Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 1. Nøgleresultater - pædagogiske processer I skoleåret 11-12, har der på Skægkærskolen været fokus på flere områder: Skoleindvielse var den store og festlige start. Derudover har vi arbejdet meget med at tilpasse vores skole til den økonomisk ramme som en række årgange med 1½ klasse giver. Det har konkret betydet færre lærertimer og tiltag med sammenlæsning for enkelte årgange og for alle i et læsebånd hver morgen. Desuden kan bl.a. nævnes: læseindsats med fælles ekskursion/kursus for alle indskolingslærere, indretning af overbygningsaula med inspiration fra Stephen Heppell, samt godt forløb omkring ansættelse af ny SFO-leder. Her fremhæves dog den fortsatte udvikling af Ny kultur i nye rammer. Vi har i årets løb arbejdet med at indarbejde de nye lokalers gode muligheder for fælles-læringsrum. Der har været eksperimenteret med fællestimer for mellemtrin og f.eks. en avisuge for hele 9.årgfysisk placeret i det centrale Hjerterum på skolen. Desuden har indskolingen udviklet på samarbejdet mellem undervisning og fritid, herunder de nye fælles rammers anvendelse. Ny kultur handler også om elevernes relationer, - indbyrdes og til de voksne. Derfor har vi i årets løb lavet en elevmiljøundersøgelse, og arbejdet med resultaterne af denne. (Dette afspejles bl.a. i et fremtidigt fokuspunkt om elev-inddragelse.) Relationsarbejdet understøttes også af det kursus forløb for alle som vi skal igennem i i samarbejde med kompetenceløft. I foråret 12 har vi afholdt en pædagogisk dag for undervisningsdelen med overskriften: Web 2.0/Didaktik 2.0. Vi indledte her en længere periodes satsning på læringspotentialer i anvendelsen af web 2.0 teknologi. Indsatsen er understøttet af en bevilling fra Skoleafdelingen: En Prototype. Overbygningen er godt i gang med at arbejde med blogs og wiki s, og ligeledes har der på mellemtrinnet været anvendt flere web 2.0 teknologier (skoletube, blog). Skolebestyrelsen har taget bolden op og arbejder i kommende skoleår med vinklen digital livsduelighed. Mht. it-generelt er vi glade for et hurtigt net (når vi er på!) - men det er tydeligt at lange log-on tider og praktiske besværligheder udfordrer effektiviteten omkring it-inddragelse. Det går bedst, når eleverne selv har udstyr med hjemmefra! I slutningen af skoleåret fik indskolingen projektorer i alle klasser, således at hele skolen nu har let adgang til digitale enheder på fælles niveau. Vi oplever- ikke mindst i kraft af det motivationsmæssige - bestemt en kvalitetsforbedring når it inddrages. (medmindre vi drukner i log-on - og praktiske udfordringer). Med web 2.0 satsningen ønsker vi at udfordre didaktikken omkring it-anvendelse, væk fra fokus på træningsprogrammer og individuelt arbejde og hen mod kreativitet og fællesskab.

3 Inklusion har været på dagsordenen på skolen - i særlig grad omkring pilotprojektet med Rejsehold på 1.årg i Der har været en løbende dialog mellem de involverede lærere, rejseholdet og ledelserne fra inklusionscenteret og PPR. Vi ser mange gode muligheder i rejseholdsprojektet, og kan også få øje på mulige udfordringer i denne tænkning. Overordnet har det været et godt projekt ikke mindst for de involverede elever, vurderer vi. Arbejdet med dialogspindene er i år foregået på et fælles lærermøde, med nedsatte arbejdsgrupper indenfor hvert spind.(fritidsdelen er pt. fokuseret omkring ny leder og nye tiltag) Vi bruger efterfølgende resultaterne i PR arbejde, særligt indenfor skole-hjem samarbejdet, hvor den foretagne evaluering viser behov for overvejelser (vi skal lave struktur omkring muliggørelse af elevsamtaler). Rummelighedsspindet viser en manglende nedskreven tænkning om inkluderende læringsmiljøer, og en meget lille kontakt med udfordringen omkring børn med anden etnisk baggrund. I læsespindet er det tydeligt at vi stadig har potentiale i udvikling af læsevejledernes rolle- og timemæssige mulighed for at gøre en forskel.læseindsatsen er i det forløbne år intensiveret med læsebånd dagligt og øget fokus på fælles læsetilgang i indskolingen, bl.a. på baggrund af fælles kursusforløb. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside. 2. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skoleåret vil i undervisningsdelen blive præget af web 2.0 satsningen. Vi har beskrevet forventninger om projekter i dansk og matematik i alle klasser med inddragelse af web 2.0 værktøjer og der følges op på MUS samtaler. Vi har netop fået en ekstra prototype-bevillling til indkøb af tablets til primært indskoling. Her forventer vi spændende resultater med de yngste elever og de hurtige/nemme digitale adgange.. I fritidsdelen bliver der fokus på bl.a. ny digitalafkrydsning og ekstra fokus på vores fritidsklub-del (4-6 årg.). Inklusion er ligeledes et stort fælles fokusområde. I sammenhæng med at vi i år har 4 storklasser, samt har modtaget flere elever fra specialtilbud, er denne dagsorden særlig vigtig. Vi ser frem til det fælles kompetenceløft udfra KRAP-tænkningen og glæder os til et planlagt stort forældre-inddragelses arrangement med Rasmus Alenkær. Inklusion handler om gode fællesskaber hvor alle kan opleve sig vigtige - inkluderede!

4 3. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Det, der i mit perspektiv, giver den bedste basis for og energi til fortsat udvikling, er den gode balancegang mellem centralt i gang satte tiltag (som læringspolitik og inklusion) og den meget vigtige lokale mulighed for pædagogiske udviklingsprojekter. De lokale projekter fordrer en vis forudsigelighed -ikke mindst omkring de økonomiske vilkår. (se nærmere under resurser- kommentarer). Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign. 4. Resurser Skolens budget findes på se Budget 2011 og Budget Skolens elevtal pr. 5. september 2011: 387 Det er ret sårbart med en tildeling, der udfordres af bestemte elevtal på en årgang (1½ klasser), og dertil af enkelt elev-afhængige tildelinger fra PPR (som i sagens natur ofte afgøres sent i planlægningsforløbet). Et stort ønske kunne være, at der i overvejelser omkring skoledistrikter, antallet af skoler/overbygningsskoler og tildelingsmodeller, tænkes i økonomisk robusthed for skolerne. En sådan robusthed (stabilitet) vil isoleret set understøtte eksisterende - og fremme fortsat - udvikling. En vis ensartethed i det kommunale skoletilbud, mener jeg også må overvejes. Som det ligger nu, er der (for) store forskelle i skoletilbuddet mht. mulighederne for timetal, it-udstyr, undervisningsmaterialer og vilkår for fritidsdelen.

5 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr. 1. januar 2012: 24 lærere, 5 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 5 administrative og øvrige medarbejdere (inklusiv ledere). I det forløbne år har vi haft 2 lærere på inklusionsmodul, samt en lærer og en pædagog på akt-modul. Ligeledes er der i løbet af året blevet færdiguddannet en lærer med diplom som matematik-vejleder og én lærer med diplom som medie-vejleder. I foråret var der en pædagogisk dag for undervisningspersonalet omkring web Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag)

6 Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultater er ikke gode nok i indskolingen. Vi arbejder videre på en tidligere indsats omkring sprog og lydarbejde. Således var hele indskolingen af sted på fælleskursus omkring dette i foråret, ligesom vi til januar indførte læsebånd for alle hver morgen. De obligatoriske test tegner et tilfredsstillende billede af lærings-resultaterne på skolen, - på eller over gennemsnittet. Også de afholdte afgangsprøver var tilfredsstillende. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 2012 kan findes på 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2011 Vi har en målsætning om at skabe livsduelige unge mennesker et uforanderligt mål i en foranderlig verden. Skoleverdenen er om nogen en foranderlig verden. Og vi oplever at de ansatte på Skægkærskolen gør en uvurderlig indsats for at matche foranderligheden og de nye krav og aktiviteter som er i en foranderlig verden. Der er dog én særlig udfordring som springer i øjnene i denne foranderlige verden nemlig gentagne besparelser i skolevæsenet. Dertil kommer at vi på Skægkærskolen er særligt hårdt ramt af den nuværende tildelingsmodel. Vi gør alle mulige krumspring til at lave besparelser uden at det går ud over kvaliteten i undervisningen, men vi må konstatere, at det ikke er muligt at undgå kraftige ændringer, dels i den undervisning og kontakt eleverne oplever i hverdagen og dels i de generelle arbejdsbetingelser, som de ansatte har i hverdagen. Vi kan kun med storklasser og andre krumspring opretholde minimumstimetallet og det er ikke acceptabelt. Derfor vil vi opfordre til, at politikerne tager ansvar for Silkeborgs fremtid ved at der prioriteres flere penge til skolevæsenet, og ved at der arbejdes med den strukturelle opbygning af skolevæsenet, så der kan opnås en mere ligelig kvalitet i undervisningen på de enkelte skoler.

7