Visiteringsskema 2016
|
|
|
- Victor Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Visiteringsskema 2016 I begyndelsen af året giver Udlændingestyrelsen kommunerne generel information om profilerne for de udlændinge, som forventes at få opholdstilladelse i Danmark i løbet af året efter udlændingelovens 7, 8, 9 b eller 9 c og samtidig skal visiteres til boligplacering. For at sikre den bedst mulige integration af disse udlændinge i Danmark, beder Udlændingestyrelsen kommunerne om at udfylde visiteringsskemaet med udgangspunkt i profilen og indsende det til [email protected] senest den 15. marts Udlændingestyrelsen vil så vidt muligt tage højde for kommunernes ønsker. Styrelsen kan dog ikke garantere, at ønskerne opfyldes. Ved afgørelsen om boligplacering lægges vægt på kommunens kvote, pågældende persons personlige forhold og forholdene i kommunen. De nærmere regler om boligplacering af flygtninge er indeholdt i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 (boligplaceringsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr af 11. december Det følger af boligplaceringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, at en flygtning skal visiteres til en kommune, som efter kommunekvoterne skal modtage og boligplacere flygtninge. Hvis en flygtning har en særlig tilknytning til en kommune som følge af, at den pågældende inden meddelelse af opholdstilladelse har været anbragt på en institution eller i familiepleje i kommunen eller har nærtstående familiemedlemmer, der er bosat i kommunen, eller der foreligger andre ganske særlige forhold, kan en flygtning visiteres til en kommune, som efter de aftalte eller fastsatte kommunekvoter ikke skal modtage og boligplacere flygtninge, eller til en kommune, som efter sin kvote ikke skal modtage yderligere flygtninge, jf. bekendtgørelsens 13, stk. 2. Efter bekendtgørelsens 14, stk. 1, skal Udlændingestyrelsen ved afgørelser om visitering navnlig lægge vægt på den pågældende flygtnings Sproglige og kulturelle baggrund, herunder muligheden for at etablere et netværk med andre udlændinge med en tilsvarende sproglig og kulturel baggrund, Uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer og behov, Familiemæssige eller anden tilknytning til personer, der bor i Danmark, Eventuelle særlige behov, herunder behov for speciel behandling og Særlige ønsker. Af bekendtgørelsens 14, stk. 2, følger det, at Udlændingestyrelsen endvidere ved afgørelser om visitering skal lægge vægt på den enkelte kommunes og omkringliggende kommuners Beliggenhed og størrelse, Arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, Befolkningssammensætning og Behandlings- og institutionstilbud. Afgørelserne om visitering træffes på baggrund af en konkret og samlet vurdering i hver enkelt sag. Udlændingestyrelsen Telefon: Ekspedition: Ryesgade 53 Telefontid: Alle hverdage: København Ø Se Torsdag tillige: Information på internettet: ark.dk
2 Side 2 af 3 Kommune Dato Nationalitet Hvilke nationaliteter findes allerede i kommunen? Kolding 16. marts 2016 På nuværende tidspunkt har Kolding Kommune flygtninge fra Afghanistan, Iran, Syrien, Somalia, Armenien, Sri Lanka, statsløse fra Syrien, den russiske føderation, Tjetjenien, Eritrea og Congo. Kolding kommune ønsker i 2016 at modtage unge flygtninge fra Iran og Afghanistan. Derudover ønsker Kolding kommune at modtage kvoteflygtninge fra Syrien samt flygtninge fra Eritrea. Sprog Hvilke tolkemuligheder findes i eller nær kommunen? Jobcenter Kolding har én fast tilknyttet tolk, som taler både dari og farsi, og som dermed dækker både de afghanske og iranske flygtninge. Derudover har Jobcenter Kolding en arabisk og somalisk tolk ansat. Den arabiske tolk kan dække de syriske flygtninge. Størstedelen af tolkeopgaverne foregår via tolkekontor og der gøres i høj grad brug af teletolkning. Arbejdsmarkedsforhold Hvilke arbejdsmarkedsforhold i kommunen bør Udlændingestyrelsen være opmærksom på? Er der f.eks. brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft i kommunen, og hvilke typer af jobs findes der primært i kommunen? Hvilke typer af arbejde har kommunen gode erfaringer med i forhold til at få flygtninge i beskæftigelse? Vi har i Kolding Kommune et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, der i høj grad byder ind i forhold til at etablere virksomhedspraktikker og beskæftigelsesmuligheder for integrationsborgere. Vi har derudover etableret et rekrutteringsstrategisk samarbejde med flere virksomheder, der ser et potentiale i at rekruttere direkte blandt integrationsborgerne. 73 pct. af arbejdspladserne i Kolding er i den private sektor og der er en erhvervsspecialisering inden for bl.a. Transport, Møbler/beklædning og Bygge/bolig. Både i den private og offentlige sektor er en relativ stor andel af de beskæftigede højtuddannede, og da Kolding er en uddannelsesby stiller virksomhederne store krav til faglige kvalifikationer hos deres medarbejdere. Der er mangel på højtkvalificerede IT medarbejdere, erfarne ingeniører og medarbejdere med tekniske uddannelser. På det faglærte område er der mangel på smede, elektrikere, bagere og tømrer. Kolding Kommune har mange borgere fra EØS lande som konkurrerer med flygtninge om job på områder, hvor der er mangel på jobs. Det betyder, at der er mange om buddet ift. ufaglærte jobs. Der er ikke tale om stor mangel på arbejdskraft, men der er jævnlig efterspørgsel inden for følgende områder; Håndværker generelt, rengøring, produktion, tjener, lager, handel- samt serviceområdet. Inden for
3 produktion og handel og serviceområdet har vi gode erfaringer. Kolding Kommune har en høj andel af virksomheder inden for det tekniske område, turisme, herunder hotel- og restauration, smedeområdet, bygge- og anlæg og lager og logistik. Derudover er Kolding en stærk konferenceby med flere store hoteller og konferencecentre, vi allerede nu har et strategisk samarbejde med på flygtningeområdet. Side 3 af 3 Med udgangspunkt i dette, vil det for Kolding Kommune være en beskæftigelsesmæssig fordel at modtage flygtninge med kvalifikationer og kompetencer inden for/som: - Smede / certificerede svejsere - Ingeniører - Faglærte håndværkere, særligt tømrere, snedkere, smede - Servicefagene inden for hotel- og restauration, herunder faglærte tjenere og kokke, samt flygtninge, der også kulturelt vil være motiverede for at udføre rengøringsopgaver. Udover dette er Kolding hjemsted for en række uddannelsesinstitutioner og har et stærkt uddannelsesmiljø. Derfor vil vi kunne tilbyde højtuddannede flygtninge mulighed for enten at supplere delvist godkendte uddannelser alternativt muligheden for at gennemføre danske uddannelser, der vil give dem optimale muligheder for selvforsørgelse. På det social- og sundhedsfaglige område har vi i Kolding både social- og sundhedsfaglige uddannelser ligesom vi har et akutsygehus samt en række kommunale sundhedstilbud, der vil kunne tilbyde praktikker og evt. beskæftigelse til flygtninge med sundhedsfaglig baggrund. Derfor vil der også være et stort potentiale for flygtninge med netop disse kvalifikationer.
4 Uddannelsesforhold Hvilke typer af uddannelser tilbydes der på uddannelsesinstituti oner i kommunen? Jobcenter Kolding har et samarbejde med Ungdomsskolen Kolding, ungdomsskolens sprogklasser. Ungdomsskolens sprogklasser er et målrettet tilbud til unge flygtninge (op til 25 år), hvor der er fokus på uddannelse og arbejde. De almene fag i tilbuddet tilbydes sammen med andre danske unge, hvilket er med til at bidrage til en god integration. Derudover er der fokus på uddannelsespraktikker, så de unge kan tillære sig det danske sprog på en arbejdsplads, samtidig med at de unge bliver klædt på til valg af fremtidig uddannelse i Danmark. Endvidere samarbejder Jobcenter Kolding med Sprogskolen Kolding og Integrationsnet om et erhvervsrettet undervisningsforløb, sideløbende almindelig danskuddannelse. Formålet med det erhvervsrettede undervisningsforløb er at klæde integrationsborgerne på til at komme i virksomhedspraktik. Praktikken har fokus på de kompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Derudover satses der på uddannelsespraktikker for de unge integrationsborgere, således at den unge klædes på til at kunne tage en uddannelse. Hertil kan føjes, at Kolding har et internationalt gymnasium, hvorfor vi peger på den unge målgruppe. Udover ovennævnte tilbydes gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser på teknisk skole, IBC og Social- og sundhedsskolen, uddannelser på bachelorniveau på UC-syd og på SDU. Der tilbydes uddannelser på kandidatniveau på Designskolen Kolding og SDU. Ligeledes tilbydes videregående uddannelser på Erhvervsakademiet, IBA. VUC spiller en væsentlig rolle når unge med anden etnisk baggrund skal videre i ordinær uddannelse, her er der tilbud om FVU, AVU, ordblindeundervisning, fjernundervisning og HF enkeltfag eller fuld HF. Side 4 af 3
5 Side 5 af 3 Behandlings- og Institutionstilbud Er der oplysninger om behandlings- og institutionstilbud i kommunen, som Udlændingestyrelsen bør være opmærksom på? Uledsagede mindreårige Ønsker kommunen i særlig grad at modtage uledsagede mindreårige? Der er ingen behandlings og institutionstilbud udlændingestyrelsen bør være opmærksomme på. Der er ikke et særligt ønske herom. Hvis vi skal modtage større grupper af uledsagede børn vil det kræve en hel særlig tilrettelæggelse af modtagelse, evt. oprettelse af nye tilbud, samarbejder m.m. så umiddelbart er det ikke en situation der ønskes men som vi løser hvis den kommer. Vi har allerede i dag uledsagede flygtningebørn og unge og løser opgaven med en individuel tilrettelagt indsats. Kvoteflygtninge Ønsker kommunen at modtage kvoteflygtninge, som genbosættes i Danmark? Andre særlige ønsker Kolding Kommune er meget interesseret i at modtage kvoteflygtninge fra Syrien, da der ofte er tale om familier og idet kvoteflygtninge kommer i større grupper. Dette vil kunne medvirke til en mere målrettet integrationsindsats i kommunen. Kolding kommune har to integrationsmedarbejdere ansat til at sikre en god modtagelse, hvilket letter etableringsopgaven, når der er tale om større grupper. Derudover er der med kvoteflygtninge mulighed for at tilrettelægge integrationsprogrammet mere smidigt, særligt grundet fælles sprog. Til sidst skal det nævnes, at Jobcenter Kolding i samarbejde med Børne- og familiehuset har tilknyttet familieguides, til familier med børn under 18 år, hvilket skal sikre, at der bliver taget hånd om børnene, således at nytilkomne flygtningebørn får en god start på deres nye liv i Danmark, og samtidig forebygge at børnene efter den 3-årige integrationsperiode bliver omfattet af serviceloven om udsatte børn og unge. Derfor er Kolding kommune interesseret i at modtage familier. Kolding kommune ønsker som noget nyt primært at modtage flygtninge fra omkringliggende asylcentre. Baggrunden herfor er, at Jobcenter Kolding ønsker at indgå i et samarbejde med de omkringliggende asylcentre ift. undervisning af asylansøgere, allerede inden de opnår opholdstilladelse. En fremrykket indsats på asylcentrene med deltagelse af integrationsmedarbejdere fra Kolding Jobcenter skal være med til at klargøre de nye flygtninge til en god og mere hensigtsmæssig opstart i deres nye kommune. Kolding Kommune er interesseret i iranske flygtninge. Gruppen af iranske flygtninge i Kolding er p.t. ikke ret stor, hvilket ofte betyder, at de nuværende iranere flytter, når den 3-årige integrationsperiode er overstået, for at bosætte sig i andre kommuner, hvor der er større grupper af iranere. Grundet boligsituationen har Kolding Kommune generelt lettest ved at boligplacere familier.
Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge
(Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001
Integrationsindsatsen i fremtiden
Integrationsindsatsen i fremtiden Indledning baggrund Integrationsindsatsen står over for store ændringer i fremtiden. Der skal sættes mere fokus på job og uddannelse og findes andre veje til at lære dansk
Flygtninge i Gladsaxe Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Katrine Birk og Birgitte Vallø
Flygtninge i Gladsaxe 2016 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 08.03 2016 Katrine Birk og Birgitte Vallø Dagsorden Baggrund Flygtningegrupper og familiesammenføring Modtagelse Indkvartering og boligplacering
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Integrationsgrunduddannelsen (IGU)
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Integrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1
Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1 Dagens program Kl. 13-15: Forvaltningen orienterer Den politiske ramme Fakta om flygtningene
Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge
Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes
Uddannelsesindsats for unge flygtninge
Uddannelsesindsats for unge flygtninge Et Campus Køge samarbejde Børne og Uddannelses Forvaltningen (BUF) Perspektivet fra kommunen - Forberede unge flygtninge og indvandrere til uddannelse mhp. job -
Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge
Vedrørende permanente boliger til flygtninge Kontakt Anja V. Johansen Leder af Ydelsesteam og Integration [email protected] Direktetlf. 4849 3285 Center for Arbejdsmarked Team Rådgivning og ydelser horsholm.dk
Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november
Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed
Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune
Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Arbejdsmarked, beskæftigelse. og integration
Arbejdsmarked, beskæftigelse Flygtningeindsatsen i Udfordringer og muligheder og integration Nu og i fremtiden v/ Vibeke Jensen beskæftigelseschef, Medlem af Carsten Koch udvalget Socialchefforeningen
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober 2016, v. Peter Svane
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober, v. Peter Svane Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter den kommunale integrationsopgave under pres Ca. 11.000 flygtninge fik
Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder
Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder Jobcenter Holbæk og Jobservice Danmark Program- og afdelingsleder Jette Ammar Kristoffersen Integrationskoordinator Anette
Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
1. Post til kommunerne sendes via Digital Post s. 2. 2. Kommunernes indberetningspligt overfor Udlændingestyrelsen s. 2
Nyhedsbrev til politiet til kommunerne Særnummer 9. maj 2012 Nr. 1 februar 2014 Indhold: 1. Post til kommunerne sendes via Digital Post s. 2 2. Kommunernes indberetningspligt overfor Udlændingestyrelsen
Nationalt fokus på lokal integration
Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale
Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte
Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene
Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet
Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er
Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010
Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen
I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.
N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser
Virksomhedernes behov for kompetence
FEBRUAR 2013 Virksomhedernes behov for kompetence Jobcenter Bornholm Bornholm Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 2 Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 3 Indholdsfortegnelse
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne
