Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE
|
|
- Kaare Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE
2 UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket kurven i forhold til at nedbringe antallet af stressede medarbejdere. 15 % af danske ansatte føler sig stresset, og langt de fleste oplever, at arbejdet er en væsentlig kilde til deres stress. Flere studier peger på, at langvarige stresssygemeldinger er i stigning, og at op mod 40 % af de langvarige sygemeldinger skyldes stress. Antallet af anmeldte arbejdsskader og tildeling af førtidspension grundet stressrelaterede lidelser er ligeledes øget. Det er dyrt. Både for den ramte, for virksomheden og for samfundet. 2
3 DIN INTERESSE I AT FÅ EN STRESSSYGEMELDT MEDARBEJDER TILBAGE Det koster op mod en mio. kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder. Det er dyrt at afskedige en stresssygemeldt medarbejder, og det er omkostningstungt at ansætte, da den nye skal oplæres i stadig mere komplekse arbejdsprocesser. Som leder har du derfor en stor interesse i, at din stresssygemeldte medarbejder kommer godt og varigt tilbage til arbejdet. Udover de økonomiske hensyn er der selvfølgelig også hensynet til den sygemeldte medarbejder. Og faktisk også til dine andre medarbejdere. Hvordan du håndterer en stresssygemeldt medarbejder kan fortælle meget om dig og virksomheden: Giver man folk en chance og hjælper dem i en svær situation, eller overlader man dem til sig selv og afskediger dem hurtigst muligt? Hvordan du håndterer en stresssygemeldt, kan betyde noget for den loyalitet, som andre medarbejdere føler for dig og virksomheden. VIDSTE DU, AT STRESS- SYGEMELDTE I LANGT DE FLESTE TILFÆLDE GENVINDER DERES TIDLIGERE ARBEJDSEVNE OG ARBEJDSGLÆDE, HVIS DE FÅR DEN RETTE HJÆLP? 3
4 STRESSTRAPPEN Alvorlig stress og en stresssygemelding opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Stress udvikler sig oftest gradvist over en længere periode, hvor medarbejderen går fra at være i trivsel til i værste fald at udvikle en langvarig stresssygemelding. I Stresstrappen er processen fra trivsel til langvarig sygemelding inddelt i fem faser. Hver af de fem faser er karakteriseret af forskellige adfærd, symptomer og effektivitet. Med viden om de fem faser, og hvilke ledelsesopgaver der er knyttet til hver af dem, kan du blive bedre til at spotte og håndtere stress hos dine medarbejdere. I denne pjece får du overvejende viden om og redskaber til at håndtere sygemeldte medarbejdere i den udbrændte fase. Medarbejdere i den nedsmeltede fase kan også være længerevarende sygemeldte, og du kan også anvende pjecens råd og redskaber til dem. Pjecen omhandler sygefravær på over 2-3 uger. EFFEKTIVITET TEMPERERET KRAV OG RESSOURCER BALANCERER Høj aktivitet og potentiel kvalitet Motivation Fagligt engagement Arbejdsglæde og følelse af kontrol Højt energiniveau Nærmeste udviklings- og udfordringszone OPVARMET BEGYNDENDE PRES Kvaliteten reduceres en smule Tendens til uklarhed og manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet OVEROPHEDET VEDVARENDE PRES Oplevelse af manglende kompetencer Tro på egne evner svinder Dårlig prioritering og flere fejl Stresssymptomer: fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer NEDSMELTET LANGVARIGT PRES Ineffektivitet Brandslukning Lav trivsel, tristhed Sygefravær Alvorlige stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrug UDBRÆNDT MASSIVT OG LANGVARIGT PRES Kognitivt og følelses mæssigt flad og udbrændt Markant nedsat arbejdsevne Typisk langtidssygemelding TRIVSEL ALVORLIG STRESS 4
5 HVAD KARAKTERISER DEN STRESSSYGE- MELDTE MEDARBEJDER? En følelsesmæssig udmattelse. Uanset hvor stor en indsats personen gør, er han ikke i stand til at udføre sine arbejdsopgaver og indgå i samarbejdsrelationer, som han plejer. En alvorlig stressramt medarbejder har typisk ikke blot været udsat for alt for store og mange krav. Han har også ofte oplevet, at han igennem længere tid har måttet gå på kompromis med sin personlighed og faglighed. Alvorlig stress kan i værste fald resultere i depression og angst. Den stresssygemeldte medarbejder er ofte skamfuld over sygemeldingen og føler, han har svigtet både sig selv, kollegaerne, dig og kunder eller borgere. Det er ofte svært at se på folk, at de er stressede, og stress er derfor vanskeligt at dokumentere. Det kan gøre sygemeldingen ekstra svær for medarbejderen. Den sygemeldte bekymrer sig om fremtiden og kan være bange for, at han aldrig bliver sig selv igen eller genvinder sin arbejdsevne. Han kan også have mange forestillinger om, hvad du, kollegaer og fx kunder tænker om ham, mens han går derhjemme, som gør ham urolig. 5
6 For at få en stresssygemeldt medarbejder tilbage skal du minimum være opmærksom på at udføre følgende fire ledelsesopgaver: 1. Tag kontakt og hold den! 2. Lav plan for tilbagevenden 3. Følg op og justér planen 4. Husk resten af teamet Som du kan se i nedenstående model, er ledelsesopgaven forskellig, alt efter hvor i forløbet din medarbejder er. Forløbet for tilbagevenden er dog ikke altid et snorlige forløb, der går som planlagt og forventet. Der kan være tilbagefald, og nogle gange er det nødvendigt, at du gentager en af de fire ledelsesopgaver. MEDARBEJDERNES SITUATION SYGEFRAVÆR KLAR TIL AT KOMME TILBAGE GRADVIS TILBAGEVENDEN FULDT TILBAGE DINE LEDELSESOPGAVER 1 4 TAG KONTAKT OG HOLD DEN! HUSK RESTEN AF TEAMET 2 LAV PLAN FOR TILBAGEVENDEN 3 FØLG OP OG JUSTER PLANEN DU VED OG KAN MERE, END DU TROR Du kan trække på dine eksisterende ledelseserfaringer og kompetencer i løsningen af de fire ledelsesopgaver: Du er vant til at kommunikere, prioritere og skabe klare rammer. Du har sikkert prøvet at afholde sygefraværssamtaler. Du har måske også erfaringer med at lave tilpasninger af en medarbejders opgaver på grund af andre helbredsproblemer. Alle de erfaringer kan du trække på, når du skal hjælpe en stresssygemeldt medarbejder tilbage. Men husk på, at en stresssygemelding kan være ekstra præget af følelsen af personligt nederlag og skam for medarbejderen. Det skal du have blik for i alle fire ledelsesopgaver. 6
7 EN SYGEMELDING KAN VÆRE NØDVENDIG Det er vigtigt, at du og medarbejderen ikke panikker, hvis der er brug for en længere sygemelding. En længere sygemelding kan være nødvendig, hvis en medarbejder er meget alvorligt stresset. På nogle arbejdspladser kan der næsten opstå en kollektiv forestilling om, at hvis medarbejderen først har været sygemeldt i 3-4 uger, kommer han aldrig tilbage igen. Sådan er det ikke. Det vigtige er: at medarbejderen har en god kontakt til arbejdspladsen under sin sygemelding at virksomheden tilbyder en gradvis optrapning i timer og arbejdsopgaver at medarbejderen tilbydes professionel hjælp 7
8 8 HUSK DU IKKE MÅ SPØRGE DIREKTE TIL, HVAD MEDARBEJDEREN FEJLER. MEN DU MÅ GERNE SPØRGE, OM HELBREDSPROBLEMET PÅVIRKER MEDARBEJDERENS LØSNING AF OPGAVER, OG HVORDAN OPGAVELØSNINGEN ER PÅVIRKET.
9 Det er vigtigt, at du og den sygemeldte har løbende kontakt, så du kan følge op på situationen og tilbyde hjælp. Den sygemeldte vil oftest opleve kontakten med dig som en interesse i og et ønske om, at han kommer tilbage. Men det er vigtigt, at du ikke blot tænker: jo mere kontakt jo bedre. Det handler om at finde den rette balance og hyppighed i kontakten, så medarbejderen oplever det som en hjælp og motivation og ikke føler sig presset. Der bør max gå fem sygefraværsdage, før du taler med din medarbejder første gang. INDHOLDET FOR FØRSTE SAMTALE Den første samtale foregår typisk over telefonen. Den kan også afholdes på arbejdspladsen, hvis medarbejderen har overskud. I samtalen kan I komme omkring følgende punkter: 1. Spørg medarbejderen, hvordan han har det. 2. Spørg ind til, hvad du kan gøre her og nu, som vil være en hjælp for medarbejderen. 3. Tilbyd professionel hjælp, hvis det er relevant. Inden samtalen er det en god idé at tjekke, om arbejdspladsen har en sundhedsforsikring. 4. Fortæl, at der bliver taget hånd om medarbejderens arbejdsopgaver. 5. Aftal, hvornår I taler sammen igen måske medarbejderen vil ind til et uformelt kaffebesøg? Du skal afholde en sygefraværssamtale inden for de første fire uger af medarbejderens sygemelding. Formålet med sygefraværssamtalen er, at du og medarbejderen får afklaret, hvornår og hvordan medarbejderen er klar til komme tilbage, og hvordan du kan hjælpe med at gøre opstarten så god som mulig. FORBERED DIG Inden samtalen skal du forberede dig: Send en mail til medarbejderen, hvor du kort informerer om de punkter, I skal tale om på mødet. Fortæl om muligheden for at have en tredjepart, fx en tillidsrepræsentant med til samtalen. Spørg eventuelt HR-afdelingen eller en lederkollega om gode erfaringer og muligheder. Kig indad og undersøg din egen forforståelse af medarbejderen og situationen: Hvor står du selv? Hvordan var dit forhold til medarbejderen inden sygemeldingen? Har du sympati og forståelse for sygemeldingen, eller har du reelt vanskeligt ved at forstå og acceptere den? Det er vigtigt, at du er opmærksom på at lægge dette til side, så du reelt kan lytte til medarbejderen og handle professionelt. 9
10 GENNEMFØR SYGEFRAVÆRSSAMTALEN Du kan i sygefraværssamtalen tage udgangspunkt i denne samtalemodel og blive inspireret af de listede spørgsmål: Hvorfor dette møde? Hvad skal vi tale om? Hvor længe varer mødet? Hvad sker der bagefter? SÆT RAMMEN STATUS PÅ TILSTAND OG PARATHED Hvordan har du det? Hvad tænker du om det at komme tilbage til arbejdet? Hvad tænker du tidsperspektivet er? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Informér om, hvad arbejdspladsen kan tilbyde af hjælp MULIGHEDER Scenarie 1: Medarbejderen er klar til at tale konkrete muligheder for tilbagevenden. Lav en plan for tilbagevenden. Scenarie 2: Medarbejderen er ikke klar til at tale om konkret tilbagevenden. Fokusér da på at lave en gode ramme for sygefraværet. Kommunikér støtte og tilbyd støtte. AFTALER Hvad aftaler vi? Hvad er næste skridt? Hvornår taler vi sammen igen og hvordan? Hvordan har samtalen været? 10
11 DU ER MEDARBEJDERENS FILTER Medarbejderen kan være så lettet over, at der endelig er en, der interesserer sig for den massive stress. Han kan derfor have vanskeligt ved at sortere i, hvilke informationer han deler med dig. Du er medarbejderens filter, og du skal sætte en grænse for, hvad han skal dele med dig. Det skal selvfølgelig gøres på en anerkendende og empatisk måde, hvor du viser din forståelse af, at medarbejderen har brug for at tale om det, men det skal ikke være med dig. Tilbyd i stedet professionel hjælp eller spørg, om der er nogen i det private netværk, som medarbejderen kan tale med. 11
12 Når medarbejderen er klar til at komme gradvist tilbage til arbejdet, skal du og medarbejderen i fællesskab lave en konkret plan for tilbagevenden. En plan for tilbagevenden er et dokument, hvor du og din medarbejder løbende indskriver, ændrer og tilføjer de konkrete aftaler, I har lavet. I skal lave aftaler for minimum følgende punkter: 1. Arbejdstid 2. Arbejdsopgaver 3. Samarbejde ARBEJDSTID Du skal have følgende tommelfingerregler for øje i forhold til planlægning af medarbejderens arbejdstid: Planlæg en langsom, men gradvis optrapning af arbejdstimer uge for uge. Vær opmærksom på, at der undervejs kan være behov for justering af det aftalte timeantal. Mødetidspunktet bør ikke være før kl Er der særlige tidspunkter på dagen, hvor han er mere frisk? Vi anbefaler, at I udfylder et tidsskema, som angiver timeantal og fordeling uge-for-uge. Dette skema er udviklet med inspiration fra Aalborg Arbejdsmedicinsk Klinik. UGE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG TIMER I ALT R 2 R R 3 R R ,5 7,5 7,5 7,
13 ARBEJDSOPGAVER Mange sygemeldte oplever arbejdet som én stor grumset masse af vanskelige og uoverskuelige opgaver og krav. Derfor må I sammen skabe et systematisk overblik over, hvilke opgaver, som medarbejderen føler, er overkommelige at løse i den første periode efter opstart. Aalborg Arbejdsmedicinsk klinik har udviklet en enkel metode, som du også kan anvende sammen med den sygemeldte til at skabe overblik over, hvilke arbejdsopgaver som er gode, mindre gode og dårlige at starte op med, og hvilke der skal vente. Metoden består ganske enkelt i, at du hjælper medarbejderen med at sortere sine arbejdsopgaver i grønne, gule og røde opgaver, hvor: HVORNÅR ER DEN SYGEMELDTE PARAT TIL AT KOMME TILBAGE? Mange sygemeldte har svært ved at vurdere, hvornår de er klar til at komme tilbage. De fleste medarbejdere vil stadig have nogle symptomer på stress og nedsat arbejdsevne i en periode, efter de er kommet tilbage. Det kan give medarbejderen en tryghed og ro at vide, at du har forståelse for og viden om, at tilbagevenden er en proces, der tager tid. GRØNNE OPGAVER er arbejdsopgaver, som medarbejderen føler, han kan klare ved opstarten, og som er relativt nemme at gå til og slippe igen. GULE ARBEJDSOPGAVER er opgaver, som medarbejderen forventer at kunne løse inden for en til to måneder. RØDE ARBEJDSOPGAVER kan først varetages på længere sigt, fx umiddelbart inden eller efter medarbejderen er tilbage på fuld tid. Overvej, om der er nogle grønne opgaver i afdelingen, som medarbejderen kan løse, selv om de normalt ikke er en del af hans opgaver. Nogle sygemeldte oplever røde eller gule arbejdsopgaver, som de mest attraktive at starte op med, da det er den slags arbejdsopgaver, de brænder for og identificerer sig med. Her er det vigtigt, at du husker medarbejderen på, at det kun er i en periode, at medarbejderen skal varetage mindre komplicerede arbejdsopgaver, og at han med tiden vil få sine gamle arbejdsopgaver igen. 13
14 14
15 SAMARBEJDSRELATIONER Konflikter og samarbejdsproblemer kan være en del af årsagen til stress. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at I sørger for, at medarbejderen så vidt muligt i den første tid arbejder sammen med nogle, han er tryg ved og arbejder godt sammen med. Spørg medarbejderen: Er der nogen, du arbejder særligt godt med? Er der nogen kunder eller borgere, som vil være mere eller mindre belastende at have kontakt til i den første periode? INFORMATION De aftaler, som du og din medarbejder har indgået for tilbagevenden, har ofte betydning for andre medarbejdere i din egen afdeling, andre i organisationen og eksterne samarbejdspartnere. Prøv sammen med medarbejderen at danne jer et overblik over, hvem der kan blive påvirket af de aftaler, I har lavet. Hvis medarbejderen har været sygemeldt i lang tid, skal du også have blik for, hvad du skal informere medarbejderen om af relevante ændringer eller nye tiltag på arbejdspladsen. OPFØLGNING Selv den bedst gennemtænkte plan for tilbagevenden kan vise sig ikke at holde i praksis. Når medarbejderen kommer tilbage til arbejdet, er der risiko for gensygemelding. En gensygemelding kan være resultatet af, at man er gået for hurtigt frem med optrapning af arbejdsopgaver og arbejdstid, og at lederen muligvis ikke har holdt fast i opfølgningsmøder. I de første 5-6 uger skal du prioritere et ugentligt opfølgningsmøde med medarbejderen, hvorefter I kan drøfte at ændre det til hver anden uge. Selv i et par måneder efter medarbejderen er fuldt tilbage, bør du have et ekstra blik for medarbejderens balance og trivsel. STRUKTUR FOR OPFØLGNINGSMØDER: Hvordan går det? Hvordan har timeantal, arbejdsopgaver og samarbejde fungeret? Holder planen for næste opjustering, eller skal det tilpasses? Skal der ændres i opdelingen af arbejdsopgaverne som røde, gule og grønne? Er der mere eller andet, du kan gøre som leder for at støtte medarbejderen? Er der noget medarbejderen med fordel selv kan gøre mere eller mindre af i den kommende uge? Er der nogle, der skal informeres om eventuelle nye beslutninger, I har truffet? Et godt opfølgningsmøde behøver ikke tage mere end minutter. 15
16 Hvad enten medarbejderen er fuldtidssygemeldt eller gradvist på vej tilbage, har det betydning for dine øvrige medarbejdere. De skal måske arbejde hurtigere eller lave nogle arbejdsopgaver, de ikke er vant til. De kan måske også være irriterede på medarbejderen, som får taget særlige hensyn, mens de måske selv føler sig belastet. Det er vigtigt, at du som leder håndterer en række af disse udfordringer og anerkender teamets ekstra indsats. SOCIAL STØTTE FRA BÅDE DIG OG TEMAET ER AFGØRENDE FOR, AT EN STRESSRAMT FASTHOLDES PÅ ARBEJDET. DETTE GØR DU VED AT: anerkende og kommunikere, at du er opmærksom på og glad for, at teamet gør en ekstra indsats informere teamet om de aftaler, du og den stressramte har indgået prioritere i afdelingens og teamets opgaver: Hvad skal I nå, og hvad kan I ikke nå, mens en medarbejder har nedsat arbejdsevne sikre, at medarbejderens centrale opgaver ikke havner mellem to stole, så de øvrige medarbejdere måske ikke kan komme videre i deres løsning af opgaver undersøge, om I kan få vikardækning? tage hånd om de potentielle negative dynamikker i teamet Afstem dine beslutninger og omprioriteringer med din chef. VI HAR BRUG FOR AT FØLE, AT VI HAR EN PLADS I FÆLLESSKA- BET. ISÆR NÅR VI ER I MISTRIVSEL. DET ER DERFOR VIGTIGT, AT DU OG DINE MEDAR- BEJDERE HAR OVER- SKUD TIL AT GIVE LIDT EKSTRA STØTTE. 16
17 FORSKELLIGE HENSYN PÅ FORSKELLIGE TIDSPUNKTER Du skal balancere to overordnede perspektiver, når en medarbejder er sygemeldt eller på vej tilbage: Et forretnings perspektiv og et menneskeligt perspektiv. FORRETNINGS PERSPEKTIV MENNESKELIGT PERSPEKTIV I begyndelsen af et sygefraværsforløb skal hensynet til den sygemeldte medarbejder være størst. Men over tid kan det være vanskeligt at blive ved at fastholde dette som det eneste perspektiv. Hvor stor tålmodigheden er med en medarbejder afhænger blandt andet af: Organisatoriske forhold: Fx stress- og sygefraværspolitik, generel medarbejderpolitik, virksomhedens kultur, vikardækning, økonomi, fagforeningsforhold mv. Ledelsesmæssige forhold: Fx lederens erfaring, værdier, handlemuligheder, forhold til den sygemeldte, viden mv. Forhold i teamet: Fx arbejdsopgaver, arbejdspres, hvordan teamet oplever medarbejderen, mulighed for at andre i gruppen kan udføre den sygemeldtes opgaver, mv. Individuelle forhold: Fx medarbejderens status og anciennitet, historien bag sygemeldingen, personlige forhold, indsats i forløbet mv. Det er vigtigt, at du er opmærksom på disse forskellige forhold, når du træffer din beslutning om fastholdelse eller i sjældne tilfælde afskedigelse. Det vil gøre din beslutning mere velovervejet og nemmere at argumentere for. Hvis medarbejderen ikke kommer tilbage eller ikke formår at trappe op i arbejdstid og arbejdsopgaver, kan det på et tidspunkt være vanskeligt at retfærdiggøre over for din chef, HR og dine øvrige medarbejdere, at medarbejderen fastholdes. 17
18 HVEM KAN HJÆLPE DIG? I et langvarigt sygefravær er den sygemeldte medarbejder oftest i kontakt med en række systemer og professionelle undervejs. Det giver et bedre og hurtigere tilbagevendingsforløb, hvis du kan etablere et samarbejde med relevante personer fra de forskellige systemer. Man kan skelne mellem interne hjælpe kilder og eksterne hjælpe kilder, som kan hjælpe dig i processen og tilbyde dig informationer, støtte og rådgivning. 18
19 INTERNE HJÆLPEKILDER Hvis der er en HR-afdeling på din arbejdsplads, har de oftest erfaring med at få en sygemeldt tilbage. Tag et møde med dem og bed om løbende sparring og hjælp Din chef: Brug din chef til at sparre med og få gode råd af Dine lederkolleger: Mange ledere har haft en stresssygemeldt medarbejder, og der er derfor tit enorme erfaringer om dette i en ledelsesgruppe. Tal derfor med dine lederkolleger. EKSTERNE HJÆLPEKILDER PRAKTISERENDE LÆGE Den sygemeldte har som regel en tæt kontakt til sin praktiserende læge under sygefraværet. Mange praktiserende læger har efterhånden gode erfaringer med at samarbejde med arbejdspladsen om at få en sygemeldt tilbage. Du kan også bruge den praktiserende læge til at få udarbejdet en mulighedserklæring. MULIGHEDSERKLÆRING Hvis I mangler inspiration til og sikkerhed til at lave planen for tilbagevenden, eller hvis I oplever, at I har vanskeligt ved at få den lagte plan til at holde, kan I med fordel udarbejde en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen udarbejdes af dig, medarbejderen og dennes praktiserende læge. PSYKOLOG: Hvis medarbejderen går til psykolog, kan du invitere den sygemeldte og hans psykolog til et fælles møde. Mange psykologer er vant til at komme til møder på arbejdspladsen og være med til at skræddersy gode forløb for tilbagevenden. Samarbejdet med den sygemeldtes psykolog skal selvfølgelig ske med den sygemeldtes accept. KOMMUNEN: Ofte kan sygedagpengeafdelingen og den sygemeldtes sagsbehandler hjælpe jer med at skrue et godt fastholdelsesforløb sammen. Der kan også være nogle støtteordninger, så din afdeling får færre udgifter og måske derfor større tålmodighed. Nogle kommuner tilbyder et fast track forløb, hvor du og den sygemeldte kan få hjælp af kommunen så tidligt i sygefraværsforløbet som muligt. LEDERNE Som medlem af Lederne kan du få hjælp til selvhjælp på vores hjemmeside Lederne tilbyder også LederSparring, hvis du står med en konkret udfordring, hvor du har brug for sparring her og nu. Se mere på Det er arbejdsgiveren, der betaler for mulighedserklæringen. Du kan læse mere om og downloade mulighedserklæringen på hjemmesiden 19
20 DENNE PJECE HENVENDER SIG TIL dig, der er leder og gerne vil blive bedre til at hjælpe en stressramt medarbejder tilbage. PJECEN GIVER DIG INSPIRATION OG VÆRKTØJER TIL, HVORDAN DU KAN: Forstå stress og reagere hensigtsmæssigt, alt efter hvor ramte dine medarbejdere er Få overblik over, hvad du skal have øje for, når du skal hjælpe en stress-ramt medarbejder med at kommer godt tilbage Gennemføre samtaler med en stress-sygemeldt medarbejder Planlægge tilbagevenden for medarbejderen helt konkret i forhold til arbejdstid, opgaver og samarbejde Få hjælp. Både i organisationen og udenfor Pjecen tager udgangspunkt i bogen Stop Stress Håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston. Klim. (2016). Der skal henvises til bogen ved citat eller reference til pjecen. Du kan læse meget mere om stress og få endnu flere konkrete redskaber i Stop Stress Håndbog for ledere samt på Lederne.dk. Lederne har fået en særaftale om, at bogen kan købes til en særpris af 220 kr. inkl. forsendelse. Bestil på: bestillinger@klim.dk og angiv Lederne i emnefeltet. LEDERNE Vermlandsgade København S Tlf
Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE
Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereArbejdsmiljøværktøjer i praksis
Arbejdsmiljøværktøjer i praksis Workshop på arbejdsmiljødagene i Vrå 22. Marts 2017 Hanne V. Moltke www.newstories.dk Præsentation og indhold Hanne V. Moltke Partner i konsulentfirmaet New Stories Arbejdsmiljøværktøjer
Læs mereStress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død
Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereGuide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.
Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE
Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi
Læs mereTrin for trin tilbage
REDSKAB Trin for trin tilbage - Tilbagevendelsesplan efter stress Målgruppe: Leder i dialog med medarbejder Redskabet Trin for trin tilbage består af: Tilbagevendelsesplanen: Et skema, som udfyldes af
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereStress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk
Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress
Læs mereSådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega
Sådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega 2 Hvad er stress? Stress kan opstå, når krav fra omgivelserne overstiger din egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder. Faktorer, der kan
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs merePAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER. i nedskærings- og reformtid
PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER i nedskærings- og reformtid INDHOLD 3 FORORD 4 STRESS ET KOLLEKTIVT PROBLEM 5 HVAD ER STRESS? 5 STRESSTRAPPEN: FRA TRIVSEL TIL STRESS 6 UNDGÅ STRESS 6 HVORDAN SPOTTES STRESS?
Læs mereSkab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Program sådan ca. 10.00-10.15: Velkomst og rammesætning 10.15-11.30: Forstå (endnu) mere
Læs meregode råd til ledere om at nedbringe højt fravær
gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,
Læs mereDialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014
Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereGuide til praktisk stresshåndtering
Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereKræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs merestress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs mereSådan spotter du stress og mistrivsel
Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereRETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP
RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER
Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER STRESS BLANDT LEDERE Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereWORKSHOP 1 SÅDAN SKABER VI ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ OG KNÆKKER STRESSKURVEN PÅ VEJEN
WORKSHOP 1 SÅDAN SKABER VI ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ OG KNÆKKER STRESSKURVEN PÅ VEJEN V/ MIKKEL HAVELUND, COO, ADVICE SLIDE / Sådan skaber vi bæredygtig performance i Advice 3 Du kender os måske fra adfærdskampagner,
Læs mereGodt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere
Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereMental sundhed. - Håndtering af stress
Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?
Læs mereKRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS
arbejdsmiljøkøbenhavn KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS Spørgsmål, der fylder på mange arbejdspladser, når fravær skal forebygges
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereNÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815
NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereFAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet
FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,
Læs mereNyttige samtaler om stress i organisationen
AM:2017 Nyttige samtaler om stress i organisationen V. Organisationspsykolog Mette Kjærgaard Svendsen, zj4j@suf.kk.dk, 20291060, Arbejdsmiljø København Arbejdsmiljø Københavns budskaber De tørre tørre
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereFORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP
FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning PÅ ARBEJDE IGEN Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mere2) Forskellige konkrete ideer som inspiration til alle samt en arbejdsgang i forbindelse med konflikter.
Kommissorium for konfliktudvalget Konfliktudvalget på Kolding HF&VUC er nedsat med medlemmer fra alle personalegrupper. Følgende deltager i udvalgsarbejdet: HPN (avu), AT (hf), ES (tap), BT (vejledning)
Læs mereDansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland
Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Sammenfoldning af arbejds- og privatidentitet Ny forskning om faktorer der udløser stress SAMT redskaber til hvordan du, som AMiR, kan forebygge og håndtere stress
Læs mereLederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere
Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere AM 2014, 10. november 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen, Lederne Socialrådgiver Vivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg Forventninger til
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereSygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold
Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereFraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereStressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling
Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereHvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?
Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold
Læs mereVI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER
VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER De fleste ledere står på et tidspunkt over for en stresset medarbejder. Og mange medarbejdere står på et tidspunkt over for at fortælle en leder, at de hænger på kanten
Læs mereRetningslinjer i forbindelse med sygefravær
Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereFå sygefraværet ned sådan! Side 1
Få sygefraværet ned sådan! 12.12.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Mail: chs@cabiweb.dk Mobil: 2065 7855 Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse Ekspert i sygefravær og fastholdelse Ledelse
Læs mereSKAT, jeg kommer ikke i dag!
HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd
Læs mere