Forfatningstraktaten gør igen EU beslutningsdygtigt

Transkript

1 D Indsigt Nummer april E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Forfatningstraktaten gør igen EU beslutningsdygtigt A F K O N S U L E N T S T E E N C H R I S T I A N U L R I C H, s c d i. d k Store forretningsmuligheder i Østeuropa Danske virksomheders investeringer i de nye EU-lande er væsentlig højere end i de asiatiske markeds økonomier. Alene investeringerne i Baltikum er dobbelt så store som de samlede investeringer i Kina. Danmark er desuden det land i verden, som har investeret flest penge i Litauen. Den kraftige vækst gør samtidig Østeuropa til et interessant eksportmarked. Samtlige nye EU-lande er rykket op på listen over vigtige eksportmarkeder, og hele 27 pct. af de danske eksportvirksomheder svarer i en DI-undersøgelse, at de forventer at øge deres markedsindsats på disse markeder. Fra EU s begyndelse og til i dag er beslutningsdygtigheden faldet fra 22 pct. til 4 pct. Og med 27 medlemslande vil den falde til et historisk bundniveau på kun 2 pct. En vedtagelse af forfatningstraktaten vil give EU-27 en beslutningsdygtighed på 13 pct. Det er tæt på samme niveau, som da Danmark blev medlem af det europæiske fællesskab i Og Danmark bevarer i lighed med de andre mindre EU-lande samtidig sin relative store indflydelse i Ministerrådet. EU s beslutningskraft i Ministerrådet er sat på en alvorlig prøve ved udvidelsen med de nye medlemslande den 1. maj 4. De nuværende 2 medlemslande træffer i dag beslutninger efter afstemningsregler, som gør det langt mindre sandsynligt at skabe flertal for et forslag end på noget andet tidspunkt i det europæiske samarbejdes snart -årige historie. BESLUTNINGSDYGTIGHED I EU MED HIDTIDIGE OG NUVÆRENDE REGLER pct. 2 Indeks for beslutningsdygtighed 1 EU6 EU9 EU EU12 EU1 EU2 EU27 Kilde: Baldwin og Widgrén (4): Winners and Loosers, CEPS Policy Brief No. I samarbejdet mellem de seks oprindelige medlemslande var beslutningsdygtigheden på hele 22 pct. Da EU blev udvidet til 12 medlemslande faldt beslutningsdygtigheden i Ministerrådet markant. I perioden med 12 medlemslande 1986 til 199 var beslutningsdygtigheden således på knap pct. indsigt.di.dk I dag er situationen tæt på at sande til. Under de nuværende regler fra Nice-traktaten og de i alt 2 medlemslande er beslutningsdygtigheden faldet til 4 pct.

2 I dag er beslutningsdygtigheden kun 4 pct. Det dobbelte flertal gør EU beslutningsdygtigt igen Med optagelsen af Bulgarien og Rumænien d. 1. januar 7 vil mulighederne for at træffe beslutninger i Ministerrådet oven i købet blive halveret til kun 2 pct. For fatningstraktaten løser problemet Med forfatningstraktaten indføres der nye afstemningsregler i Ministerrådet, der vil afhjælpe den nuværende situation, som EU befinder sig i. Forfatningstraktaten indfører det såkaldte dobbelte flertal i Ministerrådet. Det dobbelte flertal betyder, at et forslag kun kan vedtages i Ministerrådet, hvis det har opbakning fra minimum pct. af landene, og at de lande, der stemmer ja til forslaget, samtidig repræsenterer minimum 6 pct. af EU s samlede befolkningstal 1. DEFINITION PÅ BESLUTNINGS- DYGTIGHED Beslutningsdygtigheden er opgjort som den andel af samtlige koalitionsmuligheder i Ministerrådet, som fører til vedtagelse af et forslag, ud fra de til enhver tid gældende afstemningsregler. Beslutningsdygtigheden kan derfor beskrives som en procentdel, hvor en høj værdi betyder flere muligheder for vedtagelse, mens en lav værdi modsat betyder færre muligheder for vedtagelse. Note: Se i øvrigt Baldwin og Widgren (4). Forudsætningen i beregningerne er, at landene har lige stor sandsynlighed for at sige ja eller nej, og at alle koalitioner, som kan føre til vedtagelse, er lige sandsynlige. Formålet med beregningerne er derfor primært at vise udviklingen af sandsynligheden for at beslutninger vil blive truffet. BESLUTNINGSDYGTIGHED I EU MED OG UDEN FORFATNINGS- TRAKTATEN (FT) pct. 2 1 EU6 EU9 EU EU12 EU1 EU2 EU27 Indeks for beslutningsdygtighed Uden FT Med FT Kilde: Baldwin og Widgrén (4): Winners and Loosers, CEPS Policy Brief No. Hvis forfatningstraktaten vedtages, vil EU s beslutningsdygtighed med det nye dobbelte flertal genvinde den tabte beslutningsdygtighed. Faktisk vil forfatningstraktatens afstemningsregler medføre, at et EU med 27 medlemslande bliver mere beslutningsdygtigt end med de nuværende 2 medlemslande. Forfatningstraktaten bringer beslutningsdygtigheden tilbage til niveauet ved Danmarks tilslutning til EF Beslutningsdygtigheden vil i EU-27 nå op på 13 pct., hvilket er tæt på de 14 1 pct. som eksisterede, da Danmark blev medlem af det europæiske fællesskab i 1973 og som bestod helt frem til Forfatningstraktaten skaber de spilleregler, som gør det muligt for EU at træffe beslutninger, der kan genskabe Europas konkurrenceevne og dermed sikre den europæiske beskæftigelse, en fælles indsats mod terrorisme og fuldførelsen af det indre marked. Beslutninger, et lille land som Danmark er dybt afhængige af, men som der med de nuværende afstemningsregler er begrænset sandsynlighed for bliver truffet. 1 Derudover er der indsat en særregel om, at der minimum skal fire lande til at blokere et forslag. Derved forhindres Frankrig, Storbritannien og Tyskland i alene at kunne blokere for en beslutning. Denne regel tjener dermed som en slags sikring mod stormagtsstyre i EU. 2

3 Danmarks indflydelse bevares Set i forhold til landets størrelse har Danmarks altid nydt godt af en relativ stor indflydelse i såvel Ministerrådet, som i de øvrige europæiske institutioner. BEFOLKNINGSANDEL OG INDFLYDELSE I MINISTERRÅDET I EU-1 Pct. 2 1 Befolkningsandel Stemmeandel Tyskland Frankrig Sverige Danmark Kilde: Eurostat og Amsterdam-traktaten Danmark har overvægt i Ministerrådet Danmarks befolkning udgjorde kun 1,4 pct. af EU s samlede befolkning i 1998, men Amsterdam-traktatens stemmeregler gav alligevel Danmark 3, pct. af stemmerne i Ministerrådet. Omvendt udgjorde Tysklands befolkning hele 22 pct. af EU s samlede befolkning, mens Tysklands stemmeandel i Ministerrådet kun udgjorde 11, pct. af det samlede antal stemmer. Danmarks relative forhold mellem befolkningsandel og stemmeandel i Ministerrådet er også blandt EU-landenes mest gunstige. INDFLYDELSE I MINISTERRÅDET I FORHOLD TIL LANDENES BEFOLKNINGSANDEL I EU-1 Pct. Danmark Sverige Frankrig Tyskland Kilde: Eurostat og Amsterdam-traktaten Danmarks indflydelse er pct. højere end befolkningens størrelse tilsiger Danmarks indflydelse i perioden fra 199 til 4, hvor EU bestod af 1 medlemslande, var pct. højere, end hvad den danske befolknings størrelse egentlig berettigede til. Tysklands indflydelse udgjorde omvendt kun godt pct i forhold til befolkningsstørrel- 3

4 sen. Også Sveriges indflydelse i forhold til befolkningens størrelse lå et godt stykke under den danske. Danmark bevarer sin store indflydelse Dette forhold ændres stort set ikke for Danmarks vedkommende med en vedtagelse af forfatningstraktaten. Danmark vil kun miste ca.,1 pct. af sin indflydelse i forhold til den nuværende situation. ÆNDRING I INDFLYDELSE MED INDFØRELSE AF FORFATNINGS- TRAKTATEN Pct. 4 3 Tyskland 2 1 Frankrig Danmark -1 Sverige Østrig -2-3 Kilde: Baldwin og Widgrén (4): Council Voting in the Constitutional Treaty, CEPR Polen Tyskland får øget sin indflydelse...og Polen og Spanien mister indflydelse Den største ændring i indflydelsen tilfalder Tyskland, som får forøget sin indflydelse med 3,3 pct. Den forøgede indflydelse er naturlig, idet Tyskland ikke reelt har fået opjusteret sin indflydelse efter genforeningen med det tidligere DDR, som betød en væsentlig forøgelse af landets befolkning. Den manglende justering har bevirket, at Tyskland indtil 4 kun har vægtet lige så meget i Ministerrådet som Storbritannien og Frankrig. Og det på trods af, at Tysklands befolkning er cirka millioner større med en tilsvarende større økonomi end Storbritanniens og Frankrigs befolkninger. Når Polen må afgive relativ megen indflydelse på 2,1 pct. efter en vedtagelse af forfatningstraktaten, skyldes det først og fremmest, at Nice-traktaten stillede både Polen og Spanien i en uforholdsmæssig stærk position med stort set samme indflydelse som de helt store lande. Dette forhold bliver der nu korrigeret for med forfatningstraktaten. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: EU på tegnebrættet ERHVERVSØKONOMISK BAROMETER UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH OG OFFENTLIGGØRES I DI INDSIGT. 4

5 Store forretningsmuligheder i Østeuropa A F C A N D. P O L I T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k Danske virksomheders investeringer i de nye EU-lande er væsentlig højere end i de asiatiske markedsøkonomier. Alene investeringerne i Baltikum er dobbelt så store som de samlede investeringer i Kina. Danmark er desuden det land i verden, som har investeret flest penge i Litauen. Den kraftige vækst gør samtidig Østeuropa til et interessant eksportmarked. Samtlige ti nye EU-lande er rykket op på listen over vigtige eksportmarkeder, og hele 27 pct. af de danske eksportvirksomheder svarer i en DI-undersøgelse, at de forventer at øge deres markedsindsats på disse markeder. Lave lønomkostninger, lav skat og optagelsen i EU har gennem de seneste år fået mange danske virksomheder til at flytte en del af produktionen til de nye EU-lande. Danske virksomheder investerer massivt i de nye EU-lande, ligesom virksomhederne i en DI-undersøgelse også svarer, at de forventer at øge markedsindsatsen i østlandene. Virksomhederne retter blikket mod Baltikum Danske virksomheder har ialt investeringer i de nye EU-lande svarende til en værdi på mere end 27 mia. kr., og alene investeringerne i de Baltiske lande beløber sig til mere end 9 mia. kr. 1. De danske investeringer har navnlig været koncentreret i Litauen, og Danmark er i dag det land i verden, som har investeret mest i Litauen. DANMARK ER DET LAND, DER HAR INVESTERET MEST I LITAUEN 1. Danmark 2. Sverige 3. Tyskland 4. Rusland. Finland 6. Estland 7. USA 8. Holland 9. Storbritannien. Østrig Direkte investeringer FDI (mio. euro), akkumuleret flow frem til 1. januar Kilde: Lithuanian Department of Statistics Virksomheder vælger Baltikum frem for Kina De nye EU-lande tegner sig samlet set for godt pct. af de samlede danske investeringer i udlandet. Investeringerne i de nye EUlande vejer hermed betydeligt tungere end investeringer i de nye asiatiske markedsøkonomier. Investeringerne i de Baltiske lande er eksempelvis dobbelt så store som de samlede danske investeringer i Kina (inkl. Hong Kong) og knap ni gange større end investeringerne i Indien. 1 Seneste opgørelse fra Danmarks Nationalbank vedrører værdien af beholdningen 3

6 DANSKE VIRKSOMHEDER INVESTERER MEST I DE NYE EU-LANDE Beholdning af direkte investeringer i mia. kr nye EU-lande Emerging markets i Asien Anm: Emerging markets i Asien er her defineret som Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand, Vietnam, Indien, Kina og Hong Kong Kilde: Nationalbanken Danmark er blandt de lande, der investerer kraftigst i de nye EU-lande Danmark er samtidig et af de lande blandt de gamle EU-lande, som har investeret kraftigst i de nye medlemslande. I 2 det seneste år hvor der foreligger sammenlignelige data udgjorde de danske investeringer i de nye EU-lande 1,9 pct. af BNP. Det tilsvarende tal for EU-1 er 1,3 pct. Årsagen til det store danske fokus på de nye EU-lande skal bl.a. findes i de stærke bånd til Baltikum. VIRKSOMHEDERNE ØGER INVESTERINGERNE I DE NYE EU-LANDE Investeringer i de nye EU-lande i pct. af BNP 2, 1, 1,,, EU1 Danmark Kilde: Eurostat Østeuropa importerer mange danske varer Det er ikke kun på investeringssiden, at de nye EU-lande skiller sig ud. Også som marked for danske varer markerer Østeuropa sig stærkt. Knapt en fjerdedel af de danske virksomheder afsætter i dag varer i et af de nye EU-lande, og den samlede eksport beløb sig i 4 til godt 17 mia. kr. Danske varer er populære i de nye EU-lande. Især i Baltikum Indbyggerne i de nye EU-lande hører også til blandt de folk i verden, som bruger relativt flest penge på danske varer. Syv ud af de nye medlemslande hører i dag til top over de lande, som bruger flest penge på danske varer i forhold til deres BNP. 6

7 Importen af danske varer er særlig tydelig i de Baltiske lande. I disse lande udgør importen af danske varer godt 1 promille af den samlede indkomst eller godt 3, gange mere end i EU-1 som helhed. Malta og Polen ligger også pænt til på listen, mens Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien ligger lige uden for top. DE NYE EUROPÆERE ER GLADE FOR DANSKE VARER 1. Sverige 2. Island 3. Estland 4. Letland. Norge 6. Litauen 7. Finland 8. Malta 9. Holland. Irland 11. Tyskland 12. Polen 13. Panama 14. Hong Kong 1. Kroatien 16. Jordan 17. Belgien 18. Bulgarien 19. Ungarn. Cypern 21. Tjekkiet 29. Slovakiet 33. Slovenien Import af danske varer som andel Nye Eu-lande af BNP (promille) Kilde: IMF, Danmarks Statistik og DI Samtlige nye EU-lande er rykket op på listen over vigtige eksportmarkeder Trods det faktum, at de nye EU-lande bruger en stor del af deres indkomst på danske varer, ligger de nye EU-lande fortsat et stykke nede af listen over de vigtigste danske eksportmarkeder. Polen kommer ind på en 13. plads og fremstår som det klart vigtigste marked i Østeuropa. Trods de beskedne placeringer er det imidlertid værd at hæfte sig ved, at samtlige nye EU-lande er rykket op på listen igennem de seneste år. DE NYE EU-LANDE BLIVER STADIGT VIGTIGERE FOR DANSK EKSPORT Placering 4 Placering 199 Ændring Polen Tjekkiet Ungarn Litauen Letland Estland Slovakiet Slovenien 64 9 Cypern Malta Kilde: Danmarks Statistik Økonomierne buldrer frem i Østeuropa Mange nye markedsmuligheder Den økonomiske udvikling i Østeuropa går meget stærkt i disse år. Inden for de seneste år er BNP blandt de nye medlemslande i gennemsnit steget med 3, pct. om året. Indkomstfremgangen har hermed været knap dobbelt så høj som inden for EU-1, hvor den økonomiske vækst i samme periode har udgjort 1,8 pct. om året. 7

8 Alt tyder på, at dette mønster vil fortsætte i de kommende år. I EU-kommissionens seneste prognose (april ) lyder vækstskønnet for og 6 for de nye EU-lande på 4,4 pct. om året, mens vækstskønnet inden for EU-1 er på 2,2 pct. om året. DE NYE EU-LANDE HAR DEN STØRSTE ØKONOMISKE VÆKST Indeks, Realt BNP i 1994 = De nye EU-lande 13 EU Kilde: Eurostat Flere end hver fjerde virksomhed forventer øget markedsindsats i de nye EU-lande Den kraftige vækst i de nye EU-lande får stadigt flere eksportvirksomheder til at rette blikket mod Østeuropa. En rundspørge blandt 8 DI-medlemmer viste i efteråret 4, at 27 pct. af de danske eksportvirksomheder forventer at øge markedsindsatsen på de nye markeder i Østeuropa i de kommende år. Planerne om en øget markedsindsats er mest udbredte blandt virksomheder, som allerede afsætter varer på de pågældende markeder, idet hele 6 pct. af disse virksomheder forventer en øget markedsindsats. Mange nye virksomheder synes imidlertid også at være på vej, og cirka pct. af de eksportvirksomheder, som endnu ikke afsætter i de nye EU-lande, forventer at øge deres markedsindsats på disse markeder i fremtiden. MARKEDSINDSATSEN ØGES I DE NYE EU-LANDE DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktør D I Indsigt, Troels Krog, trk@di.dk Redaktionen slut 2.april indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse Andel af virksomheder som forventer at gøre en ekstra markedsindsats i de nye EU-lande Kilde: Eurostat Afsætter allerede varer i et af de nye EU-lande Afsætter endnu ikke varer i et af de nye EU-lande Alle eksportvirksomheder (benchmark) 8