Feedbackkultur - en modenhedsmodel
|
|
|
- Christina Lauridsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Feedbackkultur - en modenhedsmodel Modenhedsmodellen for feedbackkultur giver et nuanceret indblik i, hvor moden eller veludviklet feedbackkulturen er i en given organisation. Modellen består af syv forskellige dimensioner og fem niveauer, der sammenholdes for at identificere en feedbackkulturs modenhed. Modenhedsmodellen kan både fungere som et diagnosticerings- og refleksionsredskab. Som redskab til diagnosticering kan modellen bruges til at analysere og vurdere feedbackkulturen i en given organisation identificere potentiale for at udvikle den samlede feedbackkultur i en given organisation etablere en strategi for, hvordan en organisations feedbackkultur kan styrkes. Som redskab til refleksion kan modellen bruges som afsæt for dialog om feedbackkultur og om organisations egne ønsker til udvikling af feedbackkulturen. Modellen er skabt af ph.d. Charlotte Albrechtsen, cand.mag. Anni Pedersen og ph.d. Tine Wirenfeldt Jensen, som tilsammen har mange års erfaring med undervisning i og formidling af god feedbackpraksis og udvikling af materiale til feedbackaktiviteter. Nedenfor gennemgår vi først modellens syv dimensioner én for én og dernæst dens fem niveauer. På feedbackkultur.dk kan du se tre cases, som viser hvordan modellen kan bruges til at forstå og udpege udviklingspotentialer i forhold til feedbackkultur i forskellige organisationer. Modellens dimensioner Modenhedsmodellen for feedbackkultur rummer syv forskellige dimensioner (de horisontale farvede felter), der er er centrale for at forstå og analysere feedbackkulturen i en given organisation. Dimensionerne sætter fokus på både et organisatorisk, praktisk og ledelsesmæssigt niveau. Generel holdning til feedback Dimensionen beskriver hvordan medarbejdere og ledelse overordnet forholder sig til feedback: Opfattes feedback overhovedet som relevant, og hvor mange er henholdsvis positive og skeptiske over for feedback? Den generelle holdning til feedback afspejler, hvor forankret og udbredt feedback er i organisationen, og hvor accepteret det er, at der arbejdes med feedback.
3 Kendskab til feedbackmetoder Hvor udbredt er kendskabet til feedbackmetoder er i organisationen? I organisationer med en umoden feedbackkultur er kendskabet i bedste fald overfladisk, og i en organisation med en udviklet feedbackkultur har alle kendskab til feedbackmetoder og forholder sig reflekteret til dem. Brug af feedbackmetoder Denne dimension omhandler, i hvilket omfang organisationens medarbejdere arbejder bevidst med metoder til feedback, og hvor struktureret dette arbejde er. Jo mere moden feedbackkulturen i en organisation er, jo mere udbredt og struktureret er brugen af metoder. Et kendetegn ved den fuldt udviklede feedbackkultur er, at medarbejderne ikke bare bruger metoder til feedback, men deltager i systematisk udvikling af dem. Initiering af første feedback Hvor tidligt i processen igangsættes de første feedbackaktiviteter? Jo mere udviklet feedbackkulturen i organisationen er, jo tidligere i processen indtænkes og gennemføres feedbackaktiviteterne. Indtænkning af feedback i samlede arbejdsprocesser Hvor godt er feedbackaktiviteterne integreret i organisationens øvrige arbejdsprocesser? Det beskriver denne dimension. På laveste trin er der ikke nogen integration, og på højeste trin indgår feedbackaktiviteter i alle arbejdsprocesser. Accept af ressourceforbrug på feedbackaktivitet Denne dimension beskriver, hvor accepteret det er at bruge ressourcer på feedbackaktiviteter i organisationen. Accepten (eller manglen på samme) kan stamme fra både kolleger og ledelsen. Ressourcer kan være fx egen og andres arbejdstid, midler, kurser o.a. Jo mere udviklet feedbackkulturen er, jo mere accepteret er det at bruge ressourcer på feedbackaktiviteter. I organisationer med en fuldt udviklet feedbackkultur er ressourcer til feedbackaktiviteter en fast del af budgettet. Ledelsesmæssigt fokus på at styrke feedbackkultur Dimensionen beskriver det ledelsesmæssige fokus på at understøtte og styrke feedbackkulturen i organisationen. Dette fokus viser sig blandt andet ved, at der er ledelsesmæssig opbakning til at afsætte ressourcer til feedback, og ved at det fra ledelsens side klart kommunikeres, at der er en forventning om brug af feedback i organisationen. Jo mere udviklet feedbackkulturen er, jo højere er den ledelsesmæssige forventning til at feedback indtænkes i alle arbejdsprocesser. I den mest modne feedbackkultur er feedback indskrevet i organisationens strategiske grundlag.
4 Modellens niveauer Modenhedsmodellen for feedbackkultur består af fem niveauer (de vertikale bokse). Niveauerne relaterer sig til de forskellige dimensioner, som er beskrevet ovenfor. En organisation placerer sig sjældent entydigt i ét niveau, men kan være på ét niveau inden for én dimension og på et andet niveau inden for en anden dimension. Det fremgår også af de tre cases, som optræder sidst i dokumentet. Ofte vil der dog tegne sig et generelt, samlet billede. Intet fokus på feedback På første stadie er der inten fokus på feedback, hverken fra medarbejdere eller ledelsens side. En organisation på dette stadie har intet kendskab til feedbackmetoder og ingen interesse i at bruge metoderne. Det potentiale, der ligger i feedback, vil ikke være synligt for organisationen. Der vil derfor ikke være kendskab til feedbackmetoder blandt medarbejderne eller ledelsen, og der vil heller ikke være ledelsesmæssig opbakning til at bruge dem. Dette niveau adskiller sig fra de andre ved, at en organisation på dette niveau ikke også samtidig kan være placeret på andre niveauer. Begyndende interesse for feedback Pa andet stadie er der en spirende interesse for feedback. Det viser sig ved, at enkelte medarbejdere begynder at anvende feedback sporadisk - typisk sent i arbejdsprocessen. Medarbejderne opsøger evt. feedbackmetoder tentativt. Det vil ofte være personer med erfaring med at anvende feedback fra en anden stilling eller i kraft af deres arbejdsområde. De fleste medarbejdere vil have enten neutrale eller negative holdninger til feedback, der af nogen vil opfattes som spild af tid. Medarbejdere, der efterspørger feedback fra kollegaer eller ledelsen, vil paradoksalt nok af nogle opleves som mindre gode til at løse deres arbejdsopgaver, fordi deres feedbackønske opfattes som et udtryk for usikkerhed eller uselvstændighed. Der er hverken nogen forventning om eller opbakning til feedbackaktiviteter fra ledelseslaget. Begyndende forståelse for feedback På tredje stadie er den positive holdning til feedback vokset. Andelen af personer i organisationen, der er positive over for feedback, er omtrent lige stor som andelen af personer med en neutral eller negativ holdning til emnet. Der bliver inkorporeret nogle metoder til feedback, som dog bliver brugt uden nævneværdig systematik. Visse feedbackaktiviteter møder ledelsesmæssig opbakning, men der er risiko for, at denne opbakning ikke bliver synliggjort for organisationen som helhed. Brugen af feedback hviler meget på enkelte medarbejdere, der kan gå forrest i forhold til at udvikle organisationens feedbackkultur. Det gør samtidig feedbackkulturen sårbar på dette stadie: Hvis de medarbejdere, som er engagerede i feedback, forsvinder, risikerer
5 organisationen ikke at bevæge sig videre fra dette stadig eller endda at vende tilbage til et tidligere stadie. Engagement i feedback På fjerde stadie er der et flertal af personer, der er positivt stemte overfor feedback i organisationen. De fleste har kendskab til feedbackmetoder, og feedback anvendes rutinemæssigt og systematisk i forbindelse med mange arbejdsprocesser. Der er fra ledelsens side opbakning til de fleste feedbackaktiviteter, men på dette stadie arbejdes der endnu ikke strategisk med feedback i forhold til organisationen som helhed. Der er en risiko for, at feedbackkulturen ikke udvikler sig yderligere, hvis der ikke tilføres kompetencer til fortsat udvikling af feedback og feedbackmetoder (i form af medarbejdere, undervisning o.a.) Tilføres den nødvendige viden ikke, er der risiko for at feedbackaktiviteter bliver brugt i sammenhænge, hvor det giver for ringe udbytte, både læringsmæssigt og økonomisk. Feedback integreret i organisationens arbejdsprocesser På femte og sidste stadie er feedbackkulturen i organisationen fuldt udviklet. Feedback er en helt fast del af organisationens kultur og identitet, og alle ser værdien af feedback. Der arbejdes proaktivt og langsigtet med feedbackpraksisser, og det er et arbejde, som ledelsen ikke bare bakker fuldt op om, men også forventer. På dette stadie er der risiko for, at personer i organisationen holder op med at orientere sig i den fortsatte udvikling inden for feedback, fordi de opfatter sig selv og egne praksisser som de øverste eksperter. Men uden fortsat inspiration til og kritisk refleksion over egen praksis er der risiko for, at organisationen ikke fortsat får det fulde udbytte af feedback samt at nye medarbejdere ikke integreres optimalt i feedbackkulturen. Albrechtsen, Charlotte; Pedersen, Anni & Jensen, Tine Wirenfeldt
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Gymnasiernes arbejde med formativ feedback
www.eva.dk Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Hvad bygger oplægget på? En undersøgelse af: Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Fokus Organisatoriske,
Samtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Anerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Kompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Københavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.
Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret
Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Lidt om mig. Sådan når I ud med budskabet. Dansk Center for Organdonation Hotel Signatur / Januar 2014 Anne Bove-Nielsen
Sådan når I ud med budskabet Dansk Center for Organdonation Hotel Signatur / Januar 2014 Anne Bove-Nielsen Lidt om mig 10+ år Ledelse og kommunikation: Ejer, ABOVECommunications (2009- ). Kommunikationsdirektør
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen ([email protected]) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Vilkårsundersøgelse 2019
Vilkårsundersøgelse 2019 Samlet analyse 0 5 års området BUPL har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en vilkårsundersøgelse blandt pædagoger på dagtilbudsområdet. I Halsnæs Kommune har
Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler
People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder
kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld
kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder
kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Vejledning til MUS-skemaet
Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under
Skatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER
BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,
Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007
KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de
Indholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Ledelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland
Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland v. Per Bo Nørgaard Andersen Kontorchef Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Antal anmeldelser om vold Det samlede
Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.
PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Udvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Hvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
gladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Det Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Pixiguide til udarbejdelse af konsekvensvurdering
28. januar 2013 Pixiguide til udarbejdelse af konsekvensvurdering for privatlivsbeskyttelsen Konsekvensvurderingen er en proces, der består af 6 trin, som illustreres nedenfor: 2. Konsekvensvurdering for
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
