2 Svar på spørgsmål fra Tårnby og Københavns Kommuner

Transkript

1 MØDEREFERAT TITEL DATO 6. april 2017 STED DELTAGERE REFERENT SHC, 6. april 2017 FORDELING Møde om 3 ansøgning til Naturlig Hydrologi projektet Islands Brygge 39, Københavns Kommune Joakim Steinsvåg Kbh. Kommune Helle Bjerg Sørensen - Kbh. Kommune Cæcilie Aamand Gervin Kbh. Kommune Hans Ole Andersen Tårnby Kommune Anders Gidion Tårnby Kommune Ole Ejlskov Jensen Naturstyrelsen Sven Norup Naturstyrelsen Mark Therkildsen Naturstyrelsen Søren Hinge-Christensen - COWI Mødedeltagere ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SIDE 1/6 PROJEKTNR 1 Baggrund I forbindelse med Naturstyrelsens projekt, der ved at udlede vand fra regnvandsbassinet ved Selinevej ud over Nordre Klapper og Koklapperne, skal forbedre ynglemulighederne for strandengsfuglene i området, skal Tårnby og Københavns Kommune behandle en dispensationsansøgning for Naturbeskyttelseslovens 3. Inden mødet fremsendte kommunerne en 11 spørgsmål som Naturstyrelsen og dennes rådgiver COWI havde svaret på. På mødet blev svarene gennemgået og uddybet. Dette referat indeholder svar på spørgsmål med de uddybninger, som blev fremsat på mødet. 2 Svar på spørgsmål fra Tårnby og Københavns Kommuner 1. En uddybende beskrivelse af selve af anlægsarbejdet, herunder planlagt tidspunkt for udførsel, og evt. særlige foranstaltninger til sikring af strandengenes strukturelle forhold. Vandet bliver udledt fra en trykledning lige syd for Fasanskovvej. Ved udledningspunktet etableres et udledningsbygværk og et lille bassin (ca. 150 m²). Grøblerende udgraves med ca. 1 m bundbredde, flade sideanlæg på 1:5-1:7. Midtløbet vil ligge mellem 0,25 og 0,5 m under eksisterende terræn. Hvor midtløbet ligger i sand- eller siltaflejringer indbygges der lermembran i midtløbet. Arbejdet udføres med en lille gravemaskine.

2 SIDE 2/6 Arbejdet er planlagt udført i august-september, hvor underlaget er tørt og hårdt. Selve anlægsarbejdet vil være af kortvarig periode (2-3 uger) og der vil kun blive benyttet lette entreprenørmaskiner, der vil benytte de eksisterende veje i videst mulig omfang. 2. En beskrivelse af baggrunden for placeringen af det primære projektområde helt mod syd i Koklapper kontra en placering nærmere udledningspunktet (Nordre Klapper). I området ved Koklapperne var der allerede foretaget en del opstemninger af grøfter, som ikke tjente deres formål i forårsperioden pga. mangel på vand. Området er vurderet egnet som potentiel yngleplads for engfuglene på grund af nærheden til andre våde/fugtige lavninger. I Koklapperne er topografien velegnet, da der er et lavt, fladt trug, hvor vandet kan holdes inden for. Endelig siger fredningskendelsen at området omkring Nordre Klapper skal rekreative interesser vægtes højt, mens det i delområde 4 (Koklapperne) er naturinteresser, som skal prioriteres. Projektets formål vil dels pga. jorden bliver vådgjort og dels pga. sårbarhed overfor forstyrrelser, være i direkte modstrid med prioritering af rekreative interesser. 3. En præcisering af, hvornår og hvor meget vand der ledes til projektområdet, jf. uoverensstemmende oplysninger i forundersøgelsens afsnit og Herunder en vurdering af salinitets- og kloridindholdet af det tilledte vand henover året og betydningen for strandengens (projektområdets) salinitet. I perioden fra april til juni (tre måneder) vil der blive udledt m³ vand fra regnvandsbassinet. I denne periode udgør regnvand ca. 60 % af det udledte vand. Der blev i forbindelse med forundersøgelsen foretaget en analyser af afløbsvandet fra regnvandsbassinet. Den viste at vandet har en salinitet omkring 3-4 og kloridindhold på omkring mg/l. Dette svarer til saliniteten i den nærliggende Birkedam og lidt lavere kloridindhold (Miljøportalen). Saliniteten i området varierer med afstanden fra dæmningen. Tættest på dæmningen ligger den på cirka samme salinitet som det omkringliggende hav på ca. 9 til 1-2 i de centrale dele. Det udledte vand svarer således i salinitet og kloridindhold meget godt til de eksisterende forhold. 4. En beskrivelse af, hvordan vandet fordeles ud i projektområdet i Koklapper og udstrækningen af det påvirkede område (på forundersøgelsens figur 3.1 er den ydre afgrænsning meget veldefineret). De meget små terrænforskelle gør, at det ikke er muligt, at lave en præcis afgrænsning af påvirkningen. Afgrænsningen af området

3 SIDE 3/6 på figur 3.1 er lavet ud fra oplande til grøfter og de lidt "større" terrænspring. Det er således det bedste bud på en afgrænsning. Et område på ca. 50 ha vil komme til at stå som sjapvand i varierende dybde. I "granathuller" og dyre tramp vil der stå frit vand, mens det formentlig bare ville stå terrænnært øvrige steder. Figur 1 Grøblerendens forløb (markeret med blå)t, samt opfyldning af eksisterende grøfter (orange streg)

4 SIDE 4/6 5. En beskrivelse af, hvordan projektet ændrer hydrologi, salinitet og afstrømningsforhold i Nordre Klapper og Koklapperne, herunder et kortbilag som viser hvilke grøfter som sløjfes/tilkastet ved projektet. I Nordre Klapper vil der blive etableret en grøblerende fra nord til syd. De to eksisterende grøfter, der krydses vil blive tilkastet på nedstrøms side af grøblerenden (øst for). Grøfterne vil blive fyldt op med materiale fra grøblerenderne. De to grøfter er allerede lukket ved udløb. Vand fra grøfterne opland vest for grøblerenden vil løbe i grøblerende og bidrage til forbedring af vandbalancen. Syd for Kalvebod Sti krydser grøblerende en grøft, der lukkes nedstrøms (vest for) grøblerenden. Også denne grøft er allerede forsynet med spærring længere nedstrøms. Vand fra grøftens opland mod øst vil bidrage til forbedring af vandbalancen. Også her anvendes jord fra afgravning af grøblerende til at fylde grøften op. 6. En uddybende beskrivelse af, hvor de afgravede materialer udlægges indenfor Natura2000-området, herunder et overslag for jordregnskabet i projektet. Der skal afgraves ca m³ jord i grøblerenden. Muldlaget lægges tilbage i grøblerenden m³ kan anvendes til opfyld i de eksisterende grøfter. De resterende 800 m³ kan anvendes til "lave diger" i kanten af grøblerenden, når denne passerer gennem lavninger. 7. En beskrivelse af, hvordan de biologiske forhold er undersøgt indenfor det område, hvor der foretages afgravning og/eller sløjfes grøfter. Biologiske forhold er belyst ved feltinspektion samt opslag i databasen Fugle og Natur. I forbindelse med opstart af anlægsarbejdet laves der en egentlig markgennemgang i traceet. Eventuelle forekomster af arter omfattet af artsfredningsbekendtgørelse håndteres i forhold til denne. Der forventes dog ikke være de store naturværdier på denne strækning, da området indtil for få år siden var tilgroet med pil og bjerg-rørhvene. 8. En vurdering, der begrunder (dokumenterer) at projektet ikke medfører negative konsekvenser for bilag IV-arter, som dels belyser kendskabet til ynglesteder for spidssnudet frø, stor vandsalamander, grønbroget tudse, strandtudse i de områder, som påvirkes, vurderer grøfternes betydning som ynglesteder og evt. afværgeforanstaltninger. Der er én registrering af grønbroget tudse de sidste to år i Koklapperne og Nordre Klapper på Fugle og Natur. Men grønbroget tudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander findes utvivlsomt i området. Det vil dog være usædvanligt, hvis de anvender grøfterne som ynglelokaliteter, da de normalt ikke yngler i rindende vand. På Vestamager er faldet i grøfterne dog så lille, at der kunne være en mulighed for, at de ynglede der. Derfor vil tilkastning af grøfterne ske uden for paddernes ynglesæson som strækker sig

5 SIDE 5/6 fra midt marts til slut juni. Til gengæld skabes der områder der vil være mere end 100 gange større end de sløjfede grøfter og med større egnethed for ynglende padder. Såfremt grøfterne benyttes som ynglelokalitet for bilag IV-padder, vurderes den økologiske funktionalitet, at kunne opretholdes og i høj grad forbedres som følge af projektet. Den væsentligste trussel mod padder på Vestamager er den hurtigt faldende vandstand, der gør det vanskeligt for padderne at gennemføre en ynglecyklus. Projektet vil medvirke til at større arealer vil stå med blankt vand i yngleperioden, hvilket ligeledes vil være med til at forbedre ynglemulighederne for padderne på Vestamager. Der vurderes ikke være risiko for fiskeprædation på haletudser, da pumpen, der pumper vandet fra regnvandsbassinet til Nordre Klapper ikke vil tillade voksne fisk at overleve. Fiskeyngel vil evt. kunne passere i live, men de udgør ikke en trussel mod haletudserne. Fiskene vil aldrig have mulighed for at overleve, da når udledningen stopper, vil grøblerenden og de vandfyldte lavninger i Koklapperne tørre ud. 9. En beskrivelse af, hvordan projektet i øvrigt søger at tage hensyn til eventuelle forekomster af særligt følsomme plantesamfund, bestande af fredede, sjældne planter, eller naturtypekarakteristiske dyre- /plantesamfund inden for projektområdet. Det er bevidst undgået at lede vand ud over de dele af strandengen, hvor brændeskærm forekommer. Udformningen af grøblerenden vil sikre, at græsningen af området ikke generes, hvorved plejen vil kunne fortsætte som hidtil. Området i Koklapperne, der vådgøres i forårsmånederne og grøblerenden, der i sig selv vil udgøre en fugtig lavning, vil bidrage til øget biotopdiversitet som ved medføre en større artsdiversitet og kunne øge fourageringsmulighederne for engfugle, padder og insekter. 10. En vurdering, der begrunder (dokumenterer) at projektet ikke medfører negative konsekvenser for den hydrologiske kapacitet i det overordnede afvandingssystem på Kalvebod Fælled, der indgår i grøftesystemet mod Søndre Pumpestation. Pumperne på Sønder Pumpestation er normalt slukket fra april til november og kører kun ved større nedbørshændelser. I de tre måneder, hvor vandet ledes ud på Vestamager vil der således være fuld pumpekapacitet til rådighed det meste af tiden. I januar, hvor der pumpes mest, bortleder pumpestationen ca m³ vand. Til sammenligning udledes mellem m³ per måned i de tre måneder. Det udledte vand vil med overvejende sandsynlighed fordampe i området omkring Koklapperne og kun i meget beskedent omfang

6 SIDE 6/6 påvirke de øvrige afvandingssystem. Der udledes ca m³ vand og i samme periode er der en fordampning på ca m³ på de ca. 50 ha i Koklapperne alene. Herudover vil der også være et tab til fordampning undervejs i grøblerenden. 11. En vurdering, der begrunder (dokumenterer), at projektet ikke medfører øget risiko for tilbagestuvning eller opstuvning ind mod den østligste del af Kalvebod Fælled, der grænser op til Ørestad Syd. Med projektet afskæres vandet fra Nordre Klapper den sydnordgående kanal langs Ørestad syd og i stedet for at blive ledt nord på i kanalen, ledes det gennem grøblerenden mod syd. Der vil således ikke være nogen hydraulisk sammenhæng mellem området, hvor vandet ledes ud og afvandingssystemet for den østligste del af Kalvebod Fælled op mod Ørestad Syd.