Tilsynsrapport. Randers Kommune Rismøllegården

Transkript

1 Tilsynsrapport Randers Kommune Rismøllegården Uanmeldt tilsyn September 2010

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TILSYNETS VURDERING BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS METODE DEFINITIONER KONTAKTOPLYSNINGER Side 1

3 1 Indledning I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, samt at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet skal dermed medvirke til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsynskoncept tager udgangspunkt i lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Et centralt fokus i tilsynet er hverdagslivet for brugerne på de enkelte tilbud, herunder hvordan hjælpen efter brugernes og deres pårørendes opfattelse fungerer. Formålet med de uanmeldte tilsyn er: At afdække og kontrollere om hjælpen udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer. At afdække kvaliteten af indsatsen på det enkelte tilbud. At sikre at der skabes læring med udgangspunkt i de udmeldte rammer og den praksis, der findes på det enkelte botilbud. Det uanmeldte tilsyn har således i højere grad karakter af et kontrolbaseret tilsyn end det anmeldte. Ved det uanmeldte tilsyn efterprøves det specifikt om der er sammenhæng mellem lovgivning, beskreven pædagogik og praksis på det enkelte tilbud. Det skal understreges, at tilsynet alene ikke vil være nogen garanti for, at alle forhold på institutionen lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses kvalitetsstandarder. Tilsynet udgør et øjebliksbillede af de udsagn, observationer samt gennemgang af konkret materiale, der foregår under det enkelte tilsyn. Der føres ikke tilsyn med økonomiske forhold. Side 2

4 2 Tilsynets vurdering Det overordnede indtryk af Rismøllegården er, at der er tale om et velfungerende botilbud til målgruppen. Tilsynet vurderer, at leder og personale på Rismøllegården har handlet målrettet og med relevante udviklende tiltag i forhold til de to bemærkninger fra sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at de indendørs og udendørs fysiske rammer og geografiske placering er i overensstemmelse med målgruppens behov og fungerer hensigtsmæssigt til formålet. Tilsynet vurderer, at personalegruppen på Rismøllegården gennem deres faglige drøftelser har en ensartet udmøntning af de pædagogiske tilgange og - praksis på stedet. Dette medvirker til at sikre ensartede holdninger og handlinger, og til at give en god og dynamisk interaktion med beboerne på stedet. Dette virker efter tilsynets vurdering godt i forhold til beboernes behov for personlig støtte, udvikling og omsorg. Personalet arbejder systematisk med de pædagogiske planer som drøftes og justeres løbende. Personalegruppen er således løbende ajourført med den aktuelle indsats overfor alle de unge. Det vurderes at planen, medvirker til sikre fokus på og en ensartet indsats overfor beboerne. Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården er gode målsætninger omkring de unges daglige aktiviteter og fritidstilbud. Herunder tanker omkring den pædagogiske værdi af at være tilknyttet fritidstilbud udenfor botilbuddets rammer. Det vurderes, at personalet støtter de unge i at deltage i de aktiviteter og tilbud der er på stedet samt i forhold elementær daglig livsførelse. Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården er skabt rammer der bidrager til, at beboerne i meget vid udstrækning har indflydelse på og er medbestemmende i de aspekter af deres liv, de unge selv finder væsentlige. Det vurderes, at de unges muligheder for formel indflydelse på stedet fungerer hensigtsmæssigt gennem beboermøderne. Tilsynet vurderer, at personalet på Rismøllegården har skabt rammer og en kultur der understøtter en god omgangsform og sprogbrug på stedet. De unge oplever at dette har en afsmittende effekt i ungegruppen. Det vurderes, at personalet i deres kommunikation og interaktion med beboerne i vid udstrækning formår at motivere beboerne til at skabe ændringer i eget liv, adfærdsmønstre mv., samt understøtte beboerne med brugbare ideer og støtte i forandringsprocessen. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt trives og er trygge på Rismøllegården. Det vurderes at personalet formår, at skabe en atmosfære på stedet og relationer til de unge, der understøtter, at de unge oplever, at blive taget alvorligt i forhold til den alder og det udviklingsniveau den enkelte har. Dette medvirker til, at de unge oplever, at de har mulighed for at drøfte alle relevante emner med personalet på stedet. Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården generelt findes et velfungerende samarbejde, et godt arbejdsmiljø samt en god kommunikation. Det betyder, at personalet får drøftet relevante emner og formår at opnå en høj grad af samhørighed, der kommer til udtryk ved, at der på tilbuddet kun findes få regler idet indsatsen i højere grad styres af personalets ensartede holdninger. Tilsynet vurderer endvidere, at personalet har kendskab til regler og procedurer omkring magtanvendelser, relevante politikker og retningslinjer etc. Tilsynet vurderer, at Rismøllegården samlet set er tilfredse med deres håndtering af de opgaver som følger i kølvandet på den organisationsændring de har været igennem. Side 3

5 3 Bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at man på Rismøllegården er ved at udarbejde en målgruppebeskrivelse, samt en beskrivelse af de pædagogiske tilgange og muligheder på stedet. Tilsynet understøtter en sådan proces. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at man på Rismøllegården imødekommer de unges behov for at få en kopi/læse med i deres pædagogiske plan og indsatsområder, og anbefaler at Rismøllegården finder frem til, hvilken struktur/model der vil være velegnet til formålet. 2. Tilsynet anbefaler at drøftelser og justeringer i de pædagogiske planer sker systematisk, og ikke efter behov, med henblik på at sikre kontinuerlig opfølgning af indsatsområder og de pædagogiske planer. Pålæg Ingen 4 grundlag 4.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Onsdag d. 1. september Kl.15:30 18:30. Rundvisning En medarbejder fremviste fællesarealer. Deltagere ved dialogmøder Ledere: Ikke til stede. Medarbejdere: en fast medarbejder og en praktikant Beboere: 3 beboere deltog i dialogmøde Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og Bo Skou Nielsen (Socialrådgiver) 4.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Udbyhøjvej 95, 8900 Randers. Leder Afdelingsleder: Lene Møller Juridisk grundlag Botilbuddet er etableret jf. Serviceloven 67 Antal pladser 8 pladser samt 1 akutplads. 1 Definitioner af bemærkning, anbefaling og påbud findes i afsnit 5.1 Side 4

6 Målgruppe Børn og unge mellem 14 og 18 år. Målgruppens problematikker er bred. En fællesnævner er, at de unge ikke har umiddelbar mulighed for at bo i hjemmet og har behov midlertidig ophold med pædagogisk støtte. De unge bor på stedet fra alt mellem relativ kort tid i akutpladsen og op til 2 år. 4.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Ved tilsynet 2009 blev der givet en anbefaling om at nedlægge forbud mod rygning indendørs: Rismøllegården har vedtaget at der ikke længere må ryges indendørs, og man følger så de almene og generelle rygeregler i samfundet i øvrigt. Personalet oplever, at implementeringen er foregået rimelig smertefrit, idet de unge har forståelse for de generelle rygeregler. En medarbejder oplyste, at de fleste unge på stedet ryger. Derfor overvejes det pt., hvorvidt der skal etableres et halvtag eller lignende, således at rygning kan foregå på anstændig vis trods vejrlig. Tilsynets vurdering Vedrørende bemærkning fra 2009 omkring personalets oplevelse af manglende kompetencer til, at håndtere unge med misbrug: det oplyses, at den samlede personalegruppe har deltaget i et misbrugskursus (DUR II) sammen med 5 øvrige døgninstitutioner. Kurset omhandlede bl.a. de unges verdenssyn og deraf hvilke muligheder personalet har at arbejde med. Hvilke stoffer som hjernen kan blive afhængig af. Og deraf hvorfor den unge ikke bare kan stoppe med misbruget, men har behov for, at erstatte misbruget med andet, hvis et ophør skal opnås. Endvidere omhandlede det pædagogiske redskaber Fx skemaer omkring den unges fordele og ulemper ved et misbrug, gruppesamtaler etc. En medarbejder oplever, at kurset har understøttet deres daglige indsatser, når en ung har misbrug. Som minimum kan de lettere skele mellem relevante pædagogiske metoder i forhold til den enkelte. Fx hvorvidt den unge er motiveret for misbrugsophør eller om det er motivationsarbejde der skal sættes ind med. Desuden var der under kurset en væsentlig faglig sparring mellem personalet fra de deltagende tilbud. Dette har man aftalt at videreføre ved besøg med de øvrige steder der deltog i kurset. Hensigten er, at udveksle erfaringer om best practice mellem tilbuddene På Rismøllegården har man desuden netop haft et udvidet personalemøde omkring misbrugsindsatsen. Det har resulteret i et øget fokus på området. Fx er der lavet lidt fastere struktur i den konkrete indsats overfor unge med misbrug. Bl.a. mere klare aftaler om hvornår og hvor de unge skal mødes personalet og drøfte/behandle deres situation. Personalet oplever generelt et godt samarbejde misbrugscenteret. De oplever, at er let at få de unge i behandling og der er en god opfølgning og afslutning på iværksatte forløb. Tilsynet vurderer, at leder og personale på Rismøllegården har handlet målrettet og med relevante udviklende tiltag i forhold til tidligere bemærkninger efter tilsyn. Side 5

7 4.4 Fysiske rammer Fysiske rammer Rismøllegården er etableret i en ældre ejendom med tilhørende bebyggelse i udkanten af Randers. Huset er tilbagetrukket fra vejen og beliggenheden giver en landlig oplevelse, idet grunden er omgivet af et mindre skovareal med en lille bæk. Hovedbygningen er indrettet i to plan. Beboerne råder over eget værelse. I stueplan findes stor fælles stue og køkken, vaskefaciliteter, aktivitetslokale, værelser og badeværelser samt personale og administrationsfaciliteter. På første sal findes seks værelser samt badeværelse. Der er tilhørende have til huset. Huset er ikke oprindeligt indrettet til formålet, men totalrenoveret og ombygget til formålet. Under rundvisningen kan det konstateres, at der er et højt rengøringsniveau på stedet. Dog er der pt. følger efter en vandskade i køkkenet. En medarbejder oplyste, at der er iværksat reparation af vandskaden og det forventes snarligt afsluttet. Tilsynets vurdering Beboerne gav udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer og indretningen i huset. Tilsynet vurderer, at de indendørs og udendørs fysiske rammer og geografiske placering er i overensstemmelse med målgruppens behov og fungerer hensigtsmæssigt til formålet. Rismøllegårdens geografiske placering anses for at støtte beboernes behov for ro, samtidig med, at der er kort vej til nødvendige fornødenheder, butikker og skole, dag- og fritidstilbud. 4.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode På Rismøllegården er de netop i gang med at udarbejde en (fornyet) målgruppebeskrivelse. Herunder Også pædagogiske tilgange og muligheder for støtte og hjælp på stedet. En medarbejder oplyste, at de på Rismøllegården ikke benytter én bestemt pædagogisk tilgang i indsatsen overfor beboerne. En medarbejder knytter begreber som; anerkendende tilgang, ansvar, individuel tilrettelagt og struktur som overordnede kendetegn for indsatsen på stedet. Endvidere benyttes de pædagogiske værktøjer, der findes relevant i forhold til den konkrete udfordring. fx drøftelser og benyttelse af skemaer ved misbrugsproblemer, relateret til en Kognitiv tilgang. Medarbejderen oplever, at der er stor fleksibilitet i personalets indsats, at arbejdet i vid udstrækning drejer sig om holdninger og handlinger frem for Side 6

8 Tilsynets vurdering Hverdag og aktiviteter faste regler, og at dette danner grundlag for indsatsen. Overordnet er Rismøllegården ved at (gen)indføre en faseopdelt indsats i beboerens ophold på stedet, med henblik på at styrke fokus på den aktuelle indsats: Første fase er indflytning/tillidsfasen. Her findes praktiske ting og emner, som personalet skal tage sig af. Desuden skal der skabes tillid til den unge. Møde den unges verden, familie, omgangskreds for at kende deres oprindelige liv. Personalet har lidt mere ansvar end den unge i første fase, for at opholdet lykkes, og den unge profiterer heraf. Anden fase drejer sig om stabilitet. Den unge skal gradvist overtage ansvar, vises fx ved at den unge kan få et vækkeur frem for at blive vækket. Eller en B nøgle og selv bestemme hjemkomsttid etc. Tredje fase omhandler udslusning til egen bolig. En medarbejder oplever, at faseopdelingen er med til at fastholde fokus på den unges udvikling frem for blot at hjælpe og støtte dem uden målrettet fokus på udvikling. De unge giver udtryk for, at det generelt er godt at bo på stedet. De beskriver, at der kun er enkelte regler, men de skal følges. Der udover differentieres der mellem de enkelte beboere i forhold til forskellen i deres alder og modenhed. De unge oplever, at blive behandlet individuelt efter den enkeltes udviklingsniveau og adfærd. Det er vigtigt, fortæller de, at personalet skal komme til at stole på en, og have tillid til én fx ved at man overholder aftaler, hjemkomsttider etc., før mulighederne for den enkelte udvides. Som en af de unge forklarede: Der er jo forskellige grunde til vi bor her. De unge beskriver, at når de gør noget godt belønnes det ved ros og anerkendelse, øget tillid mellem voksen/ung og deraf øgede muligheder mv. Modsat hvis man gør noget skidt fx gentagne brud af aftaler, kan det udløse mistillid, hvilket kan medføre indskrænkning af muligheder fx kan B nøglen inddrages. Tilsynet vurderer, at personalegruppen på Rismøllegården gennem faglige drøftelser har en ret ensartet udmøntning af de pædagogiske tilgange og - praksis på stedet. Dette medvirker til at sikre ensartede holdninger og handlinger, og til at give en god og dynamisk interaktion med beboerne på stedet. Dette virker efter tilsynets vurdering godt i forhold til beboernes behov for personlig støtte, udvikling og omsorg. Målsætningen på Rismøllegården er, at alle unge skal være beskæftiget med fx skole, dagtilbud, aktivering. I de tilfælde, hvor en beboer ikke har et dagtilbud fx inden det rent praktisk kan iværksættes, etableres der dagbeskæftigelse på stedet med pedellen. Aktuelt deltager alle unge i et dagtilbud herunder folkeskole, handelsskole, produktionsskole og heldagsskole (Stenagergård). Personalet arbejder målrettet med aktivt at støtte beboernes deltagelse i Side 7

9 fritidsaktiviteter. Strategien er, at støtte de unge til at deltage i aktiviteter i lokalmiljøet fx fitness, fodbold mv. Hensigten er, at støtte de unge i deltagelse gennem de lokale fritids- og foreningsaktiviteter. Dels for at understøtte de unge til et miljøskifte, frem for deres tidligere omgangskreds. Dels for at lære beboerne, at deltage i sammenhænge ud over botilbuddet og derigennem omgås andre personer. En medarbejder oplever dog, at det kan være en stor udfordring for nogle af de unge på stedet. Disse kan typisk skille sig typisk lidt ud fra mængden og her kan der være et relativt stort frafald fra de aktiviteter der iværksættes. Pt. deltager to beboere til fitness tre til Sumba. Beboerne deltager i opgaverne i huset fx madlavning rengøring etc. På stedet arrangeres også enkelte aktiviteter. Der findes et musiklokale, hvor de unge kan deltage i musikundervisning en aften ugentlig. Der er typisk en til to deltagere, tidligere deltog flere. Desuden tilbydes der aktiviteter ad hoc fx biografture, fodbold, Djurs sommerland, spil etc. De unger oplever, at de har en aktiv hverdag. Dels gennem dagtilbud. Dels gennem fritidsinteresser, socialt samvær og besøg af familie mv. Tilsynets vurdering de unges daglige aktiviteter og fritidstilbud. Herunder tanker omkring den Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården er gode målsætninger omkring pædagogiske værdi af fritidstilbud udenfor botilbuddets rammer. Det vurderes, at personalet understøtter de unge i deltagelse i deres respektive tilbud. Således deltager beboerne i relevante uddannelse, beskæftigelses rettet tilbud eller behandlingstilbud samt fritidsinteresser. Tilsynet vurderer, at personalet støtter beboerne i at lære elementær daglig livsførelse Indflydelse En medarbejder oplyste, at der generelt lægges meget vægt på, at de unge har stor indflydelse på eget liv gennem dialog og inddragelse i udfordringer og mulige løsninger. På Rismøllegården har de unge formel indflydelse gennem beboermøderne. Møderne afholdes hver anden uge. Såfremt der er behov, afholdes der møde hver uge. På møderne gives der fælles og generelle oplysninger til de unge. Beboerne har også mulighed for, at få punkter til behandling i fællesskabet. Personalet søger, at komme frem til enighed om beslutninger og løsninger gennem demokratiske debatter, så vidt det er muligt. Ved hvert møde bliver der desuden talt positivt om den enkelte beboer fx fremskridt der er sket, eller særlige hændelser, situationer mv. Desuden lægger personalet op til mere almene drøftelser fx omkring misbrugsproblematikker. En medarbejder oplever, at det fungerer rigtig godt, og at det har en god effekt, når emnerne drøftes åbent sammen med og mellem de unge. Side 8

10 De unge oplever, at de har indflydelse på alle de emner der er vigtige for dem. De gav udtryk for, at beboermøderne fungerer godt. Tilsynets vurderinindflydelse. Beboerne har i vid udstrækning indflydelse på - og er medbe- Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården er skabt gode rammer for medstemmende i de aspekter af deres liv, de unge selv finder væsentlige Omgangsform og sprogbrug En medarbejder oplyste, at man på Rismøllegården opererer med begreber som; tydelige, insisterende, omsorgsgivende, tryghedsskabende. Begreberne dækker forventningen til personalets omgang, kontakt og kommunikation med beboerne. Samtidig er der fra leder også en udtalt forventning om, at medarbejderne ikke falder hen til de unges kommunikationsniveau fx ved brug af slang. En medarbejder oplever, at der generelt er respektfuld omgangstone på stedet. Både mellem personale og beboere og mellem beboerne. Medarbejderen beskriver også en naturlig og nødvendig professionel distance mellem personale og beboere. Medarbejderen begrunder nødvendigheden med behovet for klare og utvetydige linjer i relationerne mellem personale og beboere. Fx er man ikke venner med de unge på Facebook. Dette signalerer, at vi (medarbejder og beboer) ikke er venner der fx deler hemmeligheder og har noget ekstraordinært sammen udenom den øvrige personalegruppe, tvært i mod taler jeg (den enkelte medarbejder) med mine kollegaer om alle relevante emner. Personalet har fokus på, at de unge ligeledes skal kommunikere indbyrdes på respektfuld vis. Derfor pointeres det til stadighed, at beboernes indbyrdes taler pænt sammen. Ligeledes i fællesskabet, hvor personalet i nogle situationer stopper de unges dialog; fx ved samtaler om stoffer, seksuelle undertoner mv. ved middagsbordet. Hvis det er relevant eller der er behov for det, tilbyder personalet i stedet, at drøfte emnet med beboeren efterfølgende. Tilsynets vurdering De unge gav udtryk for, at der generelt er en sober tone og god dialog i huset med respekt for hinanden. Både mellem personale og beboere og mellem beboerne. De gav udtryk for, at de bruger meget tid sammen i fællesskabet fx. snakker sammen, ser film etc. De unge oplever, at personalet kommunikerer på en måde så de få lyst til at afprøve noget nyt, dvs. motiverende, hvilket hjælper dem med ideer til ændringer og forandring. Fx ved at hjælpe med ideer til anderledes kommunikation med forældre. Desuden oplever de unge, at personalet er gode til at fastholde dem i aftaler fra statusmøder. Tilsynet vurderer, at personalet på Rismøllegården har skabt rammer og en kultur der understøtter en sober omgangsform og sprogbrug på stedet, hvilket de unge ligeledes oplever. Det vurderes, at personalet i deres kommunikation og interaktion med beboerne i vid udstrækning formår at motivere beboerne til at skabe ændringer i eget liv, adfærdsmønstre mv., samt understøtte beboerne med brugbare ideer og støtte i forandringsprocessen. Side 9

11 4.5.5 Tryghed og trivsel En medarbejder oplever, at der på Rismøllegården helt grundlæggende er en meget engageret personalegruppe, hvilket har en positiv afsmittende effekt overfor samværet og samspillet med beboerne. Samtidig oplever medarbejderen en høj grad af enighed i indsatsen omkring de unge og deraf samlet set et godt fundament for en hverdag, hvor de unge trives og er trygge. Medarbejderen beskriver hvorledes beboernes barrierer overfor personalet typisk mindskes eller forsvinder helt over tid. Dette tages som sikkert tegn på, at den enkelte beboer trives rigtig godt. Medarbejderen oplever generelt, at de unge udviser stor tillid til personalet. Medarbejderen oplever også, at de unge giver udtryk for at trives godt på stedet. Ikke altid i direkte vendinger, men det sker ofte, når de drøfter konkrete emner, at beboernes tilfredshed kommer til udtryk. Der findes dog også enkelte tilfælde, hvor det modsatte gør sig gældende. De unge giver generelt udtryk for, at Rismøllegården er et godt sted at bo. De udtaler, at personalet er superflinke og generelt yder den støtte og hjælp der er behov for. De unge beskriver, at for at trives godt, skal de have tillid til personalet, og de øvrige unge på stedet. De unge oplever, at der er en god afslappet stemning og ingen stress på stedet. De oplever, at de kan tale med personalet om alt. Det er ikke i alle tilfælde, at den enkelte unge, kan tale med alle i personalegruppen. Men det er deres oplevelse, at alle unge på stedet minimum har en medarbejder hver på stedet, som de kan tale med alt om. Er fortrolige med. De unge oplever, at de positive relationer mellem ung og medarbejder, giver en god og positiv afsmittende effekt på den generelle stemning og atmosfære i huset. De unge oplyste, at de (naturligvis) kan blive uvenner. De oplever dog, at konflikter og uenigheder som regel løses hurtigt. Hvis der er behov for det sker det med støtte fra personalet. De unge påpeger også det positive i forskelsbehandlingen af de unge på stedet. Dette at man på baggrund af alder, udvikling og behov for støtte har brug for at blive behandlet forskelligt. En beboer beskriver at have oplevet skiftet i nu at blive behandlet som en ung med hensyn til ansvar og valgmuligheder, frem for tidligere som et barn, hvor han havde brug for mere støtte og hjælp til struktur. En beboer beskriver hvorledes pågældende har oplevet, at skiftet/tilflytningen til Rismøllegården har løst en del problemer, i forhold til tidligere (botilbud). Tilsynets De unge tror, at personalet vil kunne støtte og styrke fællesskabet på stedet endnu mere, hvis de fx iværksætter flere fælles aktiviteter. De unge mener, at det vil styrke sammenhold og samvær mellem såvel de unge som mellem de unger og personalet. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt trives og er trygge på Rismøllegår- Side 10

12 vurdering den. Det vurderes at personalet formår, at skabe en atmosfære på stedet og relationer til de unge, der understøtter at de unge oplever, at blive taget alvorlig i forhold til den alder og det udviklingsniveau den enkelte har. Dette medvirker til, at de unge oplever, at de har muligheden for at drøfte alle relevante emner med personalet på stedet. Tilsynet bemærker, at nogle af de unge kunne ønske sig flere fælles aktiviteter fælles aktiviteter for og med beboerne Pædagogisk plan En medarbejder oplyste, at der forefindes handleplaner på næsten alle unge og disse modtages typisk maksimalt en til to måneder efter en akut tilflytning. Det generelle indtryk er, at Rismøllegården nu modtager langt flere handleplaner end tidligere. Personalet udarbejder en statusskrivelse i forhold til den enkelte beboer efter tre måneders ophold. Statusskrivelsen indeholder også en pædagogisk plan for den fremadrettede indsats. Som udgangspunkt begrænser personalet den pædagogiske plan til at indbefatte fire indsatsområder. Indsatsområderne tager typisk udgangspunkt i konkrete emner fra handleplanen. Fx personlig hygiejne, støtte i kontakt til familie, støttes i at håndtere temperament etc. Indsatsområderne varierer i forhold til den enkelte beboers behov for støtte og hjælp. Indsatsområderne konkretiseres i et punkt i døgnrapporten (det IT system der anvendes til daglige notater og overlevering for personalet). Kontaktpersonen inddrager den enkelte beboer i processen og beskrivelsen af de relevante indsatsområder. Medarbejderen oplyste, at der kan være uenighed mellem personale og beboer, hvilket i så tilfælde også noteres. I enkelte situationer drøftes et indsatsområde ikke med beboeren fx den pædagogiske indsats overfor selvskadende unge, hvis man ikke har nøje kendskab til beboeren. Det oplyses, at den aktuelle indsats i forhold til den enkelte beboer reguleres efter behov, ved forandringer etc. De unge er bevidste om, at de hver har nogle punkter for, hvad de skal gøre bedre og udvikle. De oplever, at de jævnligt drøfter indsatsområderne med kontaktpersonen. Beboerne oplever at det fungerer godt og hensigtsmæssig. De unge oplyste, at de deltager ved statusmøderne sammen med kontaktperson, forældre og myndighedsudøver. Her drøftes der relevante ting og emner og der ændres i indsatsområderne ved behov. Beboerne har ikke adgang til at se indsatsområderne på skrift, men kender dem gennem drøftelserne med personalet. To ud af tre unge som tilsynet talte med, gav udtryk for, at de gerne vil have en kopi af indsatsområderne. De mener umiddelbart, at det vil hjælpe dem til bedre at huske de aktuelle indsatsområder. Den sidste beboer har ikke ønske om yderligere dokumentation for indsatsområderne, idet pågældende helst vil, og oplever, at det bedste er at drøfte emner med kontaktperso- Side 11

13 Tilsynets vurdering nen. Tilsynet vurderer, at personalet udarbejder en relevant pædagogisk plan, således, at hele personalegruppen kan holde sig ajourført med den aktuelle indsats overfor alle de unge. Det vurderes at planen, de aktuelle indsatsområder i forhold til de unge, medvirker til sikre mål og fokus over den enkelte unge. Tilsynet konstaterer, at procedurerne omkring udarbejdelsen af pædagogiske planer ligger i faste rammer. Derimod findes der mindre faste rammer omkring ændringer af planen, da de sker efter behov. Tilsynet vurderer, at man på Rismøllegården bør overveje at lægge mere faste rammer fx tidshorisonter omkring regulering og ændring af planerne med henblik på at sikre kontinuerlig opfølgning og justering af den pædagogiske plan. Tilsynet konstaterer, at en del af beboerne gerne vil kunne følge med i den pædagogiske plan evt. ved at have en kopi af de planer personalet udarbejder i samarbejde med den unge. Tilsynet vurderer, at man på Rismøllegården bør overveje at imødekomme dette behov Samarbejde og kommunikation En medarbejder oplever, at der er et rigtig godt samarbejde på stedet. Som nævnt opleves der stor samhørighed i personalegruppen med plads til faglige diskussioner. Tilsynets vurdering Det er kendetegnende for personalegruppen, at de vægter at være enige om holdninger til såvel det pædagogiske arbejde som de områder og emner, der andre lignende steder typisk er reguleret med regler. Samtidig er det muligt for den enkelte medarbejder, at træffe selvstændige beslutninger i nuet, dog således at forstå, at medarbejderen efterfølgende også er ansvarlig for at argumentere for kollegaer og leder, såfremt der ikke er enighed omkring beslutningen. Det kan betyde tilfælde, hvor en beslutning (om muligt) ændres, såfremt der i personalegruppen opnås enighed om det. Personalet udtrykker, at det fordrer et godt og respektfuldt samarbejde, hvilket i høj grad også opleves at være tilstede. Personalet deltager løbende i supervision. Det blev oplyst, at der årligt afholdes MUS samtaler. Der beskrives generelt gode samarbejdsrelationer til eksterne samarbejdsparter fx myndighedsudøvere, skoler, forældre etc. Tilsynet vurderer, at der på Rismøllegården generelt findes en god struktur og kultur for det interne samarbejde. Der er et godt arbejdsmiljø og velfungerende kommunikationsprocesser. Det betyder, at personalet får drøftet relevante emner og formår at opnå en høj grad af samhørighed, der kommer til udtryk ved, at der på tilbuddet kun findes få regler og indsatsen i højere grad styres af personalets ensartede holdninger Procedurer og retningslinjer Personalet er bekendte med magtanvendelsesregler og procedurer for ind- Side 12

14 beretning. Oplysningerne findes tillige i en personalemappe. Det blev oplyst, at der sjældent sker magtanvendelser overfor en beboer. Der har ikke været anvendt magt siden senest tilsyn. Personale og leder har netop udarbejdet en rusmiddelpolitik, i forlængelse af et kursus som personalegruppen har deltaget i. Politikken omhandler fx hvorledes personalet skal forholde sig og håndtere situationer med unge der er påvirkede. Som nævnt er Rygepolitikken ændret siden seneste tilsyn. En medarbejder oplyste, at der netop er udarbejdet APV. Det blev oplyst, at APVen ikke indikerer væsentlige fokusområder. Tilsynets Tilsynet vurderer, at personalet har kendskab til regler og procedurer omkring magtanvendelser. Det vurderes, at der udarbejdes relevante politikker vurdering og retningslinjer ved behov herfor Særligt for Rismøllegården Generelt oplever personalet ikke afgørende væsentlige ændringer i hverdagens arbejde, efter organisationsændringen i foråret. Det bemærkes at beslutninger og beslutningsprocesser sker tættere på medarbejderne nu; eksempelvis har afdelingslederen nu det økonomiske ansvar, hvilket letter beslutningsprocessen i spørgsmål der inddrager økonomien. En anden ændring er, at den fleksibilitet der før har været mellem afdelingerne, hvor de unge i højere grad kunne flytte mellem afdelingerne, er blevet mindre. Nu forsøger man i højere grad at løse de opgaver man har indenfor den enkelte afdeling. Tilsynets vurdering En medarbejder oplever, at det uformelle samarbejde mellem ungdomspensionaterne fortsat fungerer tilfredsstillende. Fx med nødvendig informationsdeling ved besøg mellem de unge etc. Tilsynet vurderer, at Rismøllegården samlet set er tilfredse med deres håndtering af de opgaver som følger i kølvandet på den organisationsændring de har været igennem. 5 Metode De uanmeldte tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af tilbuddet ved hjælp af følgende metoder: Observation på fællesarealer og i udvalgte borgeres boliger. Interview med borgere og medarbejdere. Gennemgang af den faglige dokumentation. Alle observationer og interviews gennemføres med udgangspunkt i gennemprøvede interviewguides. Tilsynet er forankret i en dialogbaseret og anerkendende metode og tilgang. Formålet er at indsamle ensartet og systematisk dokumentation for, hvordan den pædagogiske praksis fungerer i Side 13

15 dagligdagen på det enkelte tilbud. Tilsynet indebærer såvel et kontrol- som et læringsperspektiv, idet tilsynet lægger vægt på at afdække og beskrive såvel problematiske forhold som udviklingsområder inden for det enkelte tilbud. 5.1 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling, eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. Kontaktoplysninger Side 14