Forbedringsforslag Kommunernes svar Organisation Fællesregulativet og redegørelsen er alt for omfattende

Transkript

1 HVIDBOBG Der er foruden nedenstående bemærkninger, givet forslag til tydeliggørelse af formuleringer, hvilket er efterkommet. Forbedringsforslag Kommunernes svar Organisation Fællesregulativet og redegørelsen er alt for omfattende Det er forkert at fjerne muligheden for ekstraordinær grødeskæring fra fællesregulativet. Fællesregulativet indeholder påbud og forbud. I forvaltningsretten gælder en grundsætning om, at kommunen som udgangspunkt har pligt til at lave et individuelt skøn, og at forvaltningen derfor ikke må erstatte den individuelle afvejning af interesser med anvendelsen af en generel fremsat regel. Forslaget til fællesregulativet generaliserer forhold som i stedet burde målrettes de enkelte vandløbsforhold. Vandløbene i fællesregulativet har vidt forskellige miljømål og Fællesregulativet søges kortet ned, så meget som muligt. Sammenfatningen af de eksisterende regulativer er omfangsrig, hvorfor der må forventes at bilagsdelen bliver der efter. Der er altid mulighed for, at søge om en ekstra grødeskæring. Ekstraordinær grødeskæring grundet unormale forhold (skybrud og lign.) ligger under en eventuel beredskabsplan, og derfor uden for regulativets bestemmelser. Se eventuelt følgende notat: sdi5ka3x3d3d8z3g6yjazn2i4yty4mwyxotqz Ændrede vedligeholdelse (eventuelt ekstra grødeskæringer) bør fremgå i de specifikke skikkelsesregulativer, hvilket giver god mening når vi kigger på hele oplandet. Fællesregulativet indeholder udelukkende bestemmelser (påbud/forbud) der fremgår af vandløbsloven. Forbud og påbud der ikke fremgår af Vandløbsloven, er fjernet. Som ovenstående. Fællesregulativet tydeliggøre forskellen mellem generelle fastsatte regler og skønsbaseret behandling. Fællesregulativets formål er at sikre ens retningslinjer for et helt vandløbssystem, så der ikke er forskel over kommunegrænser. Fællesregulativet sætter nogle meget overordnede rammer, mens de specifikke skikkelsesregulativer sætter bestemmelser i henhold til de enkelte vandløbs specifikke krav. Vi tilpasser grødeskæringerne i de enkelte skikkelsesregulativer, så der kan ske en koordineret indsats i hele vandløbssystemet. - Danske Vandløb/Agrovi

2 afvandingsmæssige interesser, hvilket forslaget til fællesregulativet ikke forholder sig til. Grødeskæring foreslås fortaget mellem 1. maj og 15. november. 15. november er alt for sent. Grødeskæringen skal afspejle lodsejernes behov for at kunne færdes på markerne, specielt når der skal høstes. Det anføres, at urtevegetation på brinkerne som udgangspunkt ikke skæres. Stort set alle nuværende regulativer giver mulighed for slåning af urtevegetationen på brinkerne, hvorfor fratage sig den mulighed? Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne. Vandløbslavet har forståelse for, at nogle vandløb er stabile og andre ustabile og behovet for opmåling derfor er forskelligt. Der er imidlertid en risiko for, at vandløb som gennem længere tid ikke bliver vedligeholdt ændrer deres fysiske tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, og ikke længere må renses op. Det skyldes, at en genopretning af den tidligere tilstand kan have karakter af en regulering, som kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsmyndigheden kan ikke dispensere for et lodsejerkrav om Ordlyden i afsnit præciserer, at grødeskæringsterminer tilrettelægges i de enkelte skikkelsesregulativer. Grødeskæringstermin i fællesregulativet sætter rammerne for perioden, hvor grødeskæringen kan specificeres i de enkelte skikkelsesregulativer. Bestemmelse i afsnit 4.2 om skæring af urtevegetation ændres. Vedr. kontrolopmåling: jf.: kan der godt gives en 3-dispensation til oprensning af vandløb efter 10 år (eller mere)

3 oprensning, da en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at give en dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne beskrivelse af kontrol fortages på tre trin Fællesregulativet beskrivelse af kontrol foretaget på tre trin er problematisk i forhold til vandløbslovens bestemmelser. I trin 2 forslåes en beregning af tværsnitsarealet, hvis det så overskrides skal der efterfølgende foretages en vandspejlsberegning. Umiddelbart virker det som dobbelt arbejde, at der først skal foretages en beregning af tværsnittet for herefter at foretage en vandspejlsberegning. Et fællesregulativet alene bør omfatte rent tekniske og administrative bestemmelser, f.eks hvorledes vandføringsevnen i det enkelte regulativ måles og dokumenteres. Et fællesregulativet bør omfatte metoder og forslag, der skal fremme og koordinere klimatilpasningen i vandløbssystemet. Et fællesregulativet bør medvirke til, at der foretages en inddeling af oplandet i zoner efter hvor der forekommer strækninger med Administrationen mener der er en tidsbesparelse. Tværsnitsarealet vil ofte vise et klart billede af hvorvidt der er et oprensningsbehov eller ej. Beregningen af tværsnitsarealet udarbejdes i VASP og er meget lidt tidskrævende i forhold til vandspejlsberegninger. Kommunerne er enige og har derfor udarbejdet en tretrins kontrol for at sikre, at vandføringsevnen i de enkelte vandløb dokumenteres og udarbejdes på samme måde. Kommunerne er meget enige i, at der på sigt skal udarbejdes en overordnet klimatilpasningsplan for hele oplandet, hvor dette fællesregulativ er første skridt på vejen. Et meget godt forslag som der bør arbejdes hen i mod. Denne opdeling kræver dog større indsigt i hele å-systemet, hvilket ikke er til stede på nuværende tidspunkt. Som ovenstående punkt omkring klimatilpasning. - Danske Vandløb/Agrovi

4 mindst kritisk, kritisk og mest kritisk risiko for oversvømmelser. Et fællesregulativet bør medvirke til, at der udarbejdes en samlet plan for at nedbringe omfanget af nedbørsbetingede udledninger fra renseanlæggene. Forslaget (Redegørelsens afsnit 6) indeholder en konsekvensfortolkning af en Højesteretskendelse fra 2012, hvor fortolkningen er at der sættes lighedstegn mellem ekstraordinær vedligeholdelse og en ekstra vedligeholdelse, som allerede er fastlagt i regulativerne. Dette er en ukorrekt fortolkning af kendelsen. Ekstraordinær vedligeholdelse i ekstraordinære situationer må kunne forekomme, når formålet er at bevare miljøtilstanden. Ændringer af vedligeholdelsen af et vandløb (grødeskæringsbredde og -antal), som ikke medfører ændringer af miljøtilstanden i vandløbet, men er med til af fastholde denne, er således ikke en regulering af vandløbet. Ændringer af vandløbsvedligeholdelsen, som foretages på et sagligt og objektivt velfunderet grundlag, og som gennemføres med henblik på at fastholde miljøtilstanden i vandløbet vil som udgangspunkt kunne meddeles ved dispensation efter MBL, jf. afgørelse (NMK , Flæbækken) Et meget godt forslag. Som ovenstående to forslag omkring inddragelse af klimatilpasning. Kommunerne finder tolkningen korrekt. Kommunerne vurderer ikke, at Flæbækken kan bruges, da afgørelsen handler om hvorvidt kommunen kan pålægges at vedligeholde/oprense efter regulativet, selvom det kunne have en negativ indflydelse på 3. Begrundelsen er bl.a. at havde kommunen været rettidigt ude, kunne kommunen have udført oprensningen som alm. vedligeholdelse. - Danske Vandløb/Agrovi

5 Vandføringsevneregulativer skal efter ålaugets opfattelse indholde minimumskrav til vandføringsevnen, hele året ved hhv. lille, middel og maksimal vandstand. Henlæggelse af afskåret grøde må kun ske på vandløbets øverste kronekant, med mindre grøden kan opsamles på dertil indrettede optagepladser. Som udgangspunkt er Danmarks (DSF) yderst tilfreds med det udsendte forslag, da det umiddelbart ser ud til, at Niras, der har udarbejdet forslaget, har taget hensyn til vandafledningsevnen under hensyntagen til miljøet i Værebro Å. Et pragmatisk forslag, der samtidig er konkret og ensrettende for de syv kommuner, der er delagtige i -systemet. DSF hæfter sig ved, at det tilsyneladende er lykkedes at samle flere variable regulativer til et samlet og overskueligt fællesregulativ. Minimumskrav til vandføringsevne bør tages op ved udarbejdelse af de specifikke regulativer. Det bestræbes altid at grøde lægges op over kronekant. Men af praktiske og arbejdsmæssige grunde kan det dette krav dog godt fravige. Dette har også været hensigten. Dette har også været hensigten. Det er ligeledes positivt, at fællesregulativet ikke er obstruerende for det videre arbejde med de specifikke regulativer, men rummer mulighed for, både at arbejde konstruktivt med de udfordringer, Det har netop været tanken med fællesregulativet og det videre arbejde med hele vandkredsløbet i systemet.

6 s hydrologiske og geografiske udformning giver, og samtidig giver mulighed for at arbejde videre med de miljømæssige forbedringer, der også er mulighed for i vandløbssystemet. Meget vigtig pointe, at åmænd kan tage hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbet, såsom skjul og hensynet til særligt de gode vandplanter, eksempelvis vandranunkel og stjerne, når de forestår vedligeholdelsen af vandløbet, så længe strømrendebredden er overholdt. Meget vigtigt at lade den del af vegetationen være, der ligger udenfor strømrenden, idet det er netop her, fisk og invertebrater (vandinsekter), skjuler sig, søger føde mm. Arbejdet med grødeskæring følger Naturstyrelsens Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Arbejdet med grødeskæring følger Naturstyrelsens Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Vigtigt at signalere, og gøre det helt klart, at ekstraordinære grødeskæringer kræver myndighedsbehandling og ikke kan finde sted som en årligt tilbagevendende begivenhed. En ekstraordinær grødeskæring er netop en ekstraordinær foranstaltning, hvilket kræver sagsbehandling med mulighed for indsigelse etc. Dette er også kommunernes vurdering. Meget vigtigt at lade brinkernes urtevegetation være, specielt i de Arbejdet med grødeskæring følger Naturstyrelsens Udarbejdelse af vandløbsregulativer.

7 øvre løb, idet udhængende vegetation giver skjul. Ligeledes nedsættes sol-indstrømningen, hvilket giver lavere temperaturer i de ofte lavvandede øvre bække. Høje temperaturer giver lavere iltindhold, udtørring og døde ørreder. Urtevegetationen på brinken giver meget sjældent vandafledningsmæssige problemer. Vigtigt at præcisere, at oprensning udenfor den angivne periode skal ske uden skade for miljøet, og gerne i samarbejde med de lokale sportsfiskerforeninger, der har et meget indgående kendskab til, hvor i, der er gydegravninger. Ved en oprensning i gydeperioden (efter 1. november), vil driftende partikler aflejres i gydebanker og kvæle ørredæg og yngel. Arbejdet med vandløbsvedligeholdelse søges altid tilpasset miljø og interesser.