Bilag til: Vandhandleplan, Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Bilag til: Vandhandleplan, Frederiksberg Kommune

2 BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE Dato Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune. Vandhandleplanen implementerer Statens Vandplan for Hovedopland Øresund inden for Frederiksberg Kommune Baggrunds Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens materiale hjemmeside og fra Frederiksberg Kommunes Bygge-, Planog Miljøafdeling.

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Baggrund for statens vandplaner Miljømålsloven Kommunale vandhandleplaner Vandløb Søer Kystvande Grundvand Vandplanens indsatskrav Undtagelser i relation til grundvand 6 3. Resume af vandplanen for Hovedopland Øresund Miljømål for grundvandsforekomster Grundvandsforekomsterne nuværende tilstand Undtagelser i forhold til grundvand Frederiksberg Kommunes påvirkning af vandområder i nabokommunerne Opsummering af indsatskrav til Frederiksberg Kommune i 1. planperiode Link til vandplanen for Hovedopland Øresund Forhold til anden relevant planlægning Kommuneplanen Grundvandsplan Spildevandsplanen Handleplan for klimatilpasning Anden planlovgivning 16

4 INDLEDNING Vandhandleplanen for Frederiksberg Kommune er delt i 2 dele en hoveddel og et bilag. Hoveddelen beskriver, hvordan Frederiksberg Kommune har implementeret Statens Vandplan samt Frederiksberg Kommunes mål, strategi og retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. I dette bilag til Frederiksberg Kommunes Vandhandleplan gives baggrunden for statens vandplaner, samt et resume af vandplanen for Hovedopland 2.3 Øresund, herunder vandplanens miljømål, indsatsprogram samt undtagelser. Desuden omfatter dette bilag også en beskrivelse af vandhandleplanens relation til anden planlægning. På Figur 1 ses Frederiksberg Kommunes placering i forhold til Hovedopland 2.3 Øresund og det tilgrænsende Hovedopland 2.4 Køge Bugt. Frederiksberg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 Hovedoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første vandhandleplan for Frederiksberg Kommune vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner 1, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven 2. Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal vandhandleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Vandhandleplanen må ikke stride imod vandplanen. 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 "Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsen vandhandleplaner". 2 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 "Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder" (Miljømålsloven).

5 1-2

6 1-3 Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Frederiksberg Kommune tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om vandhandleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse, jf. figur 2. Vandplanen vedtaget 30. oktober 2014 Forslag til vandhandleplan Vandhandleplanen Vedtages senest 30. oktober 2015 Maksimalt ½ år Maksimalt ½ år Høring 8 uger Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. De statslige vandplaner blev vedtaget 30. oktober I forbindelse med udarbejdelsen af samtlige statslige vandplaner har staten foretaget en strategisk miljøvurdering. Da vandhandleplanen for Frederiksberg Kommune alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger for Hovedopland Øresund, skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 3. Faktaboks Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4- årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

7 BAGGRUND FOR STATENS VANDPLANER Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alle vandforekomster (søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande) skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. 2.1 Miljømålsloven Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven udstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale vandhandleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale vandhandleplan, jf. 3, stk. 2. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser, som viste kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have, og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. 2.2 Kommunale vandhandleplaner Vandplanerne skal følges op af kommunale vandhandleplaner, og disse skal beskrive, hvordan den enkelte kommune vil gennemføre de indsatser, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. Kommunernes vandhandleplaner skal forklare, hvordan målsætningerne i vandplanerne opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i år Den afvigelse, der må være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, må jf. Tabel 1 således højst være en svag afvigelse.

8 1-5 Tabel 1: Vandplanens målsætning for vandområderne, udarbejdet på baggrund af det europæiske økologiske kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale På baggrund af en række tekniske og naturlige årsager har staten været nødt til at indføre en række undtagelser i relation til at nå miljømålene for alle vandområder inden for 1. planperiode (2015). Det betyder blandt andet, at der i statens vandplaner ikke er fastsat nogen indsatser i Frederiksberg Kommune i 1. planperiode. Faktaboks Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Faktaboks Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 2.3 Vandløb Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) jf. Tabel 2. Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), hvor 7 er den bedste tilstand og 1 den dårligste tilstand. Vandløb Normale Miljømål Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale

9 1-6 Der findes ingen målsatte vandløb i Frederiksberg Kommune. 2.4 Søer Søernes indhold af klorofyl A (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Der findes ingen målsatte søer i Frederiksberg Kommune. 2.5 Kystvande For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. Der findes ingen kystvande inden for Frederiksberg Kommune. 2.6 Grundvand En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder de miljømål, som er fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet. Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden ikke må medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandindvinding. Vandplanerne indeholder også mål og kriterier for vurdering af grundvandets kvalitative tilstand, dvs. forureningsmæssige tilstand, herunder naturlige forekommende problemstoffer. Miljømålet for grundvandsforekomsterne er, at de skal have god tilstand kvalitativt og kvantitativt eller under et: God økologisk tilstand i 2015, jf. Tabel 3. Tabel 3: Vandplanens målsætninger for grundvandsforekomster er samlet god økologisk tilstand, jf. Tabel 1. Grundvandsforekomster Vandmængder Kemi Samlet tilstand God kvantitativ tilstand God kvalitativ tilstand God økologisk tilstand Inden for Frederiksberg Kommune findes der 2 grundvandsforekomster, men i første planperiode indeholder statens vandplan ingen indsatser i forhold til grundvandets kvantitative og kvalitative tilstand. 2.7 Vandplanens indsatskrav Ud fra de opstillede mål er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel 4 efter virkemiddelkataloget 5. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Der er ikke nogle indsatskrav i Statens Vandplan i forhold til Frederiksberg Kommune i første planperiode. 2.8 Undtagelser i relation til grundvand På baggrund af en række tekniske og naturlige årsager har staten været nødt til at indføre en række undtagelser i relation til grundvand, set i forhold til at nå miljømålet inden for 1. planperiode (2015). 4 Et virkemiddel er en indsats, som kan anvendes for at opnå det fastsatte mål. 5 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Endelig version af 21. december By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet.

10 1-7 Kvantitativ tilstand Der anvendes en undtagelsesbestemmelse for vandbalancen, da der, jf. vandplanen, i de overudnyttede grundvandsforekomster som i Hovedstadsområdet mangler tilstrækkelig viden omkring effekt på overfladevandsforekomster. Ligeledes er flytning af vandindvindinger en større faglig og økonomisk udfordring. Statens vandplan omfatter også en undtagelse for områder med tæt bymæssige bebyggelse og urbaniserede naturforhold i forhold til vandindvindingsforholdene. Dette område dækker både Købehavn og Frederiksberg kommuner, jf. figur 3. Hovedstadsområdet indeholder så mange komplekse forhold, at de aktuelle modelberegninger Staten har anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne, ikke vurderes at give tilstrækkeligt grundlag til at beskrive dette komplekse samspil mellem grundvand og overfladevand. I de angivne tætte bymæssige områder har Naturstyrelsen vurderet, at der derfor ikke er tilstrækkelig saglig baggrund for at kræve reduceret vandindvinding anvendt som virkemiddel for at opnå vandområdernes miljømål (målopfyldelse for vand- og naturområder). For grundvandets kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper anvendes undtagelsesbestemmelser, på grund af utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske kontakt mellem grundvand og overfladevand samt manglende beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for påvirkningerne. I alle ovennævnte tilfælde er der tale om en udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse. Kemisk tilstand Der iværksættes ingen indsats i denne planperiode i relation til grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande eller terrestriske naturtyper. Der foreligger ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne vurdere eller beskrive kontakten mellem grundvand og overfladevand, - ligesom der ikke findes beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kan redegøre for en eventuel påvirkning. Med henvisning til miljømålslovens 19 udsættes således tidsfristen for målopfyldelsen. I Hovedvandopland Øresund er grundvandet år gammelt, typisk ca. 50 år. Enkelte steder er dog beregnet en alder på op til 500 år. På grund af det lange tidsrum fra grundvandet dannes til det når ned i grundvandsforekomsterne, vil der være en tidsforsinkelse fra en gennemført indsats, til virkningen kan observeres i grundvandet. Resultater af eventuelle tiltag til forbedring af den kemiske tilstand i grundvandet er derfor først målbare efter en årrække.

11 1-8

12 RESUME AF VANDPLANEN FOR HOVEDOPLAND ØRESUND For at sikre den bedst mulige sammenhæng og forståelse mellem den statslige vandplan og kommunens vandhandleplan er der her indarbejdet et resume af den statslige vandplan for Hovedopland 2.3 Øresund med vægt på en beskrivelse af vandområderne i Frederiksberg Kommune og de krav og indsatser, der skal til, for at vandområderne kan opfylde deres miljømål. Faktaboks Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater samt statens MiljøGIS beskriver de krævede handlinger. Inden for Frederiksberg Kommune findes der følgende vandområder (Grundvandsforekomster), der indgår i statens vandplan: Terrænnær grundvandsforekomst (DK Øresund-topsand) bestående af smeltevandssand. Den terrænnære grundvandsforekomst har fuld kontakt til overfladevand (bl.a. søer og vandløb). Regional grundvandsforekomst i kalken (DK København Kalk). Det regionale kalkmagasin formodes at have nogen hydraulisk kontakt til overfladevand (bl.a. søer og vandløb). Som det fremgår af figur 3 dækker begge grundvandsforekomster hele Frederiksberg Kommune, og strækker sig ind i nabokommunerne. Frederiksberg Vand A/S indvinder grundvand til drikkevandsformål fra den regionale grundvandsforekomst i kalken. 3.1 Miljømål for grundvandsforekomster Miljømålet for grundvandsforekomsterne i Frederiksberg Kommune er, at de skal have god tilstand kvalitativt og kvantitativt eller under et: God økologisk tilstand, jf. Vandrammedirektivet. 3.2 Grundvandsforekomsternes nuværende tilstand Grundvandsforekomsterne på Frederiksberg har generelt ringe tilstand både kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativ tilstand Den kvantitative tilstand beskrives ved vandbalance og påvirkning af overfladevand, samt om der er tegn på saltvandindtrængning i grundvandsressourcen. Den nuværende kvantitative vurdering for de 2 grundvandsforekomster på Frederiksberg fremgår af Tabel 4. Tabel 4: Den nuværende kvantitative tilstand for grundvandforekomsterne, der dækker Frederiksberg Kommune. Der er tale om en samlet vurdering for hele forekomsten, hvilket vil sige et område langt større end Frederiksberg Kommune. Forekomst Vandbalance Tilstand ift. påvirkning af overfladevand Saltvandsindt rængning Samlet kvantitativ tilstand DK Øresund-topsand Ringe God God Ringe DK København kalk* Ringe God God Ringe * Frederiksberg Vandforsyning A/S indvinder fra denne forekomst Kriterier for acceptabel indvinding i statens vandplan tager udgangspunkt i, at indvindingen skal være bæredygtig. I grundvandsforekomster må den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode som udgangspunkt ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Overudnyttelse af grundvandsressourcen til vandindvinding kan, hvor der er hydraulisk forbindelse mellem grundvand og overfladevand, føre til mangel på vand eller udtørring i vand-

13 1-10 og vådområder med påvirkning af plante- og dyrelivet til følge. En overudnyttelse af grundvandsressourcen kan også medføre en forringelse af grundvandets kvalitet (f.eks. øget kloridindhold grundet saltvandsindtrængning). Kvalitativ tilstand Den kvalitative tilstand af grundvandsforekomsterne er vurderet på baggrund af fund af pesticider, klorede opløsningsmidler, phenoler og BTEX m.m., nitrat, naturlige indvindingsrelaterede stoffer (bly, klorid, fluorid, kviksølv, natrium, nikkel og sulfat) samt naturlige baggrundsstoffer (NVOC, arsen og kalium). For pesticider og nitrat anvendes grundvandskvalitetskriterierne, mens der for de øvrige stoffer anvendes drikkevandskriterier. Den nuværende kvalitative vurdering af de 2 grundvandsforekomster på Frederiksberg fremgår af Tabel 5. Tabel 5: Den nuværende kvalitative tilstand for grundvandsforekomsterne, der dækker Frederiksberg Kommune. Der er tale om en samlet vurdering for hele forekomsten, hvilket vil sige et område langt større end Frederiksberg Kommune. Forekoms t Pesticide r Klorede opløsningsmidle r Phenoler, BTEX mm. Nitra t Naturlige indvindingsrelatered e stoffer* Naturlige baggrund stoffer** DK Øresundtopsand Ringe Ringe God Ringe God God DK København God Ringe God God God God kalk *** *Bly, klorid, fluorid, kviksølv, natrium, nikkel og sulfat **NVOC, arsen og kalium *** Frederiksberg Vandforsyning A/S indvinder fra denne forekomst I begge grundvandsforekomster er der fundet miljøfremmede stoffer især klorede opløsningsmidler og pesticider, hvilket medfører, at forekomsterne har en ringe kvalitativ tilstand. Samlet nuværende tilstand På baggrund af vurderingerne af grundvandsforekomsternes kvantitative og kvalitative (kemiske) tilstand, kan den nuværende samlede tilstandsvurdering opgøres, som det fremgår af Tabel 6. Tabel 6: Den samlede nuværende og fremtidige (2015) tilstandsvurdering for de 2 grundvandsforekomster, der dækker Frederiksberg Kommune. Der er tale om en samlet vurdering for hele forekomsten, hvilket vil sige et område langt større end Frederiksberg Kommune. Forekomst DK Øresundtopsand DK København kalk* Nuværende tilstand = forventet tilstand i 2015 Kvantitativ tilstand Kemisk tilstand Samlet tilstand Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe * Frederiksberg Vandforsyning A/S indvinder fra denne forekomst I Tabel 5 fremgår det, at der i kalkmagasinet i Københavnsområdet ikke forekommer problemer med naturlige indvindingsrelaterede stoffer som f.eks. klorid og nikkel. Det skal dog bemærkes, at i oplandet til Frederiksberg Vands indvindingsboringer, der dækker hele Frederiksberg Kommune og strækker sig ind i Københavns Kommune, jf. figur 4, ses forhøjede indhold af nikkel og klorid i grundvandet. Grundvandsressourcen inden for oplandet til Frederiksberg Vand A/S vurderes ifølge vandplanen at være fuldt udnyttet af den grundvandsindvinding, der foregår i dag. Grundvandsindvindingen består både af drikkevandsforsyning samt et antal afværgeanlæg. En forøgelse af den nuværende indvinding vil påvirke naboområderne negativt og/eller forringe vandkvaliteten yderligere. Grundvandskvaliteten er temmelig varierende inden for oplandet til Frederiksberg Vand A/S. I dele af området er grundvandskvaliteten påvirket af et større antal forureninger, og derfor kræves avanceret vandbehandling på Frederiksberg Vandværk før det anvendes til drikkevand. Ud over forureningerne udgør saltvandsindtrængning (fra dybere lag, fra havet eller vejsaltning) s

14 1-11 samt iltning af de øvre kalklag (med høje nikkelindhold til følge) betydende trusler mod vandkvaliteten.

15 Undtagelser i forhold til grundvand På baggrund af en række tekniske og naturlige årsager har staten været nødt til at indføre en række undtagelser i relation til grundvand, set i forhold til at nå miljømålet inden for 1. planperiode (2015). De anvendte undtagelsesbestemmelser for grundvandsforekomsterne i statens vandplan ses i afsnit 2.8. I denne 1. vandplanperiode er der ikke stillet krav om gennemførelse af nogen indsatser for at mindske vandindvindingens påvirkning af vandområder, set i forhold til at opnå god økologisk tilstand (kvantitativ tilstand). Tilsvarende omfatter statens vandplan heller ingen indsatser i forhold til grundvandsforekomsternes kvalitative tilstand. Krav til indsatser er i første omgang udskudt til næste vandplan med begrundelsen, at der skal indsamles mere viden. Tæt bebyggede byområder I statens vandplan er der udpeget et område i og omkring Hovedstadsområdet, hvor der er redegjort for de unikke forhold, der gør sig gældende for områder med tæt bymæssige bebyggelse og urbaniserede naturforhold, der kan have særlig betydning i vandindvindingssammenhæng. Frederiksberg er placeret i dette område, jf. figur 3. På grund af de mange komplekse forhold i dette område, er de aktuelle modelberegninger, Staten har anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne, ikke vurderet at give tilstrækkeligt grundlag til at beskrive dette komplekse samspil mellem grundvand og overfladevand, og derfor er der ikke angivet nogen indsatser i forhold til grundvand i første planperiode. Figur 5: Søfronten et af kommunens grønne åndehuller i et ellers tæt bebygget område.

16 Frederiksberg Kommunes påvirkning af vandområder i nabokommunerne Set i forhold til den placering Frederiksberg Kommune har i Hovedstadsområdet, samt Frederiksberg Vand A/S grundvandsindvinding, påvirker Frederiksberg Kommune en række vandområder både inden for kommunen og i nabokommunerne, jf. nedenstående Tabel 7. Frederiksberg Kommune er fælleskloakeret og afleder alt spildevand til nabokommunen København, som er delt med den østlige del af kommunen i Hovedopland 2.3 Øresund og den vestlige del af kommunen i Hovedopland 2.4 Køge Bugt. Det betyder, at Frederiksberg Kommune påvirker vandområderne i begge hovedoplande via spildevandsafledninger, bl.a. via regnbetingede udledninger til vandløbssystemer i spidsbelastningsperioder. Tabel 7: Vandområder Frederiksberg Kommune påvirker via indvinding af drikkevand og afledning af spildevand i nabokommunerne. Vandløb* Søer* Kystvande** Harrestrup Å Damhussøen Øresund (Svanemøllebugten og Sydhavnen) Fæstningskanalen Utterslev Mose Køge Bugt (Kalvebod Strand) Søborghus Rende Emdrup Sø * Påvirkning via spildevandsudledning og indvinding af drikkevand i Frederiksberg Kommune ** Påvirkning via spildevandsudledning i Frederiksberg Kommune De indsatser, som vandplanerne har fastlagt for disse vandområder, indarbejdes i Københavns Kommunes vandhandleplan. Gennem udbygning af de fælleskommunale spildevandssystemer via BIOFOS A/S vil Frederiksberg Forsyning A/S bidrage til at gennemføre indsatserne for disse vandområder. 3.5 Opsummering af indsatskrav til Frederiksberg Kommune i 1. planperiode I 1. planperiode er der ingen indsatskrav i vandplanen for Hovedopland 2.3 Øresund til Frederiksberg Kommune. I Tabel 8 er miljømålene i Hovedopland 2.3 Øresund med relation til Frederiksberg Kommune angivet. Tabel 8: Opsummering af vandplanens miljømål, nuværende tilstand samt indsatsbehov for vandområderne i Frederiksberg Kommune. Vandområde Miljømål Nuværende tilstand Indsatsbehov 2015 Indsatsbehov 2021 Grundvandsfore komster God økologisk tilstand (god kvalitativ tilstand og god kvantitativ tilstand) Ringe økologisk tilstand (ringe kvalitativ tilstand og ringe kvantitativ tilstand) - Opfyldelse af miljømål udsat til 2021 pga. manglende viden samt uforholdsmæssige store omkostninger Frederiksberg Kommune påvirker indirekte en række vandområder beliggende uden for kommunen. Det sker gennem udledning af regnvandsfortyndet spildevand til vandområder samt påvirkninger fra kommunens vandindvinding på vandområderne. Statens vandplans indsatskrav til Frederiksberg Kommune i 1. planperiode er følgende: Spildevand: Frederiksberg Kommune afleder spildevand til nabokommunerne, og skal derfor bidrage til gennemførelsen af de indsatser, statens vandplaner har fastlagt for de berørte vandområder. Det sker gennem nabokommunernes vandhandleplaner og udbygning af de fælleskommunale anlæg under Lynettefællesskabet. Vandindvinding: opfyldelse af miljømålene for grundvandsforekomster er udsat til 2021 på grund af manglende viden samt uforholdsmæssige store omkostninger. Samtidig er reduktion af vandindvinding udtaget som virkemiddel i 1. planperiode i det tæt bebygget Hovedstadsområde. Den generelle grundvandsbeskyttelse skal fortsætte gennem indsatsplaner. 3.6 Link til vandplanen for Hovedopland Øresund Via nedenstående links på Naturstyrelsen hjemmeside, er det muligt at se vandplanen for Øresund.

17 / 4. FORHOLD TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til andre planer udarbejdet af Staten, Region Hovedstaden eller Frederiksberg Kommune. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer og handleplaner herfor, jf. figur 6. STAT LANDSPLANLÆGNING Regeringens politik Landsplanredegørelser Oversigt over statslige interesser Landsplandirektivet, Fingerplan 2007 SEKTORPLANER Vandplan Natura 2000-planer Trafikplan REGIONALE UDVIKLINGSPLANER Regionens visioner Sektorplaner: Råstofplan REGION HOVEDSTADEN Regionale vækstfora: Erhvervsudviklingsstrategi KOMMUNAL VANDHANDLEPLAN KOMMUNE KOMMUNEPLANER Kommuneplan Planstrategi Arealregulering for by og land LOKALPLANER SEKTORPLANER Spildevandsplan Klimatilpasningsplan Indsatsplan for grundvandsbeskyttel se Figur 6: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde Planloven i Praksis). 4.1 Kommuneplanen Frederiksberg Kommune har udarbejdet en kommuneplan (2013), som er en revision af Kommuneplan Planen er revideret i overensstemmelse med Frederiksbergstrategien og tager udgangspunkt i strategiens mål om, at Frederiksberg skal være klimabyen for fremtiden, en dynamisk vidensby, en attraktiv destination i hovedstaden og understøtte borgernes livskvalitet i hverdagen. Kommuneplanen beskriver den fysiske planlægning og består b.la. af retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplan 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med Høringsudgaven til Statens Vandplan og forslag til Frederiksberg Kommunes vandhandleplan Kommuneplanen skal være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser inden for Frederiksberg Kommune. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanerne bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planernes områder. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.

18 1-15 Frederiksberg Kommunes nuværende kommuneplan står ikke umiddelbart i vejen for at gennemføre indsatsprogrammet for vandplanen for Hovedopland Øresund (1. planperiode), og derfor giver vandhandleplanen for Frederiksberg Kommune ingen anledning til ændringer i den gældende kommuneplan. Dog vil den planlagte nye udpegning af boringsnære beskyttelsesområder i 2015 som erstatning for den nuværende 300 m zone skulle implementeres i plantemaerne i den nuværende kommuneplan. Frederiksbergstrategien 2012: Forud for den nye kommuneplan har Frederiksberg Kommune udarbejdet Frederiksbergstrategien 2012, der er en samlet kommuneplan- og bæredygtighedsstrategi. Frederiksbergstrategien er bygget op om 4 temaer, som udstikker retningen for udvikling af Frederiksberg Kommune i de kommende år. Strategien har dannet grundlag for udarbejdelsen af kommuneplan I dag findes en revision af Frederiksberg strategien I Kommuneplan 2013, er der bl.a. fokus på: Den fremtidssikrede klimaby, der prioriterer energi- og klimaløsninger, som er velegnede i Frederiksbergs tætte byområde. Det levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet og sundhed i hverdagen Det betyder, at Frederiksberg Kommune har fokus på at bevare og beskytte grundvandsressourcen via grundvandsbeskyttelse, arbejder målrettet med klimahåndtering, så kommunen kan håndtere de kommende klimaudfordringer, samt tilbyder kommunens borgere en lang række grønne åndehuller i byens smukke parker. 4.2 Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) Frederiksberg Kommune har i 2014 udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som foruden indsatser for grundvandsbeskyttelse i Frederiksberg Kommune også indeholder retningslinjer for kommunens forvaltning af grundvandsressourcen. Disse retningslinjer er i overensstemmelse med den kommunale vandhandleplan. Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven med hensyn til udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Planen er udarbejdet for forsat at sikre og forbedre grundvandsressourcens kvalitet og dermed arbejde for at nå vandplanens miljømål om god økologisk tilstand. Den dækker indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S, jf. figur 4. Indsatsplanen indeholder endvidere flere af de forhold som en vandforsyningsplan skal indeholde, da Frederiksberg Kommune endnu ikke har udarbejdet en vandforsyningsplan. Frederiksberg Kommune udarbejder en vandforsyningsplan i løbet af Spildevandsplanen Frederiksberg Kommune skal i spildevandsplanen tilrettelægge Kommunens spildvandshåndtering. Spildevandshåndteringen i Frederiksberg Kommune sker i samarbejde med BIOFOS A/S og sammen med Københavns Kommune. Alt spildevand fra Frederiksberg Kommune ledes til renseanlæg beliggende i Københavns Kommune. Frederiksberg Kommune skal derfor via Frederiksberg Forsyning A/S bidrage til at gennemføre de indsatser, som statens vandplaner har fastlagt for de fælleskommunale systemer. 4.4 Handleplan for klimatilpasning Frederiksberg Kommune har i 2012 vedtaget en klimatilpasningsplan, ( som skal bidrage til, at byens udvikling løbende tilpasses de globale og lokale ændringer i klimaet. Klimatilpasningsplanen kommer bl.a. til at indeholde initiativer til at håndtere de øgede og kraftigere regnmængder, der forventes i fremtiden. Initiativerne kan derfor være med til at reducere påvirkningerne fra regnbetingede overløb fra spildevandssystemet til

19 1-16 vandområderne uden for Frederiksberg. Et at de mulige initiativer i klimatilpasningsplanen er sammen med Københavns Kommune at undersøge, om de rørlagte vandløb Grøndalsåen og Ladegårds Å kan åbnes. Dette vil give større muligheder for at transportere regnvand væk fra byområderne samtidig med, at områdets natur og rekreative værdier bliver forøget. 4.5 Anden planlovgivning Inden for Frederiksberg Kommune er der ikke udpeget NATURA 2000 områder eller råstofområder, og derfor er disse planer ikke behandlet yderligere i forhold til Frederiksberg Kommune.