Stress. Hvad er stress?

Transkript

1 Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig faresituation og beslutte, om vi skal flygte eller kæmpe. For meget stress og langvarig stress er dog skadelig for krop og sind. Årsager til stress Nogle af de mest almindelige årsager til, at personer får stress, er følgende: Højt arbejdspres og herunder forventninger fra overordnede til medarbejderens arbejdstempo og medarbejderens fleksibilitet til at omstille sig til nye arbejdsopgaver. Økonomiske bekymringer, manglende anerkendelse og social støtte fra omgangskredsen. Fraværet af kontrol over områder i persons liv samt konflikter på arbejdspladsen eller med ægtefællen, børn og anden familie. Skilsmisse, sygdom og død blandt ens nærmeste. Karrierefrustration, kærlighedssorg og tanker der kører i ring. Symptomer på stress Nedsat livskvalitet Hjertebanken Angst Vrede Følelsen af fremmedgørelse Udbrændthed Irritation Tanker der hele tiden kører rundt i hovedet Ømme muskler Manglende appetit Aggressivitet Svedeture Koncentrationsbesvær Tics Ingen glædesfølelse Mavesmerter Smerter i brystet Hovedpine Rastløshed Nedsat sexlyst Nervøsitet

2 Hukommelsesproblemer Træthed Ubeslutsomhed Indre uro Søvnløshed Ulyst til at udføre opgaver Infektioner Stort sygefravær Øget forbrug af stimulanser såsom kaffe, cola, alkohol og cigaretter Dårligt humør Angst Depression Forværring af kronisk sygdom Hvad sker der, når en person udsættes for kortvarig stress? Kortvarig stress er det, som også kaldes sund stress eller den positive stress. Den hjælper dig til at præstere mere end normalt inden for en kort tidshorisont. Du kender sikkert den følelse i maven af sommerfugle, den højnede koncentration du pludselig får, som når du skal til eksamen eller er tæt på deadline med et projekt på jobbet. I en sådan situation producerer hjernen ekstra meget adrenalin og cortisol, der sætter kroppen i en alarmtilstand, som gør dig klar til kamp eller flugt. I situationer som for eksempel eksamen og projektaflevering hjælper denne ekstra tilførte energi dig til at udføre mere, end du normalt kan udføre. Hvad sker der, når en person udsættes for langvarig stress? Når en person udsættes for langvarig stress, er stressen gået fra at være en kortvarig stress til en vedvarende tilstand. Det at være i konstant beredskab som kroppen er, når den producerer store mængder af stresshormonerne adrenalin og cortisol over en lang periode, tærer meget på kroppen og immunforsvaret. Derfor kan du blive meget syg af langvarig stress. Personer med langvarig stress er i større risiko for: Mange sygedage Ofte hovedpine Konstant anspændthed Betændelsestilstande i kroppen Ondt i maven eller brystkassen Eventuelle kroniske sygdomme bliver forværrede Depression

3 Hjerte-kar sygdomme Tidlig død Hvem kan blive ramt af stress? Stress kan ramme alle! Ofte er det personer, der er meget kontrollerende, perfektionistiske og pligtopfyldende, og som kan have svært ved at sige nej til at hjælpe andre, der rammes af stress. De kræver meget mere af sig selv end andre personer, fordi de gerne vil overpræstere, og de har svært ved at bede andre om hjælp. Derfor kan alle arbejdsopgaverne vælte ned over dem gradvist ubevidst, og en dag kan det blive for meget, og de indser, at de har fået stress, eller de opsøger hjælp hos deres læge, fordi de ikke har det godt. Det kan også være kollegaer, chefen eller familien, der råber vagt i gevær, fordi personen virker stresset. Der er stor forskel på personers stresstærskel, altså på hvor stort et arbejdspres forskellige personer kan håndtere uden at blive påvirket stressmæssigt. Det kan være ydre omstændigheder eller indre påvirkninger, det vil sige dine tanker, der kan stresse dig, hvis du når op over din stresstærskel. Men det er som sagt meget individuelt. Har en person været ramt af stress én gang, er personen i større risiko for at blive ramt af stress igen. Genkender du nogle af symptomerne på stress hos dig selv? Stresscoaching Jeg arbejder til daglig som stresscoach og har både mandlige og kvindelige stressramte klienter. Mine klienter er hovedsagligt personer, der stadig arbejder, men som har det så dårligt af stress, at de overvejer at sygemelde sig. Nogle er allerede sygemeldte fra deres job og har fået konstateret stress af deres læge. Inden den første konsultation hos mig, beder jeg altid personen ramt af stress om at bestille en tid hos sin læge og blive undersøgt for eventuel sygdom. Lægen kan i de allerfleste tilfælde konstatere, om det er stress, også selvom det kan give sig udslag i fysiske smerter som for eksempel mavesmerter, smerter i brystet og tics. Inden klienten begynder hos mig, har vi en samtale over telefonen. Jeg skal vide lidt om klienten, og jeg fortæller, hvordan jeg arbejder, og hvad klienten kan forvente af et stresscoachingforløb hos mig. Et forløb hos mig er syv samtaler af times varighed. At blive stressfri kræver tålmodighed, vilje til at blive fri for stress og engagement. Det er små skridt af gangen og nye handlingsmønstre, der får stressen ud af kroppen. Det er sunde vaner, der giver klienten fysisk og mentalt overskud.

4 Hvad er stresscoaching? Stresscoaching er et samtaleforløb mellem den stressramte og stresscoachen. Stresscoachen hjælper stressen ud af kroppen hos den stressramte ved hjælp af nye gode vaner, som den stressramte skal implementere i sin dagligdag. De nye vaner gør det vanskeligt for stressen at blive boende hos sin vært. Hvorfor virker stresscoaching? Stresscoaching virker, fordi den er målrettet ændringer af de ting, der kan give en stresset hverdag, samt en implementering af nye mønstre i dagligdagen, der ikke giver plads til stressen, men jager den bort. Jo grundigere den stressramte er til at implementere de nye vaner i sin hverdag, des større succes vil han/hun få med at blive stressfri og komme i balance fysisk og psykisk. Hvem vil stresscoaching gavne? Stresscoaching vil gavne alle mentalt raske personer, der er stressede i større eller mindre grad. Den stressramte skal have lyst til at blive stressfri og have viljen til at gøre noget for det. Jeg viser mine stressklienter vejen, og de skal vide, at det kræver tålmodighed. De skal tage små skridt af gangen i den rigtige retning. Det er mellem sessionerne hos mig, at de gør mirakler med deres udvikling. Jeg giver dem blot det udstyr, de har brug for. Hvor længe holder den gode effekt af stresscoaching? Den gode effekt af stresscoaching holder lige så længe, som den tidligere stressramte person benytter sig af sine nye daglige vaner, mærker efter eventuelle stresssignaler, holder sig selv i balance med rigelig søvn, regelmæssig motion, sund ernærende kost og alle de mange andre nye redskaber, personen har fået til at holde sig fri for stress. Fysisk og psykisk balance At holde sig fri for stress kræver, at kroppen og psyken er i balance. De er afhængige af hinanden forstået på den måde, at har en af de to faktorer, enten kroppen eller psyken, det ikke godt, ja, så bliver den anden faktor påvirket.

5 Er du ramt af en stor sorg for eksempel efter en skilsmisse, et dødsfald eller et svært sygdomsforløb, kan det give sig til udtryk fysisk i for eksempel hyppigere sygedage på grund af svækket immunforsvar. Holder du ikke din krop fysisk vedlige, ja, så går det på samme måde som, hvis du ikke fylder olie og benzin på din bil, tjekker lufttrykket i dækkene, går til service med bilen jævnligt, for at få tjekket om alt er, som det skal være. Lader du være med at holde din bil vedlige, så går der ikke længe før, den løber tør for benzin og ikke kan starte, og du står så med en bil, du ikke kan bruge. Betragt din krop som din bil. Din krop har brug for og er nødt til at blive holdt ved lige for at kunne yde i det daglige. Du er nødt til at spise mad og drikke vand for at kunne fungere. Uden dette primære eksistensgrundlag, dør du inden for en uge. For at dine muskler kan holde sig stærke, er du også nødt til at holde dig i gang, for ligger du bare ned, ja, så svinder dine muskler ind, og du får sværere ved at udføre selv simple ting. Din krop har brug for, at du sover godt hver nat, for uden søvn bliver du syg. Hvorfor er det så vigtigt, at du er i fysisk og psykisk balance? For at du kan have det godt, være rask, have overskud til din familie og dit arbejde, vågne op frisk og veludhvilet med lyst til at stå op til en ny dag, er det nødvendigt at din krop det vil sige din fysik er i balance, og at din psyke er i balance. Er der ubalance et eller begge steder, tipper ladet med sygdom og en dårlig almentilstand ned over dig. Kunsten er at holde fokus på både din fysik og psyke. Forkæler du din krop med motion og sund kost, rigeligt med god søvn og velvære, og ernærer du din psyke med positive tanker, og har en god indføling med, hvad du vil og handler derefter, ja så får du et godt liv, fordi du vælger at leve et godt liv. Hvad kan være tegn på, at en person ikke er i fysisk og psykisk balance? Når en person er ramt af stress, er kroppen og psyken i ubalance. Personen har ignoreret de alarmsignaler, kroppen og psyken har udsendt. Det kan være alarmsignaler såsom: Øget træthed Dårligere humør Kortere lunte Hjertebanken Trykken for brystet Pludselige svedige håndflader Tics Søvnbesvær

6 Hukommelsessvigt Tanker der hele tiden kører rundt Uro i kroppen Større lyst til stimulanser såsom sukker, kaffe, cola eller alkohol Øget vægt Problemer med at prioritere arbejdsopgaver Ineffektiv adfærd på arbejdspladsen Mindre lyst til at være social Hvis personen bliver ved med at ignorere alarmsignalerne, er der stor risiko for, at personen bliver syg eller får et kollaps, for eksempel besvimer, mister lysten til at stå op og komme i gang med dagen, ikke kan overskue sin dag overhovedet, brænder sammen. Når en stressramt person når helt derud, kræver genoptræningen tilbage til et liv i balance længere tid og en sygemelding. Det kan virkeligt betale sig at lytte til kroppens og psykens almene tilstand og eventuelle stresssignaler, da regningen, en person med stress betaler for at få det godt igen, er temmelig stor set i tid, energi, socialt og tabt arbejde. Det er også dyrt for en arbejdsgiver, når en ansat bliver ramt af stress, fordi stress udmønter sig i en ineffektiv arbejdsform, dårligere hukommelse, længere tid om arbejdsopgaverne, fejl og manglende overblik. Slutteligt kan stressen medføre en sygemelding, så den stressramte person kan få ro og tid til at få hjælp af en professionel enten stresscoach eller psykolog til at komme på ret kurs igen. Hvad kan blive konsekvenserne af ikke at være i fysisk og psykisk balance? Når du ikke er i fysisk og psykisk balance, har du det ikke godt. Du er ikke rigtig glad eller rigtig lykkelig, du er ikke rigtig tilfreds, du kan mærke en ubalance, noget halter eller føles ikke rigtigt. Du kan forestille dig områderne i dit liv som egerne på et cykelhjul. Hvis nogle af dine livsområder for eksempel dit kærlighedsliv, din økonomi eller dit helbred ikke er helt i top, så er disse eger løse, de er ikke stramme og spændte fulde af glæde og livsenergi, nej, de skal repareres, justeres, før du kan køre godt på din cykel igen. Hvordan kommer kroppen i fysisk balance? Den mest effektive måde for kroppen at komme i balance på er ved daglig motion, god og rigelig søvn og sund kost. I de følgende kapitler vil jeg forklare, hvordan dette bliver en naturlig del af en stresset persons hverdag. Er du klar til at komme i balance?