19. oktober 2005 Cirkulære nr jmr/mp

Transkript

1 19. oktober 2005 Cirkulære nr jmr/mp Vedr.: Årsberetning for Mejerifagets Lærlingeudvalg../. Hermed fremsendes beretning for Mejerifagets Lærlingeudvalgs virksomhed i perioden 1. juli juni P. f. v. Ove Møberg /Leif Vinther Nielsen

2 2 BERETNING for Mejerifagets Lærlingeudvalgs virksomhed i perioden 1. juli juni 2005

3 3 Mejerifagets Lærlingeudvalg, der er nedsat i henhold til Lov om erhvervsuddannelser, består af 8 medlemmer. Heraf indstilles 4 medlemmer af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer af Danske Mejeristers Fagforening og 2 medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet. Udvalget består af følgende medlemmer: Mejeribrugets Arbejdsgiverforening: Gårdejer Søren Rasmussen (formand) HR-udviklingschef Anne Lindholm Behnk Mejerichef Niels Henrik Pihl Mejerichef Ejvind Madsen (udpeget af Foreningen af mejeriledere og funktionærer) Danske Mejeristers Fagforening: Fagforeningsformand Peer B. Thomsen Mejerist Jørgen Udengaard Nielsen Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet: Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog Afdelingsformand Bent Vagn Olsen Udvalgets sekretær: Underdirektør Jørgen Maltha Rasmussen, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Uddannelsesopgavernes fordeling og varetagelse: I erhvervsuddannelserne er opgavefordelingen fastlagt i erhvervsuddannelsesloven, idet der er 4 parter, der indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de erhvervsfaglige uddannelser. De faglige udvalg varetager følgende opgaver: - Fastlægger uddannelsens mål og indhold - Fastlægger uddannelsens samlede varighed - Udsteder regler for den praktiske del af uddannelserne - Udsteder uddannelsesbevis - Godkender virksomheder som praktiksteder - Godkender særbestemmelser i uddannelsesaftaler - Behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder. Det er endvidere det faglige udvalgs opgave at virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne og igennem kontakt med virksomheder, at medvirke til, at der kan tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Undervisningsministeriet varetager følgende opgaver: - Godkender uddannelserne

4 - Fastlægger skoleperiodernes samlede varighed De tekniske skoler varetager følgende opgaver: 4 - Tilrettelægger skoleuddannelsen - Udsteder skolebevis Praktikvirksomhederne varetager følgende opgaver: - Opretter uddannelsesaftale med elever - Tilrettelægger den praktiske del af uddannelsen - Udsteder praktikerklæringer ved afsluttet uddannelse Tilgangen til mejeristuddannelsen I juliåret 2004/2005 blev der i mejeristuddannelsen indgået i alt 82 uddannelsesaftaler, hvilket er en tilbagegang på 15 uddannelsesaftaler i forhold til tilsvarende periode året før. Af de 82 elever har 6 elever indtil videre stoppet uddannelsen, og de resterende 76 elever fordeler sig med 34 elever på normale vilkår og 42 voksenelever, som i uddannelsestiden får løn som ikke-faglærte. Antal indgåede uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelsen til mejerist Juliåret Opgjort Perioden pr. 31/8 1/9 30/6 I alt 1995/ / / / / / / / / / /06 29 Antallet af elever, der indgår uddannelsesaftale som voksenlærling, er steget markant i de senere år, og har såvel sidste år som i indeværende år, ligget på ca. 55% af alle uddannelsesaftaler. Af de 6 uddannelsesaftaler, som er ophævet i det forløbne år, har de 3 været indgået med voksenlærlinge og de øvrige 3 med elever på normale vilkår. Af den samlede tilgang i juliåret 2004/05 på 82 elever, er 65 mænd og 17 piger, hvilket svarer til, at andelen af piger udgør 21%. Andelen af piger svinger meget fra år til år, og var således de foregående 3 år henholdsvis 30%, 18% og 25%.

5 5 I indeværende juliår er der i de første 2 måneder indgået 29 uddannelsesaftaler mod 21 uddannelsesaftaler for tilsvarende periode året før. Ud over de elever der har indgået uddannelsesaftale ved uddannelsens start, er der ligeledes mulighed for at påbegynde uddannelsens grundforløb på Dalum UddannelsesCenter uden en uddannelsesaftale. Grundforløbet udbydes 3 gange om året, med start i henholdsvis august, oktober og januar. I juliåret 2004/05 begyndte således 16 elever uddannelsen på denne måde, og har efterfølgende fået tilbudt praktikplads. Antal elever, som har påbegyndt uddannelsen på skole uden uddannelsesaftale Juliåret Mejeristuddannelse 1996/ / / / / / / / / /06 10 I juliåret 2005/06 er der foreløbig, til de 2 første skoleophold, tilmeldt i alt 10 elever. Kvoteordning Den faldende tilgang til uddannelsen, har givet anledning til, at Mejerifagets Lærlingeudvalg har drøftet dette spørgsmål med Arla Foods. Dette har resulteret i, at man fra selskabets side vil søge at indgå ca. 80 uddannelsesaftaler pr. år, idet antallet af aftaler fordeles på de enkelte driftssteder, ud fra en nøgle, der tager udgangspunkt i antallet af beskæftigede med en mejerifaglig baggrund. Den faldende tilgang i indeværende juliår, giver således anledning til, at alle praktikvirksomheder nærmere må vurdere, om antallet af praktikpladser kan øges. Praktikpladssituationen I 2004 blev der i hele landet i alt indgået uddannelsesaftaler mod aftaler året før. Det svarer til en stigning på 7%. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har ellers været faldende i de senere år, til trods for, at det er regeringens målsætning, at der skal indgås mindst uddannelsesaftaler årligt.

6 6 Meget tyder således på, at de initiativer, som regeringen har gennemført, nu har vendt udviklingen. Med hensyn til indgåede uddannelsesaftaler i 2004, er der inden for levnedsmiddelområdet indgået i alt aftaler mod aftaler året før. Det svarer til en stigning på ca. 7%. I de første 6 måneder af 2005 er der på landsbasis i alt indgået aftaler, hvilket er en stigning på ca. 5% i forhold til samme periode året før. Reform af erhvervsuddannelserne Regeringen har her i august 2005 offentliggjort et debatoplæg Erhvervsuddannelser i verdensklasse, som lægger op til en reform af erhvervsuddannelserne, og som indgår i de overvejelser, som det såkaldte Globaliseringsråd har fået til opgave at analysere. Baggrunden for regeringens oplæg er, at hver 5. unge ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, samtidig med, at hele globaliseringen udfordrer erhvervsuddannelsernes indhold, struktur og styring. Regeringen lægger derfor op til en reform af erhvervsuddannelserne, som skal sikre: 1. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse. 2. De store virksomheder skal tilbyde flere praktikpladser. 3. Uddannelserne skal tilgodese både bogligt stærke og bogligt svage unge. 4. Uddannelser der passer til fremtidens behov. 5. Uddannelser skal udvikles til nye brancher og jobområder. Regeringen har nu nedsat en række arbejdsgrupper, som skal komme med konkrete forslag til en reform af området. De samlede forslag til reform af erhvervsuddannelserne vil blive offentliggjort i foråret Lønforhold og lønrefusion Med virkning fra 1. april 2005, blev lønaftalen for mejerielever fornyet for en 3-årig periode. Lønsatserne blev således forhøjet med 4½% for hvert år pr. 1. april. Under uddannelsens grundforløb reduceres lønnen dog til den for enhver tid gældende lønrefusionssats. Med hensyn til lønrefusion under skoleophold, er der pr. 1. januar sket en regulering af satserne på mellem 3% og 5%, afhængig af uddannelsesår. Lønrefusionssatserne pr. skoleuge i 2005 udgør således, 1. års elever kr., 2. års elever kr. og 3. års elever kr. For voksenelever er der ligeledes sket en

7 7 mindre regulering således, at den særlige voksensats i dag udgør kr. pr. skoleuge. Præmiering af ekstra praktikpladser Som led i regeringens bestræbelser for at skaffe flere praktikpladser til unge, vedtog Folketinget i juni 2005 at ændre lov om arbejdsgivernes elevrefusion. Ændringen indebar, at AER nu udbetaler en præmie til de arbejdsgivere, der i et år, etablerer flere uddannelsesaftaler med elever, end arbejdsgiveren gennemsnitlig har haft i de foregående 3 år. Første præmieringsår løber fra 1. oktober september 2005, idet der udbetales en præmie på kr ,00 pr. elev pr. år, for det antal der overstiger det gennemsnitlige antal elever pr. år, opgjort for perioden 1. oktober september Det beløb som udbetales til den enkelte virksomhed, beregnes ud fra de oplysninger, som AER er i besiddelse af. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Med virkning fra 1. juni 2004, blev der udstedt en ny bekendtgørelse om uddannelsen til mejerist. De væsentligste ændringer i forhold til tidligere er, at de elever, der gennemfører uddannelsen som mejerioperatør, har fået udvidet uddannelsens hovedforløb fra 20 til 22 uger, samtidig med at de enkelte skoleperioders længde er blevet ændret, således at hovedforløbet i uddannelsen til mejerist nu består af skoleperioder på henholdsvis 11, 11, 14 og 4 uger. Herudover er der sket en række ændringer i elevernes skoleundervisning, hvoraf det væsentligste er, at grundfagene Erhvervsøkonomi og Miljø er udgået af bekendtgørelsen, samtidig med at der er indarbejdet to nye områdefag Pakning og emballering samt Logistik. Endelig er undervisningen i valgfag blevet reduceret med 1 uge. Den nye bekendtgørelse og reglerne heri, har virkning for de uddannelsesaftaler der er blevet påbegyndt den 1. juni 2004 eller senere. Udstedelsen af den nye bekendtgørelse har medført, at der samtidig skal gennemføres en række ændringer i den til bekendtgørelsen hørende vejledning. Disse ændringer er nu indarbejdet, og en ny vejledning er udstedt pr. 15. juli Ud over de konsekvensrettelser, som bekendtgørelsesændringerne har medført, er der sket en række opstramninger i forhold til uddannelsens målbeskrivelser og i forhold til de fastsatte regler om praktikuddannelsen. Faglig bedømmelse i juliåret 2004/2005

8 8 Den faglige bedømmelse i mejeristuddannelsen indebærer, at eleverne i sidste skoleperiode skal udarbejde et projekt inden for faget Mejeriteknologi og produktfremstilling. Under projektgennemførelsen er de enkelte elever tilknyttet en vejleder. Det skriftlige projekt skal umiddelbart før eksamen afleveres, med henblik på en nærmere bedømmelse af elevens faglærer og 2 udpegede eksterne censorer. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en fremlæggelse af det udarbejdede projekt, hvor lærer og censorer kan stille uddybende spørgsmål til indholdet i projektet. Elevens præstation bedømmes med en karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation. For at bestå den afsluttende eksamen, skal eleven mindst opnå karakteren 6. Siden den nye svendeprøve blev indført i foråret 2003, har i alt 199 elever været oppe til bedømmelse. Af de 199 elever bestod 8 elever ikke svendeprøven ved ordinær eksamen, svarende til en dumpeprocent på 4%. I indeværende år har der været afholdt 4 svendeprøver i henholdsvis august 2004, februar 2005, maj 2005 og juni I alt har 88 elever været til svendeprøve i juliåret, og oversigt over karaktergennemsnit ved den afsluttende eksamen, fremgår af nedenstående opstilling.

9 9 Oversigt over karakterfordeling og karaktergennemsnit ved afsluttende eksamen for projekt og mundtlig præstation Karakter Februar 2004 April 2004 August 2004 Februar 2005 Maj 2005 Juni Gennemsnit 8,48 8,48 8,00 8,47 8,00 8,33 Antal karakterer Uddannelsen til mejerioperatør Elever, som ikke ønsker at gennemføre hele uddannelsen som mejerist, kan efter en samlet uddannelsestid på 1½ år og 30 ugers skoleundervisning, gå op til eksamen som mejerioperatør efter andet hovedforløb. I det forløbne år har 3 elever besluttet at gennemføre denne eksamen og afslutte uddannelsen med kompetence som mejerioperatør. Der er således i alt uddannet 13 mejerioperatører siden denne mulighed blev indarbejdet i bekendtgørelsen. Praktik i udlandet Igennem en årrække har der været mulighed for, at elever kunne gennemføre en del af deres praktikophold i udlandet. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder således økonomisk støtte til dækning af de udgifter, der er forbundet hermed. For elever der udstationeres fra en dansk mejerivirksomhed, er der mulighed for, at få fuld refusion for forskellen mellem en overenskomstmæssig dansk elevløn og den elevløn, der udbetales af den udenlandske arbejdsgiver, samt dækket alle rejse- og flytteomkostninger.

10 10 Selvom det økonomisk er en meget fordelagtig ordning, er det forholdsvis få elever, der gennemfører praktik i udlandet. Siden 2001 har i alt ca. 25 elever gennemført praktik i udlandet, og primært i England. På Dalum UddannelsesCenter er der etableret en såkaldt PiU-ordning, der skal være elever og virksomheder behjælpelig med at etablere de nødvendige kontakter, samt sørge for, at de nødvendige ansøgningsprocedurer gennemføres. For svenske elever er der fastsat regler, således at de har mulighed for at få en dansk mejeristuddannelse. Gennem AER kan svenske elever opnå tilskud til såvel rejsesom flytteomkostninger samtidig med, at de kan opnå en godtgørelse svarende til dansk elevløn under skoleopholdene på Dalum UddannelsesCenter. Svenske elever vil samtidig kunne gennemføre hele praktikuddannelsen i hjemlandet eller i kombination med et udenlandsk praktikophold. Procesteknologuddannelsen I de seneste 5 år har en række kortere videregående uddannelser været samlet under samme lovgivning med en fælles uddannelsesramme på 2 år. En af de uddannelser er procesteknologuddannelsen, som består af 3 specialer: Fødevare, procesteknik og mejeridrift. Uddannelsen består af et fælles 1. år og et 2. år, hvor man specialiserer sig inden for et af de 3 specialer. Adgangskravene til uddannelsen er enten en relevant erhvervsuddannelse inden for levnedsmiddelområdet eller en gymnasial uddannelse. Udviklingen i antallet af studerende ved uddannelsens start på Dalum Uddannelses- Center og antallet af færdiguddannede fordelt på specialer, fremgår af nedenstående oversigt:

11 11 Antal uddannede procesteknologer på Dalum UddannelsesCenter Årgang Antal ved uddannelsens start Antal færdiguddannede Gennemførelses % Mejeri 15 Fødevare 4 Procesteknik 7 Mejeri 7 Fødevare 10 Procesteknik 9 Mejeri 7 Fødevare 9 Procesteknik 6 Mejeri 14 Fødevare 5 Procesteknik 8 66% 70% 66% 73% I 2004 startede i alt 17 studerende, som efter det 1. år nu har fordelt sig med 11 på mejerispecialet, 4 på fødevarespecialet og 3 på specialet i procesteknik. Til procesteknologuddannelsens 1. år er der i 2005 i alt startet 33 studerende, og heraf har 8 en mejerifaglig baggrund. Det forhold, at antallet af studerende er steget så markant, er særdeles glædeligt for Dalum UddannelsesCenter, da denne uddannelsesinstitution udbyder alle 3 specialer, og det har derfor væsentlig betydning, at antallet af studerende ligger på et niveau, hvor det er muligt at fastholde specialeopdelingen og herunder specielt specialet i mejeriteknologi. Internationalt samarbejde Mejerifagets Lærlingeudvalg er medlem af den europæiske organisation AEDIL, hvis formål er at varetage mejeriuddannelsespolitiske spørgsmål inden for EU, og samtidig medvirke til at udvikle mejeriuddannelserne i Europa. Organisationen har blandt andet udarbejdet et europæisk uddannelsespas for faglærte mejerister, som dokumenterer erhvervede kompetencer, og dermed letter faguddannedes muligheder for at opnå beskæftigelse i andre europæiske lande. Organisationen har endvidere iværksat et fælles europæisk uddannelsesprogram, som benævnes European Dairy Technologist Programme. Det første kursus er blevet gennemført i Schweiz i oktober 2004 inden for ostningsteknologi, og det næste kursus er planlagt til at finde sted i marts 2006 i Frankrig, omkring bløde oste.

12 12 Afsluttende bemærkninger Som følge af den teknologiske udvikling og globaliseringen, stilles der løbende nye krav til de danske erhvervsuddannelser. Det er således væsentligt, at erhvervsuddannelserne giver de unge færdigheder af høj kvalitet, og at man ruster dem til arbejdsmarkedets fremtidige og omskiftelige behov. Det er således regeringens målsætning, at der skal sættes fokus på erhvervsuddannelserne, så man fremover sikrer, at alle unge får en ungdomsuddannelse, og det skal bl.a. løses ved, at specielt større virksomheder skal tilbyde flere praktikpladser, at uddannelserne skal indrettes så de tilgodeser såvel de bogligt stærke som de bogligt svage unge, at uddannelserne sikrer fremtidig mobilitet på arbejdsmarkedet gennem såvel konkrete faglige færdigheder, men også brede kompetencer der gør, at man er omstillingsparat. Mejeribruget skal naturligvis være med til at løse disse udfordringer, og således tilpasse uddannelsen til mejerist i forhold til de nye krav.