FORSLAG UDKAST

Transkript

1 FORSLAG UDKAST Overvejelser ifm. Regulativplanen 1

2 Indhold 1 Overvejelser ifm. revision af vandløbsregulativer Klassifikation af vandløb Nedklassificering af rørlagte vandløbsstrækninger og lavt målsatte vandløbsstrækninger Opklassificering af højt målsatte private vandløb m.v Valg af regulativtype Vedligeholdelsesbestemmelser og bredejerforpligtigelser Opmålingsbehov Behovet for revision af vandløbsregulativerne Status Klassificering af vandløb Nedklassificering af offentlige vandløb til private vandløb Opklassificering af private vandløb til offentlige vandløb Ændret bidragsfordeling Spildevandsudledninger Broer og røroverkørsler Udarbejdelse af regulativer Opmålingsbehov Restaureringstiltag m.v Målsætning for vandløbene Det videre sagsforløb Procedure m.v Klassificering af vandløb Ændret bidragsfordeling Revision af vandløbsregulativer Opmålingsbehov og -strategi Restaureringstiltag i vandløbene...16 Bilag 1 Målsætning for vandløbene...17 B.1.1 Målsætningssystem...17 Bilag 2 Vandløbsvedligeholdelse...19 B 2.1 Forhistorie til eksisterende vandløbslov...19 B 2.2 Hydrologiske kredsløb...19 B Afstrømning...19 Bilag 3 Bilag 4 Sandfang og skalapælstationer...21 Udarbejdelse af Q/h-regulativ

3 1 Overvejelser ifm. revision af vandløbsregulativer I Holbæk Kommune er der 60 offentlige vandløb fordelt på 209,5 km åbne vandløb og 43,7 km rørlagte vandløb. Forud for en revision af gældende vandløbsregulativer skal der udarbejdes en Regulativvandløbsplan, der med udgangspunkt i hensigterne bag vandløbslovens formålsbestemmelse giver politikerne et bedre kendskab til, hvilke forhold man skal have for øje i forbindelse med revisionen. Dette er bl.a. følgende: Vandområdeplanens retningslinjer Omklassificering af rørlagte vandløbsstrækninger, lavt målsatte offentlige vandløb samt højt målsatte private vandløb m.v. Vurdering af opmålingsbehov Valg af regulativtype Vedligeholdelsesbestemmelser og bredejerforpligtigelser Revisionsbehov. Administrationen har valgt at udarbejde et dynamisk fremadskridende forslag til Regulativvandløbsplan inden gældende vandløbsregulativer revideres. Formålet er dels: at sikre/forbedre vandløbenes miljømæssige kvaliteter i overensstemmelse med målsætningen for det enkelte vandløb at forbedre beslutningsgrundlaget forud for den politiske afklaring af, hvilke økonomiske ressourcer, der fremover skal afsættes til vedligeholdelse og forbedring af vandløbskvaliteten fastlæggelse af øvrige krav til myndighedsopgaver som tilsyn, kontrol og opmåling m.v. Regulativplanen er blevet til på baggrund af Holbæk Kommunes mangeårige kendskab til vandløbsvedligeholdelsen samt hensyn til vedligeholdelse, tilsyn, kontrol og opmåling m.v. Gennem årene har kommunen afholdt møder i grødeskæringssæsonen, afholdt opstarts-, midtvejs- og slutmøder hvert år, hvor aktuelle spørgsmål er blevet drøftet igennem, ligesom der har været nedsat vandsynsgrupper for de tre vandløbsoplande. 1.1 Klassifikation af vandløb Med den nuværende vandløbslovs vedtagelse i 1982 blev der indført en egentlig formålsbestemmelse i vandløbsloven. Formålsbestemmelsen tilkendegiver, at loven skal bidrage til at sikre vandløbenes evne til afledning af vand, og at administrationen af loven skal ske under hensyntagen til den planlagte målsætning for vandløbene, jf. nedenfor: 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. I forbindelse med vandløbslovens vedtagelse i 1982 blev det bl.a. besluttet, at vandløbsmyndigheden skulle foretage en gennemgang af de gældende regulativer for vandløb, således at vedligeholdelsen kunne bringes i overensstemmelse med de kvalitetsmålsætninger, der er fastlagt for det enkelte vandløb. 3

4 Det er hermed understreget, at der ved fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske en afvejning af de til det enkelte vandløb eller vandløbssystem knyttede interesser af såvel erhvervsmæssig som offentlig karakter, herunder jordbrugsmæssige, fiskerimæssige, rekreative og andre miljømæssige samt kulturhistoriske interesser. Vedligeholdelsen skal således udføres under hensyntagen til den fastlagte målsætning for vandløbet, hvilket reelt betyder, at der i vandløb med miljømæssigt høje målsætninger, skal tages betydelige miljømæssige hensyn ved valg af metoder og tidspunktet for vedligeholdelsens udførelse. I nogle tilfælde vil ønsker om sikring af en given afvandingsevne i vandløbet af hensyn til afvandingsinteresserne ikke kunne opfyldes. Omvendt kan der for miljømæssigt lavt målsatte vandløb tages større hensyn til afvandingsinteresserne uden at dette konflikter med vandløbets målsætning. Vandløbenes klassifikation er et administrativt anliggende, dvs. at det er en politisk bestemmelse om et vandløb skal være offentlige vandløb eller privat vandløb. Hvis et vandløb er klassificeret som offentligt vandløb, har vandløbsmyndigheden alene påtaget sig vedligeholdelsespligten. Klassifikationen ændrer ikke på ejerforhold eller giver det offentlige befolkningen større adgang til vandløbet end naturbeskyttelsesloven giver mulighed for. Følgende kriterier bør i denne sammenhæng overvejes: Vandløbets målsætning Vandløbskvalitet Offentlighedens interesse i vandløbets tilstand og afstrømningsevne herunder tilførsel af vej- og spildevand Oplandets størrelse Vandløbets dimensioner Klassifikation af opstrøms liggende strækninger Naturkvalitet Rekreativ betydning. Efter at miljømæssige synspunkter er inddraget i vandløbsloven, vil det også være naturligt at inddrage et vandløbs miljømæssige betydning i forbindelse med revision Nedklassificering af rørlagte vandløbsstrækninger og lavt målsatte vandløbsstrækninger Vandløbsmyndigheden vedligeholder i dag mange rørlagte vandløbsstrækninger, som har status som offentlige vandløb uanset, at de miljømæssigt er ubetydelige og kun afleder vand fra et begrænset opland, dvs. vandløbsstrækninger som den enkelte lodsejer lige så godt selv kunne vedligeholde, evt. i samarbejde med naboerne og andre lodsejere. Almindelig vedligeholdelse af rørlagte vandløb, herunder udskiftning af enkelte sammenklappede rør, påhviler vandløbsmyndigheden, mens hel eller delvis omlægning af rørlagte vandløbsstrækninger påhviler lodsejerne i oplandet. Selvom udgifterne til omlægninger af rørledninger skal afholdes af lodsejerne efter nytteprincippet, dvs. hvem har gavn af vandløbets funktion, viser afgørelser fra taksationskommissionerne, at vandløbsmyndigheden ofte skal afholde udgiften til udarbejdelse af materiale med henblik på fordeling af omkostninger til selve omlægningen efter nytteprincippet. 4

5 Der skal bl.a. skal foretages en opmåling af det opland, der vil blive påvirket af omlægningen, dels en fastsættelse af, hvordan dette påvirker de enkelte ejendomme (såvel landbrugsarealer som bygninger og veje m.v.) og dermed fastsættelsen af omkostningerne for de enkelte ejendomme. Hertil kommer, at spørgsmålet om partsfordelingen i langt de fleste tilfælde indbringes for kommissionerne for at få afklaret den økonomiske fordeling. Praksis er, at vandløbsmyndigheden ofte skal afholde omkostningerne ved kommissionernes behandling af sagen. Udgiften hertil er afhængig af, hvor meget f.eks. kommissionens tekniske sagkyndige skal bruge af tid på at vurdere og kontrollere vandløbsmyndighedens/rådgiverens forudsætninger og beregninger m.v. Hvis rørledningen er privat, påhviler det lodsejerne selv at løse problemet, og vandløbsmyndighedens udgifter i denne sammenhæng reduceres nu til den nytte, kommunen eventuel har som grundejer eller vejmyndighed i forbindelse med afledning af vand fra veje m.v. samt den egentlige myndighedsbehandling. Tilsvarende vedligeholder vandløbsmyndigheden miljømæssigt lavt målsatte vandløbsstrækninger indenfor f.eks. pumpelag og landvindingslag og andre ensformige (vandlidende) landskaber, som har status som offentlige vandløb uanset, at vandløbene er miljømæssigt ubetydelige og kun afleder vand fra et begrænset opland. Disse vandløbsstrækninger kunne den enkelte lodsejer lige så godt selv kunne vedligeholde, evt. i samarbejde med naboerne, som for mange andre lignende private vandløb. Hertil kommer, at vandløbsmyndigheden sparer udgiften til den fremtidige vedligeholdelse, kontrol, tilsyn og opmåling m.v Opklassificering af højt målsatte private vandløb m.v. I mange private vandløb er situationen den, at utilfredsstillende (monotone og ustabile) fysiske forhold er den væsentligste årsag til, at en vandløbskvalitet svarende til målsætningen ikke er opfyldt. Med vedtagelse af 1982-loven blev der åbnet mulighed for, at vedligeholdelsesforanstaltningerne i en række tilfælde kan ændres hen imod en mere miljøvenlig praksis, f.eks. ved overgang fra maskinel til manuel oprensning samt f.eks. udlægning af mindre gyde- og grusbanker. Sådanne initiativer kan i visse vandløb genskabe variationen i vandløbet og sikre opfyldelsen af målsætningen og et bedre miljø for begrænsede midler. Vandløbsmyndigheden bør derfor i forbindelse med revisionen overveje at optage private vandløb, som har potentialet til en høj målsætning som offentlige vandløb for via vedligeholdelsen at sikre en bedre målsætningsopfyldelse i disse vandløb. Alternativt kan vandløbsmyndigheden fastholde vandløbet som privat, men i medfør af vandløbsloven fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse og vedligeholdelse, jf. vandløbslovens 15 og 36 nedenfor: 15. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. 36. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde. Bredejerne har i disse situationer mulighed for at foreslå, at vandløbet optages som offentlige vandløb, men vandløbsmyndigheden er ikke forpligtet hertil. 5

6 1.2 Valg af regulativtype Valg af regulativtype har stor betydning for ressourceindsatsen i forbindelse med revisionsarbejdet. De omkostningskrævende arbejder opmåling og fastlæggelse af dimensioner mindskes jo nærmere de nye regulativbestemmelser er på de hidtil gældende bestemmelser. På den anden side skal valg af regulativtype bl.a. tage hensyn til målsætningen for det enkelte vandløb og de faktiske forhold. Opfyldelsen af miljømålsætningen for det enkelte vandløb forudsætter ofte en miljømæssig skånsom og behovsbestemt vedligeholdelse, hvormed der sikres en naturlig udvikling. Der er indenfor de senere år vedtaget regulativer efter principper, der åbner mulighed for at skabe og bevare mulighederne for en vis fysisk variation indenfor det faktiske vandløbsprofil samtidig med, at de eksisterende afstrømningsmæssige forhold opretholdes. Oprindeligt har alle regulativer været skikkelsesregulativer, men siden 1982-loven har der været mulighed for i stedet at udarbejde vandføringsevneregulativer. Nedenfor (Diagram 1.1 Regulativtyper) er vist de forskellige former for skikkelses- og/eller vandføringsevneregulativer, som bl.a. er brugt i forbindelse med klagesager. På første niveau beskrives de krav, der stilles til henholdsvis vandføringsevne og skikkelse, og på andet niveau, hvorledes dette kontrolleres. Regulativtyper Vandføringsevne (Q/H) Skikkelse Sommer- og vinterkravkurver - Vinterkurve - Strømrendeskæringer Bundkote, bundbredde, anlæg og fald Teoretisk skikkelse (Tværsnitsareal) "Naturlig" skikkelse Vandføringsmålinger - Vandføringsmålinger - Strømrendeskæringer Opmåling - Opmåling - Vandspejlsberegninger Vurdering af vandløbets vandføringsevne Diagram 1.1 Regulativtyper. Ombudsmanden har i en konkret sag, hvor Miljøstyrelsen lod en del af et vandløb ligge hen til naturvandløb uden vedligehold, udtalt, at der ikke er hjemmel i vandløbsloven til at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb uden faste krav til dimensioner eller vandføringsevne. Ombudsmanden gør dog opmærksom på, at denne fortolkning i sidste ende afgøres af domstolene. I Holbæk Kommune er 11 vandløb/sstrækninger, hvor den hidtidige regulativtype ikke kan fortsætte, da der ikke i gældende vandløbslov er hjemmel til den valgte regulativtype. Her skal derfor vælges ny regulativtype. Som det ses af nedenstående tabel er der flere regulativtyper, som lever op til kravene i vandløbsloven. Heraf fremgår det, at både Q/h-kravkurve og teoretisk skikkelse (i tabellen kaldet vandføringsevnebestemt skikkelse) en optimal fysisk miljøkvalitet, mens teoretisk skikkelse sikre en bedre afvandingstilstand. 6

7 1.3 Vedligeholdelsesbestemmelser og bredejerforpligtigelser Udformningen af regulativbestemmelserne kan have væsentlig betydning for afgørelsen af spørgsmål om, hvorvidt forholdene ved vandløbet er administreret i overensstemmelse med de fastlagte bestemmelser. Følgende spørgsmål kan typisk forekomme i forbindelse med vandløbsadministrationen: Er grødeskæringen udført i en strømrende, korrekt bredde og i bund? Er vandløbet vedligeholdt i overensstemmelse med regulativets forskrifter? Er der foretaget en vurdering og/eller kontrol af vandløbets stand indenfor de i regulativet foreskrevne perioder? Er optaget fyld og grøde behandlet som foreskrevet i regulativet? Er der fjernet skyggegivende vegetation i bredzonen, som ellers ønskes bevaret? Er kravene til bræmmer og arbejdsbælter overholdt? Mange vedligeholdelsesbestemmelser og bredejerforpligtigelser er beskrevet i vage formuleringer, men praksis i forbindelsen med erstatningssager ved kommissionerne og domstolene viser, at tvivlstilfælde kommer lodsejerne til gode. Regulativernes bestemmelser bør udarbejdes så præcise, at der ikke er tvivl om hverken vandløbsmyndighedens eller bredejernes forpligtelser og rettigheder. 1.4 Opmålingsbehov Udarbejdelse af et vandløbsregulativ, der opfylder vandløbslovens bestemmelser herom, forudsætter et indgående kendskab til vandløbets topografi og dimensioner m.v., og der vil som regel være et behov for opmåling af de faktiske forhold. Opmålingsarbejdet består af en opmåling af tværprofiler, knækpunkter, bygværker, overkørsler m.v. Evt. indmåling af afmærkede/synlige (dræn)udløb til vandløbet på opmålingstidspunktet kan forekomme, men der er ikke et lovmæssigt krav herom. Såfremt der er et gældende regulativ og ført regelmæssigt tilsyn med vandløbet, kan opmålingen begrænses til en kontrolopmåling, hvor man kontrollerer dimensionerne i de kritiske stationeringer, dvs. strækninger med høj vandstand eller egentlige oversvømmelser. En ny opmåling kan bl.a. undlades eller begrænses i følgende situationer: Vandløbet er opmålt inden for de senere år, og oprensningsbehovet har siden været minimalt Der foreligger kontrolopmålinger for vedligeholdelsesarbejder, der sandsynliggør, at vandløbets profil ikke har ændret sig væsentligt fra det gældende regulativs dimensioner Ved vandløb med gode faldforhold 7

8 Vandløbsstrækninger, der nærmest er vedligeholdelsesfrie og henligger i naturtilstand Rørlagte vandløbsstrækninger, som ikke er omlagt/reguleret siden sidste revision. Såfremt der ikke er et gældende regulativ for vandløbet, skal opmålingen være af en sådan kvalitet, at vandløbets forløb kan beskrives med repræsentative tværprofiler samt alle bygværker, knæk og større tilløb m.v. 1.5 Behovet for revision af vandløbsregulativerne I mange nyere regulativer er det anført, at regulativerne skal revideres indenfor 3 5 år. Vandløbsmyndigheden pålægger sig i disse tilfælde en ekstra byrde, som der ikke er stillet krav om i hverken den eksisterende eller tidligere vandløbslov, eller anført i tidligere regulativer. Vandløbsmyndigheden bør alene i regulativet anføre, at vandløbsmyndigheden på et givet tidspunkt kan tage regulativet op til revision, evt. at vandløbsmyndigheden f.eks. hvert 10 år vil vurdere, om der er fremkommet forhold, som kan begrunde en revision af regulativet. Dette kunne f.eks. være en gennemgribende ændring af vandløbsloven eller ændrede krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning, herunder vandområdeplanen. Hvis kommunen i den mellemliggende periode gennemfører flere regulerings- og restaureringssager, kan disse indarbejdes i regulativet uden en egentlig regulativrevision, idet der alene er tale om ajourføring af regulativet. Borgerne har haft mulighed for at klage i forbindelse med myndighedsbehandlingen af de enkelte sager. Udgiften til kommende revisioner kan hermed begrænses væsentligt. Åremålsbestemte revisioner viser sig i mange tilfælde at være unødvendige, men giver alligevel anledning til klagesager og forelæggelse for politikerne. 8

9 2 Status I forbindelse med den daglige vandløbsadministration skal det sikres, at der opnås en større sammenhæng mellem målsætning og vedligeholdelse, herunder logiske og kronologiske vedligeholdelses-, kontrol- og tilsynsbestemmelser mv. I forbindelse med revisionen af regulativerne og det videre arbejde med Regulativplanen, bør beslutningsprocessen foregå i nævnte rækkefølge: 1) Klassificering af vandløb 2) Ændret bidragsfordeling 3) Udarbejdelse af regulativer 4) Opmålingsbehov 2.1 Klassificering af vandløb Den nuværende klassifikation af vandløbene i Holbæk Kommune har til en vis grad oprindelse i de tidligere sogneråd samt utidssvarende afvandings- og landvæsenskommissionskendelser. Sognerådene blev tidligere af afvandingskommissionerne tilbage i 1940 og 1950 erne i kendelser om opdyrkning af f.eks. moseområder samt uddybning, regulering og rørlægning af eksisterende vandløb i mange tilfælde pålagt at optage vandløbene som offentlige vandløb indtil det daværende Landbrugsministeriets lån til afvandingsarbejderne var tilbagebetalt, d.v.s. ca år. Da de interesserede i afvandingsprojekterne skulle afholde udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse af vandløbene, var dette udgiftsneutralt for vandløbsmyndigheden. Tilsvarende påtog sognerådene sig i forbindelse med etablering af mindre private og offentlige spildevandsanlæg tilsvarende at forestå vandløbsvedligeholdelsen mod at medbenytterne (spildevandstilledere) afholdt udgiften til den fremtidige vedligeholdelse. Med den stigende spildevandstilledning, stærkt øget dræning og dårlige landbrugskonjunkturer var vedligeholdelsen af de offentlige vandløb, og ikke mindst de laveste strækninger ved kysten, nogen steder blevet en stor omkostning for jordbrugserhvervet. I 1963 indførtes den nugældende ordning, hvorefter hovedparten af udgifterne ved offentlige vandløbs vedligeholdelse skulle bæres af de kommunale kasser, d.v.s. skattefinansieret. Ordningen havde således karakter af indirekte landbrugsstøtte. Sognerådene blev fastholdt i en lånefælde, som de først kunne komme ud af, når lånene var tilbagebetalt af landmændene. Da lånene var tilbagebetalt havde kommunerne i langt de fleste tilfælde glemt, at man kunne nedklassificere vandløbene til private vandløb igen. Med vandløbsloven af 1982 blev det tilkendegivet, at administrationen af vandløbsloven nu skulle ske under hensyntagen til afledningen af vand samt de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. På baggrund af de opstillede kriterier (kapitel 1) og erfaringerne fra vandløbsvedligeholdelse, besigtigelse og opmåling af vandløbene foreslås, at Holbæk Kommune fremover forestår vedligeholdelsen af følgende vandløbskategorier. Målsætningssystem i Vandområdeplan bygger på 3 hovedmålsætninger Skærpet, Basis og Lempet og som udgangspunkt skal vandløbene leve op til Basismålsætningen, der skal sikre et upåvirket eller svagt påvirket plante- og dyreliv og gode sundhedsmæssige forhold. 9

10 Som udgangspunkt skal vandområderne leve op til Basismålsætningen, hvor der skal sikres et upåvirket eller kun svagt påvirket alsidigt dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold. Se i øvrigt Bilag 1 Målsætning for vandløbene. Til hjælp for klassificeringen er desuden brugt det gamle målsætningssystem fra den tidligere Regionplan: Offentlige vandløb med høj målsætning i regionplanen, d.v.s. fiskevandsmålsætningerne B 1 B 3, hvor målsætningsopfyldelsen er realistisk Offentlige vandløb, der afleder vand fra et større opland med mange interessenter og/eller bortleder større mængder spildevand Private vandløb, der allerede er eller inden for en overskuelig periode ville kunne opfylde en B 1 B 3 - målsætning. For private vandløb med potentiel fiskevandsmålsætning kan det overvejes alene at fastsætte vedligeholdelsesbestemmelser for disse vandløb, hvis arbejdet med regulativudarbejdelsen er forholdsvis omkostningstungt eller hvis ejerne ikke er positiv overfor tilbuddet. Holbæk Kommune bør overveje klassifikationen for følgende vandløbskategorier: Opstrøms liggende strækninger i offentlige vandløb med høj målsætning i regionplanen, d.v.s. B 1 B 3, hvor der er faunaspærringer i form af længere rørlagte vandløbsstrækninger og styrt m.v. Offentlige vandløb med høj målsætning i regionplanen, hvor målsætningsopfyldelsen anses at være urealistisk Offentlige vandløb med lav målsætning i regionplanen, d.v.s. C F-målsatte vandløb Offentlige vandløb, der primært er anlagt med henblik på afvanding af landbrugsarealer Nedklassificering af offentlige vandløb til private vandløb Af vandløb, hvor man kan overveje klassifikationen, kan nævnes. Vandløb Åbent Rørlagt I alt (m) Vandløbs dimensioner fra (m) (m) Åbent (cm) Rørlagt (cm) Fugle Å Kalvemose Å Lyngbækken Møllerenden - Undløse ,5 Nr. Jernløse Enge Nørup Hovedledning Tømmeruprenden Undløse Mose Virkelystrenden I alt Tabel 2 Overvej klassifikationen i Holbæk Kommune. Det er vandløbsspidserne, dvs. fra vandløbets udspring, der nedklassificeres. Disse er ofte rørlagt eller først som en kortere åben vandløbsstrækning og senere efterfulgt af en længere rørlagt strækning, der forhindre optræk af fisk og andre livsformer. De 9 vandløb har rørdimensioner på ned til 15 cm og/eller afvander få ejendomme. Disse udgør 5,3 % af de offentlige vandløb. 10

11 Hvis det ikke var for spildevandstilledningerne, kunne man overveje klassifikationen af 21 % af de offentlige vandløb. Dette fordeler sig på 9 % af de åbne vandløbsstrækninger og 80 % af de rørlagte vandløbsstrækninger i Holbæk Kommune. Der tages kontakt til Fors om spildevandsudledningerne. I forbindelse med nedklassificeringen overgår vedligeholdelsesforpligtelsen og dermed vedligeholdelsesomkostningerne på ny til de enkelte bredejere, som var gældende før 1963, medmindre andet er bestemt i f.eks. tidligere landvæsenskendelser. Bredejerne orienteres om baggrunden for nedklassificeringen samt muligheden for at indbringe sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet Opklassificering af private vandløb til offentlige vandløb Der mangler et overblik over, hvilke private vandløb der bør opklassificeres til offentlige vandløb for, dels at sikre en bedre målsætningsopfyldelse, dels at sikre en større ensartethed af de vandløb, som Holbæk Kommune vedligeholder fremover. For enkelte vandløb kan der dog fastsættes vedligeholdelsesbestemmelser med henblik på sikring af målsætningsopfyldelsen. Af administrative årsager vil de enkelte vandløb ofte blive optaget som offentlige vandløb ved udløb af brounderføringer og lignende. Opstrøms herfor forbliver vandløbet privat. Administrationen arbejder på at få et overblik på, hvilke private vandløb der skal optages som offentlige vandløb, Af praktiske årsager er der p.t. ikke udpeget private vandløb, der bør optages som offentlige vandløb. 2.2 Ændret bidragsfordeling Holbæk Kommune afholder i dag over vandløbsbudgettet udgifter til vedligeholdelse af spildevandspåvirkede vandløb samt broer og rørunderføringer mv Spildevandsudledninger Indtil oktober 1974 indeholdt vandløbsloven bestemmelser om både vandløb og spildevandsudledninger. De to områder var på daværende tidspunkt skattefinansierede, hvorfor det i realiteten var ligegyldigt om den øgede udgift til vedligeholdelsen af vandløbene, som følge af spildevandsudledninger, blev konteret på vandløbs- eller spildevandsområdet. Med Miljøbeskyttelseslovens i krafttrædende 1. oktober 1974 blev der ændret på finansieringsgrundlaget, idet spildevandsområdet fremover skulle være brugerfinansieret. Flere offentlige vandløb i Holbæk Kommune tilføres i mindre eller større omfang spildevand fra bygninger, veje i oplandet og offentlige spildevandsanlæg. Ifølge vandløbsloven kan vandløbsmyndigheden pålægge de ansvarlige for disse kilder at yde bidrag til vandløbenes vedligeholdelse. Holbæk Kommune bør få afklaret bidragsfordelingen for de vandløbsstrækninger, der alene opretholdes som offentlige vandløb pga. spildevandstilførelserne eller hvor spildevandet er årsag til ekstraordinære grødeskæringer eller hyppigere oprensninger Broer og røroverkørsler Holbæk Kommune afholder udgiften til oprensning og trykspuling af rørunderføringer under kommunale og private veje samt røroverkørsler. 11

12 Ifølge gældende regler skal disse udgifter afholdes af vejejeren/overkørelsesejeren, jf. regulativernes afsnit om bygværker, som lyder: Bygværker, såsom styrt, stryg, diger og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbene, vedligeholdes som dele af dette. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker broer, stemmeværker, overkørsler og vandingsanlæg m.v. påhviler de respektive ejere og brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværker, jf. vandløbslovens 27, stk. 4. Det er ofte mest hensigtsmæssigt, at det er vandløbsmyndigheden, som forestår vedligeholdelsen ifm. den ordinære vedligeholdelse, mens udgifterne til vedligeholdelsen fremover afholdes af ejere og/eller brugere. 2.3 Udarbejdelse af regulativer Gennemgangen af gældende regulativer viser, at der er forskellige terminer for grødeskæring, oprensning, kontrol og tilsyn uanset om de enkelte vandløbsstrækninger har karakter af at være regulære landbrugsvandløb, byvandløb eller egentlige "spildevandsrender". Hermed bliver ressourceforbruget for de enkelte vandløb teoretisk nogenlunde ens, selvom der i praksis er stor forskel på det faktiske ressourcebehov. Desuden er vedligeholdelsesbestemmelserne uklar formulerede. Bl.a. hedder det: Vandløbsmyndigheden kan iværksætte ekstraordinære grødeskæringer, hvis kraftig grødevækst i vandløbene vurderes at kunne medføre væsentlige skader At oprensning skal udføres ved en bundhævning 10 cm eller mere, men kan undlades, såfremt vandspejlsberegninger viser, at vandspejlsstigningen vil være under 10 cm i forhold til det beregnede vandspejl for den teoretiske skikkelse Vandløbsmyndigheden foretager normalt syn over vandløbene i oktober måned og bredejere, organisationer eller andre, der har ønsker om at deltage i dette syn, kan træffe nærmere aftale herom med vandløbsmyndigheden. Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres normalt kun, når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet. Brønde og sandfang kontrolleres mindst 1 gang årligt og renses op efter behov, for at forebygge mod videre transport af sandaflejringer. Regulativernes bestemmelser bør udformes så præcise, at der ikke er tvivl om hverken vandløbsmyndighedens eller bredejernes forpligtigelser og rettigheder. Den kommende revision bør tage udgangspunkt i erfaringerne med vedligeholdelsespraksis de senere år og bedømmelsen af den fysiske vandløbskvalitet på en række udvalgte vandløbsstrækninger. 2.4 Opmålingsbehov Gældende vandløbsregulativer er vedtaget i perioden Vandløbsopmålingerne de senere år er registreret i et vandløbsprogram, således at historikken for de enkelte vandløb kan sammenholdes over en længere periode. Det vurderes, at de eksisterende opmålingsdata og den fastlagte opmålingsstrategi er tilstrækkelige til fastsættelse af regulativmæssige dimensioner i forbindelse med revisionen. 12

13 Ifølge gældende regulativer gælder der stor forskel på opmålingskrav for samtlige vandløb, hvilket i praksis er en omkostningstung byrde for vandløbsmyndigheden. Fremover bør opmålings-/kontrolbehovet fastsættes med et mindre hyppighedsinterval for opmåling af de offentlige vandløb med mulighed for kontrolopmålinger i den mellemliggende periode, f.eks. i forbindelse med klager mv. 2.5 Restaureringstiltag m.v. Det fremgår af vandløbslovens formålsparagraf, at vedligeholdelsen af de enkelte vandløbsstrækninger skal udføres således, at vandløbskvaliteten bringes i overensstemmelse med de krav, der fremgår af Vandområdeplanen. Tilsvarende gør sig gældende for miljøkrav i anden lovgivning. Der er behov for egentlige restaureringstiltag i mange vandløb, men set udefra en generel samfundsøkonomisk vurdering bør man delvis afvente den miljømæssige effekt af nuværende vedligeholdelsespraksis. Ved en fornuftig afvejning af de afvandingsmæssige- og miljømæssige interesser ved brug af vandspejlsberegninger m.v. kan man for få ressourcer fastlægge strømrendebredder, der sikrer en højere grad af målsætningsopfyldelse uden at have nævneværdig indflydelse på vandføringsevnen. På længere sigt bør det overvejes at frilægge eksisterende rørlagte vandløbsstrækninger, når disse er udtjente, og der forventes en større miljømæssig og økonomisk gevinst herved. 2.6 Målsætning for vandløbene Målsætningssystem i Vandområdeplan bygger på 3 hovedmålsætninger Skærpet, Basis og Lempet og som udgangspunkt skal vandløbene leve op til Basismålsætningen, der skal sikre et upåvirket eller svagt påvirket plante- og dyreliv og gode sundhedsmæssige forhold, jf. næste side. Alle vandløb med undtagelse af enkelte rørlagte vandløbsstrækninger, har Basismålsætningen God økologisk tilstand. Som udgangspunkt skal vandområderne leve op til Basismålsætningen, hvor der skal sikres et upåvirket eller kun svagt påvirket alsidigt dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold. De åbne vandløbsstrækninger er ofte tidligere målsat med fiskevandsmålsætninger som B 1 B 0, mens rørlagte strækninger er C-målsat, d.v.s. at de alene skal tjene til afledning af vand. En stor del af de offentlige vandløb varierer meget inden for en kortere strækning med hensyn til fald, bundsubstrat (fra slam/mudder til grusbund) og lysforhold. På nogle strækninger vil den fastlagte målsætning på sigt kunne realiseres, mens den på andre strækninger er virkelighedsfjern. De nuværende målsætninger er på flere vandløbsstrækninger urealistiske, hvilket kommunen allerede har en række data på. En fastlæggelse af en målsætning for et vandløb eller vandløbsstrækning er dog forbundet med mange forbehold. Hvad er årsagen til den nuværende tilstand, hvilket potentiale har vandløbet på sigt, herunder med og uden restaureringer. En ændring af målsætningen forudsætter således et godt datagrundlag. 13

14 3 Det videre sagsforløb Procedure m.v. En politisk vedtagelse af nærværende Regulativvandløbsplan er en administrativ beslutning, der ikke forudsætter en fremlæggelse for offentligheden eller udtalelser fra andre myndigheder. Regulativplanens anbefalinger vil have karakter af forvaltningsmæssige afgørelser, der kan påklages. En gennemførelse af Regulativplanens anbefalinger påvirker mange borger i det åbne land - både positivt og negativt - og derfor foreslås der nedsat en gruppe bestående af Administrationen samt repræsentanter for henholdsvis de landbrugsmæssige og de miljømæssige interesser. Arbejdsgruppen orienteres om hvor langt man er kommet med revisionen og de beslutninger, der kan forventes på kort sigt. Der tages referat, men der kan ikke træffes beslutninger m.v. Der er således tale om vidensoverførelse til interessegrupperne uden af disses repræsentanter tages til indtægt for en holdning eller bruges som gidsler efterfølgende. Formålet er alene at højne vidensniveauet. Der udbetales rejsegodtgørelse og diæter efter gældende regler. Tilsvarende kan gøre sig gældende i enkeltsager, f.eks. grundejerforeningsrepræsentanter m.v. I det følgende er der en nærmere beskrivelse af politikernes og borgernes forpligtelser og rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af Regulativplanens anbefalinger. 3.1 Klassificering af vandløb Den nuværende klassifikation af de offentlige vandløb har til en vis grad oprindelse i de tidligere sogneråd samt utidssvarende afvandings- og landvæsenskommissionskendelser. Vandløbsmyndigheden vedligeholder i dag mange rørlagte vandløbsstrækninger, der er etableret for en mindre kreds af landmænd og dermed indirekte landbrugsstøtte og en del af disse vandløb anbefales nedklassificeret, hvormed vedligeholdelsesomkostningerne til disse vandløb på ny afholdes af bredejerne og medbenytter i overensstemmelse med tidligere kendelser og ånden i vandløbsloven. Der skal samtidig tages kontakt til grænsevandløbskommunerne for at sikre samme kvaliteter for disse vandløb samt en revision af regulativet. Den endelig beslutning om fremtidig klassifikation skal i høring og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klassificeringen af vandløbene er en forudsætning for Regulativplanens gennemførelse, idet 5,3 % af vandløbsstrækningerne foreslås nedklassificeret. Dette fordeler sig på 2 % af de åbne strækninger og 21 % af de rørlagte strækninger i Holbæk Kommune. Den politisk stillingstagen til klassificeringsspørgsmålet bør afklares ultimo 2018 primo Det er kommunalbestyrelsen, der har den endelig kompetence til nedklassificeringsspørgsmålet. 3.2 Ændret bidragsfordeling Holbæk Kommune afholder i dag over vandløbskontoen udgifterne til spildevandspåvirkede vandløb, broer og rørunderføringer, selvom disse udgifter burde afholdes af Fors og de pågældende ejere og medbenyttere. Ifølge vandløbslovens bestemmelser kan vandløbsmyndigheden pålægge Fors at bidrage til vandløbenes vedligeholdelse og regulering. 14

15 Vandløbsmyndighedens udgifter til oprensning og trykspuling af rørunderføringer under kommunale og private veje samt egentlige røroverkørsler, skal ifølge vandløbslovens bestemmelser og gældende regulativer afholdes af ejere og/eller brugere. Afgørelse om bidrag fra Fors til vandløbenes vedligeholdelse og regulering er en forvaltningsmæssig afgørelse, der kan påklages af Fors. Derimod er overdragelsen af vedligeholdelsen af broer og røroverkørsler m.v. til de respektive ejere/brugere en konstaterende forvaltningsakt, der ikke kan påklages. Dog bør disse orienteres om, hvornår Administrationen ikke længere yder denne service. Der er tale om en forvaltningsmæssig afgørelse, der bør gennemføres i Revision af vandløbsregulativer Vandløbslovens administration især vandløbsvedligeholdelsen har betydning for vandløbets miljøtilstand og afvandingsmulighederne. I praksis er det særlig de vandløbsnære arealer i afstrømningsområdet, der begunstiges af vedligeholdelsen. Regulativernes bestemmelser om vedligeholdelsen skal følges minutiøs af Administrationen. Enhver ændring af vedligeholdelsens tilrettelæggelse kan først gennemføres, når bestemmelserne herom i regulativerne er ændrede med et tillægsregulativ eller en egentlig regulativrevision. En gennemførelse af Regulativplanens anbefaler om en vidtgående ændring af eksisterende regulativmæssige bestemmelser f.eks. vedligeholdelses- og oprensningsbestemmelser samt opmålingsog tilsynsbestemmelser må forventes at blive påklaget uanset at ændringerne har afgørende betydning for dyrkningssikkerheden på de vandløbsnære arealer. Proceduren i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativ indeholder dels en offentlig fremlæggelse på mindst 8 uger med indsigelsesmulighed dels en efterfølgende vedtagelse af de ny regulativer, der kan påklages. Der er tale om en igangsættelse af en procedure, der ikke kan påklages. Planen bør igangsættes 2019 og afsluttes i De enkelte revisionsforslag forelægges løbende i puljer for Udvalget. 3.4 Opmålingsbehov og -strategi Der er ikke i gældende eller tidligere vandløbslov angivet nærmere kriterier for, hvornår et vandløb skal opmåles. Tidligere blev vandløbene som regel opmålt i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelsen af det første regulativ. Efterfølgende kunne der gå flere årtier mellem en systematisk kontrolopmåling. Det vurderes, at de eksisterende opmålingsdata for de offentlige vandløb kombineret med eksisterende opmålingsstrategi er tilstrækkelige til fastsættelse af regulativmæssige dimensioner i forbindelse med revisionen. Det anbefales, at den fremtidige kontrolopmåling tager udgangspunkt i erfaringerne fra bl.a. etablering af skalapælestationer og sandfang samt strækninger, der tidligere er blevet oprenset, kombineret med vandspejlsbegninger o lign. Den enkelte opmålings gennemførelse er en administrativ beslutning, der ikke kan påklages. Lodsejerne og organisationerne har dog mulighed får at påklage selve kontrolstrategien i forbindelse med en kommende revision. Planen bør følge tidsperspektivet for regulativrevisionen, d.v.s

16 3.5 Restaureringstiltag i vandløbene Tidsperspektivet for egentlige restaureringstiltag og ændrede målsætninger vil de kommende år tage udgangspunkt i de tiltag, der er angivet i vandområdeplanerne. Der er dog iværksat en række mindre restaureringstiltag de senere år, ligesom der er enkelte mindre restaureringstiltag på beddingen. 16

17 Bilag 1 Målsætning for vandløbene Holbæk Kommunes planlægning og administration af kommunevandløbene skal virke for gennemførelsen af Vandområdeplanens målsætninger. Omvendt må dette forudsætte, at Vandområdeplanens målsætninger er realistiske og kan fastholdes eller opnås indenfor planperioden (12 år). Målsætningen for flere vandløbsstrækninger er urealistiske. Administrationen har derfor valgt at forbedre beslutningsgrundlaget for fastlæggelse af fremtidige målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger. B.1.1 Målsætningssystem I det følgende er der et kort resumé af dels det tidligere målsætningssystem i Regionplan , idet det er mere detaljeret specificeret, dels målsætninger i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland. Hvor særlige interesser f.eks. naturvidenskabelige skal sikres, målsættes vandløbet med skærpet målsætning, mens der i visse tilfælde må acceptere så betydelige påvirkninger f.eks. spildevand og vandindvinding at vandløbet målsættes med en lempet målsætning, jf. nedenfor: Skærpet målsætning Generel målsætning Målsætning A: Naturvidenskabeligt interesseområde B 1 : Gyde- og yngelopvækst område for ørreder B 2 : Ørredfiskevand B 3 : Karpefiskevand Beskrivelse Vandløb, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Vandløb, der skal kunne anvendes som gyde- og opvækstområde for ørred og andre laksefisk Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk Vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og opvækstområde for ål, aborre, gedde og karpefisk Lempet målsætning B 0 : Ikke krav til fiskebestanden C: Påvirket af vandafledning D: Påvirket af spildevand Vandløb, der opfylder øvrige krav til en generel målsætning, men hvor der ikke stilles krav til fiskebestanden E: Påvirket af grundvandsindvinding F: Påvirket af okker Tabel B 1.1 Regionplan s målsætningssystem. Målsætningssystem i Vandområdeplan bygger på 3 hovedmålsætninger Skærpet, Basis og Lempet og som udgangspunkt skal vandløbene leve op til Basismålsætningen, der skal sikre et upåvirket eller svagt påvirket plante- og dyreliv og gode sundhedsmæssige forhold. 17

18 Tilstand Skærpet målsætning Basis målsætning Lempet målsætning Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Moderat økologisk tilstand Ringe økologisk tilstand Dårlig økologisk tilstand Tabel B 1.2 Vandområdeplan s målsætningssystem. Den skærpede målsætning anvendes for de vandområder, hvor specielle forhold skal sikres, f.eks. ud fra naturvidenskabelige eller rekreative interesser (sjældne dyr og planter, badevand o lign.). Den lempede målsætning anvendes for de vandområder, hvor der efter afvejning af interesser og de tekniske/økonomiske muligheder accepteres en påvirkning af plante- og dyrelivet indenfor visse grænser. Indsatsområdet for opfyldelse af målsætningen bør primært omfatte vandløbsforbedringer i form af restaurering ved udlægning af sten/gydegrus og plantning af skyggegivende træer/buske, skånsom vedligeholdelse, etablering af faunapassage, reduktion af udledning fra spildevand fra regnbetingede udløb samt forbedret rensning af spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme. Dette skal ses på baggrund af, at kun ca. 50 % af regionens vandløb opfylder de opstillede målsætninger. 18

19 Bilag 2 Vandløbsvedligeholdelse Grødeskæring og kantslåning foretages for at aflede vandet hurtigere, mens oprensning af aflejringer foretages for at holde vandspejlsniveauet lavt. Umiddelbart skulle man formode, at hårdhændet vedligeholdelse er til gavn for en bedre vandføringsevne, men modsat fremavler en hårdhændet vedligeholdelse grødearter, der er meget stivstænglet, og kantvegetation, der øger faren for erosion af brinkerne, til skade for såvel vandføringen som miljøet. B 2.1 Forhistorie til eksisterende vandløbslov Vedligeholdelsesarbejdet blev før 1963, da vedligeholdelsesforpligtelsen påhvilede bredejerne, stort set udført med håndredskaber, og strengt taget kun når det var nødvendigt af hensyn til vandløbets evne til afledning af vand. I 1963 vedtog Folketinget, at vandløbsmyndigheden skulle forestå vedligeholdelsen af offentlige vandløb og afholde udgiften hertil, hvorefter maskiner i stigende grad taget i anvendelse. En årsag hertil var, at mange arealer, der tidligere lå som engjord med varig græs, blev omlagt til afgrøder, der ikke tåler oversvømmelser og som kræver, at der kan køres på arealerne med landbrugsmaskiner fra det tidlige forår til efterår. Vandløbsvedligeholdelsen blev efterfølgende mere og mere omfattende. Mange steder blev træ- og buskvegetation langs vandløbene fjernet for at give mulighed for anvendelse af maskiner, hvormed de fysiske forhold blev meget dårlige i mange vandløb. Den naturlige variation i strøm- og bundforhold, grusbanker, sten, grene og udhængende brinker forsvandt og dermed en af forudsætningerne for et alsidigt plante- og dyreliv. I mange vandløb medførte det, at målsætningen for vandløbene ikke kunne opfyldes. Dette var en del af baggrunden for, at gældende vandløbslov skal tilstræbe at sikre vandløbenes evne til afledning af vand under hensyntagen til den vandløbskvalitet, der svarer til bl.a. Regionplanens målsætning for vandløbets anvendelse. I forbindelse med forarbejderne til gældende vandløbslov blev der iværksat nogle undersøgelser der viste, at det er muligt at gennemføre en vandløbsvedligeholdelse, som både sikrer den nødvendige evne til afledning af vand og samtidig genskaber eller bevarer den ønskede vandløbskvalitet. B 2.2 Hydrologiske kredsløb Vandspejlsforholdene i vandløbene er en kombination af, hvor meget vand der tilføres vandløbene afstrømning og hvorledes vandløbene kan lede vandet væk vandføringsevne hvorfor man ikke ensidigt kan udpege enkelt faktorer som årsag til en for høj vandstand. B Afstrømning For et afstrømningsområde gælder vandbalanceligningen: N = A + F + ΔR + S; hvor: N = Nedbør A = Afstrømning (overjordisk og underjordisk afstrømning) F = Fordampning (fra jordoverfladen og plantedækket) ΔR = Ændring af grundvandsreservoiret S = Spildevandstilførsler. 19

20 Vandbalanceligningen er egentligt et overslag for, hvad der bliver af den nedbør, der falder på et afstrømningsområde. Noget af den faldende nedbør vil begynde at synke ned i jorden (infiltration). En anden del vil fordampe direkte fra jordoverfladen (evaporation) tilbage til atmosfæren. Noget vand vil infiltrere rodhorisonten og vil blive suget op af planterødderne og fra planternes overflade fordampe (transpiration) tilbage atmosfæren. Andet vand vil gennem de øvre jordlag sive til vandløb og/eller afstrømme overjordisk. 20

21 Bilag 3 Sandfang og skalapælstationer Etablering af sandfang og skalapælstationer har henholdsvis til formål at begrænse vedligeholdelsen til strækninger, dels hvor vedligeholdelse kan udføres forholdsvis billigt samtidigt med at konsekvenser for afstrømningen og miljøet er begrænset, dels at mindske kontrolopmålingsbehovet ved at kontrollere vandløbsprofilet ud for en skalapælstation, der er repræsentativ for en længere strækning. En kombination af et sandfang opstrøms en bro/røroverkørsel og en skalapælstation er at foretrække. På baggrund af erfaringerne fra vandløbsvedligeholdelsen og tilsyn, sammenstilling af vandløbsopmålingerne ved såkaldte tværprofilsamplot samt vandspejlberegninger og kan man med stor sandsynlighed udpege de vandløbsstrækninger, hvor der er stor sandsynlighed for aflejring af materiale. Sandfangene skal forhindre sand i at blive transporteret videre i vandløbet og aflejres på strækninger, hvor oprensningen er vanskeligt eller skal foretages med få års mellemrum til skade for vandføringsevnen og miljøet. Sandfang skal som tommelfingerregel være 2-3 gange så bredt som regulativmæssig bundbredde, og bunden i fanget skal ligge mindst 1 meter under regulativmæssig bundkote. Længden af fanget skal være ca. 10 gange så langt, som regulativmæssig bundbredde på fangets strækning. Sandfang bør som udgangspunkt etableres ved broer og overkørsler m.v. med gode adgangsforhold, idet optagning af aflejringerne hermed bliver forholdsvis problemfrit. Beregning herunder ressourceforbrug af et sandfangs placering og udformning er ofte afhængig af arealanvendelsen, d.v.s i det åbne land kan man med få beregninger bruge ovennævnte tommelfingerregel og det opgravede materiale kan umiddelbart oplægges på de tilstødende arealer efter aftale med lodsejerne, mens man i byområder ofte på grund af pladsmangel er nødt til at foretage en række beregninger, idet man ikke kan bruge tommelfingerreglen eller en optimal udformning af sandfanget. Desuden er det ofte nødvendigt at det opgravede materiale skal transporteres bort i container o lign. Erfaringerne viser, at en ny kontrolstrategi på sigt kan begrænse risikoen for aflejringer på uhensigtsmæssige steder og mindske omfanget af oprensninger til skade for afstrømningen og vandløbsmiljøet. 21

22 Bilag 4 Udarbejdelse af Q/h-regulativ Når man udarbejde et Q/h-regulativ skal man have kendskab til følgende: Hvor mange steder skal der opsættes kravkurve stationer Dette er en opgave i sig selv, og for at kunne svare på dette skal man vide: Hvor langt er vandløbet Hvordan vandløbets faldforhold er på delstrækninger Hvor mange væsentlige tilløb, der er til vandløbet. Hvor mange kravkurvestationer, der opsættes har betydning for, hvor mange deloplande, der skal udtages og: Hvor mange steder, der skal laves vandføringsmåler og måling af vandstand Hvor mange delstrækninger, der skal laves manningtalsbestemmelse på Hvor mange steder man skal lave kravkurvebestemmelser Resultatet af vandføringsmålingerne skal vurderes i forhold til, hvor der efterfølgende skal måles vandføring og vandstand og hvor man bare kan nøjes med at måle vandstand. Hvad det koster at udarbejde henholdsvis et forkromet og et skrabet Q/h-regulativ afhænger meget af det enkelte vandløb og hvad resultaterne af ovenstående undersøgelse viser. Jo bedre styr man har på dynamikken i sit vandløb, jo mere retvisende kravkurver kan man beregne, hvilket får betydning på den lange bane i forhold til regulativkontrollen. Da forskellen på den forkromede og den skrabede model afhænger af, hvor mange runder man skal lave af sammenhængende vandførings- og vandstandsmålinger, så afhænger det jo også af antallet af steder man skal gøre det på. Det er således svært at give et overslag på, hvad arbejderne til et nyt Q/h-regulativ omfatter, idet der er tale om en teoretisk øvelse med mange ubekendte forhold i ligningen. 22