Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet

Transkript

1 Landsdelscenter Nordsjælland Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Teknisk rapport Juni 2007

2 Landsdelscenter Nordsjælland Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Teknisk rapport Juni 2007 Dokument nr p-65709a-1 Revision nr 01 Udgivelsesdato 11 juni 2007 Grundkort: Ortofoto: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland2006 Copyright COWI A/S Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Ulla Rose Andersen, Margit Bloch-Petersen Signe Nepper Larsen, Martin Vestergaard, Steffen Brøgger-Jensen Ulla Rose Andersen

3 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Indledning og baggrund 8 3 Status for Natura 2000-områderne 9 4 Forslag til sikring af gunstig bevaringsstatus Udvælgelses- og prioriteringskriterier Forslag til 5 prioriterede projekter Overslag over omkostninger ved de 5 projekter Værdisætning og betalingsvilje for naturgoder 35 5 Mølleåens landskab Landskabsdannelsen Kulturhistorie Særlige landskabelige værdier Landskabeligt potentiale og udviklingsmuligheder 44 6 Fredninger og plejeplaner i Mølleådalen Eksisterende fredninger og deres grundlag Den nuværende plejeindsats og dens virkninger Københavns Amts Plejeplan for Mølleådalen Omkostninger ved gennemførelse af Mølleåplejeplanen Tidsplan for implementering Vurdering af den nuværende drift af udvalgte områder i nedre Mølleådal 59 7 Mølleåens Friluftsliv Rekreative muligheder - en oversigt Konflikter med naturgrundlag og rekreativ anvendelse 65

4 2 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 8 Referencer 71 9 Bilag Forekomst, trusler og bevaringsstatus for naturtyper Forekomst, trusler og bevaringsstatus for bilag II-og IV-arter Forekomst af og status for Bilag II- arter Forekomst af og status for Bilag IV- arter Forekomst og bevaringsstatus for arter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet 113

5 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 3 1 Resumé I rapporten Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet er der givet en række forslag til tiltag, som kan forbedre forholdene for naturen, landskabet og friluftslivet i Mølleå indsatsområdet Tiltagene skal bidrage til den nationale opfyldelse af forpligtigelser i forhold til EU s Natura 2000-direktiverne Landskabet i Mølleådalen er for størstedelens vedkommende sikret gennem fredninger, naturbeskyttelse og anden planlægning som Natura 2000 og kystzonebestemmelser mv Men landskabskvaliteten og indtrykket af ådalen sløres af tilgroning og den variation som der tidligere sås, er i dag manglende En åbning af landskabet ved rydning og efterfølgende pleje vil give en større landskabsoplevelse, en tydeliggørelse af det kulturlandskab Mølleådalen er samt give mulighed for en styrket naturkvalitet Hermed kan Mølleådalens karakteristiske systemer af tunneldale, skovbryn, terrænformer og enestående kulturhistoriske værdier fremhæves En optimering af faunapassager og en mindskning af barriereeffekten, vil ligeledes styrke naturværdierne og den landskabsøkologiske sammenhæng i indsatsområdet Området har en stor rekreativ udnyttelse og er et velbesøgt udflugtsområde af såvel lokal, som regional og national betydning Der er stiforbindelser langs hele Mølleåen og gode adgangsforhold til størstedelen af naturområderne Mulighederne for sejlads på Mølleåsystemet giver adgang til at opleve den meget varierede natur Der er i dag et rigt udbygget net af rekreative faciliteter og der skønnes ikke at være behov for en væsentlig udbygning Det er vurderet, at omfanget af det nuværende friluftsliv i indsatsområdet ikke medfører negative konsekvenser for arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlagene En kortlægning viser, at flere af de arter og naturtyper, som Danmark via Natura 2000 er forpligtet til at beskytte, er truede i Mølleåsystemet af især tilgroning og forurening med næringsstoffer Det gælder fx følgende naturtyper og arter: Hængesækkene, naturtype 7140, er overalt truet af tilgroning, og da arealerne bliver mindre år for år er naturtypens bevaringsstatus ugunstig Arealerne ned naturtype 7230 Rigkær er flere steder truet af tilgroning med pilekrat Den lokale bevaringsstatus må derfor betegnes som ugunstig

6 4 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet De højt prioriterede kildevæld (naturtype 7220) er akut truet af tilgroning Ved tilgroningen af kildevældene forsvinder også levestederne for bla sumpvindelsengl Forekomsten af fuglearterne rørhøg og plettet rørvagtel i området er yderst usikker med kun ganske få registreringer gennem årene Arternes lokale bevaringsstatus må derfor betegnes som ugunstig For at forbedre levestederne, er der udvalgt 5 prioriterede projektområder, hvor der kan gennemføres tiltag til at genskabe gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i indsatsområdet: Klevads Mose, Farum Sortemose, Vaserne, Lyngby Åmose og Ravnholm De 5 projektområder er udvalgt efter forekomsten af de væsentligste naturværdier, der er særlige og karakteristiske for Mølleådalen fx den sjældne planteart tørve-viol i Farum Sortemose Ingen af de foreslåede tiltag i områderne vil forhindre, at der kan iværksættes andre tiltag for at forbedre vandkvaliteten i Mølleåsystemet I alle projektområderne har der tidligere fra amter, kommuner, statsskovdistrikter eller interesseorganisationer været gjort en stor plejeindsats Set i lyset af strukturreformen er det vigtigt at denne pleje følges op af kommuner og staten, så mange års arbejde og investeringer ikke går tabt I Klevads Mose vurderes det at være muligt at opfylde følgende mål: At sikre områderne med åben hængesæk At forhindre at træerne, via deres store vandforbrug, medvirker til at dræne de værdifulde plantesamfund, som er afhængige af en høj og variabel vandstand At forekomsterne af naturtype 7230 Rigkær i Klevads Mose udvides og at typen optages i udpegningsgrundlaget for området At sikre og bevare ådalens værdifulde landskab, med lysåbne græssede enge og overdrev og de biotoptypiske plantearter At fremme oplevelsen af hele ådalen med et bugtet vandløb i midten At forbedre vandhuller og pytternes værdi som ynglebiotoper for padder, herunder især stor vandsalamander At sikre lyåbne kildevæld og rigkær som levested for sumpvindelsnegl At sikre og udvide bestandene af orkideer som skov-gøgelilje og majgøgeurt At forbedre den fysiske tilstand i Mølleåen, med henblik på at forbedre vandkvaliteten og få genskabt en tilstand, så åen på denne strækning lever op til kriterierne for naturtype 3260 Vandløb med vandplanter At gøre vandet mere synligt i ådalen til gavn for den rekreative værdi og landskabsoplevelsen At rigkærene i Klevads Mose fungerer som "trædesten" for spredning af arter mellem de meget værdifulde rigkær i Småsøerne vest for Bastrup Sø og rigkærene i Farum Sortemose I Farum Sortemose vurderes det at være muligt at opfylde følgende mål:

7 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 5 At sikre voksestedet for tørve-viol At udvide arealerne med rigkær At sikre lysåbne rigkær og kildevæld, så de ikke gror til eller tørrer ud, men fortsat kan være ynglested for de to arter af vindelsnegle At udvide arealerne med åben hængesæk og bevare voksestedet for rosmarin-lyng At kunne udpege Mølleåen som naturtype 3260 Vandløb med vandplanter At sikre, at der ikke sker en udtørring af arealerne med den prioriterede naturtype 91D0 Skovbevokset tørvemose Dette kan ske gennem tilstopning af dræn, men det skal sikres, at der ikke sker oversvømmelse af de skovbevoksede tørvemoser samt at det ikke medfører konflikter med ejendomme, bygninger og septiktanke i området At bevare enkelte gamle skov-fyr og træruiner i hængesækområdet af hensyn til rovfugle, spætter, insekter og flagermus At skabe bedre muligheder for at opleve naturtyper som skovbevoksede tørvemoser og ellesump og at skabe et mere sammenhængende stisystem omkring Farum Sø At genskabe en udsigt fra Præstestien over den åbne moseflade i Præstemosen At friholde rørsumpen langs bredden af Farum Sø for færdsel, så forstyrrelser ikke forhindrer, at rørhøgen vil kunne retablere sig som ynglefugl At skabe en passage for mindre pattedyr og padder langs Mølleåen under Farumvej At forhindre, at der sker en intensivering af landbrugsdriften på tilstødende arealer, som medfører øget næringsstofberigelse I Vaserne vurderes det at være muligt at opfylde følgende mål: At skabe en lysåben overgang mellem land og vand, hvor fuglene (fx grågæs) kan færdes frit, samt at skabe en soleksponeret bredzone til gavn for insekter, padder og krybdyr, ved rydning af opvækst i overgangen mellem tørvegrav og eng At sikre en god lystilgang og soleksponering af de åbne vandflader i Vasernes søer med henblik på at øge søernes værdi som ynglested for stor vandsalamander og stor kærguldsmed At lade gamle løvskovsbevoksninger og værdifulde ellesumpe være urørte af hensyn til hulrugende fugle og flagermus At sikre den fortsatte drift af de lysåbne overdrev med henblik på en udpegning af disse som naturtype 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund At rydde områder med blandet opvækst, der begrænser udsigten langs bla Vasestien for at genskabe udsigten til Olsens Sø og fra Fugleværnsfondens pavillion At skabe en lysåben skoveng Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe driver et engstykke med høslæt, og det er ønsket at udvide dette med et højereliggende areal med skovengs-præg At genskabe egnede ynglebiotoper for plettet rørvagtel Dette gøres ved at rydde sumpskov med henblik på at skabe en lysåben overgang (blå bånd) mellem de afgræssede enge og Furesøens bred Det vil være optimalt for

8 6 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet fuglelivet, hvis de græssende kreaturer kunne skabe en lysåben afgræsset zone så langt ud mod søen, som vandstanden tillader det At sikre bevarelsen af engen med 7230 Rigkær vest for S-banen Området er indhegnet, men det har i en årrække ikke været afgræsset Det vil være optimalt, hvis afgræsningen blev genoptaget, og at der blev foretaget mindre udvidelser, således at områder med bjørneklo kom ind i folden Den begyndende opvækst af pilekrat skal fjernes for at sikre naturtypen og gøre biotopen bedre egnet som levested for sumpvindelsnegl At fortsætte bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo om nødvendigt med opgravning/rodstikning, og at begrænse tilgroningen med hindbæropvækst At sikre områdets landskabelige og oplevelsesmæssige værdi ved at genskabe udsigten fra Turistvej over Vaserne mod Furesø I Lyngby Åmose vurderes det at være muligt at opfylde følgende mål: At sikre bevarelsen af de mere elle mindre åbne partier med hængesæk og at udvide de åbne arealer med hængesæk og gøre den sammenhængende At sikre bevarelsen af områdets særegne flora ved at begrænse den udtørring af området, der sker via træernes vandforbrug Rydningerne vil også sikre lystilgangen til bundfloraen og give plads til flere forskellige arter af både dyr og planter At sikre en bestand af krebseklo som er værtplante for grøn mosaikguldsmed At friholde de områder, der er udpeget som den prioriterede naturtype 91D0 Skovbevokset tørvemose for rydninger At der udpeges flere områder med den prioriterede naturtype 91E0 Ellesump i Åmosens vestlige del At skabe indblik til hængesækkene fra søsiden, hvor mange folk ror forbi At øge landskabsoplevelsen af Åmosen for de som færdes ad mosens stisystemer, ved at variationen bliver større, når åbne områder veksler med tilgroede områder At bevare det for hovedstadsområdet unikke landskab med højmose I nedre Mølleådal ved Ravnholm vurderes det at være muligt at opfylde følgende mål: At sikre den prioriterede naturtype 91E0 Ellesump mod tilgroning med ahorn At genskabe den prioriterede naturtype Kildevæld med de karakteristiske mosser At bevare adgangen ad trampestien langs ydersiden af ellesumpen på nordsiden af Mølleåen mellem krydsningen med Nærumbanen og Nymølle Her er en af de få muligheder for at færdes til fods langs bredden af åen At bekæmpe opvæksten af invasive plantearter At friholde åbredder med lerede brinker, hvor isfuglen kan yngle, for tilgroning med tagrør og færdsel At sikre, at kærene bliver holdt lysåbne som idelle levesteder og ynglebiotoper for sumpvindelsnegl At synliggøre de naturmæssigt meget værdifulde kildevæld for friluftslivet, men samtidig sikre, at kildevældene friholdes for færdsel

9 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 7 At skabe udsigt over mølledammen ved Nymølle og indblik til de historiske møllebygninger At sikre at eventuelle omløbsstryg omkring Ørholm Mølle og Nymølle udføres på en måde, så kildevæld og arealer med ellesump friholdes De samlede omkostninger ved gennemførelsen af projekterne er vist neden for: Områdets navn Samlet pris (kr) Klevads Mose Farum Sortemose Vaserne Lyngby Åmose Ravnholm I alt Københavns Amt har udarbejdet et forslag til plejeplan for Møllåfredningen Inden for plejeplanens 5-årige periode anbefales det, at områderne i nedre Mølleådal prioriteres således, at planen fokuseres på følgende områder: Områder hvor naturindholdet er truet, dvs steder hvor værdifulde levesteder og karakteristiske og sjældne arter er i fare for at forsvinde Som eksempel kan nævnes kildevældene omkring Ørholm og Ravnholm, hvor plejen bør iværksættes allerede vinteren , idet rydninger bør foregå om vinteren i de følsomme kildevæld Steder hvor kulturelementer skjules og landskabselementerne udviskes, fx ved udsigterne til Brede Mølledam og Brede Værk, Nymølle og Rådvad Rydningerne kan i princippet påbegyndes nu, men den bedste effekt ved rydning af pilekrat opnås ved rydning i vinterperioden Steder hvor der findes opvækst af invasive plantearter, fx forekomsten af japan-pileurt langs Mølleåen opstrøms Lyngby Mølledam og overfor Sorgenfri slotspark, og langs Lystoftevej ved Brede Pleje bør iværksættes hurtigst muligt, for at forhindre yderligere spredning af invasive arter via vandløbet Udgifterne til gennemførelse af plejeplanen i nedre Møllådal er opgjort til kr Det samlede beløb for gennemførelse af plejeplanen og de 5 delprojekter udgør således kr

10 8 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 2 Indledning og baggrund Der er planlagt tre delprojekter i forbindelse med indsatsområde Mølleåsystemet - delprojekt 1 "Rent vand i Mølleåsystemet", det her beskrevne delprojekt 2 "Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet" og delprojekt 3 "Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet" Alle tre projekter har til formål at bidrage til Danmarks opfyldelse af forpligtigelser for vand og natur, som det er beskrevet i EU s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne (EFfuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og EF-habitatdirektivet fra 1992) De specifikke formål for delprojekt 2 "Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet" er derfor: At beskrive og vurdere tiltag, der kan skabe bedre forhold for den terrestriske natur især inden for Natura 2000-områderne under hensyn til realiseringsmuligheder, økonomi og tidsplan At vurdere hvilken betydning de enkelte tiltag vil have i relation til Natura 2000-direktiverne samt mere generelle hensyn til landskab, vegetation, dyreliv og sundhed/friluftsliv At foreslå tiltag, der kan fremme målopfyldelsen for især Natura 2000 Resultaterne af delprojektet skal præsenteres i en form, der egner sig til præsentation for offentligheden Den endelige rapport skal være et veldokumenteret, overskueligt og illustreret beslutningsgrundlag for de kommende aktiviteter på vand- og naturområdet i Mølleåoplandet Formålet med denne rapport er at etablere et beslutningsgrundlag for en eventuel videre detailprojektering I rapporten er det givet en række forslag til tiltag, som forbedrer forholdene for naturen, landskabet og friluftslivet Tiltagene er koncentreret om 5 prioriterede projektområder, som hver især skal bidrage til den nationale opfyldelse af forpligtigelser i forhold til EU s Natura direktiver

11 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 9 3 Status for Natura 2000-områderne Dette delprojekts omdrejningspunkt er Natura 2000, som er en samlebetegnelse for EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet Begge direktiver har som formål dels at sikre levesteder for udvalgte fuglearter, dels at sikre den biologiske mangfoldighed i form af bestemte naturtyper og beskyttelseskrævende arter udover fugle I Danmark er udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder og 254 habitatområder - i indsatsområde Mølleåen er der følgende Natura 2000 områder: EF-habitatområde nr 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov EF-habitatområde nr 191 Nedre Mølleådal EF-habitatområde nr 251 Jægersborg Dyrehave EF-fuglebeskyttelsesområde nr F109 Furesø med Vaserne og Farum Sø Områderne er vist på kort 2 I bilag 1 findes en nøjere beskrivelse af de enkelte områder I Natura 2000-områderne skal det sikres, at de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget, har en gunstig bevaringsstatus Ifølge artikel 6 skal det sikres, at der ikke sker negative påvirkninger af arter og naturtyper på grund af aktiviteter i eller udenfor området Desuden skal de enkelte medlemslande sørge for, at den gunstige bevaringsstatus sikres gennem aktiv naturforvaltning, fx i form af naturpleje eller naturgenopretning Danmarks Miljøundersøgelser har opstillet en række kriterier for gunstig bevaringsstatus for de enkelte naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for at beskytte og udvikle (Søgaard et al 2003) Disse kriterier, som fremgår af bilag 1 bagerst i denne rapport, anvendes i dette projekt til evaluering af tiltag og opstilling af projektforslag De enkelte naturtypers bevaringsstatus, trusler og konkrete forekomster i indsatsområdet er gennemgået i bilag 1 I 2004 og 2005 er der i Danmark foretaget kortlægning af 18 af de lysåbne terrestriske naturtyper (listet på EF-habitatdirektivets bilag I), som kan danne udpegningsgrundlag for EF-habitatområder, og via NOVANA-programmet er der indsamlet data om de kortlagte naturtypeforekomster Derudover er der i 2006 foretaget kortlægning af de 11 skovbevoksede terrestriske naturtyper De kortlagte forekomster af naturtyper er vist på kort 5 Forekomsten af de arter der indgår i udpegningsgrundlagene er vist på kort 6

12 10 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 4 Forslag til sikring af gunstig bevaringsstatus 41 Udvælgelses- og prioriteringskriterier De 5 forslag til projekter er primært udvalgt med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i indsatsområdet Derfor er de 5 projekter lokaliserede i nogle af de områder, der i dag har den tætteste koncentration af Natura 2000-naturtyper og -arter En række andre områder har været foreslået, men via processen med forprojekterne har arbejdesgruppen besluttet at arbejde videre med netop disse projekter Hertil kommer følgende andre kriterier, som har indgået i udvælgelsen af de 5 områder: Naturindhold - områderne er udvalgt efter forekomsten af de væsentligste naturværdier, der er særlige og karakteristiske for Mølleådalen fx De to sjældne plantearter tørve-viol i Farum Sortemose og grenet star, der formodentlig har sit eneste danske voksested i Lyngby Åmose Kontinuitet i plejeindsatsen - i områderne har der tidligere fra amt, kommune, statsskovdistrikt eller interesseorganisationer været gjort en stor indsats i form af udarbejdelse af plejeplaner og udførelse af pleje Set i lyset af strukturreformen er det vigtigt at denne pleje følges op af kommuner og staten, så mange års arbejde og investeringer ikke går tabt Særligt rekreativ værdi - de udvalgte områder besøges generelt af mange mennesker De fleste af områderne gennemkrydses af stier med offentlig adgang Derfor er det i hvert område vurderet, om omfanget af friluftslivet og hensynet til udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne er foreneligt Via den rekreative udnyttelse vil det være muligt at synliggøre og formidle indsatsen Høj landskabelig værdi - områderne rummer alle bevaringsværdige landskabselementer, som kan fremmes og synliggøres ved den foreslåede indsats Mølleådalens landskab udgør en lang sammenhængende helhed, der strækker sig fra den markante tunneldal i øvre Mølleådal til de kulturhistoriske anlæg med kanaler og opstemninger i nedre Mølleådal

13 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 11 Beliggenhed - områderne er så vidt muligt spredt i hele indsatsområdet, således at både områder i øvre Mølleådal, Furesøområdet og nedre Mølleådal bliver tilgodeset Renere vand - ingen af de foreslåede tiltag i områderne vil forhindre, at der kan iværksættes andre tiltag for at forbedre vandkvaliteten i Mølleåsystemet Det skal dog sikres, at tiltag der gavner vandmiljø og vandlevende dyr, ikke forhindrer gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er knyttet til det terrestriske miljø og fx ikke tåler midlertidige oversvømmelser eller stagnerende vand i en stor del af året Det gælder bla habitatnaturtyperne 7230 Rigkær og 7140 Skovbevokset tørvemose På basis af disse kriterier er følgende 5 områder udvalgt: Klevads Mose Farum Sortemose Vaserne Lyngby Åmose Ravnholm Figur 41 Oversigtskort over de 5 delprojekter indenfor indsatsområdet De konkrete forslag til indsats i de 5 områder er beskrevet nedenfor

14 12 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Figur 42 Klevads Mose Figur 43 Farum Sortemose

15 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 13 Figur 44 Vaserne Figur 45 Lyngby Åmose

16 14 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Figur 46 Ravnholm Værdier 42 Forslag til 5 prioriterede projekter Klevads Mose Klevads Mose omfatter i dag naturtyperne: 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 91E0 *Elle- og Askeskov ved vandløb, søer og væld 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær (fremgår ikke af basisanalysen men er fundet ved COWIs besigtigelse af området) Mosen er desuden levested for padder fx stor vandsalamander og spidssnudet frø Her er også registreret sumpvindelsnegl og potentielt levested for skæv vindelsnegl Mosen har stor rekreativ værdi, idet Mølleåstien fører gennem området, og der er etableret selvlukkende låger i hegnet omkring området Landskabet er smukt og varieret med markante ådalsskrænter og overdrev med spredte buske Området fremstår fredfyldt og idyllisk som en skovomkranset eng og rigtblomstrende overdrev Næsten hele Klevads Mose har været tilgroet gennem mange år, men pga af gennemgribende rydning af halvdelen af mosen i slutningen af 1970'erne efterfulgt af en vedvarende plejeindsats er det lykkedes af bevare og genskabe områder med rigkær og overdrev Overdrevet er voksested for bla orkideen skov-

17 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 15 gøgelilje Planten (ca 35 eksemplarer) findes på sydskråningen få hundrede meter fra Klevadshus Trusler/potentiale Halvdelen af ådalen er tilgroet med blandet opvækst af løvtræ, som begrænser oplevelsen af ådalens landskab Tilgroningen truer forekomsten af naturtype 7140 Hængesæk Tilgroning vil desuden true forekomsten af naturtype 7230 Rigkær, som er under udvikling i dalbunden Øget tilførsel af næringsstoffer, især kvælstof, udgør også en væsentlig trussel mod de sårbare vegetationstyper Figur 47 Rigkærvegetation med maj-gøgeurt, Klevads Mose april 2007 Selve Mølleåen har i dag karakter af en lige kanal tilgroet med tagrør Vandløbet lever ikke op til sin målsætning pga dårlige fysiske forhold Vandløbet har ikke en tilstand, så det kan udpeges som naturtypen 3260 Vandløb med vandplanter I flere områder i ådalens bund er der mindre vandhuller og pytter, der har potentiale til at blive ideelle ynglesteder for padder Hvis vegetationen omkring vandhullerne bliver holdt lav og en soleksponeret vandflade kunne opretholdes, vil det forbedre områdets værdi som ynglebiotop for padder På overdrevet langs den sydlige ådalsskrænt er der enklte partier med nyopvækst af birk som bør fjernes for at sikre de lysåbne overdrev Forslag til tiltag Følgende tiltag foreslås iværksat: Rydning af krat og opvækst på hængesækken i ådalens nordside Rydningen af rød-el og grå-pil foretages om vinteren Hvis det er muligt, skæres

18 16 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet vedplanterne af under vandfladen Birk bekæmpes bedst ved nedskæring i april-maj dvs lige før bladene er fuldt udviklede Herved "forbløder" planterne, og genvækst begrænses Etablering af et bugtet forløb af Mølleåen, gravet skånsomt med minigraver gennem askesumpen vest for Klevads Mose Bortset fra dette begrænsede indgreb minimeres alt gravearbejde for at forhindre negativ påvirkning i de vældpåvirkede områder Skæring af en bugtet strømrende i Mølleåens forløb gennem Klevads Mose Fjernelse af hegn omkring vandhuller samt afslåning af tagrør og anden høj vegetation Rydning af spredt opvækst af birk på overdrevet Etablering af nyt hegn omkring hele den nordlige side af Klevads Mose Hegnet vil eventuelt kunne etableres således at de græssende dyr holdes borte fra de mest sumpede områder Der bør etableres 2 kvægpassager over åen Figur 48 Kort over Klevads Mose med forslag til forskellige naturforbedrende tiltag

19 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 17 Målsætning Målene med de foreslåede tiltag er: At sikre områderne med åben hængesæk At forhindre at træerne, via deres store vandforbrug, medvirker til at dræne de værdifulde plantesamfund, som er afhængige af en høj og varieret vandstand At der registreres områder med naturtype 7230 rigkær i Klevads Mose At sikre og bevare ådalens værdifulde landskab, men lysåbne græssede enge og overdrev At sikre en vegetation med karakteristiske rigkær- og overdrevsarter At fremme oplevelsen af hele ådalen med et bugtet vandløb i midten At forbedre vandhuller og pytternes værdi som ynglebiotoper for padder, herunder især stor vandsalamander At sikre lyåbne kildevæld og rigkær som levested for sumpvindelsnegl At sikre og udvide bestandene af orkideer som skov-gøgelilje og majgøgeurt At forbedre den fysiske tilstand i Mølleåen, med henblik på at forbedre vandkvaliteten og få genskabt en tilstand, så åen på denne strækning lever op til kriterierne for naturtype 3260 Vandløb med vandplanter At gøre vandet mere synligt i ådalen til gavn for den rekreative værdi og landskabsoplevelsen At rigkærene i Klevads Mose fungerer som "trædesten" for spredning af arter mellem de meget værdifulde rigkær i Småsøerne vest for Bastrup Sø og rigkærene i Farum Sortemose Værdier Farum Sortemose Farum Sortemose omfatter i dag naturtyperne: 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og Askeskov ved vandløb, søer og væld Selve Mølleåen har ved sit gennemløb af Farum Sortemose karakter af 3260 Vandløb med vandplanter, men den er ikke udpeget som sådan i basisanalysen for habitatområdet I basisanalysen er Farum Sortemose registreret som levested for skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og spidssnudet frø

20 18 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Farum Sortemose er i basisanalysen registreret som ynglested for rørhøg, men det er yderst tvivlsomt, om arten fortsat yngler i området Denne vurdering skal ses ud fra, at Farum Sortemose ikke rummer de vidstrakte, ensartede, uforstyrrede rørsumpe, som er den optimale biotop for rørhøgen Farum Sortemose indeholder vældprægede rigkær under kraftig tilgroning/reduktion med storstarsamfund og krat Mosen er dog stadig voksested tørve-viol, der er kendt fra kun 5 danske lokaliteter og regnes for akut truet Nedenfor Gedevasegårdskrænten er der voksesteder for orkideerne maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, sidstnævnte er mest talrig I Præstemosen findes en af Sjællands få forekomster af rosmarin-lyng Figur 49 Tørve-viol har et af sine få voksesteder i Farum Sortemose Det botanisk meget værdifulde Sortemose-kompleks er særdeles velundersøgt, idet der foreligger undersøgelser helt tilbage fra 1872 I mange år var store dele af mosen åben og rummede en helt enestående vegetation, hvad angår artsrigdom og sjældne arter I takt med lavere vandstand og ophør med græsning og høslæt i dele af mosen skete der en betydelig tilgroning, hvor mange sjældne planter blev fortrængt Senere er mosens vandstand øget lidt Siden 1987 er der til tider blevet foretaget høslæt og kratrydning som pleje af dele af mosen, og græsning er blevet genoptaget i et område De to vigtigste voksesteder for Tørve-viol er dog uden drift og under tilgroning, mens det tredje voksested bliver slået årligt på privat initiativ Der findes en plejeplan for mosen udarbejdet i 1989 I udførtes grundige undersøgelser af Hovedstadsrådet Danmarks Naturfredningsforenings "Bjørnebande" har gjort en indsats for at holde området fri for kæmpebjørneklo siden 1999

21 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 19 Mølleåstien følger åløbet gennem den nordlige del af mosen og har forbindelse til Præstemosestien og Kong Volmers sti Trusler/potentiale Rigkærene i mosens nordlige del er fine, men trues på længere sigt af indvækst af pilekrat Øget tilførsel af næringsstoffer, især kvælstof, udgør også en væsentlig trussel mod de sårbare vegetationstyper, især fordi der ligger landbrugsområder lige nordøst for mosen Tilgroning og udledning af næringsstoffer truer forekomsten af tørve-viol og de forskellige arter af vindelsnegle Den prioriterede naturtype skovbevokset tørvemose er truet af udtørring Farumvej/Ganløsevej udgør i dag en barriere for dyr og mennesker Mulighederne for at opleve mosens botaniske værdier er begrænsede, hvis man følger de eksisterende stier Mulighederne for at opleve åbne moseflader i det meget tilgroede landskab er stærkt begrænsede undtagen ved Gedevasebro Forslag til tiltag Følgende tiltag foreslås iværksat: Rydning af pilekrat i rigkær og væld Afskæring af pil skal ske om vinteren og helst under vandoverfladen for at forhindre genvækst Høslæt-områderne udvides ved afpudsning af vegetationen og fjernelse af det afhøstede materiale Fældning af større træer (primært birk og fyr) i Sortemosens sydlige del og i Præstemosen med henblik på at genskabe en lysåben hængesæk Dette skal foregå om vinteren, når det er muligt at køre på arealerne uden at ødelægge tørvebunden Lugning og rydning af birk i hængesækområderne Dette skal foregå i april-maj for at begrænse risikoen for genvækst Etablering af sti på et spang, der forbinder stien ved Kong Volmers vej med stien langs sydbreddern af Farum Sø i Ryget En sti på spang vil minimere påvirkningen på vegetationen og vil evt kunne lukkes i perioder, hvis det vurderes at den rekreative adgang forstyrrer ynglefuglene Der skal dog foretages en undersøgelse af hvor stien kan placeres, så det sikres at der ikke sker forstyrrelse af sårbare arter Undersøgelse af mulighederne for at etablere en faunapassage med banketter langs begge sider af vandløbet under Gedevasebro Undersøgelse af mulighederne for etablering af naturlig hydrologi i mosen, herunder tilstopning af eksisterende grøfter og dræn

22 20 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Målsætning Figur 410 Kort over Farum Sortemose og Præstemosen med forslag til naturforbedrende indsats Målene med de foreslåede tiltag er som følger: At sikre voksestedet for tørve-viol At udvide arealerne med rigkær og sikre en vegetation med karakteristiske arter At sikre lysåbne rigkær og kildevæld, så de ikke gror til eller tørrer ud, men fortsat kan være ynglested for de to arter af vindelsnegle

23 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 21 At udvide arealerne med åben hængesæk og bevare voksestedet for rosmarin-lyng At kunne udpege Mølleåen som naturtype 3260 Vandløb med vandplanter At sikre at der ikke sker en udtørring af arealerne med den prioriterede naturtype skovbevokset tørvemose At bevare enkelte gamle skov-fyr og træruiner i hængesækområdet af hensyn til rovfugle, spætter, insekter og flagermus At skabe bedre muligheder for at opleve naturtyper som skovbevoksede tørvemoser og ellesump og at skabe et mere sammenhængende stisystem omkring Farum Sø At sikre at der på længere sigt ikke sker en udtørring af den prioriterede naturtype skovbevokset tørvemose Dette kan ske gennem tilstopning af dræn, men det skal sikres, at der ikke sker oversvømmelse af sårbare naturtyper samt at det ikke medfører konflikter med ejendomme, bygninger og septiktanke i området At genskabe en udsigt fra Præstestien over den åbne moseflade i Præstemosen At friholde rørsumpen langs bredden af Farum Sø for færdsel, så forstyrrelser ikke forhindrer at rørhøgen vil kunne retablere sig som ynglefugl At skabe en passage for mindre pattedyr og padder langs Mølleåen under Farumvej At forhindre, at der sker en intensivering af landbrugsdriften på tilstødende arealer fx Gedevasegård, som medfører øget forurening med især kvælstof Værdier Vaserne Vaserne omfatter i dag naturtyperne: 7230 Rigkær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 9130 Bøgeskove på muldbund 91E0 *Elle- og Askeskov ved vandløb, søer og væld Vaserne er desuden levested for stor vandsalamander, stor kærguldsmed og potentielt levested for sumpvindelsnegl Området er udpeget som levested for ynglende rørhøg I perioden har der været 0-1 ynglepar i området Der har også tidligere været yngleforekomst af plettet rørvagtel; 0-2 ynglepar i perioden Vaserne dækker over ca 86 hektar nord for Store Kalv i Furesø Vaserne består af en mosaik af rørsump, ellesump, pilekrat, vandfyldte tørvegrave, løvskov,

24 22 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet enge og overdrev De forskellige naturtyper giver gode levevilkår for et rigt fugle- og planteliv Ikke mindre end 150 fuglearter er set her Området er især kendt for sit store antal hulrugende fugle, som finder bolig i de mange hule elletræer, der vokser i Vasernes ellesumpe Vaserne har en stor rekreativ værdi Her findes et net af stier så det er let at komme ud og opleve områdets spændende natur Fugleværnsfonden har med støtte fra Aage V Jensens Fonde og Friluftsrådet opført en formidlingspavillon i det nordøstligste hjørne af Vaserne Udover plancher i voksen- og børnehøjde huser pavillonen også en økobase, hvor det er muligt at låne telte til overnatning og forskelligt feltudstyr Frederiksborg Amt har opført et fugletårn for enden af Engstien og opsat tavler om Vasernes og Furesøens fugleliv ved stierne Fra fugletårnet har man en fin udsigt over Store Kalv, hvor der ofte ligger mange andefugle og lappedykkere I Vaserne findes også en bålplads og en bro hvorfra man kan se ud over Furesøen Figur 411 Græssende gæs på overgangen mellem eng og overdrev i Vaserne Fugleværnsfonden udarbejder i øjeblikket en plejeplan for deres område i Vaserne I forbindelse hermed har fonden bragt en række projekter på banen, som er indarbejdede i nedenstående forslag til tiltag Trusler/potentiale Området er på trods af en intensiv pleje med græsning og rydning gennemført af bla Københavns Amt og Fugleværnsfonden temmelig tilgroet specielt i bræmmen mod Furesøen Den blandede opvækst af pil og rød-el begrænser landskabsoplevelsen, herunder muligheden for at se ud over Furesøen Tilgroningen er desuden med til at begrænse værdien af områdets søer og vandhuller for padder, ynglefugle og stor kærguldsmed

25 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 23 Der har gennem mange år været problemer med kæmpe-bjørneklo i området Selvom der er gjort en stor indsats for at bekæmpe arten med græsning, findes der stadig partier med kæmpe-bjørneklo i de mere tilgroede, ugræssede områder Desværre tilføres der konstant nye frø fra opstrøms bestande via Dumpedalsrenden Der er rapporter om undslupne amerikansk mink i området Forslag til tiltag Figur 412 Kort over forslag til naturforbedrende tiltag i Vaserne Følgende tiltag foreslås iværksat:

26 24 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Rydning af opvækst Udvidelse af eksisterende græsningsfolde Fjernelse af pilekrat i rigkær At undersøge forekomsten af mink og mulighederne for at bekæmpe dem At undersøge mulighederne for at hæve vandstanden i området ved fx at genslynge eller opstemme Dumpedalsrenden Dette vil forbedre området som levested for bla plettet rørvagtel Det skal dog sikres, at der ikke sker ovesvømmelse af rigkæret i Vasernes nordlige del Målsætning Målene med de foreslåede tiltag er som følger: At skabe en lysåben overgang mellem land og vand, hvor fuglene (fx grågæs) kan færdes frit, samt at skabes en soleksponeret bredzone, til gavn for insekter, padder og krybdyr, ved rydning af opvækst i overgangen mellem tørvegrav og eng At sikre en god lystilgang og soleksponering af de åbne vandflader i Vasernes søer med henblik på at øge søernes værdi som ynglested for stor vandsalamander og stor kærguldsmed At lade gamle løvsskovsbevoksninger og værdifulde ellesumpe være urørte af hensyn til hulrugende fugle og flagermus At sikre den fortsatte drift af de lysåbne overdrev med henblik på en udpegning af disse som naturtype 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund At rydde områder med blandet opvækst, der begrænser udsigten, langs bla Vasestien for at genskabe udsigten til Olsens Sø og fra fugleværnsfondens pavillion At skabe en lysåben skoveng Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe driver et engstykke med høslæt, og det er ønsket at udvide dette med et højereliggende areal med skovengs-præg At genskabe egnede ynglebiotoper for plettet rørvagtel Dette gøres ved at rydde sumpskov med henblik på at skabe en lysåben overgang (blå bånd) mellem de afgræssede enge og Furesøens bred Det vil være optimalt for fuglelivet, hvis de græssende kreaturer kunne skabe en lysåben afgræsset zone, så langt ud mod søen, som vandstanden tillader det At sikre bevarelsen af engen med 7230 rigkær vest for S-banen Området er indhegnet, men det har i en årrække ikke været afgræsset Det vil være optimalt, hvis afgræsningen blev genoptaget, og at der blev foretaget mindre udvidelser, således at områder med bjørneklo kom ind i folden Den begyndende opvækst af pilekrat skal fjernes for at sikre naturtypen og gøre biotopen bedre egnet som levested for sumpvindelsnegl At fortsætte bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo om nødvendigt med opgravning/rodstikning, og at begrænse tilgroningen med hindbæropvækst

27 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 25 At sikre områdets landskabelige og oplevelsesmæssige værdi ved at genskabe udsigten fra Turistvej over Vaserne mod Furesø Værdier Lyngby Åmose Lyngby Åmose omfatter i dag naturtyperne: 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og Askeskov ved vandløb, søer og væld, som dog ikke officielt er udpeget i området ifølge basisanalysen Åmosen er dannet ved, at vegetationen er vokset ud over den nordlige lavvandede del af Lyngby Sø Flere steder har hængesækken udviklet sig til højmoselignende fattigkær, domineret af tørvemosser (Sphagnum) Lyngby Åmose omfatter i alt ca 45 ha Et enkelt areal har karakter af højmose Området er dog mere tørt, end man kunne ønske sig og rummer ikke en tydelig tue-høljestruktur som er karakteristisk for den prioriterede naturtype 7110 Aktiv højmose En botanisk kortlægning af Åmosen i 1983 viste, at her vokser næsten 300 forskellige planter Af sjældne og ualmindelige planter kan nævnes blomstersiv (lille bestand på "højmosen"), hvas avneknippe, grenet star, rundbladet soldug, tråd-star, krebseklo og kalmus Ekstremfattigkærene rummer tue-kæruld, hedelyng, revling, tranebær, klokke-lyng, mose-bølle og blåbær Der er fundet mindst 10 sphagnumarter i mosen, fx S rubellum, S margellanicum, S fallax, S palustre, S girgensonii og S squarrosum På grund af forekomsten af krebseklo er der mulighed for at bilag IV-arten grøn mosaikguldsmed kan yngle i Lyngby Åmose, da denne netop er knyttet til krebseklo, da den lægger sine æg på planten Figur 413 Åmosens landskab byder på mange oplevelser

28 26 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Åmosen har en stor rekreativ værdi, idet et net af stier fører gennem området Åmosen benyttes intensivt som nærrekreativt område for Sorgenfri og Kongens Lyngby En del oplever også Åmosen fra søsiden fra kano, kajak eller robåd Da langt de fleste besøgende følger områdets stier eller oplever åmosen fra søsiden truer publikumstrykket ikke den meget værdifulde vegetation Landskabet med de tætte ellesumpe gennemskåret af kanaler og de åbne flader med højmosepræg er helt unikt for hovedstadsområdet Siden 1930'erne har kommunen fjernet birkeopvæksten i det østlige fattigkær, og senere er plejen blevet udvidet til flere områder I 1987 blev der udarbejdet et forslag til plejeplan for Åmosen i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité, Lyngby-Taarbæk kommune og en række naturvidenskabelige foreninger Københavns Amt har gennem flere år betalt for pleje af Åmosen Trusler/potentiale I de sidste år er tilgroningen taget voldsomt til, så størstedelen af mosen nu er skovdækket Der er til en vis grad tale om en naturlig udvikling - succession - mod tørrere vegetationstyper Forskellige forhold har dog medført, at denne udvikling går meget hurtigt Øget tilførsel af næringsstoffer, især kvælstof, udgør også en væsentlig trussel mod hængesækkene I dag indeholder nedbøren langt mere plantetilgængeligt kvælstof end tidligere Det har fremmet tilgroningen, og dermed øget fordampningen Tilgroningen truer forekomsten af den prioriterede naturtype Skovbevokset tørvemose og de åbne arealer med hængesæk En del af de specielle plantearter tilknyttet de næringsfattige vådområder vil være i fare for at forsvinde, hvis mosen får lov at gro helt til I nogle af de åbne områder er der begyndende opvækst af den forvildede plante bærmispel (Amelanchier laevis) Lyngby Åmose ligger udenfor afgrænsningen af Natura 2000 områderne, men har en så høj værdi, at den burde indgå i udpegningen på grund af forekomsten af de nævnte habitatnaturtyper Forslag til tiltag Følgende tiltag foreslås iværksat: Fældning af træer og rydning af krat mellem de åbne områder Rydning af store, fritstående birk og fyr, der tilfører frø til de åbne områder (frøkildetræer) Fjernelse af opvækst i de åbne fattigkær Opvæksten af birk bør luges eller kratryddes umiddelbart efter løvspring for at få den bedste effekt

29 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 27 Figur 414 Kort over Lyngby Åmose med forslag til naturforbedrende indsats Målsætning Målene med de foreslåede tiltag er som følger: At sikre bevarelsen af de mere elle mindre åbne partier med hængesæk og at udvide de åbne arealer med hængesæk og gøre den sammenhængende At sikre bevarelsen af områdets særegne flora ved at begrænse den udtørring af området, der sker via træernes vandforbrug Rydningerne vil også sikre lystilgangen til bundfloraen og give plads til flere forskellige arter af både dyr og planter At sikre en bestand af krebseklo som er værtplante for grøn mosaikkuldsmed At opretholde de områder, der er udpeget som den prioriterede naturtype 91D0 Skovbevokset tørvemose, i deres nuværende tilstand At udpege flere områder med den prioriterede naturtype ellesump i Åmosens vestlige del At skabe indblik til hængesækkene fra søsiden hvor mange folk ror forbi

30 28 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet At øge landskabsoplevelsen af Åmosen for de som færdes ad mosens stisystemer, ved at variationen bliver større, når åbne områder veksler med tilgroede områder At bevare det for hovedstadsområdet unikke landskab med højmose Værdier Ravnholm Ravnholm omfatter i dag naturtyperne: 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Der er ikke gennemført en kortlægning af sumpvindelsnegl i nedre Mølleådal, men det er meget sandsynligt, at arten forekommer i kildevældene ifølge biolog Mogens Holmen i Miljøcenter Roskilde Der er kun udpeget relativt få arealer med de typer, der indgår i udpegningsgrundlaget i den nedre del af Mølleåsystemet, og arealerne af især kildevæld er i tilbagegang pga tilgroning Det vurderes derfor at blive svært at opnå gunstig bevaringsstatus for kildevældene og sumpvindelsnegl, der har kildevældene som levested, med mindre der gøres en indsats Området har en stor rekreativ værdi, idet Mølleåstien fører gennem området, der kaldes Det Danske Schweiz Arealerne benyttes bla af mange daginstitutioner På denne strækning af Mølleåen er der uforstyrrede brinker, hvor isfuglen kan yngle Figur 415 Ellesump i mølleådalen, nedstrøms Nymølle

31 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 29 Trusler/potentiale Mølleådalen er tilgroet med blandet opvækst af løvtræ, som begrænser oplevelsen af ådalens landskab og de mange kulturhistoriske interesser Flere steder er ådalsskrænterne meget slidt af rekreativ færdsel Dette er ikke i sig selv noget, der truer udpegningsgrundlaget, men det hæmmer skovbundens planter og foryngelsen af bla bøg Desuden kan det i nogen grad skæmme området Tilgroningen truer forekomsten af den prioriterede naturtype kildevæld, idet den karakteristiske flora med mosser skygges bort Den prioriterede naturtype ellesump er på denne strækning truet af opvækst af ahorn Forslag til tiltag Følgende tiltag foreslås iværksat: Fjernelse af ahorn i ellesumpen ved ringning eller plukhugst Fjernelse af kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter Rydning af opfækst Rydning omkring kilder, genskabelse af åbne kildefelter med tuf mos Målsætning Figur 416 Kort over Ravnholm med forslag til naturforbedrende indsats Målene med de foreslåede tiltag er som følger:

32 30 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet At sikre den prioriterede naturtype ellesump mod tilgroning med ahorn At genskabe den prioriterede naturtype kildevæld med de karakteristiske mosser At bekæmpe opvæksten af invasive plantearter At friholde åbredder med lerede brinker hvor isfuglen kan yngle for tilgroning med tagrør og færdsel At sikre, at kærene bliver holdt lysåbne som egnede ynglebiotoper for sumpvindelsnegl Gennem rydninger synliggøres de naturmæssigt meget værdifulde kildevæld for friluftslivet, men samtidig sikre at kildevældene friholdes for færdsel At bevare adgangen ad trampestien langs ydersiden af ellesumpen på nordsiden af Mølleåen mellem krydsningen med Nærumbanen og Nymølle Her er en af de få muligheder for at færdes til fods langs bredden af åen At skabe udsigt over mølledammen ved Nymølle og indblik til de historiske møllebygninger At sikre at eventuelle omløbsstryg omkring Ørholm Mølle og Nymølle udføres på en måde så kildevæld og arealer med prioriteret ellesump friholdes Formål Resultat 43 Overslag over omkostninger ved de 5 projekter I det følgende præsenteres økonomiske beregninger for de 5 prioriterede projekter Hensigten er at tilvejebringe et vejledende overslag over omkostninger og fordele for mennesker og samfund ved projekterne Først behandles de 5 projekter hver for sig med et prisoverslag på tiltagene Derefter præsenteres et samlet, kort afsnit om værdisætning af naturgoder 1 fra tilsvarende naturprojekter i Danmark Til sidst præsenteres prisen for en samlet 5-årig plejeplan for området Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Plejeplanen inkluderer ikke en opgørelse af økonomiske fordele, men fokuserer udelukkende på udgifter Den samlede pris for de 5 prioriterede projekter er vurderet til ca kr, mens den samlede udgift for den 5-årige plejeplan er ca kr Værdien for mennesker og samfund af de 5 prioriterede projekter vurderes som betydelige Det skyldes, at tiltagene vil betyde en forbedring af beskyttelsen af 1 Denne type fordele opgøres typisk i cost-benefit analyser som de samfundsøkonomiske fordele ved et bestemt tiltag Disse fordele kan værdisættes gennem betalingsviljeundersøgelser, som er omfattende at gennemføre

33 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet 31 natur og landskab, samt en øget eksponering af selve området, som i kraft af den nemme adgang sikre en forbedring af områdets rekreative værdi Priser og forudsætninger Udgifter til de forskellige tiltag er opgjort i 2007-markedspriser 2 eksklusiv moms for Københavnsområdet/Sjælland Priserne er indhentet hos Skov- og Naturstyrelsen og Hededanmark Den samlede pris for et tiltag bygger på et vist skøn, idet hver enkelt lokalitet ideelt burde besigtiges for indhentning af et konkret pristilbud Den økonomiske værdi af fordelene af naturprojekter er kompliceret at bestemme, og derfor behandles værdien af forbedringerne ved hvert projekt udelukkende deskriptivt Her skal det indledningsvis pointeres, at økonomisk værdisætning bygger på et antropocentrisk natursyn, hvor værdien af natur- og miljøgoder er bestemt ud fra menneskelige præferencer Klevads Mose For Klevads Mose er der foreslået en række tiltag, og udgifterne forbundet med tiltagene er estimeret i nedenstående tabel Tiltag Areal/længde Enhedspris Pris for areal (kr) Etablering af nyt hegn Fjernelse af hegn Etablering af kvægovergang Nænsom vandløbsregulering Rydning af krat Skæring af bugtet strømrende Udgifter i alt 640 m 60 kr/m m 25 kr/m stk kr/stk m kr/dag ,6 ha kr/ha m 5 kr/m kr Værdier for mennesker og samfund Klevads Mose omfatter i dag 5 forskellige naturtyper, som er særprægede eller sjældne i Danmark Mosen er desuden levested for padder så som stor vandsalamander og spidssnudet frø Hertil kommer at landskabet i mosen er smukt og varieret med markante ådalsskrænter og overdrev med spredte buske Mosens 2 Det skal pointeres, at dette altså ikke er en opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger, som vil være nødvendigt, hvis en egentlig sammenvejning med værdien af fordelene skulle foretages I dette forprojekt er de budgetøkonomiske udgifter opgjort, hvilket er det relevante i lokalt perspektiv Dette kan senere danne grundlag for en samfundsøkonomi analyse

34 32 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet natur repræsenterer dermed flere typer af naturgoder, som har stor værdi for mennesker og samfund For Klevads Mose vurderes det, at værdien af naturgoderne primært kan tilskrives den øgede bevarelse af natur og landskab, samt en øget eksponering af selve området, som i kraft af den nemme adgang via Mølleåstien sikre en forbedring af områdets rekreative værdi Det vil sige en øgning i områdets direkte brugsværdi Farum Sortemose For Farum Sortemose er der foreslået en række tiltag, og udgifterne forbundet med tiltagene er estimeret i nedenstående tabel Tiltag Areal/længde Enhedspris Pris for areal (kr) Fældning og bortkørselaf større træer Udvidelse af areal med høslet Rydning af pilekrat Etablering af sti på spang Fældning af større træer, lugning rydning af birk 2,1 ha kr/ha ,9 ha 1000 kr/ha* ,3 ha kr/ha m 1000 kr/m** ,2 ha kr/ha Udgifter i alt * her er det indregnet at maskinstation/landmand modtager høet som en del af betalingen ** her regnes der med brug af eg eller lærk som materiale, der kan modstå vandbelastningen Værdier for mennesker og samfund Farum Sortemose er karakteriseret ved 4 naturtyper, og er botanisk meget værdifuldt Farum Sortemose er bla voksested for tørve-viol, der er kendt fra kun 5 danske lokaliteter, og som regnes for akut truet Der er ingen tvivl om, at Farum Sortemose repræsentere nogle store naturværdier for mennesker og samfund, som i øjeblikket ikke udnyttes fuldt ud pga begrænset adgang til området, og pga begrænset udsyn i området De foreslåede tiltag i form af rydning af krat, fældning af træer samt etablering af stier på spang vil dermed sikre en betydeligt bedre udnyttelse af de rekreative værdier (brugsværdier) Samtidig vil tiltagene, som også har til formål at bevare den værdifulde natur i området, have en stor værdi for mennesker og samfund Undersøgelser af folks præferencer har vist at det generelt tillægges meget stor værdi at forbedre beskyttelse af truede arter (her tørve-viol), uafhængigt af om