STUDIEORDN ING for. Fysik og. Miljøbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 I STUDIEORDN ING for Fysik og Miljøbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FæUesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprotil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studietorløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskritenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikratttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4Adgangsgivende protessionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag i og Miljabiologi udgør fag Formål. Formålet med kombinationskandidatuddannelsen candscient. i Fysik og Miljøbiotogi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og miljøbiologi, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstilunger under anvendelse at begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation at resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle fysiske og miljobiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige og private forsknings- eller kontrollaboratorier, i sundhedssektorer, i virksomheder med fysikfaglige produktudviklingsopgaver eller miljøbiologiske- eller fysikfaglige modellerings- og rådgivningsopgaver, samt i uddannelsessektoren. Kombinationskandidatuddannetsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Studieelementer på Mitjøbiologi udbydes alle på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik om fysikkens fundamentale love og disses betydning i biologi og økologi, om biologiske populationer og økologiske samfund, nærings- og stofkredsløbsprocesser i økosystemer og dynamikken af biologiske ressourcer om betydningen af det fysiske miljø for organismer, hvordan organismer og deres aktiviteter påvirker fysiske betingelser i miljøet samt betydningen af fysiske transportprocesser at materiale og energi i ekosystemer om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge tag om hvad der konstituerer fysik og miljøbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for tagene Færdigheder: i at analysere, formulere og diskutere problemstillinger inden for fysik og miljøbiologi (særligt faststoffysik, termodynamik, statistisk mekanik økofysiologi, populations- og systemøkologi og biologiske ressourcer) i videnskabelig terminologi i at afgrænse og definere problemstillinger inden for fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag 3

4 i at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i at bidrage med central fysik- og miljøbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter Kompetence r: til at identificere, formatisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i fysik og miljøbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i at bidrage med central fysik- og miljøbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Miljøbiologi hører under det naturvidenskabelige hoveciom råde. 1.4 Normering Kombinationskandidatudclannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS point. 1.5 Titel cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi Master of Science (MSc) in Physics and Environmental Biology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelseselementer for Miljøbiologi hører under censorkorpset for biologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe køn dtgørelse n. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannetsesfortøb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Speciale 30 ECTS FAG i. 3OECTS, FAG i FAG 2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS I 6

7 - Principper - Biologiske - Energi- - PopuLations- - Principper - BioLogiske - Energi- - Populations- videregående monitoreringsteknikker videregående Start efterår: 30 ECTS speciale Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale, anbefales følgende studiefortøb 1. semester Miljøbiologi (efterår) Projekt i Miljøbiotogi (15 ECTS) 2 Vatgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende Liste: og praksis i økotoksikotogi ressourcer og produktion og stofkredsløb i økosystemer og samfundsøkologi analyser VaLgkursus i miljøbiotogi (5 ECTS) 2. semester Fysik og MiljøbioLogi (forår) Fysik Kursus Kvantemekanik* (10 ECTS) VaLgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS) Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skat tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Mi Ljøb io Logi Kursus, Fettkursus i Praktisk økologi (5 ECTS) Enten Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvetser i Biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Vatgkursus (5 ECTS) fra følgende Liste: og praksis i økotoksikotogi ressourcer og produktion og stofkredsløb i økosystemer og samfundsøkotogi analyser 3. semester Fysik (efterår) Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) 4. semester Fysik og Mitjøbiologi (forår) TværfagLigt speciale (30 ECTS) r FAG1 15 ECTS i Speciale 6OECTS FAG2 15 ECTS FAG i 15ECTS FAG2 15 ECTS 7

8 - Principper - BioLogiske - Energi- - Populations- - Principper - Biologiske - Energi- - Populations- monitoreringsteknikker videregående videregående Start efterår: 60 ECTS integreret eksperimente[t speciale Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale, anbefales følgende studieforløb 1. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår) Fysik Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Miljøbiologi 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende liste: og praksis i økotoksikologi ressourcer og produktion og stofkredsløb i økosystemer og samfundsøkologi analyser Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) 2. semester Fysik og Miljøbiologi (forår) Fysik Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS) Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Miljøbiologi Kursus, Feltkursus: Praktisk økologi (5 ECTS) Enten Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i Biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS) fra følgende liste: og praksis i økotoksikologi ressourcer og produktion og stofkredsløb i økosystemer og samfundsøkologi analyser 3. og 4. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår og forår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) Speciale 3OECTS FAG2 30 ECTS FAG1. FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG1 3OECTS 8

9 - Principper - BioLogiske - Energi- - Poputations- - Principper - BioLogiske - Energi- - PopuLations- monitoreringsteknikker videregående videregående Start forår: 30 ECTS speciale Studerende, som starter på kandidatuddannetsen følgende studiefortøb foråret, og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale, anbefales 1. semester Fysik (forår) Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS) Vaigkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) *Studerende der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) 2. semester Fysik og MiLjøbioLogi (efterår) Fysik Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) MiLjøbioLogi 2 VaLgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende Liste og praksis i okotoksikologi ressourcer og produktion og stofkredsløb i økosystemer og samfundsøkologi analyser VaLgkursus i miljøbiologi (5 ECTS) 3. semester MiLjøbioLogi (forår) M iljøbio Logi Projekt (15 ECTS) i MitjøbioLogi Kursus, Fettkursus: Praktisk økologi (5 ECTS) Enten Laboratorieøvetser i økotoksikologi (5 ECTS) eller LaboratorieøveLser i BioLogiske stressfaktorer (5 ECTS) VaLgkursus (5 ECTS) fra følgende Liste: og praksis i økotoksikologi ressourcer og produktion og stof kredsløb i ekosystemer og samfundsokologi analyser 4. semester Fysik og MiLjøbiologi (efterår) TværfagLigt speciale (30 ECTS) Speciale 6OECTS FAG i FAG 2 15 ECTS 15 ECTS FAG1 FAG2 15ECTS J 15ECTS 9

10 - Principper - Biologiske - Energi- - Principper - Energi- - Populations- videregående videregående videregående Start forår: 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i foråret, og som ønsker at skrive som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale, anbefales fig. studiefortøb 1. semester Fysik og Miljøbiotogi (forår) Fysik Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS) Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skat tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Miljøbiotogi Kursus, Feltkursus: Praktisk økologi monitoreringsteknikker (5 ECTS) Enten Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i Biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Vatgkursus (5 ECTS) fra følgende liste: og praksis i økotoksikotogi ressourcer og produktion og stofkredsløb i økosystemer - Poputations- og samfundsøkologi analyser 2. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår) Fysik Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Miljøbiologi 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende Liste: og praksis i økotoksikologi - Biologiske ressourcer og produktion og stofkredsløb i økosystemer og samfundsøkologi analyser Valgkursus i mitjøbiologi (5 ECTS) 3. og 4. semester Fysik og Miljøbiologi (forår og efterår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formåt og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (miljøbiologi) Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Kurserne sikrer en systematisk indføring i teorier og begreber inden for væsentlige miljøbiologiske discipliner. Semesteret omfatter Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS), eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikotogi Biologiske ressourcer og produktion o Energi- og stofkredsløb I økosystemer o Populations- og samfundsøkologi analyser 10

11 videregående monitoring Valgkursus miljøbiologi (5 ECTS) Formål 2. semester (fysik og miljøbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Sideløbende trænes den studerende i diverse praktiske færdigheder (felt og laboratorie baseret), der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget miljøbiologi. Semesteret omfatter Fysik Kursus (10 ECTS) Kvantemekanik Valgkursus (5 ECTS) Fysisk Teknik eller temakursus i fysik Mi Ij øb io logi Kursus (I alt 10 ECTS) feltkursus: Practical Ecology techniques (5 ECTS) og et af følgende: o Laboratory exercises in Ecotoxicology (5 ECTS) Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: o Principper og praksis i økotoksikologi o Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stof kredsløb I økosystemer o Populations- og samfundsøkologi analyser Formål 3. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at tænke som en fysiker. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Fysisk problemløsning II Kursus (5 ECTS) Videregående fysik Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er taget i 1. semester Start forår: Formål 1. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Kvantemekanik Valgkursus (5 ECTS) Fysisk Teknik eller temakursus i fysik (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (fysik og miljøbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at tænke som en fysiker. Sideløbende får den studerende en faglig fordybelse i miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Semesteret har ligeledes, via sin valgfrihed det formål, at den studerende kan tilpasse og specialisere sin uddannelse. Semesteret omfatter fysik Kursus (10 ECTS) Fysisk problemløsning II Kursus (5 ECTS) Videregående fysik Mi Ij øb io logi Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS) o Principper og praksis i økotoksikologi 1].

12 videregående monitoring Biologiske ressourcer og produktion o Energi- og stofkredsløb I økosystemer o Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Valgkursus i miljobiologi (5 ECTS) Formål 3. semester (miljøbiologi) Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere at fagets kerneområder. Den studerende trænes blandt andet i diverse praktiske færdigheder (felt og laboratorie baseret), der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget miljøbio[ogi. Semesteret omfatter Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er taget i 1. semester Kursus (I alt 10 ECTS) fe[tkursus: Practical Ecology techniques (5 ECTS) og et at følgende: o Laboratory exercises in Ecotoxicology (5 ECTS) Laboratorie øvelser i stressbiologi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: o Principper og praksis i okotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stof kredsløb I økosystemer o Populations- og samfundsøkologi analyser 5.2 Uddanne[sesaktiviteter i hete uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så MiLjøbiologi Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Physica[ Yechniques Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indsigt i en række eksperimentelle metoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse at faststoffysiske egenskaber. Færdigheder Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse at Læringsudbytte/ faststoffysiske egenskaber. bedømmelseskriterier Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Kompetencer Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker og svagheder. Kompetence til at vælge re[evant(e) eksperimentel(le) metode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kompetence til at vælge relevant(e) simuleringsmetode(r) til undersøgelse at en given problemstilling. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoder der benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som.. computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse at forskellige faststoffysiske egenskaber.. En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i sma 12

13 grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvetsesrapporter, der beskriver de anvendte metoder, de opnåede resuttater og tortotkningen af disse. Studienævnet udmetder en afleveringsdato for øvetsesrapporter samt antattet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøveform Prøven tager udgangspunkt i en af de udførte øvetser og der eksamineres dets den retevante rapport, og dets i de tit øvetsen udteveret noter/angivne opgaver. Den øvetse der eksamineres i findes ved todtrækning og eksaminationen sker uden forberedetsestid. Varighed: 30 min. inktusiv votering. Gruppeprøve eller individuet prøve Hjætpemidter ti[ eksamen BedømmeLse Censur Individuet Den studerendes egen øvetsesrapporter 7-trins-skaLaen Intern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Advanced Physics EngeLsk Kursus 5 ECTS Viden Dybdegående viden om et udvalgt område at fysikken. Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder som er relevante for det udvalgte område at tysikken. bedømme ses k r i tør i er Komp ete n cer Kompetencer som er retevante for det udvalgte område at tysikken. Kompetence tit setvstændigt at kunne sætte sig ind i et (tor den studerende) nyt område at fysikken. Overordnet ndhotd Kurset omhandler et udvalgt område at fysikken, som der gås i dybden med. Området kan være teoretisk, eksperimentett etter en btanding af teoretisk og eksperimentett. For hvert studieår udmetdes kursets udvalgte område på torhånd at studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Den tilknyttede underviser angiver retevant titteratur og/eller ontine materiate som udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledning og assistance at underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter/ atteveringsopgaver inden for det udvatgte område at tysikken. Studienævnet udmetder en afteveringsdato for mini-projekter/afteveringsopgaver samt antattet at disse forud for kurset. 13

14 Prøvetorm Kurset bedømmes ved en mundtug prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere at de mini-projekter/afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet at kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedetsestid. Varighed: 30 min. inktusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur De studerendes egne mini-projekter 7-trins-skalaen Intern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Theme course in physics Engelsk Vatgkursus 5 ECTS Viden Dybdegående viden om et udvalgt område at fysikken. Færdigheder Læringsudbytte! Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af tysikken. bedømmelseskriterier Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af tysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (tor den studerende) nyt område at fysikken. Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt teoretisk område i tysikken, som der gås i dybden med. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på torhånd at studienævnet. Undervisnings- og arbejdstorm Relevant litteratur og/eller online materiale udgør pensum tor kurset. De studerende gennemgår dette. De studerende udarbejder et antal mini-projekter! afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/atteveringsopgaver samt antallet at disse torud tor kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere at de mini-projekter/atleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet at Prøveform kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Den studerendes egne mini-projekter 7-trins-skalaen 14

15 Censur Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Problem Solving in Physics II Engelsk Obligatorisk 10 ECTS Viden Viden om elektrodynamik Viden om optik Viden om kvantefysik Viden om statistisk fysik Viden om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik Færdigheder. Færdighed at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen. Kompetencer Kompetence til at tænke som en fysiker. Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer i formausering at fysiske problemer, løsning at disse og evatuering af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens teoribygninger. Undervisnings- og arbejdsform Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formulerede problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve. I vurderingen at besvarelsen at de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt Prøveform,.. indgar ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men ogsa den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af den studerende selv. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Quantum Mechanics Engelsk Obligatorisk 10 ECTS Viden Dybtgående viden om og forståelse at kvantemekanik, anskuet som en.. selv-konsistent fysisk teoribygning. 15

16 Viden om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Færdigheder Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken. Færdigheder i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt i kva ntem e kan ikke n. Kompetencer Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik i en given fysisk problemstilling. Kompetence tit at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes i anvendelse i løsningen af en given problemstilling i kvantemekanikken. Overordnet indhold. Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der lægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i... problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Undervisnings- og arbejdsform Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutere løsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/afleveringsopgaver udarbejdes af de studerende i Løbet af kurset. Studienævnet udmelder en afteveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Prøveform. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele af prøven vil afspejte.. indholdet af de udførte mini-projekter/afleveringsopgaver. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Besluttes forud for kurset af studienævnet 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Project in Physics Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er relevante for den valgte problemstilling Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/ teoretiske/anatytiske metoder. Læringsudbytte/ Færdigheder bedemmelseskriterier. Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/ analytisk arbejde inden for fysikken. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt må[gruppe Kompetencer 16

17 Kompetence til at formulere en ikke-triviel repræsentativ problemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighed stående midler. Kompetence tit at sætte sig ind i et fagområde ved studie at lærebøger og videnskabelig litteratur. Kompetence til kritisk at kunne diskutere betydningen at de opnåede resuttater og sætte resuttaterne i relation til udvatgt videnskabelig titteratur på området. Kompetence til at kunne reflektere over taget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidtingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Behandling af en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende formulerer den aktuette problemstilling under vejledning at den tilknyttede underviser. Problemstillingen skat udvælges med en reatistisk ambition om i løbet af projektet at kunne nå frem til torskningsfronten med et setvstændigt bidrag fra de studerende. Overordnet indhold. Projektet skat indehotde et væsentligt element at refteksion over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller.... undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hvortil der knyttes et væsentligt element at refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk perspektiv. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning at den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund at på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. Prøveform. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunder især det indgående element at retleksion. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele,. projektrapporten, men herudover ogsa inden for projektmodulets faglige omrade. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste, Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive titteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig tont. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. 17

18 Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Project-oriented Internship in Physics Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med fagligt genstandsom råde der er omfattet at fysik. Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling. Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante for den valgte problemstilling. Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/ teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgaver med inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken (herunder teorier og metoder at didaktisk eller videnskabsteoretisk karakter) under de mulighedsbetingetser der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng. Færdighed i at analysere og præsentere opnåede resultater på baggrund Læringsudbytte/ at fysiske teorier og metoder. bedømmelseskriterier Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt må[gruppe. Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret organisation. Kompetencer Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver i organisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager til at skabe værdi for organisationen. Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Til kritisk at kunne diskutere betydningen at de opnåede resultater ud fra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet. 0 verord ne in dh 0 ld Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med 18

19 problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element at refleksion over faget fysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projekt relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil der knyttes et væsentligt element at refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette. Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig praktikprojektrapport. Undervisnings- og arbejdsform. Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,. gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og! eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen at den studerende. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element at refteksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. Prøveform. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indhoidsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. 19

20 Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Biologiske ressourcer og produktion (Miljøbiologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige typer af biologiske ressourcer og deres økologiske betingelser. Forståelse for hvilke faktorer der regulerer populationer der anvendes som biologiske ressourcer. Forståelse for hvordan man påvirker og regulerer økologiske betinger i kunstige omgivelser. Færdigheder Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder, med henblik pa at producere, styre og anvende biologiske ressourcer. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder til at designe og styre biologiske produktionssystemer. Kompetencer Den studerende kan indgå i samarbejder og arbejde tværfagligt med sin viden om økologiske betingelser i biologiske produktionssammenhænge, med henblik på at løse konkrete problemstillinger. Kurset er teoretisk og praktisk kursus i anvendt økologi i forhold til anvendelsen af biologiske ressourcer. Kursets mål er at integrere elementer at populationsøkologi, fysiologi (ernæring og energitik) og samfundsvidenskab (økonomi, samfundsbehov, mm.) med henblik på at løse anvendelsesorienterede... problemstillinger i forhold til brugen, forvaltning og overvagning af dyre- og plantepopulationer. Emnerne omfatter populationsdynamik, høst/fangst teori, forvaltning at naturlige (f.eks. fisk) populationer og planlagt biologiske produktion (feks., akvakuttur). Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. Skriftlig hjemmeopgave (caseopgave). De studerende får stillet en konkret caseopgave som skal besvares med en rapport. Omfanget at rapporten er 15 Prøveform, sider, baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, Litteratu rliste og eventuelle bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Energi- og stof kredsløb I økosystemer (Miljøbiologi) Type ECTS-normering VaLgkursus 5 ECTS 20

21 Viden Den studerende tilegner sig viden om energi- og stofkredsløb I økosystemer. Den studerende skal særligt have forståelse for organismens rolle heri. Den studerende får kendskab til de væsentligste biogeokemiske kredsløb(c, N, P, S, metaller) Indsigt I regulerende faktorer for energi- og stofkredsløb økosystemer. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier Den studerende kan definere, identificere og analysere de væsentligste stof-kredsløbsprocesser i varierende økosystemer. Den studerende kan vurdere væsentligste stof- og energistrømninger i varierende økosystemer. Kompetencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af økologiske problemstillinger, hvor stofkredsløbsprocesser er af afgørende betydning. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset har til formål at introducere de studerende til principperne for energi- og stofkredsløb i økosystemer, med fokus på biogeokemiske processer, herunder de underliggende fysiske-, kemiske- og biokemiske mekanismer. Vægten lægges særligt på betydningen af organismer i disse processer. Kurset fokuserer på de væsentligste stofkredsløb og processerne, der regulerer strøm og omdannelse af energi og stof i terrestriske og akvatiske økosystemer. De grundlæggende principper i organiskstof- (C), næringsstof- (N, P), svovl- og metalkredsløb gennemgås, med fokus på de biogeokemiske processer og miljøfaktorer der regulerer dem. Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. Mundtlig prøve. Mundtlig eksamen baseret på trukket spørgsmål. Prøveform Den studerende får 30 min (inklusiv trækning at spørgsmål) til forberedelse. Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af sit eksamensspørgsmål. Eksamen forgår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Eksaminationen varer 30 min inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Type ECTS-normering Populations- og samfundsøko[ogi videregående analyser (MiI.jøbiotogi) Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende lærer kvantitative metoder og teknikker til analyse at Læringsudbytte/ økologiske populationer og samfund. bedømmelseskriterier Forståelse for betydningen at biodiversitet og biologiske samfundsinteraktioner. Indsigt i økologiske samfunds og populations dynamikker 21

22 Forståelse for økologisk stabilitet, tærskier og resistens. Færdigheder Kan kvantitativt analysere og matematisk fremstille økologiske samfunds- og populationer. Samt vurdere relevansen af varierende metoder i forskellige sammenhænge. Kan anvende relevante univariate og statistiske metoder til at analysere populationer og økologiske samfund. Kompetencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af økologiske problemstillinger, under inddragelse af tillærte metoder. Den studerende kan beskrive og forklare kvantitative dataanalyser til relevante tværfaglige arbejdssammenhænge. Kurset omhandler den kvantitative vurdering af populationer og økologiske samfund. Der fokuseres særligt på beskrivelsen af dynamikken og Overordnet indhold artsinteraktioner i økologiske samfund. Den studerende vil lære at vurdere og sammenligne forskellige populationer og økologiske samfund ved hjælp at kvantitative metoder. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, klasse- og computerøvelser. Skriftlig opgave. Den studerende udarbejder på 4 dage en hjemmeopgave baseret på en udleveret case. Prøveform Opgaven er en analyse at en udvalgt populations eller økologisk samfundscase, hvor anvendelse af teorier(ne) og redskaber(ne) lært i kurset er et krav. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Opgaven udgør 15 sider, baseret på 2400 anslag, inkl mellemrum pr. side., eksklusiv bilag(fx matematiske analyser). Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Principper og praksis i økotoksikologi (Mil.jebiol.ogi) Type ECTS-normering Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende får forståelse for dosis-respons forhold I økotoksikologi Indsigt i hvordan organismer er eksponeret og påvirket at kemikalier i miljøet. Indsigt i hvordan kemiske egenskaber og miljøfaktorer er afgørende for påvirkningen af organismer. Færdigheder Læringsudbytte! Færdigheder i at kunne lave risiko og fare (hazard) vurdering af bedømmelseskriterier kemikalier Den studerende kan definere og tolke effektkoncentrationer(fx., LC5O, EC5O) Den studerende kan estimere effekter af kemikalske stoffer på populationer af organismer Kompetencer Kan anvende karakteristika og målte egenskaber til at tolke og vurdere risiko af kemikalier på organismer i varierende arbejdssammenhænge. 22

23 Overordnet indhold. Kurset giver viden om, hvorfor og hvordan kemikalier reguleres. Kurset omfatter kvantitativ økotoksikologi, herunder modellering af dosis-effekt / dosis-respons, og indsigt i kemikaliers virkninger på populations-, økologisk samfunds- og økosystemsniveauer med henblik på at udføre miljørisikovurdering... Karakterisering at kemikalier i henhold til deres fare for organismer præsenteres sammen med de relevante toksikologiske og økologiske teorier. Kurset fokuserer på, hvordan videnskabelige principper anvendes i praksis med henblik på risikovurdering og regulering af kemikalier. Undervisnings- og arbejdsform Et teoretisk og praktisk kursus (forelæsninger og øvelser). Kurset indeholder. forelæsninger, panel diskussioner, klasse- og computerøvelser. Prøveform Skriftlig eksamen. Skriftlig stedprøve med udleveret eksamensspørgsmåt og eksamensopgaver der besvares pa 3 timer. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve HjælpemidLer til eksamen Lommeregner, Dansk-Engelsk ordbog. Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ekstern Titel Type ECTS-norme ring Projektorienteret prakti kforliab (M iljøbiotog,) Praktik forløb 15 ECTS Viden Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig viden om miljøbiologis teorier og begreber samt viden om metoder til at beskrive, forstå, analysere, og vurdere relevante miljøbiologiske problemstillinger i praksis. Den studerende opnår dybere indsigt i mødet mellem miljøbiologiens teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Færdigheder Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp Læringsudbytte/... at miljøbiotogiske teorier, begreber og metoder. bedømmelseskriterier... Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og anvende relevante metoder til løsning at konkrete problemstillinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse at konkrete opgaver under inddragelse af miljøbiologisk viden og metode. Kompetencer Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i udarbejdelse at løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af miljøbiologiens teorier og metoder. Overordnet indhold Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig myndighed, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante tor kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervstunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og atsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport. Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side, er på max 30 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen af operationaliseringen at teorier og 23

24 metoder er centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytte ved praktikforløbet. Praktikprojektet skat indeholde en undersøgelse at en miljøbiologisk problemstilling. Projektarbejdet skat være baseret på empiriske data indsamlet under praktikken og kan være at eksperimentet karakter eller baseret på feltarbejde. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Miljøbiotogi. Ved gruppepraktik forhøjes antallet at sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Undervisnings- og arbejdsform Praktikfortøb samt vejledning. Praktikken skat minimum udgøre 350 arbejdstimer for at fa tildelt 15 ECTS-point. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. prøve form Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg at maks. 7 minutters varighed om et selvvatgt afgrænset tema i relation tit p ra kti kforløbet. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Fagprojekt (Mi[jøbio[ogi) Projekt 15 ECTS Viden Gennem arbejdet med en selvvalgt miljøbiologisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i mitjøbiologiske metoders anvendelighed i analysen at konkrete faglige problemstillinger. Viden om grundlæggende miljobiologiske dataindsamtingsmetoder og.. om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriale. Færdigheder Den studerende kan definere og atgrænse en miljøbiologisk problemstilling og opstille videnskabeligt funderede testbare hypoteser Den studerende kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Den studerende kan designe og udføre eksperimenter eller undersøgelser til test at de opstillede hypoteser (i tilfældet eksperimentelt eller fettbaseret projekt), eller gennemføre 24