Referat Kernevelfærdsudvalget onsdag den 17. januar 2018

Transkript

1 Referat onsdag den 17. januar 2018 Kl. 16:30 i Kantinen, Allerslev Rådhus Afbud: Christina Knudsen (Områdebestyrelse, dagtilbud) Kristina Garth Grüner (Skolebestyrelsen) Lars Holten (LEUF) Michael Beck

2 Indholdsfortegnelse 1. - Godkendelse af dagsorden Oplæg til borgerdrevne forslag Pejlemærker for samarbejdet s afsluttende anbefalinger Program for temamøde 8. februar...9

3 Lejre Kommune Side Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning den : Godkendt. Afbud: Kristina Garth Grüner Christina Knudsen Lars Holten Michael Beck Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Side Oplæg til borgerdrevne forslag Sagsnr.: 17/9925 Resumé: På sit møde den 28. november 2017 igangsatte kernevelfærdsudvalget en række handlinger, som dels skal være med til at sætte strøm til levereglerne, dels skal konkretisere nogle af de forslag, som kom frem på forårets camps og efterårets borgermøde. Blandt disse handlinger er forslaget om borgerdrevne forslag, hvor borgere får mulighed for at få rejst et emne i Kommunalbestyrelsen. Administrationen har efterfølgende udarbejdet et diskussionsoplæg til, som på denne baggrund skal beslutte, om forslaget skal anbefales til Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at drøfter om muligheden for borgerdrevne forslag skal anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutningskompetence: Beslutning den : Besluttet at gå videre med forslaget. Der skal udarbejdes et konkret forslag som forelægges i marts hvor udvalget vil tage endelig stilling til anbefalingen til Kommunalbestyrelsen. Afbud: Kristina Garth Grüner Christina Knudsen Lars Holten Michael Beck Sagsfremstilling: I løbet af de senere år er muligheden for borgerdrevne forslag blevet drøftet i forskellige kommuner. Forslagets grundidé stammer blandt andet fra en ordning, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune, hvor administrationen har vurderet følgende: Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at give borgerne mulighed for at fremsætte forslag direkte til drøftelse i Kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens 11. Et borgerdrevet forslag skal derfor formelt stilles af et medlem af Kommunalbestyrelsen. Da borgmesteren er ansvarlig for den politiske dagsorden, vil det være en hensigtsmæssig administrativ praksis, at det er borgmesteren, som på vegne af borgerne fremsætter forslag. Herved opnås desuden en ensartet praksis for, hvordan processen for borgerdrevne forslag håndteres. Kommunalbestyrelsen har herefter mulighed for at drøfte borgerdrevne forslag med henblik på stillingtagen til den videre proces, som for eksempel kan være en videresendelse af sagen til det fagudvalg, der har kompetencen på det pågældende område.

5 Lejre Kommune Side 3 Kun forslag der vedrører kommunernes anliggender kan drøftes, jf. styrelseslovens 2 og 11. Kommunalbestyrelsen kan desuden afvise forslag, hvor der én gang er truffet beslutning, medmindre der foreligger nye oplysninger, jf. normalforretningsordenen 3. Dette vil altid bero på en konkret vurdering. Forvaltningen forbeholder sig desuden retten til at afvise forslag med injurierende indhold og forslag med personfølsomme oplysninger, jf. bl.a. straffelovens 267 og Persondataloven. Videresendes sagen til et fagudvalg, er der mulighed for at lade sagen blive yderligere oplyst af forvaltningen, inden den forelægges udvalget. På denne baggrund har borgerne i Rødovre Kommune siden september 2016 haft mulighed for at stille borgerdrevne forslag. Hvis et forslag skal vedtages, skal borgerne samle 1305 underskrifter, enten elektronisk eller på underskriftslister. Ingen forslag i Rødovre Kommune har til dato har fået nok stemmer. Der er pt et borgerforslag om, at antallet af underskrifter skal sættes ned til Også Folketinget har netop truffet beslutning om at etablere en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget. Nedenfor følger et par eksempler på, hvordan andre kommuner har valgt at implementere muligheden. Sidst følger et par overvejelser fra kommuner, som har valgt ikke at indføre ordningen. Kommuner som har valgt at indføre ordningen I Albertslund Kommune har man siden 1. januar 2017 givet mulighed for borgerdrevne forslag. Forslagene skal have relevans i forhold til den type opgaver, som kommunen løser, ligesom forslag ikke kan drøftes, hvis der allerede er truffet beslutning. For at et forslag kan tages op i Kommunalbestyrelsen, skal det have 672 stemmer (svarende til prisen på et mandat). Forslag bliver slettet fra systemet efter to måneder fra oprettelsesdatoen, hvis ikke det opnår det krævede antal stemmer inden da. I juni 2017 drøftede kommunalbestyrelsen sit første borgerdrevne forslag. I september 2017 godkendte Byrådet i Roskilde at indføre et forsøg med borgerdrevne forslag for en 2-årig periode. Herefter skal ordningen evalueres. Det kræver 1500 stemmer at få et forslag drøftet i Byrådet (svarende til prisen på et mandat). Ordningen er netop trådt i kraft. Borgerforslag kan ikke omhandle genoptagelse af sager, der allerede er behandlet af Byrådet eller forslag, der i øvrigt strider mod gældende lovgivning. Når et borgerforslag er fremsat, skal det behandles på samme måde, som Byrådet i dag behandler medlemsforslag ifølge forretningsordenen. Borgmesteren sætter forslaget på Byrådets dagsorden, hvorefter byrådet tager stilling til forslaget i henhold til de almindelige regler om medlemsforslag. Pr. 1. januar 2018 kan borgere i Hillerød Kommune stille borgerdrevne forslag. Et forslag kræver, at 750 borgere stemmer for det. På vegne af borgerne, fremsætter Borgmesteren de forslag, der opnår tilstrækkelige stemmer. Byrådet kan efter en konkret vurdering afvise forslag, der allerede en gang har været behandlet af Byrådet. Byrådet kan kun behandle en sag én gang, jf. forretningsordenen 6. Hvis der med et borgeforslag kommer væsentlige nye oplysninger til en sag, kan Byrådet beslutte at behandle en sag igen. Byrådet evaluerer ordningen efter 2 år. Evalueringen skal bl.a. se på, om kommunen med ordningen opnår den ønskede borgerinddragelse. Id=171203&itemId=171226

6 Lejre Kommune Side 4 I Horsens kommune har man i forbindelse med budgetforliget for 2018 besluttet at indføre en forsøgsordning med borgerdrevne forslag. Borgere, der kan samle mindst 2000 underskrifter, kan sende en sag til politisk behandling. Forsøgsordningen evalueres efter to år. Ordningen træder i kraft i begyndelsen af Også Halsnæs og Middelfart kommuner følger trop med lignende ordninger i løbet af Flere af ovennævnte kommuner forbeholder sig ret til at afvise forslag med injurierende indhold, forslag med personfølsomme oplysninger eller forslag, der i øvrigt ikke opfylder de formelle krav for borgerdrevne forslag. Kommuner som har valgt ikke at indføre ordningen I Hvidovre, Rudersdal og Høje Taastrup har byrådene besluttet ikke at indføre borgerdrevne forslag. Af referaterne fra de respektive dagsordenssager fremgår det ikke med tydelighed, hvorfor forslaget er faldet. Ved rundspørge er der imidlertid peget på blandt andet følgende overvejelser: Verificering af borgernes identitet. Ønsker man en sikker verificering af borgernes identitet kræver det en NEM-id baseret IT-løsning. Rudersdal Kommune vurderer skønsmæssigt, at det vil koste mellem kr. at etablere denne løsning. De fleste kommuner har imidlertid valgt at indføre en model, hvor borgernes identitet tjekkes på anden vis. Denne mere simple digitale løsning har ifølge Rødovre Kommune kostet i omegnen af kr. Det repræsentative demokrati Der er i dag mulighed for, at borgere kan få fremsat et forslag i Kommunalbestyrelsen ved at rette henvendelse til Kommunalbestyrelsens medlemmer eller den lokale partiforening. Ligeledes kan et medlem af Kommunalbestyrelsen lade sig inspirere af hvem som helst til at stille et forslag. Det betyder eksempelvis, at hvis et borgerdrevent forslag falder, fordi det ikke opnår det nødvendige antal stemmer, så kan blot én borger henvende sig til et af de øvrige medlemmer af Kommunalbestyrelsen, som så på eget initiativ kan få sagen på dagsordenen. Administrationens vurdering: Hensigten med borgerdrevne forslag er god, og administrationen deler Rødovre administrationens vurdering (se ovenfor). Ordningen har dog på nuværende tidspunkt kun fundet anvendelse én gang. Et alternativ til at igangsætte ordningen nu er at afvente at der kommer flere erfaringer med borgerdrevne forslag i de kommuner, som allerede har eller som er i gang med at implementere ordningen. På baggrund disse erfaringer kan Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om det er noget, som Lejre Kommune gerne vil tilbyde sine borgere på sigt. I den mellemliggende periode kan kræfterne bruges på at videreudvikle samarbejdet (levereglerne) mellem kommune, borgere, foreningsliv og erhvervsliv i praksis. En særlig målgruppe er bl.a. de borgere, som ikke har tradition for at deltage i borgermøder o.l., hvorfor der af den årsag skal findes nye og andre veje til dialog og samarbejde, eksempelvis ved brug af Vores Sted vognen. Handicappolitik: Sagen har ingen særlige handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Indstillingen til denne sag har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser.

7 Lejre Kommune Side Pejlemærker for samarbejdet Sagsnr.: 17/9925 Resumé: drøftede på sit møde den 12. september 2017 de forestående opgaver i fase 2, herunder at arbejder videre med at forstå og konkretisere de tværgående forbedringstemaer. Disse handler i høj grad om relationer og samarbejde. Det kan f.eks. være ved at omsætte temaerne fra de tre camps til nogle principper for, hvordan velfærdsaktørerne kan samarbejde om at skabe bedre velfærd for de samme eller færre penge. På sit møde den 10. oktober 2017 præsenterede administrationen udvalget for et oplæg til pejlemærker for samarbejdet om kernevelfærden udtrykt i foreløbige forslag til leveregler. I denne sag bedes drøfte pejlemærker for samarbejdet om kernevelfærden mere grundlæggende m.h.p. at vurdere a) værdien af disse set fra politikernes, borgernes, virksomhedernes og medarbejdernes perspektiv ( velfærdspartnerne ), b) hvad udvalget eventuelt ønsker at blive klogere på, inden udvalgets skal tage afsluttende stilling til, om pejlemærker for samarbejde/leveregler skal indgå i udvalgets afsluttende anbefalinger til Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at drøfter pejlemærker for samarbejdet. Beslutningskompetence:. Beslutning den : Besluttet at arbejde videre med pejlemærker for samarbejde forstået som kendetegn for det gode samarbejde om kernevelfærden i Lejre Kommune. Administrationer tilretter forslaget ud fra drøftelsen. Afbud: Kristina Garth Grüner Christina Knudsen Lars Holten Michael Beck Sagsfremstilling: drøftede på sit møde 12. september 2018 de forestående opgaver i fase 2, herunder at arbejder videre med at forstå og konkretisere de tværgående forbedringstemaer. Disse handler i høj grad om relationer og samarbejde. Det kan f.eks. være ved at omsætte temaerne fra de tre camps til nogle principper for, hvordan velfærdsaktørerne kan samarbejde om at skabe bedre velfærd for de samme eller færre penge.

8 Lejre Kommune Side 6 På sit møde den 10. oktober 2017 præsenterede administrationen udvalget for et oplæg til pejlemærker for samarbejdet om kernevelfærden udtrykt i foreløbige forslag til leveregler. Med leveregler menes nogle få, universelle udsagn som sætter en tydelig retning for s og Kommunalbestyrelsens forventninger og ønsker til, hvordan ansatte, borgere og erhvervsliv samarbejder om bedre velfærd i Lejre Kommune. Udkast til leveregler, som præsenteret den 10. oktober og anvendt siden, er vedlagt som bilag. Levereglerne har allerede været bragt i anvendelse i forbindelse med s valg af handlinger på sit møde d. 28. november. Her blev de udvalgte handlinger koblet til de respektive leveregler med henblik på at tydeliggøre, hvordan hver handling er med til at udvikle nye tilgange til samarbejdet om velfærden i Lejre Kommune. I denne sag bedes drøfte levereglerne, herunder: a) værdien af disse set fra politikernes, borgernes, virksomhedernes og medarbejdernes perspektiv ( velfærdspartnerne ), b) hvad udvalget eventuelt ønsker at blive klogere på, inden udvalgets skal tage afsluttende stilling til, om pejlemærker for samarbejde/leveregler skal indgå i udvalgets afsluttende anbefalinger til Kommunalbestyrelsen. Punktet igangsættes med et kort oplæg v. kommunaldirektør Inger Marie Vynne. Administrationens vurdering: Intet at bemærke. Handicappolitik: Blandt levereglerne vil der være nogle, som kan have betydning for Handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Indstillingen til dette punkt har ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: 1. Pejlemærker for samarbejde.pdf

9 Lejre Kommune Side s afsluttende anbefalinger Sagsnr.: 17/9925 Resumé: nedlægges som udvalg ved udgangen af 1. kvartal Der har derfor siden sommeren 2017 pågået et arbejde med at sikre forankring i basis, herunder fagudvalgene. Forventningen er, jf. kommissoriet for fase 2, at udvalget giver sine afsluttende anbefaler til Kommunalbestyrelsen i marts. Under dette punkt drøfter ønsker til sine afsluttende anbefalinger m.h.p. at disse kan indgå i udvalgets afsluttende møder i februar og marts. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at drøfter, hvilke emner de gerne vil have med i anbefalingerne til Kommunalbestyrelsen ved udgangen af marts Beslutningskompetence: Beslutning den : Drøftet. Afbud: Kristina Garth Grüner Christina Knudsen Lars Holten Michael Beck Sagsfremstilling: På sit møde 10. oktober 2017 godkendte tids- og procesplan for resten af udvalgets periode. Af denne plan fremgår det, at udvalget til marts evaluerer sit arbejde og kommer med sine afsluttende anbefalinger til Kommunalbestyrelsen. drøfter under dette punkt, hvilke emner, udvalget ønsker, skal indgå i anbefalingerne til Kommunalbestyrelsen, f.eks. - Fremadrettet anvendelse af 17, stk. 4-udvalg - Arbejdsformer i 17, stk. 4-udvalg hvad virker godt, hvad virker mindre godt? - Hvordan skaber Kommunalbestyrelsen de bedst tænkelige rammer for et 17, stk. 4-udvalgs virke m.v.? - Hvordan sikrer Kommunalbestyrelsen, at s arbejde herunder de fem kerneopgaver, eventuelle leveregler for samarbejdet og handlinger baseret på camps og borgermøde bruges aktivt i det videre arbejde med at udvikle kernevelfærden?

10 Lejre Kommune Side 8 - Erfaringer med camps/borgermøder og anbefalinger til hvordan og hvornår disse måder at samarbejde på med fordel kan anvendes. - Hvordan overvåger Kommunalbestyrelsen, at Lejre Kommune får succes med at udvikle kernevelfærden sammen med borgerne altså med at skabe bedre velfærd for de samme eller færre penge? Administrationens vurdering: Intet at bemærke. Handicappolitik: Anbefalingerne har til hensigt at bidrage til at forbedre den kommunale velfærd og omfatter således også de borgere, som er i målgruppen for handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Der er afsat 0,5 mio. kr. i budget 2018 til at udvikle kernevelfærden, og disse kan indgå i s anbefalinger.

11 Lejre Kommune Side Program for temamøde 8. februar Sagsnr.: 17/9925 Resumé: I forbindelse med konstitueringsforløbet for den nye Kommunalbestyrelse afholdes et temamøde den 8. februar 2018 med overskriften Kerneopgaver og økonomi. På dette temamøde gås mere i dybden med den forståelse af kernevelfærden, som Vores Sted hviler på, og med s arbejde. Temamødet finder sted på Kohinoor, Hovedvejen 10D, Glim, 4000 Roskilde. er inviteret til at deltage fra kl Der er afsat 2 timer inkl. pause til kernevelfærdsudvalgets arbejde. Under dette punkt drøftes de vigtigste formål med temamødet og indhold. På den baggrund udarbejder administrationen et program, som udsendes forud for temamødet med tilhørende materiale. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at formål med og program for temamødet drøftes. Beslutningskompetence: Beslutning den : Drøftet. Afbud: Kristina Garth Grüner Christina Knudsen Lars Holten Michael Beck Sagsfremstilling: I introduktionsplanen er formålet med temamødet angivet til at være, at give den samlede, nye Kommunalbestyrelse en indføring i formålet med dannelsen af, resultaterne af fase 1 af arbejdet (1. halvår 2017) og forventningerne til fase 2 samt fagudvalgenes og Kommunalbestyrelsens rolle. Endvidere kan arbejdsformen i et 17, stk. 4-udvalg indgå, herunder drøftelser om hvad det betyder for politikernes og borgernes rolle. Der kan som et led heri indgå nogle af de film og materialer, som har fået udarbejdet undervejs i processen, og som blev anvendt på camps og borgermøde. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det er vigtigt, at der i programmet for temamødet lægges en fornuftig balance mellem - på den ene side information/opdatering af særligt de nye medlemmer af Kommunalbestyrelsen i s arbejde og

12 Lejre Kommune Side 10 - på den anden side en aktivering af Kommunalbestyrelsen i drøftelser, som er aktuelle i forhold til s afsluttende afrapportering og Kommunalbestyrelsens videreførelse af arbejdet i 2018 og frem. Handicappolitik: Indstillingen til denne sag har ingen handicappolitisk konsekvens. Økonomi og finansiering: Udgifter til introduktion afholdes af budget for kommunalbestyrelsen.

13 Pejlemærker For samarbejdet om kernevelfærden i Lejre Kommune

14 Vores Sted sætter retningen - vi skaber velfærden sammen Kernefortællingen og visionen om Vores Sted og kerneopgaverne besluttet af Kommunalbestyrelsen bygger på den grundlæggende forudsætning, at velfærd er noget vi skaber sammen, tæt på de steder og af de borgere og virksomheder i Lejre Kommune, som det hele handler om! Kerneopgavernes formål er den forandring eller bevægelse - effekt, som er selve formålet med kerneopgaven: Barnet der trives og lærer, borgeren der kommer i beskæftigelse, eller som bliver mere selvhjulpen efter sygdom, byen der skaber rammen for fællesskaber og et godt liv m.v. Borgerne og medarbejderne har på forårets camps om kernevelfærden givet en klar melding: Der er behov for at styrke samarbejdet og sætte borgeren før systemet, når vi de kommende år skal skabe forandring, og herigennem opnå bedre velfærd for de samme eller færre penge. Pejlemærker for samarbejdet om kerneopgaverne udtrykt i fire leveregler - er s foreløbige måde at omsætte, hvad borgere og medarbejdere m.fl. har sagt med henblik på det gode samarbejde om kernevelfærden. De kommende måneder sætter konkrete handlinger i gang for at af- og efterprøve levereglerne. Ved udgangen af marts 2018 giver sine afsluttende anbefalinger.

15 s har i august og september drøftet foreløbige pejlemærker for samarbejdet, med afsæt i borgernes og medarbejdernes input på de tre camps i foråret og sommeren Følgende har stået centralt i drøftelserne: Skabe mulighed for at de kommunalt ansatte kan bruge mere tid på og sammen med borgerne, virksomhederne, byerne og stederne i det hele taget, for at forstå deres behov og finde løsninger sammen med dem og andre, som kan bidrage i den konkrete situation. Finde løsninger som forebygger, at medarbejderne i front og i værste fald borgerne eller virksomhederne bliver efter- og overladt med en koordineringsopgave i et system, som bliver stadigt mere komplekst, og uden at have de nødvendige redskaber. Afprøve nye veje i visitationen af ydelser, der sætter fokus på behov og borgerens/familiens egne forslag til løsninger og dermed forebygge, at kampen om at få støtte bliver til kampen om at have det dårligt nok (og leve op til negative kriterier) til at have ret til ydelser. Styrke tilliden mellem de kommunalt ansatte, hjælpere og borgerne/virksomhederne/ byerne/stederne ud fra en erkendelse af, at vi lykkes bedst, når vi har gode relationer og kender hinanden, og når der er klare aftaler om, hvem der gør hvad i den konkrete samarbejdssituation.

16 Fra pejlemærker til leveregler Pejlemærkerne og dermed borgernes og medarbejdernes input på camps om kernevelfærden - er på de næste sider omsat i fire foreløbige leveregler. Levereglerne udtrykker, hvad der er behov for at gøre mere af generelt på tværs af alle fem kerneopgaver, og de er tænkt som fælles leveregler for alle, der bidrager til kerneopgaverne. Udvalget vil drøfte retningen for samarbejdet og teste og afprøve det over de næste måneder, inden udvalget giver sine afsluttende anbefalinger til Kommunalbestyrelsen. Levereglerne på de næste sider er derfor foreløbige, ligesom udvalget først senere vil tage stilling til, om der overhovedet er behov for leveregler og om det skal hedde leveregler eller noget helt andet.

17 Leveregel 1. Borgernes og stedernes viden og handlekraft i centrum Oplevelsen af at have indflydelse på og handlekraft i eget liv, i byens eller foreningens arbejde er en katalysator for forandring. Derfor: Tager kommunale beslutninger afsæt i reel viden om borgernes, virksomhedernes og stedernes virkelighed og motivation samt problemforståelse. Udvikles løsninger og nye indsatser altid i et tæt samarbejde mellem målgruppen for kerneopgaven deres viden skal være med fra starten, fagfolk ansat i den kommunale organisation og evt. andre bidragsydere foreninger, erhvervsliv, netværk m.v. Ser alle der bidrager til kernevelfærden nysgerrigt på, hvad deres eget bidrag til kerneopgavernes formål kan være - som leder og medarbejder, forælder, pårørende, bruger, borger, virksomhed, forening m.fl.

18 Leveregel 2. Vi kender hinanden og samarbejder på en effektiv måde Samarbejdet om kernevelfærden bliver bedre og mere forpligtende og derfor også mere effektfuldt - når samarbejdspartnerne kender hinanden og forstår og respekterer hinandens roller. Derfor: Starter ethvert konkret samarbejdsforløb med at afstemme mål og roller/ansvar og med at sikre, at borgeren eller virksomheden ved, hvem der har ansvar for at koordinere på tværs i den kommunale organisation. Taler samarbejdspartnerne sammen, som et supplement til den skriftlige kommunikation på mail og breve. Det forebygger misforståelser og kvalitetsbrist (der koster dyrt). Betragtes både ris - f.eks. klager - og ros som vigtig information om, hvad der kan blive bedre eller virker godt. Bruger samarbejdspartnerne ikke tid på myter om vores samarbejdspartnere, men henvender sig direkte til hinanden, hvis de har spørgsmål eller kritik. I sikker forvisning om at det vil blive modtaget i den positive ånd, det er ment. Ved borgere og virksomheder, hvem de skal kontakte i den kommunale organisation og oplever klare indgange.

19 Leveregel 3. Løsningerne findes i fællesskaberne Gode sociale relationer og følelsen af at høre til skaber livskvalitet og udvikling. Det er et fælles ansvar at skabe engagerende og inkluderende fællesskaber for alle. Derfor: Styrkes foreninger, bylaug og netværk, fordi de er drivkraft i at starte nye aktiviteter og fællesskaber i de 49 landsbyer. Stilles kommunale lokaler, redskaber og viden til rådighed; og samarbejdspartnerne er villige til at deles om dem. Skaber frivillige og foreninger åbne tilbud med støtte fra den kommunale organisation som et vigtigt supplement til visiterede indsatser. Tager foreninger, bestyrelser, virksomheder m.fl. et medansvar for at skabe fællesskab for alle. Ingen borgere i Lejre Kommune må ufrivilligt gennem længere tid være ensom.

20 Leveregel 4 Fællesskabets ressourcer er et fælles anliggende Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at prioritere ressourcerne. Men i praksis er mange med til at prioritere borgere, virksomheder, andre myndigheder og ansatte. Det sker gennem dagligdagens handlinger og beslutninger, store som små: beslutning om tildeling af støtte, mails og ansøgninger, sortering af skrald, adfærd på fællesarealer, opdragelse af egne børn m.v. Derfor: Har alle i Lejre Kommune et medansvar for fællesskabets ressourcer og for ikke alene at stille spørgsmålet: Har vi ressourcer nok? Men også for at stille spørgsmålet: Bruger vi ressourcerne rigtigt? Styrkes borgernes mulighed for at prioritere, hvad der vigtigst for dem, f.eks. ved borgerbudgettering, inden for de budgetmæssige rammer, som Kommunalbestyrelsen beslutter. Hjælper samarbejdspartnerne hinanden til at handle med afsæt i kerneopgavernes formål og hermed til at bruge fællesskabets ressourcer på det vigtigste og ikke på alt muligt andet.