Demokrati i miljøvurderinger bør: Demokrati og miljøvurdering Østerild testcenter casen. Testcentret og fugletrækket

Transkript

1 Demokrati og miljøvurdering Østerild testcenter casen 2011 Frede Hvelplund Department of Development and Planning Aalborg Universitet Demokrati i miljøvurderinger bør: 1. Skærpe problemformuleringen. (i dette tilfælde: hvad skal det nationale testcenter teste, og for hvem?) 2. Sikre at alternative løsninger bliver undersøgt helhjertet. 3. Via. 1 og 2 forhindre store fejltagelser. 4. Formålet med miljøvurderinger er derfor ikke blot at beskytte miljøet, men også at forhindre store investeringsmæssige fejltagelser. 1. Kort om det Nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild Kilde: Side 14 i Klage til kommissionen Frede Hvelplund for de europæiske 27/10 fællesskaber 2011 over manglende overholdelse af fællesskabsretten. Danmarks Naturfredningsforening. 7 Gigantmøller + 9 bardun gittermaster - 7 standpladser med op til 250 meter høje 20 MW møller med hver 200 m rotordiameter. (De højeste møller i DK er i dag meter og har en rotordiameter på ca. 100 meter (3,6 MW møller) Testcentret og fugletrækket - Afstand mellem møllerne 600 meter. - Plus 7 bardun gittermaster på hver ca. 165 m. (én foran hver af de 7 møller.) - Plus to bardun gitterlysmaster på hver 250 m.(afmærkning for luftfart) Kilde: Miljøministeriet, VVM redegørelse: Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild side 85 1

2 Nuværende status 1. Folketinget godkendte testcentret d. 4.juni 2010 anlægslov om testcentret. 2. Skovrydning af 450 hektarer påbegyndt d. 15 Juli De politiske formål med testcentret 3. Danmarks Naturfredningsforening sendte d. 5 august 2010 en klage over placeringen til EU kommissionen. Denne sag er endnu ikke afgjort. Kan resultere i at projektet stilles i bero/stoppes. 4. Standpladser solgt/udlejet,jf. tekst fra kammeradvokaten. Politikernes formål Citat fra VVM rapporten December 2009: Det er regeringens målsætning, at Danmark skal fastholde sin førerposition inden for udvikling af ny vindmølleteknologi og fremme muligheden for en øget produktion af vedvarende energi i Danmark. --- Med et nyt nationalt testcenter kan denne målsætning blive til virkelighed. Det politiske grundlag for vedtagelsen af testcentret Fra 28/ Aftale om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild som en del af en helhedsløsning for placering af testmøller frem mod I denne aftale er en hovedbegrundelse for etablering af et testcenter,citat: Derfor skal Danmark have et nationalt testcenter, som giver både industrien og forskningsinstitutionerne de optimale muligheder for at være og blive i front 3. Hvorfor skal der etableres et prototype vindmølletestcenter? PROBLEMFORMULERING? HVAD SKAL TESTES? SVAR: På forspørgsel til Peter Hjuler Jensen DTU/RISØ, som skal være testcenter leder, henviser han til en 19 siders rapport, som ligger på vindmølleindustriens hjemme. RISØ har ikke lavet en testcenter strategirapport. En sådan findes ikke. Heller ikke 27/ Tanker om testbehov for offshore (og onshore) møller Testområde - Fundament - Konstruktion på hav/skibe m.v. Test Østerild nej Problem/testtema Kan fundamenterne holde? Hvad med monteringsskibe etc. - Vedligeholdelse på hav nej? p.t. meget dyrt. Det skal laves billigere. - Wake-/kølvandseffekt fra andre møller nej? - Demonstration af ydelsesprofiler/certificering Ja Denne testmulighed er ikke kontraktligt sikret i 8 juni 2010 kontrakt! - Samspil med elnet Ja Hvor stor effekt skal der til, for at denne test er nyttig?nb: Denne testmulighed er ikke kontraktligt sikret!! 8 juni 2010 kontrakt! Anlægsøkonomi offshore. nej Det store problem er, at havmøller er for dyre per kwh. 2

3 Yderligere tanker om testbehov (inkl. landmøller) Testtema Test Østerild Problem Integration af vind sammen med varmepumper og kraftvarme nej Sker ikke p.t. (De bør sælge el til tiden ikke kun vindmøller!!) 4. Manglende offentlighedsindsigt i beslutningsgrundlaget? Integration af vind via elbiler Samspil med lokal og regional befolkning/ejerforhold og accept? nej Nej. Indgår ikke i salgskontrakten Sker ikke p.t. Sker ikke p.t. (de sælger vindmøller til befolkningen ikke kun til elværker!!) 21 Dec. svar på anmodning om aktindsigt d. 3 dec

4 Om høring om alternative muligheder på Christiansborg, 20 April Ministeren har lagt sig fast på placeringen, og erklærer at høringen har den funktion at sikre oppositionen oprejst pande, når de stemmer for Østerild placeringen(citat) oplægsholdere, hvoraf de 6 er direkte impliceret (bl.a.ansat under ministeriet) i projektet. 3. Ingen uafhængig teknisk ekspertise tilstede. 4. En fortsættelse af en forhastet og lukket beslutningsproces. Konklusion om offentlighedsindsigt 1. Systematisk overskridelse af 10 dages tidsfristen. Ofte med flere måneder. 2. Afslag på indsigt i al grundig materiale om valgprocessen bag valg af Østerild lokaliteten. 3. Afslag på indsigt i materiale om økonomi. 4. Manglende i tide indsigt i testcentrets økonomi. P.t. afventes endelig indsigt i standpladskontrakter med en løbetid på 20 år. Underskriften afventes. Konklusion om valg af Østerild 1. Ingen problemformulering der fortæller hvad det nationale testcenter skal teste og hvorfor. Ingen testcenterstrategi. 5. Testcentrets nationale forskningsinteresse udhules 2. Af brudstykke argumentationen kan ses, at teststrategien er problematisk.(i øvrigt interessant at ingen indvendte mod testcentrets konkrete udformning!) 3. Ingen systematisk alternativsammenligning med udgangspunkt i en testcenterstrategi. Hvem er testcentret? Fra Betinget købsaftale, Kammeradvokaten 23. juni Fra side 2: Testcentret etableres som et samarbejde mellem Den danske Stat ved Miljøministeriet ( staten ), Danmarks Tekniske Universitet repræsenteret ved Risø DTU, (vindmølleindustrien), Siemens Wind Power A/S og Vestas Wind Systems A/S. 2. Fra side 3: Siemens Wind Power A/S og Vestas Wind Systems A/S ( standpladsejere ) køber hver retten til at disponere over to (2) af de permanente standpladser. 3. De sidste 3 pladser udlejes eller sælges til andre vindmøllefabrikanter. Hvad er et NATIONALT vindmølletestcenter så i virkeligheden? Fra betinget købsaftale d. 23/6 Kammeradvokaten. Testcentret skal desuden understøtte bredere uddannelses- og forskningsmæssige aktiviteter og dermed bidrage til opfyldelsen af målet om Danmark som grøn vækstnation Min kommentar: Disse nationale mål muliggør, at man gennemfører proceduren som en anlægslov, hvor man af hensyn til nationale interesser kan gennemføre ekspropriationer m.v. 4

5 Hvorledes udmøntes den NATIONALE forpligtelse (The devil is in the detail!) Fra: Deklaration om anvendelsespligt, færdselsret og forskningsforpligtelse m.v., Kammeradvokaten d. 8 juni Ejeren er forpligtet til at forske i vindenergi. Etablering af produktionsmølle ikke tilladt. 2. Ejeren er forpligtet til, over en løbende 3-årig periode at dokumentere, at der anvendes minimum 1.5 mio. Kroner (herefter kaldet forskningsbidraget) per standplads, til gennemførelse af forsknings-og udviklingaktiviteter I tilknytning til de teknologier, som afprøves på Testcenter for store vindmøller ved Østerild. Sådanne forsknings-og udviklingsaktiviteter skal ske i samarbejde med de i pkt nævnte samarbejdspartnere. (Offentlige forskningsinst. min kommentar) Hvad er ændret i implementeringsprocessen? 1. Forskningsbidraget er ændret fra 1 mio. Kroner om året per standplads i et 18 marts notat 2010 til 0.5 mio. kroner i et 8 juni notat. De 0.5 mio. Kroner gælder også i den endelige kontrakt iflg. tlf. samtale d. 5/11 med Ditte Lauridsen, Finansministeriet. 2. Systematisk en tendens til i formuleringen at neddrosle forpligtelsen til nationalt forskningssamarbejde. 3. Ejeren er forpligtet til at foretage skriftlig rapportering hvert år om gennemførte forsknings-og udviklingsaktiviteter inden for forskningsbidraget---, og inden for den øvrige forskning. Skal afrapporteres til Min. for Videnskab---. Afrapporteringen skal behandles fortroligt. 4. Al øvrig forskningssamarbejde med offentlige institutioner beskrives som noget ejeren kan. Her er ingen forpligtelse f.eks. til testning af nettilslutningsproblemer for den enkelte standpladsejer!! Et behov for test af nettilslutningsproblemer var en af hovedårsagerne til testcentrets 7 mølle størrelse, og dermed beliggenheden i Østerild. 3. Systematisk en tendens til at slette begrebet prototype vindmølle. Fra E.G. Wolstrups svar. Konklusion om det nationale formål i testcentret. Ad 2) De spørger endvidere, om en tysk virksomhed med al produktion uden for Danmark, og udelukkende forskningssamarbejde med et anerkendt tysk universitet, vil opfylde forpligtelsen om offentlig-privat forskningssamarbejde. Hvis en tysk virksomhed benytter testcenteret til forskning og udvikling inden for vindenergiområdet, men i øvrigt har produktion uden for Danmark, og har indgået et forskningssamarbejde (min. 1,5 mio. kr. pr. standplads over en løbende 3-årig periode) med en anerkendt tysk forskningsinstitution, vil virksomheden opfylde forskningsforpligtelsen. Ad 3) De spørger om forskningsresultaterne fra et offentligt-privat forskningssamarbejde vil være offentligt tilgængelige Brugerne af testpladserne skal årligt fremsendeen oversigt over de gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter omfattet af det offentlige-private forskningssamarbejde til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU). VTU skal behandle oplysningerne fortroligt. Spørgsmåletom offentlighed omkringforskningsresultater er ikke derudover særligtreguleret for testcenteret. Ad 4) De spørger til slut om en udenlandsk virksomhed med al produktion uden for Danmark via brugerens egen forskning på testcenteret vil bidrage til opfyldelsen af kravet om den offentlige forskningsinteresse. Hvis en udenlandsk bruger, i forbindelse med sin egen forskning, udelukkende benytter sig af udenlandske samarbejdspartnere, vil brugerens egen forskning samletset ikke bidrage til den danske offentlige forskningsinteresse. Jeg skal hertil supplere, at der vil blive solgt2 testpladser til Vestas og 2 til Siemens. Flere virksomheder vil have mulighedfor at byde ind, når DTU udbyder de resterende 3 pladser på testcenteret. DTUs tildeling af de resterende pladser forventes at ske på samfundsmæssige forsknings- og udviklingskriterier samt pris. Med venlig hilsen Elisabeth Gadegaard Wolstrup Kontorchef 1. Stærkt svækkede offentligt forskningsafkast. I realiteten er det fabrikanttestpladser med en minimeret og minimal forpligtelse til samarbejde med offentlige forskningsenheder. 2. Den kontrakt der nu er underskrevet løber I 20 år. Og der er ingen som helst sikkerhed for, at Vestas eller Siemens om blot 5 år har en omfattende vindmølleforskning og - produktion i DK. 3. Der er heller ingen sikkerhed for, at møllerne ikke i lange perioder (op til 6 mdr. ad gangen) agerer som rene produktionsmøller. Endelig konklusion 1. Utilstrækkelig testcenter problemformulering 2. Utilstrækkelig alternativ sammenligning 3. Hemmeligholdelse af væsentlige beslutningspræmisser for valg af Østerild lokaliteten. 4. Stor risiko for at der ikke kommer et nationalt forskningsafkast af det nationale testcenter. Ingen debat om dette i implementeringsfasen, hvor en række afgørende beslutninger trækker tæppet bort under den offentlige forskningsdeltagelse Jvf. ovenfor. 5. Debattens sorte pletter: a. Ingen debat af indholdet af testcenter strategien, b. Ingen debat om den konkrete standpladskontrakt. (djævlen og gud er i detaljen!) Betydningen af dette 1. Svækket folkelig støtte og deltagelse i vindmølleprojekter. 2. Svækket forsknings-og innovationsproces 3. Svækket konkurrenceevne for den danske del af vindmøllebranchen. 5

6 Hvad skulle Miljøministeriet have gjort i stedet for? 1. Start med testcenter strategirapport og problemformulering- hvad skal testes, etc.? Grundig offentlig diskussion af testcenter behovet. 2. Inddrag befolkningen før beslutningen er truffet. 3. Find i en dialog med befolkningen ud af, hvor testcentret kan ligge uden væsentlige konflikter med natur og befolkning. 4. Økonomisk kompensation for naboer og kommune. F.eks. 15 øre/kwh produceret på testmøllerne. (Det ville i Østerild tilfældet være ca. 24 mill. kroner om året, hvis møllerne producerer 30% af en produktionsmølle). 5. Indret testprocedurerne, så de kan gennemføres de steder. Det er en planlægger opgave! 6. Fasthold absolut åbenhed i hele processen. 7. Etc.--- Hvad har NGOer lært? 1. Deres input bruges til at finpudse og styrke en på forhånd taget beslutning.(udvaskning af nitrat til Vullum sø, etc.) 2. Derfor ingen seriøs alternativ vurdering.både med hensyn til sted og med hensyn til indhold af Testcentret. Befolkningen/NGOérne har derfor kun én reaktionsmulighed i fremtiden, hvis de vil have indflydelse på andet en finpudsning af et besluttet projekt:endnu : Træk NGO strejkekortet og lav lukkede studiekredse der udvikler effektive modstrategier og indsigelser, men først kommer frem med dem i en for sen fase. Det ville have været en væsentligt mere effektiv NGO strategi i dette tilfælde, hvor der er en kontrollant som EU over nationalstaten! 6