Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet. Oplæg v. Mia Amalie Holstein

Transkript

1 Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet Oplæg v. Mia Amalie Holstein

2 Introduktion

3 OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger 3. Markedsmuligheder Frit valg og sundhedsområdet 4. Patientmobilitetsdirektivet og frit valg 5. Markedsmuligheder

4 OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger 3. Markedsmuligheder Frit valg og sundhedsområdet 4. Patientmobilitetsdirektivet og frit valg 5. Markedsmuligheder

5 IKKE-KOMMUNALE LEVERANDØRERS MARKEDANDEL Ældreområdet: 55 mia. kr. (heraf 18 pct. privat) Stor variation fra delområde til delområde

6 KOMMUNERNES SÆRSTILLING Begrænsning for hvornår ældre må flytte på plejehjem Plejeboliggarantien skævvrider konkurrencen Begrænset information om ikke-kommunale tilbud Barriere for etablering af udbuddet Støtteordninger udgør en barriere for ikke-kommunale leverandører Kommunernes mange kasketter Detailstyring Manglende gennemsigtighed Resultat: Klassisk offentligt monopol - Begrænset udbud, konkurrence og effektivitet

7 ÆLDRE EFTERSPØRGER INDIVIDUELLE LØSNINGER _xuu0

8 LØSNING: EN UDVIDET VOUCHERMODEL Modstrid mellem valgfrihed og omkostningseffektivitet: Frit valg: Konkurrence på markedet Udbud: Konkurrence om markedet. Løsningen er en vouchermodel. Visitation Bopælskommune Borger Voucher Serviceydelse Indløsning af voucher Voucher Kommunal eller privat leverandør Definition: En voucher er et ydelsesbevis, som kommunen tilkender de borgere, der opfylder nogle på forhånd fastsatte kriterier. Voucheren har en beløbsmæssig værdi og med en voucher i hånden får borgeren retten til at indløse en afgrænset ydelse hos et udvalg af leverandører (private og evt. også kommunale) både i og udenfor den pågældende kommune.

9 OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger 3. Markedsmuligheder Frit valg og sundhedsområdet 4. Patientmobilitetsdirektivet og frit valg 5. Markedsmuligheder

10 DEN TYSKE PFLEGEVERSICHERUNG (1995) Tysklands pflegeversicherung (vouchermodel) Dækning, finansiering, visitation, kvalitetssikring, leverandører Støtte til hjælp, 2009 (Euro pr. måned) Behovsniveau Plejehjem I (moderat) II III (meget) Specielle tilfælde Kilde: Social Code Book XI Aktøres markedsandel, % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hjemmepleje Plejehjem Private Frivillige Offentlige Kilde: Destatis.de

11 Imødekommer individuelle behov

12 HØJ GRAD AF DIVERSITET Plejehjem med fokus på gastronomi særlige sygdomme (psykisk, demens ) religion musikterapi yngre mennesker forskellige etniske grupper, udendørsmiljø (have eller havudsigt) samt plejehjem for homoseksuelle Schwester Villa Türk Anders Huzur Elisabeth Evi i Köln tyrkisk Rivet, katolsk plejehjem i Neubrandenburg Berlin

13 ÆLDREBOLIGERNE ELBCHAUSSEE

14 PLEGEHJEMMET KLEIN FLOTTBEK

15 OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger 3. Markedsmuligheder Frit valg og sundhedsområdet 4. Patientmobilitetsdirektivet og frit valg 5. Markedsmuligheder

16 ANBEFALING: EN UDVIDET VOUCHERMODEL Skaffefinansieret model med mulighed for egenbetaling Ministeriet fastsætter voucherens størrelse Indflydelse flyttes fra det offentlige til den ældre Der sikres bedre information om plejehjem/ældreboliger Kommunerne fratages deres anvisningsret Tilsyn udføres af uvildig enhed Der indføres fri etableringsret Regelforenkling (visitationssystemet, detailregulering, støtteordninger, tilkøbsydelser, momsafløftning )

17 MARKEDSMULIGHED At bruge diskurser om økonomisk pres og behovet for mere individuel tilpasning som løftestang til reformer. At opstille alternative vouchermodeller. At påpege at potentialet for eksport, vækst og jobskabelse kan gå Danmarks næse forbi uden stærke ikke-kommunale leverandører. At pushe historier som fx den om voucherordningen i Tyskland.

18 OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger 3. Markedsmuligheder Frit valg og sundhedsområdet 4. Patientmobilitetsdirektivet og frit valg 5. Markedsmuligheder

19 BEGRÆNSET PATIENTMOBILITET Udveksling af sundhedsydelser/goder i EU26: 3 mia. euro

20 BARRIERER FOR PATIENTMOBILITET Barriere: At man selv skal lægge ud for behandlingen Sprogforskelle Afstand til bopæl, familie og pårørende Manglende standardisereting af patientjournaler Manglende information om rettigheder, kvalitet og sikkerhed

21 ANDEL DER HAR MODTAGET MEDICINSK BEHANLING

22 NYT EUDIREKTIV

23 EU-DIREKTIV (2011/24/EU) Direktivets formål: At kodificere de af EU-domstolen stadfæstede afgørelser At definerer patientrettigheder At placere ansvaret for at sikre sikkerheds- og kvalitetsstandarder, information (patientjournaler), klagemuligheder, erstatningsansvar og beskytte privatlivets fred. At opstille rammerne for godtgørelse af sundhedsydelser modtaget i udlandet. At fremme samarbejdet om sundhedsydelser mellems stater. Øget patientmobilitet

24 NB: TO VEJE TIL SUNDHEDSYDELSER I UDLANDET

25 ADGANG TIL FLERE TYPER BEHANDLINGER

26 EU-DIREKTIVETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER, DK Potentiale ved øget patientmobilitet: Højere grad af specialisering i sundhedssystemer indenfor sjældne og komplicerede behandlinger og styrket konkurrence på tværs af landegrænser, kan betyde billigere behandling af højere kvalitet. Et opgør med indenlandske monopoler og støtte til reformagendaer fx ventelister, fritvalg og konkurrence. Negative økonomiske konsekvenser: Hvis mange danskere ønsker behandling i andre lande Øgede udgifter til offentlig sagsbehandling i forbindelse med vejledning og refusion af udgifter

27 OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger 3. Markedsmuligheder Frit valg og sundhedsområdet 4. Patientmobilitetsdirektivet og frit valg 5. Markedsmuligheder

28 MARKEDSMULIGHEDER At benytte direktivet til at presse for frit valg fra dag 1. på sundhedsområdet og håbe at det kan trække ældreområdet med At anvende diskursen om sundhedsturisme til at understrege, at potentialet for eksport, vækst og jobskabelse indenfor sundhedssektoren kan gå Danmarks næse forbi uden en stærk privat hospitalssektor. At pushe historien om Capio og Singapore.

29 EKSTRAMATERIALE

30 NOTATER Regionernes udbud af MRscanninger (sep. 2014) Privathospitalernes udbudstakst: 43 % af DRGtaksten (apr. 2014) Regionernes udbud af sundhedsydelser (jul. 2011)

31 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST Eksempel: 100 % af DRG-taksten 83 % af DRG-taksten?? % af DRG-taksten Definition: DRG-taksterne er gennemsnitstakster for ressourcetrækket ved behandling af patienterne i de enkelte DRG-grupper på et gennemsnitligt offentligt hospital.

32 INTERESSANT VINKEL (1. April-aftale)

33 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST

34 TAKSTSAMMENLIGNING

35 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST 100 % af DRG-taksten 83 % af DRG-taksten 43 % af DRG-taksten Definition: DRG-taksterne er gennemsnitstakster for ressourcetrækket ved behandling af patienterne i de enkelte DRG-grupper på et gennemsnitligt offentligt hospital.

36 PRAKTISKE ERFARINGER

37 TAKSTSAMMENLIGNING Forudsætninger: Kortsigt versus lang sigt Akutfunktion, forskning og udvikling (15-25 % af DRG-takst) Lønsumsafgift, købsmoms og afskrivninger (13 % af DRG-takst) Patientmix (cream skimming) Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? DSI (2007): Fritvalgsordning og lighed Kvalitetsforskelle Transaktionsomkostninger DRG-taksters usikkerheder Hensyn til forsyningspligt, stærekasseeffekten mv.

38 KVALITETSSAMMENLIGNING

39 CASE: MR-SCANNINGER (2012) MR-scanninger udfør t via udbud Offentligt Privat Antal scanninger ( via udbud) Takst kr kr. (38,3 % af DRG-takst) Ventetid 1-30 uger 0-3 uger Produktivitetskommissionen

40 POSITIVE PRAKTISKE ERFARINGER