Liljer som have- og potteplanter
|
|
- Michael Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HAVEBRUG NR. 128 JANUAR 2000 Liljer som have- og potteplanter Lavtvoksende Asiatiske hybrider. I flere er L. maculatum var. alpinum benyttet i forædlingen. Liljer har været populære prydplanter i mange år og der findes et stort, varieret udvalg af sorter. Ved passende valg kan man dyrke liljer de fleste steder i haven og blomstringssæsonen kan strække sig fra slutningen af maj til ind i september. Denne Grøn Viden beskriver historie, arter, sorter, dyrkning og forædlingsteknikker. Kell Kristiansen, Afdeling for Prydplanter, DJF Årslev samt Marian Ørgaard og Niels Jacobsen, Botanisk Sektion, Institut for Økologi, KVL. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 Lilium candidum, Madonna-Lilje. Hjemmehørende på Balkan og i Tyrkiet. Overvintrer med en bladroset. Ynder kalkrig jord, og kan være svær at få etableret. Løgene skal plantes lige under jordoverfladen, idet arten ikke har stængelrødder oven over løget. Lilium martagon, Krans-Lilje. Lilje med naturlig udbredelse fra Syd- og Mellem-Europa til Mongoliet. Kan findes forvildet i Danmark. Lilium maculatum var. alpinum. Dværgform af L. maculatum. Varieteten alpinum er hjemmehørende på de japanske øer Kurilerne og er med sine c. 20 cm blandt de laveste liljer. L. maculatum ligner L. bulbiferum, og hybrider mellem disse to arter kendes som L. x hollandicum. Liljer (Lilium) tilhører Liljefamilien (Liliaceae), der omfatter c. 300 arter af løgplanter, heriblandt Tulipan og Kejserkrone. På Kreta viser 3500 år gamle fresker med Madonna-Lilje (L. candidum), at liljer er meget gamle kulturplanter. Omkring år 1630 blev seks europæiske og én amerikansk art, Kanadisk Lilje (L. canadense), dyrket i engelske haver. Den først-kendte asiatiske art, Lysekrone-Lilje (L. maculatum), var i kultur i Europa omkring år Der er omkring 100 liljearter, hvoraf de fleste er afprøvet i haver og drivhuse. Slægten er udbredt i tempererede til subtropiske egne på den nordlige halvkugle, og vokser i skove, på enge samt på stejle bjergskrænter; fra havniveau op til mere end 4000 m over havet. Vildtvoksende i bjergene på den nordlige side af Middelhavet findes bl.a. Madonna-Lilje, Krans-Lilje (L. martagon), Brand-Lilje (L. bulbiferum) og Pyrenæisk Lilje (L. pyrenaicum). Østasiatiske arter som f.eks. Lysekrone-Lilje, Koral-Lilje (L. pumilum) og Tiger-Lilje (L. lancifolium), samt formodentligt den europæiske Brand-Lilje er krydset sammen til et hybrid komplex benævnt Asiatiske hybrider. Disse hybrider er de mest anvendte i haverne, som snitblomst og som potteplante. Herudover er Krans-Lilje, Madonna- Lilje og Konge-Lilje (L. regale) blandt de bedste haveliljer. I en række andre planters navne indgår betegnelsen lilje, også selvom de ikke eller kun fjernt er beslægtet med Lilium. Blandt disse er Daglilje, Fredslilje, Inkalilje samt Påske- og Pinselilje. De har sikkert fået betegnelsen lilje på grund af de iøjnefaldende blomster, der har mindet om liljers. 2 HAVEBRUG NR. 128, 2000
3 Lilium pumilum, Koral-Lilje. Hjemmehørende i det østlige Asien. Løgene lever ikke særligt længe, og den bør derfor jævnligt frøformeres. Liljer er flerårige, enkimbladede planter med løg opbygget af løse skæl, der ikke er beskyttet af en tør ydre kappe, som f.eks. tulipanløg. Liljer har ofte 2 typer af rødder; tykke basalrødder under løget, som kan trække løget ned i optimal dybde, samt et-årige stængelrødder over løget. Der er store forskelle i plantehøjde mellem de forskellige arter. L. maculatum var. alpinum, en dværgform af Lysekrone-Lilje fra de japanske øer Kurilerne, er med sine 10 cm en af de laveste, og Guldbånds-Lilje (L. auratum) kan blive mere end 2 m høj. Blomsten har 6 frie blosterblade og seks store vippende støvknapper. Blomsternes størrelse, facon og farve varierer meget: Koral-Liljens blomster er ca. 3 cm i diameter, mens blomsterne hos Guldbånds-Lilje kan blive 30 cm i diameter. Blomsterne findes i hvide, gule, orange, rosa, røde og violette nuancer, ofte mønstrede af mørkere pletter og/eller streger. Blomsterne er opad-, udad-, eller nedadvendte. Brand-Lilje og Lysekrone-Lilje har skållignende, opadvendte blomster. Trompet-Lilje (L. longiflorum) har lange, udadvendte og tragtlignende blomster. Krans-Lilje og Koral-Lilje har nedadvendte blomster med bagudbøjede blomsterblade (turbanformede). Antallet af blomster varierer også meget. Koral-Lilje og Krans-Lilje kan have hhv. 20 og 50 små blomster, Guldbånds-Lilje 20 store blomster og Brand-Lilje fra 1-5 blomster. Madonna-Lilje, Konge-Lilje, Pragt- Lilje (L. speciosum) og Guldbånds- Lilje, samt hybrider mellem de to sidstnævnte udvikler kraftige, søde og parfumerede dufte. Sorter Liljesorter grupperes i bl.a. Asiatiske -, Orientalske - og Trompethybrider. Gennem årene er der gennemført et stort krydsningsarbejde af såvel professionelle som hobby-forædlere, og der er registreret mere end 7000 navngivne sorter. Det har vist sig muligt at krydse mange forskellige arter med hinanden, hvilket har resulteret i mange og meget forskellige sorter. I forædlingsarbejdet har man udvalgt de mest livskraftige og sunde typer. Mange sorter har halvanden eller to gange arternes kromosomantal, dvs. sorterne er tri- eller tetraploide. Et forøget antal kromosomer giver ofte kraftigere og mere robuste planter. Som begyndende lilje-dyrker har man derfor ofte mere held Lilium lancifolium, Tiger-Lilje. Stammer fra Korea og Japan. Kan blive 1,5 m høj og blomstrer i juli-august. Tegningen viser småløg (bulbiller) i bladhjørnerne og stængelrødder over løget. med at dyrke sorter fremfor arter. Det skyldes at arterne stiller større og mere specifikke krav til dyrkningsforholdene. Liljer i haven Forskellige liljesorter og -arter blomstrer på forskellig årstid og stiller også forskellige krav til dyrkningsstedet, f.eks. lysforhold samt jordens fugtighed og surhedsgrad (ph). Alle liljer kræver drænet og skygget jord, så løget ikke står for vådt og varmt. Det kan opnås ved at blande grus i jorden og dække bedet med f.eks. grannåle eller bark. Ved passende valg kan man dyrke liljer de fleste steder i haven og blomstringssæsonen kan strækkes fra slutningen af maj til ind i september. De Asiatiske hybrider blomstrer først; Trompetlil- HAVEBRUG NR. 128,
4 Eksempler på planter, som kaldes liljer, uden at de tilhører slægten Lilium. Familie Dansk navn Videnskabeligt navn Agavefamilien Palmelilje Yucca Amaryllisfamilien Belladonnalilje Amaryllis belladonna Dorthealilje Leucojum vernum Krokuslilje Sternbergia lutea Påske- og Pinselilje Narcissus Arumfamilien Fredslilje Spathiphyllum Dagliljefamilien Daglilje Hemerocallis Hyacintfamilien Afrikas Hvide Lilje Ornithogalum thyrsoides Prærielilje Camassia Hypoxisfamilien Snabellilje Curculigo recurvata Inkaliljefamilien Inkalilje Alstroemeria Irisfamilien Apostellilje Neomarica northiana Sværdlilje (Gul Iris) Iris pseudacorus Kejserlysfamilien Paradislilje Paradisea liliastrum Konvalfamilien Druelilje Liriope Liljekonval Convallaria Kølleliljefamilien Køllelilje Cordyline Liljefamilien Kæmpelilje Cardiocrinum giganteum Løgfamilien Skærmlilje Agapanthus Trillinglilje Triteleia bridgesii Magnoliefamilien Liljetræ Magnolia denudata Orkidefamilien Gøgelilje Platanthera Skovlilje Cephalanthera Tidløsfamilien Klatrelilje Gloriosa Tudseliljefamilien Tudselilje Tricyrtis jerne begynder at blomstre ved midsommer, og de Orientalske hybrider er sensommer-blomstrende. Liljer er modtagelige for en række virus og svampesygdomme. Virus er meget smitsomt og overføres med plantesaft, f.eks. via bladlus og arbejdsredskaber. Symptomerne er marmorede blade og blomster, som også kan misdannes ved kraftige angreb. For at undgå smitte til andre liljer bør en virusramt plante straks fjernes og destrueres, både løget og de overjordiske dele. Enkelte liljearter, f.eks. Tiger-Lilje og Orange- Lilje (L. henryi), er mere modstandsdygtige mod virusangreb, og ved at inddrage disse i forædlingen er der frembragt virustolerante sorter. Man skal være opmærksom på, at har man disse i Lilium auratum, Guldbånds-Lilje. Japansk art. Det danske navn skyldes det gule bånd i blosterbladene. Den kan have 20 blomster med en diameter på 30 cm. Den er meget modtagelig for virus; en egenskab den har videregivet til de Orientalske hybrider. sin have, kan de fremstå som sunde, men dog virusinficerede planter, og kan udgøre farlige smittekilder i forhold til andre liljer. Den højrøde liljebille kan være et stort problem, da både de voksne biller og deres larver kan fortære blade og blomster. Bekæmpelsen er enkel, men tidskrævende - man fanger og slår biller og larver ihjel. De gulbrune larver sidder på undersiden af bladene, indsmurt i deres sortgrønne ekskrementer. Larven kan også bekæmpes ved at spule planterne, hvorved larverne falder ned på jorden, hvor de vil dø. De lavtvoksende sorter, f.eks. den Orientalske hybrid Stargazer samt de Asiatiske hybrider Orange Pixie, Horizon og Red Carpet er velegnede til dyrkning i krukker, hvor de uden omplantning kan vokse i flere år, dog skal krukkerne overvintre et beskyttet sted. Fra drivningens begyndelse til blomstring går der 2-4 måneder afhængig af sort og temperatur. Udover at pryde haven er de fleste liljer også fortrinlige snit- 4 HAVEBRUG NR. 128, 2000
5 Lilium longiflorum, Trompet-Lilje. Stammer fra en øgruppe syd for Japan. Kan blomstre allerede 6 måneder efter frøspiring. Dyrkes i stor skala som snitblomst i væksthus. Voksne liljebiller og deres larver. Billernes gnav på frugten ses tydeligt. Liljeblomster, der er tydeligt angrebet af virus. blomster. Men pas på pollenet, det indeholder kraftige farvestoffer som nemt smitter af på tøj m.m. Er man uheldig skal man lade pollenet tørre, hvorefter det nemt kan børstes af. Venter man ikke til pollenet er tørt vil det afsætte orangegule pletter, som er svære at fjerne. Opformering af liljer Liljer kan både formeres ved frø og vegetativt. Frøformering bruges oftest til opformering af arterne. Da sorter er frembragt ved krydsninger, vil frøplanter fra disse være forskellige; bl.a. i blomsterfarve og -størrelse. Denne variationen benyttes i forædlingen, hvor man efter frøformeringen udvælger nye sorter til vegetativ formering. Frøsorter sælges dog i enkelte tilfælde, og fordelen ved frøformering i forhold til vegetativ formering er, at frøplanter er virusfri, idet virus sjældent overføres med frø. HAVEBRUG NR. 128,
6 Hybrid mellem Koral-Lilje og den asiatiske hybrid, Orchid Beauty, med opadvendte, citrongule blomster. Koral- Liljes koralrøde, turbanformede blomster slår altid kraftigt igennem i afkommet. Vegetativ opformering sker ved at skælle af løget; de enkelte løgskæl placeres mørkt i let fugtig sphagnum ved C, hvor de i løbet af et halvt år danner småløg ved basis af løgskællene. Efter et par vækstsæsoner har de nye løg opnået en blomstringsdygtig størrelse. Brand-Lilje, Tiger-Lilje og L. sargentiae danner tillige småløg i bladhjørnerne (bulbiller). Disse løg kan også benyttes til opformering, hvilket er nemmere og hurtigere end skælning. I nogle tilfælde kan man fremprovokere dannelsen af småløg. Kapper man stænglen lige over løget, men bevarer stængelrødderne nogenlunde intakte, kan man få planten til at danne småløg på den underjordiske del af stænglen. Hurtig opformering af en enkelt plante kan ske i vævskultur. Metoden er beskrevet i Grøn Viden nr. 99, Havebrug. Princippet er det samme som beskrevet oven for, men opformeringen sker under sterile og kontrollerede forhold. Opformeringen er hurtigere i vævskultur, bl.a. fordi det enkelte løgskæl kan skæres i mindre stykker, hvorved der kan dannes flere nye småløg pr. skæl. Lilium concolor. Fra Sydøstasien. Ligesom Koral-Lilje skal den jævnligt frøformeres, hvis en varig bestand skal opretholdes. Krydsning af liljer Man har gennem årene krydset mange af de forskellige liljearter, og langt de fleste sorter i dag indeholder egenskaber fra flere arter. Om man kan krydse 2 arter/ sorter med hinanden afhænger af hvor nært beslægtede de er. I nogle krydsninger er det nødvendigt at anvende specielle avancerede vævskulturteknikker for at frembringe afkom. Der er dog stadig krydsningskombinationer som ikke er mulige. Under krydsningsarbejdet er det vigtigt at sikre, at kun pollen fra den ønskede pollendonor bestøver moderplanten. Uønsket bestøvning fra andre liljer undgås ved at bestøve lige når blomsten åbner sig og derefter sætte et kræmmerhus af sølvpapir ned over det bestøvede støvfang. Efter ca. 3 måneder er frøene færdigudviklede og kan rystes ud af den tørre kapsel. I nogle tilfælde kan chancen for en succesrig frøsætning øges ved at afkorte griflen, hvorved den afstand som pollenet skal vokse for at befrugte frøanlæggene også afkortes. Metoden kan benyttes i krydsninger, hvori der indgår pollendonorer med korte grifler (f.eks. L. concolor), idet disses pollen ikke kan vokse så langt. Krydsninger mellem fjernt beslægtede arter medfører ofte abortering af frøene, fordi frøhviden, der giver næring til kimen, ikke udvikles rigtigt. Ved at dyrke disse umodne kim under kuvøselignende forhold på næringsmedier i vævskultur er det muligt at frembringe hybrider mellem fjernt beslægtede liljer. Vævskultur af liljer kan påbegyndes c. 30 dage efter bestøvning ved at skære frugtknuden i 3-4 mm tykke skiver, og så dyrke disse skiver med umodne frøanlæg på næringsmediet. Udpræparerede umodne kim kan dyrkes alene ca. 45 dage efter bestøvningen. Indgrebet skal sættes ind så sent som muligt, dvs. lige før frøene ellers ville aborteres. Næringsmediets sammensætning afhænger af kimens udviklingsstadie; jo yngre kim desto mere hormon og sukker skal mediet indeholde. 6 HAVEBRUG NR. 128, 2000
7 Man kan let lave sine egne liljehybrider uden at benytte de avancerede teknikker. Det tager to til tre år før man ser resultatet af anstrengelserne, men man kan så - også i en almindelig have - få en ganske enestående palet af blomsterfarver og -faconer. Nogle af vores Asiatiske hybrider, der ikke er i handlen. Det er muligt at frembringe mange farvenuancer og tegninger på blomsterne. Kommerciel liljedyrkning Den kommercielle liljedyrkning har, set i relation til Danmark, hovedsagelig base i Holland. Vegetativ opformering via løgskæl sker i store plastiksække under kontrollerede temperatur- og fugtighedsforhold. Efter et halvt år er der dannet småløg, og indholdet i sækkene sorteres. Småløgene plantes derefter ud i væksthus eller i marken, hvor de dyrkes i 2-3 år afhængig af sort. Når løgene har en tilfredsstillende størrelse sælges de til drivning i væksthusgartnerier eller til private haver via havecentre eller lignende. I Danmark er de klimatiske forudsætninger for at producere liljer også til stede, men alligevel foregår løgproduktionen primært i Holland. Hvis formering ved skælning, dyrkning i mark og drivning i væksthuse skal foregå i Danmark, er et samarbejde mellem virksomheder med forskellige specialer nødvendigt. I dag driver danske væksthusgartnerier hollandske løg i blomst, og plantehøjden kontrolleres delvist ved brug af vækstretarderingsmidler. Hvis der skal frembringes sorter specielt tilpasset danske forhold, er en fortsat forædlingsindsats og afprøvning på friland her i Danmark nødvendig. I 1993 startede vi et projekt, hvis formål var at undersøge mulighederne for at frembringe potte-sorter (primært Asiatiske hybrider), der kan drives uden brug af kemiske vækstretarderingsmidler. I krydsningsarbejdet indgik arter og sorter, som naturligt er lavtvoksende - specielt L. maculatum var. alpinum fra Kurilerne. En lang række arter og sorter er blevet krydset, og bl.a. blev de omtalte vævskulturteknikker benyttet. Vi har set mange flotte blomster, - også typer som ikke er i handlen i dag. Afkommet fra krydsningerne er blevet afprøvet på friland i Årslev, og de mest interessante kloner udvælges løbende. HAVEBRUG NR. 128,
8 Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en markbrugs- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2000: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 150 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Britt-Ea Jensen og Anders Correll (ansvarshavende) ISSN X Mere at vide Hvis du har fået interesse for liljer, findes der mange bøger, der beskriver de enkelte arter og hybrider, deres krav til dyrkningsforhold, etc. Dansk Iris og Liljeklub kan også give gode ideer til at komme videre. Danske og videnskabelige navne for liljer nævnt i artiklen. Dansk navn Brand-Lilje Kanadisk Lilje Guldbånds-Lilje Konge-Lilje Koral-Lilje Krans-Lilje Lysekrone-Lilje Dværgform af Lysekrone-Lilje Madonna-Lilje Orange-Lilje Pragt-Lilje Pyrenæisk Lilje Tiger-Lilje Trompet-Lilje Videnskabeligt navn L. bulbíferum ssp. bulbíferum L. canadénse L. aurátum L. regále L. púmilum L. mártagon L. maculátum var. daúricum L. maculátum var. alpínum L. cándidum L. hénryi L. speciósum L. pyrenaícum L. lancifólium (L. tigrínum) L. longiflórum L. cóncolor L. davídii L. sargéntiae Udover forskelle i blomsterfarve kan blomsterstandens opbygning, blomsternes form, og antallet af blomster variere meget. De forskellige farver, mønstre, former og størrelser kan kombineres på mange måder. 8 HAVEBRUG NR. 128, 2000 NORDISK MILJØMÆRKE
Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereDERFOR! HVORFOR VÆLGE GET MEE? KNOW-HOW GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes
HVORFOR VÆLGE GET MEE? GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes hver uge, hele året rundt UDVÆLGELSE GENNEM 25 ÅR GET MEE er udvalgt blandt mere end
Læs mereStabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereISSN 0909-380X. Dansk Iris og Liljeklub
ISSN 0909-380X Dansk Iris og Liljeklub Iris og Liljer Nr. 2 sommer 2010 Redaktørens ord! Så blev det endelig lidt godt vejr? Eller hvad. Er det allerede sommer, det siger kalenderen. Jeg kiggede lige
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereTid til haven. Havetips uge 43
Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede
Læs mereIndhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.
1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereBlomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015
Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereSyddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug
Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs mereDansk Iris og Liljeklub
ISSN 0909-380x Dansk Iris og Liljeklub Iris og Liljer Nr. 1 forår 2010 Redaktørens ord! Så er det i kalenderen forår! Men i modsætning til 2009,så har det i år, ikke endnu været muligt, at foretage sig
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereBambusGulve. bæredygtige gulve
BambusGulve bæredygtige gulve www.cinas.dk/morom Få prøver tilsendt til din hoveddør Bestil på www.holseogwibroe.dk/prøver eller scan QR-koden og bestil direkte fra din smartphone Bambus Bambus er et produkt,
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereGrafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje
Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af
Læs mereDet gode råd gør forskellen
Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereMakeupartistens have og plantesalg
Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs merehodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder
R hodo bedet Få glæde af de fantastiske planter, der vokser i surbundsbede. Det tager kun en weekend at få gravet ud, fyldt jord i og få plantet et mellemstort rododendron bed til. Når først bedet er anlagt
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs merePlantevæg. til biodivercitetsfacaden. Lars Birck 5. apr 2010. ***** Biodiversity facade, Side 1
Plantevæg til biodivercitetsfacaden Lars Birck 5. apr 2010 ***** Biodiversity facade, Side 1 Facaden Europa Plantevæggen har form af et kort over Europa. Hvor der er landjord på kortet, skal der gro planter
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan
Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning
Læs mereVilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.
Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereBotanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs merePåskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8
Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Vi kan slet ikke tænke os en påske uden påskeliljerne! Det er Grundtvigs skyld. ja, eller: først er det Guds skyld.
Læs mere2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014
Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereIndhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereFelsted - byforskønnelse. Udarbejdet af arkitekt maa Helene Plet i samarbejde med borgere fra Felsted og Aabenraa Kommune, 2012
Udarbejdet af arkitekt maa Helene Plet i samarbejde med borgere fra Felsted og Aabenraa Kommune, 2012 I forbindelse med byfornyelse af Felsted, er det tanken at 1. Etape er etablering af nye byporte, der
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs merepragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen
pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mereDerfor skal den bekæmpes!
Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund
Læs mereLille Georgs julekalender 2010. 1. december
1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereGrøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
Læs mere