Bange, mere bange, angst

Transkript

1

2 Bange, mere bange, angst

3 Kerstin Hellstöm, Åsa Hanell & Lisa Liberman Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer Frydenlund

4 Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer 1. udgave, 1. oplag, 2004 Forfatterne og Frydenlund grafisk Kerstin Hellström, Åsa Hanell och Lisa Liberman & Bokförlaget Prisma, Stockholm, 2003 Published by agreement with Pan Agency ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Vibe Skytte Omslagslayout: Marianne Burkhardt Grafisk produktion: Bookwell, Finland Oversat fra svensk:»rädd, Räddare, Ångest När barn och ungdomar mår dåligt«af Bodil Frederiksen Illustration på omslaget: Maleri af Leland Wallin, Man kan komme i kontakt med forfatterne Kerstin Hellström og Åsa Hanell via hjemmesiden: Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund grafisk Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf Fax [email protected]

5 Jeg spurgte Jonathan om, hvorfor han ville give sig i kast med noget som var så farligt. Han kunne jo lige så godt sidde hjemme ved ilden i Ryttergården og have det godt. Men så sagde Jonathan at der fandtes ting man måtte gøre, selvom det var farligt.»hvorfor det?«, spurgte jeg.»ellers er man ikke et menneske, men kun en lille skid«, sagde Jonathan. Fra Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren

6

7 Indhold Forord Forskellige angstforstyrrelser hos børn og unge...15 Enkeltfobi Konsekvenser Socialfobi Almindelige socialfobiske situationer Konsekvenser Agorafobi med og uden panikangst Almindelige agorafobiske situationer Konsekvenser Fobier mod alt...31 Sådan reagerer man...31 Kroppens reaktioner...31 Derfor reagerer kroppen som den gør...32 Nervesystemet...32 Tvangsproblemer OCD...34 Konsekvenser...38 Separationsangst...38 Konsekvenser...41 Generaliseret angstsyndrom GAD...41 Konsekvenser

8 Posttraumatisk stresssyndrom PTSD Konsekvenser Forskelle mellem angstdiagnoser og andre diagnoser Natteskræk Spiseforstyrrelser Hypokondri Dysmorfofobi Selektiv mutisme Tourettes syndrom Andre begreber Skolevægring Forventningsangst Konfliktfrygt Ringe selvtillid Generthed Eksistentielle problemer Lampefeber Præstationsangst Angst kan ramme alle børn og unge...57 Normal frygt angst Enkeltfobier Debut Årsager Køn Hvor almindeligt er det? Socialfobi Debut Årsager Køn Hvor almindeligt er det? Agorafobi med og uden panikangst Debut Årsager Køn Hvor almindeligt er det?

9 Tvangsproblemer OCD Debut Årsager Køn Hvor almindeligt er det? Hvad er normalt? Separationsangst Debut Årsager Køn Hvor almindeligt er det? Hvad er normalt? Generaliseret angstsyndrom GAD Debut Årsager Køn Hvor almindeligt er det? Hvad er normalt? Posttraumatisk stresssyndrom PTSD Debut Årsager Køn Hvor almindeligt er det? Hvad er normalt? Man kan få hjælp...77 Her henvender du dig Psykolog, psykiater eller psykoterapeut Det første besøg Behandling...82 Kognitiv adfærdsterapi KBT Misforståelser om kognitiv adfærdsterapi Forskelle på behandlinger for børn og voksne

10 Behandling af enkeltfobier Dyrefobi Blodfobi Injektionsfobi Højdefobi Klaustrofobi Mørkefobi Tandlægefobi Synkefobi Opkastningsfobi Fobi ved for høje lyde Øvrige enkeltfobier Behandling af socialfobi Behandling af agorafobi med eller uden panikangst Behandling af tvangsproblemer OCD Behandling af separationsangst Behandling af generaliseret angstsyndrom GAD Behandling af posttraumatisk stresssyndrom PTSD Lægemidler Børn, unge og forældre fortæller Lisa socialfobi Cecilia opkastningsfobi Johan agorafobi med panikangst Madelene klaustrofobi Karin tvangsproblemer OCD Sandra posttraumatisk stresssyndrom PTSD Kalle generaliseret angstsyndrom GAD Saga separationsangst Dette kan man selv gøre i familien Enkeltfobier Socialfobi Agorafobi med eller uden panikangst Tvangsproblemer OCD Separationsangst

11 Generaliseret angtssyndrom GAD Posttraumatisk stresssyndrom PTSD Historik og fremtiden De voksnes ansvar Børns tanker om frygt Spørgsmål og svar Cecilias digt Brev i februar Brev i august Register

12 Forord Spørgsmålet om børn kan lide af angst, er årsagen til denne bog, og svaret er ja. Mange bliver angst, både børn og unge. Det er vores håb at Bange, mere bange, angst vil bringe viden og forståelse omkring børns angst, give ideer til hvad man selv kan gøre og hvornår man skal søge behandling. Bogen er, ligesom vores forrige bog Fobier, skrevet ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk synsvinkel den behandlingsmetode som vi er uddannet til og som forskningen viser er den mest effektive behandling for angstproblemer. Vi vil ikke på nogen måde sige, at det er en universalmetode, for der er meget at lære endnu. Men bare ved at forstå at børn kan blive angst, kan vi også hjælpe dem. Gennem et fortsat arbejde og yderligere forskning vil vores forståelse blive øget, så vi bliver endnu bedre til at hjælpe børn der lider. Der findes ingen referencer eller navne på forskningsrapporter i bogen, hvilket er et bevidst valg for at gøre bogen mere let læselig. Det er tanken med bogen at give en øget viden om børns og unges angst, for alle som har at gøre med børn og unge. Det kan være forældre, personale i skoler, i fritiden og inden for sundhedsvæsnet. Men bogen henvender sig også til de unge, som selv har det dårligt eller som bare vil vide mere. I bogen beskrives alle de angstdiagnoser, som man ved noget om i dag, og der bliver også beskrevet, hvilke muligheder der er for at behandle angsten, alene eller sammen med nogen man har tillid til; hvilke grunde der kan være til, at visse mennesker 12

13 bliver angst, hvor almindeligt det er og hvornår man faktisk bør søge hjælp. Børn og unge fortæller også selv om, hvordan det er at lide af angst, og hvordan de har fået hjælp til at få det bedre. Der er altid mange personer rundt omkring en, der er med til at skabe en bog. Derfor er der nogle, jeg særligt vil takke. Først og fremmest vil jeg rette en tak til min medforfatter Åse Hanell, som har været lige så entusiastisk (om ikke mere) ved frembringelsen af denne bog, som ved vores første bog Fobier. For Åse er der ikke noget der er umuligt, og hendes evne til at tage sig af umulige tekster er imponerende. Jeg vil også takke min anden medforfatter Lisa Liberman, som har givet mig en værdifuld viden om behandling af børn og angst. Til trods for et stort tidspres har hun altid taget sig tid til at læse, til at kommentere og til at finde materialer frem. Lisa har desuden behandlet flere af de børn, som beskriver deres problemer i bogen. Jeg vil også takke Lena Lundin, fordi du har læst og kommenteret og har hjulpet os med at få noget at vide om den frygt, som findes hos almindelige tiårige i Sverige i dag. Også en tak til børnene fra Astrid Lindgrenskolen i Vimmerby, som har tænkt over og fortalt om deres frygt. Jeg har i mange år arbejdet sammen med Robert Lindwall på Psykologpraktik AB, og meget af det behandlingsarbejde, som vi har beskrevet i bogen, har Robert været med til at udvikle. En stor tak for alt det ekstra arbejde du har måttet påtage dig i det sidste år på grund af bogen. Kerstin Hellström 13

14

15 1. Forskellige angstforstyrrelser hos børn og unge Alle mennesker har på et eller andet tidspunkt oplevet frygt. Det er en del af vores udvikling. Havde vi ikke kunnet føle frygt ville menneskeslægten sikkert ikke have overlevet. Når vi bliver bange, har vi på sin vis en mulighed for at se ind i fremtiden. Vi ved at det er farligt at gå direkte ud på vejen for der kan komme en bil, som udgør en fare for os til og med livsfare. Derfor koncentrerer vi os særlig meget, inden vi går over en gade. Det betyder, at synet og hørelsen bliver skærpet, og at vi spænder kroppen en anelse så vi hurtigt kan retirere, hvis der skulle ske noget. Men vi er ikke bange lige da, undtagen for hvad der vil kunne ske, og det gør, at vi er særligt forsigtige, netop fordi vi har viden om, at vi kan blive kørt over af en bil. Når man er lille, har man ikke nået at anskaffe sig den erfaring, men man skal lære det. Enten ved at se og høre hvordan de andre opfører sig eller ved selv at få den erfaring. At gå over en stærkt trafikeret gade er ikke noget man bare kan gøre med det samme. I stedet for må man sammen med en voksen øve sig i at gå over gader. Efterhånden får man lov til selv at gå over en gade, der ikke er så trafikeret. Hvis man havde forsøgt at gå over den store gade uden at øve sig, var 15

16 man sikkert blevet bange og havde ikke turdet at gå over. Hvis man tror, at man ikke kan klare en ting og ikke tør forsøge igen, så er man blevet bange for at gøre noget forkert, og måske bliver man så efterhånden bange i forvejen, for man»ved«jo, at man ikke kan. Det er på den måde, at mennesket udvikler forskellige angstproblemer. Frygt er en vigtig del af vores liv. Det er den som i forvejen hjælper os med at se de farer, som ville være en risiko for vores overlevelse. Frygt er en normal reaktion på en trussel. Truslen kan komme udefra en bil som kører hurtigt forbi ligesom vi skal til at gå over gaden, et dyr som viser at det vil overfalde os, eller en person som er vred og truer med tæv. Truslen kan også komme indefra, det vil sige en fantasi om en fare. Det kan være noget man har oplevet, som at man for eksempel er blevet bidt af en hund og derfor tror, at alle hunde er farlige. Nogen som kan have fortalt, at man kan blive syg, hvis man ikke vasker sig. Eller også begynder man at tænke på, hvor ubehageligt det ville være, hvis man nu kom til at skære sig på kniven, som man lige var i færd med at skære brød med. I forbindelse med den indre eller ydre trussel reagerer kroppen med en øget aktivitet, som hjælper os med at bedømme, hvordan vi skal reagere i situationen. Vi kan vælge at flygte fra det farlige eller vi kan tage fat på faren. I mange tilfælde er vi taknemmelige over, at kroppen hjælper os med at tage de beslutninger. Men en gang imellem kan vi ikke finde ud af at lave den rigtige bedømmelse, men reagerer helt ulogisk. Det er der, frygten og kroppens reaktioner forhindrer os i at leve et godt liv. Det er når frygten er gået over til at være angstfølelser og vi ikke længere kan håndtere situationen på en logisk måde. Det som anses for at være angstforstyrrelser ifølge DSM IV som er et internationalt diagnosesystem som har til formål at beskrive forskellige psykologiske termer, er fobier, tvangssyndromer, separationsangst, generaliseret angstsyndrom og posttraumatisk stresssyndrom. Mellem otte og 15% af alle børn og unge har disse diagnoser; socialfobierne øger kraftigt i de højere aldersklasser, mens separationsangsten oftest overgår til en anden diagnose. Diagnosesystemet opdateres, hvorefter der kommer nye forskningsresultater. 16