Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Transkript

1 nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til frie grundskler (s. 1 g s. 5-6) Hjertet er ikke nk når det handler m bestyrelsesarbejdet på en lilleskle. Derfr afhlder Lillesklerne intrmøder fr nyvalgte. Reprtage fra intrmødet på Syddjurs Friskle 26. maj (s. 2-4) Genpretningsaftalen g finanslv 2011 Bestyrelsen er trukket i arbejdstøjet efter nyvalg på Repræsentantskabsmødet. I maj måned var dagsrdnen præget af den vanskelige situatin mkring tilskuddet til specialundervisning g pvarmningen til frhandlinger m frnyelse af lærerverenskmsten pr.april (s. 6) KORT NYT bl.a. m - Jubilæer på skler - Inspiratin til pressemeddelelse - Intrfrløb fr nyansatte - Rejsehldet anbefaler eftersyn af frie skler - Ændringer af flkesklelven berører frie grundskler på flere måder - Ekstremisme tilsynet frtsætter KALENDER En ledelsesudfrdring Side 1 af 10

2 Susanne Vestergaard Syddjurs Friskle billeder fra sklen hentet på sklens hjemmeside nr. 32 Hjertet er ikke nk I dag er det ikke nk at have et strt hjerte på rette sted i bestyrelsesarbejdet på en lilleskle. Det indser mange nyvalgte frældre, der i stigende tal deltager i Lillesklernes intrkurser fr nye bestyrelsesmedlemmer. Deres melding er, at man bliver meget bedre rustet til bestyrelsesarbejdet Tekst g ft: Per Vinther / Periskp»Jeg blev meget mere klar ver min rlle sm bestyrelsesmedlem g kunne skelne imellem, hvrnår jeg er frældre g hvrnår jeg er bestyrelse. Min rlle er afklaret, g jeg er meget mere tryg i bestyrelsesarbejdet efter kurset.«det siger Susanne Vestergaard, der sidder i bestyrelsen på Randers Lilleskle. Hun var på intrkursus sidste år.»det var ledelsen, der pfrdrede s, g vi var 3-4 af sted sammen med frmanden g ledelsen. En gd fælles plevelse, sm efterfølgende gav en masse psitivt vi snakkede meget sammen derefter. Jeg vil gerne af sted igen, frdi der er meget mere viden at hente,«siger hun. Hun fremhæver kurset fr at bibringe meget knkret viden g gde knkrete cases g sm gdt styret, hvr man virkelig kan tage nget med hjem til hverdagen i bestyrelsen g på sklen. Samt ikke mindst et gdt netværk, man kmmer derfra med. Intrkurserne har i den nuværende frm været afhldt i 8 år, g det stre fremmøde på de seneste t kurser ét på Syddjurs Friskle g ét på Hillerød Lille Skle vidner m, at man sm bestyrelsesmedlem i dag har en helt anden g mere prfessinel tilgang til det at lede en skle. Til at styre deltagerne gennem kurserne var Søren E. Hansen, frmand fr Lillesklerne g skleleder på Den Lille Skle, Peter Højgaard Pedersen, sekretariatsleder g Iben Lindemark, knsulent. Det gjrde de velplagt m med knkrete cases, der sendte deltagerne i ud i snak g diskussiner. Intrkurserne er tænkt sm en håndsrækning til nyvalgte bestyrelsesmedlem, frdi det kan tage lang tid at kmme ind i bestyrelsesarbejdet g få indsigt i pgaverne, så man kan være med til at præge sklens udvikling. Fr alle Prgrammet fr de gratis kurser er udver at møde hinanden ver kaffe, te g stemadder: - Indflydelse på sklens drift g udvikling samt mfanget af bestyrelsesarbejdet Side 2 af 10

3 nr Bestyrelsens pgaver g samarbejde med skleleder, medarbejdere, frældre samt myndigheder m.fl. - Spisning mulighed fr at se værtssklen - Bestyrelsens pgaver g samarbejde - Gde råd g afslutning Det hele belyses gennem krte plæg afvekslende med drøftelse af cases m typiske spørgsmål på bestyrelsens dagsrden. De 25 kursister fra 8 skler på kurset på Syddjurs Friskle repræsenterede flk, der har siddet i bestyrelse i 0-8 år. Kurserne bruges altså gså af garvede flk, der stadig kan lære nget. I kurset ugen efter på Hillerød Lille Skle deltg ca. 35 kursister fra 18 skler. En af dem er Christian Asbjørn Jensen, der blev frmand fr bestyrelsen på Gudenåsklen fr gdt et år siden. Han var af sted på kurset fr 3-4 år siden, da han var nyvalgt i bestyrelsen. Han var igen af sted på kurset fr anden gang sidste år.»jeg er stadig i gang med at finde ud af at være bestyrelsesmedlem, g jeg bliver klgere hele tiden. Det handler m at være i dialg, møde de andre i et Christian Asbjørn Jensen frum, hvr man får netværk g har debat g dialg. Jeg har et gdt netværk fra kurset sidste år, g jeg har sparret med ngle af dem m at udvikle medarbejdersamtaler, g jeg vil gøre det igen, frdi vi skal have ny frretningsrden. Jeg anbefaler så afgjrt, at man tager disse kurser, frdi man bliver et bedre bestyrelsesmedlem g får mange værktøjer g bedre netværk,«siger han. Han uddyber hvrfr kurserne er gde:»de frmår at lave et arrangement, der er spændende, sm virkelig kan bruges. Gde plæg, debatter g øvelser, der har en høj grad af relevans. Vi kunne msætte det direkte g tage det direkte med hjem til bestyrelsesarbejdet. Det at Lillesklerne arrangerer disse ting er glimrende. Det er meget kmpetencegivende, g vres nyvalgte skal gså på disse kurser.«bedre til bestyrelsesarbejdet Susanne Vestergaard bruger lige så psitive vendinger:»man bliver langt bedre rustet til bestyrelsesarbejdet. Det er knkret g brugbar viden, g det er gdt sat sammen, et levende kursus. Vi bruger det knkret i vre egne sager, g selv sm gammel i gårde kan man få nget ud af det. Det giver verblik g indblik «En af deltagerne på Syddjurs Friskle, der ikke er gammel i gårde i bestyrelsesarbejdet, er Berit Nielsen, nyvalgt bestyrelsesmedlem på Århus Friskle. Hun understreger, at man i en sklebestyrelse på en lilleskle i dag skal kunne meget mere end kun at være frældre.»det er enrmt vigtigt at finde ud af, hvad pgaven går ud på, hvilke pgaver der skal løses, g hvad min rlle er i det. Bestyrelsesarbejdet bliver pririteret højt på Århus Friskle, g selvm jeg har været der i 10 år, er det først nu jeg er kmmet ind, frdi der har været meget rift m det,«siger hun. Det er ikke nk i dag, at man går ind i en bestyrelse g så blt bruger sin sunde frnuft.»man bliver nødt til at sætte sig ind i, hvad reglerne er, hvrdan er prcedurerne, g hvrdan behandler man sagerne. Så man bliver faktisk nødt til at uddanne sig, ja. Der er mere g mere behv fr velfungerende bestyrelser g ledelse, fr at man kan få sklerne til at fungere. Det vigtigste, jeg har fået med mig herfra i dag er, at jeg skal tage min pgave seriøst g tage ansvar fr det, jeg går ind i,«pinterer Berit Nielsen. Side 3 af 10

4 nr. 32 Lær det rigtigt første gang Kim Pertu Andersen er nyvalgt i bestyrelsen på Nrddjurs Friskle. Han deltager gså i kurset på Syddjurs Friskle.»Jeg er her, frdi jeg mangler at få nget infrmatin g viden. Jeg har nk hjertet, men det er ikke nk i dag sm bestyrelsesmedlem. Der er ngle helt knkrete ting, der skal på plads først, g dér er det ikke nk, at hjertet er på rette sted. Jeg er her fr at lære. Jeg vil gerne være med til at præge sklen i den rigtige retning gså i frhld til mine ønsker g mine børn,«siger han. De er fire nye af sted fra Nrddjurs Friskle, g det gør de fr at lære det rigtigt første gang - i stedet fr learning by ding.»det skaber gså netværk, g det har været en frnøjelse at snakke med de andre g høre, hvrdan deres skler er bygget p. Det inspirerer g kan bruges til at gøre sin egen skle bedre. Jeg har nget med hjem på den lvgivende g juridiske del, g samtidig nget med hjem på den udviklende del, så jeg kan se, i hvilken retning vres skle skal udvikle sig,«siger Kim Pertu Andersen. Større krav til ledelse i dag Søren E. Hansen, frmand fr Lillesklerne, er en meget velplagt plægshlder denne dag, g han er ikke i tvivl m, hvrfr disse kurser er vigtige:»hvis ikke bestyrelserne bliver bragt i kntakt med virkeligheden g kravene udenfr, så risikerer man at skulle pfinde den dybe tallerken selv. Det kan være fatalt fr en skle, frdi man er sklens garant ver fr mverdenen. Den anden ting er, at det kan være svært at kmme ind sm ny i nget, der allerede ruller. Derfr kan det være gdt at spejle sig i andre, der gså er nye. Nye ledere møder nye ledere, nye lærere møder nye lærere g nye bestyrelsesmedlemmer møder nye bestyrelsesmedlemmer. Det arbejder vi aktivt på i Lillesklerne,«understreger han. Sm bestyrelse er man ikke kun frældrerepræsentant, man repræsenterer alle sklens interesser.»det minder m en virksmhedsbestyrelse, det ansvar man har, g mverdenen kalder meget mere på begrebet ledelse i dag. I den klassiske lilleskle, der rdner man bare tingene, men udfrdringerne er anderledes i dag, g der stilles krav til, at man tænker længere ud i fremtiden i dag. Ngen skal lægge kursen, g det er bestyrelsens ansvar,«understreger Søren E. Hansen. En dygtig ledelse kan smitte af på bestyrelsen g mvendt, g det kan samlet smitte af på hele sklen.»deltagerne lærer, at det er i rden at være en bestyrelse, g at det ikke er det samme sm at være frældre. En gd bestyrelse skal være gd til at lytte til frældrene, men det er ikke det samme sm, at frældrene skal bestemme.«sådan kan du gså gøre nget ved regeringens nedskæringsaftale Side 4 af 10

5 nr. 32 Genpretningsaftalen g finanslv 2011 DOKUMENTATION: Undervisningsministeren i samråd 1. juni 2010 Uddrag af svaret Redaktinens fremhævninger/understregning 2. Indhldet i aftalen Udvalget har i spørgsmål BQ bedt mig m at rientere m indhldet i regeringens aftale med Dansk Flkeparti på uddannelsesmrådet. Fr det andet retter aftalen sig md mråder, sm har været frihldt fr effektiviseringskrav de senere år. Det gælder især de frie grundskler g dele af VEU-mrådet... Fr det fjerde har mange af initiativerne i aftalen til frmål at kvalificere efterspørgslen. Det gælder både fr de frie skler g vksen- g efteruddannelsesmrådet. Endelig er der en række frenklinger g harmniseringer, sm skaber større gennemsigtighed g reducerer risiken fr utilsigtet brug af ffentlige midler på uddannelsesmrådet. Det gælder især de frslag, sm vedrører gdtgørelse g befrdring. På de frie sklers mråde indehlder aftalen tre frslag. De frie grundskler får deres tilskud reduceret med én prcentenhed årligt i Det betyder, at de går fra at få de nuværende 75 prcent af den gennemsnitlige kmmunale udgift per elev i flkesklen til 71 prcent i Frslaget skal ses i sammenhæng med, at de frie grundskler har været frihldt fr effektiviseringer de seneste mange år, samtidig med at deres elevtal er steget betydeligt, g at sklerne generelt har en sund øknmi. ( - ca. 1/3 af de frie grundskler havde underskud i 2007 g i 2008 red. ) Side 5 af 10

6 nr. 32 De frie skler kan selv vælge, hvr mange g hvilke elever de ptager. De kan gså selv vælge, m de vil tilpasse deres udgifter til det lavere statstilskud eller hente pengene hjem ved at frhøje elevbetalingen. De frie grundskler har på den måde større frihedsgrader end flkesklen. Hvis sklerne frhøjer elevbetalingen, har vi i aftalen sikret, at der er afsat ekstra penge til fripladstilskud g phldsstøtte til de elever, der har særligt behv herfr.. Samtidig fjerner vi tilskuddet til befrdring til frie grundskler, sm i realiteten stiller frældre til børn, der vælger en fri grundskle, bedre end de frældre, der vælger at deres børn skal gå i en anden kmmunal flkeskle end distriktssklen. Jeg mener, at disse frslag til sammen understøtter 95-prcent-målsætningen at de unge skal have en kmpetencegivende uddannelse. Bestyrelsen i arbejdstøjet efter nyvalg Side 6 af 10

7 nr. 32 KORT NYT m lilleskler g frie grundskler Ryparken Lille Skle inviterer Østerbr Lilleskle jubilerer Sklerne er vilde med uddannelse g kmpetenceudvikling Ny viceskleleder på Nrddjurs Friskle Hel- g halvrunde sklefødselsdage i 2010 Km gdt i gang Intrfrløb fr nyansatte en samlet pakke til den nyansatte OG sklelederen Skabeln til pressemeddelelse Side 7 af 10

8 nr. 32 Rejsehldet anbefaler eftersyn af friskler g efterskler Ændringer af flkesklelven får betydning fr kmmunale sklelukninger m.m. bl.a. prøvemrådet Infrmatinsmøder m muligheden fr at benytte de natinale test Ny departementschef i Undervisningsministeriet Side 8 af 10

9 nr. 32 Ekstremismetilsynet frtsætter 6 skler er nu udvalgt i anden runde Prøvefri i skleåret 2010/2011? Ny rdning fr histrie Ordensregler hvad gælder? Side 9 af 10

10 nr. 32 Nye regler m arbejdsmiljøarbejdet KALENDER Arrangementer henvendt til bestyrelsesmedlemmer er fremhævet med blåt Side 10 af 10