FN S VERDENSMÅL OG OS
|
|
- Pia Dideriksen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FN S VERDENSMÅL OG OS 1
2 DJ S VISION Mest mulig jagt og natur. DJ'S MISSION Danmarks Jægerforbund er til for medlemmerne. Vi varetager interesser, formidler viden og yder service for at give oplevelser, medvirke til bedre natur og bevare retten til jagt. 2
3 VELKOMMEN TIL JAGTEN PÅ FN S 17 VERDENSMÅL I denne publikation giver vi et bud på, hvad vi som jægere og/eller jagtorganisation bidrager med for at opfylde FN s verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye dagsorden anerkender, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater. De nye verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals (SDGs)) vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag i verden den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt. Og hvad har alt dette så med jagt og jægere at gøre? Langt mere end du tror, vil vi påstå! På de følgende sider har vi givet eksempler på, hvor vores grønne verden bidrager til at løse mange af delmålene. Vi har ikke aktiviteter inden for alle 169 delmål, men vi er godt med. Som jægere har vi god grund til at ranke ryggen og være stolte af vores indsats. Der er garanteret endnu flere steder, hvor vi bidrager eller måske burde gøre det. Har du gode eksempler herpå, så send dem meget gerne ind til os på post@jaegerne.dk - så kommer de måske med i den næste udgave. God læselyst! Danmarks Jægerforbund Juni
4
5 AFSKAF FATTIGDOM Afskaf fattigdom i alle dens former overalt. I DELMÅL 1.2 STÅR: Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner. OG I DELMÅL 1.A. STÅR: Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige kilder, herunder gennem øget udviklingssamarbejde, med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelige og forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de mindst udviklede lande, til gennemførelse af programmer og politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensioner. SÅDAN BIDRAGER DANMARKS JÆGERFORBUND TIL DISSE VERDENSMÅL: Danmarks Jægerforbunds medlemmer bidrager til bekæmpelse af fattigdom, når de f.eks. rejser til udviklingslandene på jagt, idet jagt er en væsentlig indtægtskilde, der medvirker til at sikre beskæftigelse og indtægter fra områder, hvor der ikke kan genereres andet end oplevelsesindtægter. Samtidig bidrager indtægterne fra jagt til naturbevarelse, hvor der ligeledes opstår beskæftigelse i form af opsyn, administration m.v. I Tanzanias naturområder og reservater udgør turistindtægter fra jagt 80% mod blot 20% fra fototurisme. 5
6
7 STOP SULT Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug. I DELMÅL 2.4 STÅR: Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet. Danmarks Jægerforbunds arbejder for at sikre balance mellem vildtets behov for levesteder og fødevareproduktion. Danmarks Jægerforbund arbejder aktivt for at sikre bæredygtige rammer for den dansk landbrugsdrift, herunder stoppe tabet af og udbygge naturindhold. Se også delmål
8
9 SUNDHED OG TRIVSEL Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. I DELMÅL 3.4 STÅR: Red flere fra at dø af ikke-smitsomme sygdomme og styrk mental sundhed. Inden 2030 skal vi reducere andelen af for tidlige dødsfald på grund af ikke-smitsomme sygdomme med en tredjedel, via forebyggelse og behandling. Vi skal også fremme mental sundhed og velvære. Danmarks Jægerforbund arbejder for at udvikle og styrke børns naturidentitet og naturforståelse gennem formidlingsprojektet; Bliv NaturligVis i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, og støttet af Nordea-fonden. Projektets vision er at arbejder for at udvikle børns naturidentitet og naturforståelse gennem formidling af natur, jagt og lystfiskeri. Missionen er at styrke børns naturidentitet og naturforståelse. Formidlingsprojektet vil bringe jægernes og lystfiskernes engagement og viden om naturen ud i skoleklasserne, og det består af to dele. Den ene del er en kontaktbase, hvor lærere kan finde jægere og lystfiskere, der står klar til at dele ud af deres viden om naturen. Den anden del er en videns- og formidlingsbank af undervisningsmaterialer, som hjælper lærerne med at sætte gang i projektforløb om naturen i klasserne. Der ud over arbejder Danmarks Jægerforbund for at fremme jagten, da jagt bidrager til mental sundhed og velvære, og undersøgelser viser, at jægere er lykkeligere end gennemsnittet. I DELMÅL 3.9 STÅR: Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres. Danmarks Jægerforbund arbejder på at udfase bly i riffelammunition. 9
10
11 KVALITETSUDDANNELSE Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. I DELMÅL 4.7 STÅR: Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling. SÅDAN BIDRAGER DANMARKS JÆGERFORBUND TIL DETTE VERDENSMÅL Danmarks Jægerforbund arbejder i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og med støtte fra Nordea-fonden og Friluftsrådet på at udvikle børns naturidentitet og naturforståelse gennem formidling af natur, jagt og lystfiskeri. Vi vil styrke børns naturidentitet og naturforståelse, så der skabes forståelse for, at naturen skal beskyttes, og det kan ske igennem uddannelse af bæredygtig benyttelse af de fornybare ressourcer. 11
12
13 LIGESTILLING MELLEM KØNNENE Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. I DELMÅL 5.5 STÅR: Vi skal sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocessen i det politiske, økonomiske og offentlige liv. Jægerne er kendetegnet ved, at der ikke skelnes til køn, alder, handikap, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status. På jagt er alle lige. Ca. 7% af jægerne i Danmark i dag er kvinder, og andelen er stigende. I Danmarks Jægerforbunds administration arbejder der næsten lige mange af hvert køn. Uddannelsen af frivillige ledere i DJ, som arbejder i bestyrelser med ledelse af frivillige, har en overvægt af kvinder, sat i forhold til fordelingen af kvinder med jagttegn. 13
14
15 ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. SÅDAN BIDRAGER DANMARKS JÆGERFORBUND TIL VERDENS DETTE VERDENSMÅL: Jagt i Danmark beskæftiger fuldtidsjob. Værdi- og jobskabelsen fra jagt er væsentlig i forhold til mange andre friluftsaktiviteter og eksempelvis dobbelt så stor som fra lystfiskeri. Det anslås, at danske jægere årligt forbruger 1,8 mia. kr. på jagt (arealleje, varer, service, m.v.). Dertil kommer danske firmaers og udenlandske turisters anseelige, men pt. ukendte, forbrug på jagt i Danmark. Det vurderes, at jagt i Danmark, udført af danske jægere, årligt skaber en samfundsøkonomisk værdi på 1,4 mia. kr. (BNP-bidrag). Dertil kommer værdiskabelsen fra danske firmaers og udenlandske turisters forbrug af jagt i landet. Det anslås at danske jægere bruger ca mio. kr. årligt på natur- og vildtpleje. Det anslås at danske jægere yder en ulønnet arbejdsindsats på natur- og vildtpleje svarende til 500 mio. kr. Denne udregning tager afsæt i at én frivillig time kapitaliseres med ca. 100 kr. 15
16
17 INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. I DELMÅL 9.1 STÅR: Der skal udvikles god kvalitet, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på fornuftig og lige adgang for alle. Danmarks Jægerforbund bidrager med viden i forbindelse med store anlægsprojekter som f.eks. Motorveje. Her rådgiver vi om konsekvenser for vildtets færdsel, herunder hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at minimere påkørsler, ændrede trækruter, mv. Langtidsovervågning af f.eks. vildtpassager over og under motorveje er en af metoderne, der anvendes til dataindsamling. Danmarks Jægerforbund investerer markant i formidling af natur og naturoplevelser i takt med, at flere og flere mennesker i dagligdagen udelukkende befinder sig med beton og asfalt under fødderne. Byerne fortættes og vokser, og veje og anden national infrastruktur centraliseres - alt sammen noget, der gør det mere besværligt at nå ud i naturen. Det er af største vigtighed for os jægere at bidrage til minimering af denne naturfremmedgørelse. Forståelse for naturen giver legitimiteten til at gå på jagt fremover. 17
18
19 MINDRE ULIGHED Vi skal reducere ulighed i og mellem lande. I DELMÅL 10.2 STÅR: Inden 2030 skal vi styrke og fremme den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status. Jægerne er kendetegnet ved, at der ikke skelnes til køn, alder, handikap, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status. Når man er på jagt, er alle lige. Det er den enkeltes jagtkompetencer, jagtetik og personlige moral, der tæller. Jægerne sætter en ære i at oplære andre, så inklusionen bliver maksimal. 19
20
21 BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. I DELMÅL 11.4 STÅR: Vi skal styrke indsatsen for at beskytte og bevare vores verdensarv af kultur og natur. Danmarks Jægerforbund arbejder for bevidstgørelse af, at jagt er en del af den danske kulturarv. Det danske kulturlandskab og dets naturindhold bærer tydelige præg af jagt. Danmarks Jægerforbund arbejder for at sikre, at jagt vedbliver med at være integreret i den danske kulturarv. I DELMÅL 11.9 STÅR: Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning. Danmarks Jægerforbund arbejder for på sigt at stoppe plastaffald i naturen og på skydebaner. Danmarks Jægerforbund arbejder på at udfase bly i ammunition. Danmarks Jægerforbund arbejder på at reducere støj fra skydebaner. 21
22
23 ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. I DELMÅL 12.3 STÅR: Inden 2030 skal vi halvere det globale madspild pr. person, både i forretninger og hos forbrugerne. Vi skal også reducere madspild i produktionen og leverandørkæderne, heriblandt tab af afgrøder efter høsten. Danmarks Jægerforbund arbejder med anbefalinger, der sætter fokus på at dyrke jorden, der hvor det kan betale sig økonomisk og miljømæssigt og lade de urentable områder i marker overgå til natur- og vildtplejetiltag samt udlægning til natur. Danmarks Jægerforbund er en del af foreningen Vildt Gastronomi og arbejder herigennem for, at vildt som spise udbredes mest muligt. Det er jægernes mål, at alt nedlagt vildt anvendes. Her tænkes på både vildtets kød og skind. I DELMÅL står: Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. Danmarks Jægerforbund arbejder med en affaldsindsat i form indsamling og genanvendelse af plastik. Danmarks Jægerforbund arbejder på at udfase bly i ammunition. 23
24
25 I DELMÅL STÅR: Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. Danmarks Jægerforbund arbejder med en affaldsindsat i form af indsamling og genanvendelse af plastik og metal fra patronhylstre. I DELMÅL 12.8 STÅR: Inden 2030 skal vi sikre, at mennesker overalt har den relevante viden og oplysning for at fremme bæredygtig udvikling og leve deres liv i harmoni med naturen. Som beskrevet i delmål 3.4 gennemfører Danmarks Jægerforbund formidlingsprojektet Bliv NaturligVis i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og støttet af Nordea-fonden. Projektets vision er at arbejde for at udvikle børns naturidentitet og naturforståelse gennem formidling af natur, jagt og lystfiskeri. Missionen er at styrke børns naturidentitet og naturforståelse. Formidlingsprojektet vil bringe jægernes og lystfiskernes engagement og viden om naturen helt ud i skoleklasserne. Danmarks Jægerforbunds medlemmer er mere i pagt med naturen end gennemsnittet, og vildtkød indgår som en naturlig fødevare i jægernes husholdning. Vildtkød er en naturlig fornybar ressource og dermed en særdeles bæredygtig føderessourcer fra naturen, der ikke kræver unaturlig ressourcekrævende dyrkningstiltag. Når moderne mennesker mere og mere fjerner sig fra det naturlige og fra det faktum, at vi skal tage liv for at få kød, som er en naturlig del i menneskets diæt, så må vi jægere sørge for at dele vores bytte, så vi forbliver en del af fællesskabet. Dette så fællesskabet/samfundet fortsat accepterer jægerne og jagten. Den opgave arbejder Danmarks Jægerforbund kontinuerligt på at løse. Benyttelse og beskyttelse af naturen udmøntes i praksis, når jægerne udøver jagten. Det skaber den nødvendige forståelse for, at vi skal passe på vores natur og sikre harmonien, så vi fortsat kan jage. If it pays it stays! 25
26
27 KLIMAINDSATS Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. I DELMÅL 13.2 STÅR: Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning. Danmarks Jægerforbund arbejder på at blive CO 2 -neutral inden år 2030 for så vidt angår de ressourcer, der anvendes til opvarmning, strøm og transport for den juridiske organisations ansatte og dens frivilliges aktiviteter for organisationen. 27
28
29 LIVET I HAVET Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. I DELMÅL 14.1 STÅR: Inden 2025 skal vi forhindre og reducere alle slags forurening af havet i betydelig grad. Vi skal især sætte ind mod forurening fra aktiviteter på land, heriblandt skrald og forurening med næringsstoffer. Danmarks Jægerforbund arbejder for at sikre landbruget mulighed for at integrere natur- og vildtplejetiltag på landbrugsarealer i omdrift, der samtidig kan reducere tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Danmarks Jægerforbund arbejder for at bevare og udlægge nye vådområder, der kan bidrage til at reducere tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Danmarks Jægerforbund arbejder med en affaldsindsat i form indsamling og genanvendelse af plastic. I DELMÅL 14.2 STÅR: Inden 2020 skal vi forvalte og beskytte økosystemer i havet og langs kysterne på en bæredygtig måde for at undgå, at de bliver beskadiget i betydelig grad. Det skal blandt andet ske ved at styrke økosystemernes modstandsdygtighed og ved at arbejde for at genoprette dem. Målet er at opnå sunde og produktive have. En række havdykænder er i tilbagegang, og det skyldes blandt andet forringede levesteder. Et fokus på årsagerne hertil kan afstedkomme en øge bevidsthed om forbedring af de marine økosystemer. Jagtinteresser og -muligheder medvirker til at fastholde den påkrævede opmærksomhed og vilje til ville forbedre levesteder til gavn for det samlede økosystem. 29
30
31 I DELMÅL 14.4 STÅR: Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres biologiske karakteristika. Danmarks Jægerforbund bakker op om arbejdet med at styrke mulighederne for skånsomt fiskeri, der sikrer de maritime levesteder for havdyr, og reducerer bifangst. Danmarks Jægerforbund bakker op om at undgå havdambrug og i stedet få produktionen etableret på land. I DELMÅL STÅR: Inden 2020 skal mindst 10% af kyst- og havområder være beskyttet, i overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige information. Danmarks Jægerforbund bakker op og deltager aktivt i arbejdet med Natura2000 og reservatnetværk for sikring af levesteder. 31
32
33 LIVET PÅ LAND Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. I DELMÅL 15.1 STÅR: Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt. Det gælder især skove, vådområder, bjerge og områder med mangel på vand, i overensstemmelse med internationale aftaler. Danmarks Jægerforbund arbejder for, at forvaltningen skal være afbalanceret, så der kan skabes et fornuftigt levegrundlag for land- og skovbruget, uden at det skader de naturlige levesteder for vildtet og dets fødegrundlag. Det skal ske på en måde, som understøtter et samfundsmæssigt ønske om en sund og varieret biodiversitet. Danmarks Jægerforbund arbejder for at natur- og vildtpleje skal ske så det kan integreres i et moderne og effektivt jordbrug, og at den rette natur- og vildtpleje kan være nødvendig for at skabe velfungerende økosystemer. I DELMÅL STÅR: Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges set. Danmarks Jægerforbund er engageret i FSC-Danmark, og vi arbejder for at styrke skovrejsning og muligheder for at skovdyrkere kan integrere hensyn til biodiversitet. 33
34
35 I DELMÅL 15.5 STÅR: Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede arter og forhindre, at de bliver udryddet. Danmarks Jægerforbund arbejder målrettet med at bevare og udbygge levesteder for dyrelivet, herunder skabe økologisk rum der kan føre til biodiversitet. Danmarks Jægerforbund gennemfører en markvildtindsats med støtte fra jagttegnsmidlerne, hvor der arbejdes på at få markvildtet tilbage på marken. Det skal gøres ved at etablere samarbejder på tværs af ejendomsskel og interesser organiseret i såkaldte markvildtlav. Fokus er på natur og levesteder, og der arbejdes målrettet på at beskytte biodiversitet samt sikre og forbedre naturindholdet i markvildtlavene. Levestederne for hare og agerhøne skal sikres og forbedres, og denne indsats skal samtidigt komme den brede landbrugsnatur og biodiversitet til gode. Danmarks Jægerforbund arbejder på at sikre skov- og landbruget kan integrer natur- og vildtplejetiltag i driften, så det økologiske rum udvides, og der skabes grundlag for biodiversitet. Jægerne er aktive benyttere og beskyttere af naturen, og jægerne er en del af den aktive naturforvaltning - både når det gælder beskyttelse og bevaring af naturen og vildtet, og når det gælder om at høste af naturens overskud. Uden natur har vi ingen mulighed for at udøve vores jagtinteresser, og selve jagten er en del af en unik, bæredygtig naturoplevelse. Danmarks Jægerforbund arbejder for, at lovgivningen om brug af naturen skal indrettes på en måde, hvor den ikke forhindrer andre i at bruge naturen. Samtidig skal jægerne have mulighed for at bruge naturen aktivt til jagt. Danmarks Jægerforbund arbejder for, at menneskers aktiviteter ikke må ske på bekostning af naturen eller på en måde, hvor vores handlinger får negativ betydning for vores efterkommere. Jagten er en del af en aktiv naturforvaltning. Jagt skal ske på et bæredygtigt grundlag, så der også er rum for bæredygtig jagt for fremtidige generationer. Samtidig skal der være plads til andre(s) naturinteresser. Danmarks Jægerforbund arbejder for, at jagttider skal fastsættes på baggrund af juridiske, biologiske og etiske vurderinger om jagtens bæredygtighed. Arter, der kan bære en jagttid, skal have en sådan, hvorimod regulering skal ske, hvor der konkret sker omfattende skade på økosystemer, afgrøder, ejendom, mennesker m.v. Jagttiderne skal så vidt muligt, og hvor det er relevant, forankres lokalt og tilpasses lokale forhold.
36
37 I DELMÅL 15.7 STÅR Vi skal skride til handling øjeblikkeligt for at gøre en ende på krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter af dyr og planter. Vi skal sætte ind mod både udbud og efterspørgsel efter de ulovlige naturprodukter. Danmarks Jægerforbund tager kraftigt afstand fra krybskytteri og mener, at det er helt og aldeles uacceptabel adfærd, der intet har med jagt at gøre. Danmarks jægerforbund mener, at jagt overalt i verden skal ske ud fra bæredygtige principper og sikring af en bæredygtig forvaltning, herunder at trofæ, skind, kød mv. skal følge internationale regler for handel med dyr. I DELMÅL 15.8 STÅR Inden 2020 skal vi indføre foranstaltninger for at forhindre indførelsen af naturfremmede arter. Deres skadevirkninger på land- og vandbaserede økosystemer skal reduceres i betydelig grad, og vi skal kontrollere eller fjerne de mest problematiske arter. Danmarks Jægerforbunds medlemmer bidrager med en anselig frivillig indsats for at bekæmpe, at invasive dyr spreder sig. Dertil kommer midler til understøtning af indsatsen i form af rådgivning og uddannelse. 37
38
39 I DELMÅL 15.A STÅR De finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt skal mobiliseres og øges betydeligt. Danmarks Jægerbunds medlemmer indbetaler årligt jagttegnsmidler (ca. 500 kr./medlem), der blandt andet anvendes til naturforvaltningsprojekter, reservatnetværk, skovrejsning, vådområder og markvildtindsatser, der alle samlet bidrager til at beskytte og styrke økosystemer og dermed biodiversitet. I DELMÅL 15.C STÅR Den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med beskyttet arter, bl.a. gennem styrkelse af lokale samfunds muligheder for at forfølge en bæredygtig levevis skal øges. Danmarks Jægerforbunds medlemmer medvirker til jagtturisme og finansierer der igennem bekæmpelse af krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter. Jagtturismen bidrager betydeligt til at skabe lokale virksomheder i mange forskellige landes lokal samfund i såvel industri- som udviklingslande og dermed til grundlag for en mere bæredygtig levevis. 39
40
41 FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. I DELMÅL 16.7 STÅR: Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer Danmarks Jægerforbund er repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver miljø- og fødevareministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Danmarks Jægerforbund er repræsenteret i forskellige råd, arbejdsgrupper og samarbejder for at sikre bæredygtige og demokratiske beslutninger knyttet til jagt-, vildt- og naturforvaltning. Danmarks Jægerforbund er via jægerrådene repræsenteret i kommunernes grønne råd, brugerråd mv, og i stort set alle kommuner landet over er der etableret jægerråd, der varetager de lokale politiske interesser i området. Danmarks Jægerforbund arbejder ud fra, at politikken skabes ude ved de lokale foreninger og på demokratisk vis arbejder sig op i toppen (buttom-up). 41
42
43 PARTNERSKABER FOR HANDLING Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øg midlerne til at nå målene. I DELMÅL STÅR: Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene Danmarks Jægerforbund arbejder for og deltager i globale møder for naturforvaltning. Danmarks Jægerforbund arbejder for bæredygtig jagt i alle verdens lande igennem europæiske og internationale jagtsammenslutninger. 43
44 Molsvej Rønde Tlf Denne publikation er udarbejdet af Danmarks Jægerforbud. Danmarks Jægerforbund er en af landets største grønne organisationer. Vi varetager danske jægeres interesse ved at kæmpe for mest mulig jagt og natur. Jægerforbundet er en demokratisk organisation, og medlemmernes stemme er vigtig i vores arbejde. Som medlem har du indflydelse på Jægerforbundets arbejde. Som medlem får du løbende indsigt i ny viden om jagt, vildt og natur. Du modtager medlemsmagasinet, Jæger 11 gange om året, du har adgang til Jægerforbundets hjemmeside, hvor vi løbende fortæller om nyt fra jagtens verden, og du kan følge os på sociale medier. Som medlem bliver du en del af et stærkt interessefællesskab. Med over 850 lokale jagtforeninger landet over, er Jægerforbundet stedet, hvor du kan dele dine interesser med ligesindede, uanset om du er erfaren jæger eller netop har bestået jagtprøven. Læs mere om Danmarks Jægerforbund på Danmarks Jægerforbund, Alle rettigheder forbeholdes
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereKøbenhavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen!
Københavns Naturskole - Vi skaber læring i naturen! Udeskole om verdensmålene Hvordan indarbejder man verdensmålene i sine undervisningsforløb, og hvordan kombineres det med udeskole? Og hvad vil det egentlig
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereSønderborg som bæredygtig læringsby
Sønderborg som bæredygtig læringsby Fo annels e Po U Vi rk er somhed r eninge r M bor r g er ed dd ar b ejde e M ed re - UNESCO Sustainable Learning City li t ik e r e Sønderborg Kommunes borgmester om
Læs mereFN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereRENT VAND OG SANITET
RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet
Læs mereMiljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål
Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015
Læs mereVisionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1
Visionsseminar 2019 Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Velkommen Velkommen Morgendagens program Eksterne oplæg Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Paneldebat og spørgsmål Visionsseminar,
Læs mere17 mål for en bedre verden
17 mål for en bedre verden En kort gennemgang af rapport fra FN s Open Working Group 70 af FN s 193 medlemslande har udarbejdet forslag til arbejdet med nye globale bæredygtighedsmål (Sustainable Development
Læs mereDN og FN s verdensmål
BILAG 2-2 Dato: 18. maj 2017 Til: HB på mødet d. 7. juni 2017 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Sekretariatets sammenstilling DN og FN s verdensmål Verdensmål, delmål, points fra
Læs mereUdvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Teknik- og Klimaudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Sådan vil vi gøre det...4 Trafik og mobilitet...6 Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder...9
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereAnden etape af trægangsti
Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereØkologisk Landsforening
Økologisk Landsforening Vigtigste konklusioner fra Medlemsundersøgelsen, del 1 (september 2018) Antal respondenter i fire medlemsgrupper Køkkener 47 5,4% Landmænd 260 29,7% Virksomheder 58 6,6% Personlige
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereRammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser
Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.
Læs mereDanske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent
Læs mereResultatskabende naturpolitisk arbejde
Gennem positiv tilgang og samarbejde mellem interessenter Et notat af Bo Kayser Version 2 Juni 2018 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. IDÉ PROAKTIVT SAMARBEJDE MELLEM LOKALE INTERESSENTER... 3 2.1 Eksempler...
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.
2 Hvorfor er rent vand livsnødvendigt? Livsstilssygdomme - altså sygdomme som skyldes en usund livsstil. (Rygning, overvægt, stress) Hvilken type sygdomme dør flest danskere af årligt? Bæredygtig udvikling
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereHVORDAN KAN FN S VERDENSMÅL BIDRAGE TIL AT SIKRE BÆREDYGTIG DANSK VÆKST?
FN s verdensmål i en dansk kontekst Hvad der skal til for at forankre verdensmålene i Danmark HVORDAN KAN FN S VERDENSMÅL BIDRAGE TIL AT SIKRE BÆREDYGTIG DANSK VÆKST? Arbejdsmarked 4.0 hvordan får vi alle
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereHvordan arbejder en stor ingeniørvirksomhed med verdensmålene? 6. JUNI 2018 VERDENSMÅLENE I COWI
Hvordan arbejder en stor ingeniørvirksomhed med verdensmålene? 1 BÆREDYGTIG UDVIKLING 1972 1980 1987 1992 1999 2000 2002 2006 2012 2015 Bæredygtig: som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereINSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL
INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL Oplæg v/ KL kontorchef Mette Jensen Kommunalbestyrelsesseminar i Rudersdal Kommune den 27. januar 2018 Danmark ligger nr. 2 ud af 149 lande Ift. at opfylde FN s verdensmål.
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereBruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereSalling Group & Verdensmålene
Salling Group & Verdensmålene Salling Group 2 Vi bygger fremtiden på to søjler Vores fremtid Salling Group Strategi Formål Værdier 1. juni 2018 blev vi til Salling Group Det nye navn er en hyldest til
Læs mereBygningsstrategi FGU Midt- og Østsjælland
Bygningsstrategi FGU Midt- og Østsjælland If you change the name, you change the game. Værdier for vores skole Troværdige Gøre os umage Samarbejdende Resultatskabende 1 ud af 13 2 Formålet med bygningsstrategien
Læs mereVIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE
VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE 2 3 Til dig 4 FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling 6 Affaldsressourcer 10 Vand 14 Transport 16 Energi 20 Mad & Drikke 22 Videre læsning Denne håndbog
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs merenatur&miljø juni 2018 Verdensmål og jord i offentlige projekter Bo Utoft, Aarhus Kommune Virksomheder og Jord Teknik og Miljø Aarhus Kommune
natur&miljø2018 7. juni 2018 Verdensmål og jord i offentlige projekter Bo Utoft, Verdensmål og jord i offentlige projekter 2 Verdensmål og jord i offentlige projekter MÅL 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereAFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera
HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereKOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS. Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018
KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018 KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS Den næste ½ times
Læs mereCode of Conduct Vores Ansvar
Code of Conduct Vores Ansvar Forord Hos IAT arbejder vi målrettet på at udvikle vores forretning på en ansvarlig måde. Vi ved, at vi kun opnår succes på langt sigt, hvis vi tilfører værdi til kunder, partnere
Læs mereTa fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid
Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid 1 Hvad er bæredygtighed? Kort øvelse, der aktiverer elevernes viden om bæredygtighed: Eleverne skriver
Læs mereHolmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.
CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til
Læs mereStrategiplan Aalborg Renovation
Strategiplan 2020-2023 Aalborg Renovation Udgiver: Aalborg Renovation Udgivelse: April 2019 Sagsnr.: 2019-014444 Dok.nr.: Titel: Strategiplan Aalborg Renovation 2020-2023 Foto: Tekst: Side 2 af 9 1. Kort
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereKatalog UDKAST af. 4.juni Forslag til hvordan Rebild kommune kan arbejde med verdensmålene.
Katalog UDKAST af 4.juni 2019 Forslag til hvordan Rebild kommune kan arbejde med verdensmålene. FN har i 2015 vedtaget 17 mål for en bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Målene er formuleret ud
Læs merePRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE.
PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE. Er din aktivitet med til at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereStrategisk indsats: Hvorfor måle og synliggøre værdien af virksomhedens sociale ansvar?
CABI/VFSA Strategisk indsats: Hvorfor måle og synliggøre værdien af virksomhedens sociale ansvar? Birgitte Kofod Olsen Partner, ph.d. Aarhus, den 17. april 2018 CSR er rygraden i sund forretning dialog
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereEn lysere fremtid for fisk og fiskere
Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereJægerforbundets strategi
Strategi 2013-2017 Jægerforbundets strategi Repræsentantskabet i Danmarks Jægerforbund vedtog i 2010 en strategi for perioden frem til 2012 Den kommende strategiperiode løber fra 2013-2017, hvorved den
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereFra fødsel til ungdom sådan arbejder vi
Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereBæredygtighedspolitik
Bæredygtighedspolitik - Dagsorden for den bæredygtige forretning 2030 Denne bæredygtighedspolitik er vedtaget af bestyrelsen for Castellum AB (publ) den 16. april 2018. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereBØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia
BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs mere- i et globalt og lokalt perspektiv
- i et globalt og lokalt perspektiv FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling på kloden I 2015 vedtog samtlige statsledere fra FN s 193 medlemslande 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden.
Læs mereEvaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning
Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager
Læs mere