Resume af SWOT-analyse

Transkript

1 Resume af SWOT-analyse Baggrund I regi af den kommende europæiske landbrugsreform, CAP 2020+, har EU-Kommissionen udarbejdet et forslag til forordning 1 om regler for støtte til strategiske planer 2, en såkaldt CAP-plan, som de respektive medlemsstater skal udarbejde for at implementere den kommende landbrugsreform. CAP-planen skal udover definitioner og støtteordninger bl.a. indeholde en SWOT-analyse, der vedlægges som et bilag. Formål SWOT-analysens formål er at levere en analyse af den nuværende situation i Danmark. SWOT-analysen skal levere en dataunderstøttet analyse som skal give afsæt for den videre udarbejdelse af CAP-planen, herunder en vurdering af behov og interventionsstrategi. SWOT-analysen vil sammen de øvrige faglige elementer i CAP-planen indgå i de politiske drøftelser om valg af tilskudsordninger og allokering af midler, som skal beskrives i CAP-planen. Det er således ikke SWOT-analysens formål at udvælge eller prioritere hvilke tilskudsordninger, der skal udvikles til næste reformperiode. Processen Landbrugsstyrelsen indgik i november 2018 en aftale med et eksternt konsulentteam, som er et konsortium bestående af Pluss, Epinion og Teknologisk Institut med efiko som underleverandør. Konsulentteamet afleverede 1. marts 2019 en færdig SWOT analyse. Forordningsmæssige krav til SWOT-analysen SWOT-analysen skal godkendes af Kommissionen, som en del af CAP-planen. SWOT-analysen vil indgå som et bilag til selve CAP-planen. Det er et krav i forordningsforslaget, at analysen struktureres omkring de 3 generelle og 9 specifikke målsætninger, der fremgår af Kommissionens forslag til den nye landbrugsforordning. Derudover har Kommissionen understreget vigtigheden af, at analysen er kvantitativ dataunderstøttet. De 3 overordnede målsætninger: a) at fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden b) at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger 1 Komm. dok. nr.: COM(2018) 392 final, Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/ Den strategiske plan kan sammenlignes med landdistriktsprogrammet, som dækker søjle II. Den kommende strategiske plan skal dække både søjle I og II. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf CVR EAN mail@lbst.dk

2 c) at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne. Disse målsætninger komplementeres af den tværgående målsætning om at modernisere sektoren ved at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf. Opfyldelsen af de overordnede målsætninger forfølges ved hjælp af ni specifikke målsætninger a) At støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden b) At øge konkurrenceevnen og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering c) At forbedre landbrugernes position i værdikæden d) At bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi e) At fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft f) At bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber g) At tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne h) At fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug i) At forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt til dyrevelfærd. Metode SWOT-analysen består af 3 rapporter, der hver især adresserer en overordnet målsætning med tilhørende delmålsætninger: Figur 1: Sammenhæng mellem de forskellige målsætninger: SWOT-analysen skal identificere styrker (S), svagheder (W), muligheder (O) og trusler (T) i Danmark i forbindelse med implementeringen af landbrugspolitikken. Hvorvidt et forhold er en styrke, svaghed, 2

3 mulighed eller trussel er bestemt af, om det pågældende forhold kan påvirkes eller ikke påvirkes gennem de instrumenter, som CAP en rummer. Hvis forholdet lader sig påvirke, er det vurderet som en styrke eller en svaghed. Hvis det i højere grad er under indflydelse af eksterne forhold, som ikke lader sig påvirke direkte gennem CAP en, er det vurderet som en mulighed eller en trussel. Figur 2: oversigt over placeringen af SWOT-elementer Påvirkelig gennem CAP Ej påvirkelig gennem CAP Fordel Styrke Mulighed Ulempe Svaghed Trussel En række af de forhold, som SWOT-analysen behandler, har relevans for flere af de målsætninger, som analysen er bygget op over. Derfor kan det samme forhold være behandlet flere gange, og det kan være nødvendigt at læse flere steder for at få den fulde belysning af et givet emne. Det betyder også, at et forhold set i ét perspektiv kan blive behandlet og vurderet på én måde (f.eks. som en styrke), mens det samme forhold set i et andet perspektiv principielt kan blive vurderet anderledes (f.eks. som en mulighed eller en trussel). Herunder fremgår en oversigt over de forhold, der indgår i flere af SWOT-analyserne, og hvor det derfor kan være nødvendigt at læse flere steder for at kunne danne sig et samlet billede af forholdet. Figur 3: oversigt over emner i SWOT-analysens rapporter Landbrugets organisering Rådgivningssystemet Forskning og udvikling Landbrugets gældssituation Investeringsniveau Skovbrug Økologisk produktion Bæredygtighed, biodiversitet m.v. Unge landbrugere Teknologiske muligheder Målsætning 1 + A,B,C Målsætning 2 + D,E, F Målsætning 3 + G, H, I 3

4 Kort resumé af rapporterne Som det fremgår, er flere af målsætningerne vidtfavnende og i resuméet er der fremhævet udvalgte elementer. For uddybende belysning af de enkelte målsætninger anbefales det, at man orienterer sig i rapporterne. Rapport 1 - at fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden Målsætningen belyses gennem tre SWOT-analyser for de tre specifikke målsætninger: A. At støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden. B. At øge konkurrenceevnen og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering. C. At forbedre landbrugernes position i værdikæden. En helt overordnet illustration med et udvalg af de analyser, der udgør SWOT-analysen for målsætning 1, ser ud som i figuren nedenfor: Figur 4: udvalg af elementer i SWOT-analysens rapport 1 Under målsætning A har dansk landbrug sine styrker i et fornuftigt indkomstniveau og en stærk økologisk produktion. Det gennemsnitlige indkomstniveau dækker over en stor variation, hvis man differentierer indkomst ud på bedriftsstørrelse, ligesom der også er udsving mellem driftsgrenene. Generelt opsummeres det dog, at indkomsten ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet med andet erhverv. Billedet af en stærk økologisk produktion er dog mere entydigt. Siden 2015 er der sket en markant stigning af det økologiske areal og sammenlignet med resten af EU, ligger DK 7% over gennemsnittet. Både eksport og forbrug af økologiske varer er steget, hvilket gør den økologiske produktion til en styrke, men dog med det opmærksomhedspunkt, at Danmark taber produktionsandele. 4

5 Andre lande er også begyndt at vinde ind på det økologiske marked. Således har både Frankrig og Holland udviklet deres produktion af eksempelvis økologisk svinekød, og producerer nu mere end DK. Generationsskifteproblematikken og faldende investeringsniveau er blandt svaghederne. Gennemsnitsalderen på heltidsbrug siden finanskrisen steg fra under 49 år til nu over 53 år. En af årsagerne til den stigende gennemsnitsalder er, at strukturudviklingen bremsede lidt op i årene efter finanskrisen, hvorved ældre landmænd, der var klar til generationsskifte i højere grad end tidligere forblev i erhvervet. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det store kapitalkrav er en udfordring for de unge, men også at interessen for landbruget, og tilgangen af unge generelt til landbrugserhvervet er faldende. Yngre landmænd har ofte en længere tidshorisont og er derfor ofte bedre til at investere i moderne teknologi mm. der kan forbedre produktiviteten, indkomst og modstandsdygtighed på lidt længere sigt. Det fordrer, at der er økonomisk råderum til at investere. Investeringsniveauet i produktionsapparatet er dog faldende og tilskrives bl.a. lav likviditet, fald i jordpriser i perioden og ringe adgang til lånekapitel. Dette betegnes som en svaghed på mellem og langt sigt, da det kan medføre produktionstab og dermed være med til at mindske muligheden for at sikre en bæredygtig landbrugsindkomst og en stabil forsyningssikkerhed. Blandt mulighederne ses bl.a. eksportpotentiale for fx svinekød og økologiske produkter. Fordi den globale middelklasse forventes at vokse, er der et stort eksportpotentiale forbundet med denne udvikling. Blandt mulighederne nævnes også et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø. I tillæg hertil kommer et solidt videns- og uddannelsesniveau samt en veludviklet struktur for bedriftsrådgivning, der understøtter en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed. Erhvervet vil gerne samarbejde med forskningsmiljøet omkring afprøvning af nye tiltag, og de fleste landmænd er positive overfor at deltage i bedriftsbaseret forskning. Endelig er bl.a. et stigende renteniveau og afhængigheden af ekstern kapital en trussel for en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed. Gældsætningen i dansk landbrug har stabiliseret sig i de seneste år, men den er fortsat høj og en hindring for en økonomisk bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed overfor fx ekstreme vejrforhold (tørke), klimaændringer, sygdomme, marked, samt at foretage nye investeringer og omstilling. Landbruget har siden finanskrisen været i en svær økonomisk situation, hvilket bl.a. hænger sammen med svingende fødevarepriser. Landmændene er derfor afhængige af, at banker og især realkreditinstitutter giver lån i deres virksomheder for fx at kunne finansiere ejerskifter, udvidelser og moderniseringer af bedriften. Indenfor målsætning B er landbrugets styrker især god konkurrenceevne og god evne i landbrugssektoren til at udnytte nye teknologiske muligheder. Dansk landbrug er et meget eksporterende erhverv med en stor eksponering på det globale marked, som ikke var mulig over tid, hvis ikke konkurrenceevnen var høj. I relation til eksporten er landbrugets produktionsværdi steget i en årrække. I perioden 2011 til 2017 ses en samlet stigende produktionsværdi, primært på grund af stigningen i produktionsværdien for husdyrproduktion. Dansk landbrug er også dygtige til at udnytte nye teknologiske muligheder men dette skal ses i sammenhæng med andre perspektiver også. Denne styrke kan nemlig ses som en svaghed, idet evnen til at udnytte ny forskning og teknologi svækkes pga. færre unge ejere, som det også beskrives under målsætning A. Det vurderes som en svaghed ved den danske landbrugssektor, at der generelt set bliver flere og flere ældre bedriftsejere og færre og færre unge ejere. Blandt mulighederne nævnes en tættere kobling mellem forsknings- og teknologimiljøer. DK ligger i top i EU, når det gælder sampublicering af videnskabelige artikler mellem erhvervsliv og forskningsmiljøer på landbrugsområdet. Således er Danmark med 7,1% sampublicerede artikler nr. to i Europa kun overgået af 5

6 Island. I Danmark er der det seneste årti sket en konsolidering af de danske forskningsmiljøer på landbrugs- og fødevareområdet. Der vurderes at være potentiale til en større andel af samfinansierede publikationer. En trussel for dansk landbrug er dog mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den nuværende konjunktursituation betyder, at der er meget få ledige i Danmark. Det er vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft med den nuværende lave ledighed. Den lave ledighed rammer landbrugserhvervet dobbelt det hæmmer mulighederne for produktion pga. manglende kvalificeret arbejdskraft, og det rammer konkurrenceevnen, fordi lav ledighed presser lønniveauet op. Analysen af målsætning C viser, at det er en styrke, at producentorganisationer er med til at mindske illoyal handelspraksis og styrker landbrugernes position i forsyningskæden hertil kommer, at producentorganisationer i sektorer uden andelsselskaber er en styrke. I en dansk kontekst er producentorganisationer mest udbredt inden for frugt- og grøntsektoren. Det skyldes, at andelsbevægelsens historisk set har været stærk inden for mælk, svinekød og foderstoffer, hvilket har mindsket behovet for producentorganisationer. Producent-organisationernes styrke er bl.a., at de er med til at sikre producenterne/landbrugerne en bedre position i forsyningskæden. Det gør de ved at udføre en bred vifte af aktiviteter på vegne af deres medlemmer, eksempelvis at koncentrere forsyningen, forbedre markedsføringen af produkter, optimere produktionsomkostningerne, gennemføre forskning mm. Ved at arbejde tættere sammen, opnår producenterne stordriftsfordele og dermed bedre økonomi, ligesom der vil være synergi i fælles markedsføring. Derudover gør de det muligt for producenterne/landbrugerne at sikre mere stabile leverancer til aftagerne, end hvis de stod alene. Alt sammen tiltag, som styrker producenternes/landbrugernes position i forsyningskæden og bidrager til at minimere illoyal handelspraksis i Danmark. Producentorganisationer er derfor en styrke i Danmark Der er ikke identificeret væsentlige svagheder under målsætning C. Organiseringen i andelsbevægelsen udgør en mulighed og understøtter landmændenes position i forsyningskæden. Andelsbevægelsen har fra sin begyndelse været med til at styrke landbrugerens position i værdikæden og gør det fortsat den dag i dag. Andelsselskaberne har generelt en langt mere stabil indtjening, end landbrugerne har. Landbrugerne er stødpuden og tager typisk de udsving, der er i markedet positive som negative. Modsat så udjævner andelsselskaberne landbrugernes salgspriser en del. Den historiske tradition med andelsvirksomheder i Danmark, hvor landbrugerne er medejere af andelsvirksomhederne i forarbejdningsleddet, gør afstanden mellem producentleddet og forarbejdningsleddet kort. Den tætte integration mellem de to led er med til at understøtte landbrugernes position i forsyningskæden. En trussel er derfor svækkelse af andelsbevægelsen. En reduktion eller ophør af andelssamarbejdet, vil stille landbrugerne i en ny og forholdsvis ukendt position, som særligt mange mindre landbrug ikke umiddelbart er klædt på til. Det vil forringe særligt de små bedrifters forhandlingsposition over for aftagerne og nødvendiggøre, at landbrugene selv varetog opgaver, så som markedsføring, afsætning, forskning mv. opgaver som tidligere er varetaget af andelsvirksomheden. Rapport 2 - at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger Målsætningen belyses gennem tre SWOT-analyser for de tre specifikke målsætninger: D. At bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi E. At fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft. 6

7 F. At bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber. En helt overordnet illustration med et udvalg af de analyser, der udgør SWOT-analysen for målsætning 2, ser ud som i figuren nedenfor: Figur 5: udvalg af elementer i SWOT-analysens rapport 2 Sammenfattende for målsætning D peges der på en lang række styrker, der bl.a. omfatter dansk kødproduktions klimaeffektivitet sammenlignet med andre steder i Europa. Danmark har en klimaeffektiv produktion og udleder væsentligt mindre CO2 pr. produceret enhed ved kødproduktion end andre europæiske lande. En høj grad af effektivitet medfører, at det kan være vanskeligt at identificere yderligere effektiviseringspotentiale, men det vurderes realistisk, at den hidtidige udvikling fortsætter, idet dansk landbrugs effektivitet har været stabil over en længere årrække. Danmark har også fokus på og gør brug af miljøteknologier og præcisionslandbrug. Miljøteknologier har stor indflydelse på klimaløsninger i dansk landbrug - herunder teknologiske tiltag til reduktion af emissioner. Der er potentiale til yderligere udvikling af de teknologiske virkemidler og implementering af disse, men det forudsætter investeringer. Landbruget forventes at kunne bidrage til en reduceret udledning eksempelvis ved at udtage flere lavbundsjorder, som er en omkostningseffektiv måde at bidrage til at imødekomme CO2-reduktionskrav. Landbrugets bidrag til øget biogasproduktion forventes også at stige. I Danmark er produktionen af biogas steget med 1384% siden 1990 og næsten tredoblet fra 2010 til Stigningen kan bl.a. tilskrives energiaftalen fra 2012, der omfattede en ambitiøs udbygning med biogas, hvor landbrugsanlæg producerer mest. Landbrugets bidrag til vedvarende energi er udover biogas også f.eks. halm, andre biomasser til forbrænding, ligesom landbruget leverer jord til (og i nogen udstrækning ejer) vindmøller og solcelleanlæg. Målsætningens svagheder hænger sammen med styrkerne, for godt nok er det danske landbrug klimaeffektivt, når man ser på pr. produceret enhed, men udledningen fra dansk landbrug er høj, og også højere end det europæiske gennemsnit. Udledningen skal ses i relation til en høj produktion, så potentialet er begrænset, hvis produktionen skal bibeholdes. Et økonomisk presset erhverv vurderes at 7

8 have svært ved at investere i nye klimatiltag. En presset økonomi i danske landbrugsbedrifter kan medføre, at landmænd er udfordrede i forhold til at gennemføre investeringer i klimamodvirkende og - tilpassende foranstaltninger, og dermed at væsentlige tiltag i forhold til klimaændringer i nogle tilfælde ikke bliver gennemført. Presset økonomi og begrænset mulighed for investeringer vil også kunne betyde mindre tilpasningsevne til nye forhold, der vil kræve nye metoder og nyt udstyr. Det er en mulighed, at der er en stigende efterspørgsel efter klimavenlige landbrugsprodukter, og der peges på nogle virkemidler, som kan understøtte denne dagsorden, eksempelvis at ændret fodring af kvæg og opdræt, kan reducere metanudledningen. Som en trussel nævnes, at Danmark har en meget stor animalsk produktion, og da mange landbrug er specialiseret til animalsk produktion og vanskeligt lader sig omlægge, er den potentielle trussel stor. Gevinsten ved omlægning ville i et internationalt perspektiv dog være begrænset, da den danske husdyrproduktion er mere effektiv. Det fremstår sandsynligt, at dansk landbrug fortsat vil have højere en husdyrproduktion end det europæiske gennemsnit. For målsætning E er styrkerne bl.a., at det økologiske landbrugsareal er stigende, fordi økologisk landbrug generelt belaster vandmiljøet mindes end konventionelt landbrug. Der er også fremgang af naturarealer. Lidt over 10% af Danmarks areal i form af søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb er beskyttet via Naturbeskyttelseslovens 3. Det er en markant styrke for naturressourcerne, at naturbeskyttede områder er i fremgang. Der er dog formentlig en grænse for, hvor meget naturarealer kan prioriteres uden at påvirke dansk landbrugsproduktion negativt, og det skal nævnes at kvaliteten af naturarealerne varierer. Under styrker peges der også på, at der er mindre udvaskning fra dansk landbrug bl.a. som følge af vandplanerne. Det er en styrke, at national regulering har medført en reduceret udvaskning af kvælstof, uden at det har betydet mindre landbrugsproduktion. Potentialet for yderligere udvikling af vandressourcerne afhænger i høj grad af indholdet i kommende vandplaner samt landbrugets teknologiske udvikling. Det er en svaghed for naturressourcerne, at landbrugsarealet udgør en meget stor del af det samlede areal. Størrelsen af Danmarks samlede landbrugsareal er faldet gennem årene, men udgør fortsat 62% af det samlede areal, hvor gennemsnittet for andre europæiske lande ligger på 41%. Desuden er kvaliteten af nogle beskyttede naturarealer faldende. Mange naturområder i Danmark kan kun bevare eller forbedre deres kvaliteter, hvis der foregår en aktiv naturpleje, og kvaliteten af mange sårbare naturtyper er faldet som konsekvens af bl.a. tilgroning og påvirkning af næringsstoffer. Potentialet er stort i forhold til at understøtte plejeindsatsen på de beskyttede naturarealer. Det er derfor sandsynligt, at man vil se en forbedret kvalitet af de danske naturområder, hvis der gennemføres en målrettet indsats. Blandt mulighederne peges på, at forbrugerne i højere grad tager stilling til bæredygtige produkter. Den stigende efterspørgsel på bæredygtige og økologiske produkter kan have en stor betydning og potentiale, og det må forventes, at efterspørgslen vil være fortsat stigende. Klimaændringer udgør en trussel for landbruget. Temperaturstigninger på 1-5 grader kan give vådere, varmere vintre og tørrere, varmere somre og det påvirker naturen med fx mere ekstreme vejrforhold, tørkeperioder, stormfald, stigende regnmængder og oversvømmelser og flora og fauna kan ændre sig. For målsætning F er der blandt styrkerne gentaget nogle af pointerne for D og E, som også er relevante her, men derudover også at det danske skovareal øges. I dag udgør skovarealet i DK 14,5 % af arealet og målet i det nationale skovprogram er % inden udgangen af det 21. århundrede. Væksten af danske skovlandskaber skaber en lang række værdier på mange parametre såsom rent drikkevand, levesteder for flora og fauna, erhvervsmuligheder og bæredygtige materialer. Der peges også på stigende investeringer i biodiversitet og landskab, som en styrkeposition. Væksten i offentlige udgifter til bevarelse af biodiversitet og økosystemer betyder, at der i 2017 blev anvendt 4,3 mia. kroner på biodiversitet og landskab i det offentlige mod 1,9 mia. kroner i (Tallet har været højere i perioden ) Der er også en 8

9 række private investeringer i biodiversitet og landskab samt adgang til naturen som eksempelvis Aage V. Jensens Fond, 15. juni Fonden og Danmarks Naturfond. Under svagheder nævnes, at biodiversiteten i økosystemer er under pres, og der mangler levesteder for naturens dyr og planter. Dette hænger blandt andet sammen med, at landbruget bliver stadig mere intensivt, hvilket kan have skadelige konsekvenser for jord- og vandressourcerne samt biodiversiteten. Den største trussel mod naturen er mangel på plads. Presset på naturen kommer fra mange vinkler som fx regulering af vandløb, dræningen af jorden og intensivt jordbrug, og desuden brydes naturen op i små enheder, når byerne ekspanderer, og infrastrukturen udvikles. Naturen bliver opsplittet og mere sårbar, arterne får vanskeligere ved at formere sig, og der er risiko for, at arter udryddes lokalt. Dette uddybes i analysen af bl.a. elementer, der beskriver tilbagegangen af fugle i landbrugslandet samt et fald i mængden af dødt ved. Den døde træmasse udgør vigtige levesteder for mange skovarter. Til gengæld er der muligheder i, at danskerne holder af naturen og ønsker at bevare den. Det er bl.a. opgjort, at 76% af danskerne er glade for at se på naturen, 70% bruger den til at dyrke motion i, og 46% har andre rekreative glæder i naturen. Hver femte dansker bruger naturen hver dag. Klimaændringer er også en trussel under denne målsætning, fordi klimaforandringerne kan svække en række danske naturtyper. En anden trussel er desuden, at en faldende bestand af bier kan true landbrugets udbytter. I Danmark er der registreret 292 biarter, og i landbruget er bierne med til at bestøve afgrøderne. Der er i alt 29 humlebiarter, her i blandt langtungede humlebier, som er mere effektive end de korttungede, når det kommer til bestøvning af blomster og afgrøder. Der er tilbagegang i både artstal og antal af langtungede humlebiarter, men ikke for korttungede humlebiarter. Invasive arter nævnes også under trusler, eksempelvis kæmpebjørneklo eller amerikansk mink. Klimaforandringer kan ændre økosystemerne, så invasive arter får bedre muligheder for at etablere sig. Rapport 3 - At styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne Målsætningen belyses gennem tre SWOT-analyser for de tre specifikke målsætninger: G. At tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne. H. At fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug. I. At forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd. En helt overordnet illustration med et udvalg af de analyser, der udgør SWOT-analysen for målsætning 3, ser ud som i figuren nedenfor: 9

10 Figur 6: udvalg af elementer i SWOT-analysens rapport 3 Under målsætning G er det bl.a. identificeret som en styrke, at dansk landbrug er et vigtigt erhverv for landdistrikterne. Eksempelvis har landbrugserhvervet i perioden 2007 til 2017 i langt de fleste år leveret positive vækstrater, når man ser på data opgjort som rullende 5-års gennemsnit. Dog er der forholdsvis store udsving fra år til år, indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, fordi det er erhverv, der er meget afhængige af eksterne forhold, eksempelvis vejret, som tørken i 2018 er et nyligt eksempel på. Det er også en styrke, at landbrug, skovbrug og fiskeri er betydningsfulde erhverv i landdistrikterne hvad angår antallet af arbejdspladser. Og landbrugserhvervet og produktionen af fødevarer bidrager til en række andre erhverv, som eksempelvis maskinproduktion, håndværk, rådgivning, handel og transport, som ofte også ligger lokalt. Som svagheder viser analysen, at andelen af unge ejere af landbrugsbedrifter fortsat falder. Andelen af unge bedriftsejere i alderen op til 39 år er faldet fra 23,5% i 1996 til 6,3% i Når det vurderes som en svaghed, er det fordi, der er en forventning om, at de unge er mere tilbøjelige til at indføre nye teknologier, nye arbejdsgange mv. og at der modsætningsvis er en tendens til lidt konservativ tænkning hos den gennemsnitlige ældre bedriftsejer. Af muligheder ses et stigende udbud af bedrifter til overtagelse af unge landbrugere, der ønsker at etablere sig, og nye ejerformer indenfor landbruget kan igangsætte en positiv erhvervsudvikling. En stigning i antallet af økonomisk udfordrede bedrifter vil med stor sandsynlighed føre til et øget antal tvangsauktioner, hvilket igen vil øge udbuddet af landbrugsbedrifter, som derefter vil få priserne til at falde. Denne prismekanisme på markedet for landbrugsbedrifter kan øge mulighederne for, at unge landbrugere kan erhverve sig en bedrift, som de ellers ikke ville have råd til, eller som banken ikke ville låne til. Det ses også som en mulighed, at det eksisterende uddannelsessystem indenfor fødevareerhvervene leverer tilstrækkeligt højtkvalificeret arbejdskraft, hvis man se på den uddannelsesmæssige situation inden for længerevarende akademiske uddannelser, der også har relevans for en række forskellige jobkategorier i og omkring skov- og landbrugserhvervet. SWOT-analysen peger 10

11 på, at Danmark i runde tal optager personer på akademiske jordbrugs- og fødevareuddannelser hvert år. I et relativt lille land er det en betydelig mængde videnstung arbejdskraft, der årligt kanaliseres ind i landbrugssektoren og relaterede erhverv. Det ses som en trussel, at andelen af unge borgere i den erhvervsaktive alder er faldende i landdistrikterne. Når det anføres som en trussel, er det primært, fordi det vil gå ud over landdistriktskommunernes indtægter fra skatteindbetalinger og derved risikere at udhule mulighederne for at levere tilfredsstillende service overfor kommunernes borgere. Denne problematik adresseres også i målsætning H. De underliggende økonomiske forhold er også anført som en trussel for erhvervsudviklingen og generationsskifter. Generationsskifteproblematikken er også behandlet i rapport 1. Landbrugets gæld næves som en trussel, og det fremhæves, at det høje gældsniveau i dansk landbrug har været stigende over en årrække det gælder på tværs af driftsgrene og bedriftsstørrelser, selv om der også er bedrifter, der formår at nedbringe gæld. I en sektor, hvor udsving i priser forekommer jævnligt, og hvor man er meget afhængig af vejr og vind, udgør landbrugets gældsituation en potentiel risiko for erhvervet. Indenfor målsætning H ses bl.a. at de primære erhverv, turisme og industri udgør en styrke for landdistrikterne. Ser man på tværs af brancher og betragter, hvor stor betydning fødevareklyngen har for landdistrikterne, ses det, at fødevareklyngen står for en forholdsvis stor del af beskæftigelsen (over 10%) i de fleste landdistriktskommuner f.eks. store dele af Vestjylland og Nordjylland. Modsat fylder fødevareklyngen mindre i mange bykommuner og i Storkøbenhavn (under 10%). Bioøkonomien fremhæves også som en styrke, fordi bioøkonomi kan bidrage til at reducere det samlede pres på miljøet og klimaet. Samtidig vinder den bioøkonomiske tankegang frem på globalt plan, hvorfor et fokus på og investering i bioøkonomi også kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Bioøkonomien muliggør en decentral småskalaproduktion, der kan stimulere lokal økonomisk udvikling både ved gennem lokal energiproduktion at give bedre forudsætninger for det eksisterende erhvervsliv i landdistrikterne, men også ift. at landdistrikterne kan blive en mere attraktiv beliggenhed for virksomheder, der er storforbrugere af energi. Modsat er det nemlig en svaghed, at arbejdspladser i stigende grad koncentreres i byområderne. Beskæftigelse er afgørende for landdistriktskommunernes udvikling, da beskæftigede borgere betaler skat i kommunen og dermed bidrager til kommunens økonomi, så der kan skabes et godt serviceniveau. Samtidig er det afgørende for bosætningen, at der er adgang til beskæftigelsesmuligheder enten inden for eller i nærheden af kommunen. Beskæftigelsen i landdistrikterne har udviklet sig væsentligt langsommere end i bykommuner og bynære kommuner samt Storkøbenhavn, og der har i de seneste år været en stigende koncentration af beskæftigelsen i de større bykommuner, men det påpeges dog, at pendlingen fra land til by er steget. Dette forklares under muligheder, fordi det beskrives, at Danmark har god fysisk og digital infrastruktur, der er med til at reducere afstanden til landdistrikterne. Den digitale infrastruktur og den fysiske infrastruktur er afgørende forudsætning for, at der kan ske vækst og udvikling i hele Danmark, da denne sikrer, at både personer og varer kan transporteres rundt. Som trussel har analysen identificeret, at landdistrikterne oplever beskeden udvikling i boligpriserne og det er vanskeligt at få adgang til finansiering. Boligmarkedet i landdistrikterne er præget af en mindre efterspørgsel og dermed en større usikkerhed om prisfastsættelsen end i byerne, hvor handlerne er flere og omsætningen større. Samtidig er der et faldende behov for boliger i mange landdistrikter, da mængden der udbydes til salg, er nogenlunde konstant, mens befolkningstallet er faldende. Således er bolig- og ejendomsmarkedet i områderne uden for de store byer præget af et skævt forhold mellem udbud og efterspørgsel, hvilket blandt andet viser sig i høje liggetider og prisnedslag. Målsætning I har identificeret dansk produktion af bæredygtige fødevarer som en styrkeposition. Danske forbrugere efterspørger til en vis grad bæredygtige fødevarer. Dansk landbrug og fødevareindustri 11

12 har da også fokus på bæredygtighed Hvis man som en indikator på bæredygtighed tager klimaeffektivitet, så finder en undersøgelse, at Danmark ligger nummer 1, 2 og 7 i EU, når det drejer sig om klimaeffektiv produktion af henholdsvis mælk, oksekød og svinekød. Alt dette betyder ikke, at der ikke fortsat er et forbedringspotentiale ift. bæredygtigheden af dansk landbrug, men blot at der findes indikatorer på, at dansk landbrug er relativt langt fremme ift. visse typer af animalsk produktion. Der er ikke identificeret nogen væsentlige svagheder. Dog er det en mulighed, at Danmark har et højt niveau af fødevaresikkerhed og har mange kritiske forbrugere, som stiller krav til fødevarer ift. bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed. En undersøgelse fra Gallup foretaget for Landbrug & Fødevarer viser, at en stor andel af forbrugerne tænker på bæredygtighed, når de køber madvarer. Således angiver 56%, at de i nogen eller høj grad tænker over bæredygtighed, når de køber mad. Forbrugerne ønsker produkter, der er produceret med hensyn til bæredygtighed, herunder udbredelsen af økologi dog med det forbehold, at alle økologiske fødevarer ikke nødvendigvis er mere bæredygtige end konventionelle fødevarer. Analysen har identificeret truslerne, at flere danske fødevarevirksomheder har et beskedent udviklingspotentiale, samt landbrugets begrænsede finansieringsmuligheder. Efter finanskrisen har kreditinstitutterne stillet skærpede krav til egenkapitalfinansiering, hvilket har skabt et pres mod den traditionelle finansierings- og ejermodel, samtidig med at bedrifterne er blevet større og mere kapitalkrævende. Eftersom adgang til kapital er en vigtig del af landbrugets økosystem, udgør denne udvikling altså en udfordring for landbrugets tilpasningsdygtighed, såfremt kapitalen var blevet anvendt til at omstille produktionen. 12