Drejebog for anlægsstruktøruddannelserne på AMU-Fyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog for anlægsstruktøruddannelserne på AMU-Fyn"

Transkript

1 Drejebog for anlægsstruktøruddannelserne på AMU-Fyn Godkendt den 18. marts 2019 AMU-Fyn arbejder målrettet på faglig udfordring af eleverne i skoleperioderne Det er et fælles ansvar for såvel skole og praktiksted, at uddannelsen sikrer branchen dygtige håndværkere

2 Indhold Forord:... 2 Drejebogens godkendelse:... 3 Praktiske/administrative forhold:... 3 Ordensregler... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag:... 5 Den lokale uddannelsesplan... 7 Læringsmiljøet og elevindflydelse... 7 Struktøruddannelsens opbygning:... 9 Grundforløb 2 (GF 2) Grundforløbselevernes arbejdstid på Amu-Fyn Kompetencemålene på Anlægsstruktøruddannelsen Den lokale undervisningsplan for anlægsstruktøruddannelsen Specifik målbeskrivelse for de enkelte fag i hovedforløbene: Praktisk prøve, anlægsstruktør Kloakmesterprøve, praktik Dygtige svende kommer selvfølgelig ikke af sig selv SkillsDenmark Forord: AMU-Fyn er et moderne uddannelsescenter, der fungerer som en almindelig arbejdsplads, hvor eleverne selv har stor indflydelse på hverdagen. Forhåbentlig bliver elevens skoleperiode her udbytterig og til glæde og gavn for alle parter. Nærværende drejebog, som er udarbejdet i samarbejde mellem AMU-Fyns ledelse og teamet i Bygge & Anlæg, er skolens dokumentation af undervisningen. Drejebogen skal til enhver tid foreligge opdateret inden skoleopholdets begyndelse og beskrive de faktiske læringsaktiviteter, der pågår i det specifikke forløb. Eleverne skal gøres bekendt med drejebogen, som sammen med den lokale undervisningsplan skal være tilgængelig på AMU-Fyns hjemmeside. Skriftlig kommunikation mellem skole og virksomheder vedrørende elever foregår primært via elevplan. Det lokale uddannelsesudvalg(luu) holder jævnlige møder for at sikre et godt samarbejde og høj kvalitet i struktøruddannelserne. Skolen sikrer, at der er elevrepræsentanter i LUU. 2

3 Revision af drejebogen sker overordnet ved ændringer af love, bekendtgørelser, vejledninger til bekendtgørelser og ved eventuelle personalemæssige ændringer, som har betydning for anlægsstruktøruddannelsen på AMU-Fyn, ligesom ændringer i drejebogen kan foranlediges af møder i teamet i Bygge og Anlæg, elevevalueringer, censorindberetninger og sparring med LUU. Drejebogens godkendelse: Godkendt af det lokale uddannelsesudvalg for struktøruddannelsen den Praktiske/administrative forhold: AMU-Fyn Petersmindevej Odense C TELEFON CVR: EAN: amu-fyn@amu-fyn.dk Al post stiles til: AMU-Fyn Petersmindevej 50, 5000 Odense C. Struktøruddannelsens nøglepersoner på AMU-Fyn Uddannelseschef Jan Petersen Kursussekretær Lis Rasmussen Praktikvejleder Stig Christensen Uddannelseskonsulent Ole Ingemann Nielsen Struktøruddannelsens undervisere Lars Gotfredsen (Anlægsstruktør / kloakmester) Frank Duch (Anlægsstruktør / kloakmester) Hans-Erik Hansen (Bygningsstruktør) Jens Mørkholt Karkov (Bygningsstruktør) Stig Christensen (Bygningsstruktør) Ole Ingemann Nielsen (Kloakmester / byggeledelse) Morten Smith (Kloakmester / Brolægger) Claus Wieben (Kloakmester) Poul-Erik Pedersen (Anlægsgartner) Lærergruppen sammensættes således, at lærerne dækker de relevante specifikke undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne hovedforløb, og skal kunne fungere typisk i tre forskellige roller: 1. Som underviser, hvor der formidles et veldefineret emne. 2. Som holdlærer, der både arbejder med klasserumskultur og er rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan. 3. Som faglig vejleder, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning. 3

4 Ordensregler Skolens ordensregler har til formål at skabe et behageligt studie- og arbejdsmiljø. AMU-Fyn forventer, at vore elever vil være med til at skabe et positivt samvær på skolen. Begreber, som vi værdsætter højt er: at eleverne møder til tiden at eleverne er forberedte og deltager aktivt i undervisningen at eleverne respekterer andre og hinandens forskelligheder at eleverne er venlige, hjælpsomme og ikke mindst tager ansvar for egen læring. På AMU-Fyn gælder følgende regler om elevernes mødepligt og tilstedeværelse: Der er mødepligt til undervisningen. Langt de fleste lektioner foregår på AMU-Fyn, Petersmindevej 50, Odense C, men enkelte dele af undervisningen kan placeres på andre adresser. Undervisningen foregår: Grundforløb: Kl (fredag til kl ) Hovedforløb: Kl (fredag til kl ) Som undervisningssted forventer vi, at mobiltelefon eller andet teknisk udstyr er på lydløs i undervisningstiden. Sociale medier som facebook el. lign. er ikke en del af undervisningen. Regler om fravær og om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund: Eleven skal være i undervisningslokalet ved lektionens begyndelse. Underviseren fører protokol ved undervisningslektionens start. Hvis eleven bliver syg, skal dette meddeles til BÅDE arbejdsgiver OG AMU- Fyn, tlf Eleven giver besked om: Navn, holdnr. og hvem underviseren er den pågældende dag. Telefonen er åben fra kl Eleven bedes ringe snarest derefter. Skolen kan hjemsende og indkalde eleven til et fornyet skoleophold, hvis eleven har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven ikke har fået et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Skolen kan udelukke eleven fra fortsat undervisning - i et samarbejde med praktikvirksomheden, idet dette har betydning for, at eleven kan gennemføre uddannelsesforløbet. En elev er udelukket fra fortsat undervisning, når skolen har givet skriftlig meddelelse herom til eleven. Ved udelukkelse fra fortsat undervisning bortfalder en eventuel uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen bortfalder ikke, når eleven er midlertidigt hjemsendt til virksomheden. Hvis en elev ønsker fri i skoleperioden, kontakter eleven FØRST arbejdsgiver. Hvis dette bevilges, aftales det EFTERFØLGENDE med den pågældende underviser, hvordan den planlagte læring kan opnås. Skolens ordensregler er i sin fulde længde tilgængelig på 4

5 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag: Skolens undervisning tilrettelægges og gennemføres med sigte på at udvikle elevens potentiale fagligt, socialt og personligt i forbindelse med opnåelse af erhvervskompetencer og at give muligheder for videreuddannelse på grundlag af den eksisterende uddannelseslovgivning. AMU-Fyn arbejder til stadighed for, at rammerne for undervisningen til enhver tid er tidssvarende. Rammer for undervisning dækker bl.a. undervisningslokaler, studiemiljø, værksteder, kantiner og andre lokaler, der anvendes i forbindelse med læringsaktiviteter. Undervisningen baseres derfor i videst muligt omfang på at inddrage eleverne i problemløsning og problemformulering i en helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning, og tager afsæt i den enkelte elevs personlige uddannelsesplan og skolens kompetencevurdering af eleven. Elevplan er det redskab, som anvendes i forhold til at fastholde, evaluere og revidere elevens uddannelsesplan. Den pædagogiske tilrettelæggelse understøtter elevens selvstændighed og medansvar for egen læring med fokus på udvikling af faglige, teknologiske, almene og personlige kompetencer. Arbejdsmarkedets behov for øget selvstændighed og for kreativ organiserings- og problemløsningsevne i den faglige udførelse kræver, at færdigheder og viden tilegnes helhedsorienteret og integreret i en praksisnær undervisningsramme. AMU-Fyns pædagogisk-didaktiske grundlag og primære valgte fokus/indsatser er som nedenstående: Styrket differentiering Talentspor Øget anvendelse og differentieret brug af IT og medier IT-baserede løsninger fx PraxisOnline, webbøger, m.m. Trivsel som afgørende faktor for elevernes læring Anerkendende tilgang til eleverne Fokus på fællesskabende aktiviteter og klassemiljø Fokus på elevevaluering, fx feed-up, feed-back, og feed-forward Systematisk fokus på samarbejde mellem skolen og virksomheden Fokus på anvendelse af elevernes opnåede kompetencer fra praktikperioderne. Bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer: Forud for optag til den valgte uddannelse Der gennemføres en samtale, der har til formål at vurdere, om eleven besidder de personlige, faglige og almene kompetencer, der danner grundlag for at kunne gennemføre den valgte uddannelse og kunne varetage jobfunktionen efter endt uddannelse. Der lægges særligt vægt på, om eleven kan: nå de fastsatte overgangskrav og de fastsatte slutmål for uddannelsen. varetage det valgte erhverv, herunder fysiske, personlige og sociale kompetencer, der er nødvendige i forhold til jobfunktionen. vejledes til f.eks. VUC, såfremt vurderingen viser, at der er behov for at supplere almene kompetencer forud for optaget. 5

6 vejledes om andre uddannelser, der vil være bedre jobmuligheder i, såfremt det vurderes, at eleven ikke besidder de fysiske, personlige eller sociale kompetencer, der er nødvendige for at kunne varetage jobfunktionen efter endt uddannelse. Hvis det vurderes, at eleven er egnet til den valgte uddannelse, optages eleven til påbegyndelse af uddannelsen. Efter optag til den valgte uddannelse. Kompetencevurderingen indledes med en objektiv vurdering af elevens formelle kompetencer. Beviser for grundfag (almene kompetencer) AMU beviser (faglige kompetencer) Beviser for tidligere gennemført uddannelse (Kan være faglige, almene og personlige) De formelle kompetencer danner grundlag for godskrivning af relevante kompetencemål/fag i elevens personlige uddannelsesplan. Kompetencevurderingens del 2 har til formål at finde frem til, om eleven er i besiddelse af reelle kompetencer erhvervet uden for skole/uddannelsessystemet. Det kan være: Relevant erhvervserfaring Frivilligt arbejde Ophold i udlandet m.m. De reelle kompetencer afprøves efterfølgende i form af praktiske opgaver og test, der danner baggrund for en godskrivning af kompetencer/fag i den personlige uddannelsesplan. Efterfølgende vælges der valgfag og valgfri specialefag, der sammen med de obligatoriske kompetencer/fag danner den endelige uddannelsesplan for eleven. (Valg af valgfri specialefag og valgfag på hovedforløbet kan udsættes til eleven har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed) Skolebedømmelsesplanen På AMU-Fyn opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, faglærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering i den daglige undervisning Ved afslutning af de enkelte læringsaktiviteter Eksamen 6

7 Den lokale uddannelsesplan En lokal undervisningsplan beskriver rammerne for undervisningen, og hvilke fag og moduler eleverne skal igennem. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af faglige og personlige forudsætninger og mål. Alle elever har ligeledes en uddannelsesbog i Elevplan, der indeholder uddannelsesplanen, som sammen med skolevejledninger og opnået merit, beskriver de kvalifikationer og kompetencer, eleven opnår. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Ligeledes skal uddannelsesplan/bog sammen med fagets logbog (se bilag 1) anvendes under praktik i en virksomhed samt under eventuel skolepraktik. Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen er omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Elever kan fritages for dele af uddannelsen på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Alle lærere er forpligtet af den lokale undervisningsplan. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres af lærerteamet i struktøruddannelsen på AMU-Fyn. Forud for udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan på GF 2 foretages følgende vurdering: Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineres som det, eleven har papir på Ikke-formelle kompetencer defineres som det, der kan dokumenteres, eksempelvis i forbindelse med job, beskæftigelse i foreningsliv o.l. Uformelle kompetencer defineres som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Dette sker gennem praktisk opgaveløsning og/eller samtale med faglærer/praktikvejleder. Vurdering af elevens forudsætning for at gennemføre uddannelsen har primært sigte på at afklare, hvorvidt uddannelsen er den rigtige for eleven. Dette sker ved samtale/interview og evt. RKV-test. Læringsmiljøet og elevindflydelse Undervisningen gennemføres på en helhedsorienteret måde med placeringen af den praktiske opgave som det centrale, hvilket gør denne til et dynamisk omdrejningspunkt. Der arbejdes valgfrit - enten individuelt - eller i grupper (elevmedindflydelse). Således indgår læreren i et team med samarbejde på tværs af faggrænserne. Den traditionelle lærerrolle får i visse sammenhænge mere funktion som supervisor eller konsulent. 7

8 For at tilgodese elevens niveau (differentiering), gives der mulighed for at udføre avancerede kreative løsninger samt påbygning af opgaverne med velformulerede minimumskrav. De stillede opgaver af både teoretisk og praktisk karakter er i princippet uendelige, idet elevens forudsætninger såsom erhvervserfaring, evner, flair, vilje, ambitioner, alder osv. er afgørende. Ligeledes er det af afgørende betydning, at eleven får udfordringer - både til gavn for eleven selv, de andre elever samt læreren. Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse: Forud for hver skoleperiode udfylder eleven og virksomheden logbog (elevens uddannelsesbog), hvor de sammen tager stilling til elevens niveau i uddannelsens kernekompetencer. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren logbogen med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning, hvor læreren i feltet med bemærkninger anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode. Er det nødvendigt, kontakter skolen virksomheden. Der er besluttet følgende procedurer for kontaktlærerarbejdet i forbindelse med mesterlæreelever: Eleven tildeles en kontaktlærer, som følger eleven gennem hele mesterlæreforløbet, og har ansvaret for elevens uddannelsesplan Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan uddannelsesplanen udarbejdes i virksomheden Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring Kontaktlæreren informerer elevadministrationen om eventuel skoleundervisning for eleven, således at eleven indkaldes til den pågældende skoleundervisning Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i samarbejde en praktisk opgave, som eleven skal afslutte forløbet med at udføre; opgaven udføres i virksomheden Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i samarbejde. Bedømmelsen indgår i den samlede helhedsvurdering af eleven Der foretages en afsluttende kompetencevurdering af eleven Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for gennemført praktisk oplæring Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. 8

9 Struktøruddannelsens opbygning: Struktøruddannelsen er en erhvervsuddannelse/ungdomsuddannelse og organiseret som en vekseluddannelse, dvs. at der veksles mellem praktik i en godkendt virksomhed og skoleophold med teoriundervisning på en erhvervsskole. AMU-Fyn forventer, at virksomhederne bruger aktivt ved at registrere ledige praktikpladser i deres virksomhed. Struktøruddannelsen på AMU-Fyn har 2 veje enten bygningsstruktør eller anlægsstruktør, dog har en varighed fra 3 år + 5 mdr. - 3 år + 11 mdr., alt efter, hvordan og hvornår på året eleven starte. Uddannelsen gennemføres i en vekselvirkning mellem skoleophold og praktik i virksomheden. Den samlede skoletid er 55 uger fordelt på 7 perioder. De øvrige uger er ude i en praktikvirksomhed, hvor eleven sammen med svendene får håndværket ind under huden. Uddannelsen er sammensat af en række skoleforløb. Grundforløb 2 og 1. og 2. hovedforløb er fundamentet i struktøruddannelsen, og er fælles for eleverne uanset hvilke speciale de efterfølgende vælger. Efter 2. hovedforløb grener uddannelsen sig ud i 3 fagfaglige specialspor: anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger. Brolæggerspecialet gennemføres ikke på AMU-Fyn, hvorfor elever, som vælger brolæggerspecialet må forsætte uddannelsen på anden uddannelsesinstitution. Anlægsstruktøren arbejder med terræn- og vejopbygning, udfører alle former for flisebelægninger, nedgraver el, vand, gas og varmeledninger, og mindre kompliceret betonarbejde. Den praktiske del af kloakmestereksamen indgår også i uddannelsesforløbet, og derfor har anlægsstruktøren kloakrørlæggeruddannelsen på cv et og kan udføre praktisk kloakarbejde i en autoriseret kloakmestervirksomhed. Bygningsstruktøren arbejder med alle former for betonkonstruktioner, hvor opstilling af forskalling, armering og udstøbning af byggepladsbeton er de specialer, som fylder mest i arbejdsdagen. Bygningsstruktøren monterer også fabriksfremstillede betonelementer med byggekran, ligesom mindre komplicerede kloakerings- og belægningsopgaver indgår i bygningsstruktørens spændende arbejdsdag på byggepladsen. 9

10 Grundforløb 2 (GF 2) Varighed 20 uger. På grundforløbet som normalt varer 20 uger, arbejdes der med grundlæggende entreprenørteknik. Der arbejdes med betonteknologi herunder forskalling, armering, vibrering og støbeteknik. Der arbejdes også med belægningsteknik, terrænopbygning og afretning af underlag samt nivellering og afsætning, teknisk tegning på autocad, kloakrørlægning, funderingsteknik, førstehjælp, brand, vejen som arbejdsplads, epoxy, stillads, IT, matematik, teknologi og arbejdsmiljø. Grundforløbet afsluttes med en obligatorisk grundforløbsprøve, som skal bestås med karakteren mindst 02. Ved bestået grundforløb udstedes grundforløbsbevis. Eksamen bedømmes bestået eller ikke bestået. Et bestået GF 2 forløb er adgangsgivende til hovedforløbene. Er der i løbet af Grundforløb 2 opgaver, som eleven føler er for svære eller eleven ikke har nået, er der mulighed for at benytte lektiecaféen alle hverdage mellem kl og dog ikke fredag. Målet med undervisningen på GF 2: Eleven består grundforløbet og dermed overgangskravene, som giver adgang til hovedforløbene. Eleven får udviklet evner til at designe, udvikle og ikke mindst tænke i helheder. Eleven får prøvet kræfter med både det teoretiske og det praktiske arbejde i anlægs- og bygningsstruktørfaget. Evaluering og elevsamtaler på GF 2: Der vil løbende være evaluering i form af samtaler, som vil tage udgangspunkt i: Elevens aktive deltagelse, samarbejdsevner og præstation i opgaverne. Elevens muligheder for at udvikle sig i forhold til de faglige mål. Elevens afklaring i forhold til fremtiden som bygningshåndværker. Elevens arbejde, udvikling og udfordringer på GF 2 dokumenteres i elevplan, og eleven vil løbende modtage feedback på egne opgaver, engagement i arbejdsprocesser og generel deltagelse i undervisningen. Feedback gives af læreren eller en vejleder, men man kan også få feedback af andre elever. 10

11 Læringsmiljø på GF 2: Elevrollen: Vi lægger stor vægt på elevens læreproces, og dermed på, at eleven er aktiv og engageret i egen faglig og personlig udvikling, herunder at eleven har lyst til at lære, og er villig til at lade sig udfordre i egen formåen. Vi forventer, at eleven tager del i, og tager medansvar for egne læringsprocesser, herunder at eleven deltager aktivt i uddannelsesforløbet. Differentiering: Vores pædagogiske værdigrundlag bygger på, at eleven sættes i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Undervisningen tager udgangspunkt i, at eleven er social og ansvarlig, og har et personligt og fagligt udviklingspotentiale. Praksisnærhed: Undervisningen tilrettelægges således, at eleven kan drage nytte af samværet om læringen med de andre elever og ved, at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages hensyn til elevens personlige og faglige udgangspunkt. Undervisningen tilrettelægges, beskrives og gennemføres af det lærerteam, som de enkelte uddannelsesområder har sammensat. Alle lærere er forpligtet af den lokale undervisningsplan. Teamets tilrettelæggelse af undervisningen skal bl.a. sikre eleven en arbejdsuge / arbejdsbyrde svarende til den gældende på arbejdsmarkedet, pt. 37 timer. Heri er indregnet tid til undervisning og projektarbejde, pauser og hjemmearbejde. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse af elevcentrerede læringsprocesser. Der vil være adgang til undervisningsmiljøet på skolen i minimum 37 timer om ugen. De konkrete åbningstider er beskrevet i punkt 2 (uddannelsesniveauet) af den lokale undervisningsplan. Syddansk Erhvervsskole og AMU-Fyn arbejder til stadighed for, at rammerne for undervisningen til enhver tid er tidssvarende. Rammer for undervisning dækker bl.a. undervisningslokaler, studiemiljø, værksteder, kantiner og andre lokaler, der anvendes i forbindelse med læringsaktiviteter. Undervisningstilbud overordnet Undervisningen på grundforløbet tilbydes i to forskellige former: - det individuelle forløb - det strukturerede forløb i en grundforløbspakke I det individuelle forløb tilmeldes eleven individuelt de forskellige læringsaktiviteter, som skolen tilbyder eller som i øvrigt indgår i elevens uddannelsesplan. 11

12 Eleven vil opleve skiftende holdsammensætninger. Sigtet med det personlige forløb er at understøtte elevens udvikling via et fleksibelt forløb. Forløbet omfatter som minimum den obligatoriske del af grundforløbet. Eleven vil opleve en fast klassestruktur. Forløbet indeholder tilbud ud over den obligatoriske del af grundforløbet. Sigtet med et fællesforløb kan være forskelligt: Pakke med studiekompetence: Højniveau undervisning med henblik på videreuddannelse. Pakke med udvidet vejledning: Planlagt forløb for elever, som har brug for en fast struktur omkring deres uddannelsesforløb for at mindske risikoen for frafald og evt. behov for en bredere orientering om uddannelsesmulighederne. Pakke med opkvalificering: Støtteforløb for elever, som har brug for støtte til udvikling af almene eller personlige kompetencer for at forbedre mulighederne for at gennemføre uddannelsen. Grundforløbselevernes arbejdstid på Amu-Fyn På grundforløbet er den ugentlige arbejdstid på 37 timer fordelt med 35 lektioner til skemalagt undervisning (26 klokketimer) og gennemsnitligt 11 timer til pauser, projektarbejde og hjemmearbejde. Hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver, refleksion samt forberedelse til nye læringsprocesser. Der tilbydes lektiecafe, og eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag fra kl til kl Følgende indhold / opgaver indgår i GF 2: Træbuk og bindebuk: (Ca. 1 dag.) Betonteknologi: (Ca. 10 dage.) Produktet bliver bedømt ud fra et kvalitetskontrolskema. Bukkene bliver bedømt godkendt eller ikke godkendt. Opbygning af betonvæg som måler 1250x1150x150 mm. Forskallingsteknik, armeringsteknik, betonfremstilling, støbeteknik, matematik/fagfaglig regning. Arbejdsmiljøreglerne. Forskalling og armeringstegninger samt blanderecepter. Materialeberegninger. Tegneteknik. Den færdige væg bedømmes ud fra et kvalitetskontrolskema og bedømmes udført eller ikke udført eventuelt med en bemærkning. 12

13 Autocadkursus (Ca. 3 dage.) Kendskab til og brug af autocad-programmet. Autocadkurset registreres gennemført eller ikke gennemført. Belægningsteknik (Ca. 10 dage.) Udførelse af fliser og belægningssten herunder modulmål. Kendskab til forskellige jord, sand og grustyper som indgår i en korrekt bundopbygning. Udførelse af traditionel fortovsbelægning, som indeholder fliser, kopsten og kantsten samt forskellige herregårdsstensbelægninger. Kendskab til forskellige former for værktøj herunder forskellige skæreværktøjer. Alle belægningsopgaverne skal tegnes i autocad. Matematik i form af diverse udregninger, arbejdsmiljø og løfteteknik skal du også i dette fag beskæftige dig med. De praktiske opgaver bedømmes efterhånden som du er færdig med dem og registreres udført eller ikke udført. Det teoretiske materiale afleveres til gennemsyn og registreres udført eller ikke udført. Nivellering og afsætning (Ca. 8 dage.) Rørlægning (Ca. 10 dage.) Føring af målebog, stadieaflæsning, diverse beregninger herunder promille og vinkelberegninger (Pythagoras) samt udførelse af en del praktiske nivelleringsopgaver rundt i terrænet samt på og omkring skolen. Tegning/projektering af en mindre bygning i AutoCad med forskellige belægningssten incl. materialeopmåling af opgaven. Indblik i bygningsafsætning med galger og snore. Øvelse i etablering af sokler i fundablokke til nogle mindre bygninger samt mindre belægningsopgave omkring opgaven. Den praktiske opgave bedømmes og registreres udført eller ikke udført. Det teoretiske materiale afleveres til gennemsyn og registreres udført eller ikke udført. Faglig regning/matematik og arbejdsmiljø i forbindelse med praktisk kloakarbejde. Kloakering i praksis udførelse af 4 mindre kloakeringsopgaver. Det teoretiske materiale afleveres til gennemsyn og registreres udført eller ikke udført. De praktiske opgaver bedømmes og registreres udført eller ikke udført. Den 4. opgave skal bedømmes udført og godkendt for at bestå rørlægningsmodulet. 13

14 Teknologi (10 dage) I faget teknologi arbejdes der i grupper/teams med innovative og kreative evner som fremstilling eller ændring af et produkt eller ændre arbejdsgangen i at fremstille et eksisterende produkt. Gruppen får et oplæg omkring dele af teknologiens historie, og om hvordan den forestående opgave i overordnede træk tænkes løst. Herefter vil gruppen få udleveret et idékatalog over havemøbler, grill, pizzaovne, borde, bænke, blomsterkummer, havevægge, søjler, m.m. alt sammen primært udført i beton. Det er dog ingen betingelse, at produkt skal udføres i beton. Herefter er det op til gruppen at beskrive hele processen fra start til slut og ikke mindst de overvejelser, som gruppen har haft undervejs. Fundamentsprojekt med væg og kloak (ca. 21 dage) Kombineret praktisk bygge- og anlægsprojektopgave, hvor almindelig forekommende arbejdsopgaver inden for nivellering/afsætning, belægning, beton og kloakarbejder indgår. Ud over ovennævnte delmoduler indgår der en række korte certifikatkurser: Førstehjælp (2 dage) Brand (0,5 dag) Rulle bukkestillads (2 dage) Vejen som arbejdsplads (2 dage) Epoxy og varmt arbejde (2 dage) Matematikeksamen (ca. 1 dag) *Matematik er indlagt i næsten alle opgaverne GF 2 afsluttes med opsamling (6 dage) samt grundforløbseksamen (ca. 1 dag) Kompetencemålene på Anlægsstruktøruddannelsen 1. Eleven kan nivellere flader, afsætte koter og vandrette og lodrette linjer samt vælge måleinstrumenter. 2. Eleven kan indrette en byggeplads under hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangsveje, affaldssortering, vinterforanstaltninger og velfærdsordninger. 3. Eleven kan indgå i det forebyggende sikkerhedsarbejde, herunder organisering på byggepladsen eller i virksomheden. 4. Eleven kan foretage kvalitetsstyring og dokumentation ved modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol, herunder identificere de almindeligste byggefejl på specialets område. 14

15 5. Eleven kan foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindeligt forekommende arbejdsopgaver på specialets område, herunder bruge relevante elektroniske hjælpeprogrammer. 6. Eleven kan foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler. 7. Eleven kan udføre IT-baserede tegninger til brug for udførelse og dokumentation af en praktisk arbejdsopgave på specialets område samt udføre frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer. 8. Eleven kan forholde sig til valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyn til stilart, pris, tidsplan, vedligeholdelse og bæredygtighed. 9. Eleven kan udføre konstruktioner og isolering under hensyntagen til gældende krav vedrørende styrke, brand, fugt, lyd og energi. 10. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet i samarbejde med og i respekt for de øvrige faggrupper i byggeriet og under hensyntagen til den samlede byggeproces. 11. Eleven kan kommunikere og træffe aftaler med kunder ud fra kendskab til kundeservice og personlig optræden. 12. Eleven kan vælge værktøj og sikkerhedsudstyr til en given opgave. 13. Eleven kan redegøre for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 14. Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 15. Eleven kan planlægge og tilrettelægge konstruktioner og beskrivelser i henhold til gældende byggelove og regler. 16. Eleven kan udføre opbygning, armering, udstøbning, vibrering og efterbehandling af simple in-situ jernbetonkonstruktioner. 17. Eleven kan foretage anhugning i forhold til byrdens størrelse og vægt, opbevare, kontrollere og anvende almindeligt forekommende anhugningsgrej, vurdere det i forhold til belastningsregler, mærkning og kassationsgrænser samt dirigere anhugnings- og transportprocessen ved standardiseret visuel tegngivning og radiokommunikation. 18. Eleven kan udvælge, anvende og vedligeholde tekniske hjælpemidler samt store og små entreprenørmaskiner. 19. Eleven kan træffe ergonomiske og sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, herunder vælge og anvende personlige værnemidler ved forskellige typer arbejde samt udføre arbejde med kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter i overensstemmelse med regler og uddannelseskrav fastsat af Arbejdstilsynet. 20. Eleven kan udføre rørlæggerarbejde som udførende medarbejder i autoriseret kloakmestervirksomhed i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler. 21. Eleven kan vurdere og udføre bundopbygning af vej, afretning, sætning af kant- og belægningssten i beton og granit. 22. Eleven kan udføre, bearbejde og behandle betonbelægningsprodukter. 15

16 23. Eleven kan udarbejde tegninger/projektskitser og udføre kloakinstallationer, nedsivnings-, pumpeog udskilleranlæg samt kloakering i landbruget i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens praktiske uddannelseskrav til den ansvarshavende i en autoriseret kloakmestervirksomhed. 24. Eleven kan montere store rør og brønde under iagttagelse af løftegrej, materiel og opgave. 25. Eleven kan ud fra fastlagt jordbundstype vælge og udføre bundopbygning til en vej- og anlægsopgave. Den lokale undervisningsplan for anlægsstruktøruddannelsen Fagnr. 1. hovedforløb Kloakrørlægning 15 dage stand 3375 Vej, anlæg og belægning 5 dage stand Nivellering og afsætning 5 dage stand 6178 Anhugning 3 dage stand Tegningsarbejde ved entreprenørarbejde 2 dage del I alt 30 dage Fagnr. 2. hovedforløb 3378 Byggeteknik 1 5 dage stand Teleskoplæsser med gafler 5 dage BE/IB Entreprenørværktøj og maskiner 4 dage stand Byggeri og arbejdsmiljø 3 dage del Byggeri og samfund 2 dage del Byggepladsindretning og affaldshåndtering 1 dag del Tegningsarbejde ved entreprenørarbejde 2 dage del Byggeri og energiforståelse 3 dage del I alt 25 dage Fagnr. 3. hovedforløb Anlæg Byggeri og arbejdsmiljø 1 dag del Byggepladsindretning og affaldshåndtering 2 dag del Byggeri og energiforståelse 1 dag del Tegningsarbejde ved entreprenørarbejde 3 dage del Anlægsteknik 23 dage del I alt 30 dage 16

17 Fagnr. 4. hovedforløb Anlæg Teknologi 10 dage stand Byggeri og samfund 1 dag del Byggeri og arbejdsmiljø 1 dag stand Byggeri og energiforståelse 1 dag stand 3400 Montage af store rør og brønde 2,5 dage stand Tegningsarbejde ved entreprenørarbejde 3,5 dage stand Anlægsteknik 11 dage del I alt 30 dage Fagnr. 5. hovedforløb Anlæg Byggeri og samfund 1 dag stand Kloakering projektering 14 dage BE/IB Sjakbajs 4 dage BE/IB Kloakering El-udstyr 1 dag BE/IB Permeable belægninger 5 dage BE/IB Anlægsteknik 11 dage del I alt 36 dage Fagnr. 6. hovedforløb Anlæg Praktisk prøve, anlægsstruktør 3 dage stand Kloakmesterprøve, praktik 1 dag stand Anlægsteknik/prøve 23 dage stand Byggeri og samfund 1 dag stand Byggepladsindretning og affaldshåndtering 2 dag stand I alt 30 dage 17

18 Specifik målbeskrivelse for de enkelte fag i hovedforløbene: Kloakrørlægning: 1. Eleven kan udføre og kontrollere korrekt samling af almindeligt forekommende ledningssystemer ud fra kendskab til forskellige rør og samlingsdetaljer, efter gældende regler og standarder samt ud fra kendskabet til de specielle sikkerhedsforskrifter på området. 2. Eleven kan udføre de kloakopgaver, der typisk forekommer i forbindelse med belægningsarbejder, herunder justering af kloakdæksler. 3. Eleven kan foretage korrekt opmåling af materialebehov og forbrug bl.a. med baggrund i afløbstegninger og beskrivelser til etablering af mindre komplicerede afløbsanlæg og ledningssystemer 4. Eleven kan tegne, beregne og dimensionere mindre komplicerede afløbsanlæg ud fra en grundlæggende viden om lægningsbestemmelser 5. Eleven kan udføre gængse overgangsløsninger fra en materialetype til en anden 6. Eleven kan foretage rensning af kloakanlæg ud fra kendskab til relevante metoder 7. Eleven kan fortage normal vedligeholdelse af kloakanlæg 3375 Vej, anlæg og belægning 1. Eleven kan medvirke i opbygningen af vejkasser og vejbygning ud fra en generel viden om normer og standarder for området 2. Eleven kan arbejde med vejprojektering og foretage vurdering af jordarter og materialebestilling, belægningsdimensionering og belægningsafvanding, 3. Eleven kan i forbindelse med arbejdsforberedelse og arbejdets udførelse foretage afsætning af centerlinier og afsætning af vejanlæggets enkelte elementer 4. Eleven kan udføre det praktiske arbejde ved belægningsopbygning, herunder regulering af underbund i vejkasse og rabatarealer samt foretage komprimering og udføre proctorprøver 5. Eleven kan ved arbejdets udførelse overholde fastlagte krav til arbejdets udførelse, herunder særlige krav i henhold til gældende myndigheds- og branchebekendtgørelser 6. Eleven kan udføre og planlægge belægningsopbygning, herunder regulering af underbund i vejkasse og rabatarealer ud fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler Nivellering og afsætning 1. Eleven kan til brug for afsætning og nivellering ved almindeligt forekommende højdeafsætninger og fladenivellement opstille og anvende forskellige typer af relevante nivelleringsinstrumenter 2. Eleven kan ud fra udførte nivelleringer føre en målebog og udregne koter 3. Eleven kan medvirke ved opmåling og afsætning af produktionsemne i terræn 18

19 6178 Anhugning 1. Eleven kan fungere som signalmand og anhugger. 2. Eleven kan foretage korrekt, sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning af forekommende byrder på en byggeplads med egnet grej. 3. Eleven kan identificere væsentlige risiko- og faremomenter i anhugnings- og transportprocessen. 4. Eleven har kendskab til regler for stropbelastninger. 5. Eleven har kendskab til sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser for løftegrej. 6. Eleven kan dirigere ved hjælp af radiokommunikation Byggeteknik 1 1. Eleven kan ud fra tegninger beregne materialeforbruget ved en betonopgave 2. Eleven kan klippe, bukke, binde, tildanne og opsætte armering efter tegning, gældende standarder og tekniske anvisninger samt anvende nødvendige tekniske hjælpemidler til produktionen. 3. Eleven kan udføre forskalling, armering, betonblanding og støbning, herunder vibrering, og kan fastlægge sætmål 4. Eleven kan til grundlæggende produktion af in-situ betonstøbning benytte et begyndende kendskab til betonteknologi samt kontrollere leverancesedler og udtage prøver af beton til prøvecylindre samt trykprøvning. 5. Eleven kan medvirke i overflade- og efterbehandling af udstøbte betonoverflader Anlægsteknik 1. Eleven kan lægge fliser, belægningssten og sætte kantsten efter gældende standarder, regler og normer samt i henhold til producentanvisninger, foretage manuel og maskinel tilskæring, klipning og hugning i forbindelse med tilpasning af belægning omkring brønde og kantbegrænsninger og slutteligt foretage fugefyldning og vibrering af belægning til færdig højde 2. Eleven kan udføre alle forekommende og tilstødende arbejdsopgaver i forbindelse med kloakering 3. Eleven kan til planlægning og gennemførelse af den praktiske udførelse af ledningsarbejder, foretage analyse, tegne, dimensionere og opfylde gældende normer, love m.m. 4. Eleven kan til brug for afsætning benytte forskellige typer teodolitter og nivelleringsinstrumenter 5. Eleven kan foretage afsætning af vejkurver 6. Eleven kan foretage beregning af opstik/nedstik samt på en tegning udforme og angive længde- og tværprofil af en vejprofil 7. Eleven kan anvende vejtegninger og beskrivelser til korrekt opbygning og udførelse af regulering, udjævning og komprimering af en vejopbygning 8. Eleven kan til brug for gennemførelse af konkrete vej-/belægningsprojekter anvende et erhvervet teoretisk og praktisk kendskab til geoteknik samt jordarters fysiske egenskaber. 9. Eleven kan inddrage viden om vejtrafik, vejlovgivningen og vejadministration i planlægning af arbejdet. 10. Eleven kan foretage grundlæggende vejvedligeholdelse 11. Eleven kan under vejledning udføre prøveboring (proctorprøver) 12. Eleven kan medvirke ved underpresning/underboring under eksisterende konstruktioner 13. Eleven kan anvende flyde- og gravekasser, samt medvirke ved ramning og spunsning ved anlægsarbejde i forbindelse med havneanlæg, vejanlæg og belægning 19

20 14. Eleven kan etablere udskillere, pumpeanlæg, nedsivningsanlæg og samletanke samt kloakering i landbruget ud fra gældende regler og standarder 15. Eleven kan udføre modtage- og kvalitetskontrol i henhold til standardiserede kvalitetskontrolsystemer. 16. Eleven kan selvstændigt dimensionere, tegne og udføre mindre kloakanlæg og kan arbejde med etablering af kloak- og ledningssystemer på et niveau som modsvarer kloakmestereksamens praktiske del i henhold til Sikkerhedsstyrelsens regler om kloakmestervirksomhed Teleskoplæsser med gafler 1. Deltageren kan betjene teleskoplæssere monteret med gafler til løft og transport af forskellige godst yper iht. Arbejdstilsynets regler og kan betjene forskellige varianter af både maskiner og udstyr. 2. Deltageren kan bedømme maskinens manøvreevne (styresystemet) samt tyngdepunkt og stabilitet ved hjælp af maskinens lastdiagram og kan udføre arbejdet ud fra viden om, hvordan maskinernes stabilitet ændres ved løft, udskydning af bom samt ved krøjning. 3. Deltageren kan ud fra viden om de forskellige godstyper optage og afsætte disse samt foretage stabling, og kan anvende teleskoplæsseren sikkerhedsmæssigt korrekt og under hensyntagen til omgivelserne, til personfærdsel i nærheden af maskinen samt til anvendelse på ikke plant underlag og i snævre passager. 4. Deltageren kan udføre dagligt eftersyn og vedligeholdelse af maskinen samt sikre, at lovpligtige eftersyn overholdes både for maskinen og for løftemateriellet Entreprenørværktøj og maskiner 1. Eleven kan til produktion og nedbrydning betjene sig af almindeligt forekommende luftværktøj og småmaskiner, der almindeligvis anvendes på byggepladsen. 2. Eleven kan foretage simpel vedligeholdelse samt vurdere om værktøjet eller maskinerne skal til reparation. 3. Eleven kan udvise nødvendigt ansvar for egne og andres sikkerhed i forbindelse med udførelse af arbejdet, herunder overholdelse af sikkerhedsforskrifter og brug af beskyttelsesværktøjer, personlige værnemidler og sikkerhedsanordninger ved brug af luftværktøj og småmaskiner Byggeri og arbejdsmiljø 1. Eleven kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV). 2. Eleven kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader. 3. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger. 4. Eleven kan identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet, samt kan forholde sig til, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses eller forebygges, blandt andet ved at inddrage arbejdsmiljøaktørerne, herunder branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjeneste m.v. 5. Eleven har kendskab til og kan deltage i arbejdet med arbejdsmiljø- og miljøstyringssystemer. 20

21 10107 Byggeri og samfund 1. Eleven kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer. 2. Eleven får kendskab til samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter. 3. Eleven får kendskab til arbejdsmarkedets opbygning. 4. Eleven får kendskab til forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system Byggepladsindretning og affaldshåndtering 1. Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger. 2. Eleven kan under normal arbejdsindsats sikre, at vintervejrlig ikke kan volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse. 3. Eleven kan i kendte situationer indsamle, sortere og bortskaffe affald fra mindre byggepladser under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger. 4. Eleven kan i kendte situationer deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald. 5. Eleven kan i kendte situationer vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald Byggeri og energiforståelse 1. Eleven har kendskab til de klimapolitiske mål, og hvilken betydning de har for byggeriet nu/fremover. 2. Eleven har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri. 3. Eleven har kendskab til varmetabsberegning og isolans. 4. Eleven kan foretage beregning af dugpunkt. 5. Eleven har forståelse for, hvilken betydning korrekt udført konstruktionsopbygning med særlig fokus på knudepunkter har for bygningers energiforbrug. 6. Eleven kan udføre energirigtige konstruktioner i samarbejde med andre faggrupper. 7. Eleven kan anvende digitale værktøjer til brug for eget arbejde med energirigtige konstruktioner Sikkerhedsbelagte stoffer 1. Eleven kan træffe de nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger ved arbejde med kold asfalt og bitumen efter Arbejdstilsynets bestemmelser. 2. Eleven kan vejlede andre om sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med arbejdet. 3. Eleven kan udføre arbejde med epoxy og isocyanater sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til sig selv og sine omgivelser efter Arbejdstilsynets bestemmelser. 4. Eleven kan vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler. 5. Eleven kan anvende substitution, brugsanvisninger, koder og hygiejniske forholdsregler. 21

22 15494 Tegningsarbejde ved entreprenørarbejde 1. Eleven kan anvende et elektronisk baseret tegneprogram til at udføre 2 D objektbaserede plantegninger i forskellig detaljeringsgrad efter standardiserede tegningsforskrifter. 2. Eleven kan målsætte plantegninger og påføre tekst ved anvendelse af BIPS lagstruktur. 3. Eleven kan oprette og redigere egne plan-, snit- og tegningsmønstre og flytte disse fra tegning til tegning. 4. Eleven kan udføre skitser i håndtegning. 5. Eleven kan projektere tegning i korrekt angivet målestoksforhold Teknologi 1. Eleven skal under vejledning gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og produktion, test af produkt samt udarbejde dokumentation herfor. 2. Opstille forskellige ideer til produkt 3. Udvælge idé til produkt 4. Udarbejde krav til det valgte produkt 5. Beherske skitsering som led i udformning og konkretisering af et produkt 6. Produktudformning og produktion 7. Udvikle og fremstille et produkt 8. Anvende relevante krav eller standarder i udviklingen af produktet 9. Anvende kendt naturvidenskabelig eller teknisk viden i forbindelse med produktudvikling 10. Afprøve produktet og vurdere om produktet passer med de opstillede krav 11. Dokumentation 12. Udarbejde arbejdspapirer og en beskrivelse af gennemførelsen af produktudviklingsforløbets faser Sjakbajs 1 1. Eleven kan på baggrund af indblik i sjakbajsens styrings- og ledelsesmæssige opgaver indgå i byggeprocessen i et konstruktivt samarbejde med alle kolleger i sjakket og med de øvrige aktører. 2. Eleven fungerer dels som rollemodel for kollegerne i sjakket og dels som repræsentant for virksomheden gennem bevidsthed om betydning af egen adfærd og ud fra viden om motivation og samarbejdsformer. 3. Eleven kan fungere som sjakbajs i alle samarbejds- og entrepriseformer på baggrund af kendskab til de aftalemæssige forhold og vilkår i byggeriet Montage af store rør og brønde 1. Eleven kan foretage forsvarlig anhugning og vælge korrekt løftegrej ved løft af store rør og brønde. 2. Eleven kan på grundlag af arbejdstegninger deltage i planlægningen og udførelsen af almindeligt forekommende opgaver i forbindelse med montage af præfabrikerede elementer, større rør og brønde mv. 22

23 47149 Kloakering projektering 1. Eleven kan varetage den del af funktionen som teknisk ansvarlig i en autoriseret kloakmestervirksomhed, der omhandler nødvendige forundersøgelser, tilrettelæggelse samt tegning og dimensionering af afløbsinstallationer i jord fra og med tilslutning til hovedkloak til og med gennembrydning i gulv, fundament eller ydervæg mod jord. 2. Beregning, tegning, projektering og dimensionering og dokumentation af afløbsplaner udføres ved hjælp af almindeligt tilgængelige elektroniske programmer. 3. Eleven kan formidle problemstillinger og løsningsmuligheder til alle interessenter og kan i kommunikationen med kunder og myndigheder dokumentere arbejdsprocessen i digital form. 4. Eleven er endvidere i stand til at varetage planlægningsfunktioner og identificere løsningsmuligheder under hensyntagen til den teknologiske udvikling på afløbsområdet, og kan i denne forbindelse ligeledes varetage nødvendig myndighedskontakt omkring ansøgninger og tilladelser i forbindelse med godkendelse af projekter vedrørende afløbsinstallationer i jord. 5. Endelig kan deltagerne foretage kvalitetssikring og sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende bygningsmiljø- og arbejdsmiljølovgivning Kloakering El-udstyr 1. Eleven kan foretage korrekt og sikker tilkobling af pumper anbragt i pumpebrønde, og pumper anbragt på afløbsinstallationer i forbindelse med montering af højvandslukkere. 2. Derudover kan deltagerne vælge og anvende egnet og godkendt el-udstyr i henhold til EN maskindirektivet Permeable belægninger 1. Eleven kan opbygge drænet underbund efter bygherrens anvisninger 2. Eleven kan udføre belægning efter producentens anvisninger 3. Eleven kan vejlede kunden om drift og vedligeholdelse Praktisk prøve, anlægsstruktør Eleven kan udføre et praktisk produkt, der viser fagets teknikker ud fra en given faglig problemstilling Kloakmesterprøve, praktik 1. Eleven aflægger en prøve, der svarer til kloakmestereksamenens praktiske del i henhold til Sikkerhedsstyrelsens regler om kloakmestervirksomhed 23

24 Dygtige svende kommer selvfølgelig ikke af sig selv. AMU-Fyn har gennem mange år uddannet rigtig mange dygtige struktørsvende, som i dag er højt skattede medarbejdere ude i de danske entreprenørvirksomheder. Praktikvirksomhederne har også en meget væsentlig opgave i, at vi i fællesskab får udlært dygtige unge til struktørfaget med passion for godt håndværk og høj grad af kvalitetsbevidsthed. AMU-Fyn er dybt taknemmelig for den opbakning, vi hele tiden møder fra formænd og projektledere i de fynske og landsdækkende entreprenørvirksomheder, som hele tiden vil struktørlærlinge i et tæt værdiskabende samarbejde med AMU-Fyn. SkillsDenmark SkillsDenmark er en nonprofit organisation, som arbejder med talentudvikling, eksponering og internationalisering inden for danske erhvervsuddannelser. SkillsDenmark er også den organisation, som arrangerer DM i Skills, de årlige Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser. SkillsDenmark sender også danske unge lærlinge og elever af sted til de store internationale konkurrencer WorldSkills og EuroSkills. AMU-Fyn har gennem mange år haft dygtige lærlinge med i DM i Skills. Det synlige bevis er, at guldmedaljerne i DM i Skills inden for struktørfaget er vundet af struktørelever fra AMU-Fyn i følgende år: Anlægsstruktør: Bygningsstruktør: AMU-Fyn er meget stolte af, at vores struktørelever over en lang årrække, har formået at blande sig i medaljerækkerne, og at vi også ud over de mange flotte placeringer hvert år uddanner en perlerække af entreprenørbranchens superhåndværkere. De flotte resultater kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Struktøreleverne skal gennem deres uddannelsesforløb hele tiden coaches af fagligt kompetente og engagerede struktørfaglærere med passion for håndværksfaget, ligesom de fysiske faciliteter også skal være i top. AMU-Fyn har disse muskler, og derfor vil vi også frem over arbejde målrettet på at give vores lærlinge mulighed for at deltage i SkillsDenmark, som er en fantastisk oplevelse for de unge ambassadører for struktøruddannelsen. Uden et tæt samarbejde mellem skole/undervisere og ikke mindst med de virksomheder, hvor de unge arbejder, kunne det selvfølgelig ikke lykkes, da virksomheden mister de unges arbejdskraft i de uger, hvor de enten er i træningslejr eller afsted til DM i Skills - uden jer kunne vi slet ikke skrive denne fantastiske historie. 24

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen Fælles skoleforløb 1. hovedforløb Anlægsteknik/rørlægger

Læs mere

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 1 Øvrige grundfag på hovedforløbene Vedr. informationsteknologi, arbejdsmiljø, materialeforståelse samt Produktudvikling, produktion og service på hovedforløbene, (se timefordeling

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Drejebog for Bygningsstruktøruddannelserne på AMU-Fyn

Drejebog for Bygningsstruktøruddannelserne på AMU-Fyn Drejebog for Bygningsstruktøruddannelserne på AMU-Fyn Godkendt den 18. marts 2019 AMU-Fyn arbejder målrettet på faglig udfordring af eleverne i skoleperioderne Det er et fælles ansvar for såvel skole og

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker BEK nr 377 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker BEK nr 212 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Kursus- og uddannelseskatalog. Bygge og anlæg.

Kursus- og uddannelseskatalog. Bygge og anlæg. Kursus- og uddannelseskatalog Bygge og anlæg www.amu-fyn.dk Struktør Bliv struktør - en faglært superhåndværker i byggeriet Struktøruddannelsen er en erhvervsuddannelse/ungdomsuddannelse og organiseret

Læs mere

2. Hovedforløb Bygningsstruktør

2. Hovedforløb Bygningsstruktør 2. Hovedforløb Bygningsstruktør 1 - Kloak - Kloakering opdeles i en teoretisk og praktisk del, vekslende mellem praktisk, samt teoretiske opgaver. Efter en teoretisk gennemgang af love og regler, skal

Læs mere

Bygningsstruktør Trin 2. Lokale undervisningsplaner

Bygningsstruktør Trin 2. Lokale undervisningsplaner Bygningsstruktør Trin 2 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen 3. hovedforløb Byggeteknik 4. hovedforløb Stillads/miljø 5. hovedforløb Valgfri specialefag/valgfag

Læs mere

10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. ugers praktik

10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. ugers praktik Odense Tekniske Skole og AMU-Fyn Afdeling Byggeri & Teknologi & Struktørafdelingen på AMU-Fyn Uddannelsesindgang Bygge & Anlæg Uddannelsesfamilie Anlæg, byggeri og installation Uddannelse Struktør Speciale(r)

Læs mere

1. hovedforløb. Version 8 Indledning. Målbeskrivelse. Personlige mål. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik.

1. hovedforløb. Version 8 Indledning. Målbeskrivelse. Personlige mål. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik. Version 8 Indledning På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik. Puds- og overfladebehandling. Fliseteknik. Gulvteknik. Tegning. Teknologi Byggepladsindretning og affaldssortering Byggeri

Læs mere

Uddannelsesordning for anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Elevtypesamling: Ungdom og EUV3

Uddannelsesordning for anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Elevtypesamling: Ungdom og EUV3 Side 1 af 66 Elevtypesamling: Ungdom og EUV3 Fag fælles for hovedforløb Grundfag: 10826 Teknologi E 2,0 uger Grundfag 2,0 uger -, 7-trinsskala, Eksamen. 2 1. Produktprincip: 01-10-2014 og fremefter 3 a.

Læs mere

Det faglige udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. Nr. Målpind Gyldighedsperiode. Nr. Målpind Gyldighedsperiode

Det faglige udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. Nr. Målpind Gyldighedsperiode. Nr. Målpind Gyldighedsperiode Side 1 af 69 Elevtypesamling: Ungdom og EUV3 Fag fælles for hovedforløb Grundfag: 10826 Teknologi E 2,0 uger Grundfag 2,0 uger -, 7-trinsskala, Eksamen. -, 7-trinsskala, Standpunktskarakter. 2 1. Produktprincip:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. marts 2010 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter. 1.Hovedforløb. 1. Hovedforløb

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter. 1.Hovedforløb. 1. Hovedforløb 1. Hovedforløb Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger - 1 - Nivellering og afsætning - beskrivelse Nivellering og afsætning opdeles i en teoretisk og praktisk del, vekslende mellem praktisk opmåling

Læs mere

BYGNINGSSTRUKTØR HOVEDFORLØB 1

BYGNINGSSTRUKTØR HOVEDFORLØB 1 BYGNINGSSTRUKTØR HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleforløb beskæftiger vi os med: Entreprenørværktøj og maskiner Vi arbejder med mindre entreprenørværktøj og maskiner, ex pladevibrator, stenklipper,

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger Undervisningen i grundforløbet Grundforløbspakker Undervisningen på grundforløbet sigter mod at eleven vælger landmandsuddannelsen til landmand på hovedforløbet. Vi tilbyder 3 grundforløbspakker på Nordjyllands

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb BYGNINGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 33

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb BYGNINGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 33 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan Hovedforløb BYGNINGSSTRUKTØR Byggeri Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

LUP for 1.Hovedforløb

LUP for 1.Hovedforløb På 1. hovedforløb kommer eleven til at arbejde med følgende fag: Gulvkonstruktion og Trægulve, Grat- tagkonstruktioner- (udførsel og princip), CAD-Tegning, konstruktionstegninger, nivellering og afsætning

Læs mere

Godschauffør. Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Godschauffør. Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 1 og 5, stk 3, pkt. 3 66, 68 Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og Logistik

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Rengøringstekniker- og serviceassistentuddannelsen 2018 - STH /LR//sit 181218 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Skolen... 3 3. Pædagogiske overvejelser...

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter. 12, stk.

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter. 12, stk. Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og Logistik Uddannelse chauffør Speciale Renovationschauffør 49-55, 20,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Fliseteknik, materialer og natursten

Fliseteknik, materialer og natursten Modul 2 Varighed 2 uger. Inden vi går i gang er det vigtigt, at du har forstået modulets læringsmål, derfor skal vi gennemgå modulets mål og casens omfang i fællesskab. Casens omfang indeholder 13 punkter

Læs mere

ANLÆGSSTRUKTØR, BYGNINGSSTRUKTØR OG BROLÆGGER

ANLÆGSSTRUKTØR, BYGNINGSSTRUKTØR OG BROLÆGGER ANLÆGSSTRUKTØR, BYGNINGSSTRUKTØR OG BROLÆGGER Roskilde Tekniske Skole Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger varer fra 2 år, 7 mdr.

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling MURER Uddannelse Hovedforløb: Murer Forløb 2. hovedforløb Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Stil, form og farve Timetal 0,5 uge Centrale bestemmelser Hvad Afkrydsningsfelter

Læs mere

Kontaktlærerhåndbog. Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau

Kontaktlærerhåndbog. Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau Kontaktlærerhåndbog Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau 1 Kontaktlærerarbejdet på Mercantec Målet med kontaktlærerarbejdet er at hjælpe og vejlede eleven med sin uddannelse, så eleven gennemfører og bliver

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelsesindgang Bygge & Anlæg Uddannelsesfamilie Enkeltstående uddannelse Uddannelse Maler-uddannelsen Evt. trindeling / afstigningsmulighed Ingen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked.

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. NORDJYSK BYGGEBOOM giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. Efteruddannelse målrettet Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen giver dig

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker BEK nr 272 af 15/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Kompendium.1. Isolering. Dobbelt skotrende og Kasserende. Tagdækkerafdelingen. 2.Hovedforløb. 18/9 2018

Kompendium.1. Isolering. Dobbelt skotrende og Kasserende. Tagdækkerafdelingen. 2.Hovedforløb. 18/9 2018 Kompendium.1 Isolering. Dobbelt skotrende og Kasserende Tagdækkerafdelingen. 2.Hovedforløb. ½ 1 18/9 2018 Indholdsfortegnelse. Dobbelt skotrende. Kasserende. Auto Cad. Teknologi. Byggeri og samfund. Byggepladsindretning

Læs mere

3. Hovedforløb Bygningsstruktør

3. Hovedforløb Bygningsstruktør 3. Hovedforløb Bygningsstruktør 1 - DANSK - Målpinde/delmål dansk Eleven kan udtrykke sig hensigtsmæssigt i skrift og tale Eleven kan anvende relevant læsestrategi i forhold til almindelige teksttyper

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog Maj 2016 Vicedirektør Mette Selchau Indhold 1.0 Principper for kontaktlærerarbejdet:... 3 2.0 Kontaktlærerens opgaver:... 3 3.0 Fokuspunkter for kontaktlærerarbejdet i uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger BEK nr 360 af 26/03/2015 Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.17T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 207 af 08/03/2016

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger BEK nr 207 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 29.2.2008 Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog MERCANTEC håndbog Revideret August 2014 funktionen Målet med kontaktlærerfunktionen er, at læreren ved siden af de sædvanlige lærerroller skal være kontaktperson for elever, der har forskellige uddannelsesplaner

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes

Læs mere

STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG

STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG Elevens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny elev på Stenhuggerfaget Det Faglige

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT

Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT Afsnit 1. 1.1 Afdeling Data/IT Uddannelseschef John Hansen Uddannelsesleder Kim Guldholt Supplerende uddannelsesleder Kim Børsting Undervisningen finder sted på H.C.

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 262 af 20/03/2007

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt...

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt... Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3 Teori... 3 Praktik.... 3 Tegningslære.... 3 Grundfag.... 3 Projekt... 3 Valgfag... 4 Bogpakke.... 4 2. Hovedforløb.... 5 Teori...

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Hovedforløbet Elektrikeruddannelse Installationsteknik Generel information om skolen Praktiske oplysninger Generelt for skolen Skolens navn: EUC Sjælland Køge, Haslev, Næstved Administrativ adresse: Jagtvej

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning

Læs mere

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Det faglige udvalg for isoleringsfaget Det faglige udvalg for isoleringsfaget Udstedelsesdato: 21. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør BEK nr 365 af 01/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.24T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 271 af

Læs mere

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Service og transport Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et VVS - en ergitek nik Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager BEK nr 327 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed BEK nr 474 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.53T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedelsesdato:. august 20 Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af.7.20 om uddannelserne

Læs mere

Generelt for erhvervsuddannelserne

Generelt for erhvervsuddannelserne Indhold Generelt for erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 3 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag... 3 Elevernes arbejdstid... 4 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et Smed, aluminium Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden

Læs mere