|
|
- Kristian Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3
4 *,
5
6 >. '/ ^ s - 7^'s ""!k.. ' ', ' V - 7 7^7 ^/ Z-LK/K^MtzKWi -. - M - H ' 7 ^ >'" -' ' M - ",»i ^f ^ -OL» -- ' >' ": S '. ^?. 7 s,.<' ' H '-'" M S ' "5. ' v. ^ M, W V ' 7^' / - /,-l / ' ' ^ ^'7 " 7KM' r ' ^ ^. M s...e^ 7" i. -7EM> -7,,7 ^ ' ' D N ' ' ' ' - M N ^. «U ' 77. '77-, 77''-'7 - -'- -' -- >". < ^ --' -. i- 77^,».'..-kc-, ^', 7, - '' '/.^.,. >. - ' " > -, - 7 H77 7^7'!.-,'' -. 77^-7 ^ ' ^ 77 7-^ ^. >-7.. /7 'i-..?'s ).'s':-^7<' ^ ^ 7 7^ ^ ^. ^.. ' >. 7 ^ - 7 ^ - ' '. ' '-GWsA^7.^^- 7^77Ms ^ ''-SMl'., «' ^ ^ ' "-. ' -s... /. ' 7 7 >. ^ 7 " ' ^ ' ' 7,..>. M777' H, - '' > ' -M 7. '.'" S ' 'M.- >- t -. r - / ' >. '-.'i >7 ^.? '..'''- M - > -../ - _ r 7- '7 ' V V S". -''. E'/! '. <.. > '.. 7^ ' E.. O, - ^ 7 7 ^ ^ ^ M 7 7. "7.' M.?-- -t ' / - ' 7 " : ' /. E ' ^ --7..,v.'7 ''-' ' ^>,7-. ^ ^. 7 ^ v < 7- < ' 7 ^ '-7- < ' 7 - I 77-c.'.?.» ^7'/ ^ K 7 '..q ^ >- -^7?.. s,> - '.. >»»- ^ ^, >' 7' -<7^ ^ 7.«>! > ' 7«.. ' ' ' ' - 7 s - - ^ ^ v ^' " ^ U7L7. 7 '7. ^ -7 7^ s ) 7, - ^ 7 ^ 7-7 >. K M ' ^ S S ' < ^ - >, E " 'S -,..7 / - 7^ ^ 7»7 7 > -7- ' L / " ' - 7 ^ '. ^ 7 ^ ^ ^-/1 ) ' ' '. 7' 7 7; ^ V. > 7,.', / ^ 5 /,^- 7'S."77'^ > '. B - --',. "'7>. >«^c-x < ^ ^'7/7-7^' 7-s- ^^'s>77^ 7 7 v '. 7 ^77^. 777.' ^ 7 7 ' 7^'> 77E '7^ S - - I ^ W A. - 7^ '.- -.,- >^ s. - ^. -- ' ^.>7^.-' : 7-.- ' ^ - 7 ^ - >.7 77^- L > -M M M ^7 /!7 KN^7 * 777^ ' 7 ' 7. ' - ' -. S ^ < ^ 7. - ^ - < - -?«- 7 ' «^.''>, " -7^-7»>».>'»'rA')7"v »'i*" - c.< 7 L 7 <>,' ^HW7- ^,- 7^-. c «7 ^ "7 ^ '77 7M7ckr«M«. 7 MA. " 7 ^» L «S W» >> L-M - 7.»i > -1 '. 7 - '. - ^ 5,^ ' " M / ^ ^
7 O m V e x e l v L r k i r i n g e n imellem og dens Omgivelser. ' Ved Julius Thomsen. Trykt som Erindringsord til en Forelæsning i Gartnersoreningen. Trykt i 25>. TrierS Officin. I V 1850.
8
9 M. Indhold. Pag. Plantens Omgivelser... 1 Plantens Organer, Saftbevcrgelsen Spiringen Erindringen Plantestoffer Planteasten, G jo dnin gen Kulturen Plantens Fremtråden i de forfljellige Jordperioder r i»
10 l
11 h o rd e n, hvori Planten har fcestet sine Redder, og Luften, i hvilken den udbreder sine Grene og B la d e, staae i en inderlig Vexelvirkning med Planten selv. Frsets S p ire n, Dannelsen af Stcengel og B la d e, Ansættelsen af Blomst og Frugt er knyttet til en stadig Fornyelse af Plantens M asse; hos de eenaarige Planter naaer denne sin Grcendse ved Frugt- og Lovfaldet, medens tisse hos'de flereaarige Vcexter kun danne et periodisk Hvilepunkt. Forogelsen af Plantens Masse skeer paa Omgivelsernes Bekostning; M aaden, paa hvilken S toffet ovcrfores til P lanten, og Betingelserne, under hvilke dettes Anvendelse til Plantens organiske Oiemed kan finde Sted, ville ncermest vcere G jenstand for denne B etragtning. Luften, Vandet og Jorden er det M ateriale, hvorfra Planten henter sin N cering; men disse alene ville ikke vcere tilstrækkelige til at vcekke det slumrende F ro eller vedligeholde den udviklede Plantes L iv ; Varm e og Lys ere nodvendige Betingelser for P lantelivets Vedligeholdelse, ligesom ogsaa den ovrige levende Verdens Bestaaen, paa G rund af dens Afhcengighed af Planteverdenen, er knyttet t il disse Krcesters V irkning.
12 . Den atmosphceriske Luft danner et Forbindelsesled for Jordens forskjellige Zoner. Hvad den paa et S ted modtager fra Havet eller Jo rd e n, afgiver den atter paa andre ofte fjerntliggende Steder og frembringer derved en Udjevning af mulige M isforhold. En sted se virkende Aarsag til Luftens Bevoegelse er ALqvatorial-Egnenes store V a rm e ; thi da Luften ligesom alle andre Legemer udvides ved Varmen og som Folge deraf bliver lettere, v il den under W qvator stcerkt opvarmede L u ft stige tilve irs, medens den koldere L u ft fra Nabolandene strommer t i l ; hvorved det Kredslob begynder, der i den nordlige Halvkugles tropiske Lande giver sig tilkjende i Nordost-Passaten og under vore stcerkt Sydvestvind. modificerede Forhold i den stadige D et er bekjendt, at denne hos os medforer Varm e og Fugtighed, hvilket let finder sin Forklaring i dens Udspring fra de varmere Lande; thi jo varmere Luften er, desto storre er ogsaa den Moengde Fugtighed, som den formaaer at holde oploft. P aa sin V andring I mod Nord bliver Luften stedse mere afkjslet, og naar dens Varm e er formindsket saa stcerkt, at den ikke formaaer at holde den tilstedeværende Moengde Fugtighed oploft, af- scetter den en D eel i Form af Taage, Regn eller Snee. M en ogsaa under klar Him m el afscetter Atmosphceren ofte endeel Fugtighed i Form af D u g, hvis Oprindelse ligeledes hidrsrer fra en stcerk A fkjsling, vel ikke af hele Luftmassen, men af de Dele, der staae i ncermest Beroring med Jorden. T h i det er klart, at et Legeme maa af- kjoles desto hurtigere, jo storre Overflade det frembyder; Grcesstraaet, Bladene o. s. v., som ere spidse eller tynde
13 Legemer, frembyde en stor Overflade i Forhold til deres ringe Masse og ville derfor ved Varm ens Udstraalning mod den aabne Himmel afkjeles hurtigere, end de mere massive D ele a f P lanten eller end Jorden selv; den L u ftmasse, som er i B ersring med disse Dele a f Planten, v il ligeledes blive stcerkt askjolet og afscette en D eel a f sin F ugtighed, og dermed er da del Phcenomen paa en simpel Maade forklaret, at der paa Plantens Spidser ester en. varm D ag samle sig D ugdraaber, naar Planten i den stjerneklare Aften er unddraget Solstraalernes opvarmende Virkning, medens det ikke i den G rad er Tilfceldet, naar H im len er bedoekket med S k y e r; thi da ville disse tilbagesende Jorden en stor Deel af de Varmestraaler, som ellers vilde trcenge ud i det frie Verdensrum. Luftbevcegelsen, som stedse fremtræder ved forstjellige Steders ulige O pvarm ning, er af en gjennemgribende V ig tighed, idet derved Luften, som ved Plantens eller D yrets Aandedrcet er bleven ubrugelig for In d iv id e ts videre U d vikling, fornyes og erholder sine tidligere Egenstaber tilbage. D en atmosphcerifie L u ft er en B landing af flere L u ftarter; ve vigtigste af disse bencevnes I l t, Qvcelstof og Kulsyre. I en Atmosphcere uden I l t vilde intet D y r kunne leve, ingen Flamme kunne brcende, og M angel paa Kulsyre vilde bevirke P lantens D s d. Disse to Bestanddele, Ilte n og Kulsyren, tilligemed Vanddampene, hvis Mcengde natu rlig viis er meget forstjellig, spille den vigtigste Rolle med Hensyn til Vexelvirkningen imellem Atmosphceren og den levende Verden. i*
14 Ilte n s Mcengde i en for Vanddampe befriet atmosphcerisk L u ft udgjsr omtrent 21 Procent efter M a a l, medens Resten, nemlig 79 Procent, indtages a f Qvcelstoffet. Kulsyrens Mcengde er derimod overordentlig ringe; den udgjsr kun ^Viooooo, og dog-er, som vi senere skulle see, hele Vegetationens Tilvcerelse knyttet t il denne overordentlig ringe Mcengde Kulsyre. Medens Atmosphceren ved Plantens Forbrug af K u l syreluften trues med at blive utjenlig til den kommende Vegetations Erncering, vedligeholdes dog Ligevcegten, idet nemlig Kulsyren danner sig ved forstjellige Processer, der henhore t il de almindeligste, mecst omfattende Phcenomener. Enhver Flamme fordrer et Brcendmateriale, som kan tjene den til Ncering og vedligeholde dens Liv. M en da M aterien er uforgcengelig, maa det brcendende,legeme, som under Forbrændingen stedse formindskes og derved forsvinder ser den direkte S a n d s n in g, atter kunne paavises om end i en betydelig forandret Tilstand efter at have deeltaget i Flammens Livsvirksomhed. O g der udfordres i Sandhed ikke store M id le r for at paavise det tilsyneladende forsvundne S to f, som tjente Flammen t il Ncering. M a n holde kun en kold Glasklokke omvendt over et brcendende Lys, saaledes, at Flammen befinder sig i den nedre Deel af Klokken, og det v il sikkert vcere ligesaa uventet som interessant at see de klare Vanddraaber, der lobe ned ad Klokkens S ider. O g dette Vand maa, saa uventet det end fremtrceder, dog vcere et Resultat a f F o r brændingen. V i gaae nu videre i Underfogelsen over Forbrcendings-
15 produkterne. Lad os antage, at vi havde forstaffet os en vandklar O plosning af broendt K a lk ; thi denne oploser sig ligesom Sukker eller S a lt til en klar Vcedste i V and, om end i betydelig mindre Moengde; og lad os gyde noget af denne klare Vcedske ind i den Klokke, under hvilken Lyset brcendte, og ryste den dermed; vi ville da see, at Voedsken bliver uklar, og at der danner sig et hvidt P ulver, der er tungere end Vandet og af den G rund synker t il B unds i Vandet, bundfcelder sig. D et er aabenbart, at Kalkvandet maa have optaget en eller anden Bestanddeel af Luften i Klokken; thi ved at ryste Kalkvandet i den frie L u ft v il man neppe kunne opdage en lignende V irkn in g. Hvad Kalkvandet har optaget af Luften i Klokken er Lysets andet Forbrcendingsprodukt, nemlig Kulsyre. Kalken har nemlig forenet sig med Kulsyren i Klokken, og da den kulsure Kalk saaledes kaldes Forbindelsen as Kalk med Kulsyre er uoploselig i V and, maa den som Folge heraf udstille sig. M en hvorledes have nu disse to S to ffe r, Vandet og Kulsyren, kunnet danne sig? V i ville soge at besvare dette Sporgsm aal. Lad os fore det broendende Lys dybere ind i G la s klokken. Lyset v il om nogle Oieblik slukkes af sig selv. V i antoende det atter, fore det paany ind i Klokken, uven at have forandret dennes S tillin g, og det slukkes strax. V i kunne heraf drage den S lu tn in g, at en indesluttet Luftmængde kun for en vis T id kan tjene'flam m en t il Ncering, og at Flammens L iv er knyttet til en vedvarende Fornyelse af den omgivende L u ft. N a a r v i scette Klokken
16 paa en Tallerken med Vand og anbringe Lyset svsmmende paa Vandet inde i Klokken, v il Lyset om kort T id flukkes; men vente v i nogle D ie b lik, in d til den ved Forbrændingen opvarmede L u ft atter er afkjolet, ville vi iagttage, at en Deel af Luften i Klokken er forsvunden; thi Vandet staaer betydelig hsiere inde i Klokken end udenfor; og dersom vi maale den forsvundne Lufts Rum fang, finde v i, at det udgjor omtrent Vs af den oprindelig tilstedeværende Luftmængde, idet nemlig Ilte n af den atmosphceriske L u ft, som befandt sig i Klokken, er forsvunden. D e tilbageblivende ^/s ere Qvcelstof, medens den ved F o r brændingen dannede Kulsyrelust er bleven indsuget af Vandet. D et er altsaa klart, at under Forbrændingen troeder I lt e n a f Atmosphceren i Forening med det brcendende Legeme og danner med dettes Bestanddele V and og Kulsyre. Vandet er en Forbindelse af I l t med B rint, som begge ere ufarvede Luftarter, men som ved deres Forening danne det ved alm indelig Varm e draabeflydende V and. Kulsyren, der ligesom Ilte n og B rinte n er en ufarvet L u ft, er derimod en Forbindelse af K u l med I l t. D en er bekjendt fra det daglige L iv, den danner sig ved Kullets Forbrænding, ved Gjoeringen, og er den Luft, som bringer D lle t og Champagnen t il at skumme. D a nu de S to ffe r, som i det daglige L iv anvendes t il Frembringelsen af Lys og Varm e, indeholde som vcesentlige Bestanddele enten K u l eller K u l og B rin t tillige, er det indlysende, at naar Forbrændingen bestaaer i en Forening af det brcendende Legemes Be-
17 standdele med Atmosphcerens I l t, maae F o r brændingsprodukterne vcrre Kulsyre og V a n d. Saaledes have vi da fundet en vcesentlig K ilde t il Atmosphcerens Forsyning med K ulsyre, der, som allerede bemcerket, danner et Hovednceringsmiddel for Planten. M en der gives endnu andre mere omfattende Virksomheder, som tilfsre Luften Kulsyren. V i finde en ny Kilde i D yrenes og Menneskenes Aandedrcet. M a n blcese kun igjennem et R o r den udaandede Luft ned i det tidligere omtalte klare K alkvand, og dette v il denne Gang ligesom tidligere blive uklart, idet der udskiller sig kulsuur Kalk, hvis Kulsyre altsaa hidrorer fra den udaandede L u ft; men ligesom Flammen danner V and, finder det Samme S ted ved Aandedrcettet, og det er noksom bekjendt, at naar man aander mod en kold G lasplade, beflaaer denne sig med Fugtighed. B lodet indeholder nemlig blandt Andet K u l og B rin t i forskjellige Forbindelser, og det er disse, som ved Aandedrcettet paavirkes af den atmosphoeriske Lu fts I l t og danne Kulsyre og V and. V i see altsaa i Flammens Livsvirksomhed Aandedrcettets N atur u d ta lt; ligesom Flammen danner Vand og Kulsyre, saaledes ogsaa Aandedrcettet, og til Flammens Varm e, som hidrorer fra Foreningen af Brcendstoffet med Atmosphcerens I l t, have v i et Sammenligningspunkt i Vedligeholdelsen a f den dyriske V arm e. Uagtet Qvcelstoffets store Moengde i Atmosphceren det udgjor nemlig ^/s af hele Luftmassen veeltager det dog ikke direkte i nogen af de almindelige Processer, som indbefattes under Livsvirksomheden i Alm indelighed.
18 D e ts Bestemmelse synes at vcere den, at forhindre den overordentlig stcerke In d v irk n in g, som mange S toffer lide i reen I l t. M a n behover kun et bringe en glodende S paan ind i et K a r med reen I l t, og man v il see den komme i den livligste B rand. J a selv-jernet v il i den rene I l t broende og det paa en saa glimrende M a ade, at man maa have seet dette Phcenomen, for derom at kunne gjore sig et Begreb. Jernet formaaer altsaa at brcende i reen I l t, og da enhver Forbrcending antyder en Forening af det brcendende Legeme med I l t, maa Jernets Forbrcendingsprodukt vcere en Forbindelse af J c rn med I l t ; v i kalde denne Jernilte. M en ogsaa under almindelige Forhold kan Jernet ilte sig o:.troede i Forening med I lt e n ; det er bekjendt, at Jernet ruster i L u fte n, og Rust er Jernilte. Forskjellen ligger kun i Hurtigheden; den samme Mcengde Jern, som i faa Sekunder forbrcender i I l t, bliver i Atmosphceren forst fuldstcendig ilte t ester A a r og D a g. Qvcelstoffet for sig er ustikket til Dyrenes Aandedrcet og til at vedligeholde Forbrændingen, thi disse Phcenomener fordre Tilstedevcerelscn af I l t ; den er utjenlig til Planternes Erncering; thi disse formaae ikke at anvende den t il deres organiske Oiem ed; men ved at fortynde Ilte n i Luften gjor den Atmosphceren stikket til en rolig Udvikling af Organism erne. Atmosphcerens Hovedbestanddele ere altsaa Qvcelstof, I l t, Vanddampe og K ulsyre, men foruden disse findes der nogle, hvis Mcengde neppe overskrider nogle saa?.
19 M illiondele, og som ikke destomindre ere vigtige for P la n ternes Erncering. D e bencevnes Ammoniak og Salpetersyre. D en forste, Ammoniakluften, er en Forbindelse af Qvcelstof og B r in t; den er lu ftfo rm ig, men har stor Tilboielighed til at forene sig med V and, og som saadan er den fra det daglige L iv bekjendt under N a vn a f S a l m iakspiritus, der er ammoniakholdigt V and. Ogsaa t il Kulsyre har den stor Tiltræ kning og forekockmer derfor som oftest i Atmosphceren forenet med denne t i l en F o r bindelse, som v i bencevne kulsuur Ammoniak. Denne F o r bindelse danner sig stedse, naar dyriste Substantser undergaae en G jcering; thi disses Bestanddele ere K u l, B rin t, I l t og Qvcelstof, og ved en ved Gjceringen bevirket F o r andring i Sammenscrtningsmaaden dannes i det Væsentlige Kulsyre, Vand og Ammoniak. V i ville senere see, hvilken vigtig Rolle Ammoniaken spiller ved Planternes Erncering. Salpetersyren er en Forening af Qvcelstof med I l t og danner sig af den atmosphceriste Lufts Bestanddele, naar den elektriske Gnist i Form af Lynild gjennemfarer Luften; dcn fores til Jorden tilligemed den faldende Regn, og Tilstedeværelsen af Salpetersyren i Tordenregnen er maastee Aarsagen t il dennes heldige V irkn in g paa Vegetationen. V i ville senere underssge den Rolle, som de sorstjellige Bestanddele a f Atmosphceren spille ved Plantens E r ncering, og standse derfor i Betragtningen over A tm o sphceren for at vende vort B lik paa Vandet i dets forfijellige Skikkelser. Vandet spiller en overordentlig vigtig Rolle i N a-
20 turens store Huusholdning. D am pform igt findes Vandet i Atmosphceren, det bedcekker som Vcedske den storste Deel af Jorden og er en Bestanddeel af mange Jordskorpen dannende Masser. Saaledes som det findes i Naturen er Vandet aldrig reent; thi, da det udover en oplssende V irkning paa mange forskjellige S to ffe r, og det i Naturen stedse er i B ersring baade med Jorden og Luften, v il det fra disse.modtage forskjellige In dblandinger, hvis Mcengde ^og Beskaffenhed im id le rtid er meget forskjellig. M en netop paa denne Egenstab beroer for en stor Deel Vandets Virkning paa Vegetationen, idet den gjsr Vandet til et Forbindelsesled imellem Planten og Jordens faste Bestanddele. D et almindelige "blode" Vand fra Floder og S oer indeholder en forholdsviis kun ringe Mcengde oplsste Bestanddele; medens det i langt hoiere G rad er Tilfceldet ved det V and, som kommer direkte fra de dybere Dele af Jordstorpen og fremtrceder som Brondvanv eller Kildevand. M e n Forfljellen ligger ikke alene i Q vantiteten, ogsaa B e skaffenheden af de oploste Bestanddele er forskjellig. V i ville soge G runden dertil. Henscettes et aabent G la s med Brondvand i Luften, v il man om nogen T id see, at Glassets indre S id e r beseette sig med smaa Luftblcerer. Ved en ncermere Undersøgelse v il man kunne vise, at de for storste Delen bestaae a f K ulsyre luft; thi dersom man anbringer Vandet i et lukket K a r, opvarmer dette og leder Luften, som udvikler sig deraf, i K alkvand, v il dette blive u k la rt, hvilket hidrsrer fra
21 K ulsyre, som har fo rla d t Vandet. M e n efter at K ogningen har varet nogen T id, v il man tillige iagttage, at ogsaa selve Vandet er blevet uklart. Grunden er fslgende: Vandet formaaer at indsuge en Deel Kulsyreluft, naar det kommer i Beroring med denne, hvilket finder S te d, idet Vandet paa fin V andring til Bronden eller Kilden passerer forskjellige J o rd la g, som indeholde en stsrre eller mindre Mcengde fri K ulsyre; det saaledes kulsyreholdige Vand virker nu i langt stcerkere G rad oplssende, og navnlig formaaer det at oploft Forbindelser, som ere uoploselige i reent Vand. Ib la n d t disse Forbindelser er den kulsure Kalk den vigtigste, og da Vandet paa sin V andring imellem hine Lag stedse moder den kulsure Kalk enten som M arm or, Kalksteen, K rid t eller M e rgel, saa er det klart, - at det fra Jorden fremtrcengende kulsyreholdige V and stedse maa indeholde en storre eller mindre Mcengde kulsuur Kalk. N aar nu dette Vand udscettcs for Atm o- sphcerens frie Paavirkning eller opvarmes, afgiver det atter fin Kulsyremcengde og taber derved Evnen til at holde den kulsure Kalk oploft, som derfor maa udskille sig og gjsre Vcedsken uklar. D e t er ogsaa et tilstrækkelig bekjendt Phcenomen, af der i de Kar, hvori Vand og navnlig Brondvand koges, afsoetter sig en haard M asse, den saakaldte Steen, hvis Hovedbestanddeel er kulsuur Kalk. Lignende F orhold, som den kulsure Kalk viser mod det kulsyreholdige V a n d, frembyde ogsaa andre i det kulsyrefrie Vand uoploselige S to ffe r, og det er derfor klart, at Vandet fra Floder og S o e r, i hvilke det jo i lcengere T id har vceret udsat fo r Luftens P aavirkning og derved
22 mistet stsrste Delen af sin Kulsyre, ikke kan holde saa mange S to ffe r i oploft T ils ta n d, som det kulsyreholdige V and. D e r forekomme i Naturen K ilder, som give et meget kulsyreholdigt V and, de saakaldte S uurbrsnde; disse vise i det S tore, hvad vi iagttage i Forsoget; thi naar Vandet kommer ud i Luften, afgiver det en stor D eel a f sin K u l syre, og de ved Hjcelp af den nu forflygtigede Kulsyre tidligere oplsfte S toffer udstille sig i Bcekkens Leie, og danne den saa hyppigt forekommende Kalksinter, hvis Hovedbestanddel er kulsuur Kalk. Havvandet er i sin Sammensætning meget forstjelligt fra det almindelige V a n d ; det indeholder en Mcengve oploselige S to ffe r og navnlig Kogsalt i stor Mcengde. Vandet fordamper ved enhver Varm egrad, og det i desto hoiere G rad, jo varmere det er, og jo mindre Mcengde Vanddampe den atmosphceriste L u ft, som det er i Beroring med, indeholder. Kun naar Luften indeholder saa megen Fugtighed, som den ved den bestemte Varmegrad formaaer at optage, v il Vandet ikke kunne fordampe, men da v il ogsaa enhver Afkjolning af Luften frembringe Taage eller Regn. N aar Vandet fordamper, frembringer det Kulde, hvilket er et Phcenomcn, som alle Vcedster vise, naar de fordampe. M en som Folge deraf maae ogsaa Vanddampene, naar de atter sortcettes til draabeflydende V a n d, frig jsre Varm e. M a n overtyder sig let om Sandheden af denne Scetning. Bestcenker man nemlig ikke om Sommeren Gader, Gaardspladser o. s. v. med Vand for at beskytte sig mod den brcendende Hede? M a n troe indenlunde, at A fkjolingm
23 har sin væsentlige G rund i Vandets lavere V arm egrad; thi denne Forstjel vilde snart hceves af Jordbundens stcerke Varm e, men Vandet v il ved at fordampe og oplose sig i Luften, frembringe en for den almindelige S andsning kjendelig A fkjoling. S om et Exempel paa den Varm e, der frigjores ved Vanddampenes Fortæ tning, kan Luftens Afkjoling tjene; jo fugtigere Luften er, desto lcengere T id medgaaer der til dens A fkjo lin g ; thi ved Dam p-nes Fortætning frigjores en Deel Varm e, og det er bekjendt, hvor godt Varm en holder sig t. Ex. i D rivhuse, hvor Luften ved M iddagsvarmens H jelp har optaget en stor Mcrngde Vanddampe. S a a vel ved Vandets Fordam pning, som ved D a m penes Fortcetning frigjores Elektrisitet, og man maa soge en vcesentlig Kilde til Luftelektrisitetens Frigjorelse i Vandets O vergang fra den ene Tilstand t il den anden. Vandet spiller en overordentlig vigtig R olle ved P la n ternes Livsproces, hvilket v i senere ncermere skulle paavise. Jordbunden har ligeledes sin store Betydning for P la n te n ; den danner Froets Vugge og tilfo re r senere den voxende Plante de S toffer, som skulle tjene til Bygningen af dens Skelet. M en vi maae ved vor Betragtning over Jordbunden skjelne imellem det egentlige G rundlag for den dyrkede Jord og den dyrkede Jordskorpe selv. Denne maa naturligviis ved den stadige Bearbejdelse, ved den tilforte G jodning, ved Planteroddernes In d virkn in g o. s. v. vcesentlig have forandret sin tidligere Sammensætning. V i ville forst kaste et B lik paa den uforandrede, dybere liggende J o r d
24 skorpe, som fo r storste Delen har undgaaet K ulturens I n d virkning. D et er bekjendt, at Jordbundens Hovedbestanddel ere forstjellige paa forstjellige Steder. S n a rt fremtræder Leret, snart Sandet, snart Kalken som Hovedbestanddeel, hvorved Jorden erholder sin sceregne Cbarakteer. Leret meddeler Jordskorpen Fasthed, men gjor den mindre let gjennemtrcengelig for de speede R edder, og bliver ved stcerk U dtsrring haard og klumpet. M en det besidder den Egenstab i hoi G ra d at holde Fugtighed t ilbage og altsaa forhindre Jordens hurtige U dtsrring. Ligeledes viser Leret den Egenskab at indsuge Ammoniakluften i temmelig stor Moengde, hvilket ikke er af ringe B e tyd ning med Hensyn til dens V irkning i den dyrkede Jo rd. Paa en T id, i hvilken anden Jo rd paa G rund af den heie Som m ervarm e vilde have afgivet bele sin V andmængde, tilforer Leret Planten dette under andre Forhold indsugede Vand tilligemed endeel Ammoniak, og Leret danner saaledes en Beholder, som ferst tommes naar Noden er storst. M en da Leret er uigjennemtreengeligt for V a n d, tillader det, naar det danner Underlaget for den dyrkede J o rd, ikke Jordbundens hurtigere U dtsrring i en regnfuld A a rs tid, og en saadan Jordbund v il da under fo ro vrig t lige Forhold fremtrcede som fugtig. Sandet gjor derimod Jorden lo s, men er dets Mcengde stor, afgiver det ikke et tilstrækkelig fast G ru n d lag for P lantens Redder. D en tillader endvidere Regnvandets hurtigere Bortloden, og som Fslge deraf v il en Jordbund med S a n d som Underlag let blive tor.
25 Kalken deler snart Lerets, snart Sandets Egenstaber; som K rid t, Kalksteen o. s. v. forholder den sig som Leret, som Kalksand derimod som S andet.. Disse tre J o rd a rte r danne hos os de vigtigste Hovedbestanddel af det Lag, der tjener den dyrkede Jordbund som G rundlag. S aare hyppigt forekomme de im idlertid blandede, og det er bekjendt nok, at Leermergel er et kalkholvigt Leer, Sandmergel kalkholdigt S a n d, og at Leret i Almindelighed indeholder en storre eller mindre Mcengde S and. Iden Dyrkede Jordskorpe gjenfinoes disse tre J o rd arter som Hovedbestanddeel; thi den er dannet ved G ru n d lagets Bearbejdelse, og dens Egenstaber maae for en stor Deel afhcenge af det overvejende Element. M en en Jordbund, hvori P lan ter vedvarende have groet, maa ded disses I n d virkning have lid t en vcesentlig Forandring i sin S am m ensætning. Redderne, hvormed Planten har gjennemtrcengt Jorden, doe efterhaanden bort, og deres Bestanddele blande sig mev Jordens. L u ft og Fugtighed indvirke efterhaanden paa dem, og de ville komme i den Oplosningsproces, som vi kalde G jcering, og som i det Væsentlige v il forandre P lantestoffet til et Legeme, vi ville kalde M u ld (H u m u s). A f en overordentlig Vigtighed for Vegetationen ere disse deelviis forandrede Plantestoffer. Id e t de forsyne den voxende Plante med de for dens L iv nodvendige S toffer, danne de for en stor Deel Jordens Hovedrigdom, medens de paa den anden S iv e meddele Jorden mechaniste Egenskaber, som forhsie dennes Frugtbarhed. M ulden er den farvende Bestanddeel i al dyrket Jord. D en har i en hoi G rad den Egenstab, a f Atmosphceren som og as
26 den i Jordbunden vcerende L u ft at kunne indsuge Fugtighed, K u lsyre, Ammoniak o. s. v. og senere under andre F orhold atter at afgive dem til Planten. D en gjor Jorden lo s, meddeler denne en markere Farve og bevirker derved hos Jorden en storre Modtagelighed for V arm en; thi det er bekjendt, at morke Legemer ved at udsoettes for Solstraalerne lan gt lettere opvarmes end andre. I Overfladens Rigdom paa M u ld ligger en vcesentlig G rund til dens Forskellighed fra det underliggende Jordsmon. M e n ogsaa Tidens skarpe T a n d, der for den opmærksomme Ia g tta g e r fremtræder som en forenet In d v irk ning a f L u ft og Fugtighed, maa vise sig virksomst paa selve Overfladen, og ved den omhyggelige Bearbejdelse af Jorden, ved P ls in in g, G ravning o. s. v. er det netop Hensigten at fremme denne In d virkn in g, ved stedse at frembyde L u ft og Fugtighed en ny Paavirkningsflade. D er gives kun faa S to ffe r, som kunne modstaae denne I n d virkning; v i see Granitblokken forvittre og henfalde til P u lve r, naar den udsat for V in d og V e ir henligger paa M arken, og de klippefaste Mindesmærker om Fortidens Bygningskunst A a r for A a r forsvinde. Vandets V irkning er forskjellig; mechanisk virker Vandet, idet det bortflyller de lettere D ele, saaledes som det stedse skeer ved ethvert Regnskyl, eller sonderflider Masserne, hvilket man iagttager ved Kysterne, hvor v i endvidere have et Tegn paa Vandets mechaniske K ra ft i Havbreddens afrundede Stene, der ofte ere af et saa haardt M a te ria le, at selv S taalet ei formaaer at ridse det; ja selv d e n 'lille, men stadigt faldende Vanddraabe formaaer
27 u t bore sig gjennem den haarde Steen. S n a rt er V a n dets Virkning derimod mere chemist og bestaaer i en O d - losning ^eller Adskillelse af Massen. V e l ere disse V irk ninger ikke nu saa fremtrædende, som i Jordens tidligste Udviklingsperiode, da Havets Varm e i B eroring med den da ftcerktopvarmeve Jord og under Trykket af en uhyre Atmosphccre, som dengang tyngede Jorden, kunde stige til flere hundrede, maaskee tusinde Grader, men de ere dog tilstrækkelige til at gjore sig kjendelige. Ligesom Jernet forbrcender i reen I l t i Lobet af nogle faa Sekunder, men fordrer A ar og D ag for at iltes fuldstændigt i atmosphcerisk Luft, saaledes har tidligere Vandet ved sin Varm e i faa Dieblikke kunnet udvirke mere end nu igjennem A a r- hundreder. F o r im idlertid at kunne fatte, hvori P lantens F o r dringer til Jordbunden bestaaer, maae vi kaste et flygtigt B lik ind i nogle enkelte A fsnit af Chemien. Chemien skjelner imellem G rund stoffer og F o r bindelser; til hiin Klasse af S to ffe r henseres alle de, som Chemikeren ikke kan adskille i ueensaxtede Bestanddele. Forbindelserne opstaae derimod ved Forening af G ru n d stoffer og kunne adstilles i disse. V i have allerede gjort Bckjendtstab med flere S toffer af begge Klasser. I l t, B r in t, Qvcelstof, Kulstof, J e rn ere Grundstoffer og danne Forbindelser indbyrdes, af hvilke vi have om talt V and, Kulsyre, Jernilte, Ammoniak og Salpetersyre., De vigtigste af alle Forbindelser ere Ilte rn e o : de forstjellige Grundstoffers Forbindelser med I l t. V i trceffe
28 iblandt disse to Hovedklasser, hvis Egenskaber staae skarpt, imod hinanden, og som benoevnes S y re r og Baser. Disse ere altsaa S to ffe r med modsatte Egenskaber, og saadanne S to ffe r vise stedse en stor Tilboielighed til at forene sig indbyrdes, og der danne sig ved disses Forening de Forbindelser, som Chemikeren kalver Salte. V i have saaledes seetz,, at Kulsyren, som er en S yre, udover en stoerk Tiltræ kning til den Base, som vi bencevne Kalk, og som er en Forbindelse af M etallet Calcium med I l t, og at der ved deres Forening danner sig et S a lt, kulsuur Kalk. B rin te n danner ved sin Forening med I l t V andet, som staaer paa Grcendsen mellem S y re r og Baser. D e fleste af de almindeligste M etaller ere Grundstoffer f. Ex. J e rn, Zink, Kobber, B ly, V is m u t, T in, Qviksolv, S o lv, G u ld ; men vi ville ikke opholde osved at omtale dem, da ve fleste ikke have nogen voesentlig Betydning for Vegetationen. V i give derimod nu en Oversigt over de Grundstoffer, som ere voesentlige og novvendige for P la n tens Liv, og tilfoie ved ethvert Navnet paa dets vigtigste i Naturen forekommende. I lt e. Grundstoffer. Ilte ts N avn. I l t. F luor. Chlor. S v o v l Svovlsyre Q v oelsto s Salpetersyre i Phosphor Phosphorsyre > S y re r. K ulstof Kulsyre i Kisel Kiselsyre 1
29 Grundstoffer. Ilte ts N avn. B rin t Je rn A lum inium M agnium Vand Je rn ilte Leerjord Magnesia Baser. Calcium N atrium K alium Kalk N atron K a li Kulstoffet forekommer i Naturen kun sjeldent i rem Tilstand og da som D iam ant eller G ra phit (B ly a n t). I mindre reen Tilstand findes det som GlandSkul, Steenkul, B ruunkul og T o rv. Hyppig findes det derimod i F o r bindelse med I l t som Kulsyre og enten i fri Tilstand, s. Ex. i Atmospharen, eller i Forening med Baser og navnlig med K a lk; den kulsure Kalk er et af de meest udbredte S to ffe r og fremkommersom K rid t, Kalksteen, M a r m or o. s. v. M a n overtyder sig let om Kulsyrens T ilstedeværelse i disse Steenmasser ved at overgyde s. E r. et Stykke K rid t med Skedevand, som er en B landing af Vand med Salpetersyre; man v il da see K ridtet oplose sig i Skedevandet under en stcrrk B ruusnin g, som hidrsrer fra Kulsyren, der udvikler fig ; th i Salpetersyren er en stcerkere S yre end Kulsyren og v il derfor uddrive denne af sin Forbindelse med Kalken og selv forene sig dermed, medens Kulsyren antager Luftformen og forlader den Voedste, hvor den ikke mere finder noget S to f at forene sig med. Ved Salpetersyrens In d v irk n in g paa den kulsure Kalk er a ltsaa Kulsyren udstilt af fin Forbindelse, medens salpetersuur Kalk bar dannet sig.
30 M e n Kulstoffet findes ogsaa i mange andre Forbindelser, navnlig i Dyrene og i P lantern e, og der gives ikke noget organisk S to f, som ikke indeholder K u l i sin Sammensætning. B rin te n er ligesom Kulstoffet en vcesentlig Bestand- deel af Plantestofferne, og navnlig forekommer der i P la n terne en stor Mcengde Forbindelser af Kulstof og B rin t. M en den storste Mcengde forekommer dog i Forbindelse med I l t som V and, hvoraf B rin te n deel efter Vcegt. udgjor en Niende- Qvcelsto s fet forekommer i fri Tilstand i Atmosphoe- rcn i overordentlig stor Mcengde; derimod fremtrcede kun sjeldent Forbindelser a f Qvcelstof. D e vigtigste af disse * erc da Qvcelstoffets I lt e, Salpetersyren, der forekommer i Forbindelse med Baserne, navnlig Kalk og K a li, og Qvcel- stoffets B rintforbindelse, Ammoniak, der som oftest er forenet med Kulsyre. Endvidere udgjor Qvcelstoffet en Hoved- bestanddeel af de dyriske S toffer, hvorimod det kun udgjor en ringe Bestanddeel af Planten. N aar qvcelstosholdige- dyriste S to ffe r eller dyriske.exkrctioner undcrgaae en Gjcering, danner sig stedse en betydelig Mcengde Ammoniak af det tilstedeværende B rin t og Qvcelstof; kun under specielle Omstændigheder, nemlig naar de tillig e paavirkes af L u f tens I l t og en Base, f. Ex. Kalk, danner sig tillige S alpetersyre, som forener sig med Basen; og det er paa denne M aade, at saavel Jorden forsynes med salpetersure S a lte, som ogsaa S a lp e te re t, der er salpetcrsuurt K a li, fremstilles i Fabrikkerne. I den dyrkede J o rd forekommer S vo vle t som oftest
31 kun som Svovlsyre i Forening med en eller anden Base, og navnlig med K a lk; den svovlsure Kalk, G ib sen, er et meget uobredt S to f og danner ofte hele Jord la g. Den er noget oploselig i Vand og kan altsaa ved dette ligefrem tilfores Planterne. S vo vle t udgjor desuden en Bestanddeel af de fleste qvcelstofholdige organiske S toffer, og v il under disses Forraadnelse give sig tilkjende ved den soeregne Lugt, som er bekjendt fra det bedoervede W g, og som skyldes en luftform ig, ved Forraadnelsen dannet Forbindelse af S v o v l med B r in t, den saakaldte S v o v l brinteluft. Ogsaa Phosphoret forekommer i N aturen ncesten udelukkende som phosphorsuur Kalk, der er en i Vand uoplsselig Forbindelse, og som udgjor Hovedbestanddelene af de dyriske Knogler. Phosphoret findes desuden som Bestanddeel as flere qvcelstofholdige dyriske S to ffe r. Kisel syren er den eneste Kisel-Forbindelse, som forekommer i Naturen, og findes der enten i fri Tilstand, og kaldes da Q v a rts, Sandsteen,,S a n d, eller i chemiske Forbindelser, hvis A ntal er overordentlig stort. S aaledes, som Kiselsyren forefindes i Form af S a n d, er den et i Vand og de fleste andre O plosningsm idler uoploseligt Legeme; og det er derfor klart, at den i denne Tilstand ikke kan optages af Planterne, hvis Bestanddele maae tilfores i en oploselig Tilstand for at kunne modtages af Roddernes fine Porer. D a im idlertid Kiselsyren udgjor en vcesentlig, ja i enkelte P la n te r, s. Ex. i Grcesarterne, en Hovedbestanddel af Plantens Aste, maae vi altsaa gjore os bekjendt med de Forhold, hvorunder Kiselsyren kan frem-
32 troede som oploselig. V i have tidligere seet, at Kulsyren uddrives af den kulsure Kalk, naar v i overgyde den med S a l petersyre, som da forener sig med Kalken. Ganske det Sammesinder S ted, naar v i sammensmelte Kiselsyre, f. Ex. S a n d, med kulsuur Kalk ( K r id t ) ; der danner sig da kiselsuur Kalk, medens Kulsyre udvikles i Luftform. M en overgyde v i efter S m eltning og Afkjoling den kiselsure Kalk med Salpetersyre, v il en lignende V irkning finde S ted, som naar kulsuur Kalk overgydes med denne S y re ; th i denne v il da bemcegtige sig Kalken, og den fra sin Base losrevne Kiselsyre v il udstille sig. N u sremtrceder Kiselsyren med ganske andre Egenstaber; hvad vi erholde, er ikke mere S a n d, men en geleeagtig M asse, som er let ovloselig saavel i V and, som i flere andre O plosningsm idler. I denne Tilstand v il Kiselsyren kunne modtages ak Planten. Foretager man i Virkeligheden ikke ofte den samme Proces i det S to rre? D et er bekjendt, at den bromdte M ergel udover en langt heldigere Virkning navnlig paa de kunstige Enge end den raae M ergel, og Phoenomenet finder sin simple Forklaring i det Udviklede. Ved Broendingen (G lodningen) af M ergelen, som indeholder baade S a n d og Kalk, danner sig endeel kiselsuur K a lk ; denne bliver tilligemed den ovrige Masse tilfo rt Engen og der adskilt ikke ved Salpetersyre, men ved Luftens Kulsyre. Derved bliver da Kiselsyren frig jo rt og er nu i en nogenlunde let oploselig Tilstand. M a n kunde vel undre sig over, at Kulsyren formaaer at adskille den kiselsure Kalk, da v i jo forst have seet, at Kiselsyren adstiller den kulsure K alk; men Grunden t il denne tilsyneladende
33 Modsigelse ligger i Temperaturen, og vet er et ganske alm indeligt Phcenomen, at Tiltrcekningen mellem forstjellige S toffer er afhcengig af den Varm egrad, for hvilken de ere udsatte. V i ville kun endnu anfsre et Exempel derpaa; Qviksolvet er en Vcedste, der koger ved " ; ved denne Varmegrad har det en stcerk Tiltræ kning til I l t og v il derfor ilte sig, naar det koges i Luften, men opvarmes det dannede Q viksolvilte t i l G lo d n in g, er derved Tiltrcekningen hcevet, og Q viksolviltet v il atter dele sig i Qviksolv og I l t. D en oploselige Kiselsyre kan im idle r tid let tilbagefores i en uoploselig Tilstand, og dette finder S te d, hvergang den i fr i Tilstand opvarmes t il omtrent 1 5 0". I Planten forekommer Kiselsyren i den oploselige Tilstand, og naar P lanten doer, og dens B e standdele undergaae deres almindelige O p lo snin g, v il Kisel«syren blive tilbage i en oploselig Tilstand, hvilket derimod kun deelviis er Tilfcelde, naar man forbrcender Planten t il Aste; thi indeholder Planten megen fr i Kiselsyre, v il denne ved Glodningen under Forbrændingen gaae over i den uoploselige M odifikation. N aar man v il soroge Kiselsyrens Mcengde i Jorden, kan der altsaa kun vcere Tale om at tilfsre den oploselige Kiselsyre; thi af den uoploselige findes der allerede som oftest tilstrcekkelige Mcengder. Forbindelserne, hvori Kiselsyren forekommer i N a turen, ere mangfoldige, og i de fleste udgjor Leerjorden en vcesentlig Bestanvdeel. V i ville nu omtale de vigtigste. Leret, der som bekjendt fremtrceder overordentlig hyppigt paa O verfladen, er i det Vcesentlige en Forbindelse
34 a f Kiselsyre med Leerjord og Vand. Leret er uoplsseligt i Vand og synes ikke at indtrcede i den chemisie Vexelvirkning mellem P lan ten og Jo rdb un den; derimod meddeler den Jordbunden mechanifke Egenstaber, der kunne vcere af Vigtighed for Plantens lette Udvikling. D et rene Leer fjende vi under N avn af Porcellainsjord som en hvid og usmeltelig Masse, medens det almindelige Leer fremtræder mere eller mindre farvet, hvilket skyldes den tilstedeværende Mcrngde Jernilte. M e n Leret indeholder som oftest et M in e ra l, som er a f megen Vigtighed for P la n ten, idet det tilforer den de S toffer, som Jorden i> Almindelighed kun sparsomt kan byde Planten-. D e t er en F o r bindelse af Kisclsyre og Phospborsyre med Leerjord, Kalk, J e rn ilte, Magnesia, K a li og N atron, og som altsaa indeholder de fleste a f de S toffer, Planten udfordrer; dets N avn er Glimmer. Dens Tilstedeværelse i Leret finder sin Forklaring i Lerets Dannelse, der frembyder et Exempel paa Vandets vigtige N olle i Jordens tidligere Udviklingsperioder. E n anden Forbindelse af Kiselsyren er Feltspathen, der i Hovedsagen bestaaer af Kiselsyre med Leerjord, K a li og N atron og undertiden Kalk og Magnesia. Feltspatheu danner en Hovedbestanddel af G raniten, som horer til de meest udbredte Steenmasser, og som er en B landing af Q v a rts med Feltspath og G lim m er. S o m saadan forekommer Feltspathen ncesten overalt paa Jordoverfladen.. M arkens Steen ere for en stor D eel Brudstykker af G ra nit. G raniten forvittrer ofte og henfalder til G ru u s;, F o rvittrin g e n har en ikke ringe Betydning fo r Planten:
35 og finder navnlig Sted med den kalkholdige G ra n it; L u ft og Fugtighed bevirker navnlig, at Kalken i Feltspathen trceder i Forening med Kulsyre,hvorved Feltspathens S am m ensætning er forstyrret, og idet ved Dannelsen af disse nye Forbindelser G ranittens Sammenhængskraft er hcevet, v il den henfalde til et P ulver, i hvilket Kiselsyren tildeels er tilstede i en oploselig Forbindelse med K a li, der kan fordele sig i Jorden og senere tjene P lanten til Ncering. Magnesia henter Planten stedse fra G lim m eren; thi denne lider ved In d virkn in g af L u ft og Fugtighed en lignende Adskillelse, som den kalkholdige Feltspath. Havvandets Hovedbestanddeel er Kogsaltet, som er en Forbindelse af Chlor og N atrium, og hvis almindelige Egenskaber ere bekjendte fra det daglige Liv. D et forekommer i ringe Mcengde i al dyrket J o rd, og fra dette erholder Planten saavel det nodvendige Chlor, som ogsaa N atron. I Handelen forekommer foruden Kogsaltet endnu en anden Forbindelse a f N atronet, nemlig det kulsure N atron, hvis N avn er S oda, og som fremstilles af Kogsaltet. Kaliet fremtræder i den uorgarniske Verden navnlig i G lim m er og i Feltspath, og v i have omtalt, at Forvittringen overfsrer K aliet i en oploselig Forbindelse med Kisel syre.
36 Plantens Organer, Sastbevaegelsen. P lanten udspringer as F r o et. V i kjende intet T i l falde, hvor ydre Omstændigheder have fremkaldt en Plante uden dettes Tilstedeværelse, om endog det kan vcere meget vanskeligt at eftervise, hvorledes dette er kommet tilstede. Luften danner det letteste Forbindelsesled imellem alle Jordens D ele, og vi have G rund til at antage, at Froet seger denne Ver, enten ligefrem ved Vindens Virkning eller ved som ufordoiet Fode at vcere afsat af Fuglene. I det modne F ro have vi S p ire n til en fremtidig P la n te, der v il udvikle sig, saasnart de ydre Omstændigheder scette de Krcester, som Froet indeflutter, i den behorige Virksomhed. Under saadanne Forhold ville B la d - og Rodspiren udvikle sig, idet de modtage den nodvendige Ncertng fra Frobladene, in d til Bladspiren er saavidt udviklet, at den ved at gjennembryde Jordstorpen kan trcede frem for Dagens L y s ; forst da ville de udviklede O rganer ved Lysets Paavirkning scettes istand til udenfra at tilfore det nodvendige Nceringsstof, og Frobladene ville doe bort. P lan ten v il da voxe, tiltage i Masse, in d til B lo m stringen og da afscette F rugten; naar den modne Frugt falder t il Jorden, er Plantens Bestemmelse opfyldt, og den eenaarige Plante doer; men de vedvarende Planter afscette ikke alene F rugt, men de danne ogsaa Knopper; enhver a f disse v il senere udvikle sig og dermed begynde en ny *
37 Livsperiode, ligesom naar det t i l Jorden faldne F ro begynder at spire. V i skjelne ved de fuldkomne P lanter imellem Rod, Stcengel, B lade, Blomster og Frugt. Alle disse Dele begrcendses af Overhuden, der ved den yngre Plante danner et sammenhængende Hele, men som senere ved Plantens Udvidelse brister og danner Barken. Overhuden er dannet af tavleformige, sexsidige Celler, der im idlertid paa enkelte Steder, navnlig paa Plantens gronne Dele, afbrydesved Le saakalvte S paltaabninger, H uulheder, igjennem hvilke P lanten staaer i Vexelvirkning med Atmosphoeren. Roden er den Deel, der stal tilfore P lanten, hvad den af Jordens Bestanddele behover til sin Erncering; Steenglen fsrer den dannede S a ft til B ladene, hvor denne gjores tjenlig til Ernceringen, og fra disse vender den atter tilbage for at afscette de nye Plantedele. V i have altsaa her et Kredslob af Neeringsvcedsten; men medens vi hos Dvrene finde et fuldstcendigt Aarencet, dannes hele Planten af et mere eller mindre eensformigt Cellevcev uden tilsvarende Kanaler. Saftbevcegelsen skeer derfor ved Meddelelse fra Celle til Celle, ligesom ogsaa Indsugningen af Vandet skeer igjennem de speede Celler, som befinde sig paa Nodens fine Trcevler. Ved de trceagtige, tofrobladede (dicotyledone) P la n ter iagttager man en kredsformig A flejrin g om Plantens A xe; denne dannes af M arven, om hvis Rolle ved Ernceringen man er meget i U vished, saameget mere, som det synes, at Planten kan trives, selv naar M arven er aldeles fortceret. D ens Hensigt synes at vcere den, at
38 tilbageholde Fugtighed og gjemme denne til den tsrre Deel af Aarstiden. Uden om M arven leircr sig Veddet i ringformige Lag, der ved en lysere eller msrkere Farve, som hidrsrer fra den mindre eller storre Tcethed, ere tydeligt adskilte og danne de saakaldte Aareringe. Veddet aftager i Tcethed indenfra udefter, og de yderste Lag ere de yngste, idet den opadgaaende Saftbevcegelse foregaaer paa Udkanten af Veddet. H vert A ar danner sig en ny R ing uden om det celdre Ved, og man har i deres A ntal et M iddel til at bestemme Trcrets Alder. Den Deel af Ringen, der scetter sig i Aarets forfte D eel, da Saftbevcegelsen er overordentlig stor, er mindre fast og har som Folge deraf en lysere Farve end den, der danner sig i den anden mere rolige U dviklingsperiode; og det er denne Omstændighed, der bevirker, at Aareringene ere saa let kjendelige. Veddets yngste Lag kaldes S p lin t, og det er altsaa i og ved denne, at den opadgaaende Saftbevcegelse foregaaer. Uden om S p linten ligger Bast lag et, der dannes af lange, stcerke Trcevler; det er i dette, at den nedadgaaende Saftbevcegelse skeer, og det er paa Grcendsen imellem S p lin t og Bast, at den egentlige Forogelse af P lantens Masse foregaaer, og de nye Lag afsattes. Uden om disse Lag fremtrceder dernceft Barken, der ved enkelte P la n te r, f. Ex. Korkegen, antager en overordentlig Tykkelse. S aftens S tigen i P la n te n, ligesom ogsaa In d su g ningen igjennem Noden, foregaaer med betydelig K ra ft og er ikke at sammenligne med Haarrsrskraftens V irk n in g e r;
39 selv den nedadgaaende Bevoegelse af S aften har en anden G rund end Tyngden; thi naar vi ombinde nedhængende Grene saaledes, at denne Bevcegelse standser paa et S ted, ' nemlig ved at sammensnore Bastlaget, danner sig under Sammenbindingen en Knude, der altsaa hidrorer fra den S a ft, som vender tilbage fra Bladene og standses i sit Lob. Jorden er ikke den eneste Kilde, fra hvilken Planten henter sin Ncering; Planten lever tildeels af Luften, og de Organer, som tilfore denne Ncering, have deres Scede i Plantens gronne Dele. V i ville senere vende tilbage hertil. Spiringku. N aar det modne F ro udscettes for Luftens, Vandets og Varmens In d virkn in g, v il det begynde sin Livsvirksomhed; Rodspiren v il soge Veien ned imod Jorden, Bladspiren den modsatte, og det er ved Forsog beviist, at denne Retningskraft hidrorer fra Tyngdens Virkning paa Planten. V i see, at Froet ved S p irin g e n tiltager i Rum fang, hvilket hidrorer fra V a n d, som Froet indsuger fra O m givelserne. M en dersom vi ved Hjcelp af Vceglskaalen undersoge den Forandring, Froet lider ved S p irin g e n, idet v i veie det spirede og derncest atter torrede F ro, ville v i '
40 komme til den O v e rb e v is n in g, at medens det ved S p i ringen formedelst Vandets Indsugning tiltager i R um fa n g, v il dog det spirede F ro, efterat dette Vand atter ved T s rrin g e n er flaffet bort, have tabt i Vcegt. Dette Vcegttab, som Frset liver ved S piringen, har nu sin G rund d e ri, at Froet a f den L u ft, der omgiver det, hvad enten det ligger frit eller i Jo rden, modtager I l t ; denne v il troede i Forening med en Deel af det K u l eller B r in t, som indeholdes i de S to ffe r, hvoraf Frset bestaaer. D e r v il derved dannes Kulsyre og V and, af hvilke den fsrste v il forlade F rse t i Luftfo rm. Ved S p i ringen udaander altsaa Froet Kulsyre, til hvis Dannelse den selv giver K u lle t, men fordrer I lt e n fra den omgivende Luft. D et er som Folge deraf klart, at S piringen ikke kan foregaae, naar Frset henligger uden at vcere i Beroring med I l t. S piringen er ledsaget af en Varmeudvikling, som man i Særdeleshed iagttager, naar stsrre Masser F ro spire, f. Ex. ved M alttilberedningen. Dette har nu sin G rund i Ilte n s In d virkn in g paa F roet; thi Foreningen a f I l t med K b l og B r in t foregaaer stedse under Varm e udvikling. D en udviklede Varme ved S piringen er altsaa en Folge af den langsomme Forbrænding ( Iltn in g ), som Frsets Bestanddele lid e ; vi have som Forbroendingsprodukt Kulsyre og V a n d ; de samme, som danne sig ved Dyrenes Aandedrcet, der er K ilden t il den dyriske V arm e. Kulsyren selv virker fladelig paa S piringen, og da nu denne L u ft stedse danner sig i Jorden ved Iltn in g af Plantelevningerne, som forekomme d e r, maa man ssrge
41 for en Fornyelse af Luften i Jorden, hvorved den dannede Kulsyrelust kan fortroenges af den atmosphoeriste. D ette skeer som bekjendt ved P lotning og G ravning, og den omhyggelige mechaniske Bearbejdelse af Jorden bereder altsaa ikke alene de speede S p ire r en lettere gjennemtrcengelig M asse, men frembyder det nedlagte Fro en mere iltrig Atmosphcere. Ogsaa de F ro, der spire under V andet, fordre fr i I l t ved S pirin gen og finde denne i V andet; thi som bekjendt indsuger dette de L u fta rte r, hvormed det kommer i B ersring, og v il saaledes af Atmosphceren indsuge en vis Mcengde I l t, der ikke alene har Betydning for Froet, som skal spire deri, men tjener ogsaa til Fistenes Aandedrcet; den kun ringe Mcengde f r i I l t, som Vandet indeholder, er Grunden til disse D y rs forholdsviis ringe Blodvarm e. Vev S p irin g e n er det ncermest Frsbladene, som afgive den nodvendige Ncering og tjene til at udvikle Rod og Stcengel saavidt, at denne kan troede frem af Jorden og udvikle Plantens gronne D e le ; fra dette Oieblik a f indtrceder et andet A fsnit i Plantens L iv. Frobladene have nu fuldendt deres Bestemmelse og falde af. Nogle F ro tabe hurtigt den Evne at kunne spire og taale derfor ikke nogen lang O pbevaring, hvilket navnlig er Tilfceldet med de F r o, som ere righoldige paa O lie ; hvorimod de, hvis Hovedbestanddel er S tivelse, kunne opbevares i Rcekker a f A ar, ja gjennem hele Aartusinder uden a t tabe S p ire k ra fte n, hvilket tydeligt bevises ved
42 den interessante Iagttagelse, at Hvedekornene fra de Egyptiske M u m ie r endnu ere i Besiddelse a f Spireevne. O fte ere vi istand t il ved kunstige M id le r at kalde Froet tillive, naar det ved M d e har tabt sin S pirekraft. D e t er nemlig ved Forsog beviist, at man ved at nedlcegge saadanne F ro i Chlorvand (C h lo rlu ft oploft i V a n d ) eller ved at udscette dem for en B landing af Saltsyre og Bruunstecn ved en Varm e af G rader (hvorved der i sidste Tilfcelde ligeledes v il frigjores C hlor a f S a lt syren) kan gjengive dem den tabte Spireevne. Chloret virker ogsaa paa det fuldkomne F ro ; thi F ro, som udscettes for Chlorluftens In d v irk n in g, ville stedse komme langt hurtigere t il at spire end under almindelige O m - stcendigheder; saaledes have Forsog viist, at naar Karsefro, der ved Henliggen i alm indeligt Vand forst spirede' efter omtrent 26 Tim ers Forlob, nedlagdes i chlorholdigt V and, indtraadte S piringen allerede efter 6 Tim ers Forlo b ; et Resultat, som vel ikke er uden praktisk Vcerd. Foruden L u ft og Vand fordres der til Spiringen tillige en vis Varmegrad, der vel er forskjellig efter Frsets N a tu r, men dog altid ligger imellem Vandets Frysepunkt og dets Kogepunkt. T id e n, som medgaaer, inden Froet, naar det er bragt under de Forhold, som ere nsdvendige fo r S pipingens Fremkaldelse, tilsyneladende spirer, er derimod meget forskjellig; th i, imedens nogle Fro alt spire efter en D ags Forlob, maae andre henligge i flere A a r, forinden S p irin g e n indtrceder. Lyset synes derimod efter de anstillede Forsog ikke at have nogen Indflydelse paa S p irin g e n, og denne indtrce-
):'-. ',< > ''.-- - )ch./- E ' " M- > 7-7 " ^ ^ 7-7^ ^7.7 > x?' 77.7- 'U 7 1^" 7>7'. M -,7 ^ L s?-'- -'-l ^7 '
.7 > 130021564771 ):'-. ',< > ''.-- - )ch./- E ' " M- > 7-7 " ^ ^ 7-7^ ^7.7 > x?' 77.7- ' 1^" 'U 7 7>7'. M -,7 ^ L s?-'- ^7 ' -'-l . N -M -S A / 7 ^ - >.. >. ^ >, - /> -...-«7-7777MU'77MW - ^ M - ^ ' 7
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n
Læs mereRegister. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.
Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,
Læs mereE,r L. t.' i'1. -.' p. k'v L>- '^v>» ^.v. h <
E,r L D t.' i'1 -.' p k'v > K > L>- M T, '^v>» ^.v h < i > - 7^ i I 7 ' ' i l tltz. >,'7 / 77^' 7 I 130021564656 ^>' ^»..7-, '-.»>:/. 7.. 'r^4»lk«-w» I! 7^- E ' -»») K..'ti'/
Læs merelandinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører
landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M
Læs mereÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen
ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereOiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn
OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereREGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.
REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s
Læs mereDage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner
Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g
Læs mereDiskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.
Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b
Læs mereD Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereRegister. I. Forholdet til kunderne
Register I. Forholdet til kunderne B efo rd rin g a f d a g b la d e, re g le m e n t V, a fs n it 3.1.5... 225 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t.... 113, 143, 195 B re v p o s tta k s t, re tte
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereHVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?
1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om
Læs mereSt.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Læs mereLandinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon
Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereKl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,
Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mere3 Sange med tekst af H. C. Andersen
Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs meres H- - ' 4 < -H - ^ »x. «L j ^ S-»> > -> ^ -
s H- ' > - ' j D 4 < t. -H - ^»x. «L j ^ / S-»> O > -> ^ - - 7 ' ^ 7 r> -" '. - 7 L H ' > ^ - -..- E 7, -. r»7.-.^^ - " - - r '-^, s'-. 7 -' ^ d-, 77'. -.' '.»»«- - se '5» S W W s,,- - 7 ^ -. ->... Z^I
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereCATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler
H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:
Læs mereLatterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft
Frank Hvam på spanden i tv-serien K lovn (framegrab). Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn A f Julie Hornbek Toft F r a n k H v a m s æ tte r s i g p å h u g o v e
Læs mereTre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ
re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er
Læs mereForblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902
Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem
Læs mereÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen
ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen Skagen skolekommission: (d. n / a 1 9 5 5 ) P r o v s t W a a g e B e c k, fo r m a n d F r u G u d r u n J a r
Læs mereOmegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen
Far til fire - på hjemmebane (Claus Bjerre, 2008). Foto: Ilse Schoutteten. Scanbox. Omegnshistorier Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne A f Palle Schantz Lauridsen V i s t a r t e r i R o m. M
Læs mereBJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :
D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereM obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen
Chris Evans i Cellular (2004, Final Call, instr. David R. Ellis). M obiltelefonitis Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier A f Jakob Isak Nielsen f l a d e r n e m e l l e m o f f e n t lig t o g
Læs mereOiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn
OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / OLI KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l
Læs mereRetterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.
Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,
Læs mereAD. HEINR.-HANSEN. fy 06
AD. HEINR.-HANSEN. fy 06 Privat Eftersyn: Torsdag d. i. Februar 1906 Kl. 11 4. CATALOG OVER AALERIER OG STuDlER AF M a l e r e n A d. H ein r.-hansen, HVILKE BORTSÆLGES VED AUKTION, DER AFHOLDES MANDAG
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mere- i,! '» ' ('» ^»»» L
130021686061 i '»' ('» ^»» L -,! e e d n i n g V t i l ' at kjende Gud ved.? at betragte Narure-n. - > For Bsrn. a f Assessor Z. H. B L rens. Kj-benhavn 1798. Trykt paa Proft c Storchs Forlag, hos Z.
Læs mereForblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920
Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereFølger af forbuden Kjærlighed
Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereFrederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -
Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R
Læs mereID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A
-ALS' ID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A ,» i In t e t mod -r. Bryggere og Bagere, men m V Uogle Drd til Vertshuusholdere- Spisevcerter, Dltappere, Thee^ og Kaffe-Skjcenkete rn.fl. Udgiven af E. Gsrensen. K
Læs mereVisuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen
Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereFaglig k a l e n d e r
L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D 16. årgang, nr. 1 Udsendes til Landinspektørforeningens medlemmer, Red.: landinsp. Je n s i Dali Eksp.: Den Danske Landinspektørforening Bredgade
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs merem D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereSTRUKTURUDVALGETS ARBEJDE I EFTERÅRET 1980 MED ENDELIG INDSTILLING TIL BESTYRELSEN
D e n d a n s k e L a n d i n s p e k t ø r f o r e n i n g 23. d e c e m b e r 1 9 8 0 s e k r e t a r i a t e t j r.n r. 0 1. 3. 1 4 ( 2 5 RAPPORT OM STRUKTURUDVALGETS ARBEJDE I EFTERÅRET 1980 MED ENDELIG
Læs mereTIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916
TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereGram Skole 2018 (Haderslev)
GRAM SKOLE 2018 (HADERSLEV) / 10. DECEMBER 2018 Gram Skole 2018 (Haderslev) Gram Skole har udviklet Gramblomsten, der g ennem samarbejde og struktur har formået at skabe en alsidig og succesfuld holddeling,
Læs mereO L I K I K I ^ I O I L ^
OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l
Læs mereG. F. Ursins svar til Drewsen
1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord
KORTENRØG Leggiero = 60 1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord yn - de - lig A yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min T yn - de - lig dri - ver min yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min - skor
Læs mereKierkegaard Lidenskabens forsvarer
Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereE n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi
M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,
Læs mereHensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,
VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs merebekæmpes med Arbejde! Arbejdsløsheden af, hvorledes Arbejdet kan gives til de Arbejds- Vi skal alle være Arbejdsgivere, der finder ud
Det gælder en Samling af alle Landets levende Kræfter om den Opgave at opbygge vor Fremtid Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse Om dette Navn har Kvinder og Mænd fra alle Kredse dannet en Forening
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere3die Helligtrekonger-Søndag 1846
5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereSalme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.
Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør
Læs mere1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI
1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI. 1852. Del statistiske Bureaa lader oftere paa Ministeriernes Opfordring til Omdeling blandt Rigsdagens
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mere1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI
1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI. 1852. Del statistiske Bureaa lader oftere paa Ministeriernes Opfordring til Omdeling blandt Rigsdagens
Læs mereSKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN
SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN V E D stadsskoleinspektør S v e n d B iskjæ r ~],a og b p ig e r i d e n n ye g y m n a s tik s a l Skagen skol ekommission: (d.
Læs mereÅrsberetning. Skoleåret
Årsberetning * ak fra SKAGEN SKOLE Skoleåret 1949 50 V ed skoleinspektør A age Sørensen Årsberetning f r a SKAGEN SKOLE Skoleåret 1949 50 V ed skoleinspektør A age Sørensen S k a g e n s k o l e k o m
Læs mere<s> "L/ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ ! > > 7^.
! > > i s 7^ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ "L/ 130021279618 t 7^. O F ! - s >! t - 1 i! > j i?! i LNMi' i 1» l I r k I i i '»» Kort Anvisning sor Husmand t il Dyrkning af i Rodfrugter, Staldfodringsplanter
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereProcesser, logistik, standardisering og containere
Fælles Akutmodtagelse, FAM Processer, logistik, standardisering og containere 11. januar 2013 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Odense University Hospital FAM Vi skal forholde os til 1. Overcrowding
Læs merebrygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01,
Underretning om en fordeelagtig Maade at brygge 81, hvorved man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, udgiven af KIOBENHAVN, 1759. Trykt hos AndrcasHartvig
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereBaggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet
P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,
Læs mereForblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy
Læs mere130031857875 M > L ^ l ' W j>.
130031857875 M > L ^ l ' W j>. ni V- 1 / saml dens Helbredelse, med et T illa g as Sygehistorier af ^ L»i I. M. M u lirr, i Eobnrg. > Efter Originalens 13de Oplag ved r-. r. Lijodenhavn. I Commission
Læs mere2den Advents-Søndag 1846
5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereSkagen kommunale skolevæsen
Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året 1970-71 KJPFpn Beretning om Skagen kommunale skolevasen for 1970-71 v ed stadsskoleinspektør Svend Biskjær Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekom
Læs mere- - - 7«^ UV.' E,'. «. '- - ^ . '' ' fr ^,'--?P -. '» ' ' L7 ^ 7 >- ' > ' ' '^'. -7- : ^ 'V. , <r - D ^ v ^ l<o^i6^l_io^ 6>6I_I01^l< ^ ' M» n^i.
'V IV 1 - - - 7«^ UV.' E,'. «. < '- - ^. '' /» ' fr ^,'--?P ' L7 ^ 7 >- ' > ' ' '^'.,
Læs mere