SUNDHEDSUDVALGET I ODENSE KOMMUNE INTRODUKTIONSMATERIALE

Transkript

1 SUNDHEDSUDVALGET I ODENSE KOMMUNE INTRODUKTIONSMATERIALE 1

2 VELKOMMEN TIL SUNDHEDSUDVALGET Kære medlem af Sundhedsudvalget, I Odense Kommune arbejder vi med sundhed på tværs af forvaltningerne. Sundhed handler ikke blot om fravær af sygdom. Det handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, så den enkelte kan udfolde sine ønsker for det gode liv. Arbejdet med sundhed går på tværs velfærdsområderne, idet sundhed er en forudsætning for at den enkelte kan udfolde sine ønsker for et godt liv. Vi står også overfor flere udfordringer på sundhedsområdet. Det stiller store krav til, hvordan vi udvikler sundhedsområdet i Odense Kommune og til vores samarbejde med de øvrige aktører på sundhedsområdet. I 2016 blev Sundhedsudvalget etableret for at styrke organiseringen af sundhedsområdet og for at sætte øget fokus på, hvordan vi som kommune udvikler sundhedsområdet. Sundhedsudvalget er et 17, stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget om udviklingen af det samlede sundhedsområde i Odense Kommune. I Odense bliver den overordnede sundhedsopgave styret via en strategisk operationel plan. Det er Sundhedsudvalgets opgave at udarbejde forslaget til den strategisk operationelle plan, der årligt skal vedtages i byrådet. Sundhedsudvalget formulerer og arbejder løbende med de politiske fokusområder i den strategiske operationelle plan. Sundhedsudvalget har også til opgave at rådgive byrådet om indgåelse af den kommende Sundhedsaftale med regionen. I dette introduktionsmateriale finder du en kort beskrivelse af opgaverne i Sundhedsudvalget og den gældende strategisk operationelle plan for sundhedsområdet. Du får også et indblik i økonomien og organiseringen af sundhedsområdet i Odense Kommune. Intentionen er, at du kan bruge dette introduktionsmateriale samt det materiale, der ligger på byrådssitet under Sundhedsudvalget, som et opslagsværk. Formålet er at give dig og de øvrige medlemmer af Sundhedsudvalget en introduktion til sundhedsområdet og et fælles udgangspunkt for det politiske arbejde, I står overfor. Sundhedsudvalget holder sit første møde d. 25. januar 2018 kl Der er planlagt i alt 7 møder i Sundhedsudvalget i Du er til hver en tid velkommen til at kontakte mig og sundhedschefen, Charlotte Scheppan både hvad angår dette introduktionsmateriale, men også fremadrettet i forhold til eventuelle spørgsmål du måtte have. Vores kontaktoplysninger finder du på sidste side i dette introduktionsmateriale. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet. Med venlig hilsen Gitte Østergaard, Koordinerende og ordførende direktør for Sundhedsområdet 2

3 INDHOLD 1. SUNDHEDSUDVALGETS OVERORDNEDE OPGAVER STRATEGISK RAMME FOR SUNDHEDSOMRÅDET I ODENSE Sundhedspolitikken Sundhedsaftalen UDFORDNINGERNE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på landsplan Den fælleskommunale sundhedspolitiske vision i Region Syddanmark DEN STRATEGISK OPERATIONELLE PLAN FOR SUNDHEDSOMRÅDET De politiske fokusområder Indsatser operationalisering af de politiske fokusområder ØKONOMI PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SUNDHEDSOMRÅDETS MATRIX-ORGANISERING KONTAKTOPLYSNINGER

4 1. SUNDHEDSUDVALGETS OVERORDNEDE OPGAVER 4

5 1. SUNDHEDSUDVALGETS OVERORDNEDE OPGAVER Sundhedshedudvalget blev nedsat som et rådgivende udvalg til Økonomiudvalget i april Udvalget er nedsat i henhold til Styrelseslovens 17, stk. 4. Sundhedsudvalget sammensættes af rådmændene for Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelsesog Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget samt fire øvrige byrådsmedlemmer. Det ene af disse fire øvrige byrådsmedlemmer skal være medlem af By- og Kulturudvalget. Udvalget har til opgave at rådgive Økonomiudvalget om status på og behov for udvikling af den samlede sundhedsopgave i Odense Kommune. Det vil sige opgaveløsning inden for forebyggelse, genoptræning, rehabilitering, omsorg og pleje, som går på tværs af de stående udvalgs ressortområder og de sundhedsopgaver, der løses inden for hver af de stående udvalgs områder. Udvalget kan således efter behov rådgive de stående udvalg. Den overordnede sundhedsopgave styres via en strategisk operationel plan (SOP), der hvert år vedtages i byrådet. Konkret udarbejder Sundhedsudvalget forslag til denne plan og heri forslag til byrådet om konkrete politiske fokusområder, ligesom udvalget løbende arbejder med planens politiske fokusområder (dette er nærmere beskrevet på side 11). Sundhedsudvalget har i sammenhæng med arbejdet med den strategisk operationelle plan og byrådets 8 Odensemål til opgave at formulere effektmål for sundhedsområdet. Sundhedsudvalget rådgiver om indgåelse af den kommende Sundhedsaftale med regionen. Sundhedsudvalget udmønter på vegne af Økonomiudvalget de tværgående sundhedspuljer, forebyggelsespuljen og økonomiaftalemidlerne. 5

6 2. STRATEGISK RAMME FOR SUNDHEDSOMRÅDET I ODENSE 6

7 2. STRATEGISK RAMME FOR SUNDHEDSOMRÅDET I ODENSE 2.1 Sundhedspolitikken Sundhedspolitikken Sund Sammen er en af Odense Kommunes tværgående politikker. Den udspringer af Vision Odense og forpligter dermed på tværs af alle politiske udvalg på alle forvaltningsområder. Sundhedspolitikken beskriver vision, mål og værdier for arbejdet med sundhedsområdet i Odense Kommune, og den danner rammen for Sundhedsudvalgets arbejde med strategisk operationelle planer. Sundhedspolitikkens vision er, at: Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Målene i sundhedspolitikken er, at: arbejdsstyrken skal være sundere den mentale sundhed skal styrkes større lighed i sundhed en styrket indsats i forhold til kronisk sygdom byens rum skal fremme det sunde valg det nemme valg er det sunde valg. 2.2 Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis, jf. Sundhedsloven 205. Aftalen skal sikre sammenhæng i patient- og borgerforløb, der går på tværs af sektorer, og den dækker et bredt og komplekst felt - fra det helt overordnede og fremadrettede til det helt konkrete her og nu. Ifølge sundhedsloven skal Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i Region Syddanmark indgå sundhedsaftalen om deres samarbejde på sundhedsområdet. Sundhedsaftalen skal revideres én gang i hver valgperiode, og godkendes af Sundhedsstyrelsen. Den kommende Sundhedsaftale skal godkendes i byrådet senest i juni 2019 og efterfølgende godkendes af Sundhedsstyrelsen. Arbejdet med at forberede den kommende Sundhedsaftale starter for alvor op i foråret Sundhedsudvalget rådgiver byrådet om indgåelse af den kommende Sundhedsaftale og vil derfor være involveret i det forberedende arbejde. Der er etableret en tværsektoriel organisering for at understøtte en effektiv implementering af Sundhedsaftalen på tværs af sektorer. Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) er politisk styrende for arbejdet med Sundhedsaftalen. SKU er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark (kommunekontaktrådet) og almen praksis i regionen (PLO Syddanmark). Sundhedsaftalen kan du finde på byrådssitet under Sundhedsudvalget. 7

8 3. UDFORDNINGERNE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 8

9 3. UDFORDRINGERNE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer i de kommende år. Der kommer langt flere ældre borgere, flere borgere med kronisk sygdom og flere borgere med mere end én sygdom. I løbet af de næste 10 år vil antallet af borgere over 75 år stige med 40% i Odense Kommune. Sundheds- og Ældreministeriet forventer, at antallet af borgere med kronisk sygdom på landsplan stiger med 60% fra 2013 til Flere og flere borgere døjer med udfordringer ift. den mental sundhed.mere end halvdelen af alle langtidssygemeldinger skyldes mentale helbredsproblemer. Hvert femte barn mellem 11 og 15 år har 3 eller flere tegn på mistrivsel i det daglige liv. Udviklingen vil betyde et massivt udgiftspres på sundhedsvæsenet og dermed også Odense Kommune. Dette viser behov for udvikling af opgaveløsning indenfor en række områder, hvilket blev beskrevet da Sundhedsudvalget blev nedsat i april Der behov for professionel sundhedsfremme og forebyggelse. Der er brug for et øget fokus på langsigtet sundhedsfremme og forebyggelse for at mindske ulighed i sundhed særligt i forhold til børn og unge. Der er behov for større specialicering og øget kapacitet på det kommunale sundhedsområde, da kommunerne overtager flere og flere opgaver fra regionen. Det nye OUH vil f.eks. have langt færre sengepladser end det nuværende sygehus. De alment praktiserende læger er en vigtig samarbejdspartner i opbygningen af det nære sundhedsvæsen, og der er behov for øget samarbejde. Der er behov for at styrke indsatserne for langtidssygemeldte, ledige og andre udsatte borgergrupper. Dette er særligt centralt i forhold til at sikre balance i den samlede kommunale økonomi. Udfordringerne stiller krav om innovation og omstilling af indsatser. Udfordringerne stiller også krav om styrket kommunal interessevaretagelse i forhold til regionen og i forhold til det nationale niveau med henblik på den videre udvikling af det samlede sundhedsvæsen Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på landsplan Der blev i januar 2016 nedsat et udvalg, der skulle komme med forslag, som kunne indgå i en plan for at udbygge det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og samtidig være neutrale i forhold til de offentlige finanser. Udvalget bestod af Danske Regioner, KL og staten. Afrapporteringen fra udvalget kom i juni 2017 og består af 20 anbefalinger. Udvalgets vision for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025 er: Sundhedsvæsenet understøtter patienten i at mestre egen sygdom i patientens nære miljø, gennem høj, ensartet kvalitet og samarbejde, så patienten kan leve et liv med højest mulig livskvalitet. Udvalget har valgt at fokusere på tre målgrupper, som ofte har tværsektorielle forløb: Den ældre medicinske patient Patienter med kroniske sygdomme Mennesker med psykiske lidelser (herunder mennesker med samtidigt misbrug) Målsætningerne for målgrupperne er, at forebyggende indsatser, behandling, pleje og rehabilitering i 2025 sker i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Du kan orientere dig nærmere i udvalgets anbefalinger omkring det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på byrådssitet under Sundhedsudvalget. 9

10 3.2. Den fælleskommunale sundhedspolitiske vision i Region Syddanmark Som indspil til arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har kommunerne i region Syddanmark (kommunekontaktrådet - KKR) i fællesskab formet en vision: De syddanske borgere har i 2025 opnået en forbedret sundhedstilstand ved i langt højere grad at få ansvar for egen sundhed i samspil med et borgernært sundhedsvæsen, der understøtter borgerens aktive rolle og sundhed. Du kan orientere dig nærmere i visionen og nærmere beskrivelse af målsætningerne på byrådssitet under Sundhedsudvalget. 10

11 4. DEN STRATEGISK OPERATIONELLE PLAN FOR SUNDHEDSOMRÅDET 11

12 4. DEN STRATEGISK OPERATIONELLE PLAN FOR SUNDHEDSOMRÅDET Byrådet vedtog den første strategisk operationelle plan for sundhedsområdet i september Sundhedsudvalget arbejder videre med planens politiske fokusområder, og formulerer samtidig den kommende strategisk operationelle plan for sundhedsområdet der skal vedtages i byrådet i juni Den strategisk operationelle plan består af 4 elementer. 1. Den overordnede politiske strategiske ramme bestående af Sundhedspolitikken Sund Sammen og Sundhedsaftalen Herunder arbejder Sundhedsudvalget med nogle konkrete politiske fokusområder. I den gældende SOP er de politiske fokusområder mental sundhed og ulighed i sundhed samt tidlig indsats som metodisk tilgang. 3. I arbejdet med de politiske fokusområder har Sundhedsudvalget udpeget en række målgrupper og konkrete indsatser. 4. Der følges løbende op på effekt og aktivitet i indsatserne under den strategisk operationelle plan De politiske fokusområder Mental sundhed I den nuværende SOP er mental sundhed et særligt politisk fokusområde, da mental sundhed er en vigtig sundhedsfaktor for alle aldergrupper. Stadig flere borgere får mentale sundhedsudfordringer som stress, angst og depression. Sundhedspolitikken understreger, at psykiske lidelser og stress er de hyppigste årsager til, at borgere forlader arbejdsmarkedet og får tilkendt en førtidspension. Stress er endvidere årsag til et stort antal sygemeldinger i både den offentlige og private sektor. Problemer med mental sundhed er en væsentlig årsag til, at mange børn ikke trives i skolen og får problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dårlig trivsel i barndommen kan på lang sigt føre til psykiske lidelser. Ulighed i sundhed I den nuværende SOP er ulighed i sundhed et særligt politisk fokusområde idet Sundhedspolitikken understreger, at ulighed i sundhed er tæt forbundet med social ulighed og tager afsæt i både arvelige forhold, livsstil og levevilkår. Der er en tydelig tendens til, at borgere med ingen eller kortere uddannelse har en væsentlig ringere sundhedstilstand end borgere med en længere uddannelse. Andre forhold, som også påvirker sundhedstilstanden, er bl.a. langvarig arbejdsløshed, social udsathed og sundhedsadfærd. Borgere med en dårlig sundhedstilstand får oftere alvorlige livsstilssygdomme og lever kortere. Tidlig indsats som metodisk tilgang I den nuværende SOP arbejdes der med tidlig indsats, så der sættes ind så tidligt som muligt. Tidlig indsats er et centralt begreb for både sundhedsfremme og forebyggelse. En tidlig forebyggende indsats kan igangsættes på forskellige tidspunkter i borgerens liv. Nogle indsatser bliver sat i værk for at forebygge, at sygdom opstår. Andre indsatser sættes i værk for at undgå tilbagefald, udvikling eller forværring af en sygdom. 12

13 4.2. Indsatser operationalisering af de politiske fokusområder Indsatser Sundhedsudvalget har igangsat en række indsatser i relation til de politiske fokusområder. Disse indsatser retter sig mod målgrupper, hvor udfordringerne er særligt alvorlige, og hvor en indsats formodes at have en effekt i forhold til at reducere ulighed i sundhed og/eller forbedre borgernes mentale sundhed med tidlig indsats som metodisk tilgang. Målgrupperne er: Borgere med kronisk sygdom eller med symptomer på kronisk sygdom. Unge med eksperimenterende forbrug af illegale rusmidler. Voksne med ingen eller kort uddannelse, der har et selverkendt problematisk forbrug af alkohol, og som ønsker at ændre livsstil ved at reducere deres forbrug. Unge i psykisk mistrivsel. Borgere, der ryger, og børn og unge, der er i risiko for at begynde at ryge. Der er blandt andet igangsat følgende indsatser på Sundhedsudvalgets initiativ: Implementering af Vision Røgfrit Odense herunder med en røgfri generation i Et ikke-medicinsk psykologtilbud til unge i psykisk mistrivsel. En forebyggende indsats målrettet alle forældre og elever i 9. klasse med henblik på at forebygge, at unge i Odense bruger illegale rusmidler. En tidlig rådgivningsindsats på psykiatrisk afdeling for unge, som modtager behandling i psykiatrien og samtidig har et misbrug af rusmidler. En opsøgende og fremskudt alkoholindsats tilgængelig i arenaer, hvor borgere med kort eller ingen uddannelse har deres gang. I først omgang koblet på sundhedsdelen af arbejdet med områdefornyelsen i Bolbro. 13

14 5. ØKONOMI PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 14

15 5. ØKONOMI PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Som Sundhedspolitikken understreger det, er sundhed er en del af alle de kerneydelser vi leverer i Odense Kommune, og dette gør det delvist svært at opgøre økonomien på sundhedsområdet samlet set. Økonomien for den del af sundhedsområdet, der ligger under Økonomiudvalgets område er opgjort nedenfor. Sundhedsudvalget udmønter sundhedspuljer på vegne af Økonomiudvalget, den øvrige økonomi på sundhedsområdet under Økonomiudvalget kan Sundhedsudvalget rådgive omkring Økonomi på Sundhedsområdet under Økonomiudvalget priser kr. Budget 2017 Budget 2018 Styringsområde Service Sundhedspuljerne Sundt Børneliv Sammen Sundhedsudvalg* Styringsområde Overførsler mv. Kommunal (med)finansiering *midler er fordelt over 4 år, dvs. at ubrugte midler fra 2017 overføres til Sundhedsudvalget udmønter på vegne af Økonomiudvalget de to sundhedspuljer: Forebyggelsespuljen og Økonomiaftale-2014 midlerne. Disse to puljer finansierer en række indsatser under de politiske fokusområder i den strategisk operationelle plan samt en række driftsindsatser og projekter på det tværgående sundhedsområde. Budgettet for disse sundhedspuljer er i 2018 på 16,5 mio. kr., hertil skal lægges en forventet overførsel på 4,2 mio. kr. fra budget For 2018 er budgettet, inklusive de overførte midler, stort set disponeret, idet Sundhedsudvalget har givet et forslag til fordelingen af sundhedspuljernes midler i budgetbidraget for 2018, der inkluderer forventede overførte midler og i efteråret 2017 udmøntet midler på vegne af Økonomiudvalget til en række indsatser der rækker ind i 2018 i henhold til den strategisk operationelle plan. Budgettet Sundt Børneliv sammen er målrettet sundhedsfremme for udsatte børn, med det formål at forbedre sundhedstilstanden gennem forebyggelse. På baggrund heraf besluttede Børn- og Ungeudvalget at anvende midlerne til en styrket indsats for 2-6 årige med henblik på at sikre tidligere opsporing og tidlig indsats. Dette indgår i et samlet program i Børn- og Ungeforvaltningen kaldet sundt børneliv sammen. Der blev i 2016 af byrådet afsat 1 mio. kr. over 4 år til understøttelse af Sundhedsudvalget. Således forventes der ved årets afslutning at være omkring kr. til overførsel til budget 2018 til understøttelse af Sundhedsudvalget i 2018 og Budgettet for kommunal(med)finansiering dækker over aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, dvs. når kommunen betaler regionen for borgernes lægebesøg og indlæggelser. Kommunerne kompenseres for udgifterne til kommunal medfinansiering via bloktilskuddet og således indgår budgettet ikke i servicerammen. 15

16 6. SUNDHEDSOMRÅDETS MATRIX- ORGANISERING 16

17 6. SUNDHEDSOMRÅDETS MATRIXORGANISERING Odense kommune har en særlig organisering af sundhedsområdet, for at sikre fokus på sundhed på tværs af kommunen. Således er den samlede sundhedsopgave i Odense Kommune organiseret på tværs af forvaltningerne i en matrixorgansation. Sundhedsudvalget har det politiske ansvaret for at rådgive Økonomiudvalget om den samlede sundhedsopgave. Administrativt ligger ansvaret hos den rådgivende og koordinerende direktør, der er den til enhver tid siddende direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen. Chefgruppe for Sundhed har det løbende ansvar for at koordinere den strategiske dagsorden. Chefgruppen består af den rådgivende og koordinerende direktør, en niveau 2 chef fra hver forvaltning samt sundhedschefen. Der er tre tværgående ledergrupper, der refererer til Chefgruppen for Sundhed. Hver ledergruppe har ansvar for en specifik delstrategi på sundhedsområdet. Der er ledergrupper for: Sundhedsfremme og forebyggelse Rehabilitering og habilitering Sammenhængende patientforløb Hver ledergruppe består af én niveau 2 chef fra Chefgruppen for Sundhed, niveau 3 ledere fra hver forvaltning og konsulenter. 17

18 Sundhedssekretariatet er en tværgående enhed, der fungerer som en koncernstab. Sekretariatet ledes af Odense Kommunes sundhedschef. Sekretariatet betjener alle forvaltningerne, Chefgruppen for Sundhed, Sundhedsudvalget og direktørgruppen. Sundhedssekretariatet er forankret i Borgmesterforvaltningen, men fysisk placeret sammen med Ældre- og Handicapforvaltningen hvor det i det daglige arbejde referer til den rådgivende og koordinerende direktør for sundhedsområdet. Medlemmer af Chefgruppen for Sundhed Gitte Østergaard Koordinerende og ordførende direktør for sundhedsområdet og adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen Charlotte Scheppan Sundhedschef Borgmesterforvaltningen Sonja Serup Hansen Sundheds- og forebyggelseschef Børn- og Ungeforvaltningen Jan Lindegaard Sundheds- og forebyggelseschef Ældre- og Handicapforvaltningen 18

19 Susanne Kvolsgaard Koncernchef Jobrehabilitering Beskræftigelses- og Socialforvaltningen Martin Petersen Afdelingschef Fritid og Kultur By- og Kulturforvaltningen Sarah Gaarde Stabschef Økonomi og Effekt Borgmesterforvaltningen 19

20 7. KONTAKTOPLYSNINGER 20

21 7. KONTAKTOPLYSNINGER Gitte Østergaard Koordinerende og ordførende direktør for sundhedsområdet og adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen Tlf Charlotte Scheppan Sundhedschef Borgmesterforvaltningen Tlf