Psykoterapi en introduktion

Transkript

1

2 Psykoterapi en introduktion

3 Stig Poulsen Psykoterapi en introduktion Frydenlund

4 Psykoterapi en introduktion Frydenlund oplag, 1. udgave ISBN Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal, Polen Fotos fra Polfoto på siderne 7 og 54 Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf Fax post@frydenlund.dk

5 Indhold 1. Indledning Louise: En klient med angst Psykoterapiens forløbere Freuds psykoanalytiske terapi I klassisk psykoanalyse Moderne psykodynamisk terapi Psykoanalysen En session hos en moderne psykoanalytiker Dynamisk korttidsterapi Psykodynamisk terapi for borderlineklienter Kropsterapi Et kropsterapeutisk forløb Den humanistiske psykologis betydning for psykoterapierne Klientcentreret terapi I behandling hos en klientcentreret terapeut Gestaltterapi Gestaltterapi-session Eksistentiel terapi Konsultation hos eksistentiel psykoterapeut Oplevelsesorienteret terapi Adfærdsterapi og kognitiv terapi Et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb Par- og familieterapi Strukturel familieterapi Strategisk familieterapi Systemisk terapi Psykoanalytisk familieterapi En familieterapeutisk session

6 14. Gruppeterapi Psykodrama Encountergrupper Psykoanalytisk gruppeterapi Et gruppeanalytisk forløb Terapiformer en ovrsigt Hvilken terapiform skal man vælge? Stikord Litteratur

7 1. Indledning Denne bog handler om psykoterapi. Det vil med andre ord sige, at det handler om de behandlinger for psykiske vanskeligheder, som (forhåbentlig) virker gennem samspillet mellem den person, der søger hjælp, og den person, der forventes at hjælpe. Som vi skal se, kan dette samspil være meget varierende fra terapiform til terapiform, men fælles for de forskellige former for psykoterapi er, at brug af medicin ikke er nødvendigt for at udøve terapien (en undtagelse er lsd-terapi, som igennem 1960 erne og 70 erne havde en vis udbredelse). Vi skal om lidt stifte bekendtskab med en ung pige, Louise, hvis vej igennem de forskellige behandlingsmetoder vi skal følge. Inden da kommer vi imidlertid næppe uden om et par afklarende bemærkninger. Der hersker af og til en vis forvirring med hensyn til, hvad forskellige betegnelser for psykoterapien og dens udøvere egentlig dækker en forvirring som forhåbentlig kan opløses ved hjælp af nogle definitioner. Ordet psykoterapi er, som det fremgår af det ovenstående, en fællesbetegnelse for alle de forskellige ikke-medicinske behandlinger for psykiske problemer. Følgelig er den specielle terapiform, som kaldes psykoanalyse, blot en ud af mange former for psykoterapi. Tilsvarende er en psykoterapeut simpelthen en person, der udøver psykoterapi, mens en psykoanalytiker ikke overraskende specielt prakti- Louise er 19 år gammel og bor hjemme hos sin far og mor i en større dansk provinsby. Hende skal vi følge gennem forskellige behandlingsmetoder. (Modelfoto). 7

8 Der findes et utal af terapiformer. Picassos maleri er brugt som symbol for den amerikanske»pastoral Psychotherapy«(kristen psykoterapi). serer psykoanalyse. Mange psykoterapeuter er uddannede enten som psykolog, en femårig universitetsuddannelse, eller som psykiater, en specialistuddannelse for læger. Begge titler er beskyttede, hvilket vil sige, at det er ulovligt at kalde sig psykolog eller psykiater uden uddannelse. Imidlertid kan hvem som helst helt legalt kalde sig psykoterapeut, psykoanalytiker, gestaltterapeut, eller hvad man nu ellers måtte have lyst til at have af titler. Der er således ingen sikkerhed for, at en person, der tilbyder psykoterapi, har nogen egentlig uddannelse på feltet. Omvendt bør også psykiatere og psykologer have egentlige efteruddannelser i psykoterapi, idet der kun i begrænset omfang trænes i psykoterapi igennem den officielle uddannelse. De følgende sider vil forhåbentlig kunne bidrage til at kaste lys over det brogede felt af psykoterapier, selvom der kun omtales en lille del af de hundredvis af forskellige retninger, der findes på markedet for øjeblikket. De terapiformer, der er valgt ud, er alle veletablerede retninger med en del år på bagen, og stort set alle bruges udbredt i dele af det offentlige behandlingssystem. Inden for stort set alle de omtalte retninger er der også udviklet principper for behandling af børn, men disse ligger dog uden for bogens område. Der er lagt vægt på at anskueliggøre den historiske udvikling af de forskellige terapiformer. Dette betyder, at der bruges en del plads på at redegøre for tankerne hos de enkelte terapiformers ophavsmænd og relativt mindre på at præsentere de nyeste formuleringer på feltet. Forhåbentlig kan denne bog inspirere til yderligere læsning, som kan rette op på denne skævhed. Skulle det være svært at bevare overblikket undervejs, findes der på siderne et skema, som i stikordsform præsenterer de centrale træk ved hver terapiform. 2. Louise: En klient med angst Louise til lægen. Louise er 19 år gammel og bor hjemme hos sin far og mor i en større dansk provinsby. Hun går i tredje g og har altid klaret sig rigtig godt i skolen. Også i forhold til kammeraterne går det godt; Louise er ikke nogen ledertype, men hun har gode veninder og har aldrig haft svært ved at skaffe sig venner. I de sidste halvandet år har hun kommet sammen med Martin, der blev student sidste år. Spørger man Louises mor og far, vil de sige, at Louise altid har været en sød og fornuftig pige. Der har ikke været nær det samme bøvl med hende, som der var med hendes storebror, Peter, da han var i Louises alder, men piger bliver vel også nok hurtigere voksne end drenge. 8

9 Hun har også haft nogle dårlige oplevelser med at gå på indkøb, ikke mindst når hun stod og ventede i en kø. I den sidste tid har Louise imidlertid ikke haft det så godt. Hun har flere gange følt sig urolig på en underlig måde, når hun sad i klassen, og nogle gange har hun også syntes, at hun havde lidt svært ved at få luft. Helt slemt blev det en dag, hvor hun fik det rigtig skidt midt i en time. Igen fik hun åndenød, og hendes hjerte begyndte at hamre voldsomt, så voldsomt at hun til sidst blev virkelig bange for, at der var et eller andet helt galt. Hun gik fra timen og fik det lidt efter lidt bedre, da hun kom ud i den friske luft, men hun havde fået sig en virkelig forskrækkelse. Efter den dag har hun haft svært ved at slippe tankerne om sin nervøsitet, og hun har også haft nogle dårlige oplevelser med at gå på indkøb. Ikke mindst når hun stod og ventede i køen i supermarkedet, har hun mærket uroen komme og været bange for, at hun skulle få det så dårligt, at hun blev nødt til at løbe væk fra butikken. Hun er begyndt at spekulere over, om hun måske kunne være rigtig syg, have dårligt hjerte for eksempel. Hun er også blevet bange for pludselig at besvime. Louise har til sidst fortalt sine forældre, hvordan hun har det. De er selvfølgelig blevet noget bekymrede og har sendt Louise til lægen for at få undersøgt, om der er noget fysisk galt med hende. Louise har snakket lidt med moderen om, hvordan hun har det, men hun har ikke haft lyst til at belaste moderen alt for meget. Hun har en fornemmelse af, at moderen har nok at tænke på i forvejen. Faderen har været meget væk i den seneste tid, og selvom forældrene taler pænt til hinanden, har Louise en fornemmelse af, at der er et eller andet galt. Hun synes også, at moderen har set så træt ud i den sidste tid. Lægen undersøger hende, men kan ikke finde noget, der skulle være i vejen med hende. Til gengæld spørger hun lidt til, hvordan Louise har det i al almindelighed, hvordan det går i skolen, med forældrene, og hvordan hun har det med sin kæreste. Til sidst siger hun til Louise, at hun tror, hun kan få den bedste hjælp til at overvinde sit problem hos en psykolog. Lægen lover at hjælpe Louise med at finde en, der kan tage hende i et psykoterapeutisk forløb. 9

10 3. Psykoterapiens forløbere En shaman er specialist i ekstatisk kommunikation mellem denne og den overnaturlige verden og udøver sit erhverv i krisesituationer. Shamanen er her tolket af den russiske kunstner Anry. Franz Anton Mesmer ( ) med en kvinde under behandling. Sandsynligvis har de fleste mennesker et billede af psykoterapi som et nymodens foretagende; for eksempel er det næppe helt usædvanligt at forbinde psykoterapiens fødsel med udviklingen af Freuds psykoanalyse. Men selvom psykoterapien som et fænomen, der nyder videnskabelig anerkendelse, hører det tyvende århundrede til, har man til alle tider praktiseret psykoterapeutisk behandling. Imidlertid har denne typisk været lagt i hænderne på den lokale repræsentant for guderne, det vil i vores kulturkreds sige præsten og hos naturfolk shamanen. Når netop disse faggrupper har stået for behandlingen af psykiske lidelser, skyldes det, at en udbredt forklaring på disse lidelser har været, at de skyldtes besættelse af ånder, djævle eller dæmoner. Det grundliggende behandlingsprincip har således været det samme på tværs af mange forskellige kulturer, nemlig uddrivelse af den magt, der forårsagede sygdommen, det der inden for den kristne tradition kaldes exorcisme. Både shamanen og den kristne exorcist mener at hente kræfterne til fjernelsen af den plagsomme ånd gennem en alliance med guddommelige magter, for eksempel opnået gennem en påberåbelse af Jesu navn eller forskellige magiske ritualer. I slutningen af 1700-tallet meldte der sig en alvorlig konkurrent til de religiøse helbredere, nemlig magnetisøren Mesmer, som i dag regnes for hypnosens fader. Mesmer, der mente, at han besad en kraft, han kaldte animalsk magnetisme, havde stor succes som helbreder og formåede endda at så tvivl om en berømt exorcists arbejdsmetoder ved over for en undersøgelseskomite at demonstrere, at han kunne opnå de samme resultater helt uden guddommelig indgriben. Mesmer var i denne forstand en moderne psykoterapeut, idet han ikke inddrog religiøse fænomener, når han skulle forklare sine behandlingsresultater. Imidlertid blev Mesmer selv et offer for naturvidenskabens fremmarch, da en ny undersøgelseskommission forkastede Mesmers teorier og konkluderede, at der ikke kunne lokaliseres nogen form for magnetisk udstråling fra Mesmer. Forklaringen på Mesmers helbredelser måtte derfor snarere findes i patienternes indbildningskraft. Denne dom blev et hårdt slag mod Mesmer og markerede starten på en længere periode, hvor magnetismen var helt miskendt inden for den officielle behandlingsverden. Imidlertid gjorde den det ikke så afgørende af med lægestandens interesse for Mesmers behandlingsmetoder, som man måske skulle tro. Næsten hundrede år senere, omkring 1880, genopdagedes Mesmer af en gruppe franske læger, som med stor interesse kastede sig over det, der nu blev betegnet som hypnose. Til forskel fra Mesmer anerkendte man imidlertid, at behandlingen ikke virkede gennem animalsk magnetisme, 1 0