HARBIN HERE WE COME! SKOLEN DANMARK-KINA NR. 93 VINTER 2010

Transkript

1 3 2 *%"<("4!+*("?5".('5$:5*."5"$!D5.<('6" 3 4*5!65"!7+*("'89:!#;:5."+!('<6!&"!=6'>&'<?!"#$"%&"$'()*+$*&",-,./ B;("$.>&'<2* 01) HARBIN HERE WE COME! SKOLEN

2 4 HARBIN HERE WE COME! HARBIN Byen ligger i det nordøstlige Kina, i Heilongjiang-provinsen, en del af Manchuriet. Den har mellem tre og fire millioner indbyggere. Harbin er ikke nogen gammel storby. Den opstod omkring anlæggelsen af Den transsibiriske jernbane fra 1898 og frem, i høj grad domineret af russere. Det ses også af husene, dels klassiske (men altså ret unge) bygninger, dels tusindvis af russisk inspirerede højhuse, som skød til vejrs fra efter 2. Verdenskrig og op til i dag, hvor der for alvor skulle og skal bruges boliger til den hastigt voksende befolkning. I sin oprindelse er den således industriby og jernbaneknudepunkt. Herfra går den transsibiriske videre til Beijing. Da kejserriget smuldrede, blev den russiske og senere japanske indflydelse i Manchuriet massiv. Japanerne brugte således i høj grad Harbin som centrum for en stor del af deres rustningsindustri op til og under krigen. I dag er Harbin stadig industriby, men har også voksende betydning som administrativt centrum for Heilongjiang-provinsen. Her bor op mod 40 millioner mennesker. (Heilongjiang er i øvrigt det kinesiske navn for den grænseflod, som i vore atlas benævnes ved dens russiske navn, Amur.) FG JG JJ K L HI OFJJO P I N G G G MM Q G F FG

3 R F HARBIN G SJ HERE WE COME! 5 BRIDGET OG EMILY BAO LA TUVWXYWWZXX[\Z]^

4 6 HARBIN HERE WE COME! UDDRAG AF STILE FRA 9.A Mødet med kineserne var meget underligt. Pludselig blev vi peget mod en kineser, og nærmest mundlam af spænding blev jeg fulgt af min kineser til familiens ene bil. Turen i bilen føltes meget lang, og vi spurgte hinanden om nogle grundlæggende spørgsmål. Min kineser var okay til engelsk, men ligesom læreren talte han meget i fraser, og hvis du bare omformulerede en af hans sætninger, ville han ikke forstå den. Gustav Jeg fik smidt min taske i familiens lille lejlighed, og kort efter var vi i bilen på vej mod en af byens russiskprægede veje. Vi blev sat af ved en kirke, som jeg selvfølgelig skulle se, da jeg havde svaret ja til, om jeg troede på Gud. Gustav Alt i alt var det en unik, fantastisk og helt vildt spændende oplevelse at tage til Kina. Specielt fordi det var så anderledes end det, vi kender herhjemmefra. Jeg har altid elsket at rejse til andre lande og opleve forskellige kulturer, men jeg vil gladeligt indrømme, at Kinaturen hører til de absolut bedste. For selvfølgelig havde jeg en ide om, hvordan Kina så ud, men jeg har aldrig rigtig kunnet danne mig et ordentligt billede af, hvordan der egentlig var, ikke engang selvom vi havde haft så meget om det i klassen. Amalie Næste morgen blev vi hentet af vores familie. Drengen i min familie kunne godt klare sig på engelsk, men han var ikke fantastisk. Hans haltende engelsk gjorde ikke så meget, for han var meget åben, høflig og udadvendt. Han kunne godt lide at spille bordtennis og fodbold. Desværre holdt han med Manchester United, som jo er mine rivaler. Sigurd En ting, jeg lagde mærke til i Harbin, var de ældre mennesker. Der var liv i gaderne for dem. Jeg så blandt andet en legeplads til ældre mennesker, hvor de kunne hænge ud og lave øvelser. De har mange muligheder for at lave noget. De kan mødes i parker, dyrke taiji sammen eller lave øvelser på legepladserne. De er meget mere aktive end ældre mennesker i Danmark. Sigurd Den dag var så god. Min kineser viste mig nærmest alt i Harbin. Aldrig har jeg været så nervøs for at noget skulle gå så dårligt, og så var det bare fantastisk. Jeg frygtede, at jeg intet havde at snakke med hende om. Men der var så meget! Så mange spørgsmål fra hendes side og fra min. Hun viste mig, hvilke butikker hun gik i med sine veninder, hvilken mad hun spiste, hvad hun brugte sin fritid på. Alt var så anderledes, at det næsten ikke var til at forstå. Min kineser var rimelig god til engelsk, moderen kunne lidt, og faren kunne intet. Mig om min kineser var nede i byen helt til sen aften. Vi gik bare langs en gade, og jeg glemte alt, der var derhjemme, og følte mig som et nyt menneske med en ny, god ven fra Kina. Rosa N. Men man kunne tydeligt se, at Kina ikke længere bare var et fattigt land, der producerede en masse billige varer til Vesten. Der var en langt større middelklasse, end jeg egentlig havde regnet med. Hvilket betyder, at Vesten snart skal finde sig et nyt sted at få produceret sine varer. Da Kina stille og roligt bliver rigere og rigere, og dermed skal fabrikkerne give arbejderne mere i løn, hvis fabrikkerne vil holde på dem. Og det gør jo priserne på varerne dyrere. Thomas H. At stå op hver morgen kl. 5.30, tage i en gammeldags skole med dobbelt så store klasser som de danske, for her at lære, at der er svar på alle spørgsmål, er ikke min ønsketilværelse. Særligt ikke når denne skole først slutter langt ud på aftenen. Når han så kom hjem, stod den på lektier, til han skulle i seng. Intet under, at selvmordsraterne blandt studerende er så høj i Kina. At opleve hele denne tro på, at vejen frem i verdenen går gennem hårdt arbejde har været en kæmpe kulturel oplevelse. Selvfølgelig er man nødt til nogle gange at give den max gas i skolen, men i det store og hele er mit liv ret afslappet. Jeg kan dyrke alle de fritidsinteresser, jeg har lyst til, og oven i købet få ros for at være kreativ og aktiv. Ikke aktiv i den kinesiske forstand, men på den danske måde. Vi bliver opfordret til at tage initiativ, til nye innovative tiltage, til at få de svageste med i vennekredsen og skolearbejdet og mange andre danske ting. Det er denne kreativitet og innovationsevne, som gør, at vi stadig er foran Kina økonomisk. Man fornemmer ligefrem trangen til at blive rigere i kineserne, hvis du spørger dem, hvad de tror på, svarer de: sig selv, og penge! Simon G.

5 HARBIN HERE WE COME! 7 Efter det tog vi hen og spiste sammen med faderen på en restaurant. Jeg havde lidt svært ved at spise maden. For det første smagte det ikke særlig godt, og for det andet så spiser jeg ikke meget mad til frokost. Så da jeg stoppede med at spise langt før alle de andre og sagde, at jeg var mæt, begyndte forældrene at diskutere på kinesisk, og til sidste spurgte Yuzhu, om jeg ville på KFC og have en burger. Selvom jeg ikke var vild med maden, så var jeg også virkelig mæt og ville ikke engang kunne spise en burger. Så jeg måtte forsøge at forklare for dem, at jeg godt kunne lide maden (selvom jeg ikke kunne), men at jeg bare ikke var sulten. De troede vist ikke rigtig på mig, for til aftensmad tog de mig med ud på en russisk restaurant, hvor jeg spiste spaghetti med kødsovs med kniv og gaffel. Sofie Hver gang jeg rejser til et nyt land, bliver jeg mindet om, hvor lille et land Danmark er, og Kina er jo et enormt stort land. Jeg har rejst meget i Europa, og i sommer var jeg i USA. Jeg synes, at USA er meget anderledes end Danmark. Men det er ingenting i forhold til Kina. I Kina er stort set alt anderledes end i Danmark: maden, tøjet, at gå på toilet, og selv menneskene er anderledes. Eller selvfølgelig er alle mennesker forskellige, men jeg må indrømme, at jeg følte mig, som om jeg var tre år ældre end min kinesiske pige. Både på tøjet, hendes værelses indretning, men det var måske også det, at jeg kunne en del mere engelsk end hende, der fik mig til at føle det, jeg ved det ikke rigtigt. Sofie Kina er et land fuld af muligheder for de hårdtarbejdende, men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Simon G. Ud over slik var hun helt vild med Svampebob, Britney Spears og det meste af det musik, vi kender fra USA s hitlister. Rosa Hun havde aldrig været uden for Kina og var enormt fascineret af at høre om Danmarks kultur og ritualer, og vi havde faktisk nogle ret indholdsrige samtaler. Det var en speciel oplevelse for hende at røre ved mit hår, og hun var i ekstase over at have fået muligheden for at mærke en skandinavisk piges hår. Tænk at føle sådan. Så anderledes. Julia Jeg kom til at tænke på, at deres liv må være ret trist. Pigen går i skole fra kl. 7 til kl. 18, og bagefter skal hun hjem og lave lektier. Hendes forældre bliver nødt til at arbejde, og de virkede ikke, som om de havde nogle fritidsinteresser. Pigen bliver nok ligeså, for selvom der er masser af sjove ting, man kan, så ved man det jo ikke, før man har prøvet det. Det er ikke sikkert, hun nogensinde får tid til det, for når hun er færdig med skolen, skal hun ud og arbejde, så hun kan forsørge sig selv og sin familie. Mikael Efter turen har jeg indset, hvor forkælede vi egentlig er, og mens vi lever i en fantasiverden, er der folk ude i verden, der kæmper for at nå, hvad der virker som en lille milepæl for os. Før vores tur til Kina havde vi fået fortalt en masse for at få en ide om, hvordan der er. Men intet kan forberede en på, hvad man vil opleve. Man bliver nødt til at opleve det selv, før man rigtig forstår noget. Frederik Lidt efter lidt tøede isen op, og vi begyndte at snakke sammen. Hun viste mig sin ipod og sagde, at jeg skulle høre noget. Jeg proppede den ene høretelefon i øret, der begyndte lige så stille at komme en sang frem. Hun sagde, det er mit yndlingsnummer, så sad vi der og hørte musikken fra ipod en sammen. Maja Min kineser hed Alice, og hun var en glad og charmerende pige, hun kom fra en middel-/ overklasse familie, som boede en god times kørsel sydvest for hendes skole. Hun var som så mange andre studerende kinesere meget hårdt arbejdende. Hun lavede tre times lektier hver dag og var i skole til kl. 7 hver dag. Men på trods af det hårde arbejde vidste hun ikke rigtig, hvad hun ville. Da jeg spurgte hende, tøvede hun i et stykke tid og spurgte så sin far, hvad hun ville arbejde med, når hun blev stor. Han svarede, at hun ville arbejde med økonomi, og gentog til mig. Det var en af de ting, der rørte mig mest ved turen til Kina: Hvor lidt hun havde at sige til, hvad hun ville. Gustav A. Hendes navn var Liu Chu. Hun var seks år ældre end mig. Hun havde, modsat de fleste andre kinesere, jeg mødte, nægtet at tage et vestligt navn, da hun mente, at det var at fornægte sin kinesiske afstamning og bøje sig for den vestlige verden, hvis slave hun ikke ville være. Hun var ikke indelukket som min vært og deres far, men meget åben omkring alt religion, privatliv, politiske holdninger etc. Hun gik på en slags universitet, hvor hun læste politik, som hun også talte meget om. Hun lærte mig en masse om den kinesiske kultur og hjalp mig, når jeg dummede mig, men vigtigere endnu lærte hun mig, at kinesere ikke er meget anderledes end os på trods af nogle små, ubetydelige politiske og kulturelle forskelle Malthe

6 8 ENGELSKTIME HARBIN HERE WE COME!

7 9 HARBIN HERE WE COME! _ G DEN HELVEDES LARMS PLADS

8 10 HARBIN HERE WE COME! KEJSERENS NYE KLÆDER SUMMEN AF HARBIN