstateres at der har været mange uforudsete udgifter der ikke har været budgetteret. Overskridelserne kan for murværkets del tilskrives manglende viden og manglende informationer og der har ikke været nogen advarsler der har indikeret fejl. Hvis man ser på det historiske har der tidligere været reklamationer, hvor leverandørerne har måttet levere reparationer på garanti. Det har også været tilfældet med murværket i kedlen. Der har været gjort indsigelse, men den oprindelige leverandør var ikke i stand til at klare opgaven. Så værket har selv måttet tage fat om problemerne og i samarbejde med en ny leverandør fundet egnede materialer og bedre arbejdsmetoder. Delkonklusion. Det må konstateres at projektstyringen efter omstændighederne har været god og det skal tilføjes at de leverandører vi () har søgt oplysninger hos har været meget positive overfor SKV. Værket har en sjælden evne til at tilknytte leverandørerne tæt til værkets egen organisation. Der kan ikke herske tvivl om at de yder deres bedste i form af service, arbejdsudførelse og nye tiltag til forbedringer. Det kan dog være vanskeligt at kontrollere priser, da der ikke findes alternative leverandører. Det skal så opvejes af god service og hurtig udbedring af skader, så driftstab minimeres. Det vil dog kræve detaljerede og gode specifikationer for direkte at kunne kontrollere priser. Den bedste kontrol vil være at sikre at de aftalte priser og leveringstider bliver overholdt, så driftstab og spildtid minimeres. Det er en metode SKV allerede bruger

21 Svendborg Kraftvarmeværk 17 af BUDGETOVERVEJELSER 3.1 Gennemgang af tidligere regnskaber Som grundlag for nærværende rapport har Svendborg kommune udleveret de tidligere årsregnskaber samt budgetforslag for (se bilag 1) Ved analyse af disse regnskaber blev det konstateret at man efter 2001 omlægger regnskabsprincipperne, således at der sker en væsentlig omrokering af regnskabstal mellem posterne Variable produktionsomkostninger, Faste produktionsomkostninger og Faste administrationsomkostninger. Omrokeringen giver samtidig en ikke umiddelbar forklarlig ændring på Indtjeningsbidrager fra det første regnskabsprincip til det andet på ca kr. Af denne årsag kan de anvendte regnskabstal fra 2000 ikke helt sammenlignes med de efterfølgende år, hvor vi tager udgangspunkt i de for 2001 tilrettede tal, som fremgår af årsregnskabet for Endvidere skal det nævnes at vores regnskabsanalyse udviser mindre kroneafvigelser som skyldes ikke synlige afrundinger i det udleverede materiale. I den i bilag 3 opførte regnskabsanalyse er indsat de budgettal der fremgår af dokumentet K Svendborg Kraftvarme, Budgetmateriale år For året 2007 er anvendt de tal der angives som oprindelige mens er indsat som anført. Endvidere er der i regnskabskolonnen for 2007 indsat et estimat for 2007 udarbejdet af værket i august måned. Det skal påpeges at man i 2007 har solgt gasmotordelen fra sammen med varmelageret. Det vides p.t. ikke hvilken indflydelse dette vil få på driften af kraftvarmeværket. 3.2 Budgetovervejelser Indtjeningen på affaldsforbrændingen ligger i faste rammer. Værket er pålagt en begrænsning på afbrænding af max ton affald pr. år i flg. gældende miljøtilladelse. Følgelig vil indtjeningen fra affaldsdelen kun være afhængig af prisen på affaldet.

22 Svendborg Kraftvarmeværk 18 af 27 Såfremt der kunne opnås miljøtilladelse til at øge årsforbrændingen ud over de nuværende ton, formodes det på basis af de foreløbige tilbagemeldinger, at værket uden nævneværdige omkostninger kunne forøge afbrændingsmængden med ca. 10 %. Indtægten fra produktion afhænger af produktionsmængde af el og fjernvarme og salgspris på el og fjernvarme. For at opnå den største indtjening på produktionen er det muligt med forskellige tiltag: 1) Lavest mulige returløbstemperatur på fjernvarmevand. 2) Producere el når der er den bedste afkøling af kondensat (sommerdrift). 3) Optimering af affaldssammensætning for opnåelse af høj indtjening og høj brændværdi. 4) Opnormering af kedel og revurdering af miljøtilladelse. 5) Reduktion af omkostninger. Udgifter til reparation har tidligere overrasket, da rørvægge i kedel var mere tæret end forudset. Det er skader der er udbedret, og der er nu kun et udestående i 1. træk, hvor udgifterne i 2008, vil kunne variere fra kr. til kr., afhængig af tilstanden af de bagvedliggende rørvægge. Det vil først kunne vurderes når murværket er fjernet. Hovedeftersyn af turbine er nødvendigt også set i lyset af der er kendte skader ved HT-skovle og at der tidligere har været observeret fremmedlegemer i turbine. De ekstraordinære uforudsete større udgifter i 2008 kunne måske specificeres, da det er et anlæg, med adskillige driftsår, og en masse opsamlet erfaring. I forbindelse med SRO-anlæg, hvor ABB anbefaler at udskifte operatørpaneler, fordi der ikke længere kan fås reservedele, bør det undersøges om den foreslåede udskiftning er den bedste/billigste løsning både på kort og lang sigt. Løsningen bør ikke mindst vurderes i forhold til at man ikke upåagtet kommer i samme situation igen. For at have en god projektstyring ved de årlige revisioner bruges EDBprogrammet Projektplanner. Revisionsplanen samles af registreringer fra tidligere og registreringer fra et kort stop først på året i maj måned, hvor de sidste ting til revisionsplanen opsamles og registreres. Det må herefter konkluderes at vedligeholdelsen i første omgang er udført efter instruktioner fra leverandører, men efterfølgende er blevet udbygget af erfaringer, der registres i vedligeholdelsessystemet og registreringer fra inspektioner.

23 Svendborg Kraftvarmeværk 19 af 27 Det er vores vurdering at der er opsamlet så mange registreringer og så megen erfaring med anlægget at det er muligt med ret stor sikkerhed at lave et robust budget der kan holde. Der kan ligge en uhensigtsmæssig tidsmæssig forskydning i at revisionen er lagt så sent på året at de informationer og registreringer der opsamles ikke kan nå at komme med på næste års budget. Det burde også vurderes om fordelene ved at have en leverandør opvejer ulemperne. 3.3 Forslag til revideret budget Det reviderede budget indeholder også de ekstraordinære udgifter der er specificeret i budget renoveringsplan incl. Der er budgetteret 3 mio. til uforudsete udgifter kan indeholde, nye operatørstationer, skærpet kontrol af murværk og udbedring, optimering af kedel og udgifter til udskiftning af operatørstationer. Det kan anbefales at der næste år 2008, igen bliver omfattende og skærpet kontrol af murværk, og de herved fundne fejl udbedres. Det må herudfra anbefales de planlagte renoveringer gennemføres.