Trin for trin tilbage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trin for trin tilbage"

Transkript

1 REDSKAB Trin for trin tilbage - Tilbagevendelsesplan efter stress Målgruppe: Leder i dialog med medarbejder Redskabet Trin for trin tilbage består af: Tilbagevendelsesplanen: Et skema, som udfyldes af lederen i dialog med medarbejderen (se selvstændigt dokument) Vejledningen: En guide til lederen om, hvordan I bruger tilbagevendelsesplanen, og hvordan skemaet udfyldes. Det er denne vejledning, du sidder i hånden med nu.

2 Vejledning Tilbagevendelsesplanen kan bruges i situationer, hvor en medarbejder er sygemeldt på grund af stress, og der er brug for en midlertidig tilpasning af arbejdstid og -opgaver, samt et fokus på støtte og sparring. Planen kan også bruges som fastholdelsesplan, hvis en stressramt medarbejder har brug for en periode med skånehensyn (fx delvis sygemelding og/eller tilpassede opgaver) for at forebygge en fuld sygemelding. Planen bruges til at styre: Arbejdstid Opgaver Den nødvendige støtte og sparring Tilbagevendelsesplanen er lederens ansvar, men bygger altid på en dialog med medarbejderen. Planen vil oftest blive udarbejdet ved en sygefraværssamtale eller anden samtale om tilbagevenden efter sygefravær. Planen medbringes til opfølgningsmøder, hvor der gøres status vedr. fremskridt og erfaringer. Det er et dynamisk dokument, som kan udbygges og justeres i løbet af tilbagevendelsesforløbet. Planen er et elektronisk dokument, der kan skrives direkte ind i under samtalen. Lederen kan også printe den tomme plan og tage noter i hånden herefter kan aftalerne skrives ind i det elektroniske dokument. Eller man kan vælge at scanne den håndskrevne plan og arkivere den. Planen gemmes og opbevares af leder. Dette skal ske efter de gældende retningslinjer om datahåndtering. Der kan printes og udleveres en kopi af planen til medarbejderen, som herefter selv er ansvarlig for denne kopi. Hvis der viser sig behov for at justere en eksisterende plan, kan lederen gemme den opdaterede plan som en ny version.

3 Planlægning og opfølgning skiftevis I tilbagevendelsesforløbet arbejdes skiftevis med at lave aftaler og med at følge op. Planen er derfor bygget op af to dele: En planlægningsdel felt 1-3 En opfølgningsdel felt 4 Planlægningen gælder for en afgrænset periode, som kan vare en eller to uger. Efter hver periode følges der op på medarbejderens trivsel og på, hvordan planen har fungeret. På den baggrund planlægges den kommende periode. Om lederens dokumentation Lederen har ansvar for, at alle samtaler i et sygefraværsforløb dokumenteres. Det er med til at sikre overblik. Og det stiller både arbejdsplads og medarbejder dårligt, hvis der ikke er dokumenteret ordentligt undervejs. Efter en samtale vil den udfyldte plan fungere som dokumentation for de aftaler, der er lavet, og for den afholdte opfølgning. Planen kan vedlægges som bilag til referatet fra en sygefraværssamtale (men erstatter ikke referatet). Planen vil så indeholde detaljerne om de indgåede aftaler, som derfor ikke behøver gentages i referatet. På samme måde kan tilbagevendelsesplanen benyttes som bilag til en mulighedserklæring. Her skal der så henvises til planen i mulighedserklæringens punkt 6: Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner. Husk at gemme en ny version hver gang der laves ændringer i tilbagevendelsesplanen. Planen skal opbevares i overensstemmelse med gældende regler om persondatabehandling i Københavns Kommune. Den udfyldte plan skal journaliseres på

4 personalesagen sammen med samtalereferater og andre relevante dokumenter fra forløbet. Der skal udleveres en kopi af tilbagevendelsesplanen til medarbejderen, som så selv har ansvar for at opbevare denne. Hvis der er afholdt sygefraværssamtale, kan en kopi af planen sendes sammen med referatet. Ved tvivl om dokumentationspraksis i øvrigt kan Personalejura og Forhandling i Koncernservice kontaktes.

5 Sådan udfyldes tilbagevendelsesplanen Nedenfor kan du læse om, hvordan I griber hvert af punkterne i tilbagevendelsesplanen an. Planlægning Felt 1-3 handler om planlægning af medarbejderens: Arbejdstid (felt 1) Opgaver (felt 2) Behov for støtte og sparring (felt 3) Felt 1: Arbejdstid Her noteres den aftalte arbejdstid fordelt på ugens dage. Det er individuelt, hvor lang tid det kræver at trappe op til fuld tid efter en stresssygemelding. Ofte er der brug for en plan af 6-10 ugers varighed sommetider kortere, sommetider længere. Det er ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at planlægge hele forløbet frem til fuld raskmelding. Det kan derfor være en god idé at planlægge i kortere intervaller, fx 2-4 uger ud i fremtiden. Overvej, hvad der er behov for, både for medarbejderen og arbejdspladsen. I starten af forløbet er det ofte en god idé at have en eller flere restitutionsdage (R) og/eller hjemmearbejdsdage i løbet af ugen.

6 Felt 2: Opgaver Formålet med dette felt er, at I sammen får skabt et overblik over medarbejderens opgaver: Hvilke opgaver virker overkommelige nu? Hvilke opgaver skal først varetages senere? Opgavepyramiden: Niveau 3 Niveau 2 Grad af kompleksitet Niveau 1 Sådan gør I: 1. Lav en liste over medarbejderens opgaver. Det er vigtigt, at I laver den sammen. Jo mere stresset medarbejderen er, jo mere er der brug for, at lederen tager ansvar for at danne dette overblik. 2. Sortér medarbejderens arbejdsopgaver i opgaver på niveau 1, 2 og 3. Overvej sammen, hvad der er niveau 1-, niveau 2- og niveau 3-opgaver på jeres arbejdsplads og for den enkelte medarbejder. Se også på, om der kan være niveau 1-opgaver i teamet eller på arbejdspladsen, som medarbejderen kan overtage i en periode. 3. Læg sammen en plan: Hvilke opgaver skal medarbejderen starte på hvornår? Skriv det ind i tilbagevendelsesplanen. Også her er det en god idé at planlægge i kortere intervaller af fx 2-4 uger frem, og altså ikke nødvendigvis frem til fuld raskmelding. Det er som regel bedst at starte med opgaver på niveau 1. Nogle medarbejdere er dog nødt til at vende tilbage til niveau 3-opgaver, fordi de har højt specialiserede funktioner, som ikke kan varetages af andre. I det tilfælde kan det hjælpe at aflaste medarbejderen for niveau 1 og 2-opgaver, som kan uddelegeres til andre på arbejdspladsen.

7 Arbejdsopgaver Tidshorisont Arbejdsopgavernes kendetegn og grad af kompleksitet Niveau 1 Medarbejderen kan typisk klare disse opgaver ved første opstart tilbage på arbejdspladsen Rutineprægede opgaver med høj grad af forudsigelighed. Afgrænsede, veldefinerede opgaver, der kræver minimal prioritering og beslutningstagning Opgaverne haster ikke Opgaverne kræver ikke samarbejde eller kun samarbejde med få og udvalgte kollegaer eller samarbejdspartnere Opgaverne giver mulighed for at indlægge hyppige pauser Opgaverne kræver ikke kontakt med udfordrende borgere eller pårørende Kollegaer er minimalt afhængige af, hvornår og hvordan opgaverne er løst Niveau 2 Medarbejderne kan typisk klare disse opgaver på kort sigt efter opstart tilbage på arbejdspladsen f.eks. indenfor en til to måneder Opgaver med begyndende alene-ansvar for opgaveløsningen og delvis selvprioritering Opgaverne kræver en vis grad af samarbejde Opgaverne kræver, at medarbejderen er delvis i stand til selv at skabe overblik og tage beslutninger ind i opgaveløsningen Opgaverne kræver lettere kontakt til klienter, kunder eller borgere Opgaverne tjener en reel funktion i afdelingen men kollegaer, kunder, borgere m.fl. er ikke fuldt afhængige af, hvordan de afsluttes

8 Niveau 3 Medarbejderen kan typisk først klare disse opgaver på længere sigt efter opstart tilbage på arbejdet f.eks. umiddelbart inden eller efter medarbejderen er tilbage på fuld tid Komplekse opgaver, der kræver et stort overblik Højprestige og højtprioriterede opgaver på arbejdspladsen Opgaverne kræver et godt overblik og evne til løbende at prioritere informationer og opgaver Opgaverne kræver projektledelse i højere eller mindre grad Opgaverne kræver, at medarbejderne tager ansvar for andres leverancer Opgaverne kræver samarbejde med mange eller udfordrende interessenter og samarbejdspartnere Opgaverne er præget af korte deadlines og uforudsigelige og pludselige opståede situationer Opgaverne kræver, at medarbejderen lærer nyt også selvom det nye kan synes begrænset for andre

9 Felt 3: Støtte og sparring Støtte og sparring er nogle af de væsentligste buffere mod stress. Derfor er det afgørende at, der sørges for den rette type støtte og sparring, når en stresssygemeldt medarbejder skal vende tilbage til arbejdet. Sådan gør du: 1. Tal med medarbejderen om, hvilken konkret støtte og sparring, der kan hjælpe i den kommende periode, hvor medarbejderen vender tilbage til arbejde. Hvad tænker du som leder? Hvad tænker medarbejderen selv kunne hjælpe? 2. Se sammen på de forskellige typer af støtte og sparring i boksen nedenfor. Er I kommet godt rundt om de forskellige typer? Eller får I nye idéer til, hvad der kan være hjælpsomt at sætte i værk? 3. Opsummér, og lav aftaler: Hvad beslutter I? Hvem skal gøre hvad? Skriv det ind i tilbagevendelsesplanen. Som leder skal du være særligt opmærksom på at få kommunikeret aftalerne videre til de kolleger, som evt. skal spille en særlig rolle i forhold til støtte og sparring for medarbejderen. Typer af støtte og sparring Lederen har det endelige ansvar, men støtte og sparring på arbejdet kan komme fra både ledere og kollegaer. Det findes i flere typer: Praktisk at få konkret hjælp til en arbejdsopgave, at få tilført ekstra ressourcer eller konkrete hjælpemidler som gør det nemmere at løse arbejdsopgaven. Feedback at leder og evt. kollegaer hjælper med at give feedback på medarbejderens opgaveløsning, og at leder klart definerer, hvornår opgaverne er løst tilfredsstillende. Information at leder og team sikrer sig, at medarbejderen får de informationer, som er nødvendige for at kunne vende tilbage til arbejdet og arbejdsopgaverne på en god måde. Og at sikre klare aftaler om, hvad kollegaer og andre samarbejdsparter skal informeres om i forhold til medarbejderens tilbagevenden. Relationel at vide, at man som medarbejder har en leder og/eller kollega, evt. i form af en buddy eller en særlig tæt kollega, som man kan tale med og som lytter, når det er svært at vende tilbage til arbejdet. Arbejdsfællesskab at vide, at man som medarbejder er en vigtig del af en gruppe/et team, som støtter og hjælper medarbejderen i opgaveløsningen og får medarbejderen til at føle sig som en del af arbejdspladsen igen.

10 Opfølgning Felt 4 handler om opfølgning på planen for den forrige periode. Felt 4: Trivsel i perioden På opfølgningsmøderne gøres der status på medarbejderens trivselsudvikling i den foregående periode, før man går videre til planlægningen af den næste periode. Sådan gør du: 1. Spørg din medarbejder: På en skala fra 1 til 10, hvordan har din trivsel været siden sidste opfølgningssamtale? Lad medarbejderen angive et tal på skalaen i tilbagevendelsesplanen. 2. Tal sammen om, hvad besvarelsen betyder for medarbejderen. Invitér til, at medarbejderen sætter ord på sin trivsel. Men respektér også, at der kan være ting, medarbejderen ikke ønsker at tale om. Benyt evt. denne oversigt med eksempler på, hvordan man kan opleve at trives i skalaens forskellige zoner: Farezonen den røde Eksempler på, hvordan medarbejderen kan opleve at trives med opgaverne og samarbejdet Opgaverne hober sig op Mangler energi og engagement Er ikke i stand til at planlægge, prioritere eller træffe beslutninger Oplever skam, tristhed, modløshed eller irritation Må trække sig fra sociale sammenhænge Ændrer fraværsmønster Medarbejderen oplever selv at have tydelige og alvorlige stress-symptomer Risikozonen den gule Eksempler på, hvordan medarbejderen kan opleve at trives med opgaverne og samarbejdet Sætter tempoet op, arbejder mere men er mindre effektiv Har nedsat energi og engagement Har svært ved at planlægge, prioritere og træffe beslutninger Har svært ved at bevare overblikket Oplever problemer i samarbejdet og er mindre social end vanligt Medarbejderen oplever selv at have moderate stresssymptomer Trivselszonen den grønne Eksempler på, hvordan medarbejderen kan opleve at trives med opgaverne og samarbejdet Kan løse sine opgaver, som vanligt Føler sig energisk og engageret Kan planlægge, prioritere og træffe beslutninger Kan bevare overblikket Oplever at indgå i gode samarbejder Medarbejderen oplever selv at have få og aftagende stress-symptomer

11 Efter en status på medarbejderens trivsel er der mulighed for at notere øvrige bemærkninger og opmærksomhedspunkter mht. trivselsudviklingen og perioden, som er gået. Et vigtigt fokus er her, om det lykkes medarbejderen at holde fast i nye redskaber, strategier og bæredygtige vaner, som han/hun har lært under sygemeldingen, fx i behandlings- eller coachingforløb. I dette felt skal du ikke notere aftaler om arbejdstid, opgaver og støtte for den kommende periode det gør du på linjen nedenunder. Husk at notere datoen for opfølgningsmødet, så I hele tiden har et godt overblik over tilbagevendelsesforløbet og jeres løbende møder. Nu er I klar til at tage stilling til næste planlægningsperiode. Huskeliste for den første dag på arbejde Den første dag tilbage på arbejde er af stor betydning for det videre forløb. Lav konkrete aftaler om: Tidspunkt for opstart hvornår er den gode timing i forhold til leder og teamet? Modtagelse hvem tager imod første dag? Placering mulighed for arbejdsro? Opfølgning sæt faste møder i kalenderen for at sikre den løbende opfølgning. Gerne hver uge i starten, senere med længere interval. Information af kolleger (og evt. andre relevante personer) før opstart. Hvordan informeres der? Hvad ønsker medarbejderen, der bliver informeret om? Husk, at det er lederen, der skal indkalde til sygefraværs- og opfølgningssamtaler Henvisninger Dele af dette materiale er inspireret af: Malene Friis Andersen & Marie Kingston: Stop Stress. Håndbog for ledere. Klim Michael Martini, Mads Krarup & Caroline Ahlgren Tøttrup: Lederens stresshåndbog. Styrk dine lederkompetencer, når det gælder stres

Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling

Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?

Læs mere

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017 Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

NÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815

NÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815 NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet

Læs mere

Af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.

Af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse. Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også

Læs mere

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

SKAT, jeg kommer ikke i dag! HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser

Læs mere

Håndtering af sygefravær

Håndtering af sygefravær Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Den gode dialog om sygefravær modellen

Den gode dialog om sygefravær modellen Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler

Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler Dato: 01-06-2018 Ref: CØP J.nr.: 81.00.00-P22-1-10 Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler 1. Formål Retningslinjen skal bidrage til sikre og sunde arbejdspladser, hvor ledelse

Læs mere

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for

Læs mere

Lederen og sygefraværet

Lederen og sygefraværet Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 29. september 2010 Furesø Kommune Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Indhold Holdninger om lederen

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Indhold: 1. Indledning Den gode dialog A. FAST TRACK...

RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Indhold: 1. Indledning Den gode dialog A. FAST TRACK... RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR 1 5 14-28 Indhold: 1. Indledning...2 2. Den gode dialog...3 1 5 14 28...3 A. FAST TRACK...4 B. Rundbordssamtale...4 C. Flere fraværsperioder...5 D.

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER

HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER 1-5 - 14-28 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. DEN GODE DIALOG... 4 1-5 - 14-28... 4 A. FAST TRACK... 5 B. Rundbordssamtale... 5 C. Flere fraværsperioder...

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Retningslinier for håndtering af sygdom

Retningslinier for håndtering af sygdom 2011 Retningslinier for håndtering af sygdom Lene Anitta Kærgaard Banedanmark 24 08 2011 INDHOLD Forord...3 Hv orfor arbejde med fravær?...4 Hå ndtering af sygemeldte medarbejdere...4 Me darbejderens 1.

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN

DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES SYGEFRAVÆRSARBEJDE Udgiver: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Koncernservice, Koncern HR Tekst: Arbejdsmiljø

Læs mere

Nyttige samtaler om stress i organisationen

Nyttige samtaler om stress i organisationen AM:2017 Nyttige samtaler om stress i organisationen V. Organisationspsykolog Mette Kjærgaard Svendsen, zj4j@suf.kk.dk, 20291060, Arbejdsmiljø København Arbejdsmiljø Københavns budskaber De tørre tørre

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik.

Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik. SYGEFRAVÆRSINDSATS Dagsorden 1. Møde med Lederne (1. time) Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik. Hvilke udfordringer er der på arbejdspladsen i forhold til sygefraværet?

Læs mere

Systematisk opfølgning på sygemeldinger ( model)

Systematisk opfølgning på sygemeldinger ( model) Vejledning Systematisk opfølgning på sygemeldinger (1-5-15-model) www.regionsyddanmark.dk/sygefravær Den enkelte leder vælger selv en måde til at følge systematisk op på sygemeldte medarbejdere ud fra

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig

Læs mere

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Mental sundhed. - Håndtering af stress

Mental sundhed. - Håndtering af stress Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Retningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær. Formål. Forebyggelse. Allerød Kommune

Retningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær. Formål. Forebyggelse. Allerød Kommune Retningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær Allerød Kommune Personale Formål Allerød kommune har den holdning at sygdom ikke kun er en privat sag. Sygdom har ikke alene konsekvenser for

Læs mere

Medarbejder Udviklings Samtale

Medarbejder Udviklings Samtale Medarbejder Udviklings Samtale Medarbejder: Leder: Dato for samtalen: Formål Samtalen skal tjene til gavn for alle ved at give mulighed for at tale om: De arbejdsmæssige forhold Ønsker og muligheder for

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning PÅ ARBEJDE IGEN Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE

Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,

Læs mere

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

OPGAVE 1 X min LEDER

OPGAVE 1 X min LEDER OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.

Læs mere

Sygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse. Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety

Sygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse. Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety Sygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety 1 Agenda Præsentation Den strategiske og forebyggende indsats

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Systematisk opfølgning på sygemeldinger ( model)

Systematisk opfølgning på sygemeldinger ( model) Vejledning Systematisk opfølgning på sygemeldinger (1-5-15-model) www.regionsyddanmark.dk/sygefravær Systematisk opfølgning på sygemeldinger (1-5-15-model) Den enkelte leder vælger selv en måde til at

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene

Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS

KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS arbejdsmiljøkøbenhavn KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS Spørgsmål, der fylder på mange arbejdspladser, når fravær skal forebygges

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

ARBEJDS- OG OPFØLGNINGSAFTALE

ARBEJDS- OG OPFØLGNINGSAFTALE FLERE SKAL MED ARBEJDS- OG OPFØLGNINGSAFTALE FORMÅL Borger, virksomhed og jobcenter skal indgå en klar aftale om timer og opgaver, opfølgning og ordinære løntimer i virksomhedsforløbet 1. Formålet med

Læs mere

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,

Læs mere

Forberedelses- og samtaleskema

Forberedelses- og samtaleskema Forberedelses- og samtaleskema MUSfor: Medarbejder Stilling Dato for samtalen: Leder: Introduktion til anvendelse Forberedelses- og samtaleskemaet er tænkt som: En hjælp til dig som forberedelse til samtalen

Læs mere

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse. Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse. Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse Side 1/5 Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse Baggrund AU Uddannelse ønsker at være en attraktiv og socialt ansvarlig arbejdsplads,

Læs mere

Retningslinjer for stresshåndtering

Retningslinjer for stresshåndtering Retningslinjer for stresshåndtering Målet med disse retningslinjer er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og arbejdsmiljøet. De

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

OPFANG OG HÅNDTÉR STRESS HOS DEN ENKELTE MEDARBEJDER

OPFANG OG HÅNDTÉR STRESS HOS DEN ENKELTE MEDARBEJDER OPFANG OG HÅNDTÉR STRESS HOS DEN ENKELTE MEDARBEJDER I takt med stigende tilfælde af stress på de danske arbejdspladser vokser behovet hos lederne i forhold til at kunne forebygge og håndtere stress både

Læs mere

Dialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune

Dialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune Dialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune 2018-2020 Den gode APV dialog: APV dialogen er karakteriseret ved At der er kort fra kortlægning til handling At

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.

Læs mere

Sygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet

Sygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet Sygefraværssamtaler Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 Sygefraværssamtaler Lederen skal: - Afholde samtalen senest 4 uger efter 1. sygedag -Indkalde medarbejderen til personlig samtale (pr. tlf., brev,

Læs mere

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere