forbrug af antibiotika til svin

Transkript

1 ANtIbIotIkA forbrug af antibiotika til svin forbruget af antibiotika til svin er steget. Men til hvad og hvorfor? og i hvor høj grad skyldes det, at produktionen af svin er steget? Dette ses der på i denne artikel LIS ALBAN 1 ERIK JACOBSEN 2 CLAES ENØE 2 JAN DAHL 1 HELLE STEGE 3 1 LANDBRUG & FØDEVARER 2 VETERiNæRiNSTiTUTTET, DTU 3 institut FOR PRODUKTiONSDyR OG HESTE, KU LiFE Der er mange forskellige sygdomme, som kan ramme svin. i moderne svineproduktion er sygdomsbilledet dog ikke så varieret som tidligere. Dette skyldes, at man har udryddet en lang række infektioner såsom brucellose, svinepest og mund- og klovesyge. Vacciner er også effektive til at kontrollere sundheden i en besætning og anvendes ofte rutinemæssigt eksempelvis mod rødsyge, parvovirus, tarmbrand og coli-infektioner hos pattegrise. Ligeledes har moderniseringen af staldsystemerne og optimering af fodring haft en overvejende positiv indvirkning på sundheden. Dette sikrer, at svinene eksponeres for færre agenser, og at deres tarmkanal er mere stabil. de danske medier, hvilket medfører en forstærket fokus på området. Cirka 8 pct. af den samlede mængde anvendt antibiotikum bliver brugt til behandling af svin. Dette skal ses i sammenhæng med, at der årligt produceres ca. 27 millioner svin i Danmark (inklusive eksport af smågrise), mens den samlede kvægpopulation er mindre end to millioner. Stort fokus på forbrug Der er stor politisk såvel som videnskabelig interesse for medicinforbruget i Danmark. Bekymringen er, at forekomsten af resistente bakterier stiger, og at dette kan hindre effektiv behandling af mennesker og dyr. Generelt er forekomsten af resistente bakterier i Danmark dog lav. Særlig er forbrug over tid af interesse. Stiger forbruget eller falder det? Et stigende forbrug udløser som regel en politisk udmelding om, at dette ikke bør ske. ifølge Figur 1 toppede forbruget i 1994, hvor der blev anvendt ca. 2 tons i alt til produktionsdyr. Der var et stort fald omkring udfasning af brug af antibiotika som vækstfremmer i Dernæst har der været en stigning i forbrug af antibiotika til terapeutisk formål. Men forbruget er dog stadig langt under de 2 tons. Svinepopulationen er steget i samme periode. Forbrugsmønsteret er også ændret hen imod større brug af tetracyklin (Fig. Syge dyr skal behandles Dyr, der er syge, skal behandles. Er der tale om behandlingskrævende infektioner, er antibiotikabehandling tit relevant. i Danmark overvåges forbruget af antibiotika gennem Vetstat databasen, hvor data opgøres for dyreart, aldersgruppe, indikation og valg af antibiotika. Denne detaljerede indberetning er unik i verden. Mange lande har kun et meget begrænset kendskab til eget forbrug, og da kun til totalforbruget. indsamlingen af data er ofte præget af tilfældigheder og behæftet med en meget stor usikkerhed. Tit rapporteres totalforbrug til dyr i Antibiotika (tons) Terapeutisk År Vækstfremmer Figur 1. Totalforbrug af antibiotika i perioden Omkring 8 pct. anvendes til svin. For 29 er forbruget estimeret ud fra data for perioden januar til oktober 29. Kilde: Vetstat. 1 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93

2 2). Der kan være flere grunde til dette. Prisen for denne type antibiotika er faldet (Anon., 29a). Dette kan have gjort det mere attraktivt at anvende nyere og mere effektive tetracyklinpræparater med effekt på luftvejslidelser. Sidst skal nævnes, at tetracyklin er på listen over anbefalede stoffer til behandling af svin anført i Fødevarestyrelsens første version af behandlingsvejledningen fra 25 ( sen.dk/nr/rdonlyres/c2fdf A-86CF-8A4B932515//Behandlingsvejledningantibiotikasvinskema. pdf). Der skal dobbelt så store mæng- Antibiotika (kg) År der tetracyklin til behandling af et svin som ved anvendelse af makrolider eller tiamulin; 1-2 mg/kg legemsvægt for tetracyklin, i forhold til 5-1 mg tylosin/ kg legemsvægt, og 6,5-8 mg tiamulin/kg legemsvægt (Anon., 29b). Se beregning af ADD nedenfor. Vælger en dyrlæge derfor tetracyklin i stedet for makrolid, vil man se en stigning i den totale mængde af anvendt aktivt stof. Den gruppe, der står for det næststørste forbrug, målt som kg aktivt stof, er simple penicilliner. Dette er positivt ud fra et resistenssynspunkt, idet simple penicilliner er smalspektrede og tilde- Aminoglycosider Lincomycin Makrolider Penicilliner (sim.) Penicilliner (udv.) Sulfa-TMP Tetracykliner Pleuromutilins Figur 2. Forbrug af antibiotika til svin opdelt på gruppe af antibiotika. For 29 er forbruget estimeret ud fra data for perioden januar til oktober 29. Kilde: Vetstat. les i form af injektion i forbindelse med enkeltdyrsbehandling. Dette begrænser forbruget af antibiotika. Løbende forbedring af Vetstat Siden etableringen af Vetstat i august 2 er datakvaliteten blevet konstant forbedret. En vurdering af datakvaliteten har to udgangspunkter: Dels de absolutte omsætningstal udtrykt i kg aktivt stof, dels øvrige data. Omsætningstallene kommer fra apotek og grovvareselskaber (og ikke fra dyrlæger). Per oktober 2 blev det tilladt apoteket at bryde multipakningerne, men varenummersystemet var ikke helt på plads, hvorfor der gik nogen tid, inden apoteksindberetningerne var tilfredsstillende. For grovvareselskaberne var indberetning af data nyt, og ikke alle havde det nødvendige software. For delvis at kompensere for disse mangler indsamledes data frem til udgangen af 21 ud over fra Vetstat også fra lægemiddelstyrelsen samt i begrænset omfang fra industrien. Fra januar 22 blev datakvaliteten i Vetstat vurderet til at være tilstrækkelig til, at data fremover alene var baseret på Vetstat. Datakvaliteten af øvrige data var i begyndelsen ikke overraskende noget mangelfulde. Data er løbende blevet forbedret, men der vil fortsat kunne findes fejl, især manglende kodeangivelser. > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93 11

3 ANtIbIotIkA 11 4, 3,9 9 3,8 3,8 7 3,7 3,7 3,7 3,6 5 24,9 25,8 25,7 26,3 27,4 27,6 3, , ,2 3, Aminoglycosider 3, 3 Forbrug til svin (tons) Produktion af svin (mio.) Lincomycin g antibiotika per svin Makrolider 25 Penicilliner (sim.) Figur 3. Forbrug af antibiotika per produceret svin inklusive dyr, der er eksporteret, 24-29, 2 Ifølge data fra Landbrug & Fødevarer og DANMAP/Vetstat. Tal Penicilliner for 29 (udv.) er estimeret ud fra data for perioden januar til oktober 29. Sulfa-TMP 15 Tetracykliner 1 Forbrug pr. produceret dyr Pleuromutilins som gram aktivt stof pr. produceret slag- Antibiotika (kg) Netop 5 fordi antallet af producerede svin tesvin pr. år. Dette skyldes, at en vis svinger, giver det ikke mening at se alene på totalforbruget af antibiotika, målt behandle flere dyr end en tilsvarende mængde af fx tiamuliner rækker til at som mængde aktivt stof. Forbruget per mængde af tetracykliner, som nævnt År produceret dyr er mere interessant (g ovenfor. Vil man kunne sammenligne aktivt stof produceret slagtesvin/år). forbruget fx imellem besætninger, i forhold til landsgennemsnit eller opgjort Her er det vigtigt at medregne de dyr, der er gået til eksport enten som 3 kg over en periode, er det derfor nødvendigt også at tage højde for potensen/ grise eller i forbindelse med slagtning, fordi disse dyr har modtaget en stor del dosis af de anvendte produkter. Vetstat af deres antibiotikabehandlinger i Danmark. Udregner man forbruget på denrer, der beregner antallet af dyredoser indeholder derfor omregningsprocedune måde, viser det sig, at forbruget har (ADD = animal daily doses) ud fra mængden af et anvendt præparat, dosis (som varieret mellem g og 3,8 g aktivt stof per produceret slagtesvin per år i anbefalet i Veterinærmedicinsk Produktkatalog), angivelse af dyreart, ordinati- perioden (Figur 3). onsgruppe, samt aldersgruppe. For yderligere at komplicere dette afhænger do- Forbrug målt som ADD Det er dog heller ikke uden problemer sis i visse tilfælde af, til hvilket organsystem, behandlingen er målrettet. at opgøre forbruget, udelukkende målt i Forbrug / Produktion ADD (mio) 5 - som udtr. 29/9-29 (OBS 29 kun prognose) ADD/pig*, * Year ADD total ADD/pig Figur 4. Forbrug af antibiotika til svin opgjort som henholdsvis ADD og ADD/dyr i perioden ifølge data fra Vetstat og Landbrug & Fødevarer (udtræk for alle årstal foretaget fra Vetstat 29/9 29). g antibiotika 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2, Vetstat vejer et standarddyr i gruppe 55 (avlsdyr, polte og pattegrise) 2 kg, gruppe 56 (fravænningsgrise) 15 kg og gruppe 57 (slagtesvin) 5 kg. igen skal der selvfølgelig korrigeres for det antal dyr, de anvendte doser er blevet forbrugt til samt periodens længde. ADD er i sig selv ikke særlig meningsfuld og kan ikke bruges til at sammenligne besætninger eller dyrlægepraksis. Det kan man derimod, hvis man ser på, hvor mange dyredoser et svin har fået i gennemsnit; altså en beregning af ADD pr. dyr. Som det fremgår af figur 4 har forbruget i gennemsnit ligget mellem 9-12 ADD pr. svin. Den tilsyneladende stigning i antallet af ADD/dyr er statistisk signifikant for perioden 28 til 29 dog med det forbehold at forbruget i 29 er anslået - baseret på en ekstrapolering ud fra de måneder (januar - september), hvorfra data var tilgængelige. Man kan også beregne procentdel dyr behandlet per dag. Det beregnes som: Antal ADD/Dyredage * 1, hvor»dyredage«beregnes som antallet af dyr, der til enhver tid er på stald (svarer nogenlunde til antal stipladser) ganget med antal dage i den ønskede periode typisk 365, da der ofte opgøres for et år ad gangen. Hovedparten af forbruget ligger i aldersgruppe 56 (fravænningsgrise) med i gennemsnit ca pct. behandlet pr. dag, for gruppe 55 (søer og smågrise) ligger forbruget under 2 pct. og for gruppe 57 (slagtesvin) på 2-3 pct. Et skift hen imod større produktion af 3 kg grise i forhold til produktion af slagtesvin vil derfor alt andet lige medføre en stigning i forbrug af antibiotika. Oplysninger vedrørende antal dyr på stald i de enkelte besætninger hentes ved automatiske udtræk fra CHR- 12 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93

4 besætninger eller praksis. Ligeledes bør det henstilles til landmænd, at de skal indberette det korrekte antal dyr til CHR-registret løbende især hvis antallet ændres. Forbrug i andre lande Det er ikke muligt direkte at sammenligne forbruget i svineproduktionen i forskellige lande, da kun Danmark har tilstrækkeligt detaljerede statistikker til dette formål. Men for en række lande er det muligt at opgøre forbruget totalt til alle dyrearter og sætte det i forhold til den samlede produktion af kød. Sammenlignet med andre lande ligger Danmark meget pænt. Lande med en begrænset svineproduktion såsom Norge, Sverige, Finland og Schweiz ligger lavere end Danmark. Lande med en sammenlignelig svineproduktion såsom Tyskland og Holland har derimod et betydeligt højere forbrug end Danmark (Figur 5). Opgørelsen her baserer sig på en international rapport, der angiver forbruget af antibiotika i anførte lande i 27 (Anon., 29c). Dette er så delt med kødproduktionen fra det enkelte land (kilde: FAOs hjemmeside). Data fra det amerikanske forbrug er for 26 og stammer fra Animal Health Institute (29). Der er et par fejlkilder ved denne opgørelse. Det danske forbrug overestimeres, fordi en del af slagtningerne sker i Tyskland, mens antibiotikaforbruget er sket i Danmark. Ligeledes er der for alle lande medtaget forbrug til smådyr. Det vurderes dog, at dette ikke rykker væsentligt på tallene vist i Figur 5.,4,3,2,1 Norge Sverige Finland Schweiz DK korr Danmark Tyskland UK Tjekkiet Frankrig Holland USA Figur 5. Forbrug af antibiotika i en række udvalgte lande, opgjort som gram antibiotika per produceret kilo kød (al kød). I DK korr er der taget hensyn til de eksporterede dyr. Kilde: Anon., 29c og Animal Health Institute Figur 5. Forbrug af antibiotika i en række udvalgte lande, opgjort som gram antibiotika per produceret kilo kød (al kød). I DK korr er der taget hensyn til de eksporterede dyr. Kilde: Anon., 29c og Animal Health Institute De mest almindelige lidelser hos svin Langt den hyppigste indikation for behandling med antibiotika er lidelser i mavetarmkanalen fulgt af luftvejslidelser. Dernæst kommer ledbetændelser, og sidst reproduktionslidelser (inklusiv urogenitallidelser) og yverlidelser. I det følgende fokuseres der på mavetarmlidelser og luftvejslidelser. Der er indhentet data fra januar til og med oktober 29 (opgjort medio december 29), og der ses på forbrug i kg. Data for forbrug i særligt de sidste måneder af denne periode kan godt ændre sig ved en senere opgørelse. Mavetarmlidelser Gram antibiotika/kg kød registret. Hvis der er misvisende registreringer i CHR, bliver beregningen af ADD pr. dyr eller procent dyr behandlet misvisende. Da fravænningsgrise fra år 2 skulle medindberettes, var tallene særdeles mangelfulde. Sideløbende indberetter mange landmænd årsproduktionen, som krævet af Plantedirektoratet og ikke stipladser, som krævet af Fødevarestyrelsen. Da Vetstat opgør forbruget pr. svin baseret på oplysninger i CHR, er det ikke overraskende, at ADD pr. dyr ændres i takt med, at tællingerne justeres. Dertil kommer, at der er betydelig forskel på den af dyrlægerne anvendte dosis, og det kan være vanskeligt at finde dosis ved off label anvendelse. Og endelig er ADD beregnet ud fra nogle gennemsnitsvægte for de forskellige aldersgrupper. Den i Vetstat anvendte ADD har derfor heller ikke været udtryk for en sand dosis, men skal alene betragtes som en statistisk regneenhed, der muliggør, at landmand, dyrlæger og myndigheder kan følge udviklingen i forbruget dels på besætningsniveau, dels på landsplan. For ikke at skabe forvirring om opgørelserne har det også været nødvendigt så vidt muligt at fastholde en allerede fastlagt ADD. Derfor er det også først med udgangen af 29, at ADD i Vetstat er blevet gennemgribende justeret. Opgørelse af ADD er altså kompliceret. Derfor bør man være forsigtig med at bruge opgørelser af ADD forbrug som målestok for antibiotikaforbruget eller som sammenligningsgrundlag for besætninger eller praksis. Ligeledes bør det henstilles til landmænd, at de skal indberette det korrekte antal dyr til CHR-registret løbende især hvis antallet ændres. Forbrug i andre lande Det er ikke muligt direkte at sammenligne forbruget i svineproduktionen i forskellige lande, da kun Danmark har tilstrækkeligt detaljerede statistikker til dette formål. Men for en række lande er det muligt at opgøre forbruget totalt til alle dyrearter og sætte det i forhold til den samlede produktion af kød. Sammenlignet med andre lande ligger Danmark meget pænt. Lande med en begrænset svineproduktion såsom Norge, Sverige, Finland og Schweiz ligger lavere end Danmark. Lande med en sammenlignelig svineproduktion såsom Tyskland og Holland har derimod et betydeligt højere forbrug end Danmark (Figur 5). Opgørelsen her baserer sig på en international rapport, der angiver forbruget af antibiotika i anførte lande i 27 (Anon., 29c). Dette er så delt med kødproduktionen fra det enkelte land (kilde: FAOs hjemmeside). Data fra det amerikanske forbrug er for 26 og stammer fra Animal Health institute (29). Der er et par fejlkilder ved denne opgørelse. Det danske forbrug overestimeres, fordi en del af slagtningerne sker i Tyskland, mens antibiotikaforbruget er sket i Danmark. Ligeledes er der for alle lande medtaget forbrug til smådyr. Det vurderes dog, at dette ikke rykker væsentligt på tallene vist i Figur 5. De mest almindelige lidelser hos svin Langt den hyppigste indikation for be- Tabel 1. Forbrug af antibiotika til svin i kilo i 29 opdelt på indikation, gruppe af antibiotika og aldersgruppe. Tal for 29 er estimeret ud fra januar til oktober 29. Kilde: Vetstat. Indikation Søer/smågrise Fravænnede Slagtesvin Mavetarmlidelser Tiamuliner Tetracykliner Makrolider Aminoglykosider Total* Luftvejslidelser Tiamuliner Tetracykliner Penicilliner, udvidede Penicilliner, simple Total* *Total indeholder ud over de specificerede grupper af antibiotika også en række andre grupper af antibiotika, der hver især kun anvendes i begrænset omfang målt i kilo stof. > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93 13

5 ANtIbIotIkA xxx 14 6, 12 4,9 5, 4,7 1 4, 3,7 8 3,2 3,4 3,6 3, 6 4 2, 2 1, Cephalosporiner og, flourokinoloner Både cephalosporiner og flourokinoloner cephalosporin (kg) mg per produceret svin er på WHOs liste over kritisk vigti- ge antibiotika. Denne liste indeholder Figur 7. Forbrug af cephalopsporiner til svin, opgjort som total og pr. produceret svin stoffer, som man har stor brug for til Figur inklusive 7. Forbrug svin til eksport af cephalopsporiner i perioden til svin, Tal opgjort for 29 som er estimerede total og pr. på produceret baggrund svin behandling inklusiv af svin alvorlig til sygdom hos men- af i data perioden for januar til oktober Tal 29. for 29 Landbrug er estimerede & Fødevarer/Vetstat. på baggrund af data for nesker. januar til For oktober at sikre fortsat effekt af be- eksport 29. Landbrug & Fødevarer/Vetstat. handling med disse stoffer, søger man at holde forbruget lavt, både humant Forbrug handling med antibiotika er lidelser i aminoglykosider stort set ikke bruges til og veterinært. Status er, at der i 28 Diskussion mavetarmkanalen fulgt af luftvejslidelser. denne aldersgruppe (Tabel 1). Det skal og 29 årligt blev brugt mindre end Der anvendes årligt omkring tons antibiotika i dansk landbrug. Cirka 8 pct. af dette går til Dernæst hvilket afspejler kommer svineproduktionens ledbetændelser, her betydelige erindres, størrelse. at dosering Mavetarmlidelser til svin er dob- og 1 luftvejslidelser g flouro kinoloner til svin, mens der svin, de og to sidst indikationer, reproduktionslidelser der står for (inklusive hovedparten belt af så de høj antibiotikabehandlinger, for tetracyklin som for der ma-udføres humant i svinepraksis. blev brugt mere end 1 ton (DAN- urogenitallidelser) er fravænningsgrisene, og yverlidelser. der står for i hovedparten krolider og tiamuliner. af behandlingerne. Tetracyklin MAP, er den 28). Forbruget af cephalospo- Det stofgruppe, det følgende der fokuseres anvendes der på mest mavetarmlidelser hyppigt for begge lidelser. Makrolider, tiamulin og aminoglykosider rin til svin heller er ikke særlig højt (Fi- hyppigt og luftvejslidelser. anvendt til mavetarmlidelser. Der er ind- Luftvejslidelser Ved luftvejslidelser anvendes der også penicilliner gur 7). i alt og blev der i 28 brugt 128 også tiamulin. hentet data Forbruget fra januar af til cephalosporiner og med oktober 29 (opgjort medio december fravænnede grise for den største mæng- var på 2.53 kg (DANMAP, 28). For- er Lige meget som lavt, for og mavetarmlidelser forbruget af fluoroquinoloner står de kg til er svin, nærmest mens det humane forbrug ikke eksisterende. 29), og der ses på forbrug i kg. Data de af antibiotika (7 tons - Vetstat kode bruget til svin faldt i 29 til lige under Forbruget af antibiotika og i særdeleshed tetracyklin har på det seneste været genstand for opmærksomhed for forbrug i særligt i både de sidste DANMAP måneder 29 og 56/13). i medierne. De agenser, Og der er der - her som er ovenfor tale om beskrevet 1 kg, - sket svarende en til 3,6 mg pr. produceret stigning af denne i periode forbrug kan i 29. godt ændre Dette sig skyldes ved formentlig er Mykoplasmer, flere forhold. AP-infektioner, Pasteurella-infektioner gris. Forbruget af cephalospori- en senere opgørelse. og sekundære bakterielle ner er dermed mindre end en tusinde- Mulige årsager til generel stigning i forbrug: infektioner i forbindelse med PRRS-virus del af det samlede forbrug af antibiotika Mavetarmlidelser infektioner. Slagtesvinene står for næsten til svin: 3,6 mg ud af 3,8 g. det hen samme imod en forbrug større (6 andel tons af Vet- fravænningsgrise og en Mavetarmlidelser 1. Svineproduktionen er som nævnt er den ændret mest gradvist mindre andel af slagtesvin. Det er fravænningsgrise, der er mest behandlingskrævende. almindelige lidelse hos svin. Det er særlig de fravænnede grise, der fylder i sta- der imod kun for knap 2 tons (Vetstat Der anvendes årligt omkring stat kode 57-13). Søer og smågrise står Diskussion 2. Succesen i avlsarbejdet har øget antallet af grise per årsso i forhold til tidligere. Dette medfører flere fravænningsgrise i en stald. Hvis der ikke er ændret på staldens indretning, tistikken kan med der et årsforbrug være en højere på omkring belægning kode af fravænningsgrise. 55/13) (Tabel 1). tons antibiotika i dansk landbrug. Cirka 8 en pct. af dette går til svin, hvilket 24 tons 3. Grundet (Vetstat kode den finansielle 56/12). Årsagen krise er der Det begrænsede er særlig tetracyklin, muligheder der for anvendes at få finansieret er sandsynligvis ombygning/udvidelse coli-diarre efter eller fravænning, en sanering til behandling eksempelvis af luftvejlidelser for en luftvejsinfektion hos fra- afspejler man er svineproduktionens dermed betydeli- blandingsinfektioner nødt til at leve med lidt det senere, produktionsapparat, vænningsgrise man ( har. tons). Dernæst følge størrelse. Mavetarmlidelser og luft- fulgt 4. af Generel Lawsoniainfektion presset økonomi i slutningen øger fokus ger på penicilliner at reducere med omkostninger udvidet spektrum dette kan vejslidelser få nogen er til de at to indikationer, der af perioden. vælge Slagtesvinene foderkilder, står der for måske cirka ikke med har et den forbrug bedste på indvirkning,8 tons, tiamuliner på mave-tarmkanalen. står for hovedparten Dette af de antibiotikabehandlinger, kan resultere i behov for behandling. 15 tons. Her er det Lawsonia-infektioner,,6 tons, mens simple penicilliner kun der udføres i svineprak- der er hovedårsagen. Gruppen af anvendes i begrænset omfang (,2 tons). sis. Det er fravænningsgrisene, der står Mulige årsager til stigning i forbrug af tetracyklin: søer og smågrise står for det laveste forbrug; Billedet er lidt anderledes for slagtesvin, for hovedparten af behandlingerne. Te- 5. cirka Udbredelse 4 tons (Tabel af kendskab 1). til mere effektive idet simple tetracyklinpræparater. penicilliner foretrækkes Eksempelvis frem tracyklin er doxycyklin er den stofgruppe, der anven- Det er særdeles særlig tetracyklin, velegnet til der behandling anvendes af for luftvejslidelser udvidede penicilliner hos svin, (1,2 og tons det ver- kan i blandes mest i foderet hyppigt for begge lidelser. Ma- til behandling (også i vådfoder). af mavetarmlidelser sus,7 tons). Der ser altså ud som om, krolider, tiamulin og aminoglykosider hos 6. fravænningsgrise Prisudvikling på (cirka tetracykliner 12 tons). visse at simple af disse penicilliner præparater i højere faldet omfang i pris. er også hyppigt anvendt til mavetarmlidelser. af svin. Ved luftvejslidelser anvendes Andre 7. antibiotikagrupper Tetracyklin på er Fødevarestyrelsens makrolider bruges liste som over enkeltdyrsbehandlinger anbefalede stoffer til behandling til (5 tons), tiamuliner (3 tons) og aminoglykosider (1,5 tons) (Tabel 1). Det er næsten det samme billede, der tegner sig, når man ser på slagtesvin, bortset fra, at slagtesvin (injektion), mens fravænnede grise primært behandles oralt via fodermedicinering. Tetracyklin er dog igen det foretrukne valg (2,4 tons) (Tabel 1). der også penicilliner og tiamulin. Forbruget af cephalosporiner er meget lavt, og forbruget af fluoroquinoloner er nærmest ikke eksisterende. Forbrug per gris 14 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93

6 Forbruget af antibiotika og i særdeleshed tetracyklin har på det seneste været genstand for opmærksomhed i både DANMAP 29 og i medierne. Og der er - som ovenfor beskrevet - sket en stigning i forbrug i 29. Dette skyldes formentlig flere forhold. Mulige årsager til generel stigning i forbrug: 1. Svineproduktionen er ændret gradvist hen imod en større andel af fravænningsgrise og en mindre andel af slagtesvin. Det er fravænningsgrise, der er mest behandlingskrævende. 2. Succesen i avlsarbejdet har øget antallet af grise per årsso i forhold til tidligere. Dette medfører flere fravænningsgrise i en stald. Hvis der ikke er ændret på staldens indretning, kan der være en højere belægning af fravænningsgrise. 3. På grund af den finansielle krise er der begrænsede muligheder for at få finansieret en ombygning/udvidelse eller en sanering eksempelvis for en luftvejsinfektion man er dermed nødt til at leve med det produktionsapparat, man har. 4. Generel presset økonomi øger fokus på at reducere omkostninger dette kan få nogen til at vælge foderkilder, der måske ikke har den bedste indvirkning på mave-tarmkanalen. Dette kan resultere i behov for behandling. Mulige årsager til stigning i forbrug af tetracyklin: 5. Udbredelse af kendskab til mere effektive tetracyklinpræparater. Eksempelvis er doxycyklin særdeles velegnet til behandling af luftvejslidelser hos svin, og det kan blandes i foderet (også i vådfoder). 6. Prisudvikling på tetracykliner visse af disse præparater er faldet i pris. 7. Tetracyklin er på Fødevarestyrelsens liste over anbefalede stoffer til behandling af svin. Den observerede stigning er ikke bekymrende i sig selv. Det er fx positivt, at forbruget af cephalosporiner er lavt. Kun en risikovurdering kan vurdere betydningen af forbruget og forbrugsmønsteret. En sådan vurdering kan afgøre, om vi fx skal anbefale tetracyklin til behandling af relevante lidelser hos svin eller ej. Dernæst skal man se på, at hvis vi ikke skal anbefale tetracyklin, hvad skal vi så anbefale? Det skal her nævnes, at den nyligt udkomne fællesrapport fra en række europæiske institutioner ikke nævner tetracyklin overhovedet (Anon., 29c). Andre lande ser altså ikke et problem i anvendelse af tetracyklin til behandling af antibiotikakrævende lidelser hos produktionsdyr. Danmark har et lavt forbrug af antibiotika til svin set i forhold til lande med en sammenlignelig svineproduktion. For at fastholde dette er det hensigtsmæssigt at holde fokus på forebyggende tiltag, der kan sikre en høj sundhed i besætningen. Taksigelser Tak til dyrlæge, ph.d. Margit Andreasen (VSP) og svinefagdyrlæge Frede Keller (LVK) for input og faglige diskussioner vedrørende antibiotikaforbrug til svin. Referencer Anon., 29a. Liberalisering af lægemidler til produktionsdyr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lægemiddelstyrelsen & Fødevarestyrelsen. Anonym, 29b. Veterinærmedicinsk produktkatalog 29. Veterinærmedicinsk industriforening. Anon., 29c. Joint Opinion on antimicrobial resistance (AMR) focused on zoonotic infections. Scientific Opinion of the European Centre for Disease Prevention and Control; Scientific Opinion of the Panel on Biological Hazards; Opinion of the Committee for Medicinal Products for Veterinary Use; Scientific Opinion of the Scientific Committee on Emerging and Newly identified Health Risks2,3 sagam/ en.pdf. Animal Health institute, ahi.timberlakepublishing.com/files/ Media%2Center/Antibiotic%2use%2 26.pdf. DANMAP 28. Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark. issn FAO: default.aspx#ancor. Artiklen stammer fra et DDDkursus om»antibiotika: det rigtige valg«, der blev afholdt på KU LiFE den 28. januar 21 med mere end 5 deltagere fra praksis, myndigheder og branche. Kurset blev afholdt i samarbejde med institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU LiFE. Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 93 15