Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress

Transkript

1 1 Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress Viden om og håndtér stress Positiv psykologi Trivsel & arbejdsglæde Energi - boostning

2 2 Viden om stress Fakta - WHO Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fremsatte i 1948 sin banebrydende definition af sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social trivsel og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. I denne definition lå implicit: at mental sundhed er en integreret del af sundhed, at mental sundhed er mere end fravær af sygdom, og at mental sundhed er tæt forbundet med fysisk helbred og med adfærd.

3 3 Faktorer af betydning for mental sundhed Fakta Statens Institut for Folkesundhed: Kilde: Barry & Jenkins 2007 Som Individ har en positiv selvopfattelse og gode evner til at håndtere stress og udfordringer Har støttende og sociale relationer Har sikre og trygge rammer og økonomisk sikkerhed Og flere andre faktorer.

4 4 Viden om stress - Fakta tal nge Ifølge Tage Søndergaard Kristensen professor med speciale i stress og arbejdsmiljø: Vurderes at ca danskere dagligt har symptomer på stress - og at hver 4. bliver sygemeldt pga. stress.

5 5 Viden om stress Fakta - definition Når det pres, man oplever, overstiger de ressourcer, man har til rådighed. Stress mærkes altså hos det enkelte menneske, men fænomenet opstår i samspillet mellem den enkelte og omgivelserne Kortvarig stress gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer Længerevarende stress udgør til gengæld en trussel mod helbredet

6 6 Spørgsmål om stress Del med personerne foran eller bagved dig, dine erfaringer med stress Fx egne personlige erfaringer, eller som kollega? Ægtefælle? Ven? Andre erfaringer?

7 7 Viden om stress De fleste mennesker er i besiddelse af 3 slags viljer Den Egoistiske vilje hvor vi selv er klar over, hvad vi gerne vil Den Intelligente vilje, hvor vi har en idé om eller erfaringer med, hvordan vi får vores mål opfyldt Og så endelig den gode vilje hvor man med hjertet vil andre mennesker det godt For at være velfungerende, skal du helst have en blanding af alle 3 viljer, og samtidig holde dig fra chefer og kolleger der mangler den gode vilje. Med deres intelligente vilje ved de, hvordan de skal manipulere andre omkring sig til at få deres vilje.

8 8 Spørgsmål om de 3 viljer Reflekter og drøft så med sidemanden om hvilke størrelsesforhold viljerne befinder sig i og omkring dig Den Egoistiske vilje (jeg ved hvad jeg gerne vil) Den intelligente vilje (har en idé/erfaringer med målopfyldelse Den Gode vilje (med hjertet vil andre mennesker det godt (uselvished)

9 9 Tegn på stress De vigtigste følelsesmæssige Apati tristhed. Ulyst. Ingen glæde ved at holde fri. Bekymring. Rastløshed. Indre uro. Uforklarlig angst. Let til at græde. Man føler sig værdiløs. Irritabilitet. Man er på vagt. Arrogant. Påståelig. Vred. Nedsat humoristisk sans. Føler psykisk træthed. Har hukommelsesbesvær og svært ved at koncentrere sig.

10 10 Tegn på stress De vigtigste adfærdsmæssige Man holder sig for sig selv. Er indesluttet og undgår ansvar. Man går til yderligheder. Har et øget forbrug af stimulanser eksempelvis kaffe, cigaretter, alkohol. Hyperventilerer ofte og dyrker ekstrem sport. Nedsat præstationsevne. Mange sygedage. Problemer på arbejdspladsen. Manglende hygiejne. Manglende overblik. Er ubeslutsom. Indblandes ofte i mange konflikter. Er vred. Følelseskold Stifter gæld. Involveres i lovovertrædelser fx trafikforseelser eller tyveri.

11 11 Tegn på stress De fysiske advarselstegn på langvarig stress Hovedpine. Smerter. Svimmelhed. Spændinger i nakken. Nervøse tics. Rysten på hænderne. Hjertebanken. Hyppige infektioner. Forværring af kronisk sygdom. Fysisk træthed. Begynder at behandle sig selv med håndkøbsmedicin. Søvnløshed. Ændring i appetitten. Kvalme. Hyppig vandladning. Mavesmerter, diarré eller forstoppelse. Seksuelle problemer.

12 12 Hvad sker der i en Stresset hjerne? Hippocampus Amygdala

13 13 Stress og hjernen Hippocampus er hjernens stresshåndtering. Når vi er pressede og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt, ryger hippocampus ind i overarbejde og bliver belastet. De stresshormoner, som den normalt kan regulere, begynder at slå nerveceller i stykker i hippocampus. Det betyder at hippocampus ikke længere kan regulere stress. Vi bliver dårligere til at huske, vi mister tråden. Vi er havnet i en ond cirkel.

14 14 Hjernen - Tre følelsesregulerende systemer Motivationsstyret Søger motivation. Fokus på ressourcer Tilknytnings- fokseret. Tryghed & kærlig omsorg Tilfreds, tryg, i kontakt Trussels- fokuseret. Søger beskyttelse Vrede, angst, afsky Kilde: Paul Gilbert. Medfølelse og Mindfulness

15 15 Behandling af stress Behandling af stress foregår på en alt for tilfældig måde iflg. Professor og stressforsker Bo Netterstrøm Ikke af ond vilje, men fordi der stort set ikke er nogen retningslinjer på området. Men der er danske læger, psykologer og andre behandlere, der har erfaring med hvordan stress skal behandles Det er rigtig godt hvis din arbejdsplads har procedurer for at håndtere stress

16 16 Behandling af Stress Tal med lægen: Find ud af om der er tale om en stressbetinget belastningstilstand eller måske en anden sygdom? Tal med din TR eller AMR eller Trivsels-agent og læg en plan Fremtidsudsigterne for behandling er stress er gode, men ting tager tid. Find ud af og sæt ord på de faktorer, der har stresset eller få hjælp af professionel behandler Sørg for at få en god nattesøvn Læg en plan og en god struktur med at prioritere i dagligdagen Styrk din modstandskraft gennem motion og andre oplevelser, der kan være med til at øge livsglæden Bliv bedre til at sige pyt og find en adfærdsform der kan bringe tankerne væk fra irritation, løb, tal med andre og dyrk meditation

17 Positiv psykologi i perspektiv: det positive fokus på Styrke Seligman (2000) Positiv psykologi Karakterstyrker, tillært optimisme, trivselsterori Csikszentmihalyi (2000) Positiv psykologi Flow

18 Positiv psykologi i perspektiv: En mere komplet psykologi Traditionel psykologi Psykopatologi Behandling / forebyggelse Fejludvikling Mistrivsel Det dysfunktionelle Positiv psykologi Mental sundhed Forebyggelse / sundhedsfremme Udvikling (livslang) Trivsel Det funktionelle, det optimale

19 Trivselsteori

20 20 Trivsel og arbejdsglæde Martin Seligman s tanker om PERMA. P for Positive emotioner/følelser og hvordan de spiller en rolle i alt fra innovation til god ledelse og personlig udvikling E for Engagement og de muligheder det giver os når vi kender og bruger vores personlige styrker R for Relationer og betydningen af den kultur vi opbygger i teams og organisationer M for Meningsfyldthed og hvordan denne er afgørende for at leve et liv med betydning for en selv og andre A for Accomplishments (mål/præstationer) og forståelsen for styrken af ens drivkraft, når mål tager udgangspunkt i hvem man er, frem for hvem man tror man bør være.

21 21 Trivsel og Arbejdsglæde Egen refleksion til PERMA Spørgsmål: Hvor meget fylder positive følelser? Hvor meget fylder engagement i dit liv? Hvor meget fylder positive relationer i dit liv? Hvor meget fylder mening i dit liv? Hvor meget fylder præstationer i dit liv? Hvordan ville du gerne have at det så ud?

22 22 Trivsel med brug af Mindfulness Meditation Mindfulness sætter fokus på tanker, følelser og fornemmelse og vi lærer at blive bedre til at være med dem Mindfulness meditation trænes gennem Åndedrættet og gennem bevidst opmærksomhed Når vi mediterer slukker vi bogstaveligt for mental støj og fokuserer på nuet værens-tilstand hvor vi træner fuld opmærksomhed på tanker, følelser og kropsfornemmelser, uden at forsøge at ændre vores oplevelse.

23 95% af vågen tid er vi: 23 Handlingsorienteret Følelse: Engagement Spænding Vitalitet Flow Adfærd: At sætte mål og forfølge dem At præstere At konsumere At søge anerkendelse

24 24 For meget mental aktivitet udløser stress (system 1 i hjernen (sympaticus) Følelse: Angst Vrede Afsky Væmmelse Ruminering Adfærd: At flygte At kæmpe At søge sikkerhed At stivne

25 25 Beroligelsescenter - parasympaticus (system 2 i hjernen) Mindfulness træning sætter fokus på: Følelse: Tilfredshed Tryghed Forbundethed Tilknytning Adfærd: At søge tryghed At søge ro At søge trøst At søge medfølelse Øvelsen: Pusterummet 1. Bred opmærksomhed: tanker, følelser og kropsfornemmelser 2. Tag 5 dybe ind- og udåndinger 3. Udvid atter opmærksomheden på tanker, følelser og kropsfornemmelser

26 Retning Relationer Balance Rammer Råderum De 4 R Retning, rammer, råderum & relationer

27 27

28 28 Arbejdsglæde Initiativer Sig glad godmorgen når du møder på arbejdet Hav øjenkontakt med personen Lyd glad og frisk Tilføj noget ekstra til godmorgen fx godmorgen Sus, hvor ser du glad ud i dag Rør personen, giv hånd eller en skulderberøring (hvis jeres kultur på arbejdspladsen har berøring som noget naturligt) Sig pænt farvel til dine kolleger, når du går hjem

29 29 Bedre Trivsel hvad kan jeg selv gøre? Stor ting let at løse Stor ting svær at løse Lille ting let at løse Lille ting svær at løse Noter tingene på de relevante felter Lav en prioritering af problemerne Anfør en handlingsplan med deadline

30 30 Øvelse optimisme og glæde blandt kollegerne Lav en liste med 3-5 kollegaer, som altid (eller ret ofte) er glade. Nogen som er smilende, positive, ovenpå og optimistiske.. Det behøver ikke at være på egen afdeling, men fx receptionisten, direktøren, sekretæren eller kollegaer andre steder Og fortæl dem så hvor dejligt og positivt det er at have glade mennesker som dem omkring sig. Du kan sige det personligt, eller sende en mail eller en SMS ;-))

31 31 Øvelse Jeg glæder mig til skriv en liste med 3 ting Start med at lave en liste over mindst 3 ting du glæder dig til på arbejdet i denne uge, for at øge dit fokus på at fastholde det positive og det optimistiske syn på tingene Du kan også skrive taknemmelighedsdagbog inden sengetid, hvor du skriver 3 ting (nye hver dag) som du er taknemmelig for

32 32 Værdier på arbejdspladsen Vi har alle sammen en forpligtigelse til at fremme trivsel og arbejdsglæde - hver dag Jeg forsøger at være glad og positiv på min arbejdsplads. Jeg bakker op om trivsels initiativer, og husker selv at være en god rollemodel for det smitter positivt af på andre Vi taler med og ikke om hinanden (undgår sladder) Vi træner vores afstemning af forventninger i opgaveløsningen og kender rammer og råderum Vi sørger i fællesskab for at skabe gode og nødvendige forandringer fx gennem vores samarbejde og på det gode arbejdsmiljø