update Derfor investerer kvinder bedre end mænd Stærk start på 2019 men hvad nu? Afkastene i Puljeinvest 1. kvartal 2019 Investor

Transkript

1 update Investor 2. kvartal 2019 Information om Puljeinvest Derfor investerer kvinder bedre end mænd Stærk start på 2019 men hvad nu? Afkastene i Puljeinvest 1. kvartal 2019

2 Indhold Side 24: Er der mere brændstof i tanken for dine investeringer? Side 5: Derfor investerer kvinder bedre end mænd Side 6: Værd at vide, når du fx sammenligner dit personlige afkast Side 79 Bankvalg afkast og puljefordeling Side 9: Selvvalg afkast i puljer Side 11: Puljernes formuefordeling Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Udgiver Bank Holmens Kanal København K Telefon Redaktion Ansvarshavende: Esben Sylvest Redaktionen afsluttet den 10. april Er der mere brændstof i tanken for dine investeringer? Aktiemarkederne har haft en stærk start på 2019 og har givet pæne afkast i Puljeinvest i årets første kvartal, men hvor skal de næste kursstigninger komme fra? Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, giver sin vurdering. Januar i år blev den bedste januar for amerikanske aktier (S&P 500indekset) siden 1987, og den faldt umiddelbart efter den værste december siden Det illustrerer, hvor hurtigt investorernes humør kan skifte, og efter et hårdt år for de globale aktiemarkeder i 2018 har aktiekurserne indhentet det tabte i årets første kvartal. Men hvad skal du forvente herfra som investor? Det sætter Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, fokus på her: Efter vores vurdering har de hidtidige kursstigninger i 2019 været fuldt berettigede, men til gengæld er aktierne ikke længere udpræget billige som i slutningen af december. Pilen peger dog fortsat opad, men i et mere moderat tempo, vurderer han. Hvorfor forventer du stigende aktiekurser herfra? Først og fremmest forventer vi fortsat en fornuftig vækst i den globale økonomi og pæn vækst i virksomhedernes indtjening. Vi ser størst afkastpotentiale i aktier fra Europa og de nye markeder også betegnet emerging markets. Kursfaldene i 2018 var blandt andet udløst af frygt for en forestående økonomisk recession, men selv om vi har set en række svaghedstegn i global økonomi, anser vi ikke en recession for sandsynligt i Yderligere forventer vi i løbet af de kommende kvartaler en aftale mellem USA og Kina, som vil lægge låg på handels krigen, og centralbankerne vil gå varsomt til værks med at hæve renterne for ikke at kvæle væksten. Hvad forventer du af afkast fra obligationer? Vi forventer, at obligationer vil give et meget begrænset afkast. Dels fordi renterne fortsat er meget lave, og dels fordi vi forventer moderate stigninger i markedsrenterne i Europa og USA i det kommende år, og det vil i så fald være ensbetydende med mindre kursfald på obligationer. Hvordan er fordelingen mellem aktier og obligationer i jeres investeringer? Da vi ser størst afkastpotentiale i aktier, har vi aktuelt lidt flere aktier i vores porteføljer, end vi forventer at have på lang sigt, mens vi modsat har lidt færre obligationer. Hvorfor skal jeg overhovedet have obligationer i min portefølje af investeringer, hvis I forventer højest afkast fra aktier? Det handler om at sprede sin risiko, og udviklingen i 2018 illustrerede, hvorfor obligationer for de fleste investorer bør udgøre en del af en afbalanceret portefølje af investeringer. Da aktiekurserne faldt markant i årets sidste kvartal, søgte mange investorer ly i obligationsmarkederne, og det var med til at presse obliga 2

3 De amerikanske aktier havde en barsk afslutning på 2018, men er kommet flot ind i det nye år. tionskurserne op og reducere tabet i en balanceret portefølje med aktier og obligationer. kan med andre ord give større stabilitet i dit afkast, fordi de ofte giver et positivt afkast i perioder med stor usikkerhed og kursfald på aktiemarkederne. Den rette balance mellem aktier og obligationer vil dog altid afhænge af den enkelte investors investeringsprofil, og det er derfor, vi altid har en dialog med investeringskunder om deres risikovillighed og tidshorisonten for deres investeringer. Hvor ser du de største afkastmuligheder i aktiemarkederne? Vi ser størst afkastpotentiale i aktier fra Europa og de nye markeder også betegnet emerging markets mens vi har større forbehold over for amerikanske aktier. Kursfald er typisk enlige svaler Ser vi på det amerikanske S&P 500indeks, har vi aldrig oplevet to år i træk med negative aktieafkast i perioder, hvor vi ikke har befundet os i en økonomisk recession. Historiske afkast er dog ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Sammenhæng mellem aktieafkast og recessioner Årlig afkast i S&P 500indekset Perioder med recession % , Kilde: Macrobond, afkast opgjort i USD. 3

4 2019 er indledt med økonomiske svaghedstegn i Europa og Kina, hvor væksten er bremset op, men vi forventer, at både Europa og Kina vil genfinde dele af det tabte momentum. I Europa forventer vi, at den økonomiske udvikling vil vende inden for de kommende måneder, og at vi derefter vil se fremgang blandt andet understøttet af mere lempelig finanspolitik. Når det gælder de nye markeder, er Kina den suverænt vigtigste økonomi, og her har handelskrigen mellem USA og Kina medvirket til en uventet hård opbremsning i væksten. Den kinesiske regering har imidlertid svaret igen med en række tiltag for at stimulere økonomien blandt andet øgede investeringer i infrastruktur, skattelettelser samt lempelse af kravene til bankernes kapitalreserver for at øge udlånet. Vi forventer, at effekten af disse tiltag snart vil begynde at vise sig, og får vi også en handelsaftale mellem USA og Kina i løbet af de kommende kvartaler, vil det kunne kickstarte økonomien i Kina yderligere. I parentes bemærket forventer vi også, at kinesisk fremgang vil give Europa et solidt skub i den rigtige retning. I de senere år er Kina blevet stadig vigtigere for europæisk økonomi, og vækstopbremsningen i Kina har derfor også ramt mange eksportvirksomheder i Europa, der lider under faldende kinesisk efterspørgsel. Vender vi blikket mod vest, forventer vi, at effekterne af Donald Trumps store skattelettelser vil fortsætte med at ebbe ud i USA, og at den amerikanske vækst i 2019 kommer til at ligge lidt under det niveau, vi forventer i USA på længere sigt. Samtidig er amerikanske aktier i øjeblikket væsentligt dyrere prisfastsat end europæiske aktier og også markant dyrere end vi historisk set har været vant til. Hvor ser du de største risici for aktiemarkederne? Selv om vi overordnet forventer stigende aktiekurser, ser vi fortsat risiko for betydelige kursudsving undervejs. Aktierne kan fx blive negativt ramt, hvis vi mod forventning Økonomisk fremgang i Kina kan give Europa og europæiske aktier et solidt skub i den rigtige retning. ikke får lagt låg på handelskrigen mellem USA og Kina, hvis vi får et hårdt brexit, eller hvis Donald Trump potentielt genvinder interessen for en handelskonflikt med Europa. I den senere tid har vi også set kursudsving som følge af bekymringer om nedgang i den globale vækst, som også er en væsentlig usikkerhedsfaktor. Efter en periode med opbremsning i væksten i Kina forventer vi bedre tider forude, og det kan løfte aktierne fra de nye markeder. 4

5 Derfor investerer kvinder bedre end mænd Kvinder investerer mindre end mænd, men til gengæld gør de det i gennemsnit bedre. Banks investeringseksperter Mads Steinmüller og Jacob Hvidberg Falkencrone ser nærmere på kønsforskellene, når det gælder investering. Mænd investerer oftere end kvinder og for større beløb. Faktisk sidder mændene på næsten 70 pct. af den samlede investerede formue i Danmark. Det kan der være mange årsager til, men det er ikke, fordi det er vigtigere for mænd at investere end for kvinder. Snarere tværtimod. Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd og har derfor behov for at spare mere op på lang sigt. Og når man kigger på de kvinder, der rent faktisk investerer, kan man se et mønster, som burde få flere kvinder til at gå i gang. Kvinders investoradfærd stemmer nemlig bedre overens med det, som historisk set har givet de bedste afkast. Der er tre markante forskelle på, hvordan mænd og kvinder i gennemsnit investerer og de lever temmelig godt op til den stereotype forestilling om, at mænd er mere impulsive og utålmodige, mens kvinder er bedre til at planlægge og holde fokus på helheden. De tre forskelle er: 1. Det betaler sig at holde fast Kvinder har en tendens til at holde fast i deres investeringer i længere tid end mænd, og det har historisk set kunne betale sig. Der er ingen garanti for, at markederne udvikler sig på samme måde i fremtiden, men set over en bred kam har det hidtil givet et bedre afkast, jo længere tid man har fastholdt en investering. 2. Mænd overvurderer sig selv Mænd er tilbøjelige til at købe og sælge aktier og obligationer oftere end kvinder, og det betyder, at mænd har højere handelsomkostninger. Ifølge et studie beskrevet i det økonomiske tidsskrift Quarterly Journal of Economics har mænd, der investerer, en udpræget tendens til overvurdere deres egne evner. Det giver dem en tro på, at de kan slå markedet, og får dem til at købe og sælge alt for ofte. Konsekvensen er, at mænds årlige afkast er næsten 1 procentpoint lavere end kvinders. 3. Kvinder investerer med mindre risiko Mænd har en tendens til at investere Bliv klogere med eksperternes podcast Investeringseksperterne Mads Steinmüller og Jacob Hvidberg Falkencrone har podcasten Pengetanker, hvor de løbende giver overraskende og værdifuld viden om adfærd, investering og opsparing. Find podcasten Pengetanker, der hvor du normalt lytter til podcast. med større risiko end kvinder. Det er nærliggende at tro, at det burde give mændene et højere afkast end kvinder men højere risiko kan gennemsnitligt set kun forventes at give et højere afkast, hvis det kombineres med en lang tidshorisont. Og netop det er ikke nødvendigvis noget, den gennemsnitlige mandlige investor er kendetegnet ved. Så hvis du er en mand, er det måske ikke helt dumt at tænke på, hvad din kone, kæreste, mor eller søster ville have gjort, næste gang du skal investere. Denne artikel bygger på data fra Værdipapircentralen og Bank. 5

6 Værd at vide Når du sammenligner dit personlige afkast Når du sammenligner dit eget afkast i Netbank og Årsoversigten med afkastet i Investor Update Puljeinvest og på er der en række forhold, du skal være opmærksom på: Afkastet i din aftale er for 2019 beregnet for perioden 22. december marts 2019 (begge dage inklusiv), hvis din Puljeinvestordning har været tilmeldt i hele perioden. Har du tilmeldt dig Puljeinvest i løbet af året, er dit afkast beregnet fra datoen for første investering til og med den 31. marts Afkastet for resten af 2019 tilskrives frem til og med den 23. december Afkastet fra og med den 24. december 2019 tilskrives i afkastet for Afkastet i din aftale om Puljeinvest er opgjort i forhold til aftalens gennemsnitlige markedsværdi. Den gennemsnitlige markedsværdi opgøres en gang om ugen i løbet af året. Afkastet i tabellerne er for 2019 beregnet for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2019 (begge dage inklusiv). Afkast i procent er opgjort i forhold til værdien i starten af året og beregnet måned for måned sidste dag i måneden. Afkast i tabellerne gælder for en aftale om Puljeinvest med konstant saldo i hele perioden. Det vil sige, at dit samlede afkast vil blive anderledes end i tabellerne, hvis der i løbet af perioden har været indbetalinger eller udbetalinger på din konto. Puljeinvest med Bankvalg, hvor saldoen i perioden har været under kroner, kan have være tilknyttet Kontantpuljen. Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme risikoprofil i hele perioden det vil sige, at dit afkast bliver anderledes end i tabellerne, hvis du i perioden har ændret din risikoprofil i Bankvalg. Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme udbetalingsprofil i hele perioden det vil sige, at dit afkast kan blive anderledes end i tabellerne, hvis du i perioden fx har fået ændret din udbetalingsprofil i din aftale om Puljeinvest. Afkast og fordeling Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne på side 7 og øverst på side 8 se afkastet for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2019 afhængig af strategi (kombination af risikoprofil og investeringshorisont). Fra og med 1. november 2014 er Bank valg udvidet med risikoprofilerne meget lav og meget høj samt en investeringshorisont. Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. I skemaerne midt på side 8 og øverst på side 9 kan du se puljefordelingen i de forskellige Bankvalg strategier pr. 31. marts Tallene i parentes er strategi for børneopsparing. Har du Selvvalg, kan du nederst på side 9 se afkastet i de enkelte puljer for perioden 1. januar 2014 til 31. marts Figurerne på side 11 viser puljernes formuefordelinger i procent pr. 31. marts Grafen øverst på side 10 viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med middel risiko ved forskellige investeringshorisonter i perioden 1. januar 2003 til 31. marts Grafen viser, at den valgte investeringshorisont kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. Grafen nederst på side 10 viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med en investeringshorisont på ved forskellige risikoprofiler i perioden 1. januar 2005 til 31. marts Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. Følg løbende udviklingen i Puljeinvest Puljernes afkast og afkast i Bankvalg finder du også på Ønsker du en mail, når siderne opdateres, skal du blot tilmelde dig via Få besked om afkastet på samme side. Følg din Puljeinvestordning i netbanken I Netbank kan du løbende følge udviklingen i afkastet på din egen Puljeinvestordning. Du skal blot klikke på pilen ud for den konto, der er tilknyttet Puljeinvest, og her efter vælge Puljeoplysninger. Ændring af investeringsstrategi Hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller risikovillighed, anbefaler vi, at du kontakter Bank og aftaler, hvilken investeringsstrategi du skal vælge i forhold til din investeringsprofil. Skat af puljeafkast Puljeafkastet på pensionskonti beskattes i 2019 med 15,3 procent (PALskat). Bank beregner og hæver PALskatten for 2019afkast på din konto i januar 2020, eller når du ophæver din pensionskonto. Puljeafkastet af børneopsparingskonti beskattes ikke i Danmark. 6

7 Bankvalg afkast Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne nedenfor og øverst på næste side se afkastet i perioden for de forskellige investeringsstrategier. Fra og med 1. november 2014 er Bankvalg udvidet med risikoprofilerne meget lav og meget høj samt investeringshorisont. Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i Bankvalg i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i Bankvalg uden aktier ,28 (2,08) 4,05 (3,77) 4,67 (4,43) 5,92 (5,53) 6,63 (5,81) 0,59 (0,59)* 0,31 (0,31) 0,37 (0,37) 0,76 (0,76) 0,82 (0,82) 0,95 (0,95) 0,73 (0,73) 2,34 (2,34) 3,62 (3,62) 4,92 (4,92) 5,70 (5,70) 6,25 (6,25) 6,69 (6,69) 1,57 (1,57) 2,52 (2,52) 3,69 (3,69) 4,33 (4,33) 4,65 (4,65) 4,93 (4,93) 0,94 (0,94) 0,72 (0,72) 1,22 (1,22) 1,20 (1,20) 0,96 (0,96) 0,64 (0,64) 0,74 (0,74) 1,65 (1,65) 2,54 (2,54) 3,10 (3,10) 3,14 (3,14) 3,29 (3,29) Bankvalg meget lav risiko ,54 (0,54)* 0,24 (0,24)* 0,14 (0,15)* 0,43 (0,43)* 0,42 (0,42)* 0,68 (0,68)* 0,06 (0,06) 0,05 (0,05) 3,06 (3,06) 3,68 (3,68) 3,45 (3,57) 5,39 (5,38) 3,05 (3,05) 4,45 (4,45) 4,86 (4,87) 5,28 (5,28) 5,15 (5,15) 5,79 (5,80) 2,13 (2,13) 3,14 (3,14) 4,07 (4,07) 4,60 (4,60) 4,58 (4,58) 5,39 (5,39) 0,40 (0,40) 0,12 (0,12) 1,16 (1,20) 0,38 (0,38) 0,29 (0,30) 0,78 (0,77) 0,98 (0,98) 1,94 (1,94) 3,36 (3,36) 4,59 (4,58) 4,62 (4,62) 5,95 (5,94) Bankvalg lav risiko ,41 (2,12) 5,38 (5,39) 7,44 (7,11) 8,88 (8,80) 9,84 (9,72) 0,90 (0,90)* 0,00 (0,00) 2,13 (2,10) 3,94 (3,94) 5,52 (5,51) 6,65 (6,65) 8,21 (8,21) 3,06 (3,06) 4,18 (4,19) 5,51 (5,52) 5,93 (5,94) 6,19 (6,20) 6,16 (6,17) 2,13 (2,13) 3,28 (3,28) 4,73 (4,72) 5,41 (5,41) 5,86 (5,85) 6,21 (6,22) 0,40 (0,40) 0,11 (0,11) 0,59 (0,59) 0,70 (0,69) 1,79 (1,78) 2,51 (2,51) 0,98 (0,98) 2,82 (2,80) 4,54 (4,54) 5,92 (5,92) 7,01 (7,00) 7,82 (7,82) Bankvalg middel risiko ,79 (3,51) 6,66 (6,38) 7,88 (7,76) 10,02 (10,10) 11,76 (11,64) 1,61 (1,61)* 1,84 (1,84) 3,09 (3,09) 5,29 (5,28) 8,10 (8,09) 10,10 (10,09) 12,51 (12,50) 3,61 (3,62) 4,80 (4,80) 5,49 (5,49) 6,15 (6,15) 6,25 (6,25) 6,72 (6,73) 2,90 (2,90) 3,96 (3,96) 5,28 (5,27) 6,10 (6,10) 6,82 (6,82) 7,93 (7,93) 0,31 (0,31) 0,65 (0,64) 0,90 (0,89) 2,61 (2,61) 3,77 (3,77) 5,67 (5,67) 2,30 (2,29) 3,72 (3,72) 5,98 (5,97) 7,83 (7,83) 9,01 (9,01) 10,82 (10,82) Bankvalg høj risiko ,03 (5,55) 8,22 (8,18) 9,63 (9,76) 12,33 (12,38) 14,59 (14,54) 2,42 (2,42)* 4,76 (4,76) 6,18 (6,17) 7,86 (7,86) 9,98 (9,97) 12,61 (12,60) 15,68 (15,66) 5,10 (5,10) 5,94 (5,95) 5,90 (5,90) 6,24 (6,24) 6,72 (6,72) 7,14 (7,14) 4,60 (4,59) 5,39 (5,38) 6,07 (6,07) 6,80 (6,80) 7,95 (7,95) 8,56 (8,56) 1,75 (1,74) 2,43 (2,42) 2,74 (2,74) 3,81 (3,81) 5,67 (5,67) 6,75 (6,74) 5,02 (5,01) 6,71 (6,70) 7,87 (7,87) 9,02 (9,02) 10,82 (10,82) 12,10 (12,10) * Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. 7

8 Bankvalg meget høj risiko ,41 (0,41)* 1,07 (1,08)* 1,35 (1,35)* 1,95 (1,95)* 2,60 (2,60)* 2,82 (2,82)* 6,00 (6,00) 7,76 (7,76) 9,94 (9,93) 12,63 (12,62) 15,68 (15,66) 16,67 (16,66) 5,56 (5,57) 6,00 (6,00) 6,13 (6,13) 6,70 (6,70) 7,14 (7,14) 7,57 (7,58) 5,08 (5,07) 5,83 (5,83) 6,80 (6,80) 7,95 (7,95) 8,56 (8,56) 8,99 (8,98) 2,60 (2,59) 3,08 (3,08) 3,81 (3,81) 5,67 (5,67) 6,75 (6,74) 6,82 (6,81) 6,28 (6,27) 7,60 (7,60) 9,02 (9,02) 10,82 (10,82) 12,10 (12,10) 12,18 (12,18) * Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. Bankvalg puljefordeling i procent Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaet nedenfor og øverst på næste side se fordelingen i de forskellige puljer pr Tallene i parentes er strategi for børne opsparing. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget puljefordeling. Bankvalg uden aktier Korte Indeksobliga. Aktier Aktier Kredit 90 (90) 59 (59) 22 (22) 3 (3) 5 (5) 10 (10) 29 (29) 40 (40) 49 (49) 38 (38) 32 (32) 15 (15) 23 (23) 30 (30) 38 (38) 45 (45) Bankvalg meget lav risiko Korte Indeksobliga. Aktier Aktier Kredit 87 (87) 54 (54) 22 (22) 3 (3) 3 (3) 1 (1) 22 (22) 36 (36) 49 (49) 51 (51) 40 (40) 14 (14) 1 (1) 4 (4) 9 (9) 26 (26) 24 (24) 14 (14) Bankvalg lav risiko Korte Indeksobliga. Aktier Aktier Kredit 87 (87) 53 (54) 4 (4) 1 (1) 22 (21) 45 (45) 38 (38) 32 (32) 24 (24) 17 (17) 14 (14) 9 (9) 10 (10) 4 (4) 9 (9) 26 (26) 34 (34) 41 (41) 14 (14) Bankvalg middel risiko Korte Indeksobliga. Aktier Aktier Kredit 75 (75) 46 (46) 20 (20) 43 (43) 26 (26) 9 (9) 5 (5) 4 (4) 10 (10) 9 (9) 26 (26) 41 (41) 52 (52) 69 (69) 14 (14) 11 (11) 8

9 Bankvalg høj risiko Korte Indeksobliga. Aktier Aktier Kredit 43 (43) 24 (24) 29 (29) 17 (17) 5 (5) 4 (4) 4 (4) 10 (10) 27 (27) 34 (34) 41 (41) 52 (52) 69 (69) 86 (86) 20 (20) 11 (11) Bankvalg meget høj risiko Korte Indeksobliga. Aktier Aktier Kredit 34 (34) 13 (13) 20 (20) 5 (5) 7 (7) 10 (10) 17 (17) 34 (34) 41 (41) 52 (52) 69 (69) 86 (86) 83 (83) 20 (20) 11 (11) Tallene i parentes er strategi for børneopsparing. Selvvalg afkast i puljer i procent Hvis du selv har bestemt puljefordelingen i Puljeinvest og selv holder øje med udviklingen på investeringsmarkederne, kan du her se afkast i de forskellige puljer. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i puljerne i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i Fra og med 1. november 2014 har alle puljerne skiftet navn og fået nye investeringsmuligheder på nær puljen Kontant. Puljerne obligationer og Udenlandske obligationer blev samtidig lagt sammen. Endelig er andelen af globale indeksobligationer i Udenlandske obligationer lagt sammen med puljen Indeksobligationer til ny pulje Indeksobligationer. Afkast Kontant Korte *** Udenlandske Indeks Aktier Aktier Kredit ,5 1,5 1,9* 5,9** 11,7** 5,2 29,7 15,8 4, ,2 0,2 1,5 3,8 38,5 11,7 1, ,1 2,1 4,7 4,7 1,2 9,3 9, ,1 1,4 3,0 4,1 15,7 7,7 7, ,1 0,9 1,8 6,4 9,0 6,3 3,4 1. kvt ,0 0,5 2,9 1,7 12,5 12,1 4,5 1. kvt. 1. kvt ,0 0,5 2,9 1,7 12,5 12,1 4,5 På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. * Fra og med 1. november ** Til og med 31. oktober

10 Afkast i Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorisonter Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorisonter i hele perioden Grafen viser, at den valgte udbetalingsprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. For at sikre optimalt valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfordrer vi dig til kontakte Bank, hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller din risikovillighed. Middel aktieandel Over15 år De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft middel risiko og en af de viste investeringshorisonter i hele perioden. Er din Puljeinvestordning startet på et andet tidspunkt, vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Netbank og Årsoversigten i det pågældende år. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. Afkast i Bankvalg med investeringshorisont på ved forskellige risikoprofiler Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med en konstant investeringshorisont på 1115 år ved forskellige risikoprofiler i perioden Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. For at sikre optimal valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfordrer vi dig til kontakte Bank, hvis du ønsker at ændre din risikovillighed og/eller dit udbetalingsprofil. Horisont Uden aktier Lav risiko Middel risiko Høj risiko De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft en investeringshorisont på og en af de viste risikoprofiler i hele perioden. Er din Puljeinvestordning startet på et andet tidspunkt vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Netbank og Årsoversigten i det pågældende år. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. 10

11 Puljernes formuefordelinger i procent Figurerne viser, hvordan puljernes formue var fordelt på aktivtyper i procent pr Korte Danmark 97,0% Kontant 3,0% Kredit Øvrige 53,7% Europa 22,9% Emerging Markets 16,0% Nordamerika 7,3% Kontant 0,1% Indeksobligationer Danmark 99,6% Kontant 0,4% Kontant Kontant 100,0% Aktier Aktier Nordamerika 42,3% Europa 27,1% Øvrige 18,0% Japan 9,6% Kontant 3% Danmark 65,5% Øvrige 21,4% Luxembourg 8,2% Frankrig 4,3% Kontant 0,6% Kontant Forrentning af Kontantpuljen og beløb der ikke er investeret Den del af din opsparing i den enkelte ordning, der er placeret i Kontantpuljen, forrentes pr på denne måde: Dit indestående i Kontantpuljen Pensionsopsparing Rentesats Under kr. 0,02 % pr. år Under kr. 0,02 % pr. år Under kr. 0,02 % pr. år På eller over kr. 0,02 % pr. år Børneopsparing Hele saldoen Rentesats 0,35 % pr. år Opsparing i de andre puljer, som midlertidigt ikke er investeret, forrentes pr med 0,02 procent om året. Hvis midlerne er anbragt i udenlandske kontanter, er rentesatsen dog bankens rente for valutakonti. Rentesatserne er variable, og du kan se de aktuelle rentesatser under priser og vilkår på Health Care 29,6% Øvrige 31,4% Industri 26,7% Finans 10,6% Kontant 1,7% 11

12