dcomnet-nr. 6 Talrepræsentation Computere og Netværk (dcomnet)
|
|
- Martin Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 dcomnet-nr. 6 Talrepræsentation Computere og Netværk (dcomnet) Efterår 2009
2 1 Talrepræsentation På maskinkodeniveau (Instruction Set Architecture Level) repræsenteres ordrer og operander ved bitfølger af forskellig længde. F.eks. repræsenteres IJVM ordren: iload 25 som bitfølgen , altså 16 bit; de første 8 bit er koden (opcode) for iload, de sidste 8 bit er operanden 25 repræsenteret som et binært tal, SCO, appendix A. I ordren: bipush -2 bliver tallet -2 repræsenteret som bitfølgen , altså bruges igen 8 bit til at repræsenterer operandværdien -2. IJVM repræsenterer negative tal ved såkaldt 2-komplement repræsentation, SCO, appendix A. Det er denne repræsentation af -2 som giver de 8 bit. I ordren: invokevirtual 14 repræsenteres 14 som et binært tal med 16 bit i to byte med de mest betydende 8 bit i den laveste adresse, SCO, s. 72, big endian. De 16 bit er fordelt på to byte således: Udregner vi: adresse i : adresse i+1: bipush 0 bipush 5 isub vil toppen af stakken efter udførelse af den sidste ordre indeholde værdien -5 repræsenteret som en bitfølge , med 32 bit; det negative tal -5 repræsenteres også her ved 2-komplement repræsentation. Vi skal i det følgende se nærmere på talrepæsentation ved hjælp af bitfølger. Lad os starte med at indskrænke os til i en given situation at betragte bitfølger af en fast længde N 1. En bitfølge med længde N kaldes i det følgende et bitmønster og et vilkårligt bitmønster skrives således: W = w N 1 w N 2 w 1 w 0 hvor w i {0, 1} og de enkelte bitpositioner fra venstre mod højre nummereres som position N 1, N 2,..., 0. Mængden af bitmønstre med N bit betegnes B N. Der er 2 N elementer i B N. I repræsentationen af ordren iload 25 er de sidste 8 bit altså et element i B 8. I invokevirtual 14 er de sidste 16 bit et element i B 16, mens indholdet på toppen af stakken er et element i B 32. 1
3 Når elementerne i B 8 som operand til iload, fortolkes som tal, sker det ved at fortolke de enkelte bit som cifre i det binære talsystem med de mindst betydende til højre og de mest betydende til venstre. F.eks.: 25 = Generelt for W B N fås tallet ud fra bitmønstret på følgende vis: W = N 1 w i 2 i hvor altså er en afbildning af bitmønstre ind i de ikke-negative heltal (Unsigned Integer), dvs. B N UI. Mere præcist er billedmængden for denne afbildning en delmængde af de ikke-negative heltal nemlig UI N = {0, 1, 2,, 2 N 1}. De 8 bit i varnum i ordren iload skal altså fortolkes som et ikke-negativt heltal i {0, 1,, = 255} og i ordren invokevirtual er området for operanden, et index i Constant Pool, {0, 1,, = 65535}. Afbildningen giver altså bitmønstre en fortolkning som et ikke-negativt heltal. Den omvendte afbildning 1 fra f.eks. {0, 1,, 255} B 8 er en repræsentation af ikke-negative heltal som bitmønstre. Begge afbildninger og 1 er illustreret i SCO, figur A-5 og A-6. Operanden til bipush er bitmønstret Dette er jo et element i B 8. Betragtes dette som et ikke-negativt heltal fås: = 254 altså må bitmønstret skulle fortolkes anderledes, når vi tillægger det værdien -2. Det sker ved såkaldt 2-komplement fortolkning : eller generelt: W 2 = = 2 { W når W 2 N 1 1 W 2 N når W 2 N 1 Da 2 8 = 256 fås netop fortolkning -2 for bitmønstret ovenfor. Afbildningen 2 : B N I, af bitmønstre ind i de hele tal (Integer), fortolker bitmønstre anderledes end afbildningen. Billedmængden er I N = { 2 N 1,, 2 N 1 1}; et interval af heltal som er næsten symmetrisk om 0. Denne fortolkning kaldes som nævnt 2-komplement fortolkning og den omvendte afbildning kaldes 2- komplement repræsentation. Denne repræsentation gør det således muligt at repræsentere både negative og positive heltal ved hjælp af bitmønstre. Det er netop 2-komplement fortolkningen af bitmønstre i B 32 som benyttes, når stakelementer indgår i en beregning som f.eks. ovenfor. Da alle bitmønstre med W 2 N 1 1 har w N 1 = 0, mens bitmønstre med W 2 N 1 har w N 1 = 1, kan vi alene ud fra w N 1 se om et tal er ikke-negativt eller negativt ved 2-komplement repræsentationen. Altså kan 2 også defineres således: eller W 2 = { W når wn 1 = 0 W 2 N når w N 1 = 1 W 2 = W w N 1 2 N 2
4 Dette benyttes i IJVM ordren iflt. I SCO, figur 4-11, er iflt defineret som: Pop word from stack and branch if it is less than 0 På maskinkodeniveau betyder relationen stack word < 0 altså, at de 32 bit på toppen af stakken fortolket som en 2-komplement værdi skal være negativ, dvs. bit 31 i bitmønstret på staktoppen skal være 1. Af denne grund kaldes bit 31 eller generelt bit N 1 i et 2-komplement fortolket bitmønster for en fortegnsbit. 1.1 Bitkomplement At komme fra -27 til et element i B 16 som ved 2-komplement repræsentation repræsenterer værdien -27 kan selvfølgelig ske ud fra definitionen: 27 = U 2 16 U = = og så finde de 16 bit i U ud fra dette. Det kan være lidt besværligt, især for små negative heltal, at finde U på denne måde. I stedet kan man gøre følgende, se SCO, s. 685, start med den numeriske værdi af tallet: 27 = = W Så fås U ved at danne bitkomplement eller bitvis negationen af W, kaldet W, læg 1 til og smid en eventuel mente væk: W = U = For at indse at denne metode gælder i almindelighed skal vi starte med en simpel relation imellem ikke-negativ heltalsfortolkning af et bitmønster W og dets bitkomplement W : Denne opnås simpelt således: W + W = 2 N 1 W + W = N 1 w i 2 i + N 1 (1 w i) 2 i Relationen omskrives til: = N 1 2 i = 2 N 1 W = W N Antages W > 0, optræder der ingen mente ved den binære addition af W og 1. Skrives resultatet af denne binære addition som bitmønstret betegnet med W + 1 fås: W = W N = U 2 N og dette viser netop at bitmønstret U = W + 1 repræsenterer tallet W, når W > 0. 3
5 1.2 Fortegnsforlængelse Når konstanten i bipush -2 anbringes på toppen af stakken skal bitmønstret i B 8 udvides til 32 bit, altså et element i B 32. Udvidelsen skulle jo gerne ske så elementet i B 32 stadig bliver fortolket som værdien -2. Det sker ved fortegnsudvidelse (sign extension, SCO, s. 238). Antag, W B N og at W skal udvides til et bitmønster i B N+M. Det sker således: { 0 0 W når wn 1 = 0 signextend(w ) = 1 1 W når w N 1 = 1 Fortegnsbit w N 1 i W kopieres til de M mest betydende positioner i det udvidede bitmønster. At dette giver samme 2-komplement fortolkning som det oprindelige bitmønster, kan indses således. Vi har trivielt: Det andet tilfælde giver følgende: 0 0 W 2 = 0 0 W = W = W W 2 = 1 1 W 2 N+M = N+M 1 i=n 1 2 i + W 2 N+M = 2 N M 1 2 i + W 2 N+M = 2 N (2 M 1) + W 2 N+M = W 2 N = W 2 Så i begge tilfælde fås samme 2-komplement fortolkning. 4
6 Opgaver Opgave 1.1 Angiv for B 4 og B 8 billedmængden for afbildningen. Vis, at w k = ( W div 2 k )mod 2 Hvordan stemmer dette med metoden i SCO, ap- for k = 0, 1,, N 1. pendix A, figur A-5? Opgave 1.2 Skriv 1, 7 og 27 som elementer i B 6 ved 2-komplement repræsentation. Hvad er værdimængden for afbildningen 2 : B 6 I? Opgave 1.3 Fortolk følgende elementer i B 8 som 2-komplement heltal: Opgave 1.4 Ved 8 bit 2-komplement repræsentation af heltal kan man komme fra et konkret bitmønster til den repræsenterede værdi ved at give den mest betydende bit vægten 128; de øvrige bit indgår med sædvanlig vægt. Haves f.eks fås den repræsenterede værdi som = 30. Hvorfor det? 5
dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet)
dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet) Efterår 2009 1 Simpel aritmetik på maskinniveau I SCO, appendix A, er det beskrevet, hvordan man adderer ikke-negative heltal
Læs mereNiveauer af abstrakte maskiner
Mikroarkitektur Niveauer af abstrakte maskiner Spørgsmål... Hvordan realiseres IJVM maskinen (lev. 2), eller hvordan ser en IJVM-CPU ud? Opbygning (mikroarkitekturen Mic-1) Anvendelse (mikroprogrammet
Læs mereEksamen dcomnet Q2/2010. Navn
2582 Eksamen dcomnet Q2/2010 ID Navn Example I A32-prg1 Betragt følgende program skrevet i IA-32 symbolsk maskinsprog:.section.data x:.long 2 r:.long 27.section.text.globl _start _start: pushl x movl $0,%ebx
Læs mereEksamen dcomnet Q2/2012. Studiekortsnummer Navn
Eksamen dcomnet Q2/2012 Studiekortsnummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive studienummer og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes. Der er ét rigtigt
Læs mereDet Digitale Niveau. Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet
Det Digitale Niveau Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet Level : Det digitale niveau Level 5 Problem-oriented language level Translation (compiler) Level 4 Assembly language level
Læs mereEksamen dcomnet 2012Q4. Årskortsnummer Navn
Eksamen dcomnet 2012Q4 Årskortsnummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive årskort og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes. Der er ét rigtigt svar per
Læs merei x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Læs mereKom i gang-opgaver til differentialregning
Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke
Læs mereDATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004
Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes
Læs mereMaskinarkitektur. Lars Kristensen kris@daimi.au.dk. Christian Storm cstorm@daimi.au.dk. dmasark 1
Maskinarkitektur Lars Kristensen kris@daimi.au.dk Christian Storm cstorm@daimi.au.dk dmasark 1 Praktiske oplysninger http://www.daimi.au.dk/dmasark dmasark 2 Forelæsninger Tirsdag 12.15-14.00, Store Aud,
Læs mereComputerarkitektur Eksamen 2014Q3. Niels Olof Bouvin. Studienummer Navn
Computerarkitektur Eksamen 2014Q3 Niels Olof Bouvin Studienummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive studienummer og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes.
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereCPUer og maskinkode DM534. Rolf Fagerberg
CPUer og maskinkode DM534 Rolf Fagerberg CPUers opbygning En CPU er bygget op af elektriske kredsløb (jvf. sidste forelæsning), som kan manipulere bits. En CPU manipulerer flere bits ad gangen, deres antal
Læs mereComputerarkitektur Eksamen 2014Q2. Niels Olof Bouvin A. Studienummer Navn
Computerarkitektur Eksamen 2014Q2 Niels Olof Bouvin A Studienummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive studienummer og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes.
Læs mereØvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008
Øvelse 10 Tobias Markeprand 11. november 2008 Kapitel 10 i Blanchard omhandler vækst, dvs. økonomien på det lange sigt. For at kunne foretage analyser af vækst og dets årsager må man kunne sammenligne
Læs mereEksamen Computerarkitektur 2013Q4. Niels Olof Bouvin. Studienummer Navn
Eksamen Computerarkitektur 2013Q4 Niels Olof Bouvin Studienummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive studienummer og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes.
Læs mereMikroarkitektur. Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet
Mikroarkitektur Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet 1 Level 1: Mikrokode niveauet Level 5 Problem-oriented language level Translation (compiler) Level 4 Assembly language level Translation
Læs mereMatematiske metoder - Opgaver
Matematiske metoder - Opgaver Anders Friis, Anne Ryelund 25. oktober 2014 Logik Opgave 1 Find selv på tre udtalelser (gerne sproglige). To af dem skal være udsagn, mens det tredje ikke må være et udsagn.
Læs mereMikroprogrammering. Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet
Mikroprogrammering Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet Oversigt Mikroprogrammering: IJVM implementeret på Mic-1 Forbedringer af Mic-1 Metode til udvikling af symbolske maskinsprogsprogrammer
Læs mereComputere og Netværk (dcomnet)
Computere og Netværk (dcomnet) http://www.cs.au.dk/dcomnet Jens Kargaard Madsen (jkm@iha.dk) Jens Bennedsen (jbb@iha.dk) dcomnet 1 Computere og netværk Beskrivelse At give den studerende kendskab til computere
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereDansk Datalogi Dyst 2015 DDD Runde 2
. 19. februar, 2015 linetest DK v1.0 Line Test Sigurd er begyndt i gymnasiet og har lært om linjer på formen f(x) = ax + b. Han har prøvet at tegne nogle linjer på papir for at finde ud af hvilke koordinater
Læs mereEt generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel:
Grådige algoritmer Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel: Opbyg løsningen skridt for skridt ved hele tiden af vælge lige
Læs mereRepræsentation af tal
Repræsentation af tal DM526 Rolf Fagerberg, 2009 Bitmønstre 01101011 0001100101011011... Bitmønstre skal fortolkes for at have en betydning: Tal (heltal, kommatal) Bogstaver Computerinstruktion (program)
Læs mereRapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.
Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet
Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereLineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså
Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen
Læs mereFormler, ligninger, funktioner og grafer
Formler, ligninger, funktioner og grafer Omskrivning af formler, funktioner og ligninger... 1 Grafisk løsning af ligningssystemer... 1 To ligninger med to ubekendte beregning af løsninger... 15 Formler,
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereKombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.
Noter til Biomat, 005. Kombinatorik. - eller kunsten at tælle. Alle tal i kombinatorik-afsnittet er hele og ikke-negative. Additionsprincippet enten - eller : Antag vi enten skal lave et valg med m muligheder
Læs mereBASE. Besvarelse til individuel skriftlig test
BASE Besvarelse til individuel skriftlig test Tirsdag d. 21. marts 2006 Tinne Hoff Kjeldsen Bitten Plesner 1 Opgave 1 Vandet i en pool med et volumen på 10.000 gallon indeholder 0,01% klor. Til tiden t
Læs mereDifferentialligninger. Ib Michelsen
Differentialligninger Ib Michelsen Ikast 203 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ligninger og løsninger...3 Indledning...3 Lineære differentialligninger af første orden...3
Læs mereBRP Tal. Om computer-repræsentation og -manipulation. Logaritmer
BRP 13.9.2006 Tal. Om computer-repræsentation og -manipulation. Logaritmer 1. Opgaverne til i dag dækker det meste af stoffet 2. Resten af stoffet logaritmer binære træer 3. Øvelse ny programmeringsopgave
Læs mereFormelsamling Matematik C
Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden
Læs mereJavaScript. nedarvning.
JavaScript er et sprog, der kan give en hjemmeside mere funktionalitet og gøre den interaktiv, så den reagerer på læsernes handlinger. CGI (Common Gateway Interface) har hidtil været de protokoller, man
Læs mereEt udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.
Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereVarmeligningen og cosinuspolynomier.
Varmeligningen og cosinuspolynomier. Projekt for MM50 Marts 009 Hans J. Munkholm 0. Praktiske oplysninger Dette projekt besvares af de studerende, som er tilmeldt eksamen i MM50 uden at være tilmeldt eksamen
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKombinatoriske Spil. Noter til QGM Math Club af Tobias Kildetoft
Kombinatoriske Spil Noter til QGM Math Club af Tobias Kildetoft 1 Forord Disse noter er i stor grad baseret på bogen Lessons in Play af Michael H. Albert, Richard J. Nowakowski og David Wolfe (fra nu af
Læs mereOm at udregne enkeltstående hexadecimaler i tallet pi
Om at udregne enkeltstående hexadecimaler i tallet pi I 996 var det en sensation, da det kom frem, at det var lykkedes D. Bailey, P. Borwein og S. Plouffe at finde en formel for tallet π, med hvilken man
Læs mereBilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.
Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen
Læs mereRepræsentation af tal
Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg 1 / 18 Mål Målet for disse slides er at beskrive, hvordan tal repræsenteres som bitmønstre i computere. Dette emne er et uddrag af kurset DM548 Computerarkitektur
Læs mereRepræsentation af tal
Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg Bitmønstre 01101011 0001100101011011... Bitmønstre skal fortolkes for at have en betydning: Tal (heltal, decimaltal (kommatal)) Bogstaver Computerinstruktion
Læs mereINSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR ATALOGI, AARHUS UNIVERSITET Science and Technology EKSAMEN Algoritmer og atastrukturer (00-ordning) Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): (elleve) Eksamensdag: Fredag den. august 0,
Læs mereOversættere Skriftlig eksamen onsdag d. 25. januar 2006
Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen Oversættere Skriftlig eksamen onsdag d. 25. januar 2006 Eksamenstiden er to timer. Opgavernes vægt i procent er angivet ved hver opgave. Den skriftlige
Læs mereKursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereBrøk Laboratorium. Varenummer 72 2459
Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt
Læs mereSort udklip og Hvidt udklip angiver, hvor stor en del af skyggeog lys-områderne der skal klippes til de nye skygge- og lys-områder.
Skyggekorrektion De fleste fotografer kender til problemstillingen, hvor et billede indeholder et forgrundselement, som står mod en stærkt belyst baggrund. Forgrundselementet underbelyses, og dette kan
Læs mereLogik. Af Peter Harremoës Niels Brock
Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereDannelse af overflytningsordrer mellem lokationer foretages via menupunktet Beregn plan under Køb - Planlægning Indkøbskladder.
Beregn plan (Overflytning mellem lokationer) Funktionen Beregn overflytning lokationer er en kørsel der anvendes til at foreslå omfordeling mellem afdelinger i form af overførselsordrer. Eventuelle overflytninger
Læs mereValgkampens og valgets matematik
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på
Læs mereVideregående Programmering for Diplom-E Noter
Videregående Programmering for Diplom-E Noter 1. Uddelegering Ét af de væsentlige principper i objektorienteret programmering er, at enhver klasse selv skal kunne "klare ærterne". Enhver klasse skal altså
Læs mere18 Multivejstræer og B-træer.
18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.
Læs mereBrug Photo Story 3 en let introduktion
Brug Photo Story 3 en let introduktion Denne vejledning forudsætter at programmet Photo Story 3 er installeret på din computer. Se andetsteds for vejledning i at installere programmet, der kan findes gratis
Læs mereMatematikken bag Parallel- og centralprojektion
Matematikken bag parallel- og centralojektion 1 Matematikken bag Parallel- og centralojektion Dette er et redigeret uddrag af lærebogen: Programmering med Delphi fra 2003 (570 sider). Delphi ophørte med
Læs mereTalteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.
Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske
Læs mereSubstitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer
Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereSandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Læs mereNewtons afkølingslov
Newtons afkølingslov miniprojekt i emnet differentialligninger Teoretisk del Vi skal studere, hvordan temperaturen i en kop kaffe aftager med tiden. Lad T ( t ) betegne temperaturen i kaffen til tiden
Læs mereINSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET Science and Technology EKSAMEN Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 6 (seks) Eksamensdag: Fredag den 22. juni 2012, kl. 9.00-13.00 Eksamenslokale: Finlandsgade
Læs mereRepræsentation af tal
Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg Mål Målet for disse slides er at beskrive, hvordan tal repræsenteres som bitmønstre i computere. Dette emne er et uddrag af kurset DM548 Computerarkitektur og
Læs mereGEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] 6.1.1 (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader
GEOMETRI-TØ, UGE Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave, [P] 5... Find parametriseringer af de kvadratiske flader
Læs mereLineære ligningssystemer
enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.
Læs mereOpgave 6. Opgave 7. Opgave 8. Peter Harremoës Mat A delprøve med hjælpemidler 15 december 2015
Opgave 6 a) Se Bilag 3! b) Funktionen differentieres, sættes lig nul og ligningen løses. g (x) = 0 K ln (x) + K = 0 K ln (x) = K ln (x) = 1 x = e 1. Det stationære punkt har x = e 1. Opgave 7 a) Data indlæses
Læs mereLINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL
LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL K A P P E N D I X I lærebogens kapitel 29 afsnit 3 er det med 2 eksempler blevet vist, hvordan kapacitetsstyringen kan optimeres, når der er 2 produktionsmuligheder og flere
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereRettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen
Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereSPSS introduktion Om at komme igang 1
SPSS introduktion Om at komme igang 1 af Henrik Lolle, oktober 2003 Indhold Indledning 1 Indgang til SPSS 2 Frekvenstabeller 3 Deskriptive statistikker gennemsnit, standardafvigelse, median osv. 4 Søjlediagrammer
Læs mereDATALOGI MASKINARKITEKTUR
Københavns Universitet Natrvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI ASKINARKITEKTUR Skriftlig eksamen fredag den 29. oktober 24 kl. -2 Frederiksholms kanal 4B Der er fem opgaver i alt og disse giver følgende
Læs mereVideregående pc-vejledning
60+Bornholm Videregående pc-vejledning Modul 11: Billeder 4 Et eventyr 1 Som I ved er jeg installatør og har min egen forretning. For nylig kunne jeg leje et kælderlokale billigt til lagerrum - men der
Læs mereIndholdsfortegnelse :
Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt
Læs mereInstallér din Officepakke 2013
Vær opmærksom på der godt kan forekomme andre billeder end dem som er illustreret. Dette er grundet ændringer fra microsoft. Blandt andet bliver SkyDrive ændret til OneDrive. Er du i tvivl om noget kan
Læs mereTalsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie???
Romertal. Hvordan var de struktureret?? Systematisk?? I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000 Regler: Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra: IV = 5-1 = 4 Hvis et lille tal skrives
Læs mereInformations Teknologi Indholdsfortegnelse
Informations Teknologi Indholdsfortegnelse Arbejdsmetode:... 2 System udviklingen:... 2 Forløbs beskrivelse:... 2 Test:... 3 Arbejdsmetode: Vi startede med at finde ud af, hvad vi ville lave. Vi besluttede
Læs mere1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at
Læs mere6. Regression. Hayati Balo,AAMS. 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1
6. Regression Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1 6.0 Indledning til funktioner eller matematiske modeller Mange gange kan
Læs mereSkriftlig eksamen i Datalogi
Roskilde Universitetscenter side 1 af 9 sider Skriftlig eksamen i Datalogi Modul 1 Vinter 1999/2000 Opgavesættet består af 6 opgaver, der ved bedømmelsen tillægges følgende vægte: Opgave 1 5% Opgave 2
Læs mereEgenskaber ved Krydsproduktet
Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereEksempel: Skat i år 2000
Kursus 02199: Programmering afsnit 2.1-2.7 Anne Haxthausen IMM, DTU 1. Værdier og typer (bl.a. char, boolean, int, double) (afsnit 2.4) 2. Variable og konstanter (afsnit 2.3) 3. Sætninger (bl.a. assignments)
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereAlgebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:
INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler
Læs mereNote til styrkefunktionen
Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereBørn, unge og sundhed
Børn, unge og sundhed Automatisering Komm/IT Benjamin Andreas Olander Christiansen, Jens Werner Nielsen og Niclas Larsen Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Gymnasium 30.4.2010 Indledning Som vores kommunikations-/informationsteknologis
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereLektion 4 Brøker og forholdstal
Lektion Brøker og forholdstal Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Hvad er brøker - nogle eksempler... Forlænge og forkorte... Udtage brøkdele... Uægte brøker og blandede tal... Brøker og decimaltal...
Læs mereProcedurer og funktioner - iteration og rekursion
Procedurer og funktioner - iteration og rekursion Procedurer De første procedurer vi så på var knyttet til handlinger, der skulle udføres, fx at klikke på en knap for at lukke en form eller afslutte et
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereService-, viden- og oplevelsessamfundet
KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Læs mere... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner
POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt
Læs mere