Fra de Seks til de 27
|
|
- Stine Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Katalog til udstillingen: Fra de Seks til de 27 De Europæiske Fællesskabers historie på danske forsider Se/hør video- og lydklip og læs mere på den udvidede webversion af udstillingen. Se også tidslinjen:
2 1 EUs logo for 50-året på alle EU-sprog. De første fem år efter 2. verdenskrig var regeringer i den vestlige verden med USA i spidsen helt optaget af, at nu skulle verden blive anderledes. Nye institutioner som FN, Europarådet og Bretton Woods aftalerne skulle fremover forebygge krig og økonomiske kriser. Der var også en stærk følelse af, at det hastede: I Europa skilte jerntæppet efter kort tid Vesteuropa fra det sovjetdominerede Østeuropa. De europæiske lande måtte erkende, at de alle var tabere efter krigen, som havde efterladt verden domineret for første gang i historien af to ikke-europæiske supermagter, USA og Sovjetunionen. De to supermagter stod over for hinanden i en permanent tilstand af konfrontation og sikkerhedspolitisk spænding. Landene i Vesteuropa profilerede sig tidligt forskelligt i forhold til samarbejdet i Europa og ikke mindst i forhold til USA. Sikkerhedspolitisk og økonomisk var USA den altdominerende leder: Marshall-plan, Nato, FN s udvikling, internationalt handels- og valutasamarbejde; det hele var styret af amerikanske interesser, ideer og strategi. Storbritannien så sig som USA s vigtigste forbundsfælle og til en vis grad som en stormagt sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Som Churchill viste med sin tale i Zürich, så briterne ligesom USA - med velvilje på en samling af landene i kontinentaleuropa, men de agtede ikke selv at blive en del af Europas forenede stater, som Churchill foreslog. Danmark, hvis landbrugseksport var i en handelspolitisk klemme mellem Fællesmarkedet og det britiske marked, bandt af politiske grunde sin holdning til medlemskab af Fællesmarkedet til Storbritanniens beslutninger. Noget tilsvarende gjaldt Norge og Irland. De neutrale lande kunne ikke forestille sig medlemskab, så længe den Kolde Krig stod på. Frankrig indtog fra starten en ledende rolle i det nye europæiske samarbejde som også omfattede Vesttyskland, Italien og de tre Benelux-lande Belgien Nederlandene og Luxembourg. Fransk politik var domineret af to strategiske mål: at sikre sig mod krig med Tyskland, og at Europa ikke blev domineret af supermagterne. Andre europæiske lande var enten lodret uenige med Frankrig, fordi de ønskede et tæt forhold til USA, eller resignerede over for en udvikling, som gjorde dem forholdsvis magtesløse i en verdenspolitisk sammenhæng. Tyskland lagde alle kræfter i sin egen demokratiseringsproces og i landets forankring i et solidt europæisk fællesskab, der skulle være sidestykket til NATO-samarbejdet, som sikrede den sikkerhedspolitiske forankring til USA. Under disse omstændigheder blev det indre samarbejde i Europa den dominerende politiske opgave for de Seks. De Europæiske Fællesskabers historie er en beretning om, hvordan samarbejdet om en toldunion mellem 6 lande udviklede sig til den Europæiske Union af foreløbig 27 lande, som svar på de store udfordringer i et Europa og en verden under forandring. En udvikling, der er foregået i en permanent spænding mellem hensynet til den geografiske udvidelse gennem optagelse af nye lande og hensynet til samarbejdets indholdsmæssige uddybning og effektivisering.
3 2 POLITIKEN Onsdag 10. maj 1950 Schuman-planen Fælles myndighed til kontrol af kul- og stålproduktion Den 9. maj 1950 foreslår Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman, at kontrollen med Frankrigs og Tysklands kul- og stålproduktion overføres til en overnational myndighed for dermed at umuliggøre en ny krig mellem de to lande. Samarbejdet skulle være åbent for andre europæiske lande. Reaktionen i Storbritannien var blandet: på den ene side var formålet med den franske ide klart i alles interesse. På den anden side kunne den skade britisk industris konkurrenceevne. Det var endnu et signal om briternes tvivl om deres placering mellem USA og de kontinentaleuropæiske lande: det forekom indlysende, at Storbritannien ikke skulle deltage. I Danmark var man interesseret, men at deltage kom aldrig på tale på det tidspunkt. Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev undertegnet i Paris i 1951 og trådte i kraft Senere, i august 1954, forkastede det franske parlament traktaten om et Europæisk Forsvarsforbund (Frankrigs svar på det amerikanske pres for at opruste Vesttyskland: man foretrak en europæisk frem for en tysk hær). Det førte til overvejelser om, hvordan man ad andre veje kunne integrere Tyskland i et tættere europæisk samarbejde. På møder i Messina i 1955 og Venedig i 1956 drøftede de seks planer om at danne et fælles marked. De seks var et sammenhængende landområde, var nogenlunde ens i økonomisk, kulturel og samfundsmæssig forstand og udgjorde et tilstrækkeligt marked (165 millioner indbyggere mod 180 millioner i USA). Produktionsmæssigt var de Seks nr. 2 på verdensplan efter USA.
4 3 BERLINGSKE TIDENDE Tirsdag 26. marts 1957 Rom-traktaterne Den 25. marts 1957 kunne de Seks i Rom undertegne traktaterne om oprettelse af Euratom og et Europæisk Økonomisk Fællesskab, som snart i daglig tale blev til Fællesmarkedet. Traktaten om det økonomiske fællesskab havde klare regler om etablering af en toldunion, og den proces forløb uden større problemer. Udenrigshandel, produktion og investeringer udvikledes hurtigere i de seks end i andre europæiske lande, og toldunionen blev således en succes og var fuldt realiseret godt 10 år senere. Rom-traktaten var andet og mere end ordninger til fremme af et begrænset økonomisk samarbejde. Den talte om skabelsen af en stadigt tættere forening af de europæiske folk, og om formålet at sikre fred og frihed og stadig forbedring af deres folks levevilkår og beskæftigelse. Traktaten hvilede på en politisk doktrin og en metode med klare overnationale elementer. At det netop var de Seks, der kunne nå til enighed herom, skyldes bl.a., at de havde visse kulturelle og politiske fællestræk og at alle havde været krigsskueplads i to verdenskrige præget af store mennesketab og lidelser. Denne fælles baggrund skabte grundlaget for viljen til samarbejde og solidaritet.
5 4 KRISTELIGT DAGBLAD Mandag 4. januar 1960 EFTA - De Syv går sammen i frihandelsområde Storbritannien ville ikke som de seks udstrække frihandelen til landbrugsvarer eller acceptere en fælles ydre toldtarif. Som modtræk tog briterne derfor sammen med 3 neutrale lande (heriblandt Danmark) initiativ til forhandlinger om dannelsen af et mindre frihandelsområde, EFTA, som fjernede tolden på industrivarer. Den 4. januar 1960 undertegnede 7 lande (Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal) en konvention om etablering af et frihandelsområde for industrivarer. For Danmark var EFTA kun en delvis løsning på markedsproblemerne, først og fremmest fordi landbrugsvarer var undtaget. Alligevel blev deltagelsen en nyttig overgang til dansk industris tilpasning til konkurrencen i et større marked.
6 5 POLITIKEN / LAND og FOLK Lørdag 5. august 1961 Danmark ansøger for første gang om medlemskab af Fællesmarkedet Det varede ikke længe, før Storbritannien erkendte, at EFTA ikke var en tilfredsstillende løsning på de europæiske handelsproblemer. Regeringen optog kontakter med regeringerne i de Seks, og den 10. august 1961 ansøgte Storbritannien sammen med Danmark og Irland om optagelse i Fællesmarkedet. På ny udgjorde britiske interesser i forhold til Commonwealth og den britiske landbrugspolitik store problemer i forhandlingerne, som trak ud uden de store fremskridt. Frankrig, hvor general de Gaulle var blevet præsident, fastholdt, at en fælles landbrugspolitik var en del af den solidaritet, som lå til grund for Fælles-markedets dannelse. En holdning, som Danmark sympatiserede med. Generelt viste forhandlingerne, at der stadig var en afgrund mellem de britiske og de seks fællesmarkedslandes prioriteter. Dette fremgik klart af den britiske ansøgning, som gik ud på at undersøge, i hvilket omfang et eventuelt medlemskab var foreneligt med UK s traditionelle forpligtelser og interesser i forhold til det britiske Commonwealth, landbruget og EFTA.
7 6 POLITIKEN Tirsdag 15. januar 1963 De Gaulles veto Den 14. januar 1963 meddelte præsident de Gaulle på en pressekonference udsendt over TV sine grunde til, at han anså det for formålsløst at fortsætte forhandlingerne om britisk medlemskab af Fællesmarkedet. Det var netop de førnævnte britiske bindinger især til Commonwealth, som ifølge de Gaulle demonstrerede, at Storbritannien ikke var rede til at acceptere betingelserne for et medlemskab. Selv om Traktaten kræver enstemmighed for optagelsen af nye medlemslande, gav det franske veto anledning til forargelse og opstandelse ikke alene i Storbritannien men langt ind i de Seks egne rækker. Samarbejdet gik praktisk talt i stå i flere måneder. Lidt efter lidt normaliseredes det daglige arbejde, men krisestemningen fortsatte med negative virkninger for samarbejdets udvikling. Trods det blev Toldunionen og den fælles landbrugspolitik gennemført, og institutionerne fungerede. Danmark var ikke omfattet af de Gaulles veto, men uden Storbritannien var der ikke flertal i Folketinget for at fortsætte optagelsesforhandlingerne. I stedet forsøgte Danmark sig med initiativer til brobygning mellem EFTA og Fællesmarkedet, der imidlertid ikke reagerede på EFTAs tilnærmelser.
8 7 BØRSEN Mandag 1. juli 1968 Toldunionen gennemføres - al told afskaffes mellem de Seks Rom-traktaten fastlagde en konkret plan for etaperne i gennemførelsen af toldunionen, og det viste sig at være en nyttig fremgangsmåde. Halvandet år tidligere end forudset var toldunionen en realitet, og indholdet af en fælles landbrugspolitik vedtaget. Den fremgang, som Fællesmarkedet havde oplevet med gennemførelsen af Toldunion og fælles landbrugspolitik, gav Kommissionens formand (Walter Hallstein) anledning til et initiativ om at sammenkoble finansieringen af den fælles landbrugspolitik med øget indflydelse til den europæiske parlamentariske forsamling, som i Rom-traktaten alene havde en rådgivende funktion. De øvrige medlemslande var interesserede, og Hallstein mente, at Frankrig med dets store interesse i landbrugspolitikken kunne presses til at acceptere et sådant skridt i føderal retning. Men de Gaulle reagerede ved at trække den franske delegation ud af møderne i Bruxelles. Fra juni 1965 begyndte den nervekrig, som blev kendt som den tomme stols politik. Afslutningen på krisen blev et kompromis om vetoret, når et lands vitale interesser var involveret (Luxembourgforliget). Spørgsmålet om hvornår og hvordan vetoretten kunne bruges fik stor betydning i den senere danske debat om medlemskabet.
9 8 POLITIKEN Søndag 23. januar 1972 Udvidelsesforhandlinger med Storbritannien, Danmark, Norge og Irland JYLLANDS-POSTEN Tirsdag 3. oktober 1972 I 1967 anmodede briterne sammen med Danmark og Irland på ny om medlemskab, uden at det førte til forhandlinger. Men sammenstødene mellem Frankrig og de øvrige medlemslande førte til bestræbelser på at fjerne nogle af de mere iøjnefaldende eksempler på politisk uenighed, herunder holdningen til Storbritanniens medlemskab. Mulighederne for fælles fodslag lettedes betydeligt, da de Gaulle i april 1969 trådte tilbage og blev afløst af præsident Pompidou. I december samme år besluttede de Seks på et topmøde i Haag at relancere det europæiske samarbejde, herunder med en åbning i forhold til britisk medlemskab. Samtidig blev det besluttet at sætte fart i arbejdet hen mod en monetær union og et tættere udenrigspolitisk samarbejde. I juni 1970 åbnedes forhandlingerne om medlemskab med Storbritannien, Danmark, Norge og Irland. Denne gang erklærede ansøgerlandene, at de ville acceptere Traktaterne og Fællesskabernes eksisterende politikker og vedtagelser. Forhandlingerne forløb da også uden store problemer. Danmark opnåede et gunstigt resultat på landbrugsområdet i form af en hurtig overgang til Fællesmarkedets højere priser, samtidig med at Briternes overgangsordning for bidraget til det fælles budget også kom til at gælde for Danmark. Danmarks ansøgning om medlemskab støttedes af et stort flertal i folketinget i januar 1972, men gav anledning til en langvarig offentlig debat. Afgørelsen om godkendelse af medlemskabet blev truffet ved folkeafstemning 2. oktober 1972, som resulterede i et flertal for (63 %). I Norge, som stemte før Danmark, blev medlemskabet derimod forkastet. Danmark blev sammen med Storbritannien og Irland medlem af Fællesskaberne fra 1. januar 1973.
10 9 BERLINGSKE TIDENDE Fredag 8. juni 1979 Tiden op til første direkte valg til Europa-Parlamentet Det var en periode med store indre og ydre problemer for det udvidede Fællesskab. En vanskelig økonomisk situation præget af international valutauro blev gjort endnu værre af to oliekriser, og samarbejdet led under dette. Der blev dog truffet en vigtig beslutning på det institutionelle område: Allerede på et møde i Rom i december 1975 besluttede det Europæiske Råd, at der skulle afholdes direkte valg til det Europæiske Parlament. Hermed begyndte en proces, som gradvis har øget parlamentets indflydelse på lovgivning og budget i Fællesskabet. Det første valg fandt sted i juni Først i begyndelsen af 1980 erne vendte udviklingen i samarbejdet. Grækenland blev medlem 1. januar 1981, og de nu 10 medlemslande besluttede at åbne vejen for spansk og portugisisk medlemskab efter at diktaturet også var forbi i de to lande. Store grupper af befolkningen i begge oplevede medlemskab af EF som midlet til konsolidering af frihed og demokrati og vejen til velstand. Optagelsesforhandlingerne med Spanien og Portugal blev fuldført i juni Den 1. januar 1986 var udvidelsen til 12 lande en realitet. Udviklingen i det danske rigsfællesskab i samme periode indebar imidlertid indskrænkninger i EF s territorium. 1. januar 1985 trådte traktaten om Grønlands forhold til EF i kraft, og dermed udtrådte Grønland af det danske medlemskab af EF. Det var første gang, noget sådant skete, og den grønlandske beslutning var i første omgang lidt af et chok for de andre medlemslande. Aftalen viste sig imidlertid meget gunstig for Grønland.
11 10 AKTUELT Onsdag 22. januar 1986 Pakken om det Indre Marked Den 1. juni 1985 begyndte forhandlingerne om et indre marked uden grænser for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital mellem medlemslandene. Inden årets udgang forelå et færdigt resultat Fællesakten, som i Danmark gik under navnet pakken. I pakken indgik lovgivning om bl.a. miljø- og forbrugerbeskyttelse. For Danmark var det afgørende, at denne proces ikke førte til tilbageskridt i dansk lovgivning. Danmark insisterede derfor med held på, at harmoniseringsforslag inden for sundheds-, sikkerheds- og miljøområderne skal hvile på et højt beskyttelsesniveau. Desuden blev der åbnet for en særlig procedure, hvis et land anser det for nødvendigt at opretholde en stærkere beskyttelse på de nævnte områder end fastsat i de fælles regler. Effektiviteten af denne miljøgaranti blev et omstridt spørgsmål i den danske EU-debat. Den nye traktat åbnede for første gang for direkte indflydelse på lovgivning om det Indre Marked fra det Europæiske Parlament, som i en samarbejdsprocedure fik mulighed for at fremsætte konkrete ændringsforslag. Regeringerne bevarede dog retten til det sidste ord i tilfælde af uenighed med Parlamentet. Traktaten var også speciel, fordi den for første gang rummede afsnit om samarbejde på det udenrigspolitiske område. I januar 1986 viste en afstemning i Folketinget et flertal imod traktaten. Regeringen besluttede derpå at lægge spørgsmålet ud til en vejledende folkeafstemning. Den resulterede i et flertal for traktaten, som derefter blev godkendt i Folketinget.
12 11 BERLINGSKE TIDENDE Fredag 10. november 1989 Murens fald I årene efter Pakkens vedtagelse var samarbejdet præget af ny optimisme. Det Indre Markeds etablering skred hurtigt frem under ledelse af kommissionsformand Jacques Delors. Blandt andet på foranledning af de nye sydeuropæiske medlemslande blev der vedtaget en betydelig udvidelse af de såkaldte strukturfonde, som til sidst nåede en størrelse, som overgik Marshall-hjælpen. I November 1989 faldt Berlin-muren, og signalet var givet til den hastige dramatiske ændring af det Europakort, som så længe havde været frosset af den kolde krig. Fællesskabet stod over for nye udfordringer. Tyskland blev forenet, den kolde krig endte med USA som eneste virkelige supermagt, og de neutrale lande meldte sig som ansøgere om medlemskab. Vanskelige beslutninger skulle træffes, og denne gang var ambitionerne store: at forvandle de økonomiske fællesskaber til en politisk union, funderet på det Indre Marked, kompletteret med en økonomisk og monetær union med fælles valuta og fælles pengepolitik. Blandt Unionens målsætninger var en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en effektivisering af det retlige og indre samarbejde.
13 12 EKSTRA BLADET Onsdag 3. juni 1992 Maastricht-traktaten om den Europæiske Union Den britiske regering var godt tilfreds med Fællesakten og dens målsætning. Derimod kæmpede den imod beslutningerne om den nye regeringskonference og målsætningerne herfor. De andre lande måtte acceptere, at Storbritannien på forhånd i en protokol til traktaten fik ret til i givet fald at holde sig uden for en aftale om den monetære union (ØMU). Det samme gjaldt samarbejdet om social- og arbejdsmarkedspolitik, som kun blev bindende for de øvrige medlemslande. Danmark sluttede sig til det britiske forbehold overfor en monetær union. Et flertal i folketinget vedtog under forhandlingerne et dansk memorandum til konferencen. Det indeholdt en række konkrete traktatforslag, som stort set alle kom med i traktaten. Der var derfor en udbredt forventning om, at traktaten ville blive positivt modtaget af de danske vælgere, men som bekendt blev resultatet af folkeafstemningen den 2. juni 1992, at et lille flertal stemte nej (50,7 %). Danmark drog selv konsekvenserne af afstemningen. Resultatet af de danske overvejelser blev de fire forbehold (Monetær Union, forsvar, retligt og indre samarbejde og unionsborgerskab), som blev accepteret af de andre medlemslande på topmødet i Edinburgh 12. december Efter en ny folkeafstemning den 18. maj 1993 på dette grundlag tiltrådte også Danmark (56,7 % for) EU-traktaten. Resultatet udløste dramatiske gadekampe i København. Efter Maastricht-traktaten var vejen åben for forhandlinger med Sverige, Norge, Finland og Østrig. Kommissionen benyttede denne udvidelse til at fastslå princippet om, at forhandlingerne indebar, at de ny lande måtte acceptere gældende EU-lovgivning uden overgangsordninger. Det skete også med bemærkelsesværdigt få undtagelser. Norge, der var det eneste land, som i forhandlingerne fik betydelige undtagelser (på fiskeriområdet), oplevede på ny, at medlemskab blev afvist ved en folkeafstemning.
14 13 B.T. Mandag 30. marts 1998 Amsterdam-traktaten Udvidelse med lande i Central- og Østeuropa Det Europæiske Råd besluttede i juni 1994, at der forud for østudvidelsen skulle forhandles en række ændringer og forbedringer af Unionstraktaten. Forhandlingerne stod på fra marts 1996 til juni 1997 og endte med en ny traktat (Amsterdamtraktaten), som blev godkendt i Danmark ved en folkeafstemning den 28. maj 1998 med et ja på 55,1 %. Amsterdam-traktaten er en forbedring af Maastricht-traktaten inden for en række danske mærkesager som beskæftigelse, miljø, åbenhed, nærhed, nationale parlamenters rolle, forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af svindel med EU-midler. Den slår fast, at unionen bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Det udenrigspolitiske arbejde, Europa-Parlamentets indflydelse og nationale parlamenters rolle styrkes. I 1998 indleder EU optagelsesforhandlinger med 12 ansøgerlande fra Central- og Østeuropa Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Malta. Disse førte til udvidelsen med 10 lande fra , og Rumænien og Bulgarien fra Men allerede på topmødet i København i juni 1993 blev Københavnserklæringen det principielle grundlag for udvidelsen mod øst, hvor alle ansøgerlande fik samme chance for at nå målet.
15 14 BØRSEN Fredag 29. september 2000 EURO - fælles valutaenhed - Danmark siger NEJ EUROen afløser de nationale valutaer for de medlemslande, der deltager i den økonomiske og monetære unions tredje fase. EUROen blev indført som regneenhed den , men kom først i cirkulation som sedler og mønter fra Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig var med fra begyndelsen, og senest har Slovenien kvalificeret sig til at komme med fra 1. januar Danmark står udenfor EUROen, fordi Danmark sammen med Storbritannien ved Maastricht-traktaten i 1992 fik anerkendt et forbehold om det. Den danske krone er imidlertid tæt bundet til Euroen, ligesom Danmark meget længe har opfyldt kriterierne for medlemskab. Derfor forsøgte regeringen i 2000 at få befolkningens tilslutning til en ophævelse af forbeholdet, så Danmark kunne komme med i EUROen fra En folkeafstemning gav imidlertid et nej på 53,2 %.
16 15 POLITIKEN Lørdag 14. december 2002 Nyt Europa med 25 medlemmer Beslutningen om udvidelsen med 10 nye lande var et bevis på styrken i det princip, som blev fastslået allerede i Rom-traktaten, at enhver europæisk stat kan ansøge om medlemskab. Dette princip overskyggede uenighed mellem medlemslandene og alle andre overvejelser og interesser. Flertallet af regeringerne var ellers bekymrede for, hvordan Unionen ville fungere med et meget stort antal medlemslande. Desuden var den folkelige opbakning til udvidelsen ringe i flere medlemslande, herunder de store. Danmark kom til at spille en vigtig rolle i forløbet, der ledte til den store beslutning. Det var på topmødet i København i juni 1993, at kriterierne for optagelse af de Central- og Østeuropæiske lande blev fastlagt, og det var i København, man nåede til enighed om udvidelsen næsten 10 år senere. Statsminister Fogh Rasmussen kunne derfor med god grund tale om en proces fra København til København. Der var under forhandlingerne igennem årene stor diskussion om, hvor mange og hvem der skulle med i optagelsesprocessens første fase. Danmark arbejdede tidligt for en stor udvidelse og lagde især vægt på, at alle de baltiske lande kom med. Men det var først med Helsinki-topmødet i 1999 og tiltrædelse af den ny kommission ledet af Romano Prodi, at der kom en bredere tilslutning til de danske tanker. Helsinki-mødet åbnede for at udvidelsesforhandlingerne kunne ende med optagelse af ti nye lande. De efterfølgende formandskaber var præget af en tiltagende beslutsomhed om hurtig afslutning og forhandlingerne blev gjort færdige under det danske formandskab. Det danske formandskab er gået over i historien som et af de mest effektive og velkoordinerede. Formandskabet beviste i praksis, hvad EU s beslutningsapparat er i stand til, hvis det bruges rigtigt, dvs. når formandskabet formår at få de tre centrale Institutioner - Rådet, Kommissionen og Parlamentet - til at samarbejde indbyrdes og med formandskabet.
17 16 JYLLANDS-POSTEN Lørdag 19. juni 2004 Forfatningstraktaten og Konventet I forbindelse med Nice-traktaten vedtog stats- og regeringscheferne en erklæring om behovet for en bredere debat om Europas fremtid. Tempoet i den europæiske integrationsproces, der var foregået siden slutningen af 1980 erne, havde gjort det svært for almindelige borgere helt at følge med, og den folkelige støtte var vigende. Flere medlemsstater var efterhånden enige i, at det måtte være muligt at finde bedre måder at forberede traktatændringer på end lukkede mellemstatslige forhandlinger. Processen forud for Forfatningstraktaten blev derfor tilrettelagt på en ny måde. Et af målene var at gøre traktaten mere borgernær. Håbet var også, at man gennem en mere demokratisk forberedelse lettere kunne få løst de udestående problemer. På topmødet i Laeken i december 2001 besluttede man at nedsætte et særligt traktatforberedende konvent sammensat af repræsentanter for 4 grupper: regeringerne, de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Desuden deltog repræsentanter for de 10 kommende medlemslande og de tre kandidatlande Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet. Det Europæiske Råd lagde op til en dybere og bredere debat om 4 specifikke spørgsmål: Afgrænsning af beføjelserne mellem Unionen og medlemslandene, muligheden for at give chartret om europæiske grundrettigheder bindende karakter, forenkling af traktaterne og nationale parlamenters rolle. Langt hovedparten af forhandlingerne i konventet foregik i åbenhed og blev løbende dækket af pressen. Det færdige resultat i form af et udkast til en komplet Traktat om en forfatning for Europa forelå i juni 2003 efter 15 måneders arbejde. Det europæiske råd kaldte det en historisk bedrift og et godt grundlag for den kommende regeringskonference. Et år senere i juni 2004 enedes medlemslandene om at starte ratifikationsprocessen for en traktattekst, der stort set var lig med den konventet havde foreslået.
18 17 KRISTELIGT DAGBLAD Lørdag 3. juni x NEJ til forfatningen Tænkepause Ingen tidligere traktat var så demokratisk forberedt, før den blev tiltrådt af regeringerne og vedtaget med massivt flertal i Europa-Parlamentet. Selvom der var en risiko for et nej i et eller flere af de 25 lande, fik ratificeringen en god start med det massive ja ved folkeafstemningen i Spanien. Størrelsen af NEJ et i de to grundlæggerlande Frankrig og Holland (hhv. 54,65 og 61,5 %) kom som et chok. Topmødet umiddelbart efter vedtog at fortsætte ratificeringsprocessen men indførte samtidig en såkaldt tænkepause. Siden har i alt 18 lande ratificeret, mens 5 lande har udsat deres stillingtagen, heriblandt Danmark. Under tænkepausen er der fokuseret særlig meget på bedre kommunikation og kommissionens Plan D (dialog, debat og demokrati) til debat om EU s fremtid og borgernes bekymringer.
19 18 POLITIKEN (tegning) Tirsdag 30. januar 2007 Tysk formandskab - Nye medlemmer i EU - EU fylder 50 Forfatningstraktatens skæbne er p.t. usikker. Det nuværende tyske formandskab er stærk tilhænger af traktaten, som på vigtige punkter opfylder traditionelle tyske interesser. Formandskabet arbejder derfor for en løsning, som bevarer mest muligt af dens indhold. De lande, som allerede har ratificeret, deler ikke overraskende den tyske holdning. De lande, der har stemt nej eller udsat ratificeringen, har modstridende ønsker om at udvide, omformulere eller beskære den eksisterende tekst. I foråret 2007 foregår intense forhandlinger for at finde frem til en revideret tekst, som alle kan tiltræde. Det var det Europæiske Råds hensigt, at Forfatningstraktaten skulle fuldende den proces, som begyndte, da Rom-traktaten fastlagde de grundlæggende rammer for europæisk integration. Om ambitionen kan indfries er måske tvivlsomt, men det er vigtigt at huske, at mens traktater har til formål at regulere og underbygge medlemslandenes samarbejde, afhænger samarbejdets succes i sidste instans først og fremmest af den politiske vilje til at finde fælles løsninger. Unionens fremtid afhænger derfor i første række af de nationale regeringers politiske vilje, lige som det er regeringerne, som i første række er ansvarlige for, om deres medborgere en dag for alvor når frem til at betragte EU som også deres anliggende.
20 IG DA-C ISBN ,!7IJ2H9-afafba!
EU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mere10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:
10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)
Læs mereKONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12
KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereFrankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke
Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereDen Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA
Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,
Læs mereSLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)
SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED
Læs mereDIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?
DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereTeorier om europæisk integration/ integrationsteorier
Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereI. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereEU KORT &GODT. EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her!
EU KORT &GODT EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her! EP-VALG 2019 Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, men vidste du, at vi
Læs mereDen Europæiske Union
Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereJens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner
EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0674 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0674 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.10.2013 COM(2013) 674 final 2013/0322 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions og
Læs mereBruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12
1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mere1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT. AF/CE/CH/FRAUDE/da 1
1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT AF/CE/CH/FRAUDE/da 1 2 von 9 1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereOffentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten
Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson
Læs mereSkatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt
Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 15. oktober
Læs mere11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mere1) Integrationsdynamikkerne begreber/teorier til forklaring af integrationen. 2) Historien bag integrationen
Cand.merc.valgfag 2. gang/ 5. feb. 2007 To temaer: 1) Integrationsdynamikkerne begreber/teorier til forklaring af integrationen 2) Historien bag integrationen Integrationsdynamikkerne Vigtig skelnen: 1)
Læs mereDET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mere13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 14. og 15. oktober
Læs mere995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8
995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG
Læs mereStorhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme
12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt
Læs mereStatus på EU s tænkepause
Europaudvalget Info-note - I 54 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. juni 2006 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status på EU s tænkepause Forfatningstraktaten
Læs mereEuropa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen
Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten
Læs mereBILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereKort vejledning om euroen
Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej
Læs mereEffektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit
Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret
Læs mereNu gider vi ikke mere snakke om krumme agurker
Nu gider vi ikke mere snakke om krumme agurker Tid til at tænke forfra side 03 Hvem træffer beslutningerne? side 08 02 PROFILAVIS NR 01 Europas fremtid DEN RIGTIGE HISTORIE OM DE KRUMME AGURKER Krumme
Læs mereDanmark og EU i Europa
Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereKONSOLIDEREDE UDGAVER AF
7.6.2016 Den Europæiske Unions Tidende C 202/1 KONSOLIDEREDE UDGAVER AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE (2016/C 202/01) 7.6.2016 Den Europæiske Unions
Læs mereRÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER
Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)
DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke
Læs mereSLUTAKT. AF/EEE/XPA/da 1
SLUTAKT AF/EEE/XPA/da 1 De befuldmægtigede for DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og for: KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE
Læs merePUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60
Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE
Læs mereFORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereEU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk
1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder
Læs mereSLUTAKT. AF/CE/BA/da 1
SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET
DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET Vedr.: Rapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd om EU's udvidelse og
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereUdvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?
Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.
Læs mereListe som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.
BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes
Læs mereFælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse
Læs mereSLUTAKT. AF/CE/AL/da 1
SLUTAKT AF/CE/AL/da 1 AF/CE/AL/da 2 De befuldmægtigede for KONGERIGET BELGIEN DEN TJEKKISKE REPUBLIK KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND REPUBLIKKEN ESTLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET
Læs mereEUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK
EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,
Læs mere389 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 12 SLUTAKT. AF/CE/DZ/da 1
389 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 12 SLUTAKT AF/CE/DZ/da 1 2 von 12 389 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil)
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 9.6.2008 KOM(2008) 344 endelig 2008/0109 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber
Læs mereIkkelovgivningsmæssig liste 12831/19 + COR 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. oktober 2019 (OR. en) 12687/19 OJ CONS 52 AGRI 473 PECHE 417 FORELØBIG GSORDEN RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) ECCL, Luxembourg 14.
Læs mereEuropaudvalget 2016 Det Europæiske Råd 17-18/3-16 Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget 2016 Det Europæiske Råd 17-18/3-16 Bilag 6 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR.en) SN 38/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU og Tyrkiet SN 38/16 1 Erklæring fra EU
Læs mereGrund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 185 Offentligt Notat 4. juni 2015 J.nr. 14-5111896 Moms, Afgifter og Told Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til Rådets afgørelse om
Læs mere(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN
7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,
Læs mereListe som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.
404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN
Læs mereEU-Orientering 6 JHUIRUOLJ
EU-Orientering 8GJLYHWDI/2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±PDM (8NRPPLVVLRQHQSnYHM PHGQ\WIRUVODJRPDUEHMGVWLG (XURSD3DUODPHQWHWVVWUDPQLQJDIIRUVODJWLOQ\HUHJOHUIRUDUEHMGVWLG L(8P GHUNULWLNEnGHL(8NRPPLVVLRQHQRJEODQGW(8ODQGHQHV
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereEuropaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereOm efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet
Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mere