Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale

Transkript

1 Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne som før har været oppe på mere end 10 måneder. I december 2014 kom styrelsen under 6 måneder. I 2015 skal sagsbehandlingstiden i henhold til Ankestyrelsens målog resultatplan for 2015 ned på gennemsnitlig 5 måneder. Lige nu er sagsbehandlingstiden på ca. 5 mdr. Ankestyrelsen forventer, at sagsbehandlingstiden er nede på 3 måneder i b. Andelen af hjemvisninger: Omgørelsesprocenten (ændringer og hjemvisninger under et) var i %. Omgørelsesprocenten var i %. FSD opfordrer Ankestyrelsen til at kontakte kommunerne telefonisk, hvis der mangler oplysninger i en sag, om nødvendigt til direktøren så vi bliver opmærksomme på sagerne. Er der tale om generelle ændringer, så kontakt FSD så skal vi nok bringe det videre. Det har stor betydning i organisationen, at vi fremstår som dem, der kan træffer de rigtige beslutninger. Styrelsen er opmærksom på, at sager der har ligget længe skal være grundigt undersøgt, så de ikke bare hjemsendes. Styrelsen fører statistik med, hvor mange der hjemvises. Man er opmærksom på kun at hjemvise sager, hvor der vurderes, at det ikke er korrekt at træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag. c. Kvaliteten af Ankestyrelsens afgørelser: Styrelsen går meget op i, at deres afgørelser er korrekte, og de arbejder i øjeblikket med nye skabeloner, som skal smidiggøre samarbejdet med kommunerne. Principafgørelser og Principafgørelse præciserer, at ansøgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har behov for en bolig af permanent karakter og kan alene tilbydes varige boformer, dvs. enten efter servicelovens 108 eller efter almenboliglovens 105. I forhold til så præciserer denne, at nogle borgere har en nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke efter en konkret vurdering kan forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler. Ankestyrelsen har besluttet at skrive en artikel til Nyt fra Ankestyrelsen, hvor det præciseres hvad og navnlig hvad ikke kan/skal bruges til.

2 Forældrebetaling - behandlingsmæssig friplads: Styrelsen kan godt se, at afgørelserne er lidt uklare. Dette er der strammet op på, og Styrelsen håber, at vi har oplevet, at de nu er blevet lidt skarpere i deres forklaringer omkring afgørelserne. Personkredsvurdering i forhold til servicelovens 41: Hvis et barn er medicineret for sin lidelse, skal funktionsnedsættelsen vurderes ud fra forholdene med den medicinske behandling, medmindre påhør med medicinen bevirker, at barnet er akut livstruet eller der er en umiddelbar risiko for en varig og væsentlig funktionsnedsættelse. Se nærmere om problemstillingen i tilbagemeldingen fra Ankestyrelsen vedhæftet sidst i referatet. d. Hjemmeside og juridisk hotline: Det er lidt vanskeligt at navigere rundt på hjemmesiden, og finde afgørelser på den juridiske hotline. Styrelsen arbejder med, at få lavet en database, så Kommunerne kan søge de forskellige princip afgørelser frem. Ankestyrelsen forventer, at den vil være klar i løbet af sommeren. Fremover vil nye sager af generel art blive lagt i databasen. Styrelsen oplyser, at Kommunens medarbejdere flittigt bruger den juridiske hotline. e. Linjen ift. hvilke spørgsmål, som er principielle: Styrelsen vil fremover skrive i afgørelsen, hvis kommunerne indstiller, at en sag er principiel - for det kan godt være, at den ikke bliver behandlet principielt, og så skal der være en forklaring på hvorfor. f. Praksis vedr. klagefrist: Hvis en afgørelse er sendt via en digital løsning, går styrelsen ud fra, at afgørelsen er kommet frem til modtageren 2 dage efter afsendelsen. Dette gælder kun, hvis der ikke af sagen foreligger oplysninger om, at afgørelsen er kommet frem på et tidligere tidspunkt. Er dette tilfældet, vil fristen blive regnet fra det tidligere tidspunkt. Hvis der er særlige hensyn skal kommunerne gøre opmærksomme på det. g. Borgere, der ikke kan anvises til botilbud efter almenboligloven: Har været drøftet under et tidligere punkt. 2. Øvrige orienteringspunkter fra Ankestyrelsen a. Orientering om Ankestyrelsens nye ankeportal Kommunerne kan i ankeportalen trække statistik over afgørelser fra egen kommune, eller se hvordan det ser ud i forskellige kommuner. Styrelsen viste eksempler fra Vordingborg Kommune. Kommunerne kan via ankeportalen få et samlet overblik over hjemviste sager. Der bruges mange timer på, at indhente akter fra kommunerne, idet kommunerne ofte ikke får indsendt alle akter i en sag til Ankestyrelsen. På særlige sagsområder er det tilfældet i op mod halvdelen af sagerne. Dette gælder bland andet på sygedagpenge området.

3 Styrelsen arbejder på at udvikle et digitalt ankeskema, hvor alle akter kan sendes på én gang. Når systemet er klar, vil styrelsen gerne sammen med nogle kommuner, afprøve systemet. Styrelsen inddrager FSD, så vi kan være med til at finde en pilotkommune. b. Udviklingsprojekt vedr. digitalisering af ankeskema Afventer 3. Eventuelt Spørgsmål til Ankestyrelsen: Vil I komme ud i regionerne og deltage i møder, f.eks. omkring at medarbejdere bliver bedre til at udfylde materiale? Ankestyrelsen kommer gerne ud hvis der er noget konkret. Styrelsen sætter selv noget i værk i løbet af året. Mail fra Ankestyrelsen. Hvis regionerne har noget konkret, så er de meget velkomne til at kontakte styrelsen. Tilbagemelding vedrørende FSD s bemærkninger til servicelovens 41. Jeg kan se, at I flere steder har henvist til problemstillinger knyttet til denne bestemmelse, men jeg har forstået vores aktuelle udestående således, at der er behov for at knytte nogle yderligere ord på praksis om, at målgruppevurderingen bør sættes i forhold til en situation, hvor den pågældende ikke er medicineret. I henviser til en konkret sag, som vi har hjemvist med den begrundelse, at kommunen skal afdække, om ophør af medicinsk behandling vil medføre akut livstruende eller umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse, idet vi såfremt dette ikke var tilfældet var enig med jer i, at den pågældende ikke var omfattet af målgruppen. Problemstillingen knytter sig ikke alene til 41, men også til personkredsvurderingen i 100. Vi kan i den forbindelse udtale følgende: Hvis et barn er medicineret for sin lidelse, skal funktionsnedsættelsen vurderes ud fra forholdene med den medicinske behandling, medmindre ophør med medicinen bevirker, at barnet er akut livstruet eller der er en umiddelbar risiko for en varig og væsentlig funkionsnedsættelse. Til belysning heraf kan henvises til vores principafgørelser og C-9-04 og pkt. 167 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Principafgørelse omhandler en 12-årig dreng, som var i medicinsk behandling for ADHD. Han havde ikke en så væsentlig funktionsnedsættelse, at forældrene kunne få dækket merudgifter ved forsørgelsen. Drengen gik i normalklasse og var med god effekt under behandling for sin opmærksomhedsforstyrrelse og sine koncentrationsvanskeligheder. Han havde primært vanskeligt ved

4 sociale situationer. Vurderingen af, om han var omfattet af personkredsen, skulle i denne sag ske ud fra situationen med medicin. Dette skyldes, at hans adfærdsmæssige og følelsesmæssige funktionsnedsættelse forud for medicinsk behandling ikke var så betydelig, at ophør med medicinsk behandling ville medføre umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse. Han var før påbegyndelsen af den medicinske behandling altid meget urolig, havde koncentrationsproblemer og indgik kun med besvær i socialt samspil. I principafgørelse C-9-04 skulle vurderingen af betingelserne om betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og indgribende kronisk eller langvarig lidelse i servicelovens bestemmelse om merudgifter ved forsørgelsen af et barn i hjemmet i relation til ansøgninger om medicinudgifter, foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder medicinske behandling, som barnet modtog til afhjælpning af sin lidelse. I den konkrete sag var en mor derfor berettiget til hjælp til dækning af merudgifter til medicin til sine to sønner, som led af astma og allergi. Sønnerne var således efter en lægelig vurdering omfattet af personkredsen i bestemmelsen om merudgiftsydelse, idet deres lidelser måtte karakteriseres som indgribende, kroniske og langvarige. Der blev særligt lagt vægt på, at sønnernes astma var ret svær, og uden behandling ville de være livstruet. Som det fremgår af ovennævnte, er det således et led i personkredsvurderingen, om ophør med medicinsk behandling er akut livstruende eller vil medføre umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse. Hvis sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan foretage denne vurdering, og det ikke er muligt for os at reparere herpå, vil sagen almindeligvis blive hjemvist til afklaring heraf i kommunen. Vi har således i flere sager anvendt den begrundelse for hjemvisning, som I henviser til i beskrivelsen af den konkrete sag. Vurderingen af personkredsen i henhold til servicelovens 100 er anderledes end 41, da det følger af den tilhørende bekendtgørelse (merudgiftsbekendtgørelsens 1, stk. 2), at der med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der skal sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger (fx flere hjælpemidler). Når kommunen skal afgøre, om en person med en medicinsk sygdom er omfattet af personkredsen for merudgifter i henhold til servicelovens 100, sker vurderingen uafhængig af den løbende medicinske behandling i de tilfælde, hvor borgeren uden medicin eller behandling ville være akut livstruet eller det ville betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne. Dette fremgår blandt andet af principafgørelserne nr og C-16-06, samt punkt 15 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Borgeren kan være omfattet af personkredsen, selvom en genoptagelse af medicinindtagelsen vil føre til, at funktionsevnen helt eller delvis genvindes. Til belysning heraf henvises til principafgørelse nr I principafgørelse nr fandt Ankestyrelsen, at der var tale om en varig sygdom. Vi fandt dog ikke, at de lægelige oplysninger i sagen var tilstrækkelige til at vurdere, om ophør af medicin umiddelbart ville medføre en væsentlig funktionsnedsættelse. De lægelige oplysninger fra hospitalet beskrev alene, at borgerens funktionsniveau ville forringes væ-

5 sentligt, hvis vedkommende ophørte med sin medicin, men de beskrev ikke, hvornår disse konsekvenser ville indtræde. Kommunen skulle derfor indhente yderligere lægelige oplysninger, som belyste, hvilken konsekvens det ville have for borgeren at ophøre med medicin, og hvornår konsekvenserne indtrådte. At hendes funktionsevne kunne genvindes ved igen at begynde med medicinen var uden betydning for denne vurdering. Ved vurderingen af, om borgeren er omfattet af personkreds for merudgifter i henhold til 100, vil vurderingen af, om ophør med medicinsk behandling er akut livstruende eller vil medføre umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse, indgå. Hvis sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan foretage denne vurdering, og det ikke er muligt for os at reparere herpå, vil sagen blive hjemvist til afklaring heraf i kommunen, på samme måde som efter 41. Jeg håber, at dette var afklarende i forhold til de bemærkninger, som knytter sig til denne problemstilling. Hvis der er yderligere spørgsmål eller andet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Venlig hilsen Trine Afdelingschef