Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Transkript

1 Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Producer mælk til under 1 kr. kiloet Mælkeydelse kg EKM Stykomkostninger Kraftfoder kr. Grovfoder kr. Avl, dyrlæge etc kr kr. Eller 1 kr. pr. kg EKM

3 Bedrifter fordelt efter stigende dækningsbidrag (stor race inkl. opdræt) Gruppe Kg EKM leveret Laveste 25 % Højeste 25 % Forskel Tilvækstværdi FE i alt inkl. opdræt FE pr. kg EKM 1,03 0,93-0,10 Eget grovfoder FE Kr. pr. FE kraftfoder 1,89 1,78-0,11 Kr. pr. FE i alt 1,49 1,46-0,03 DB, kr. pr. kg EKM 1,24 1,

4 Faktorer af betydning for stykomkostningerne pr. kg mælk Foderniveau i relation til effektivitet Proteinniveau, -kvalitet og -type Anvendelse af billige fodermidler (korn) Mineraler og vitaminer Ydelses- og sundhedsfremmende midler (foderadditiver)

5 Variationen i foderforbrug og ydelse afhængig af fodereffektivitet Inddeling Kg EKM FE/- dag Gram råprotein pr. FE Fodereffektivitet Laveste fjerdedel Midterste halvdel Bedste fjerdedel ,5 174, ,1 174, ,6 173,1 87

6 Optimering af fodringsindsatsen Vi skal vurdere i marginalbetragtninger og ikke i gennemsnitsbetragtninger Der skal være økonomi i den sidst tildelte FE og det sidste gram protein/fe Men det kræver en indsats at vurdere, på grund af samspil mellem næringsstoffer og foderniveau Optimeringen i det følgende gælder i første halvdel af laktationen eller ved planlægning af TMR 1 rationer

7 Loven om det aftagende merudbytte kommer til udtryk i en generel effektivitetsfunktion Foderenheder udnyttet Foderenheder tildelt X=Y Udnyttelsesfunktion

8 Mælkeydelse og marginalydelse ved stigende foderniveau Mælkeydelse, kg EKM /dag Total FE i foderrationen kg EKM marginalydelse 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Marginal mælkeydelse, Kg EKM

9 Mælkeydelse og marginalydelse ved stigende foderniveau og forskellig grovfoderkvalitet Mælkeydelse, kg EKM FK= 0,74 FK= 0,74 FK= 0,82 FK= 0, Total FE i foderrationen 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Marginal mælkeydelse, kg EKM

10 Virkning af øget foderniveau i besætninger med forskellige ydelseskapaciteter Mælkeydelse, Kg EKM Foderenheder optaget kg EKM 9500 kg EKM 7500 kg EKM

11 Økonomisk optimalt foderniveau Det foderniveau hvor det marginale økonomiske udbytte af produceret mælk og tilvækst = marginale omkostninger til foder Nødvendig viden: Mælkeprisen Prisen på tilvækst Marginalfoderenhedsprisen Produktionsfunktionerne

12 Marginalfoderenhedsprisen eller prisen på en ekstra FE En ekstra FE kraftfoder reducerer grovfodermængden, fordi foderoptagelseskapaciteten er konstant Der sker en substitution mellem grovfoder og kraftfoder I beregning af marginalfoderenhedsprisen indgår fylden af kraftfoder og grovfoder og alternativ værdi på grovfoder og kraftfoderprisen

13 Eksempler på marginale foderenhedspriser Fylde grovfoder Pris på tilskudsfoder, kr. /FE Pris på grovfoder, kr./fe Marginal FE pris, kr. 0,45 1,5 1,8 1,0 0,75 1,0 0,75 1,87 2,07 2,38 2,57 *Fylden på tilskudsfoder = 0,19 FF/FE

14 Økonomisk optimal foderniveau Økonomisk optimalt foderniveau, FE 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 17,0 16,0 ved forskellig mælkepris 20,5 19,4 19,0 Mælkepris, 2,80 kr./kg EKM Mælkepris, 1,90 kr/ kg EKM 1,50 1,70 1,90 2,10 2,30 2,50 2,70 Marginalfoderenhedsprisen, kr. pr. FE

15 Konklusion Økonomisk optimalt foderniveau er ikke en hindring for en høj ydelse Et godt grovfoder og et højt pasningssundhedsniveau vil altid give høj ydelse Men uanset hvor vi befinder os, råder loven om det aftagende merudbytte, hvorfor der også er et økonomisk optimum Der vil ud over modellens beregninger være store gevinster på det sundhedsmæssige i mange besætninger

16 Protein Protein er ikke længere gratis eller billigt Derfor fokus på: Proteinniveau Proteinkvalitet Proteinkilde

17 Behov for protein falder gennem laktationen Tidspunkt i laktationen AAT / FE PBV / FE Tidlig 45 kilo mælk, 0 gram tilvækst 90 0 Sen 20 kilo mælk, 500 gram tilvækst Gold 0 gram tilvækst 81-20

18 Variationen af ydelsen afhængig af proteinniveauet Inddeling Kg EKM FE/- dag Gram råprotein pr. FE AAT / PBV g/fe Laveste fjerdedel Midterste halvdel Højeste fjerdedel ,9 164,5 96 / ,1 174,0 100 / ,2 184,0 105 / 15 Landscentret Dansk Kvæg

19 Ingen sammenhæng mellem protein i foder og opnået ydelse Kg EKM EKM råprotein, kg tørstof Råprotein, g pr. kg tørstof Kvægnøgle besætninger 2008 Stor race, konventionel

20 Kvalitetsparametre for forskellige proteinfodermidler Fodermiddel Proteinniveau Protein Nedbrydelighed NDFniveau (Kg/FE) Lysin og metionin Sojaskrå Høj Lav Lav Høj lysin Rapsskrå Høj Lav Høj Begge høj Solsikkeskrå Høj Høj Høj Begge lav Urea Meget høj 100 % - -

21 Pris på suppleringsprotein Pris øre/fe Råprotein g/fe Suppleringsproteinpris øre/kg Sojaskrå Rapsskrå Solsikkeskrå Urea øre/kg g/kg * Så sent som september var prisen 444 øre/kg 306*

22 Valg af proteinkilde Rapsskrå er det proteinfodermiddel med en aminosyresammensætning, der mest ligner mælkens Generelt giver rapsskrå samme eller højere fedt- og proteinydelse end sojaskrå i forsøg Solsikkeskrå kan bruges i begrænsede mængder i mange rationer Urea er godt og billigt til at give PBV et moderat lift Urea giver lavere foderoptagelse og lavere ydelse ved store mængder urea (over g pr. dag)

23 Der er penge i mindre protein Sparet foder Pr. 100 køer - Sojaskrå Sparet foder Pr. 100 køer - Rapsskrå Gram råprotein pr. kilo tørstof kr kr kr kr. Kilo N ab ko

24 Tænk økonomisk ved valg af fodermidler, mineraler og foderadditiver Korn (stivelse) er billigt. Vær ikke stivelsesforskrækket hvis tyggetid og vombelastningstal er OK Overvej typemineraler Pas på mængder ved gårdblandinger (kridt er guld!) Værdien af foderadditiver (gær, biotin, niacin og andre tilsætningsstoffer) kan altid diskuteres, men ved lav mælkepris er værdien altid mindre

25 Konklusion Der er meget stor forskel i foderudgifterne pr. kg EKM mellem besætningerne Fodereffektiviteten er vigtig og handler bl.a. om at finde det optimale foderniveau Hellige køer på protein- og stivelsesområdet kan være kostbare. Vi er ikke vant til at have dyrt protein, men det kan måske blive fremtiden Mineraler og vitaminer kan også købes for dyrt Foderadditiver skal anvendes kritisk