Liste til indsigelser / bemærkninger Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr Butiks- og erhvervsområde ved Ndr.

Transkript

1 Sagsnr.: p Liste til indsigelser / bemærkninger Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr Butiks- og erhvervsområde ved Ndr. Landevej, Tønder Indsendt af: Museum Sønderjylland Indsigelse / bemærkning Arkæologisk udtalelse vedr. lokalplan nr Butiks- og erhversområde ved Ndr. Landevej m.fl., Tønder (Tønder kommune). Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev sagsnr: 15/ Arkæologisk udtalelse i henhold til Museumslovens 23: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev har modtaget en forespørgsel vedrørende ovennævnte lokalplansforslag og har foretaget arkivalsk kontrol og arkæologisk vurdering af planområdet. Museet har tidligere i 2009 udtalt sig om den del af området, som ligger nord for Ndr. Landevej i forbindelse med byggemodningsplaner for matr. 35 og 653, Tved under Tønder ejerlav (Museets sagsnr. 09/ , se vedlagte brev af 3. august 2009). I den forbindelse vurderede Museet, at var risiko for at støde på væsentlige jordfaste fortidsminder i forbindelse med jordarbejde under normal pløjedybde. Denne vurdering fastholder Museet. Museet foretog i 2009 en forundersøgelse på matr. 653 og en del af matr. 35 (se vedlagte kortbilag) med negativt resultat. Denne del af lokalplansområdet er derfor frigivet og bør kunne anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uden at støde på væsentlige, jordfaste fortidsminder. Den resterende del af planområdet omfatter den nordlige og østlige del af matr. 35 samt matriklerne syd for Ndr. Landevej. For disse områder gælder Museets tidligere fremsendte arkæologiske vurdering (se vedlagte brev af 3. august 2009). På den baggrund vurderer Museet, at der er risiko for at støde på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde under normal pløjedybde inden for planområdet. Museet anbefaler derfor en frivillig forundersøgelse forud for anlægsarbejde inden for planområdet. Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der findes væsentlige fortidsminder på det berørte område, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. Da planområdet overstiger m2, skal udgifterne til forundersøgelse - jf. Museumslovens 26.2 afholdes af bygherre. Hvis forundersøgelsen viser, at der findes fortidsminder på området, skal disse udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. I nogle tilfælde er det dog muligt at ændre ved jordindgrebet, så en udgravning ikke bliver nødvendig. Er det Modtaget den:

2 ikke muligt, vil udgravningen skulle finansieres af bygherre De jordfaste fortidsminder er omfattet af museumslovens 27. Derfor skal man, hvis man ved anlægsarbejde støder på et fortidsminde, straks indstille arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og tilkalde Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev udarbejder gerne ved henvendelse fra bygherre budget og tidsplan for en forundersøgelse af området. Henvendelse til Per Ethelberg: eller Hans Chr. Andersen: Yderligere bemærkninger. Jeg har for kort tid siden fremsendt Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslevs arkæologiske vurdering for lokalplan Jeg glemte i den forbindelse at gøre opmærksom på den uheldige og til dels forkerte formulering, som findes i det fremsendte lokalplansforslag (side 27). Under overskriften Museumsloven står følgende formulering: I henhold til Museumsloven 27 skal bygherren altid være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde i området alligevel findes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal anlægsarbejdet omgående indstilles og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev skal kontaktes. Bygherre ska i så fald ikkel udrede udgifterne til en eventuel arkæologisk undersøgelse. Denne formulering er kun gældende for den tidligere forundersøgte del, og ikke resten af lokalplansområdet. Teksten bedes derfor slettet og erstattet af den vedhæftede udtalelse for lokalplan Teknik og Miljø bemærker: Lokalplanens redegørelse justeres i forhold til museets bemærkninger. Teknik og Miljø indstiller: Bemærkningerne tages til efterretning

3 2. Indsendt af: Michael Bruhn Teknik og Miljø bemærker: Teknik og Miljø indstiller: Indsigelse / bemærkning Efter gennemgang af det nye forslag til lokalplanen kan jeg ikke se at 14.2 i lokalplanen nr som hedder: Der er etableret et 5 m bredt plantebælte på del af matr. nr. 595, Tved i det sydlige skel. Dette areal må ikke benyttes til oplagsplads eller lignende, men tillades medregnet til grundens ubebyggede areal. Jeg kan ikke se at dette er medtaget i det nye forslag. I det nye forslag står der også, at der må bygges i to plan i dele område 2, hvor den nuværende lokalplan siger 1½ etage med udnyttet tagetage. Dette vil jeg gøre indsigelse imod, da min grund ligger lige op til mart. nr. 595, Tved. Bestemmelsen om etablering af 5 m beplantningsbælte på matr. nr. 595 Tved ved ny bebyggelse på ejendommen fastholdes som i den gældende lokalplan Det samme gælder bestemmelsen om bebyggelse i 1½ etage med udnyttet tagetage. Lokalplanen rettes i overensstemmelse med de indsendte bemærkninger Modtaget den: Indsendt af: Rønne & Lundgren for COOP Danmark Indsigelse / bemærkning INDSIGELSE IMOD FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG KOMMUNEPLANTILL/ EG NR BUTIKS- OG ERHVERVSOMRADER VED NDR. LANDEVEJ T0NDER På vegne af COOP Danmark A/S skal jeg hermed gøre indsigelse imod forslag til lokalplan nr og forslag til kommuneplantillæg nr for et butiks- og erhvervsområde ved Ndr. Landevej i Tønder. COOP Danmark A/S er ejer af den i Tønder beliggende Kvickly på Plantagevej. I henhold til de to planforslag gælder en frist for fremsendelse af indsigelser til den 1. juli Jeg skal venligst anmode om kvittering for, at nærværende indsigelser er rettidigt modtaget. Der fremsendes indsigelse imod de to forslag under et. Det fremgår af de to planforslag, at der bl.a. ønskes etableret mulighed for handel med dagligvarer i det af planforslagene omfattede område. Hidtil har der alene været detailhandel i området i form af udvalgsvarehandel. 1. Spørgsmålet om lovlig bestående anvendelse og ændret anvendelse Det fremgår af begge planforslag, at den eksisterende anvendelse til udvalgsvarehandel efter kommunens opfattelse er udtryk for en lovligt bestående Modtaget den:

4 anvendelse. Det fremgår af Vejledningen om detailhandelsplanlægning vedrørende planlovens 5r følgende at: "Ifølge stk. 2 kan eksisterende lovligt bestående butikker i forbindelse med en fornyelse af plangrundlaget indskrives i lokalplaner for et givet område, selvom butikkens størrelse og placering ikke er i overensstemmelse med de gældende regler herom. Det skal i den forbindelse blot i planen anføres, at den pågældende butik opretholdes som lovligt bestående og fremover kan anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Denne regel skal sikre, at planlovens bestemmelser om butiksstørrelser ikke er til hinder for, at kommunerne kan ajourføre deres planlægning. Kommunen kan dog ikke flytte butikken til et andet sted i byen. En ejendom, der ikke har været benyttet til detailhandel de sidste 3 år, kan ikke genindskrives i en ny lokalplan jf. planlovens 56 stk. 2. Her må kommunen planlægge for eventuel ny detailhandel i henhold til den gældende lov". Dette hænger sammen med, at lokalplaner som klart udgangspunkt ikke fortrænger en hidtil lovligt beståede anvendelse. Det fremgår ikke, hvad der gælder herom, hvis en aktuel anvendelse ikke er lovlig. En ændret fremtidig anvendelse vil som klart udgangspunkt skulle respektere de gældende regler om planlægning til butiksformål i et nyt plangrundlag, hvilket også forudsætningsvist fremgår af det citerede afsnit fra vejledningen. COOP Danmark A/S har ikke nærmere indsigt i hvilke tilladelser, herunder byggetilladelser, der måtte være meddelt i perioden forud for 2007, hvor planlovens regler om planlægning til butiksformål blev gennemgribende ændret. Den hidtidige og stadigt gældende lokalplan 5.88 er vedtaget i november 1998, og har til formål at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål. Det fremgår af 3.1, at området kun må anvendes til erhvervsformål såsom mindre let industri-, værksted-, lager- og oplagsvirksomhed samt forretningsvirksomhed der har tilknytning til de pågældende virksomheder. Butiksareal i forbindelse med en sådan virksomhed må maksimalt være 600 m 2. Der er ikke aktuelt dagligvarehandel i området, hvor der bl.a. ligger en JYSK butik og andre udvalgsvarebutikker. Indholdet af lokalplan 5.88 medfører således, at der er behov for vedtagelse af en ny lokalplan hvis dagligvarebutikker i området skal tillades. Da lokalplan 5.88 blev vedtaget fremgik det af planlovens 5d, stk. 1, at arealer til butiksformål skulle udlægges i den centrale del af en by. Af stk. 2 fulgte, at der uden for den centrale del af en by bl.a. kunne udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Det fremgår ikke, hvornår de nuværende butikker er etableret, udover at dette er

5 sket før 2007, hvor der blev indført regler om butiksstørrelser i planloven, men der er under alle omstændigheder tale om, at de nuværende butikker ikke er i overensstemmelse med lokalplanen fra Den tidligere 5d, stk. 1 (nu 5n, stk. 1, nr. 4) forudsætter, at butiksdelen er klart accessorisk og at der alene forhandles produkter som virksomheden selv producerer. Dette er ikke tilfældet for de udvalgsvarebutikker, som drives fra stedet i dag. Disse producerer COOP Danmark bekendt ikke noget selv. Der er altså de facto ikke tale om et erhvervsområde med produktionsvirksomheder og dertil knyttede mindre butikker. Den gældende lokalplan har som beskrevet ovenfor ikke udlagt området til detailhandel med udvalgsvarer, som er det, der foregår i dag. En anvendelse til detailhandel i form af handel med udvalgsvarer er et forhold kommunen skulle have ført tilsyn med på baggrund af indholdet i lokalplan Der kunne ikke lovligt dispenseres hertil, da der som klart udgangspunkt ikke kan meddeles dispensation vedrørende lokalplanens principper, som udgøres af formåls- og anvendelsesbestemmelserne. På denne baggrund er det COOP Danmarks opfattelse, at den nuværende anvendelse er i strid med den gældende lokalplan, og som sådan ikke i en planretlig sammenhæng er lovligt bestående. Dette må nødvendigvis også føre til, at fremtidig planlægning må respektere de gældende regler om planlægning til butiksformål, ikke mindst når dette indbefatter en ændret anvendelse, som er planlægningsmæssigt relevant. At en ændring fra handel med udvalgsvarer til handel med dagligvarer er en planlægningsmæssigt relevant ændring følger bl.a. af afgørelsen MAD NKN, hvor en ejendom hidtil var brugt til tømmerhandel/byggemarked. Nævnet udtalte at den ansøgte anvendelse til dagligvarebutik ikke var en fortsættelse af en hidtil lovlig anvendelse af ejendommen, men en planlægningsmæssigt relevant ændring af anvendelsen. Tilsvarende fremgår det af afgørelsen MAD NMK om et tilfælde, hvor der ønskedes planlagt for dagligvarebutik i et industri- og erhvervsområde (hvor der også kunne sælges egen produktion), at der var tale om en væsentlig ændring af anvendelsen i området i form af en helt ny anvendelse til detailhandel. Der er med de nye planforslag således ikke tale om at videreføre en hidtil bestående tilstand uændret (fortsat handel med udvalgsvarer), men om at arealets anvendelse i lokalplanen ønskes ændret til detailhandel med mulighed for handel med bade udvalgs- og dagligvarer. En sådan ændring er underlagt de nugældende regler i planloven, og kommune og lokalplangrundlaget derfor må respektere disse, jf. også Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sagen MAD NKN,

6 hvorefter et plangrundlag må vurderes på grundlag af de bestemmelser i planloven der er gældende på tidspunktet for vedtagelsen af det. Det fremgår af lokalplanforslaget, at der i området skal kunne placeres dagligvarebutikker på op til m2. Imidlertid kan der i henhold til den nugældende planlov alene udlægges til lokalcenter, og med en maksimal butiksstørrelse på m2, idet der henvises til afsnittet om lokalcenter sidst i indsigelsen. Dette må i øvrigt følge af ønsket om en ændret anvendelse, uanset om man betragter de nuværende udvalgsvarebutikker som lovligt bestående eller ej, jf. også princippet i afgørelsen MAD NKN. Planloven sondrer således mellem daglig- og udvalgsvarer, og fastlægger forskellige bestemmelser for disse typer af butikker. 2. Udlæg til aflastningscenter i kommuneplantillægget Det følger af lokalplanforslaget på side 17, at området efter vedtagelsen af lokalplan 5.88 er udlagt som aflastningsområde i region- og kommuneplan, men uden at der blev tilvejebragt en ny lokalplan. Det fremgår ikke, hvornår sådanne arealudlæg til aflastningsområde skulle være sket. Den gældende kommuneplan er tilvejebragt efter ændringen af planloven i Ved ændringen af planloven i 2007 blev der indført en bestemmelse i 5m, stk. 1, hvorefter der kun kan udlægges nye aflastningsområder i Aarhus og i hovedstadsområdet i form af landsplandirektiver. Der kunne ikke i 2009 udlægges til aflastningsområde i en by af Tønders størrelse. Af retningslinjerne i den gældende kommuneplan fremgår for det pågældende område, at der er tale om et aflastningscenter, som er udlagt med den tidligere lovgivning. Af den hidtidige kommuneplan fremgår af punkt 2.1.2, at der gælder en grænse for områdets samlede ramme til butiksformal, angivet som et bruttoetageareal til butiksformål på m2, svarende til hvad der i henhold til planloven gælder for lokalcentre. For aflastningsområder gjaldt i henhold til planloven en grænse på m2 for dagligvarer og m2 for udvalgsvarer. Ifølge forslag til kommuneplan udlægges området i rammerne for område under arealanvendelse til aflastningscenter. Det er COOP Danmarks opfattelse, at der ikke i kommuneplantillægget kan udlægges til aflastningsområde. Det fremgår af forslag til kommuneplanen for område under punktet detailhandel, at butikker kan opføres med et maksimalt bruttoetageareal på m2 for dagligvarer og m2 for udvalgsvarer, og at områdets samlede ramme til butiksformal er m2 bruttoetageareal.

7 Det er COOP Danmarks opfattelse, at dette er i strid med planloven. Det fremgår af detailhandelsvejledningen, at der vil være byer som i lokalplaner har udlagt arealer til butiksformål i bydelscentre eller som har udlagt lokalcentre med et maksimalt bruttoetageareal til butiksformal der rækker udover det mulige i henhold til planlovens nuværende regler. Det fremgår at "disse centres butiksareal vil kunne opretholdes inden for de gældende lokalplaner. Det samlede areal til butiksformål i kommuneplanen vil dog ikke kunne fastsættes til mere end lovens nuværende grænser for bydelscentre og lokalcentre, uanset rammen givet i en given lokalplan. Bydelscentre i kommuneplanen med en ramme på mere end m2 i byer på mindre end indbyggere må i givet fald ændres til bydelscentre på max m2 eller lokalcentre med en maksimal grænse på m2". Derfor kan kommuneplanen heller ikke udlægge m2 til butiksformal, sådan som det er tilfældet. I en by af Tønders størrelse kan der i det højeste blive tale om et lokalcenter med de deraf følgende størrelsesmæssige begrænsninger. 3. Udlæg til aflastningscenter i lokalplan Aktuelt ligger der m2 butiksareal i området, der anvendes til udvalgsvarehandel. Lokalplanforslaget udlægger området til aflastningscenter og til bl.a. dagligvarebutikker, jf Det pågældende område er beliggende i delområde I. Lokalplan 5.88 udlagde ikke arealet til aflastningsområde. Med en ændring af planloven i 1997 blev der med hjemmel i planlovens 5d, stk. 4 mulighed for at udlægge sådanne aflastningsområder. Disse regler var i kraft da lokalplan 5.88 blev vedtaget. Aflastningsområder er karakteristiske ved at være arealer til butiksformål til betjening af en større kundekreds end beboerne i lokalområdet. Udlæg af sådanne arealer kan alene ske, hvor det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at foretage tilstrækkelige arealudlæg til butiksformål i den centrale del af byen, og der må ikke udlægges mere areal end det, som er påkrævet for at undgå skade på det bevaringsværdige bymiljø. Aflastningsområder kan principielt kun udlægges i hovedstadsområdet og i Aarhus, men allerede bestående aflastningsområder kan opretholdes, så længe bruttoetagearealet til butiksformål ikke udvides. Dette har været gældende siden ændringen af planloven i Lokalplan 5.88 har som formål at fastlægge anvendelsen af området til erhverv og ikke til aflastningsområde, jf. lokalplanens 1.1. Det fremgår af lokalplan 5.88, at området i den dagældende kommuneplan var udlagt til erhverv. Af 3 fremgår følgende om områdets anvendelse: "Området må kun anvendes til erhvervsformål såsom mindre let industri-,

8 værksted-, lager og oplagsvirksomhed samt forretningsvirksomhed der har tilknytning til de pågældende virksomheder. Butiksareal i forbindelse med en virksomhed må maksimalt udgøre 600 m2". Der er således ikke tale om et bestående aflastningsområde i forhold til lokalplan Det er COOP Danmarks opfattelse, at lokalplanen ikke kan udlægge arealet til aflastningsområde 4. Ikke hjemmel til lokalcenter Planloven indeholder hjemmel til etablering af lokalcentre (Tønder by har angiveligt knap indbyggere), hvilket dog indebærer, at den enkelte butik i medfør af planlovens 5q, stk. 3 højst må have en størrelse på m2 bruttoetageareal. Lokalcentre skal først og fremmest betjene et mindre lokalområde med dagligvarer. Da der er tale om en ændret anvendelse i form af dagligvarebutik, kan der alene planlægges herfor i medfør af planlovens gældende regler om lokalcentre. Dette uanset om de nuværende butikker anses for lovligt etablerede eller ej, henset til den ændrede anvendelse. Der henvises til punkt 1 herom. Dette synes også forudsat i bemærkningerne til planlovens 5r, stk.2, der omtaler ændret anvendelse af det hidtidige butiksareal og herunder butikker med et bruttoetageareal, der ikke overskrider "de nuværende lovlige grænser". Det fremgår af lokalplanforslagets 5.2, at man vil tillade et bruttoetageareal på op til m2, uden at det fremgår, at den enkelte butik ikke kan være større end m2. Det fremgår af planlovens 5q, stk. 3, at butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter ikke må overstige m2. Det følger af planlovens 15, stk.8, at en lokalplan der giver mulighed for etablering af butikker skal angive såvel det samlede bruttoetageareal til butiksformål, som det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker. Bestemmelsen i 5.2 må derfor forstås sådan, at den enkelte dagligvarebutik kan have en størrelse på op til m2, hvilket er i modstrid med planlovens 5q, stk.3. Etableringen af et lokalcenter kræver at der er det fornødne kundegrundlag, hvilket er en vurdering Tønder Kommune skal foretage. En sådan fyldestgørende vurdering fremgår ikke af hverken kommuneplantillæg eller lokalplanforslag. Der er tale om en lille by med et begrænset opland, og der ligger en stor Kvickly forretning i kort afstand fra det område hvor der nu ønskes planlagt for dagligvarer. Lokalcentre er kendetegnede ved, at der primært er tale om dagligvarebutikker til områdets forsyning, hvilket heller ikke bliver tilfældet, da der uanset lokalplanforslaget er en overvægt af udvalgsvarebutikker alt i alt. Dette i særlig

9 Teknik og Miljø bemærker: grad hvis der højst kan planlægges for en dagligvarebutik pa m2. Det er derfor COOP Danmarks opfattelse, at der ikke er grundlag for at planlægge for et lokalcenter det pågældende sted, og at udlæg til detailhandel i form af handel med dagligvarer savner hjemmel. I den sammenhæng bemærkes, at en dagligvarebutik på op til m2 svarer til en butik, der størrelsesmæssigt ikke afviger væsentligt fra den nuværende Kvickly. 5. Maksimalt dagligvarebutikker på m2 I det omfang der kan planlægges for et lokalcenter fordi der foreligger det fornødne kundegrundlag m.v., er det COOP Danmarks opfattelse at der højst kan blive tale om at planlægge for dagligvarebutikker på maksimalt m2, og ikke de nuværende m2. 6. Afsluttende bemærkninger På dette grundlag gøres det gældende at kommuneplantillæg og lokalplan skal overholde de nugældende regler i planloven for udlæg af arealer til dagligvarebutikker. Det gøres gældende at der ikke kan udlægges til aflastningsområde, og at kommuneplanen alene kan udlægge arealer til butiksformal svarende til de nugældende grænser for lokalcentre. Det gøres gældende at der ikke konkret er hjemmel til at udlægge et lokalcenter i det pågældende område, og endelig at der højst kan blive tale om at udlægge en butik til handel med dagligvarer pa m2, og ikke de m2 der følger af de to planforslag. COOP Danmark agter at indbringe en eventuel planvedtagelse for Natur- og Miljøklagenævnet i det omfang Tønder Kommune desuagtet vedtager de to planforslag uændret. I indsigelsen stilles der spørgsmål ved lovligheden af lokalplanens indhold for såvidt angår planlægning for et aflastningsområde i Tønder for handel med både udvalgsvarer og dagligvarer. Baggrunden er at ændringer i planloven for år tilbage har medført at det i dag kun er muligt at udlægge nye aflastningsområder i København og Århus. Efter planloven kan de aflastningsområder der var udlagt i amternes regionplaner fortsætte som aflastningsområder, og man kan også lokalplanlægge for dem. Begrænsningen ligger i, at det ikke er muligt at gøre dem større, hverken i fysisk udstrækning eller i samlet tilladt butiksareal. Området svarende til lokalplanens delområde 1 er et sådant regionalplanlagt aflastningsområde.

10 Endvidere kan eksisterende lovligt butiksareal indgå i fornyet planlægning, og det er den regel der benyttes i lokalplanen. Denne opfattelse har forvaltningen fået bekræftet i en forudgående dialog med Naturstyrelsen, der i øvrigt ikke har haft bemærkninger til planforslaget. Teknik og Miljø indstiller: Indsigelsen ikke medfører ændringer i planen 4. Indsendt af: Tønder Handelsstandsforening Indsigelse / bemærkning Indsigelse mod høring vedr. kommuneplan nr og lokalplan nr Detailhandelsområd ved Ndr. Landevej. Samt forslag til kommuneplantillæg nr og Lokalplan nr Butiks-og erhvervsområde ved Ndr. Landevej m.fl. Tønder. Det er med undren og stor bekymring, at vi har modtaget information om, at der foreligger forslag tom at lave 2 nye detailhandelsområder i Tønder by. I okt blev Tønder Handelsstandsforening bedt om at komme med deres mening, om hvordan man skulle udvide og evt. etablere nye detailhandelsområder. Svaret var helt klart og tydelig og meget forskelligt fra den Tønder kommune nu har i høring. Byen skal udvides fra gågaden. Såfremt det er butikker som kræver meget plads, er det vigtigt der er fokus på Tønder hovedindfaldsvej Ribelandevej. Så kunder, turister og forbrugere er på vej ind til Tønder. Ser er kæmpe forskel på om det bliver ved Mcd eller Ribelandevej, ved Mcd forsætter de så til Tyskand og kører udenom Tønder.! Det vil være en katastrofe hvis der kommer en dagligvarebutik ved Mcd, prøv at spørg i Løgumkloster om hvad de syntes om, at Fakta er lukket i bymidten og flyttet uden for byen. I 2008 fik Tønder kommune udarbejdet en detailhandelsanalyse, som også klart og tydeligt sagde, at detailhandlen skulle koncentreres fra bymidten og udefter. Der er i dag over 25 ledige erhvervsmål i Tønder gågade, 2 ud af 5 lejemål er tomme ved Prinsessecentret, og på Kongevej er det tidligere Eurospar lukket så der er der 1300 m2 ledigt til dagligvarehandel. Tønder Handelsstandsforening og andre erhvervsfolk kæmper på at få blandt andet Hendes & Maurits, Søstrene Grene osv. til byen, så Tønder bliver valgt til og ikke valgt fra. Det er rigtig svært, at få internationale og nationale kæder til byen, men vi tror på det lykkes, hvis vi samler kræfterne i gågaden. Modtaget den: 16. juli 2015

11 Teknik og Miljø bemærker: Teknik og Miljø indstiller: Vi vil rigtig gerne have nye butikker til Tønder, og det er alt lige fra dagligvarehandel, byggemarkeder osv., men det er vigtigt at de trække i samme retning, som resten af byen. Så lad os nu sætte os sammen og finde ud af, hvad der er bedst for Tønder, så vi også om 10 og 20 år har en attraktiv gågade, samt nogle gode boks-butikker, der trække kunder, gæster og turister til Tønder. Der afholdes møde som ønsket af indsiger. Det pointeres at lokalplanen for aflastningsområdet bringer plangrundlaget i overensstemmelse med de faktiske forhold i området, der er ikke tale om udvidelser. Indsigelsen ikke medfører ændringer i planen