Klima-neutral. Klimaneutralt fødevareerhverv i Fra vision til virkelighed
|
|
- Aksel Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima-neutral 2050 Klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 Fra vision til virkelighed
2 Vi skal turde drømme stort Danske landmænd er nogle af de dygtigste i verden. Det forpligter. Vi skal vise resten af verden, at der er en økonomisk bæredygtig vej frem for et klimaneutralt landbrug. Formand Martin Merrild, Landbrug & Fødevarer Alle store bedrifter er begyndt med en drøm. En drøm om noget nærmest umuligt. En drøm om at forandre til det bedre. Det var sådan, verden fik sin første flyvemaskine. Det var sådan, LEGO blev til LEGO. Og det var sådan, Vestas skabte det danske vindmølleeventyr, der har udviklet sig til en af de mest succesfulde fortællinger fra dansk erhvervsliv i nyere tid. Nu er det vores tur til at drømme stort. Vores vision er en klimaneutral dansk fødevareproduktion senest i 2050 med samme eller større produktion som i dag. Det er en meget ambitiøs vision for en stor producent af animalske produkter. Men også en vision med store muligheder. For hvis danske fødevarer og dansk fødevareproduktion kan bane vejen for resten af verden, bliver det danske varer og danske løsninger, der vil være efterspurgte over hele verden. Sådan er det allerede. Danske fødevarer og den måde, vi producerer dem på, er blandt de mest klimaeffektive i verden. Det er de, fordi vi selv investerer i morgendagens løsninger. Vi udvikler, opfinder og forsøger altid at optimere i samarbejde med universiteterne, på vores eget innovationscenter SEGES, sammen med virksomhederne og ude på bedrifterne. Vi er altid på jagt efter den næste mulighed for at forbedre vores produktion på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde. Derfor er vores varer efterspurgte overalt i verden. Og derfor er vi et forbillede for resten af verden, der kommer hertil for at se, hvordan vi gør. Men vi stopper ikke her. Vi skal holde os i førertrøjen, for det er forudsætningen for, at det er vores varer, som man efterspørger. Og at det er vores løsninger, de kommer for at lære ude i den store verden. En klimaneutral dansk fødevareproduktion løser ikke noget i sig selv. Men nogen skal gå forrest og vise vejen, og klimaeffektive fødevarer er en mulighed for vores erhverv, som vi skal gribe. Vi skal producere til de forbrugere, der vil have, at deres fødevarer er klimaeffektive. Vi skal eksportere de løsninger, som verdens fødevareproducenter efterspørger. Vi skal vise, at godt landmandskab og de værdier, vi rummer, også tænker på fremtidige generationer som udtrykt i FN s bæredygtighedsmål. Vi har endnu ikke alle de nødvendige løsninger, og for at lykkes kræver det, at hele samfundet bidrager. Universiteterne og SEGES med deres viden. Staten med dens ressourcer. Landmændene med omstillingsevne og praktisk know-how. Virksomhederne med deres varer. Og mange flere, som har lysten og viljen til at sikre, at der kan produceres klimavenlige fødevarer. Vores vision er ambitiøs. Men den der har evnen, har også pligten. Og bruger vi vores evner rigtigt, har vi skabt fundamentet for, at det bliver det danske fødevareerhverv, der sætter standarden for resten af verden præcis som vi plejer. Fordi vi kan. Fordi vi skal. Fordi vi er noget af det bedste i verden. Landbrug & Fødevarers Formandskab Martin Merrild, Asger Krogsgaard, Thor Gunnar Kofoed, Lone Andersen, Steen Nørgaard Madsen og Jørgen H. Mikkelsen Adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung Beslutningen Landbrug & Fødevarers primærside og virksomhedsside har vedtaget visionen om, at det danske fødevarererhverv skal være klimaneutralt i 2050.
3 2050 Klima-neutral Visionen Danmark skal have et klimaneutralt fødevareerhverv i Et erhverv, der ikke udleder flere klimagasser, end det optager, og som bidrager med grøn energi og bæredygtige løsninger. Den danske fødevareklynge skal i et tæt partnerskab med danskerne vise resten af verden, at der findes en økonomisk bæredygtig vej for en klimaneutral fødevareproduktion. Rejsen mod klimaneutralitet er allerede begyndt. Vi tager initiativer i stald og mark, vi bygger biogasanlæg, sætter solceller op og rejser vindmøller. Vi arbejder videre med de byggesten, vi kender: Gylleforsuring, avlsfremgang, hyppig staldudslusning, fodereffektivitet og efterafgrøder. Vi skal i endnu højere grad bruge lavbundsjorde klimavenligt eller udlægge dem til natur. Alt sammen på en bæredygtig måde for landmanden og klimaet. Vi vil som det første tage initiativ til en dialog med Folketinget om, hvordan vi sammen kommer i mål med vores vision. Og vi vil invitere danskerne og interesserede organisationer og virksomheder med på rejsen, der skal gøre den danske fødevaresektor klimaneutral i Den danske fødevareklynge skal i et tæt partnerskab med danskerne vise resten af verden, at der findes en økonomisk bæredygtig vej for en klimaneutral fødevareproduktion.
4 Et partnerskab med Danmark Rejsen mod klimaneutralitet i 2050 er ikke en rejse, fødevaresektoren skal tage alene. Derfor er vores vision også samtidig en invitation til hele Danmark om at tage rejsen med os. Vi inviterer politikere, forskere, interesseorganisationer, udenlandske kollegaer og virksomheder til at tage aktiv del i at finde de løsninger, der skal bringe os i mål med visionen. Fremtiden Med kendte virkemidler ved vi i dag, at vi kan komme halvvejs af vejen mod at blive klimaneutrale - ikke alene, men sammen med samfundet. Politikere Visionen kræver politisk vilje fra stat og kommuner Universiteter Universiteterne skal forske intensivt i nye, bæredygtige og klimaeffektive løsninger Løsningen Visionen er ikke en færdig pakke. Derfor er det altafgørende, at Danmark satser massivt på forskning og udvikling, hvis målet om klimaneutralitet skal nås i 2050 Energi Biogas, vindmøller, solceller på marken Bygninger Klimavenligt byggeri, staldteknologi, ventilationsanlæg, gylleudslusning Marker Udtagning af lavbundsjorde, planteforædling, nitrifikationshæmmere Husdyr Avl, fodersammensætning Maskiner Traktorer drevet af grøn energi, droner til præcisionslandbrug, data Klima-neutral 2050 Landbruget Landbruget skal være omstillingsparate og bidrage med praktisk know-how Interesseorganisationer Alle relevante interesseorganisationer skal sidde med ved bordet for at finde morgendagens klimaløsninger Virksomheder Virksomhederne skal bidrage til at udvikle de klimaeffektive produkter, forbrugeren vil have
5 Biogas er en god forretning både for landmænd og for klimaet Landmand Anders Nørgård Vådområdet er godt for mig som ejer, for miljøet, klimaet og naturen Landmand Lars Christian Prytz Biogasanlægget på Nørgård Agro er en god forretning for ejerne og for klimaet. På Nørgård Agro I/S lidt udenfor Holstebro har gårdens 800 mælkekøer og 700 kvier og kalve siden juli sidste år leveret el lavet af biogas. Selve biogasanlægget har i alt kostet ca. 11 millioner kroner at bygge. - Vækstfonden har stået for 60 pct. af finansieringen. De resterende 40 pct. af den samlede byggesum har vi haft held til at dele ligeligt mellem vores bank og en privat investor, siger 35-årige Anders Nørgård. Han vil gerne opfordre andre til at gå i gang med lignende projekter: - Lige nu er der ekstremt stort fokus på især os kvægproducenters CO2- udledning, og vi er derfor nødt til at levere i forhold til klimadagsordenen. Når vi gør det eksempelvis ved at bygge biogasanlæg er jeg sikker på, at det på den lange bane medvirker til, at vi som erhverv ender med at have den bedste forretning fremadrettet. Han fortsætter: - Hvorfor har vi ikke et produkt, der hedder klimamælk, lige så vel som vi har økologisk mælk? Vi skal blive ved med at sætte mål og investere massivt for fremtidens skyld. Men bestemt også for vores egen økonomis skyld. Biogas er ren win-win Biogasanlægget kører på gårdens egne restprodukter og fra syv andre leverandører fra lokalområdet. Det leverer lidt over fem millioner kilowatt-timer om året, hvilket svarer til strømforbruget i ca husstande. - Økonomien ser fornuftig ud, men der er mange ting, vi stadig ikke kender omfanget af endnu. Det gælder udgifter til vedligehold og levetiden på selve anlægget, siger Anders Nørgård. Anders Nørgård driver gården sammen med sin far, Steen Nørgård. Bedriften har 465 ha og seks ansatte. Vi skal blive ved med at sætte mål og investere massivt - for fremtidens skyld. Men bestemt også for vores egen økonomis skyld. Landmand Anders Nørgård Landmand Lars Christian Prytz har ikke fortrudt, at han i 2011 tog initiativ til at omdanne 70 hektar lavbundsarealer til et vådområde. Der var flere grunde til, at landmand Lars Christian Prytz fra Botofte på Langeland i 2003 foreslog det daværende Fyns Amt at omdanne omkring 70 hektar lavbundsjord til et vådområde: - For det første var jeg træt af, at landbruget hele tiden fik skældud for at svine og ødelægge naturen. For det andet havde vi store sortjordsarealer, som krævede meget input for at få output, siger Lars Christian Prytz. I dag, seks år efter at vådområdet Botofte Skovmose blev etableret som en del af Vandmiljøplan II, har han bestemt ikke fortrudt. - Det er bare godt: Ved jordfordeling fik vi erstatningsjord, der var bedre og havde en bedre arrondering for os. Han fortsætter: - I dag har vi et mere dyrkningssikkert areal med et større udbyttepotentiale. Vi er samtidig med til at forbedre vandmiljøet i sund og bælt og filtrere drænvandet fra et stort opland. Det er godt for mig som ejer, det er godt for miljøet og for klimaet. Og så er det godt for naturen. Jeg glæder mig hver dag over et fantastisk vådområde med et meget rigt fugleliv. Efter jordfordelingen købte Lars Christian Prytz lavbundsarealet tilbage, så han ejer i dag næsten alle 70 hektar vådområde. En del af arealerne ned mod Skovmosen afgræsses, andre cirka 20 hektar er tilplantet med energipil og -poppel, som ikke sprøjtes og gødes. - Det passer godt ind i sammenhængen. Lars Christian Prytz understreger, at det var afgørende, at økonomien hang sammen i projektet, og netop økonomien i at tage lavbundsarealer ud er en samfundsopgave. - Som landmænd kan vi ikke bare tage jord ud for samfundets skyld, hvis det forringer vores økonomi. Men hvis der er økonomi bag, så kan det i mange situationer være win-win, mener Lars Christian Prytz. Jordfordeling Landbrug & Fødevarer har sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslået en fond til multifunktionel jordfordeling, der skal understøtte ekstensivering eller udtagning af landbrugsarealer på lavbundsjorde.
6 Hvad kan du gøre på din gård? I kvægproduktionen kan du... I markbruget kan du... Etablere stærke efterafgrøder En efterafgrøde opfanger CO2 og øger indlejringen af kulstof i jorden. Efterafgrøder reducerer desuden kvælstofudvaskningen. Efterafgrøder har en eftervirkning, så du kan spare på kvælstofgødningen. Samlet set har efterafgrøder en klar positiv klimaeffekt. derefter. Du kan også optimere gødskningen med sektionskontrol, kantspredningsudstyr og gradueret tildeling. Ved afgrøder i sandjord med sen vækststart som kartofler og majs kan en nitrifikationshæmmer tilsat ammoniumholdig gødning begrænse både kvælstoftab ved udvaskning og emission af lattergas. I griseproduktionen kan du... Håndtere husdyrgødning klimavenligt Husdyrgødning bidrager i betydeligt omfang til landbrugets emissioner af drivhusgasser i både stald, lager og mark. Et effektivt flydelag eller en overdækning kan reducere emissionen af drivhusgasser fra gyllelagre. Det er også godt for klimaet at udnytte husdyrgødningen til biogas. Der er en særlig stor risiko for emission af lattergas, hvis jorden tilføres husdyrgødning, når jorden er våd. Timing af udbringningen efter vejrforholdene og anden gødskning er derfor vigtig. Optimer udbringningstidspunktet. Optimere anvendelsen af kvælstof Markbrugets største bidrag til drivhusgasser er lattergas fra tilført kvælstof. Derfor er det vigtigt at fintune kvælstofanvendelsen. Beregn kvælstofbehovet så præcist som muligt i hver enkelt mark. Beregn markeffekten af udbragt husdyrgødning og tilpas den supplerende gødskning Dyrke mere kløvergræs og græs Sammenlignet med étårige afgrøder kan kløvergræs og græs øge kulstofindholdet i jorden. Dyrkning af mere kløvergræs og græs er selvfølgelig især en mulighed på kvægbrug indtil der eventuelt bliver mulighed for at dyrke kløvergræs og græs som salgsafgrøder til bioraffinering. Deltage i et lavbunds- eller vådområdeprojekt Det mest effektfulde er at deltage i et lavbunds- eller vådområdeprojekt, hvis du på din bedrift har lavbundsjord med et højt humusindhold. Landbrug & Fødevarer har sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslået en fond til multifunktionel jordfordeling, der skal understøtte ekstensivering eller udtagning af landbrugsarealer på lavbundsjorde. Udføre hyppig udslusning af gylle Hyppig udslusning kan du lave i de fleste eksisterende slagtesvinestalde. Bygger du helt ny stald, er der mange andre teknologiske muligheder udover gylleudslusningen. Arbejde med foderudnyttelse og foderspild Mindre foderspild og bedre foderudnyttelse er godt for både økonomi og klima. Ved at øge foderudnyttelsen er det muligt at reducere udskillelsen af klimagasser samtidig med, du sparer foder. Kigge på andelen af opdræt Optimer produktionen, så andelen af opdræt er det absolut nødvendige i forhold til produktionen. Færre dyr per produceret liter mælk vil reducere klimagasemissionen og alt andet lige mindske omkostningerne. Tilsætte fedt i foderet Fodring med fedt til drøvtyggere reducerer vommens udslip af metan. Det gælder for malkekøer såvel som opdræt. Brug af rapsfrø som fedttilsætning til foderet for at dæmpe metanudskillelse fra vommen giver den bedste samlede effekt. Mindske fodertab og forbedre foderudnyttelse Mindre fodertab og bedre foderudnyttelse vil reducere det brugte areal per produceret liter mælk eller kilo kød og vil reducere klimagasemissionen. Tilpasse proteinindholdet i foderet Ved at sikre, der ikke er for meget protein i foderet, reducerer du udledningen af klimagasser.
7 Hvad er forretningspotentialet i bæredygtig fødevareproduktion? Bæredygtighed er et markedskrav. Og det er forudsætningen for, at vi fortsat kan producere fødevarer i Danmark. Samtidig er bæredygtighed en konkurrencefordel for danske landmænd. For DLG drejer bæredygtighed i vores værdikæder sig blandt andet om konstant at øge fodereffektiviteten og forædle fremtidens planter. Desuden oplever vi gennem vores internationale aktiviteter, hvordan den danske landbrugsmodel med bæredygtig, ressourceeffektiv og intensiv produktion er meget efterspurgt i udlandet. Så der er samlet set et stort forretningspotentiale i bæredygtighed. Arla DLG Bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard Vicekoncerndirektør Jesper Pagh Hvordan arbejder I med klima og bæredygtighed hos jer? Vi tror på, at mejeriprodukter har en plads på fremtidens køkkenbord. Vi arbejder dagligt på samtlige niveauer med klima og bæredygtighed for at minimere vores påvirkning og har i dag et af de laveste CO2-aftryk per kilo mælk i verden. Men Arla vil gøre det endnu bedre, og derfor har vi netop lanceret vores nye ambitiøse miljø- og klimastrategi frem mod I vores nye strategi arbejder vi målrettet på at reducere vores CO2-udledning med 30 pct. over det næste årti og have netto nul klimaaftryk i I hvor høj grad efterspørger jeres kunder i henholdsvis ind- og udland bæredygtige og klimavenlige fødevarer og produkter? Både forbrugere, kunder og andelshavere efterspørger, at Arlas produkter efterlader et mindre klimaaftryk, end produkterne tidligere har gjort. Vi ved, at landbrugsproduktionen står for en markant CO2- udledning, og derfor har vi i en årrække arbejdet med at klimaoptimere alle led fra stald til køkkenbord. Vi andelshavere arbejder på vores bedrifter med den frivillige ordning Klimatjek, hvor vi får forslag til, hvordan vi kan mindske bedriftens klimapåvirkning. Vi er ikke i mål, men vi arbejder hver eneste dag på at gøre vores til at videregive en bedre klode til de næste generationer og samtidig sikre mejeriprodukter med høj ernæring og kvalitet til verdens voksende befolkning. Hvad er forretningspotentialet i bæredygtig fødevareproduktion? I Arla ser vi et rigtig stort forretningspotentiale. I mange år har vi haft særligt fokus på at kunne tilbyde forbrugerne sund og næringsrig kost. I takt med at forbrugerne efterspørger mere klimavenlige produkter, har vi taget udfordringen op og undersøgt, hvordan vi kan klimaoptimere vores fødevareproduktion helt fra gård til forbruger uden at gå på kompromis med ernæringskriterier og kvalitet. Hvordan arbejder I med klima og bæredygtighed hos jer? Vi arbejder målrettet med at mindske klima- og miljøpåvirkningen af vores egen produktion og logistik. Vores fabrikker har eksempelvis sænket energiforbruget med 2 pct. hvert år igennem en længere årrække, ligesom vi også reducerer vores transports klimaaftryk tilsvarende. Vi arbejder også med at blive endnu bedre til at opsamle og dele bæredygtighedsdata, så vores kunder og interessenter kan bruge det i deres klimaregnskaber. Endelig arbejder vi på at udvikle proteinafgrøder i en dansk kontekst, så vi mindsker afhængigheden af at importere proteinafgrøder som soja. I hvor høj grad efterspørger jeres kunder i henholdsvis ind- og udland bæredygtige og klimavenlige fødevarer og produkter? Vi oplever, at vores kunder i landbruget i stigende grad efterspørger dokumentation og data, for eksempel for deres foderblandingers klimaaftryk. Samtidig er der fokus på, at de råvarer, vi importerer, er produceret på bæredygtig vis.
8 fortsætte. Vi mærker en stigende bekymring for kødets påvirkning af klimaet, men omvendt er der stor interesse for bæredygtige løsninger. Hvad er forretningspotentialet i bæredygtig fødevareproduktion? Vi arbejder med, at den bæredygtige danske gris skal blive et nyt startskud for os og for dansk landbrug. Der er uden tvivl et potentiale hos flere af de store detailkæder og ikke mindst i foodservice, men vi skal arbejde hårdere for at få vores industrikunder med på rejsen. Daka Marketing Sustainability Lead Katrine Storgaard Danish Crown CEO Jais Valeur Hvordan arbejder I med klima og bæredygtighed hos jer? Daka har sådan set altid været bæredygtige, idet vi i mange år har genanvendt biprodukter fra landbruget. Vi recirkulerer biprodukter til biodiesel og gødning, og på den måde bidrager vi til, at vigtige næringsstoffer går i kredsløb og føres tilbage til jorden samt bidrager til fortrængning af de fossile brændstoffer i kraft af de 55 millioner liter biodiesel, vi producerer hvert år. Recirkulering og genanvendelse er en del af Dakas DNA. Vi genanvender selv de reststrømme, vi har i vores produktioner og sikrer, at de enten bliver genanvendt eller har en høj udnyttelsesgrad i andre sammenhænge, eksempelvis varme til lokalområdet eller renset spildevand til landmændene. I hvor høj grad efterspørger jeres kunder i henholdsvis ind- og udland bæredygtige og klimavenlige fødevarer og produkter? På hjemmemarkedet efterspørger vores kunder primært gødning, hvor vi oplever en stigende interesse. Vores forretningsområde ReFood er også i vækst, hvor vi indsamler madaffald fra blandt andet institutioner, restauranter og industri og recirkulerer det til grøn energi, gødning og biodiesel. På de udenlandske markeder er det vores PetFood-ingredienser og andre proteiner, vi ser en efterspørgsel på. Her har vores udenlandske købere virkelig fået øjnene op for, at vi har et bæredygtigt produkt. Hvad er forretningspotentialet i bæredygtig fødevareproduktion? Set fra Dakas synspunkt genanvender vi organiske biprodukter og madaffald til nye produkter og har et stort fokus på at øge værdien på produkterne opad i affaldshierarkiet. Vi kan se en kæmpe værdi både for os, men også for fødevarebranchen og landbrugsbranchen generelt, ved at vi bidrager til at løfte den bæredygtige opgave i branchernes cirkulære værdikæder. Hvordan arbejder I med klima og bæredygtighed hos jer? Bæredygtighed er kommet øverst på vores strategiske agenda, fordi vi vil sikre at forbrugerne også i fremtiden kan nyde kød med god samvittighed. Det er en position, vi vil vinde i markedet, og vi har et rigtig godt udgangspunkt. Målt i forhold til 2005 er det Danish Crowns mål at halvere hele værdikædens klimaaftryk inden 2030, mens visionen er at være netto klimaneutral i Når det gælder gårdenes klimabelastning, er vi allerede godt på vej. Vi er i fuld gang med at klimacertificere griseandelshaverne, og tallene fra de første viser, at de i snit har forbedret sig med 7,5 pct. siden I fællesskab har de forpligtet sig til tiltag, der vil reducere deres samlede udledninger af klimagasser med 5 pct. yderligere inden udgangen af I hvor høj grad efterspørger jeres kunder i henholdsvis ind- og udland bæredygtige og klimavenlige fødevarer og produkter? Bæredygtighed betyder mere og mere for kunderne. Hos mange af Danish Crowns store kunder arbejdes der systematisk med bæredygtighed i hele værdikæden, og den tendens er vi sikre på vil
9 Foto: Niels Hougaard, Peter Prik Larsen, Rene Riis Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mereAnne Lawaetz Arhnung, adm. direktør Landbrug & Fødevarer
Vores bidrag Hvem er vi Den danske fødevareklynge er meget mere end koteletter, korn og kartofler. Vi er en bærende del af samfundet, og vi er stolte af vores høje og ressourceeffektive aktivitetsniveau,
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereDaka Denmark A/S. Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar Lars Brødsgaard. Business Unit Director, Daka ReFood
Daka Denmark A/S Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar 2019 Lars Brødsgaard Business Unit Director, Daka ReFood Statement»Vi er den første generation, der kan afskaffe fattigdom, og den sidste, der kan
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereFoto Niels Hougaard. GraphicUnit. Design & Layout. Papir Munken Lynx Rough
Kilder mv. Det statistiske grundlag er indsamlet blandt mange kilder. Der er hovedsageligt tale om data fra Danmarks Statistik, offentlige myndigheder samt egne beregninger. Foto Niels Hougaard Tryk GraphicUnit
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs merefremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereStørre biodiversitet og højere udbytter
Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereKlima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereSTRATEGI Sektor for Økologi
STRATEGI Sektor for Økologi 2018-2020 Landbrug & Fødevarer Strategi Landbrug & Fødevarer VISION NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Landbrug & Fødevarer vil styrke fødevareklyngens indtjening og forøge værdien
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereMaskininvesteringer nye ejerformer
Maskininvesteringer nye ejerformer Vækst i landbruget kan understøttes af nye ejerformer indenfor maskininvesteringer, finansieringslyst og cirkulær økonomi Direktør i Nykredit Leasing Mik Kristensen Agenda
Læs mereTREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening
KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening HVAD SKER DER MED KLIMAET? GRAF: BEN HENLEY OG NERILIE ABRAM KILDE:
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereCirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereVIDEn VækST balance. AnDELSSELSkAbEr. - i dansk landbrug Første del
VIDEn VækST balance AnDELSSELSkAbEr - i dansk landbrug Første del Hvorfor har vi andelsselskaber og hvorfor er de vigtige Indledning Dette hæfte er skrevet til dig, som er i gang med landbrugsskolernes
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereKLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereRammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
Læs mereLandbrug & Fødevarer Kvæg. Strategi 2020
Landbrug & Fødevarer Kvæg Strategi 2020 KVÆGBRUGETS VISION Danske mælke- og oksekødsproducenter er også i 2025 blandt verdens mest bæredygtige, innovative og troværdige. Vores produkter er efterspurgt
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereMarkedsanalyse. 25. maj 2018
Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer
Læs mereTALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015.
TALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL. 16.00 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015. Jeg har allerede set mig lidt omkring på festivalpladsen. Og jeg må
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereDansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen
Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen DEBAT 13. september 2018 kl. 1:00 0 kommentarer Politikerne bør sætte turbo på Danmarks bioøkonomi i den kommende klimaplan,
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mere