Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Transkript

1 Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø

2 Forord I nærværende rapport kortlægges risikoen for kræft, , blandt personer der har været ansat i delbrancher indenfor hotel- og restaurationsområdet i perioden i Danmark. Rapporten indgår i en serie af tilsvarende rapporter for i alt ni branchearbejdsmiljøråd (BAR). Formålet er især at give et overblik over kræftmønstret blandt ansatte indenfor området i Danmark, herunder om udviklingstendenser og uudforskede problemstillinger. Resultaterne er således tænkt som et delredskab til at prioritere indsatsen mod arbejdsbetinget kræft. Datagrundlaget, bearbejdning af rådata fra registrene (ATP-registret, CPR-registret og Cancerregistret) samt resultaternes tilblivelse er i nærværende rapport relativt summarisk beskrevet, idet der er benyttet tidligere i detaljer beskrevne procedurer. Til gengæld har vi af hensyn til målgruppen, arbejdsmiljøprofessionelle uden særlig epidemiologisk baggrund, forsøgt at give en relativ detaljeret beskrivelse af relevante epidemiologiske begreber samt fortolkningsmæssige problemer i forhold til kræft og erhverv. Under alle omstændigheder bør man ved læsningen være opmærksom på, at kræft en gruppe af multifaktorielle sygdomme for hvilke årsager ofte kan findes både i og udenfor arbejdsmiljøet. For de fleste kræftformer findes der således flere forskellige årsager til samme sygdom, og indtil videre kan vi kun forklare årsagerne til omkring % af de kræfttilfælde, der opstår i vores del af verden. De i rapporten observerede øgede risici for kræft i en given delbranche er således ikke nødvendigvis udtryk for, at sygdommen er forårsaget af påvirkninger i arbejdsmiljøet. For at kunne besvare spørgsmål om specifikke årsager til øgede risici, er det i de fleste tilfælde nødvendigt med specialundersøgelser, der gør det muligt at adskille konkrete påvirkninger i og udenfor branchen. Vi vil i en senere rapport beskrive hovedresultaterne fra de ni BAR-undersøgelser samlet, herunder summariske resultater fra andre branchegrupper, der ikke er dækket af disse undersøgelser. Undersøgelser er bestilt af Branchearbejdsmiljørådet for Service og tjenesteydelser, der takkes for kommentarer undervejs. December

3 Indholdsfortegnelse 1. Kort sammenfatning 4 2. Almen baggrund 6 3. Undersøgelsens metode, data og fortolkning Metode og data Kodning og kategorisering af data Særligt datamateriale for nærværende undersøgelse Risikoberegning og fortolkning Præsentation af resultater Fortolkningsproblemer Overordnet vurdering af resultaterne Indledende beskrivelse af branchen Resultater og kommentarer Restaurationer og cafeterier mv Kantiner mv Grill-, burgerbarer og pølsevogne Værtshuse, diskoteker og caféer Catering Færge- og jernbanerestauranter mv Hoteller mv Vandrehjem og campingpladser Kursusejendomme og anden overnatning Risiko i forhold til jobfunktion, arbejdsstedets geografisk placering samt størrelsen af arbejdspladsen indenfor den samlede hotel- og restaurationsbranche Resultater fra andre undersøgelser Litteraturliste Litteraturliste 76 Bilag 1. Kræfttilfælde ( ) fordelt på køn og lønmodtagerstatus (ATP) 79 Bilag 2. Oversigt over kræfttilfælde ( ) samt kontrolpersoner 80 Bilag 3. Tabel over alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer indenfor delbrancher af hotel og restauration 81 Bilag 4. Litteraturoversigt 82 3

4 1. Kort sammenfatning Nærværende registerbaserede undersøgelse omhandler risikoen for hver af 52 kræftformer ( ) blandt ansatte mænd og kvinder indenfor delbrancher af hotel- og restaurationsområdet (restauration og cafeteria; kantine, grill-, burgerbar og pølsevogn; værtshus, diskotek og café; catering; færge- og jernbanerestaurant mv.; hotel; vandrehjem og campingplads; kursusejendom og anden overnatning). Alkohol er en del af det samlede brancheområdes økonomiske grundlag og en integreret del af arbejdets indhold, og flere undersøgelser har vist, at alkoholforbruget er højt. En række undersøgelser har også vist, at tobaksrygning er mere udbredt indenfor hotel og restauration end i andre erhverv. Resultaterne af nærværende undersøgelse viser i forlængelse heraf, at der indenfor de fleste delbrancher er et markant mønster af øgede relative risici for de fleste af de tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer (tunge, spytkirtel, øvrige mundhule, svælg, spiserør, mavesæk, lever, bugspytkirtel, strube, lunger, livmoderhals, nyrer, nyrebækken og urinrør samt urinblære). Kun for delbrancherne kantiner, samt vandrehjem og campingpladser findes dette mønster ikke eller i mindre udtalt grad. De nævnte forhøjede relative risici er i de fleste delbrancher nogenlunde på sammen niveau for mænd og kvinder. Der ses ikke generelt en entydig sammenhæng mellem varigheden af ansættelsen i delbrancherne og størrelsen på de relative risici. For de fleste af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses der imidlertid tendens til, at den relative risiko falder gennem perioden , om end den relative risiko fortsat er noget øget. Endvidere ses der tendens til, at risikoen er relativt mindst for de personer, der har haft deres første ansættelse efter omkring Der er således tendens til at ansatte indenfor brancheområdet adskiller sig mindre end tidligere fra andre lønmodtagere med hensyn til risikoen for kræft. Endelig er der tendens til, at risikoen er relativt mindst øget blandt de yngste ansatte i branchen. Det næsten omvendte mønster ses dog blandt for ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og cafeer, hvor risikoen for lungekræft er noget større end i andre delbrancher indenfor hotel- og restaurationsområdet, og hvor den relative risiko fortsat synes at vokse i forhold til andre lønmodtagere. Ved belysning af jobfunktioner i branchen ses der blandt mændene den største relative risiko for lungekræft blandt tjenerne (60 % øget), mens kokkene ikke adskiller sig signifikant fra andre lønmodtagere. Både kokke og tjenere har en 3-4 gange øget relativ risiko for strubekræft, og en fordobling af risikoen for spiserørskræft end andre lønmodtagere. De mandlige tjenere har endvidere en fire-fold øget risiko for leverkræft. Hotelportier er den eneste større gruppe i branchen, hvor kræftrisikoen ikke er større end blandt andre lønmodtagere. Blandt kvinderne ses der en signifikant øget relativ risiko for kræft i lunger og strube i næsten alle jobkategorier. Den relative 4

5 risiko for livmoderhals kræft er også øget i alle jobkategorier, især blandt oldfruer. Arbejdsstedet størrelse synes også at have indflydelse på den relative risiko for de hyppigst forekomne alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer (lunge, strube, lever, og spiserør). For de nævnte kræftformer viser resultaterne, at langvarig ansættelse på små serveringssteder medfører en omkring dobbelt så stor relativ risiko som tilsvarende ansættelse på store steder. Endelig er der også i de belyste delbrancher en væsentlig afvigende forekomst af andre kræftformer end de ovenfor nævnte. I delbrancherne restauration og cafeteria, værtshuse, diskoteker og cafeer, samt hoteller ses der en signifikant øget risiko for bløddelssarkomer. I de fleste delbrancher ses der ofte en mindre nedsat relativ risiko for hudkræft, både i modermærker, og anden hudkræft. Kvinder der har været ansat i delbranchen restauration og cafeteriaer har endvidere en øget relativ risiko for kræft i æggestokkene, i hjerne og nervesystem, samt for non-hodgkin's lymfom. Tilsvarende har kvinder der har været ansat på værtshuse, diskoteker og caféer en øget relativ risiko for leukæmi. Mænd indenfor catering har en øget relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen, der er særlig upræget for langtidsansatte. Hotelansatte mænd har en øget relativ risiko for Hodgkin's sygdom, mens kvinder i branchen tilsvarende har øget risiko for brystkræft, kræft i æggestokke, hjerne- og nervesystem, samt bindevævskræft, og leukæmi. Endelig har kvinder ansat indenfor kursusejendomme og anden overnatning en øget relativ risiko for brystkræft. Samlet er et stort forbrug af alkohol og tobak den væsentligste årsag til usædvanlig høje relative risici for en lang række kræftformer i branchen. Den relative risiko synes dog generelt at være noget faldende, og synes mindre markant for unge sammenlignet med ældre i branchen. 5

6 2. Almen baggrund Der har gennem flere hundrede år været kendskab til, at visse erhvervspåvirkninger kan medvirke til en række kræftsygdomme (Cogliano 2006; Cogliano et al. 2004; Cogliano 2004; Needleman and Huff 2005; Huff 2002). Flere af de kendte kræftfremkaldende påvirkninger er dog indenfor de seneste år forsøgt fjernet fra arbejdsmiljøet, eksempelvis asbest, benzen og stenkulstjære. Der findes dog stadigvæk over 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er mistænkt for at øge kræftrisikoen, ligesom der introduceres nye teknologier, for hvilke langtidskonsekvenserne for helbredet endnu ikke er kendte. Endelig fremkommer der løbende nye mistanker om sammenhænge mellem erhvervspåvirkninger og kræft, f.eks. natarbejde og risiko for kræft i tyktarm, bryst og blærehalskirtel. Tidligere kortlægninger både i Danmark og andre lande har vist, at der findes betydelige forskelle i kræftrisikoen indenfor forskellige erhverv (Olsen and Jensen 1987;Andersen et al. 1999). Der er derfor et behov for løbende at følge denne udvikling og især være opmærksom på ikke tidligere observerede risici samt indicier for eventuelle sammenhænge med arbejdsmiljøpåvirkninger. Den seneste danske kortlægning heraf, Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ), fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper, omfattede lønmodtagere med kræft (Hansen and Meersohn 2003). Her viste der sig et behov for yderligere detaljering af resultaterne for en række områder. Der er især brug for en opdeling af de 49 tidligere benyttede, men relativt brede, branchegrupper til mere specifikke delbrancher. Ligeledes er der efterspørgsel efter yderligere analyser i forhold arbejdsmiljørelevante faktorer, som f.eks. betydningen af ansættelsens varighed i forhold til kræftrisikoen, lønmodtagernes alder, samt den tidsmæssige udvikling i risikoen. Eksempelvis er der med henblik på overvejelser om forebyggende tiltag behov for at vide, om risikoen er faldende, stigende eller uændret indenfor perioden. Samtidig er det nu blevet muligt at foretage en opdatering af perioden, således at den nu yderligere inkluderer kræfttilfælde for periode fra 1998 til Herved kommer den samlede undersøgelse til at omfatte over en halv million danske lønmodtagere med kræft for en periode på over 30 år. 6

7 3. Undersøgelsens metode, data og fortolkning Det følgende afsnit har til formål at give læseren en indsigt i de data der ligger bag resultaterne i undersøgelsen, samt baggrund for fortolkning heraf. Først i afsnittet gives en noget teknisk gennemgang af undersøgelsens datamæssige tilblivelse. Dette afsnit kan læses kursorisk og er ikke nødvendigt for at forstå undersøgelsens resultater og konklusioner. Efterfølgende kommer en beskrivelse af de fortolkningsmæssige problemer, man især bør have sig for øje, når rapporten læses. 3.1 Metode og data Afgrænsning af undersøgelsesdeltagere Nærværende undersøgelse omfatter den del af befolkningen i Danmark, som er født i perioden efter 1. april 1897, som var i live 1. januar 1970, og som i perioden fra 1964 og frem har været lønmodtager i mindst et halvt år. Endvidere indgår der i undersøgelsen kun den delmængde af personerne, der har fået kræft efter, at de er startet på arbejdsmarkedet, og før de er fyldt 85 år. I den samlede undersøgelse, der dækker ovennævnte lønmodtagere i Danmark, indgår der i alt kræfttilfælde (46 % kvinder) fordelt på 52 forskellige kræftformer, som er diagnosticeret i perioden fra 1970 til medio Registerdata Undersøgelsen er baseret på data fra Cancerregistret, der er et forskningsregister, samt fra Det Centrale Personregister (CPR) og registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der begge er administrative registre. Ved hjælp af det unikke CPR-nr, der bruges som identifikation i alle registrene, er udvalgte data fra hvert af registrene koblet sammen til et nyt register om erhverv og kræftsygdom i Danmark. Undersøgelsesdesign: Case-kontrol undersøgelser Den samlede undersøgelse er tilrettelagt som en serie af 52 såkaldt matched casekontrol studier. Det vil sige, at hver kræftform teknisk set udgør en delundersøgelse i sig selv. Princippet i en case-kontrol undersøgelse bygger på, at man for personer med en bestemt kræftform sammenligner forudgående ansættelsesforhold i bestemte brancher med ansættelser i en stikprøve af kontrolpersoner uden kræft. 7

8 Personer med kræft I Cancerregistret har vi identificeret alle de personer, der har fået diagnosticeret kræft for første gang i perioden 1970 til medio 2003, og som opfylder ovenstående betingelser for fødselsår mv. Cancerregistret i Danmark har fungeret siden 1942, og rummer i princippet informationer om alle personer, der har fået diagnosticeret kræft, herunder med angivelse af detaljerede diagnoser baseret på morfologi og topografi, diagnosedato, oplysninger om spredning af kræften, grundlaget for diagnosen med videre (Storm 1988;Storm et al. 1997). På basis af de flere tusinde specifikke diagnosekoder er personerne opdelt på 52 kræftformer. Hvis en person tidligere har haft kræftsygdom, indgår vedkommende ikke i undersøgelsen, da der er en vis sandsynlighed for, at eventuel efterfølgende kræftsygdom er forårsaget af behandlingen, eller kan være spredning af den oprindelige kræft til andre organer (metastaser). Dog ser vi bort fra denne betingelse, hvis en person tidligere har haft non-melanom hudkræft, idet den medicinske behandling af denne kræftform ikke øger risikoen for andre kræftformer, og fordi huden normalt ikke er målorgan for spredning. Kontrolpersoner Hver person med kræft (case) er individuelt parret (matched) med et antal kontrolpersoner uden kræft, som i princippet er tilfældigt udtrukket fra CPR-registret. Antallet af kontrolpersoner per case-person er bestemt af hyppigheden af kræftformen hos det enkelte køn. Hvis kræftformen er hyppig, som f.eks. brystkræft hos kvinder eller prostatakræft hos mænd, er der kun valgt én kontrolperson per case, og jo mere sjælden kræftformen er, desto flere kontrolpersoner er der valgt, f.eks. 50 kontroller per case med bughinde mesotheliom. Dette medvirker til at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen af risici. Antallet af kontrolpersoner per case samt det samlede antal kontrolpersoner per kræftform fremgår af bilag 1. Hver potentiel kontrolperson skal have samme køn og fødselsår som case-personen, skal være i live og uden kræft på diagnosedagen for case-personen, samt have bopæl i Danmark. Disse informationer er tilgængelige i CPR-registret og Cancerregistret. I den endelige undersøgelse indgår der i alt ca potentielle kontrolpersoner. Ansættelseshistorie Ved brug af CPR-nummeret som nøgle er hver undersøgelsesperson, med og uden kræft, koblet med ATP-registret, hvor vi har fået information om ansættelses- og fratrædelsestidspunkt for hver ansættelse i et firma, samt arbejdsgivernummer for alle ansættelser tilbage til De ansættelser, der ligger efter diagnosedato ses der bort fra, da påvirkningen skal 8

9 ligge forud for diagnosen, hvis en observeret øget risiko for kræft skal kunne sættes i forbindelse med ansættelsen i den pågældende branche. Der har siden ATP-ordningens oprettelse i 1964 været obligatorisk medlemskab for alle lønmodtagere, der har fået udbetalt løn for minimum en arbejdsdag per uge. For mændenes vedkommende var der 17 % med kræft, der ikke fandtes i ATPregistret, mens det for kvinderne var 30 %. Der er dog stor variation inden for de forskellige kræftformer. Når en person ikke er registreret i ATP-registret, skyldes det, at personen enten har været selvstændig i hele perioden eller har været permanent ude af arbejdsmarkedet i perioden forud for kræftsygdommen, f.eks. studerende, hjemmegående, kronisk syge m.fl. De personer, der ikke har været lønmodtagere i perioden, indgår ikke i nærværende undersøgelse. Dette gælder både for case- og kontrolpersoner. Indhentning af øvrige informationer Fra CPR-registret har vi for hver lønmodtager indhentet information om dato for eventuel udvandring, forsvinden eller død, stillingsbetegnelse, civilstand, og herunder historiske informationer om dato for evt. vielse, registreret partnerskab, skilsmisse eller enkestand. Desuden er der indhentet oplysninger om fødselsdatoer for eventuelle børn. Sidstnævnte information foreligger imidlertid kun systematisk for personer, der er født i 1935 og senere. 3.2 Kodning og kategorisering af data Brancher Siden 1970 har Danmarks Statistik rutinemæssig tildelt danske virksomheder branchekoder (Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode, DSE). Disse koder er oprindeligt udviklet af de Forenede Nationer til erhvervsstatistiske formål og karakteriserer virksomhedens hovedaktiviteter med varierende detaljeringsniveau. I 1993 gik Danmarks Statistik over til et nyt kodesystem (DB93), der er fælles for landene i Den Europæiske Union. Virksomheder, der er etableret efter i 1993 og senere, er derfor af Danmarks Statistik kun tildelt en DB93-kode. For disse firmaer har vi omkodet DB93-koden til en DSE-kode. I nærværende undersøgelse indgår ansættelser på omkring nuværende og tidligere virksomheder tilbage til Omkring 20 % af disse virksomheder har af forskellige årsager ikke været branchekodet af Danmarks Statistik. Vi har derfor forsøgt at kode disse firmaer manuelt efter de samme principper som Danmarks Statistik. På grund af mangelfulde oplysninger har det dog ikke været muligt at kode ca virksomheder, som derfor er samlet i en særlig gruppe ("ukendt"). 9

10 Kalenderperioder I hovedtabellerne er den relative risiko beregnet som et gennemsnit for kræftforekomsten over 30-årig periode, Det er imidlertid vigtigt at vide, om en øget relativ risiko er nogenlunde jævnt fordelt i hele perioden, eller om der er tendens til, at risikoen falder eller stiger i de seneste perioder. Derfor har vi opdelt den samlede periode i fem delperioder: a) , b) , c) , d) , e) De seneste perioder (c-e) er kortere end de første (a-b), da der er flere kræfttilfælde i de senere perioder. Herved bliver den statistiske usikkerhed nogenlunde den samme i de fem grupper. Varighed af ansættelse Vi har beregnet og summeret varigheden af hver ansættelse, som en person har haft i et givent firma, og vi har derefter summeret varigheden i forhold til de delbrancher, som firmaerne tilhører. Endelig har vi inddelt disse summerede varigheder i fem kategorier: a) < ½ år (reference), b) ½- 2 år, c) 2-5 år, d) 5-10 år, e) 10 år eller mere. Første ansættelsesår Perioden for første ansættelse i en given branche kan i visse tilfælde være en indikator for arbejdsmiljøbelastningens omfang. Jo tidligere ansættelse desto større påvirkning. Vi har derfor inddelt første (kendte) ansættelsesår i en delbranche i fire kategorier: a) Før 1965, b) , c) , d) 1985 eller senere. Fødselsårperiode Med henblik på at belyse risikoen i forhold til kalendertidsperioden, hvor en person er født (fødselskohorter), har vi inddelt fødselsåret i seks kategorier (fødselskategorier): a) , b) , c) , d) , e) , f) 1955 og senere. Alder ved første ansættelse Der findes en række teorier om, at udsættelse for en potentielt kræftfremkaldende påvirkning kan være forbundet med forskellige risici for kræft afhængig af alderen ved påvirkningen. Vi har derfor inddelt lønmodtagernes alder ved første ansættelse i en given branche i fem kategorier: a) Under 25 år, b) år, c) år, d) 45 år eller ældre, e) født før Oplysning om første ansættelsesår findes ikke for sidstnævnte gruppe.. 10

11 Stilling og socialgruppe På basis af den stillingsbetegnelse som personerne tidligere har angivet på selvangivelsen i forbindelse med afregning af indkomstskat, har vi inddelt personerne i en af de 470 jobkategorier, som tidligere blev brugt af Danmarks Statistik. Det er imidlertid ikke alle personer, der har angivet en stillingsbetegnelse. Desuden har vi ikke informationer om skiftende stillinger, men kun den seneste som personen har angivet på selvangivelsen eller til folkeregistret. Derfor benyttes stillingsbetegnelserne i nærværende undersøgelse alene som grundlag for omkodning til de fem brede socialgrupper, der normalt benyttes i Danmark: Akademikere m.fl. (I), højere funktionærer (II), lavere funktionærer (III), faglærte arbejdere (IV), ufaglærte arbejdere (V), samt uoplyst (0). Fødselssted I Danmark er der ofte geografiske forskelle i risikoen for kræft. Vi har derfor indhentet oplysninger fra CPR-registret om undersøgelsespersonernes fødselssted med henblik på at justere de endelige resultater for effekten heraf. CPR- registrets registrering af en persons fødselssted er normalt baseret på det sogn, som personen tilhører ved fødselstidspunktet. Hvis en person er født i udlandet, er der i stedet oplysninger om oprindelsesland og i nogle tilfælde også om byen, hvor personen er født. Disse informationer har vi kategoriseret i fem grupper: a) Storkøbenhavn, b) Århus og Odense, c) provinsbyer, d) øvrige Danmark, e) udlandet. Alder ved første barn Alderen ved fødslen af første barn er dels en social indikator, da personer med de korteste uddannelser tenderer til at få børn tidligere end personer med lang uddannelse. Det er også er en af de mest betydningsfulde risikofaktorer i forhold til udviklingen af brystkræft hos kvinder, da høj alder ved første fødsel indebærer større risiko for brystkræft end ung alder ved første fødsel. Vi har således inddelt alder for første barn i syv grupper: a) Ingen børn, b) < 20 år, c) år, d) år, e) år, f) mindst 35 år), g) født før Der findes ikke systematiske informationer om børn i CPR-registret for personer, der er født før Civilstand på diagnosetidspunktet Ægteskabelig status (civilstand) har i nogle undersøgelser vist sig at være en vigtig indikator for både livsstil og helbredsforhold. Vi har derfor inddelt hver person i én af fire kategorier: a) gift eller registreret partner, b) ugift, c) enke eller længst levende partner, d) skilt eller 11

12 opløst partnerskab. Samlede kendte periode som lønmodtager Der er ofte sammenhæng mellem varigheden af den samlede periode som en person har været på arbejdsmarkedet og risikoen for sygdom. Derfor tager vi også højde for det samlede antal år som personen har været lønmodtager fra 1964 og frem til datoen for kræftdiagnosen eller samme dato for kontrolpersonerne. 3.3 Særligt datamateriale for nærværende undersøgelse Nærværende undersøgelse omhandler ansatte i hver af delbrancherne a) restaurationer og cafeteriaer mv., b) kantiner, c) grill-, burgerbarer og pølsevogne, d) værtshuse, bodegaer, diskoteker mv., e) catering, f) færgerestauranter, -cafeteria og jernbanerestauranter, g) hoteller, h) vandrehjem og campingpladser, samt i) kursusejendomme med videre. Delbrancherne d)-f) har vi manuelt konstrueret til nærværende undersøgelse baseret på virksomhedens navn, hvor vi således har lavet en mere detaljeret opdeling af ca virksomheder, end den Danmarks Statistik normalt benytter. Det har dog på grund af mangel på informationer ikke været muligt at foretage en fuldstændig opdeling af den oprindelige branchegruppe ("restauranter, cafeterier mv."), hvorfor et ukendt antal virksomheder, der burde tilhøre d)-f), stadigvæk forekommer under "restauranter, cafeterier mv.". Dette vil i nogen grad bevirke, at den relative risiko for ansatte i delbranche "restauranter, cafeterier mv." enten svagt overvurderes eller svagt undervurderes. Geografisk placering af arbejdsstedet På basis af oplysninger om varigheden af hver af en persons ansættelser indenfor hotel- og restaurationsbranchen (forud for datoen for kræftdiagnosen), har vi fundet netop den ansættelse, som personen forud for kræftdiagnosen havde i den længste periode. Herefter har vi forsøgt at finde den tilhørende virksomhedens postnummer, og på basis heraf har vi inddelt virksomhederne i syv grupper: a) København og forstæder, b) Århus og Odense, c) provinsbyer, d) landdistrikter, e) ukendt placering. Ansættelsesstedets størrelse Det har tidligere været nævnt, at størrelsen på en arbejdsplads inden for hotel og restaurationsområdet muligvis også kan være en indikator for risikoen for sygdom, herunder kræft (Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen 2002). Jo færre ansatte desto større risiko. Vi har imidlertid kun oplysninger om antallet af ansatte for omkring halvdelen af 12

13 virksomhederne i brancherne og kun for begyndelsen af 1980'erne, og især mangler vi oplysninger om de virksomheder, der har været lukket i mange år. Vi har i stedet på basis af en stikprøve af personer uden kræft beregnet, hvor mange af stikprøvepersonerne, der har været ansat på en given arbejdsplads (virksomhedsnummer) i perioden fra 1964 til Alle undersøgelsespersoner med og uden kræft er herefter kategoriseret i forhold til det arbejdssted som de haft i den længste periode i hotel- og restaurationsbranchen forud for kræftdiagnosen. For kontrolpersonerne bruges diagnosedatoen for case-personen. Arbejdsstederne er herefter inddelt i fem kategorier i forhold til ansatte i stikprøven: a) Mindst (1-2) ), b) Lille (3-6), c) Middel (7-14), d) Stor (15-99), e) Størst (over 100 personer). Det er ved tolkning af resultaterne vigtig at være opmærksom på, at kategorierne a-f) ikke repræsenterer det reelle antal ansatte på arbejdsstedet, men skal i stedet tolkes som virksomheder med voksende størrelse. Jobkategorier På basis af stillingsbetegnelsen fra CPR-registret har vi inddelt undersøgelsespersonerne i følgende seks jobkategorier: a) kok, b) tjener, c) økonoma, køkkenchef og restauratør, d) kantineledere og -medhjælpere, e) hotelportier, f) andre uspecifikke og ukendte stillingsbetegnelser ansat inden for hotel- og restaurationsbranchen. 3.4 Risikoberegning og fortolkning Den relative risiko (RR) bruges ofte som mål for risikoen for sygdom, her kræft, i forbindelse med en given påvirkning. I denne sammenhæng er påvirkningen ansættelse i en given branche i mindst et halvt år. Som udgangspunk antages det, at risikoen er den samme i alle brancher. Den relative risiko er et forholdstal, der fortæller, hvor mange gange risikoen for en kræftform i en given branche er større eller mindre end risikoen for samme kræftform blandt ansatte inden for alle øvrige brancher blandt personer med samme køn og alder. Ansatte i andre brancher, andre lønmodtagere, er således referencegruppe, og har per definition en relativ risiko på 1. En relativ risiko på 1,0 betyder således, at risikoen i den pågældende branche er den samme som i andre brancher. En relativ risiko på 1,6 betyder, at risikoen er 1,6 gange (eller 60 %) større i den pågældende branche i forhold til de øvrige brancher i gennemsnit. Omvendt betyder en relativ risiko på f.eks. 0,6, at risikoen er 0,6 gange (eller 40 %) mindre end i de øvrige brancher. Den relative risiko (RR) for en given kræftsygdom er i praksis estimeret som en såkaldt odds ratio ved hjælp af betingede logistiske regressionsanalyser (Breslow and Day 1980). Vi har hertil brugt statistikprogrammet Stata, version 9.2. Detaljerne omkring dataanalysen vil ikke blive gennemgået yderligere her. 13

14 Sikkerhedsgrænser (95 % SG) Ved vurdering af størrelsen på den relative risiko i en given branche er det nødvendigt at tage højde for "støj" fra "tilfældig statistisk variation". Derfor har vi for hver relativ risiko beregnet sikkerhedsgrænser, der fortæller om omfanget af den statistiske usikkerhed på den relative risiko. Usikkerheden afhænger blandt andet af antallet af personer der har været ansat i branchen, kræftformens hyppighed og af størrelsen på den relative risiko. Jo flere kræfttilfælde og jo større risiko, desto mindre er usikkerheden, hvilket ses ved at både den nedre og øvre sikkerhedsgrænse nærmer sig værdien for den relative risiko. De beregnede 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG) skal ved fortolkningen af den relative risiko forstås således, at hvis RR er større end 1, og den nedre sikkerhedsgrænse også er større end 1, så er sandsynligheden lille (< 5 %) for, at RR er fremkommet ved tilfældig statistisk variation (f.eks. RR=1,4; 95 % SG: 1,2-1,6). Hvis RR er mindre end 1, så anses den statistisk usikkerhed tilsvarende for "lille", hvis den øvre grænse er mindre end 1 (f.eks. RR=0,7; 95 % SG: 0,5-0,9). Hvis en af de to situationer for RR forekommer for en given kræftform i en given delbranche, kaldes RR for henholdsvis "signifikant" øget eller nedsat. Med andre ord må sikkerhedsgrænserne ikke krydse tallet 1, for at RR betragtes som signifikant. Ved præsentation af hovedresultater for delbrancherne i nærværende rapport angiver vi for overskuelighedens skyld et "+" eller "-", hvis den ujusterede RR (se nedenfor) er signifikant øget eller nedsat. Ved den justerede RR angiver vi de traditionelle sikkerhedsgrænser. Vi har yderligere i hovedtabellerne for hver branche (f.eks. tabel 1) markeret signifikante justerede relative risici (RRj) med henholdsvis rødt for øget, grønt for nedsat eller ingen markering, når resultaterne ikke adskiller sig signifikant fra gennemsnittet blandt lønmodtagere i andre brancher. Justerede relative risici (RR j ) Risikofaktorer udenfor erhvervet kan virke forstyrrende på den beregnede RR for kræft, hvis forekomsten af sådanne risikofaktorer er ulige fordelt mellem den delbranche, der konkret undersøges, og den referencegruppe, der sammenlignes med. Her er referencegruppen som tidligere nævnt alle andre lønmodtagere med samme køn og alder. De væsentligste andre risikofaktorer er tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For eksempel forekommer tobaksrygning hyppigere blandt ansatte indenfor nogle brancher end andre. Der er derfor behov for at justere RR, således at det bidrag til den relative risiko for f.eks. lungekræft, som kommer fra tobaksrygning, ikke slører risikoen fra en eventuel arbejdsmiljøpåvirkning. Vi har derfor forsøgt at justere de relative risici for andre kendte og mistænkte risikofaktorer for kræft. Ved justering af RR forstås således et forsøg på at "rense" RR for risikobidraget fra andre risikofaktorer 14

15 end selve arbejdsmiljøet. I den optimale situation ville man udover justering af RR for alder også som minimum justere for indflydelsen af tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For at dette i praksis kan lade sig gøre, skal vi have individuelle informationer om sådanne påvirkninger for alle undersøgelsespersoner, både cases og kontroller. Da disse informationer ikke findes i registrene, har vi i stedet brugt tilgængelige informationer om andre mere indirekte livsstilsfaktorer, f.eks. socialgruppe, civilstand, periode som lønmodtager, fødselssted, samt alder ved fødslen af det første barn. Eksempelvis vides det, at der er forholdsmæssigt flere tobaksrygere blandt ufaglærte (socialgruppe V), end der er blandt akademikere (socialgruppe I). Da tobaksrygning øger risikoen for blandt andet lungekræft, vil der af denne grund være flere ufaglærte end akademikere, der får lungekræft. Da antallet af akademikere og ufaglærte arbejdere ofte er ulige fordelt i de forskellige brancher, vil vi på grund af forskel i tobaksrygningsmønsteret se den største risiko for lungekræft i de brancher, hvor der er forholdsvis flere ufaglærte og dermed flest rygere. Dette bliver der delvist korrigeret for i de statistiske analyser ved at tage hensyn til især socialgruppe og i nogen grad de øvrige ovennævnte faktorer. Den justerede RR vil typisk være større eller mindre end den ujusterede relative risiko. Hvis den ujusterede og den justerede RR er nogenlunde ens betyder det, at de faktorer, der justeres for, ikke er væsentligt forskelligt fordelt mellem de ansatte i en given delbranche og ansættelse i de øvrige brancher. 3.5 Præsentation af resultater For alle delbrancher vises en hovedtabel, der omfatter relativ risiko (RR) og justeret relativ risiko (RR j ) for hver af 52 kræftformer for både mænd og kvinder. I praksis har vi yderligere for hver delbranche beregnet både RR og RR j for alle 52 kræftformer og for begge køn i forhold til følgende kategorier for a) kalenderperioder, b) varighed af ansættelsen, b) første ansættelsesperiode, c) alder ved første ansættelse, d) fødselsårsperiode. Da det vil være uoverskueligt at visse tabeller for samtlige resultater, viser vi som udgangspunkt altid "hovedtabellen" for en given delbranche. For de kræftformer hvor den relative risiko er signifikant eller næsten signifikant øget (p<0,1), viser og/eller beskriver vi så resultaterne yderligere i forhold til de relevante delresultater i a-d). 3.6 Fortolkningsproblemer Ved læsning af denne rapport bør man være opmærksom på en række 15

16 fortolkningsmæssige problemer, hvoraf nogle er særegne for nærværende undersøgelse mens andre er mere almengyldige for epidemiologiske undersøgelser i al almindelighed. Kriterier for ansættelse i en branche Ansættelse i en given branche er i undersøgelsen defineret som minimum et halvt års ansættelse indenfor den pågældende branche og minimum 10 år forud for kræftdiagnosen. Det vil således sige, at personer, der har været ansat i mindre end et halvt år i en given branche, ikke regnes med til den pågældende branche. Det halve år er valgt, fordi en målelig øgning i kræftrisikoen kræver et vis minimum af påvirkning. Det vides imidlertid ikke præcist, hvor lang tids udsættelse for en kræftfremkaldende påvirkning, der er nødvendig for at øge risikoen for kræft. Desuden har vi ikke oplysninger om ansættelser før Dette betyder, at personer, der har afsluttet ansættelsen i en given branche før 1964, ikke indgår i nærværende undersøgelse. Tilsvarende bliver den beregnede varighed af ansættelsen mindre end den rent faktisk har været, hvis ansættelsen startede før 1964 og fortsatte herefter. Dette kan medvirke til, at en reel øget risiko i en branche undervurderes. Latenstid Der går altid en række år fra man udsættes for en given kræftrisikabel påvirkning og indtil en eventuel kræftsygdom opdages (latenstid). Den præcise tidslængde er dog ukendt for de fleste kræftformer og afhænger formentlig også af påvirkningens intensitet, andre påvirkninger samt personens alder og køn mm. Vælges der i en undersøgelse en for kort "latenstid" så vil størrelsen af risikoen undervurderes, og hvis det modsatte er tilfældet, vil den statistiske usikkerhed vokse. Kræftfremkaldende påvirkninger International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen har til opgave at indsamle og vurdere videnskabelig dokumentation om årsager til kræft. Det er er indtil videre vurderet, at omkring 100 forskellige påvirkninger øger risikoen for kræft hos mennesker (Cogliano 2006;Cogliano et al. 2004;Cogliano 2004;Needleman and Huff 2005;Huff 2002). Der er yderligere omkring 315 påvirkninger der er under mistanke for at være kræftfremkaldende for mennesker fordi de har vist sig kræftfremkaldende i flere uafhængige dyreforsøg med videre. Omkring 30 af disse påvirkninger forekommer overvejende i arbejdsmiljøet (Siemiatycki et al. 2004a;Boffetta 2004). De årsagsfaktorer, der indtil videre er mest betydningsfulde i forhold til antallet af kræfttilfælde i den vestlige verden, er de såkaldte livsstilspåvirkninger. Hvis sådanne påvirkninger forekommer i væsentligt forskelligt omfang i en 16

17 given branche i forhold til de øvrige brancher, kan en tilsyneladende forøget relativ risiko helt eller delvist tilskrives sådanne forskelle i påvirkninger. De væsentligste kræftrelaterede livsstilspåvirkninger, der kan variere betydeligt mellem forskellige brancher fremgår af nedenstående oversigt (Tabel A). Tabel A. Livsstilspåvirkninger som medvirker til specifikke kræftformer Kræftform Alkohol Lav fysisk aktivitet Tobaksrygning Børnefødsler* (kvinder) Solpåvirkning Mundhule x X Svælg x X Næsesvælg x X Spiserør x X Mave x Tyktarm x Bugspytkirtel x X Lever x X Næse- og bihuler x Strube x X Lunge x Bryst X x x Livmoderhals x Livmoderkrop Æggestokke x x Nyre Nyrebækken, urinrør Urinblære x x x Modermærke Hud, anden x x Myeloid leukæmi x Kilde: International Agency for Research on Cancer ( *få eller ingen børnefødsler 17

18 Informationer om individuelle påvirkninger Der er i denne undersøgelse ingen tilgængelig viden om, hvad en person konkret har været udsat for under ansættelsen i en given branche. Det må dog formodes, at størstedelen af de ansatte har været udsat for de påvirkninger, der er karakteristiske for en given branche, f.eks. maling indenfor malerforretninger, rengøringsmidler indenfor rengøringsvirksomhed eller alkohol og tobaksrygning i restaurationsbranchen. Det er dog ikke alle indenfor en given branche, der har været udsat for den eller de risikofaktorer, der har medvirket til den beregnede øgede kræftrisiko. Dette vil tendere til at fortynde risikoen, hvorved den beregnede relative risiko vil undervurdere en reel øget risiko. Eksempelvis er kontorpersonale i de forskellige brancher sjældent udsat for branchens karakteristiske påvirkninger. En sekretær i et større malerfirma er således sjældent udsat for påvirkninger fra maling, men hun vil tælle med i risikoberegningen, som om hun havde været udsat for påvirkningen. Nærværende undersøgelse kan således ikke forklare, hvad der er årsagen eller årsagerne til en observeret øget relativ risiko. I nogle tilfælde kan resultaterne dog pege på en uspecifik sammenhæng mellem arbejdsmiljø og en given kræftform. For nærmere udredning af årsagerne til sådanne statistiske sammenhænge må der udføres specialundersøgelser, hvor der tages udgangspunkt i, hvad personerne rent faktisk har været udsat for både i og uden for arbejdsmiljøet. Ansættelsens varighed og tidspunkt for første ansættelse Hvis der er en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og risikoen for en given kræftform, vil det som hovedregel være sådan, at risikoen vokser med varigheden af ansættelsen, således at langtidsansatte, alt andet lige, vil have en større risiko end korttidsansatte. Dette begreb kaldes for en monoton "dosis-response" sammenhæng. Hvis risikoen vokser i forhold til varighed af ansættelsen kan dette være en væsentlig indikator for en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og risikoen for kræft. Det er dog ingen betingelse for en sammenhæng, at dette forhold forekommer, og der kan være undtagelser herfra. Nogen gange ser man eksempelvis, at personerne med længst ansættelse helt eller delvist har været udsat for andre påvirkninger og mindre farlige påvirkninger end korttidsansatte indenfor samme branche. Disse langtidsansatte kan derfor have en mindre RR end ansatte med middellang ansættelse. Endvidere kan den såkaldte "healthy worker effekt", resultere i en tilsyneladende faldende risiko blandt de længst ansatte. Dette forklares normalt ved, at det overvejende er de helbredsmæssigt stærkeste personer, der kan klare et langt arbejdsliv med potentielt sundhedsskadelige påvirkninger. Endelig er det i en lang række undersøgelser observeret, at korttidsansatte (typisk under et år) ofte har en højere risiko for flere kroniske sygdomme, samt 18

19 generelt har en højere dødelighed (Boffetta et al. 1998;Kolstad and Olsen 1999;Booth and Feng 2002). Årsagerne hertil er ikke fuldt ud kendte, men én forklaring kan være, at disse personer har en risikoadfærd der medfører, at de ikke har tilstrækkeligt helbred til at have en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. En anden indikator for sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og den relative risiko, er en faldende risiko jo senere man er startet i erhvervet. Generelt er arbejdsmiljøet blevet forbedret gennem tiderne, således at påvirkningernes omfang generelt har været aftagende, især indenfor de sidste år. Hvis der er sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og en given kræftsygdom, vil man derfor forvente, at personer, der har været ansat i branchen tidligt i den undersøgte periode, dvs. før 1965 eller , har en større risiko end personer (med samme alder og køn), der har været ansat efterfølgende. Udover forbedringer i arbejdsmiljøet som årsag til fald i kræftrisikoen kan der være andre faktorer, der er skævt fordelt mellem brancherne, og som trækker i samme eller modsat retning. Eksempler herpå er f.eks. tobaks- og alkoholforbrug. Statistisk usikkerhed og massesignifikans Enhver undersøgelse har en vis statistisk usikkerhed. I denne, som i andre lignende epidemiologiske undersøgelser, "accepterer" vi en mindre statistisk usikkerhed på 5 % i vores vurdering af den relative risiko som værende signifikant eller ikke-signifikant. Det betyder i praksis, at selvom en relativ risiko regnes som "signifikant" øget eller nedsat, så vil der være 5 % af resultaterne (eller 1 ud af 20), hvor det reelt ikke er tilfældet. Massesignifikans er et uundgåeligt fænomen i undersøgelser som nærværende, hvor talrige sammenhænge undersøges. Hvis man således beregner sammenhængen mellem ansættelse i en given branche i forhold til en række kræftformer så vil en del af resultaterne uundgåeligt være falsk signifikante. I nærværende undersøgelse indgår 47 kræftformer for mænd og 49 for kvinder for hvilke der udregnes både RR og RR j. Det kan heraf beregnes at 9,6 ((47+49) x 2 x 5 %) af de observerede sammenhænge vil være "falsk" signifikante, positivt eller negativt. Der er i praksis ingen umiddelbare objektive metoder til at afgøre, om en given relativ er sand eller falsk signifikant. En sammenligning med resultatet fra andre tilsvarende undersøgelser kan dog ofte bidrage til afklaring. Dette er således en af grundene til, at man ofte kræver flere uafhængige undersøgelser af samme problemstilling før det er muligt nærmere at afgøre, om der er en egentlig årsagssammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkning og kræftsygdom. Andre undersøgelser Som det fremgår af ovenstående, er der en række faktorer, der skal inddrages, før det er 19

20 muligt at pege på arbejdsmiljøforhold som en mulig årsag til en observeret øget risiko for kræft i en given branche. Det er yderligere vigtig at sammenligne opnåede resultater med resultater fra andre undersøgelser på området. Der er derfor i forbindelse med resultatafsnittene et særligt afsnit i rapporten, hvor eksisterende videnskabelig litteratur oversigtsmæssigt gennemgås. De angivne litteraturhenvisninger er dog ikke nødvendigvis udtømmende for området. Tabel B giver en oversigt over dokumenterede kræftfremkaldende stoffer og blandinger, der overvejende findes i arbejdsmiljøet i relation til det eller de organer, hvor kræftrisikoen er påvist hos mennesker. Tabel C er en oversigt over brancher, fag og arbejdsprocesser, hvor der er en dokumenteret eller sandsynlig risiko for bestemte kræftformer, men hvor den specifikke påvirkning i arbejdsmiljøet imidlertid er ukendt (Siemiatycki et al. 2004b). Endelig kan vi henvise til "Kræft i Danmark", der i kort oversigtsform beskriver viden om udbredelsen af de hyppigste kræftformer i Danmark, samt dokumenterede og mistænkte årsager hertil (Clemmensen et al. 2006). 3.7 Overordnet vurdering af resultaterne Overordnet kan observerede sammenhænge mellem ansættelse i en bestemt delbranche og en signifikant øget relativ risiko for en given kræftform inddeles i fire kategorier: A) På forhånd kendte (klassiske) kausale sammenhænge, f.eks. arbejde med asbest til isoleringsformål på skibsværfter eller i isoleringsvirksomheder og den øgede risiko for lungehinde mesotheliom B) Sammenhænge, der er fundet i andre undersøgelser, men som endnu ikke vurderet som egentlig årsagssammenhænge på grund af mangel på tilstrækkelig epidemiologisk dokumentation mv, herunder manglende mulighed for udelukkelse af andre risikofaktorer. C) Nye sammenhænge", der ikke med rimelighed kan antages at hænge sammen med kendte livsstilsfaktorer som f.eks. tobaksrygning eller alkohol. D) Sammenhænge, hvor livsstilsfaktorer ikke kan udelukkes som årsag til en observeret øget risiko. Videre undersøgelsesaktiviteter De signifikant øgede relative risici, der findes i gruppe B) og C) kan sammen med en vurdering af størrelsen af den relative risiko, antal af ansatte der udsatte for en mistænkt påvirkning, kræftformens hyppighed og biologisk plausibliltet indgå i en prioritering af mere specifikke undersøgelser af mulige årsagssammenhænge. 20

21 Tabel B. Oversigt over kemiske forbindelser og blandinger mv., herunder kræftform, der er dokumenteret som kræftfremkaldende for mennesker (IARC, gruppe 1) Kræftform Kemiske forbindelser eller blandinger Svælg Sennepsgas Spiserør Sod Lever Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Vinylklorid Aflatoxin Næsesvælget Formaldehyd Næse og bihuler Træstøv Kromforbindelser, hexavalente Nikkelforbindelser, inklusiv kombinationer af nikkeloxider og sulfider i nikkelraffineringsindustri Mineralolier, ubehandlede og let behandlede Strube Asbest Sennepsgas Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Lunge Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Asbest Krystallinsk kvarts Talkum med indhold af asbestfibre Beryllium Cadmium og -forbindelser Kromforbindelser, hexavalente Nikkelforbindelser, inklusiv kombinationer af nikkeloxider og sulfider i nikkelraffineringsindustri Stenkulstjære og -beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Sod Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl-methylether (teknisk grad) 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Passiv rygning Sennepsgas Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Lungehinde mesotheliom Asbest Erionit (asbestlignende mineral) Urinblære Stenkulstjære/beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Aromatiskamin-farvestoffer: 4-aminobifenyl, benzidin, 2-naphthylamin Modermærke Solstråling Hud (non-melanom) Solstråling Arsen og dets forbindelser Stenkulstjære og -beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer Sod Knogle Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Skjoldbruskkirtlen Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Sarkom 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Leukæmi Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Benzen Ethylenoxid Non-Hodgkin's lymfom 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-para-dioxin (TCDD) 21

22 Tabel C. Oversigt over brancher og fag, hvor IARC har vurderet, at der er øget risiko eller sandsynlig øget risiko for kræft uden at den egentlige arbejdsmiljøpåvirkning er identificeret Kræftform Industri, fag eller arbejdsproces Spiserør Mave Malere Næse og bihuler Skotøjsindustri- og reparation Møbelfremstilling Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Strube Lunge Æggestok Nyre Urinblære Hud (non-melanom) Hjerne Leukæmi Non-Hodgkin's lymfom Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri Aluminiumsfremstilling Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Jern- og stål støberier Malere Glasstøberier mv. Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri Frisører Koksfremstilling Aluminiumsfremstilling Auraminfremstilling Skotøjsindustri- og reparation Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Mangentafremstilling (farvestof) Råolie destillation mv. Malere Gummiindustri Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Råolie destillation mv. Råolie destillation mv. Skotøjsindustri- og reparation Gummiindustri Frisører 22

23 4. Indledende beskrivelse af branchen I den samlede restaurationsbranche er der ca ansatte, mens det tilsvarende antal ansatte på hoteller er ca (Statistikbanken 2005). Der er en mindre overvægt af kvinder indenfor hele området. Der kan være forskelle i arbejdslivet for branchens ansatte: Kokke og tjenere med ansættelse indenfor a la carte restauranter oplever eksempelvis ofte spidsbelastningsperioder, og arbejdstiderne er ofte lange og skæve. Omvendt har kokke indenfor kantiner og catering samt tjenere indenfor selskabsservering mulighed for mere normale arbejdstider. Det anføres i en relativ ny analyse af hotel- og restaurationsbranchen baseret på såvel litteratur samt interview vedrørende arbejdsmiljø og helbred, at skiftende arbejdstider i branchen medfører en tendens til, at mange forlader branchen i forbindelse med ægteskab eller fødsler (Sundhed og arbejdsmiljø i hotelog restaurationsbranchen 2002). Rapporten henviser endvidere til, at arbejdspresset i branchen kan give periodevis stress og være en medvirkende årsag til brug af stressdæmpende stimulanser såsom alkohol og tobak. Alkohol er en del af branchens økonomiske grundlag og en integreret del af arbejdets indhold, og flere undersøgelser har således vist, at alkoholforbruget i branchen er højt. Med hensyn til tobak har undersøgelser ifølge rapporten vist, at ansatte indenfor hotel og restauration ryger mere end ansatte i andre erhverv. Herudover er udsættelse for passiv rygning et karakteristisk problem for branchen, ligesom der er mistanke om, at kokkenes udsættelse for stegeos muligvis kan bidrage til lungekræft. Flere både danske og udenlandske epidemiologiske undersøgelser har vist, at personer, der har været beskæftiget inden for hotel- og restaurationsområdet, har en øget dødelighed og sygelighed af kræft. I rapporten Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper fremgår det, at både mænd og kvinder har signifikant øgede risici for kræft i svælg, spiserør, lever, strube, lunger, nyrer samt af gruppen 'andre og uspecifikke kræftformer'. Herudover har mændene signifikant øget forekomst af kræft i tunge, mundhule og endokrine kirtler, mens det for kvinderne tilsvarende drejer sig om øget forekomst af kræft i lungehinde, bryst, livmoderkrop, livmoderhals, urinblære samt Hodgkins sygdom (lymfekræft). Sammenlignet med de øvrige 48 lønmodtagergrupper i ovennævnte rapport, tilhører den samlede gruppe af ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen et af de mest belastede erhverv med hensyn til kræft i Danmark. Dette medfører, at middellevetiden indenfor denne branche er væsentlig mindre end indenfor andre brancher i Danmark. De opridsede arbejdsmiljøfaktorer (alkohol som integreret del af arbejdets indhold, tobaksrøg fra miljøet samt lange og skæve arbejdstider) kan sandsynligvis forklare den øgede forekomst af alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer i branchen. 23

24 5. Resultater og kommentarer 5.1 Restaurationer og cafeterier mv. Det ses af tabel 1, at både mænd og kvinder, der har været ansat på restaurationer og cafeterier mv., har en væsentlig øget relativ risiko (RRj) for kræft i en lang række af de organer, som er relateret til alkohol og tobaksrygning. Eksempelvis ses der for mændene omkring to til trefold øgede relative risici for kræft i tunge, mund, svælg, næsesvælg, spiserør, lever og strube samt øgede relative risici for kræft i bugspytkirtel, lunge, bryst, nyre samt urinblære. For kvinderne ses der ligeledes en markant øget relativ risiko for kræft i strube, samt øgede relative risici for kræft i tunge, mund, svælg, næsesvælg, spiserør, lever, bugspytkirtel, lunger, livmoderhals, nyrer, urinblære samt nyrebækken og urinrør. Udover de ovennævnte alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses der hos kvinder signifikant øgede relative risici for kræft i æggestokke, hjerne og nervesystem samt for lungehinde mesotheliom, non-hodgkins lymfom (lymfekræft) og andre uspecifikke kræftformer. Tilsvarende ses der for mænd øgede RRj for tyktarmskræft, metastaser samt bløddelssarkomer, der ikke relaterer sig til alkohol eller tobak. Den relative risiko for hudkræft (non-melanom), der primært skyldes udsættelse for solens stråler, er derimod svagt nedsat hos begge køn. Endvidere er der en underrisiko for prostatakræft blandt mænd i branchen, og for kvindelige ansatte er der en underrisiko for kræft i livmoderkroppen Alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer For en række af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer er der tendens til, at den relative risiko for kræft vokser med varigheden af ansættelse, en såkaldt dosis-respons sammenhæng. Sådanne observerede sammenhænge styrker mistanken om arbejdsmiljøets (alkohol og tobak) indvirkning på den øgede kræftforekomst. Der ses en tydelig dosis-respons sammenhæng mellem varighed af ansættelse i restaurationsbranchen og tungekræft blandt mandlige ansatte samt kræft i svælget blandt kvindelige ansatte (tabel 2 og 3). Det skal bemærkes, at selv ansatte, der har haft en relativ kort ansættelsesperiode, på mindre end 2 år indenfor delbranchen, har signifikant øgede relative risici. 24

25 Tabel 1. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i restaurationer og cafeterier mv. Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe 14 0,5-0,6 (0,4-1,1) (0,5-1,9) Tunge 55 3,2 + 2,7 (2,0-3,8) 23 1,9 + 1,9 (1,3-3,0) Spytkirtel 12 1,5 1,5 (0,8-2,7) 8 0,9 0,9 (0,4-1,8) Mund ,6 (2,0-3,4) 47 1,8 + 1,7 (1,2-2,3) Svælg, andre 120 3,5 + 3 (2,4-3,8) ,9 (1,4-2,7) Næsesvælg 15 3,1 + 2,9 (1,7-4,9) 8 2,2 + 2,2 (1,1-4,6) Spiserør 134 2,4 + 2,2 (1,8-2,8) 50 1,7 + 1,6 (1,2-2,2) Mavesæk 116 1,1 1,2 (0,9-1,5) 98 1,2 1,1 (0,9-1,4) Tyndtarm 6 0,7 0,7 (0,3-1,7) 10 0,8 0,8 (0,4-1,6) Tyktarm 253 1,3 + 1,3 (1,1-1,6) (0,9-1,2) Endetarm 167 0,9 1 (0,8-1,2) 214 1,1 + 1,1 (0,9-1,3) Lever 107 2,8 + 2,7 (2,1-3,5) 54 1,7 + 1,6 (1,2-2,2) Galdeveje og blære 22 1,3 1,3 (0,8-2,1) 54 1,2 1,1 (0,9-1,5) Lever, uspecificet 51 1,9 + 1,8 (1,3-2,4) 51 1,2 1,1 (0,9-1,5) Bugspytkirtel 105 1,2 + 1,2 (1,0-1,6) 168 1,4 + 1,4 (1,2-1,7) Bughinde mesotheliom (-) 1 0,5 0,4 (0,1-3,1) Bughinde, andre 7 2,1 + 2 (0,9-4,4) 4 0,6 0,6 (0,2-1,7) Næse og bihuler 12 1,4 1,3 (0,7-2,4) 8 0,9 0,9 (0,4-1,8) Strube 173 3,3 + 3,1 (2,5-3,8) 72 3,4 + 3,1 (2,4-4,1) Lunge 913 1,6 + 1,5 (1,4-1,7) 978 1,8 + 1,6 (1,4-1,8) Lungehinde mesotheliom 15 0,9 0,8 (0,5-1,4) ,9 (1,0-3,4) Lungehinde (pleura), andre 3 1,5 1,4 (0,4-4,5) 3 2,5 2,6 (0,8-8,6) Lunge, uspecificet 2 1,6 2,2 (0,5-9,4) (-) Brystskillevæg (mediastinum) 4 1,7 1,6 (0,6-4,5) 2 0,6 0,6 (0,2-2,5) Bryst 10 1,9 + 1,9 (1,0-3,5) (0,9-1,1) Livmoderhals (-) 620 1,9 + 1,8 (1,5-2,0) Livmoderkrop (-) 227 0,9 0,8 (0,7-1,0) Livmoder, uspecificet (-) 6 0,6 0,6 (0,3-1,3) Æggestokke (-) 338 1,2 + 1,2 (1,0-1,4) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 53 1,3 + 1,2 (0,9-1,7) Blærehalskirtel (Prostata) 289 0,9 0,9 (0,7-1,0) - - (-) Testikel 105 1,1 1,1 (0,9-1,5) - - (-) Øvrige mandlige kønsorganer 15 1,3 1,2 (0,7-2,0) - - (-) Nyre 113 1,3 + 1,3 (1,0-1,6) 113 1,3 + 1,2 (1,0-1,5) Nyrebækken og urinrør 24 1,1 1,1 (0,7-1,7) 42 1,8 + 1,8 (1,2-2,5) Urinblære 318 1,2 + 1,2 (1,0-1,4) 201 1,3 + 1,3 (1,1-1,5) Modermærke (melanom) 88 0,8 0,9 (0,7-1,2) (0,9-1,2) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 464 0,9 0,9 (0,8-1,0) 742 0,8-0,8 (0,8-0,9) Øjet 8 0,8 0,8 (0,4-1,6) ,9 (0,5-1,6) Hjerne og nervesystem 121 0,9 1 (0,8-1,2) 213 1,1 + 1,1 (1,0-1,4) Skjolbruskkirtel 8 0,8 0,7 (0,4-1,5) 35 0,8 0,8 (0,6-1,2) Endokrine kirtler 6 1,8 1,7 (0,7-3,9) 7 1,3 1,4 (0,6-2,9) Knogler 6 1,3 1,3 (0,6-3,0) 5 0,8 0,8 (0,3-1,9) Bindevæv 20 1,4 1,4 (0,9-2,2) 18 0,9 0,9 (0,6-1,5) Metastaser 70 1,4 + 1,4 (1,0-1,8) 99 1,2 1,1 (0,9-1,4) Andre, uspecificeret 51 1,3 + 1,3 (0,9-1,8) 89 1,4 + 1,3 (1,0-1,7) Non-hodgkin's lymfom 107 1,2 1,2 (0,9-1,5) 166 1,3 + 1,3 (1,1-1,5) Hodgkin's sygdom 24 1,1 1,1 (0,7-1,7) 22 0,9 0,8 (0,5-1,3) Knoglemarv (Myelomatose) 38 0,9 1 (0,7-1,4) 53 1,1 1,1 (0,8-1,5) Leukæmi ,1 (0,8-1,4) 107 1,1 1,1 (0,9-1,3) Mycosis fungoides 2 0,9 0,9 (0,2-3,7) 3 1,4 1,4 (0,4-4,5) Bløddelssarkomer 38 1,8 + 1,7 (1,2-2,5) (0,8-1,5) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 25

26 Tabel 2. Relativ risiko for tungekræft blandt mandlige ansatte på restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 29 2,5 (1,6-3,9) 2-5 år 15 2,7 (1,5-4,8) 5-10 år 8 3,1 (1,4-7,2) 10 år + 3 4,8 (1,1-20,6) Tabel 3. Relativ risiko for kræft i svælg blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 20 1,7 (1,1-2,7) 2-5 år 13 2,1 (1,2-3,7) 5-10 år 4 2,2 (0,8-6,0) 10 år + 2 3,5 (0,8-15,7) For en del af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer gælder det, at RRj vokser med varigheden af ansættelse, men falder igen ved mere end 10 års ansættelse i branchen. Dette kan eventuelt forklares ved en såkaldt healthy worker effekt - nemlig at de personer der forbliver længst tid indenfor et risikofyldt område generelt har et bedre helbred eller en anderledes risikoadfærd end de korttidsansatte. De ansatte, som bliver over ca.10 år i branchen, adskiller sig måske også fra de korttidsansatte ved at fået en uddannelse indenfor branchen. Tendensen ses for kræft i mund, svælg, spiserør (tabel 4), lever (uspecificeret) samt nyrer blandt mandlige ansatte og for urinblærekræft blandt både mandlige (tabel 5) og kvindelige ansatte. Tabel 4. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 51 1,6 (1,1-2,2) 2-5 år 40 2,7 (1,8-4,1) 5-10 år 32 3,7 (2,3-6,1) 10 år ,8 (1,3-6,2) Tabel 5. Relativ risiko for urinblærekræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 131 1,0 (0,8-1,3) 2-5 år 95 1,2 (0,9-1,6) 5-10 år 65 1,5 (1,0-2,2) 10 år ,3 (0,7-2,3) For mange af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer tenderer det til, at den relative risiko er størst i kalenderperioden og mindre i de efterfølgende perioder frem til Blandt både de mandlige og kvindelige ansatte ses dette mønster for mund-, lever-, lunge- (tabel 6) og nyrekræft. Blandt de mandlige ansatte ses tendensen for kræft i tunge, svælg (tabel 7), 26

27 spiserør og strube, og blandt de kvindelige ansatte ses tendensen for kræft i urinblæren og livmoderhalsen. Sammenfattende indikerer ovenstående, at ansatte indenfor delbranchen adskiller sig mindre fra øvrige lønmodtagere med hensyn til den relative risiko for alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer i de senere perioder end i de tidligere perioder. Selvom forskellene i risici således er blevet mindre med årene, så er der dog i delbranchen fortsat i den seneste periode en øget relativ risiko for disse kræftformer. Det skal også nævnes, at for de mandlige ansatte stiger den relative risiko for leverkræft og strubekræft (tabel 8) igen i perioden Tabel 6. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,9 (1,4-2,7) ,6 (1,3-2,0) ,6 (1,3-2,0) ,5 (1,2-2,0) ,4 (1,1-1,9) Tabel 7. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,0 (2,8-12,7) ,3 (2,2-5,1) ,8 (1,8-4,4) ,8 (1,7-4,6) ,2 (1,2-4,0) Tabel 8. Relativ risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,4 (2,6-7,6) ,7 (2,6-5,3) ,0 (2,0-4,5) ,8 (1,0-3,2) ,0 (1,4-6,6) Den relative risiko for tunge-, mund-, strube- og nyrekræft (tabel 9) er størst i den gruppe af mandlige ansatte, der er født i perioden , sammenlignet med andre mandlige lønmodtagere, der ligeledes er født Der er desuden en tendens til, at RRj for de nævnte kræftformer falder, jo senere en periode, de mandlige ansatte er født i. Den relative risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte (tabel 10) og mundkræft blandt kvindelige ansatte er størst blandt de, som er født i perioden For kvinder er RRj for kræft i strube, bugspytkirtel, lever, lunger 27

28 og livmoderhals størst blandt den undergruppe af ansatte, der er født i perioden Eksempler på sidstnævnte mønster ses i tabel 11 og 12. Tabel 9. Relativ risiko for nyrekræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,6 (1,3-5,5) ,4 (0,8-2,2) ,4 (0,9-2,3) ,9 (0,6-1,5) ,0 (0,5-2,0) ,8 (0,1-6,2) Tabel 10. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,4 (1,0-5,9) ,8 (2,7-8,3) ,6 (2,2-5,7) ,5 (1,7-3,7) ,7 (1,5-4,6) ,9 (0,2-18,5) Tabel 11.Relativ risiko for bugspytkirtelkræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,4 (0,9-2,1) ,1 (0,8-1,6) ,2 (1,9-5,2) ,2 (0,7-2,1) ,5 (0,6-3,5) Tabel 12. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,4 (1,1-2,0) ,5 (1,2-1,8) ,0 (1,6-2,4) ,5 (1,2-1,9) ,5 (1,1-2,2) ,6 (0,4-5,5) For mange af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses, at den relative risiko er større blandt personer, som har deres første ansættelse i restaurationer og cafeterier før 1970 end blandt personer, som har deres første ansættelse i delbranchen efter Dette gælder således for kræft i mund, svælg, lever, lunger samt nyrer blandt både mænd og kvinder, for kræft i urinblære blandt kvinder og for kræft i tunge samt nyrebækken og urinrør blandt mænd. Eksempler ses i tabel 13 og 14. Denne tendens kan ses i sammenhæng med de førnævnte resultater, der tyder på, at ansatte indenfor branchen adskiller sig mere fra øvrige lønmodtagere i tidlige kalenderperioder (især i ) med hensyn til den relative risiko for alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. De forøgede relative risici er altså stadig gældende i dag, men resultaterne indikerer, at de ansatte har været i endnu højere relativ risiko for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer før i tiden. 28

29 Tabel 13. Relativ risiko for leverkræft blandt mandlige ansatte restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,9 (2,0-4,3) ,7 (2,3-6,0) ,9 (1,1-3,1) ,9 (0,1-7,4) Tabel 14. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,8 (1,5-2,1) ,6 (1,3-2,0) ,5 (1,3-1,8) ,6 (0,3-1,3) Endelig kan det nævnes, at den relative risiko for strubekræft ser ud til at være signifikant og høj blandt de mænd (RRj=3,7; N=39) og kvinder (RRj=3,6; N=12), der er ansat første gang i branchen i en alder af år. Den relative risiko for lungekræft er ligeledes størst blandt både mænd (tabel 15) og kvinder (tabel 16), som er ansat første gang på i restaurationer og cafeterier i års alderen. Mænd og kvinder, der har deres første ansættelse i branchen før 25 års alderen, har en noget mindre RRj for lungekræft end dem der er ansat første gange i års alderen. Dette kan muligvis forklares ved, at en væsentlig del af den yngste gruppe af ansatte har et studenterjob indenfor branchen, og at disse efter endt uddannelse får ansættelse i brancher udenfor hotel- og restaurationsområdet. Tabel 15. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på restaurationer og cafeterier opgjort på alder for første ansættelse i branchen Alder Antal RRj 95% S.G. Reference 1,0 < 25 år 45 1,0 (0,6-1,5) år 127 1,6 (1,2-2,1) år 38 1,3 (0,8-2,1) 45 år + 4 1,0 (0,2-4,7) Født før ,6 (1,4-1,8) Tabel 16.Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på restaurationer og cafeterier opgjort på alder for første ansættelse i branchen Alder Antal RRj 95% S.G. Reference 1,0 < 25 år 98 1,4 (1,0-2,0) år 152 2,0 (1,5-2,7) år 61 1,3 (0,9-1,9) 45 år ,9 (0,4-2,1) Født før ,6 (1,4-1,8) Andre kræftformer end de alkohol- og tobaksrelaterede De kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier har en 20 % øget relativ risiko for 29

30 kræft i æggestokkene. Kræft i æggestokkene er hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn, end hos kvinder, der har født mange børn. Der er dog i den beregnede RRj taget højde herfor. Ud fra tabel 17 ses det, at de kvinder, som har et ½ til 2 års ansættelse i delbranchen, har forøget relativ risiko for kræft i æggestokkene sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere, mens kvinder med længerevarende ansættelser ikke ser ud til at have en forøget RRj. Forskellen i relative risici for kræft i æggestokkene mellem ansatte i delbranchen og andre kvindelige lønmodtagere er højere i kalenderperioden (RRj=2,6; N=81) end i de senere perioder frem til Herudover viser resultaterne, at jo tidligere de kvindelige ansatte er født, desto højere er RRj, og endelig har kvinder, som er ansat før 1970 en højere RRj end kvinder, som er ansat efter 1970 (tabel 18). Tabel 17. Relativ risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 188 1,3 (1,0-1,6) 2-5 år 94 1,0 (0,7-1,4) 5-10 år 40 1,1 (0,7-1,9) 10 år ,9 (0,4-1,9) Tabel 18. Relativ risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,4 (1,0-1,8) ,3 (1,0-1,8) ,9 (0,7-1,2) ,0 (0,4-2,4) Kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier har desuden en 30 % øget RRj for non-hodgkins lymfom. Man kender ikke de præcise årsager til lymfekræft. Den relative risiko for non-hodgkins lymfom ser ud til at vokse med øget varighed af ansættelse i delbranchen (tabel 19). Der er ikke væsentlig forskel i RRj over perioden Kvindelige ansatte, som er født i årene fra 1925 til 1944 har en højere relativ risiko for denne kræftform end kvindelige ansatte, som er født før eller efter disse årstal. Det er bemærkelsesværdigt, at kvinder, som er ansat første gang i delbranchen efter 1985, har en signifikant og 2,3 gange øget relativ risiko for non-hodgkins lymfom (tabel 20). 30

31 Tabel 19. Relativ risiko for non-hodgkins lymfom blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 85 1,2 (0,9-1,5) 2-5 år 51 1,4 (1,0-2,0) 5-10 år 28 1,6 (1,0-2,5) 10 år + 2 0,5 (0,1-2,2) Tabel 20. Relativ risiko for non-hodgkins lymfom blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,3 (1,0-1,8) ,2 (0,9-1,7) ,1 (0,8-1,6) ,3 (1,2-4,5) Den relative risiko for kræft i hjerne og nervesystem er forøget med 10 % blandt de kvindelige ansatte. Årsagen til denne kræftform er ukendt. Der er i nærværende undersøgelse ikke en logisk sammenhæng mellem varigheden af ansættelse i restaurationsbranchen og størrelsen af RRj for kræft i hjerne og nervesystem. RRj synes højst i starten af den samlede kalenderperiode (tabel 21). Den undergruppe af kvinder, der er født i årene , har en 60 % øget relativ risiko for kræft i hjerne og nervesystem sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere, som er født i den samme periode (tabel 22). Kvinder, som er ansat første gang i delbranchen mellem 1965 og 1969 har desuden højere relativ risiko (RRj=1,4; N=70) end kvinder, der er ansat før eller efter. Tabel 21. Relativ risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,4 (0,8-2,4) ,4 (1,0-1,9) ,0 (0,7-1,4) ,2 (0,8-1,7) ,7 (0,4-1,3) Tabel 22. Relativ risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte i resturationer og cafeterier opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,8 (0,4-1,6) ,6 (1,1-2,3) ,2 (0,8-1,8) ,1 (0,8-1,6) ,2 (0,8-1,8) ,8 (0,5-1,3) Blandt de mandlige ansatte ses en 30 % øget RRj for tyktarmskræft. Den relative risiko er af samme størrelsesorden uanset mændenes varighed af ansættelse i restaurationer og cafeterier. Overvægt er en kendt risikofaktor for tyktarmskræft, som det ikke er muligt at vurdere betydningen af i denne undersøgelse. Herudover øger tobak, alkohol, rødt kød og forarbejdet kød 31

32 muligvis risikoen for tyktarmskræft, mens fysisk aktivitet og kostfibre virker beskyttende (Ahmed 2003;Ahmed 2004;Samad et al. 2005). Det kan tænkes, at personale, der spiser det samme mad, som serveres i restaurationen, får færre kostfibre og mere kød, end tilfældet ville være, hvis personalet lavede mad hjemme. Det ses af tabel 23, at RRj er signifikant og høj i kalenderperioden og mindre i de efterfølgende perioder. Yderligere ser det ud til, at mænd, som er ansat første gang i branchen før 1970 har forøget RRj, mens der ikke ses nogen forøgelse i RRj blandt de mænd, som er ansat efter 1970 (tabel 24). Tabel 23. Relativ risiko for tyktarmskræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,3 (1,4-4,0) ,2 (0,8-1,7) ,1 (0,8-1,6) ,3 (0,8-2,1) ,1 (0,7-1,8) Tabel 24. Relativ risiko for tyktarmskræft blandt mandige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,3 (1,0-1,7) ,7 (1,2-2,4) ,0 (0,7-1,4) ,7 (0,2-3,3) Mandlige ansatte har endvidere en 70 % øget relativ risiko for bløddelssarkomer. Årsagerne til denne kræftform er ikke kendte. Der er tendens til, at den relative risiko for denne kræftform vokser med varighed af ansættelse i delbranchen. Forskellen i RR j mellem mandlige ansatte i delbranchen og andre mandlige lønmodtagere er højst i kalenderperioden (RRj=2,3; N=20). Den relative risiko er således ikke aftagende gennem perioden fra 1970 til 2003, sådan som det er tilfældet for mange af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. Herudover ses en tendens til, at jo senere de mandlige ansatte er født, desto højere er RR j (tabel 26). Endelig ser det ud til, at mænd, som er ansat første gang i branchen i årene , har en højere relativ risiko (RRj=2,4; N=24) end mænd, som er ansat før

33 Tabel 25. Relativ risiko for bløddelsarkomer blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 13 1,1 (0,6-2,0) 2-5 år 15 2,6 (1,4-4,7) 5-10 år 8 2,5 (1,1-5,8) 10 år + 2 1,9 (0,4-8,8) Tabel 26. Relativ risiko for bløddelssarkomer blandt mandlige ansatte i resturationer og cafeterier opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,7 (0,1-5,3) ,7 (0,7-4,6) ,6 (0,2-2,8) ,4 (0,6-3,2) ,9 (0,9-4,1) ,8 (1,8-8,0) Sammenfattende ses en øget relativ risiko for mange alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer, hvoraf der ses en stigning i den relative risiko for flere af disse med øget varighed af ansættelse i restaurationer og cafeterier. Dog falder den relative risiko ofte efter 10 års ansættelse, hvilket kan forbindes med en healthy worker effekt. For mange af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses en tendens til, at den relative risiko er størst i kalenderperioden og mindre i de efterfølgende perioder frem til Denne tendens ses ligeledes for kræftformer, der normalt ikke associeres til alkohol og/eller tobak, nemlig kræft i æggestokke blandt kvinderne og kræft i tyktarm blandt mændene. Tendensen ses omvendt ikke for non- Hodgkins lymfom eller for bløddelssarkomer. 5.2 Kantiner mv. Tabel 27 viser, at mænd, som er ansat i kantiner mv., har en øget relativ risiko for spiserørskræft, og at kvindelige ansatte i branchen har øget relativ risiko for kræft i tunge, mund, strube og æggestokke. Generelt har de ansatte i kantiner mv. væsentlig færre øgede relative risici for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer end kollegaerne, der er ansat inden for restaurationer og cafeterier. En mulig forklaring på denne forskel er, at alkohol- og tobaksforbruget formentlig er mindre blandt ansatte i denne delbranche end blandt ansatte på restaurationer og cafeterier. En del ansatte i denne delbranche starter angiveligt med ansættelse på restaurationer mv. og går over til at arbejde i kantiner ved familiestiftelse eller andet grundet de mindre skiftende arbejdstider. Det skal dog bemærkes, at antallet af ansatte i nærværende delbranche er væsentligt mindre end inden for restaurationsbranchen, og at de relative risici derfor er behæftet med en større statistisk usikkerhed. For kræft i spiserøret blandt mænd og for mund- og strubekræft blandt kvinder er den relative risiko for de ansatte sammenlignet med andre lønmodtagere højest ved ansættelse i ½ til 2 33

34 år i delbranchen, med RRj på henholdsvis 5,3 (N=6), 3,0 (N=6) og 4,8 (N=9). Den relative overrisiko for de tre kræftformer forsvinder næsten blandt ansatte med 2 til 5 års ansættelse, mens der igen ses en overrisiko ved ansættelsesvarighed af mere end 10 år for mund- og strubekræft på hhv. 2,6 (N=1) og 3,8 (N=1). For alle tre kræftformer gælder dog, at der er forholdsvis få tilfælde. Både alkohol og tobak er risikofaktorer for at få de tre omtalte kræftformer. Kvinderne i nærværende delbranche har en 40 % forøget relativ risiko for kræft i æggestokkene sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere. Kvinder ansat i henholdsvis 2-5 år og 5-10 år har en højere RRj for denne kræftform end kvinder med ½-2 års ansættelse (tabel 28). Den relative risiko for at få kræft i æggestokkene er 4,4 (N=22) i kalenderperioden sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere i samme kalenderperiode, og er således markant højere i denne kalenderperiode set i forhold til de efterfølgende kalenderperioder. Herudover har den gruppe af kvinder, der er født i årene , en 2,5 gange øget RRj (N= 23) for kræft i æggestokkene sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere, der er født i disse år. For de efterfølgende fødselskohorter ligger RRj omkring 1,4. Endelig viser tabel 29, at de kvinder, der er ansat første gang i kantiner mv. før 1965 eller efter 1985, har en højere RRj for kræft i æggestokkene i forhold til RRj for kvinder, der er ansat første gang i delbranchen i de mellemliggende perioder. Tabel 28. Relativ risiko for kræft i æggestokkene blandt ansatte i kantiner mv. opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. - ½ - 2 år 28 1,3 (0,7-2,3) 2-5 år 23 1,9 (0,9-3,9) 5-10 år 11 1,5 (0,6-3,9) 10 år + 4 0,7 (0,2-2,5) Tabel 29. Relativ risiko for kræft i æggestokke blandt kvindelige ansatte i kantiner mv. opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. - < ,8 (1,2-6,6) ,6 (0,8-3,2) ,6 (0,3-1,3) ,3 (0,7-16,5) 34

35 Tabel 27. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i kantiner mv. Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe (-) 1 0,7 0,7 (0,1-5,0) Tunge 2 1,3 1,3 (0,3-6,0) 5 2,4 + 2,5 (1,0-6,1) Spytkirtel (-) (-) Mund 4 1,5 1,6 (0,5-4,6) 10 2,1 + 1,9 (1,0-3,7) Svælg, andre 3 1,2 1,1 (0,3-3,7) 5 1,5 1,3 (0,5-3,3) Næsesvælg (-) (-) Spiserør 9 2,6 + 2,8 (1,2-6,6) 9 1,3 1,3 (0,6-2,7) Mavesæk 10 0,9 1 (0,5-2,2) 17 0,8 0,7 (0,4-1,2) Tyndtarm 1 1,5 1,4 (0,2-10,6) (-) Tyktarm (0,5-1,7) 101 1,1 1,1 (0,8-1,5) Endetarm 20 1,2 1,2 (0,6-2,3) 32 1,1 1 (0,7-1,6) Lever 3 1,3 1,2 (0,3-4,6) 12 1,8 1,6 (0,9-3,1) Galdeveje og blære 3 2 2,3 (0,6-8,2) 11 1,1 1 (0,5-1,8) Lever, uspecificet 1 0,4 0,5 (0,1-3,4) 7 0,9 0,9 (0,4-1,9) Bugspytkirtel 12 1,3 1,4 (0,7-2,9) 34 1,2 1,2 (0,8-1,9) Bughinde mesotheliom (-) (-) Bughinde, andre (-) (-) Næse og bihuler 1 0,8 0,9 (0,1-6,8) 3 1,6 1,7 (0,5-5,3) Strube 5 1,1 1,1 (0,4-3,1) 13 3,4 + 3,2 (1,8-5,7) Lunge 59 0,9 0,9 (0,7-1,4) 156 1,4 + 1,2 (0,9-1,5) Lungehinde mesotheliom 2 1,1 1 (0,2-4,5) (-) Lungehinde (pleura), andre (-) (-) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) (-) Bryst (-) (0,8-1,2) Livmoderhals (-) 66 1,3 1,2 (0,8-1,7) Livmoderkrop (-) 61 1,1 1,1 (0,7-1,5) Livmoder, uspecificet (-) (-) Æggestokke (-) 66 1,5 + 1,4 (1,0-2,1) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 9 1,1 1 (0,5-2,1) Blærehalskirtel (Prostata) ,9 (0,5-1,6) (-) Testikel 5 1,4 1,6 (0,5-5,1) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 1 1,1 1,1 (0,2-8,3) (-) Nyre 6 1,1 1,1 (0,4-3,1) 23 1,6 + 1,5 (0,9-2,5) Nyrebækken og urinrør 4 1,8 1,8 (0,6-5,4) (0,4-2,5) Urinblære (0,6-1,7) 45 1,4 1,4 (0,9-2,0) Modermærke (melanom) 12 1,3 1,2 (0,6-2,6) (0,6-1,5) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 39 0,8 0,7 (0,5-1,1) (0,8-1,2) Øjet 2 2,8 2,9 (0,7-12,5) 4 1,8 1,9 (0,7-5,3) Hjerne og nervesystem 6 0,7 0,7 (0,3-1,7) (0,7-1,6) Skjolbruskkirtel (-) 6 0,9 1 (0,4-2,3) Endokrine kirtler 1 5 5,7 (0,7-44,7) 1 0,9 0,9 (0,1-6,5) Knogler (-) (-) Bindevæv (-) (-) Metastaser 2 0,4 0,4 (0,1-1,7) 21 1,4 1,4 (0,8-2,3) Andre, uspecificeret 2 0,6 0,7 (0,2-3,0) 20 1,2 1,1 (0,7-1,8) Non-hodgkin's lymfom 6 0,9 0,8 (0,3-2,2) 29 1,2 1,2 (0,8-1,7) Hodgkin's sygdom 2 2,3 2,2 (0,5-10,9) (-) Knoglemarv (Myelomatose) 6 1,5 1,4 (0,6-3,7) 6 0,7 0,7 (0,3-1,7) Leukæmi 7 1,1 1,2 (0,5-2,9) (0,6-1,7) Mycosis fungoides (-) (-) Bløddelssarkomer (-) 9 1,2 1,2 (0,6-2,4) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 35

36 5.3 Grill-, burgerbarer og pølsevogne Tabel 30 viser, at både mandlige og kvindelige ansatte i denne delbranche ligeledes har en øget relativ risiko for en række af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. De mandlige ansatte har en henholdsvis to og næsten trefold øget relativ risiko for lunge- og strubekræft. Kvinderne har ligeledes øgede relative risici for kræft i lever, lunge og livmoderhals samt markant øgede relative risici for kræft i tunge og næsesvælg. De to sidstnævnte estimater er dog kun baseret på henholdsvis fire og to kræfttilfælde. Ud over de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer har de mandlige ansatte i denne delbranche en øget relativ risiko for kræft i endetarmen og knoglemarven. Der ses ikke nogen klar sammenhæng mellem varighed af ansættelse i delbranchen og den relative risiko for lungekræft blandt mandlige og kvindelige ansatte. Der er derimod en tendens i forhold til kalenderperioden fra 1970 til 2003 (tabel 31 og 32), hvor afstanden i relative risici for lungekræft mellem ansatte i grillbarer mv. og andre lønmodtagere er højere i de tidligere kalenderperioder end i senere kalenderperioder. Det gør sig gældende for ansatte af begge køn. Resultaterne tyder på, at de ansatte har været i højere risiko for lungekræft før i tiden dog skal det bemærkes, at RRj er signifikant og høj blandt mandlige ansatte i perioden For de mandlige ansatte ses desuden, at der er en markant øget relativ risiko for lungekræft i de fleste fødselskohorter sammenlignet med andre lønmodtagere fra de samme fødselskohorter (tabel 33). Den forøgede relative risiko afgrænser sig derimod til at gælde for den gruppe af kvindelige ansatte, der er født fra 1925 til 1944 (tabel 34). 36

37 Tabel 30. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i grill-, burgerbarer og pølsevogne Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe (-) (-) Tunge 1 2 1,6 (0,2-14,5) 4 5,4 + 5,6 (2,0-16,0) Spytkirtel (-) 2 2,7 2,7 (0,6-11,1) Mund 3 1,4 1,3 (0,4-4,6) 4 1,6 1,5 (0,6-4,2) Svælg, andre 3 2 1,7 (0,5-6,1) 1 0,6 0,6 (0,1-4,5) Næsesvælg (-) 2 4,6 + 4,7 (1,1-21,2) Spiserør 3 0,9 1 (0,3-3,5) 1 0,3 0,3 (0,0-2,1) Mavesæk 6 1,7 1,7 (0,5-5,1) (0,5-1,9) Tyndtarm (-) (-) Tyktarm 15 1,7 1,7 (0,7-3,8) ,9 (0,6-1,4) Endetarm 14 3,5 + 3,4 (1,1-10,5) 21 1,4 1,4 (0,8-2,5) Lever 3 1,3 1,4 (0,4-5,3) 7 2,7 + 2,6 (1,1-6,1) Galdeveje og blære (-) 4 1,2 1,2 (0,4-3,3) Lever, uspecificet 2 1,6 1,6 (0,4-7,3) 5 0,9 0,9 (0,4-2,3) Bugspytkirtel 6 0,7 0,7 (0,3-1,8) 15 1,4 1,4 (0,7-2,7) Bughinde mesotheliom (-) (-) Bughinde, andre (-) (-) Næse og bihuler (-) (-) Strube 9 2,8 + 2,9 (1,2-6,9) (0,3-4,3) Lunge 44 1,9 + 2 (1,2-3,4) 83 1,5 + 1,4 (1,0-1,9) Lungehinde mesotheliom 1 1,3 1,5 (0,2-12,6) (-) Lungehinde (pleura), andre (-) (-) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) 1 3,6 3,9 (0,5-30,4) Bryst (-) 125 0,9 0,9 (0,7-1,2) Livmoderhals (-) 46 2,1 + 2,1 (1,2-3,5) Livmoderkrop (-) 22 0,8 0,9 (0,5-1,7) Livmoder, uspecificet (-) 2 1,5 1,6 (0,4-6,6) Æggestokke (-) 26 1,1 1,1 (0,6-1,9) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 7 1,3 1,3 (0,6-2,9) Blærehalskirtel (Prostata) 13 0,6 0,6 (0,3-1,3) (-) Testikel 4 0,7 0,7 (0,2-2,3) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 2 3,1 3,3 (0,7-14,4) (-) Nyre 6 1,1 1 (0,4-2,7) 10 1,1 1,1 (0,6-2,2) Nyrebækken og urinrør 3 3 3,3 (0,9-12,5) 4 1,2 1,2 (0,4-3,4) Urinblære 29 1,6 1,6 (0,9-2,9) 19 1,2 1,2 (0,7-2,2) Modermærke (melanom) 5 0,8 0,9 (0,3-2,5) 17 0,7 0,8 (0,4-1,3) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 21 0,8 0,9 (0,5-1,6) 67 0,8 0,9 (0,6-1,2) Øjet (-) (-) Hjerne og nervesystem 4 0,7 0,7 (0,2-2,3) 11 0,7 0,7 (0,4-1,4) Skjolbruskkirtel (-) 2 0,6 0,6 (0,1-2,3) Endokrine kirtler 1 7,1 7,3 (0,9-60,8) (-) Knogler (-) 1 2,1 2,2 (0,3-16,3) Bindevæv (-) 2 1,3 1,3 (0,3-5,3) Metastaser 3 1,2 1,1 (0,3-4,1) (0,5-2,1) Andre, uspecificeret 4 2,3 2,4 (0,7-8,2) 5 0,7 0,7 (0,3-1,9) Non-hodgkin's lymfom 3 0,5 0,5 (0,1-1,7) 14 1,2 1,3 (0,7-2,3) Hodgkin's sygdom 1 0,6 0,6 (0,1-4,8) 3 1,4 1,5 (0,4-5,0) Knoglemarv (Myelomatose) ,8 (1,4-43,0) 4 0,9 0,9 (0,3-2,6) Leukæmi 5 1 1,1 (0,4-3,2) 9 0,8 0,9 (0,4-1,8) Mycosis fungoides (-) (-) Bløddelssarkomer (-) 2 0,4 0,5 (0,1-1,9) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 37

38 Tabel 31. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte i grillbarer mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,1 (0,5-8,6) ,9 (0,7-5,0) ,1 (1,1-8,6) ,6 (0,5-5,0) ,2 (0,2-6,4) Tabel 32. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,3 (0,3-4,7) ,3 (1,1-4,6) ,1 (0,6-2,2) ,0 (0,5-1,9) ,0 (0,4-2,6) Tabel 33. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på grillbarer mv. opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,6 (1,3-32,8) ,1 (0,5-2,4) ,5 (0,9-12,7) ,3 (0,6-9,2) ,3 (0,4-13,8) Tabel 34. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,9 (0,2-4,5) ,1 (0,6-2,0) ,5 (0,9-2,5) ,8 (1,1-7,2) ,3 (0,1-1,8) Risikoen for livmoderhalskræft er blandt andet forbundet med tobaksrygning (Duarte- Franco and Franco 2004). Den vigtigste risikofaktor for denne kræftform er bestemt type virus (HPV)(DiMaio and Liao 2006). Den relative risiko for livmoderhalskræft for kvinder i delbranchen synes ikke til at vokse med længden af ansættelse i delbranchen (tabel 35). Undergrupper af kvindelige ansatte, der er født i perioderne og , har en signifikant trefold øgede relativ risiko for livmoderhalskræft, sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere født i samme periode (tabel 36). 38

39 Tabel 35. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. - ½ - 2 år 36 2,4 (1,3-4,6) 2-5 år 7 1,5 (0,5-4,6) 5-10 år 3 2,5 (0,2-27,6) 10 år Tabel 36. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,7 (0,8-9,0) ,6 (1,3-9,9) ,3 (0,4-4,2) ,9 (0,3-3,0) ,5 (0,4-31,7) 5.4 Værtshuse, diskoteker og caféer Ligesom mænd i restaurationsbranchen har mænd, der er ansat indenfor delbranchen, som omfatter værtshuse, diskoteker og caféer, en mere end fordoblet relativ risiko for kræft i tunge, mund, svælg, næsesvælg, spiserør, lever, strube samt knap en fordoblet relativ risiko for lungekræft (tabel 37). Der er endda tendens til, at RRj for de fleste alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer er endnu større end indenfor restaurationsbranchen. Herudover ses en signifikant øget relativ risiko for kræft i øvrige mandlige kønsorganer samt for bløddelssarkomer og andre uspecifikke kræftformer. Kvinder, der har arbejdet indenfor delbranchen, har også en markant øget relativ risiko for alkoholog tobaksrelaterede kræftformer. Således er RRj for kræft i tunge, bugspytkirtel, strube, lunge og livmoderhals forøget. Ydermere har kvinderne øget relativ risiko for kræft i bughinde og øvrige kvindelige kønsorganer samt for metastaser, bløddelssarkomer og leukæmi. Omvendt har kvinderne en nedsat relativ risiko for hudkræft (non-melanom). Blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer er der tendens til, at RRj for mundkræft vokser med varigheden af ansættelsen (tabel 38). Der er omkring en femfold øget relativ risiko for at få kræft i munden i perioden (N=7), (N=12) og (N=5) - tabel ikke vist. Yderligere ses der en tendens til, at RRj for mundkræft stiger, des senere de mandlige ansatte i delbranchen er født (tabel 39). Uanset i hvilken tidsperiode mændene har deres første ansættelse i delbranchen, ses der en markant øget relativ risiko for mundkræft. Endvidere er den relative risiko signifikant og meget høj (RRj=8,1) for de mænd, som er ansat første gang efter 1985 (tabel 40). 39

40 Tabel 37. Relativ risiko for kræft blandt ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe 4 0,8 0,9 (0,3-2,8) 1 0,7 0,7 (0,1-5,0) Tunge 16 3,9 + 3,3 (1,8-6,2) 7 2,9 + 3,1 (1,4-6,8) Spytkirtel 1 0,4 0,5 (0,1-3,3) 2 1 1,1 (0,3-4,4) Mund 30 4,3 + 3,8 (2,4-6,0) 10 1,8 1,6 (0,9-3,1) Svælg, andre 32 3,7 + 3 (1,9-4,6) 5 1,1 1,1 (0,4-2,6) Næsesvælg 5 6,3 + 5,7 (2,2-14,7) 2 2,4 2 (0,5-8,5) Spiserør 36 2,5 + 2,3 (1,5-3,6) 9 1,6 1,6 (0,8-3,2) Mavesæk 26 1,2 1,2 (0,8-2,0) ,9 (0,5-1,8) Tyndtarm 1 0,7 0,7 (0,1-5,4) 3 1,5 1,4 (0,4-4,5) Tyktarm 50 0,9 1 (0,6-1,4) 77 1,1 1,1 (0,8-1,5) Endetarm 31 0,8 0,8 (0,5-1,3) ,9 (0,6-1,4) Lever 16 2,4 + 2,3 (1,2-4,3) 7 1,4 1,3 (0,6-2,9) Galdeveje og blære 5 1,5 1,5 (0,6-3,9) 10 1,6 1,5 (0,7-2,9) Lever, uspecificet 9 1,4 1,4 (0,7-2,7) 6 0,6 0,5 (0,2-1,2) Bugspytkirtel 19 0,9 0,9 (0,5-1,6) 39 1,7 + 1,6 (1,1-2,5) Bughinde mesotheliom (-) (-) Bughinde, andre 2 1,9 1,7 (0,4-7,0) 3 3,5 + 3,7 (1,1-12,1) Næse og bihuler 4 2,1 1,9 (0,7-5,3) (-) Strube 50 3,4 + 2,9 (2,0-4,3) 12 3,2 + 2,8 (1,5-5,2) Lunge 208 2,1 + 1,9 (1,5-2,5) 235 1,8 + 1,7 (1,4-2,1) Lungehinde mesotheliom 3 0,9 0,7 (0,2-2,5) (-) Lungehinde (pleura), andre 2 5,4 + 4,2 (0,9-19,2) 1 6,9 7,5 (0,9-60,5) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) 2 3,4 3,1 (0,7-13,1) 2 3,1 3,6 (0,8-15,3) Bryst 1 0,7 0,7 (0,1-5,0) 344 0,9 0,9 (0,8-1,1) Livmoderhals (-) 126 1,9 + 1,6 (1,2-2,2) Livmoderkrop (-) 51 1,2 1,3 (0,9-2,0) Livmoder, uspecificet (-) 3 1,6 1,5 (0,5-4,9) Æggestokke (-) 64 1,2 1,1 (0,8-1,7) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 13 2,2 + 2,1 (1,1-3,9) Blærehalskirtel (Prostata) (0,7-1,4) (-) Testikel 17 0,6 0,6 (0,4-1,1) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 7 2,4 + 2,2 (1,0-4,9) (-) Nyre 21 1,2 1,1 (0,6-1,9) ,9 (0,5-1,6) Nyrebækken og urinrør 4 0,8 0,8 (0,3-2,1) 8 1,9 1,9 (0,9-4,2) Urinblære (0,7-1,5) 41 1,4 + 1,3 (0,9-2,0) Modermærke (melanom) 31 1,2 1,3 (0,8-2,0) 46 0,8 0,8 (0,6-1,2) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 105 0,9 1 (0,7-1,3) 158 0,8 0,8 (0,7-1,0) Øjet 3 1,3 1,3 (0,4-4,1) 1 0,3 0,3 (0,0-1,9) Hjerne og nervesystem 23 0,7 0,8 (0,5-1,2) 44 0,8 0,8 (0,6-1,1) Skjolbruskkirtel 2 0,7 0,7 (0,2-3,0) (0,6-1,8) Endokrine kirtler 2 2,3 2,2 (0,5-9,1) 1 0,9 0,8 (0,1-5,8) Knogler 1 0,9 0,9 (0,1-6,9) 4 2,7 + 2,6 (0,9-7,2) Bindevæv 4 1,2 1,3 (0,4-3,7) 6 1,3 1,2 (0,5-2,8) Metastaser 13 1,3 1,3 (0,7-2,4) ,8 (1,1-2,9) Andre, uspecificeret 14 2,6 + 2,4 (1,2-4,7) 21 1,4 1,4 (0,8-2,3) Non-hodgkin's lymfom 31 1,4 1,4 (0,9-2,2) 23 0,8 0,7 (0,5-1,2) Hodgkin's sygdom 7 1,4 1,4 (0,6-3,3) 5 0,7 0,7 (0,3-1,8) Knoglemarv (Myelomatose) 4 0,5 0,5 (0,2-1,5) 11 1,2 1,1 (0,6-2,1) Leukæmi 23 1,2 1,2 (0,7-2,1) 29 1,7 + 1,7 (1,1-2,6) Mycosis fungoides 1 2,2 2 (0,3-15,3) 1 1,9 2,1 (0,3-15,7) Bløddelssarkomer 19 3,4 + 3,1 (1,8-5,4) 16 2,1 + 2,2 (1,3-3,9) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 40

41 Tabel 38. Relativ risiko for mundkræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 14 2,7 (1,4-5,1) 2-5 år 11 6,3 (2,8-14,2) 5-10 år 4 4,9 (1,4-17,2) 10 år + 1 3,4 (0,3-38,9) Tabel 39. Relativ risiko for mundkræft blandt mandlige ansattte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,5 (0,1-17,1) ,4 (1,0-11,3) ,2 (1,1-9,2) ,2 (2,0-9,0) ,5 (1,5-13,5) ,9 (0,2-18,2) Tabel 40. Relativ risiko for mundkræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,8 (1,5-9,6) ,5 (1,9-6,5) ,1 (2,8-23,4) For mænd ses der en tendens til, at den relative risiko for kræft i svælget øges med varigheden af ansættelse i delbranchen. RRj ligger på 2,2 for henholdsvis ansættelse inden for ½ til 2 år og 2 til 5 år. Derefter ses en markant stigning i den relative risiko, dog er disse estimater baseret på få tilfælde og dermed hæftet med en vis usikkerhed (tabel 41). Der er størst RRj blandt mandlige ansatte for at få stillet diagnosen kræft i svælget sammenlignet med andre lønmodtagere i kalenderperioden , hvorefter den relative risiko er faldende i de to følgende kalenderperioder (tabel 42). Desuden er der størst relativ risiko (RRj=4,8; N=13) for denne kræftform blandt de mænd, som er født i perioden Yderligere lader det til, at den RRj er højest blandt de mænd, der er ansat første gang i delbranchen indenfor årene (tabel 43). 41

42 Tabel 41. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 16 2,2 (1,2-3,9) 2-5 år 6 2,2 (0,8-5,5) 5-10 år 7 13,3 (3,8-46,2) 10 år ,8 (1,5-148,9) Tabel 42. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,5 (0,6-20,3) ,8 (0,2-3,5) ,3 (2,0-9,3) ,4 (1,6-7,2) ,9 (1,1-7,8) Tabel 43. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,1 (0,1-9,6) ,3 (0,9-6,1) ,9 (2,9-8,4) ,4 (0,1-3,0) Der er en trefold øget relativ risiko for spiserørskræft blandt mænd, der har været ansat 5-10 år inden for delbranchen (tabel 44). Ligesom for kræft i svælget er der for spiserørskræft (RRj=3,0; N=11) højst relativ risiko i kalenderperioden blandt mænd. Der ses en svag tendens til, at RRj er højere, jo tidligere mændene er født. Desuden er den relative risiko størst for de mænd, som er ansat første gang i delbranchen i tidsperioden (tabel 45). I kalenderperioden er der blandt mandlige ansatte en næsten seksfold øget relativ risiko (N=21) for strubekræft, hvilket samtidig er den største RRj i forhold til de relative risici i øvrige kalenderperioder. Mænd, som er født i årene , har en højere relativ risiko for strubekræft i forhold til mandlige ansatte, som er født i de øvrige fødselskohorter (tabel 46). Ligesom ved kræft i svælg og spiserør er der størst RRj for strubekræft blandt de mænd, som er ansat første gang i delbranchen i (tabel 47). 42

43 Tabel 44. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte inden for værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 21 2,6 (1,4-4,5) 2-5 år 9 1,8 (0,8-4,0) 5-10 år 6 3,0 (1,1-8,6) 10 år Tabel 45. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,5 (0,1-4,4) ,2 (1,0-5,2) ,7 (1,6-4,7) ,5 (0,1-17,1) Tabel 46. Relativ risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,9 (0,3-12,6) ,7 (2,0-11,3) ,1 (1,5-6,5) ,9 (1,0-3,8) ,7 (1,8-18,0) Tabel 47. Relativ risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,7 (0,8-8,9) ,2 (1,1-4,6) ,4 (2,1-5,8) ,0 (0,7-12,0) For lungekræft blandt mænd er der en tendens til, at den relative risiko falder med varigheden af ansættelse i delbranchen, dog er den relative risiko markant blandt de mænd, som er ansat i mere end 10 år. Dog er RRj for denne undergruppe baseret på relativt få tilfælde (tabel 48). Der ses endvidere en svag tendens til, afstanden i relative risici for lungekræft mellem mandlige ansatte og andre lønmodtagere falder med senere kalenderperiode for diagnosticering (tabel 49). Yderligere lader det til, den relative risiko er højst hos mænd med første ansættelse i delbranchen i årene (tabel 50). 43

44 Tabel 48. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 133 2,0 (1,5-2,8) 2-5 år 48 1,9 (1,2-3,2) 5-10 år 19 1,2 (0,6-2,4) 10 år + 8 6,0 (0,7-48,1) Tabel 49. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,2 (1,3-7,4) ,4 (0,9-2,2) ,6 (1,6-4,3) ,1 (1,2-3,6) ,4 (0,8-2,5) Tabel 50. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,3 (0,7-2,5) ,4 (0,9-2,3) ,5 (1,8-3,6) ,4 (0,6-3,3) De kvindelige ansattes relative risiko for at udvikle kræft i bugspytkirtlen er størst for de, der har ½ til 2 års ansættelse i delbranchen (RRj=2,3; N=24). Herudover lader den relative risiko til at være stigende i perioden fra 1970 til 1994, hvorefter RRj falder (tabel 51). For den sidst beregnede kalenderperiode, , er den relative risiko ca. fordoblet for kvinder inden for denne delbranche i forhold til andre kvindelige lønmodtagere. Den relative risiko for kræft i bugspytkirtlen opgjort efter fødselsår (tabel 52), viser en jævnt stigende RRj fra kvinder født i årene til kvinder født i For de to yngste fødselskohorter, og 1955+, er RRj mindre. Dette skyldes muligvis, at kræftformen sjældent ses før 50-års alderen, og det faktiske omfang af bugspytkirtelkræft for de yngste aldersgrupper i undersøgelsen vil derfor først vise sig i fremtiden. Endelig kan det nævnes, at RRj er højere for kvinder med første ansættelse i branchen før 1965 (RRj=2,5; N=5) end for kvinder med første ansættelse herefter. Tobaksrygning såvel som alkohol øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen. 44

45 Tabel 51. Relativ risiko for kræft i bugspytkirtlen blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode Diagnoseår Antal RRj 95% S.G ,3 (0,3-6,2) ,6 (0,7-3,8) ,2 (1,4-12,5) ,0 (0,4-2,4) ,1 (0,8-5,7) Tabel 52. Relativ risiko for kræft i bugspytkirtlen blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,2 (0,4-3,5) ,7 (0,7-3,7) ,9 (0,6-5,9) ,4 (1,0-5,8) ,9 (0,3-3,1) ,6 (0,0-17,5) Den relative risiko for strubekræft blandt kvinder, om end baseret på få tilfælde, synes at vokse med længden af ansættelsen i branchen (tabel 53). Tabel 53. Relativ risiko for strubekræft opgjort på varighed af ansættelse blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 6 2,1 (0,9-4,8) 2-5 år 5 4,8 (1,8-12,5) 5-10 år 1 4,4 (0,5-38,5) 10 år Der ses ikke nogen logisk sammenhæng mellem kvindernes relative risiko for lungekræft og varigheden af ansættelse på værtshuse, diskoteker og caféer (tabel ikke vist). Tabel 54 viser en tendens til en højere RRj for lungekræft, des tidligere fødselskohorte de kvindelige ansatte tilhører. Således har den gruppe af kvindelige ansatte, der er født i perioden , en 3,3 gange øget RRj sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere, der er født indenfor den samme periode. Endelig synes den relative risiko markant øget for kvinder med første ansættelse i branchen efter 1985 (RRj=2,5) i forhold til kvinder med første ansættelse i de foregående perioder, hvor RRj er mellem 50 og 70 % forøget (tabel 55). 45

46 Tabel 54. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,8 (0,3-2,3) ,4 (0,9-2,4) ,6 (1,1-2,3) ,0 (1,3-3,0) ,3 (1,7-6,5) ,6 (0,2-2,1) Tabel 55. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,7 (0,6-4,9) ,5 (0,9-2,6) ,6 (1,2-2,1) ,5 (1,3-4,8) Kvinder med 5 til 10 års ansættelse på værtshuse mv. synes at have væsentlig højere relativ risiko for livmoderhalskræft end kvinder med kortere ansættelser (tabel 56). Herudover er den relative risiko højest blandt gruppen af kvindelige ansatte, som er født i årene (tabel 57). Der er ikke væsentlig forskel på de relative risici henover perioden fra , og heller ikke væsentlig forskel på RRj set i forhold til perioden, hvori kvinderne har haft deres første ansættelse i delbranchen. Tobaksrygning og infektion med human papilloma virus (HPV) er kendte risikofaktorer for livmoderhalskræft. Tabel 56. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 77 1,6 (1,1-2,4) 2-5 år 29 1,3 (0,7-2,4) 5-10 år 19 3,6 (1,3-10,0) 10 år + 1 0,3 (0,0-4,2) Tabel 57. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,6 (0,2-2,5) ,3 (0,6-3,1) ,1 (0,9-5,3) ,6 (1,3-9,9) ,1 (1,1-4,1) ,3 (0,8-2,2) Den relative risiko for leukæmi synes at være størst blandt kvinder med ½ til 2 års ansættelse indenfor delbranchen (RRj=2,2; N=20). Der ses en tendens til, at de kvindelige ansattes relative risiko for at få leukæmi øges gennem tiden fra 1970 til 2003 (tabel 58). Ligeledes lader den relative risiko til at stige, des senere fødselskohorte kvinderne tilhører (tabel 59). Der er således en firedoblet RRj for leukæmi blandt kvindelige ansatte, der er født i perioden sammenlignet 46

47 med andre kvindelige lønmodtagere, som er født i samme periode. Tobaksrygning er risikofaktor for akut myeloid leukæmi, der er en undergruppe af leukæmi. Tabel 58. Relativ risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode Diagnoseår Antal RRj 95% S.G ,4 (0,3-7,3) ,4 (0,5-3,8) ,7 (0,8-3,8) ,0 (0,8-4,6) ,3 (0,8-6,9) Tabel 59. Relativ risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,7 (0,1-3, ,5 (0,6-3,7) ,7 (0,7-4,2) ,3 (0,8-6,2) ,1 (1,3-12,9) ,9 (0,2-4,2) Sammenfattende er der øget relative risici for en række alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt både mandlige og kvindelige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer, og der er tendens til, at RRj er større end indenfor delbranchen restaurationer og cafeterier. For kræft i mund, svælg, spiserør, strube og livmoderhals ses det, at den relative risiko er større blandt ansatte med mere end to års ansættelse i delbranchen end blandt ansatte med under to års ansættelse. Der er dog ikke tale om tydelige dosis-respons forhold. Herudover gælder det for flere af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer, at de relative risici ikke ser ud til at falde gennem perioden en tendens, der ellers ser ud til at gøre sig gældende i restaurationer og cafeterier. For kræft i svælg, spiserør, strube og lunger blandt mænd er RRj højest blandt de, der er ansat første gang i delbranchen i årene Udover de nævnte kræftformer ses en øget RRj for leukæmi blandt kvindelige ansatte, der ser ud til at være størst blandt kvinder med kortest ansættelsesvarighed i delbranche. Både mandlige og kvindelige ansatte har en forholdsvis markant øget relativ risiko for bløddelssarkomer. 5.5 Catering Mandlige ansatte i cateringbranchen har en øget relativ risiko for nogle alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. Dog synes mønstret ikke at være så udtalt som inden for delbranchen "restaurationer mv.". Der ses tillige en øget relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen og for "andre uspecificerede kræftformer" (tabel 60). Kvinder i denne delbranche har også øget RRj for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer, kræft i svælg og lunge, samt en øget relativ risiko for 47

48 kræft i galdeveje og blære. Omvendt ses en nedsat relativ risiko for hudkræft (non-melanom). Den relative risiko for kræft i svælget synes at falde med øget varighed af ansættelse i cateringbranchen, se tabel 61. Tabel 61. Risiko for kræft i svælg, andre opgjort på varighed af ansættelse for mandlige ansatte indenfor catering Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 11 5,3 (2,3-12,4) 2-5 år 7 4,8 (1,7-13,6) 5-10 år 2 2,9 (0,6-15,2) 10 år + 1 1,0 (0,1-9,1) De mænd, som har haft kortest ansættelse i cateringbranchen, har den højeste relative risiko for lungekræft (RR=1,9; N=57). Herudover er det bemærkelsesværdigt, at den relative risiko blandt ansatte indenfor delbranchen sammenlignet med andre lønmodtagere er signifikant og mere end 15 gange forøget i perioden (tabel 62). Mandlige ansatte, som er født i årene 1925 til 1944, har signifikant forøgede relative risici for lungekræft (RRj omkring 2,5), mens mandlige ansatte født før eller efter denne periode, ikke ser ud til at have forøget RRj. For de to yngste årgange (1945+) kan dog gælde, at mønsteret vil ændre sig med tiden. Endelig fremgår det af tabel 63, at RRj er høj blandt de mænd, som har første ansættelse i branchen efter

49 Tabel 60. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i cateringbranchen Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe 1 0,3 0,4 (0,1-3,0) (-) Tunge 4 1,3 0,9 (0,3-2,7) (-) Spytkirtel 1 0,8 0,8 (0,1-5,9) (-) Mund 7 1,6 1,2 (0,5-2,7) 5 2,2 2,1 (0,8-5,2) Svælg, andre 21 5,7 + 4,1 (2,3-7,3) 6 3,8 + 3,9 (1,6-9,4) Næsesvælg (-) (-) Spiserør 14 2,4 + 2,2 (1,1-4,2) (-) Mavesæk ,9 (0,4-1,9) 5 0,7 0,7 (0,3-1,9) Tyndtarm (-) (-) Tyktarm 39 1,2 1,2 (0,8-1,9) (0,6-1,8) Endetarm 18 0,8 0,8 (0,4-1,5) 11 0,9 0,9 (0,5-1,9) Lever ,6 (1,2-5,6) 1 0,3 0,3 (0,0-2,2) Galdeveje og blære 3 1,2 1,2 (0,3-3,9) 7 2,8 + 2,8 (1,2-6,7) Lever, uspecificet 3 0,7 0,7 (0,2-2,1) 3 0,8 0,8 (0,3-2,7) Bugspytkirtel ,9 (0,5-1,8) 10 0,9 1 (0,5-2,0) Bughinde mesotheliom (-) (-) Bughinde, andre 1 1,7 1,7 (0,2-12,5) (-) Næse og bihuler 1 0,9 0,7 (0,1-5,4) 1 1,3 1,4 (0,2-10,3) Strube 16 1,6 1,4 (0,8-2,6) 2 1,6 1,4 (0,3-6,1) Lunge 101 1,4 + 1,3 (1,0-1,8) 69 1,5 + 1,4 (1,0-2,1) Lungehinde mesotheliom (-) (-) Lungehinde (pleura), andre (-) (-) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) (-) Bryst 2 4,2 + 3,8 (0,9-16,4) ,1 (0,8-1,4) Livmoderhals (-) 38 1,6 + 1,5 (0,9-2,5) Livmoderkrop (-) 15 0,8 0,7 (0,3-1,3) Livmoder, uspecificet (-) (0,1-7,1) Æggestokke (-) 21 0,9 1 (0,5-1,8) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 2 0,8 0,7 (0,2-3,1) Blærehalskirtel (Prostata) 51 1,6 + 1,6 (1,0-2,4) (-) Testikel 18 1,1 1,1 (0,6-1,9) (-) Øvrige mandlige kønsorganer (-) (-) Nyre 18 2,6 + 2,5 (1,2-5,0) 9 1,3 1,4 (0,7-3,1) Nyrebækken og urinrør 3 0,9 0,8 (0,2-2,6) 4 2 2,1 (0,7-6,2) Urinblære 39 0,9 0,8 (0,5-1,3) 12 1,1 1,1 (0,5-2,2) Modermærke (melanom) 14 0,9 0,9 (0,5-1,7) 17 0,9 0,9 (0,5-1,5) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 79 1,2 1,1 (0,8-1,6) 69 0,7 0,7 (0,5-1,0) Øjet 2 2,2 2,1 (0,5-9,1) 2 2,3 2,4 (0,6-10,3) Hjerne og nervesystem 15 0,8 0,8 (0,4-1,4) 23 1,6 + 1,6 (0,9-2,8) Skjolbruskkirtel 1 0,6 0,6 (0,1-4,0) 3 0,7 0,7 (0,2-2,2) Endokrine kirtler (-) (-) Knogler (-) (-) Bindevæv 2 0,9 0,9 (0,2-4,0) 4 2,4 2,4 (0,9-6,5) Metastaser 8 1,2 1,1 (0,5-2,4) 7 1,1 1 (0,5-2,4) Andre, uspecificeret 11 2,9 + 2,5 (1,2-5,5) 8 1,5 1,5 (0,6-3,3) Non-hodgkin's lymfom 15 1,7 1,5 (0,8-3,0) 7 0,8 0,8 (0,4-1,8) Hodgkin's sygdom 5 1,7 1,6 (0,6-4,1) (-) Knoglemarv (Myelomatose) 3 0,8 0,8 (0,2-2,9) 3 0,8 0,8 (0,3-2,8) Leukæmi 9 1 0,9 (0,4-2,0) 4 0,6 0,6 (0,2-1,7) Mycosis fungoides (-) (-) Bløddelssarkomer 5 2,7 + 2,3 (0,8-6,5) 2 0,6 0,6 (0,2-2,7) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 49

50 Tabel 62. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,3 (0,9-5,9) ,9 (0,5-1,4) ,1 (0,6-2,2) ,4 (0,6-3,0) ,1 (2,0-115,2) Tabel 63. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på periode for første ansættelse Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,0 (0,5-1,8) ,3 (0,8-2,2) ,2 (0,7-2,1) ,5 (1,4-30,1) Mændenes relative risiko for blærehalskirtelkræft synes at være stigende med varighed af ansættelse, således at der er en markant tifold overrisiko for ansatte med over 10 år i delbranchen (tabel 64). Der er endvidere tendens til, at RRj for blærehalskirtelkræft blandt ansatte i denne delbranche er voksende gennem tiden, se tabel 65. Der er ingen nævneværdigt forskel i RRj efter hvilken periode, hvori mændene har haft deres første ansættelse i cateringbranchen. Tabel 64. Risiko for blærehalskirtelkræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 23 1,3 (0,7-2,3) 2-5 år 7 0,8 (0,3-2,1) 5-10 år 9 2,5 (0,8-8,1) 10 år ,3 (1,3-79,6) Tabel 65. Risiko for blærehalskirtelkræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på kalenderperiode Diagnoseår Antal RRj 95% S.G ,4 (0,3-5,6) ,7 (0,3-1,7) ,4 (0,6-3,4) ,6 (0,8-8,4) ,8 (1,1-13,6) For ansættelsesvarighed mellem 5-10 år ses en stærkt forøget, signifikant relativ risiko for lungekræft for kvinder inden for delbranchen (tabel 66). Herudover ses ingen tydelig tendens i udviklingen af RRj over perioden Således er RRj højest i perioderne og med RRj omkring 1,8. Kvindelige ansatte, som er født i årene , har desuden en højere relativ risiko (RRj=2,3; N=31) for lungekræft set i forhold til de kvindelige ansatte, der er født i andre årtier. Endelige er RRj højest for kvinder, der har haft deres første ansættelse indenfor catering i perioden (tabel 67). 50

51 Tabel 66. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i catering opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 36 1,7 (1,0-2,9) 2-5 år 11 0,6 (0,3-1,3) 5-10 år 13 5,4 (1,2-24,3) 10 år + 9 1,5 (0,5-4,4) Tabel 67. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i catering opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,7 (0,2-2,1) ,6 (1,3-9,8) ,1 (0,7-1,9) ,1 (0,8-5,7) Sammenfattende har både mænd og kvinder i cateringbranchen en signifikant øget relativ risiko for lungekræft (tobaksrelateret) samt for kræft i svælget (tobaks- og alkoholrelateret), samt for andre mere sjældne kræftformer. Den relative risiko for lungekræft og kræft i svælget er højest blandt mænd med de korteste ansættelser, hvorimod RRj for blærehalskirtelkræft ser ud til at vokse med øget varighed af ansættelse i branchen. Den relative risiko for blærehalskirtelkræft ser desuden ud til at øges gennem perioden Færge- og jernbanerestauranter mv. Både mandlige og kvindelige ansatte har også i denne delbranche en øget relativ risiko for flere af de tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer (tabel 68). De relative risici for kræft i mund, svælg, lever og strube er således øget med omkring to til tre gange for mandlige ansatte på færge- og jernbanerestauranter. Endvidere har de en øget relativ risiko for metastaser. Omvendt har de mandlige ansatte en nedsat relativ risiko for kræft i endetarm samt i hjerne og nervesystem sammenlignet med andre lønmodtagere. For kvinderne er den relative risiko for strubekræft øget firefold i forhold til jævnaldrende kvindelige lønmodtagere, mens den relative risiko for lungekræft er 2,2 gange øget. Endvidere er den relative risiko for livmoderhals- og urinblærekræft samt den relative risiko for andre uspecificerede kræftformer signifikant øget blandt kvindelige ansatte på færge- og jernbanerestauranter. 51

52 Tabel 68. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i færge- og jernbanerestauranter Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe (-) 1 1,3 1,3 (0,2-9,1) Tunge 3 1,6 1,6 (0,4-5,7) 3 1,8 1,9 (0,6-5,9) Spytkirtel 1 1,6 1,8 (0,2-13,6) (-) Mund 7 2,3 + 2,3 (1,0-5,3) 6 2,2 + 2,1 (0,9-4,9) Svælg, andre 12 3,6 + 3,4 (1,7-6,9) 4 1,9 1,9 (0,7-5,2) Næsesvælg (-) 1 2,1 1,8 (0,2-14,0) Spiserør 7 1,5 1,6 (0,7-3,8) 6 2 2,2 (0,9-5,4) Mavesæk 8 0,7 0,7 (0,3-1,6) 11 0,9 0,8 (0,4-1,6) Tyndtarm 1 1,5 1,6 (0,2-12,5) 2 1,6 1,6 (0,4-6,6) Tyktarm 21 0,9 0,9 (0,5-1,5) 46 0,9 0,9 (0,6-1,4) Endetarm 12 0,5-0,5 (0,2-1,0) 20 1,1 1,1 (0,6-1,9) Lever 11 2,9 + 3,1 (1,4-7,0) 8 1,9 2 (0,9-4,3) Galdeveje og blære 3 1,5 1,5 (0,4-5,3) (0,4-2,5) Lever, uspecificet 3 1,1 1,1 (0,3-3,8) 7 1,4 1,4 (0,6-3,1) Bugspytkirtel 15 1,7 1,6 (0,8-3,2) 9 1,1 1 (0,4-2,2) Bughinde mesotheliom (-) 1 6,3 6,5 (0,8-51,5) Bughinde, andre 1 2,1 2,1 (0,3-15,5) 2 3,1 3,2 (0,8-13,6) Næse og bihuler 1 1 0,9 (0,1-6,9) 2 1,9 1,8 (0,4-7,6) Strube 14 2,4 + 2,5 (1,3-4,9) 12 4,7 + 4,1 (2,2-7,7) Lunge 83 1,2 1,2 (0,9-1,7) 131 2,4 + 2,2 (1,6-3,1) Lungehinde mesotheliom (-) (-) Lungehinde (pleura), andre (-) 1 6 5,2 (0,6-43,5) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) 1 3,9 4,6 (0,6-36,2) (-) Bryst (-) 197 0,9 0,9 (0,8-1,1) Livmoderhals (-) 75 1,7 + 1,5 (1,0-2,2) Livmoderkrop (-) (0,6-1,7) Livmoder, uspecificet (-) 1 0,8 0,8 (0,1-5,6) Æggestokke (-) 40 1,2 1,1 (0,7-1,8) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 4 1 0,9 (0,3-2,5) Blærehalskirtel (Prostata) 34 1,3 1,3 (0,8-2,2) (-) Testikel 18 1,3 1,3 (0,7-2,3) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 2 1,4 1,4 (0,3-5,9) (-) Nyre 5 0,5 0,4 (0,2-1,1) 14 1,6 1,5 (0,8-2,7) Nyrebækken og urinrør 4 1,9 1,9 (0,7-5,8) 3 0,9 0,9 (0,3-2,9) Urinblære 26 0,9 0,9 (0,5-1,5) 25 1,6 + 1,7 (1,0-2,9) Modermærke (melanom) 9 0,7 0,6 (0,3-1,4) 36 1,1 1,1 (0,8-1,7) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 49 0,7 0,7 (0,5-1,1) 101 0,9 0,9 (0,7-1,2) Øjet (-) (-) Hjerne og nervesystem 6 0,4 0,4 (0,2-1,0) ,9 (0,6-1,5) Skjolbruskkirtel 1 1,1 1,1 (0,1-7,8) (0,5-2,3) Endokrine kirtler (-) 1 1,1 1,1 (0,2-8,1) Knogler (-) (-) Bindevæv (-) 1 0,4 0,4 (0,1-2,9) Metastaser 14 2,1 + 2 (1,1-3,9) 14 1,9 + 1,7 (0,9-3,2) Andre, uspecificeret 2 0,4 0,4 (0,1-1,8) 11 2,1 + 2,1 (1,0-4,4) Non-hodgkin's lymfom 6 0,5 0,5 (0,2-1,2) 18 1,1 1 (0,6-1,7) Hodgkin's sygdom 1 0,4 0,3 (0,0-2,5) 6 1,4 1,3 (0,5-3,1) Knoglemarv (Myelomatose) 2 0,5 0,5 (0,1-2,4) 4 0,7 0,7 (0,2-1,9) Leukæmi 7 0,8 0,8 (0,3-1,9) 18 1,4 1,3 (0,8-2,2) Mycosis fungoides (-) 1 3,9 3,9 (0,5-29,3) Bløddelssarkomer 3 1,9 1,7 (0,5-6,0) 5 1 0,9 (0,4-2,4) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 52

53 De relative risici for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt de mandlige ansatte ses at være højere blandt mænd med 2 til 5 års ansættelse end mænd med ½ til 2 års ansættelse i delbranchen (tabel 69 og 70). Risikoestimaterne for mund-, svælg-, lever- og strubekræft baserer sig dog på forholdsvis få tilfælde. Tabel 69. Risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. Reference 1,0 ½ - 2 år 7 3,2 (1,2-8,7) 2-5 år 5 6,1 (1,4-25,9) 5-10 år år + 2 2,2 (0,4-12,1) Tabel 70. Risiko for leverkræft blandt mandlige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. Reference 1,0 ½ - 2 år 6 3,7 (1,2-11,3) 2-5 år 5 5,1 (1,3-19,7) 5-10 år år For kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter ses der antydning af voksende relativ risiko for lungekræft og varighed af ansættelse i delbranchen (tabel 71). Ved ansættelse i mere end 10 år falder RRj dog til 1,4, hvilket kan skyldes flere forhold, bl.a. den tidligere omtalte healthy-worker effekt. Tabel 72 viser, at RRj er høj i kalenderperioden , og at afstandene i de relative risici for lungekræft mellem kvindelige ansatte i delbranchen og andre kvindelige lønmodtagere ikke er lige så høj i de efterfølgende perioder. Herudover viser resultaterne, at den gruppe af delbranchens kvindelige ansatte, der er født i årene , har en seksfold øget relativ risiko for lungekræft sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere (N=19). Endelig er RRj signifikant og høj for både gruppen af kvinder, der er ansat første gang i delbranchen før 1965 (RRj=4,2; N=22), og for gruppen af kvinder, der er ansat første gang efter 1985 (RRj=3,6; N=13). Der ses ikke en tydelig sammenhæng for den relative risiko for livmoderhalskræft i forhold til varigheden af ansættelse i delbranchen (tabel 73). Den relative risiko (2,5; N=24) er størst for de kvinder, der har været ansat 2 til 5 år i delbranchen. Den relative risiko er desuden størst i kalenderperioden , hvor de kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter (N=13) har en 2,4 gange øget relativ risiko for livmoderhalskræft. Den undergruppe af delbranchens kvindelige ansatte, der er født i årene , har en tre gange øget RRj for livmoderhalskræft sammenlignet med andre jævnaldrende kvindelige lønmodtagere (tabel 74). Det er bemærkelsesværdigt, at de kvindelige ansatte (N=11), der er ansat første gang i branchen før 1965, har en 11 gange øget RRj for livmoderhalskræft sammenlignet med andre lønmodtagere. 53

54 Tabel 71. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. Reference 1,0 ½ - 2 år 58 2,1 (1,3-3,3) 2-5 år 35 2,1 (1,1-3,8) 5-10 år 25 4,7 (1,8-12,4) 10 år ,4 (0,6-3,5) Tabel 72. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G. Reference 1, ,4 (0,7-58,8) ,9 (0,9-3,8) ,7 (1,4-5,1) ,9 (1,5-5,8) ,6 (0,8-2,9) Tabel 73. Risiko for livmoderhlaskræft blandt kvindelige ansatte i færge og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. Reference 1,0 ½ - 2 år 35 1,2 (0,7-2,0) 2-5 år 24 2,5 (1,1-5,5) 5-10 år 13 1,5 (0,6-3,8) 10 år + 3 1,2 (0,2-7,7) Tabel 74. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte i færge og jernbanerestauranter opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G. Reference 1, ,3 (0,4-4,1) ,7 (0,4-6,4) ,1 (1,1-8,9) ,5 (0,7-3,3) ,0 (0,5-1,9) Der ses ikke en overbevisende sammenhæng mellem den relative risiko for urinblærekræft og varigheden af de kvindelige lønmodtageres ansættelse i færge- og jernbanerestauranter (tabel 75). Herudover er afstanden i relative risici for urinblærekræft mellem kvinder i denne delbranche og andre kvindelige lønmodtagere højere i perioden (RRj=2,6; N=11) end i de øvrige kalenderperioder. Af tabel 76 ses at den relative risiko for urinblærekræft er høj i de tidlige fødselskohorter. 54

55 Tabel 75. Risiko for urinblærekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. Reference 1,0 ½ - 2 år 13 1,1 (0,5-2,4) 2-5 år 5 0,9 (0,3-3,1) 5-10 år 4 0,4 (0,1-1,3) 10 år + 4 2,0 (0,4-11,0) Tabel 76. Risiko for urinblærekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G. Reference 1, ,5 (0,6-53,1) ,1 (1,2-8,2) ,8 (0,6-5,0) ,5 (0,2-2,0) ,9 (0,1-9,8) ,0 (0,0-24,2) 5.7 Hoteller mv. Som ved de forudgående delbrancher ses også markant øgede relative risici for de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer blandt hotelansatte (tabel 77). For kvindernes vedkommende er der tendens til lavere relative risici for disse kræftformer end i restaurationsbranchen, mens det for mændenes vedkommende ses, at niveauet for de relative risici er både højere og lavere end for restauranter og cafeterier mv. For mændene ses der desuden øget relativ risiko for kræft i galdeveje og blære, endokrine kirtler samt for Hodgkins sygdom, mycosis fungoides og bløddelssarkomer. Inden for de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer har kvinder øget relativ risiko for brystkræft, hvilket muligvis kan forbindes med arbejde udenfor "normal dagarbejdstid", da risikoen for denne kræftform menes at stige ved natarbejde. Endelig ses der øgede relative risici for kræft i æggestokke, øvrige kvindelige kønsorganer, hjerne- og nervesystem, bindevæv samt for metastaser og leukæmi. Derimod er den relative risiko lavere for hudkræft (non-melanom) og Hodgkins sygdom blandt kvinder inden for delbranchen sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere. 55

56 Tabel 77. Relativ risiko for kræft blandt ansatte på hoteller mv. Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe 14 0,7 0,8 (0,4-1,4) 4 0,8 0,8 (0,3-2,1) Tunge 35 3,5 + 3,1 (2,1-4,6) 12 1,4 1,6 (0,9-2,9) Spytkirtel 8 1,5 1,6 (0,8-3,2) 6 0,9 0,9 (0,4-2,1) Mund 63 3,7 + 3,3 (2,4-4,4) 20 1,1 1,1 (0,7-1,8) Svælg, andre 67 2,9 + 2,5 (1,9-3,4) 21 1,5 + 1,6 (1,0-2,5) Næsesvælg 8 2,5 + 2,3 (1,1-4,7) 4 1,3 1,4 (0,5-3,8) Spiserør 77 1,9 + 1,8 (1,3-2,3) 23 1,1 1,1 (0,7-1,7) Mavesæk 97 1,4 + 1,4 (1,1-1,9) 74 1,1 1,1 (0,9-1,4) Tyndtarm 8 1,5 1,6 (0,8-3,2) 7 1 0,9 (0,4-2,0) Tyktarm (0,8-1,2) 305 1,1 1,1 (0,9-1,2) Endetarm 126 1,1 1,1 (0,9-1,4) ,9 (0,8-1,2) Lever 73 2,9 + 2,7 (2,0-3,7) 23 0,9 0,9 (0,6-1,5) Galdeveje og blære 20 1,7 + 1,7 (1,1-2,8) 33 1,1 1 (0,7-1,5) Lever, uspecificet 30 1,3 1,2 (0,8-1,8) 33 1,1 1,1 (0,7-1,6) Bugspytkirtel 96 1,6 + 1,5 (1,2-2,0) 102 1,1 1,1 (0,9-1,4) Bughinde mesotheliom 1 1,1 1 (0,1-7,6) 1 0,9 0,9 (0,1-6,5) Bughinde, andre 2 0,7 0,7 (0,2-2,8) 2 0,5 0,5 (0,1-2,2) Næse og bihuler 8 1,3 1,2 (0,6-2,4) 9 1,3 1,3 (0,7-2,6) Strube ,8 (1,4-2,4) 26 1,7 + 1,7 (1,1-2,5) Lunge 600 1,4 + 1,3 (1,2-1,5) 598 1,6 + 1,5 (1,4-1,8) Lungehinde mesotheliom 13 1,3 1,1 (0,6-2,0) 4 1,1 1,1 (0,4-2,9) Lungehinde (pleura), andre 1 0,7 0,6 (0,1-4,6) 2 2,3 2,2 (0,5-9,3) Lunge, uspecificet 1 0,8 0,9 (0,1-6,9) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) 3 1,9 1,9 (0,6-6,1) Bryst 5 1,2 1,2 (0,5-3,0) ,1 + 1,14 (1,1-1,2) Livmoderhals (-) 456 1,9 + 1,8 (1,5-2,1) Livmoderkrop (-) (0,8-1,2) Livmoder, uspecificet (-) 7 0,9 0,9 (0,4-1,9) Æggestokke (-) 250 1,4 + 1,3 (1,1-1,6) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 44 1,7 + 1,7 (1,2-2,4) Blærehalskirtel (Prostata) 215 0,9 0,9 (0,8-1,1) (-) Testikel (0,7-1,3) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 8 0,9 0,9 (0,4-1,8) (-) Nyre 80 1,7 + 1,6 (1,2-2,2) 70 1,4 + 1,3 (1,0-1,8) Nyrebækken og urinrør 16 1,1 1,1 (0,6-1,8) 16 0,9 0,9 (0,5-1,5) Urinblære 229 1,1 1,1 (0,9-1,3) 122 1,2 + 1,2 (0,9-1,5) Modermærke (melanom) 67 0,8 0,9 (0,7-1,2) 163 0,9 0,9 (0,8-1,1) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 333 0,9 0,9 (0,8-1,1) 543 0,8-0,9 (0,8-1,0) Øjet 2 0,3 0,3 (0,1-1,1) 5 0,5 0,5 (0,2-1,2) Hjerne og nervesystem 75 0,8 0,9 (0,7-1,1) 186 1,3 + 1,3 (1,1-1,6) Skjolbruskkirtel 4 0,6 0,6 (0,2-1,6) 36 1,1 1 (0,7-1,5) Endokrine kirtler ,8 (1,3-6,0) 6 1,6 1,6 (0,7-3,6) Knogler 3 0,9 0,9 (0,3-2,9) 5 1,3 1,3 (0,5-3,1) Bindevæv 7 0,6 0,6 (0,3-1,4) 23 1,8 + 1,8 (1,2-2,7) Metastaser (0,7-1,5) 67 1,3 + 1,3 (1,0-1,7) Andre, uspecificeret (0,7-1,5) 58 1,2 1,2 (0,9-1,6) Non-hodgkin's lymfom 85 1,1 1,1 (0,9-1,5) 101 1,2 1,2 (0,9-1,5) Hodgkin's sygdom 25 1,9 + 1,9 (1,2-2,9) 8 0,4-0,4 (0,2-0,8) Knoglemarv (Myelomatose) 34 1,2 1,2 (0,8-1,8) 28 0,8 0,8 (0,6-1,2) Leukæmi (0,7-1,3) 87 1,3 + 1,3 (1,0-1,6) Mycosis fungoides 5 2,6 + 2,8 (1,1-7,1) (-) Bløddelssarkomer 39 2,9 + 2,6 (1,8-3,8) 31 1,1 1,1 (0,7-1,6) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 56

57 5.7.1 Alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer For en række af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses en voksende RRj ved stigende varighed af ansættelse i hotelbranchen. Dette gælder for kræft i tunge, svælg, lever og bugspytkirtel (tabel 78) blandt de mandlige ansatte og livmoderhalskræft blandt kvinder (tabel 79). Dog gælder samtidig for disse kræftformer, at den relative risiko har en tendens til at falde efter fem eller ti års ansættelse i hotelbranchen. Dette kan være et udtryk for en såkaldt healthy worker effekt. Endelig er den relative risiko for lungekræft omtrent lige høj blandt personer med hhv. ½ til 2 og 5 til 10 års ansættelse i hotelbranchen for både mænd og kvinder (tabel 80 og 81). Tabel 78. Risiko for bugspytkirtelkræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 37 1,3 (0,8-2,9) 2-5 år 30 1,7 (1,0-2,8) 5-10 år 19 2,5 (1,2-5,0) 10 år ,2 (0,5-2,7) Tabel 97. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 267 1,5 (1,2-1,9) 2-5 år 125 2,4 (1,7-3,3) 5-10 år 46 2,2 (1,3-3,7) 10 år ,2 (0,6-2,7) Tabel 80. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 302 1,4 (1,2-1,7) 2-5 år 156 1,2 (1,0-1,6) 5-10 år 101 1,5 (1,1-2,1) 10 år ,9 (0,6-1,3) Tabel 81. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 352 1,6 (1,4-2,0) 2-5 år 149 1,4 (1,1-1,8) 5-10 år 71 1,7 (1,1-2,5) 10 år ,0 (0,6-1,7) Blandt en del af de andre alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses en tendens til, at den relative risiko er højest blandt de personer, som kun har ½ til 2 års ansættelse i hotelbranchen. Dette er gældende for kræft i mund, spiserør (tabel 82), mavesæk, strube (tabel 83) og nyre. 57

58 Tabel 82. Risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 45 2,3 (1,6-3,3) 2-5 år 19 1,4 (0,8-2,5) 5-10 år 9 1,7 (0,7-3,7) 10 år + 4 0,7 (0,2-2,0) Tabel 83. Risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 45 2,5 (1,7-3,7) 2-5 år 18 1,4 (0,8-2,5) 5-10 år 8 1,4 (0,6-3,2) 10 år + 5 0,9 (0,3-2,5) Den relative risiko for størstedelen af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer er størst i kalenderperioden og faldende i de efterfølgende perioder frem til Med andre ord ser afstanden i risici mellem hotelansatte og andre lønmodtagere ud til at mindskes i perioden fra 1970 til Denne tendens gælder for kræft i mund, svælg (tabel 84), spiserør, mavesæk, lunger, lever samt strube blandt mandlige hotelansatte og for lunge- samt livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte (tabel 85 og 86). Dog ses det for lever- og strubekræft, at den relative risiko stiger igen i årene I denne periode er således RRj=4,1 (N=8) for leverkræft og RRj=1,9 (N=7) for strubekræft. Tabel 84. Risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,3 (3,1-17,0) ,8 (1,6-5,8) ,0 (1,1-3,9) ,2 (1,2-4,0) ,9 (0,9-3,9) Tabel 85. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode Diagnoseår Antal RRj 95% S.G ,6 (1,0-2,5) ,8 (1,4-2,4) ,5 (1,2-2,0) ,4 (1,1-1,9) ,2 (0,9-1,6) 58

59 Tabel 86. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på hoteller mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,5 (1,7-3,6) ,4 (1,8-3,3) ,4 (1,0-1,9) ,2 (0,8-1,9) ,8 (0,5-1,5) For nogle af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses højere relative risici i de tidlige fødselskohorter end i de senere fødselskohorter. Eksempelvis er den relative risiko for kræft i tunge (tabel 87), mund, svælg (tabel 88), mavesæk og strube højest blandt de mænd, der er født i perioden , mens RRj for livmoderhalskræft er højst for kvindelige ansatte, som er født i disse år. Den relative risiko for leverkræft er særlig høj blandt mænd, som er født i (RR=5,3; N=28). Undergruppen af mandlige ansatte, som er født i perioden , har større RRj for kræft i bugspytkirtel og i nyrer end mandlige ansatte, som er født i andre årtier. Endelig kan det nævnes, at for lungekræft ser det ud til, at de relative risici er højst og af omtrent samme størrelsesorden blandt ansatte, der er født mellem 1915 og 1944 (tabel 89 og 90). Tabel 87. Risiko for tungekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,9 (0,2-16,2) ,4 (2,7-15,5) ,2 (2,4-11,3) ,5 (1,1-5,8) ,1 (0,3-3,8) Tabel 89. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,1 (0,8-1,4) ,5 (1,2-1,9) ,5 (1,1-1,9) ,6 (1,1-2,3) ,0 (0,5-1,7) ,2 (0,0-1,8) 59

60 Tabel 90. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,2 (0,8-1,8) ,6 (1,2-2,0) ,6 (1,3-2,1) ,8 (1,3-2,5) ,1 (0,7-1,7) ,6 (0,4-6,0) De relative risici for kræft i tunge, mund, svælg (tabel 91), mavesæk (tabel 92) og lever blandt mænd samt kræft i nyrer blandt kvinder er generelt større for de, der er ansat første gang i hotelbranchen før 1969 end de, der er ansat efter For andre af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses dog en lige så høj relativ risiko blandt de, der er ansat første gang på hotel efter 1970 som de, der er ansat før Dette gælder kræft i strube og lunger (tabel 93) blandt både mænd og kvinder, for kræft i spiserør og nyrer blandt mænd og endelig for livmoderhalskræft (tabel 94) blandt kvinder. Der er altså ikke noget entydigt billede for de alkoholog tobaksrelaterede kræftformer med hensyn til den relative risiko opdelt efter periode for første ansættelse i hotelbranchen. Tabel 91. Risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,9 (1,7-4,9) ,2 (2,7-6,7) ,3 (0,7-2,3) ,3 (0,3-5,6) Tabel 92. Risiko for mavekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,5 (1,0-2,3) ,9 (1,1-3,2) ,0 (0,6-1,7)

61 Tabel 93. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,5 (1,2-1,9) ,8 (1,4-2,3) ,5 (1,2-1,9) ,6 (0,3-1,2) Tabel 94. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,0 (1,5-2,7) ,6 (1,2-2,2) ,6 (1,2-2,2) ,0 (1,0-3,8) Den relative risiko for brystkræft blandt kvinder ansat på hoteller er på 1,4 i perioden , hvorefter den relative risiko falder frem til I perioden sker der dog igen en stigning (tabel 96). Den relative risiko er herudover højst blandt de kvinder, der har været ansat i hotelbranchen ½ til 2 år (tabel 95). Dog er forskellene på de relative risici for de forskellige varigheder små, og tages sikkerhedsgrænserne i betragtning, er det tvivlsom om der er forskel i risici mellem de forskellige ansættelsesvarigheder. Vurderet ud fra fødselsår er den relative risiko størst for de kvinder, som er født i årene , hvor RRj er lig 1,3 (N=265). Endelig er den relative risiko for brystkræft omkring 1,2, uanset i hvilken periode kvinderne har haft deres første ansættelse i hotelbranchen. Blandt andet alkohol øger risikoen for brystkræft. Desuden har en række undersøgelser vist, at nat- og skiftearbejde muligvis er forbundet med en øget risiko for blandt andet brystkræft (Hansen 2006;Stevens 2006).. Tabel 95. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 755 1,2 (1,1-1,3) 2-5 år 313 1,1 (1,0-1,3) 5-10 år 129 1,0 (0,8-1,3) 10 år ,1 (0,8-1,6) Tabel 96. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,4 (1,0-1,8) ,3 (1,1-1,5) ,1 (0,9-1,3) ,9 (0,7-1,0) ,3 (1,1-1,6) 61

62 5.7.2 Andre kræftformer end de tobaks- og alkoholrelaterede Udover de alkohol- og eller tobaksrelaterede kræftformer har mandlige ansatte som nævnt en øget RRj for bløddelssarkomer. Den relative risiko vokser ved ansættelse i under 2 år til over 2 år i hotelbranchen, men falder derefter igen dog baseret på kun enkelte kræfttilfælde (tabel 97). RRj er desuden højst i kalenderperioderne (RRj=5,1; N=12) samt (RRj=3,9; N=21). Endelig har de mandlige ansatte, som er født efter 1935, større relative risici end mandlige ansatte, som er født før 1935 (tabel 98). Tabel 97. Risiko for bløddelssarkomer blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 18 2,2 (1,3-3,8) 2-5 år 18 4,9 (2,7-9,0) 5-10 år 2 1,5 (0,3-7,2) 10 år + 1 0,5 (0,1-4,0) Tabel 98. Risiko for bløddelssarkomer blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,4 (0,1-3,4) ,1 (0,1-9,1) ,7 (0,5-6,1) ,7 (1,5-9,3) ,4 (1,7-7,0) ,8 (1,7-8,4) Med hensyn til den forøgede relative risiko for Hodgkins sygdom ser det ud til, at denne er størst blandt mænd med de korteste ansættelser i hotelbranchen (tabel 99). Grundet det forholdsvis lave antal cases er det ikke muligt at se meningsfuldt på RRj i forhold til de øvrige variable i denne kortlægning. Tabel 99. Risiko for Hodgkins sygdom blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 13 2,1 (1,1-3,8) 2-5 år 7 2,0 (0,9-4,7) 5-10 år 3 1,3 (0,4-4,4) 10 år + 2 1,6 (0,3-7,2) Blandt kvindelige ansatte på hoteller er den relative risiko for kræft i æggestokkene størst for de med 2 til 5 års ansættelse i delbranchen (tabel 100). Desuden er den relative risiko 62

63 faldet gennem tiden fra at være størst i kalenderperioden (RRj=2,2; N=57) til, for begge perioder og , at ligge på RRj=0,9 (N hhv. 39 og 25). Det ser endvidere ud til, at kvindelige ansatte fra tidligere fødselskohorter har større RRj end kvindelige ansatte fra senere fødselskohorter (tabel 101). Kvinder, som er ansat i branchen første gang før 1965, har en RRj=1,7 (N=87), mens kvinder, som er ansat efter 1965, har mindre forøgede relative risici. Kræft i æggestokkene er generelt hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller har født få børn, end hos kvinder der har født mange børn. Tabel 100. Risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 134 1,2 (1,0-1,6) 2-5 år 73 1,8 (1,2-2,7) 5-10 år 30 1,2 (0,7-2,1) 10 år ,0 (0,5-2,4) Tabel 101. Risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår Fødselsår Antal RRj 95% S.G ,7 (1,0-3,2) ,8 (1,2-2,7) ,6 (1,0-2,4) ,3 (0,8-1,9) ,7 (0,4-1,3) ,1 (0,5-2,3) Inden for denne delbranche ses der en tendens til, at den relative risiko for kræft i øvrige kvindelige kønsorganer er højst for de kvinder, der har været ansat kortest tid (RRj=2,3; N=32). I perioden er RRj højere end i de efterfølgende perioder (tabel 102). Endelig er den relative risiko næsten trefold øget for de kvinder, som er født i perioderne (N=10) eller (N=9). Tabel 102. Risiko for kræft i øvrige kønsorganer blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,6 (1,1-6,0) ,1 (1,1-3,7) ,2 (0,5-2,7) ,4 (0,6-3,0) ,6 (0,6-4,0) 63

64 De kvindelige ansatte på hoteller har en 30 % forøget relativ risiko for kræft i hjerne og nervesystemet. Der ses en tendens til, at den relative risiko falder med varigheden af ansættelsen gennem de tre første ansættelsesperioder, og så stiger den relative risiko ved ansættelse i mere end 10 år (tabel 103). Endvidere er den relative risiko for denne kræftform størst i kalenderperioderne (RRj=1,5; N=22) og (RRj=1,5; N=58). Det ses af tabel 104, at RRj er signifikant og forøget med 50 % blandt kvinder, der er ansat første gang i hotelbranchen mellem 1965 og Tabel 103. Risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 117 1,4 (1,1-1,7) 2-5 år 45 1,3 (0,9-1,9) 5-10 år 14 0,9 (0,5-1,8) 10 år ,5 (0,7-3,5) Tabel 104. Risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G. < ,3 (0,9-1,9) ,5 (1,1-2,2) ,2 (0,9-1,7) ,9 (0,5-1,9) Med hensyn til den forøgede relative risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte er RRj størst for kvinder med mere end 10 års ansættelse (tabel 105). Dette estimat er dog baseret på forholdsvis få kræfttilfælde, og da der ikke ses et tydeligt dosis-respons forhold mellem RRj og varighed af ansættelse i branche, kan resultatet være et tilfælde. Der ses en signifikant og høj relativ risiko i perioden (tabel 106). Endelig er der højst RRj for leukæmi blandt den gruppe af kvindelige ansatte, som er født i årene (RRj=1,9; N=13) set i forhold til kvindelige ansatte, som er født i andre år. Tabel 105. Risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 50 1,3 (0,9-1,8) 2-5 år 22 1,3 (0,8-2,1) 5-10 år 7 0,8 (0,3-1,7) 10 år + 8 2,3 (1,0-5,6) Tabel 106. Risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,1 (0,5-2,4) ,3 (0,8-2,0) ,2 (0,7-1,9) ,9 (1,1-3,2) ,9 (0,4-2,0) 64

65 Sammenfattende ses der blandt både mandlige og kvindelige ansatte i hotelbranchen forøgede relative risici for en række kræftformer. Der ses et dosis-respons forhold mellem varighed af ansættelse i branchen og RRj for flere af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer, men der ses omvendt også højere RRj ved de korteste ansættelser (½ til 2 år) for nogle af kræftformerne. Generelt ser afstanden i risici mellem hotelansatte og andre lønmodtagere ud til at mindskes i kalenderperioden fra 1970 til Denne tendens ligner tendensen i restaurationsbranchen. Der er ikke noget entydigt billede for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer med hensyn til den relative risiko opdelt efter periode for første ansættelse i hotelbranchen. Endelig ses der umiddelbart ikke nogle fælles tendenser for de kræftformer, som ikke vides associeret med alkohol og tobak (Hodgkins sygdom samt bløddelssarkomer blandt mænd og kræft i æggestokke, andre kvindelige kønsorganer, hjerne og nervesystem, bindevæv samt leukæmi blandt kvinder). 5.8 Vandrehjem og campingpladser Der er relativt få ansatte på vandrehjem og campingpladser i Danmark, og den relative risiko for langt de fleste kræftformer synes ikke at adskille sig væsentligt fra andre lønmodtagere (tabel 107). Der ses ikke nogen tendens til forøgede relative risici for alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt ansatte på vandrehjem og campingpladser, som der er set ved flere af de andre delbrancher. Blandt de mandlige ansatte ses en nedsat relativ risiko for blærehalskirtelkræft og blandt de kvindelige ansatte ses en nedsat relativ risiko for tyktarmskræft samt hudkræft (nonmelanom). Kvinderne har omvendt en øget relativ risiko for kræft i svælg samt livmoder (uspecificeret). Der er dog tale om en lille branche med få ansatte samt kræfttilfælde og dermed relativ stor usikkerhed på de beregnede relative risici. 65

66 Tabel 107. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i på vandrehjem og campingpladser Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe (-) (-) Tunge (-) (-) Spytkirtel (-) (-) Mund 2 1,6 1,4 (0,3-6,6) 1 1,9 2 (0,3-15,6) Svælg, andre 1 0,4 0,4 (0,1-3,2) 2 3,9 4,5 (1,0-20,3) Næsesvælg (-) (-) Spiserør (-) (-) Mavesæk 4 0,9 0,9 (0,3-3,1) 2 0,9 0,8 (0,2-3,7) Tyndtarm 1 3,6 3,8 (0,5-31,2) (-) Tyktarm 4 0,4 0,4 (0,1-1,4) 4 0,3-0,3 (0,1-0,9) Endetarm 4 0,4 0,5 (0,1-1,6) (-) Lever (-) (-) Galdeveje og blære (-) 1 0,8 0,8 (0,1-6,3) Lever, uspecificet (-) 1 1,1 1,2 (0,1-9,6) Bugspytkirtel 1 0,2 0,2 (0,0-1,9) 3 0,6 0,6 (0,2-2,3) Bughinde mesotheliom (-) (-) Bughinde, andre (-) (-) Næse og bihuler (-) (-) Strube 1 0,7 0,8 (0,1-6,9) (-) Lunge 23 0,8 0,8 (0,4-1,3) 11 0,7 0,7 (0,3-1,6) Lungehinde mesotheliom (0,3-27,8) (-) Lungehinde (pleura), andre (-) (-) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) (-) Bryst 1 3,3 3,2 (0,4-24,7) 32 0,7 0,7 (0,5-1,2) Livmoderhals (-) 7 0,8 0,7 (0,3-2,0) Livmoderkrop (-) 7 3,5 4,2 (0,9-20,4) Livmoder, uspecificet (-) 2 7,1 + 8,3 (1,9-36,8) Æggestokke (-) 7 0,9 0,9 (0,3-2,6) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) (-) Blærehalskirtel (Prostata) 4 0,2-0,2 (0,1-0,7) (-) Testikel 1 0,3 0,3 (0,0-2,9) (-) Øvrige mandlige kønsorganer (-) (-) Nyre 3 0,6 0,6 (0,2-2,2) (-) Nyrebækken og urinrør (-) 1 0,9 1 (0,1-7,8) Urinblære 9 0,7 0,8 (0,3-1,8) (0,2-5,6) Modermærke (melanom) 3 0,6 0,7 (0,2-2,5) 6 1,5 1,5 (0,5-4,4) Øvrige hudtumorer (non-melanome) (0,6-1,9) 12 0,4-0,4 (0,2-0,8) Øjet (-) (-) Hjerne og nervesystem 1 0,2 0,2 (0,0-1,3) 4 0,6 0,6 (0,2-1,8) Skjolbruskkirtel 1 1,7 1,9 (0,3-14,5) 3 2,4 2,5 (0,7-9,1) Endokrine kirtler (-) (-) Knogler (-) (-) Bindevæv (-) (-) Metastaser 2 1,4 1,3 (0,3-6,9) 1 0,7 0,6 (0,1-4,9) Andre, uspecificeret (-) 1 0,8 0,8 (0,1-6,8) Non-hodgkin's lymfom 3 1,5 1,5 (0,3-6,7) 3 1,2 1,2 (0,3-4,3) Hodgkin's sygdom 1 0,9 1 (0,1-7,6) 2 4 4,3 (0,8-24,3) Knoglemarv (Myelomatose) 3 3 3,1 (0,7-14,0) (-) Leukæmi 2 0,8 0,7 (0,1-3,8) (-) Mycosis fungoides (-) (-) Bløddelssarkomer 1 1,3 1,7 (0,2-13,9) 1 1,6 1,8 (0,2-15,2) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 66

67 5.9 Kursusejendomme og anden overnatning Hos både mænd og kvinder ses der en øget relativ risiko for de fleste af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. For mændene er der således en øget relativ risiko for tunge-, spiserørs- og lungekræft og tilsvarende for de kvindelige ansatte en øget relativ risiko for kræft i svælg, strube, lunge, bryst, livmoderhals og nyre (tabel 108). Desuden har kvinderne en øget risiko for lungehindekræft, uspecificeret livmoderkræft samt en øget risiko for andre uspecificerede kræftformer. Den relative risiko for spiserørskræft ser ud til at være højst blandt mænd med kortere ansættelser. Det skal dog bemærkes, at der er hhv. én og nul cases blandt mænd med ansættelser over 5 år (tabel 109). Herudover er det svært at se tendenser i udviklingen af RRj over perioden på baggrund af det forholdsvis lave antal kræfttilfælde (tabel 110). Tabel 109. Risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 14 2,1 (1,1-4,0) 2-5 år 9 2,3 (1,0-5,5) 5-10 år 1 0,8 (0,1-7,3) 10 år Tabel 110. Risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,9 (1,0-8,4) ,1 (0,7-5,7) ,5 (0,6-3,9) ,4 (0,7-8,2) ,5 (0,1-4,2) Den relative risiko for lungekræft er forøget blandt både de mandlige og de kvindelige ansatte på kursusejendomme. Der ses ikke et entydigt forhold mellem varighed af ansættelse i branchen og RRj (tabel 111 og 113). Der ses heller intet fast mønster i udviklingen af den relative risiko gennem perioden (tabel 112 og 114) eller for de forskellige fødselskohorter. Idet der ikke er nogen tydelige tendenser i RRj for lungekræft i forhold til variablene i denne kortlægning, synes det noget usikkert hvorvidt selve arbejdsmiljøet på kursusejendomme og anden overnatning er årsag til den forøgede RRj. 67

68 Tabel 108. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i kursusejendomme og anden overnatning Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G. Læbe 4 0,9 0,9 (0,3-2,8) (-) Tunge 7 3,3 + 2,9 (1,2-7,1) (-) Spytkirtel 2 1,5 1,5 (0,4-6,2) 1 0,7 0,8 (0,1-5,6) Mund 6 1,1 1,1 (0,5-2,5) 2 0,6 0,6 (0,1-2,3) Svælg, andre 12 1,8 1,5 (0,8-2,8) 6 2,6 + 2,4 (1,0-5,7) Næsesvælg (-) (-) Spiserør 24 1,9 + 1,8 (1,1-3,0) 4 0,8 0,8 (0,3-2,4) Mavesæk 27 1,1 1,2 (0,7-1,9) 9 0,7 0,8 (0,4-1,5) Tyndtarm 1 0,6 0,6 (0,1-4,6) (-) Tyktarm 53 1,1 1,1 (0,8-1,7) 55 0,9 0,9 (0,6-1,3) Endetarm (0,6-1,6) 24 1,1 1,1 (0,7-1,8) Lever 11 1,3 1,5 (0,7-2,9) 8 1,8 1,9 (0,9-4,1) Galdeveje og blære 6 1,7 1,8 (0,7-4,3) 5 1,1 1,1 (0,4-2,9) Lever, uspecificet 5 0,7 0,6 (0,3-1,6) 2 0,5 0,5 (0,1-1,9) Bugspytkirtel 19 1,3 1,3 (0,7-2,3) 21 1,3 1,3 (0,8-2,3) Bughinde mesotheliom (-) 1 5,3 6 (0,8-46,8) Bughinde, andre 1 1,3 1,3 (0,2-9,6) (-) Næse og bihuler 2 1,6 1,6 (0,4-6,9) 2 1,9 2 (0,5-8,4) Strube 17 1,4 1,5 (0,9-2,7) 6 2,3 + 2,2 (1,0-5,1) Lunge 164 1,4 + 1,4 (1,1-1,8) 98 1,8 + 1,7 (1,2-2,4) Lungehinde mesotheliom (-) 1 1,6 1,7 (0,2-12,2) Lungehinde (pleura), andre (-) 2 13,5 + 13,6 (3,0-62,0) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) 1 3,1 2,8 (0,4-21,4) Bryst 1 0,8 0,8 (0,1-6,1) 213 1,2 + 1,2 (1,0-1,5) Livmoderhals (-) 60 1,5 + 1,5 (1,0-2,2) Livmoderkrop (-) 45 1,3 1,3 (0,8-2,0) Livmoder, uspecificet (-) 4 3,1 + 3,2 (1,2-8,8) Æggestokke (-) 35 1,5 1,5 (0,9-2,6) Øvrige kvindelige kønsorganer (-) 2 0,5 0,6 (0,1-2,3) Blærehalskirtel (Prostata) (0,7-1,3) (-) Testikel 18 1,2 1,2 (0,7-2,2) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 1 0,4 0,4 (0,1-3,1) (-) Nyre 15 0,9 1 (0,5-1,8) 15 1,8 + 1,9 (1,0-3,5) Nyrebækken og urinrør 4 0,7 0,7 (0,2-1,8) 3 0,8 0,8 (0,3-2,7) Urinblære 45 0,7-0,7 (0,5-1,0) 21 1,2 1,2 (0,7-2,1) Modermærke (melanom) 18 1,2 1,3 (0,7-2,3) 32 1,2 1,3 (0,8-2,0) Øvrige hudtumorer (non-melanome) ,1 (0,8-1,4) ,1 (0,8-1,5) Øjet 3 1,7 1,7 (0,5-5,6) 1 0,5 0,5 (0,1-3,4) Hjerne og nervesystem ,1 (0,7-1,8) 27 1,4 1,4 (0,8-2,2) Skjolbruskkirtel (0,6-6,5) 5 1,2 1,2 (0,5-3,0) Endokrine kirtler (-) 1 1,7 1,9 (0,3-14,6) Knogler (-) 2 3,5 3,4 (0,8-14,3) Bindevæv 1 0,4 0,4 (0,1-2,9) 3 1,5 1,6 (0,5-5,2) Metastaser 12 1,1 1,2 (0,6-2,2) 6 0,6 0,6 (0,3-1,5) Andre, uspecificeret (0,5-2,1) 17 1,9 + 1,9 (1,0-3,3) Non-hodgkin's lymfom 12 0,9 0,9 (0,4-1,7) (0,6-1,7) Hodgkin's sygdom 4 1,7 1,7 (0,6-5,0) 3 1,6 1,6 (0,4-5,4) Knoglemarv (Myelomatose) 11 1,4 1,4 (0,7-2,8) 9 1 1,1 (0,5-2,1) Leukæmi 17 0,7 0,7 (0,4-1,2) 9 0,7 0,7 (0,4-1,5) Mycosis fungoides (-) (-) Bløddelssarkomer 2 0,5 0,5 (0,1-2,0) 7 1,3 1,3 (0,6-2,9) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser 68

69 Tabel 111. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 103 1,7 (1,2-2,4) 2-5 år 31 0,8 (0,5-1,3) 5-10 år 18 1,2 (0,6-2,4) 10 år ,7 (1,2-11,7) Tabel 112. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,4 (0,8-2,5) ,8 (1,2-2,8) ,0 (0,6-1,7) ,5 (0,7-3,0) ,0 (0,4-2,5) Tabel 113. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 60 1,7 (1,1-2,5) 2-5 år 22 2,8 (1,3-6,2) 5-10 år 13 1,3 (0,6-3,2) 10 år + 3 0,8 (0,2-3,4) Tabel 114. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,9 (1,2-7,0) ,3 (0,6-2,6) ,1 (1,8-6,9) ,3 (0,6-2,7) ,0 (0,4-2,2) I modsætning til ovenstående ses det for brystkræft blandt kvindelige ansatte, at den relative risiko vokser med varigheden af ansættelse i delbranchen (tabel 115). Herudover er RRj størst i perioden og efterfølgende mindre (tabel 116). Det ser ud til, at kvinder med første ansættelse i branchen i har større relativ risiko for brystkræft (RRj=1,4; N=100) end kvinder, som er ansat første gang tidligere eller senere end denne periode. 69

70 Tabel 115. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 107 1,0 (0,8-1,3) 2-5 år 43 1,1 (0,7-1,6) 5-10 år 39 1,8 (1,1-3,1) 10 år ,5 (1,1-5,4) Tabel 116. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,2 (1,1-4,3) ,3 (0,9-2,0) ,1 (0,8-1,7) ,8 (0,5-1,3) ,2 (0,7-2,0) Den relative risiko for livmoderhalskræft er større ved korterevarende ansættelse end ved længerevarende (tabel 117). Dog er der forholdsvis stor statistisk usikkerhed på risikoestimaterne for kvinder med over 5 års ansættelse. Herudover er der ingen tendenser at se i udviklingen af RRj fra 1970 til 2003 (tabel 118) eller gennem de forskellige fødselskohorter. Det kan dog nævnes, at kvinder, som er ansat første gang i branchen i perioden , har større RRj for livmoderhalskræft (RRj=2,0; N=19) end kvinder, der er ansat tidligere eller senere. Tabel 117. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G. ½ - 2 år 39 1,5 (0,9-2,6) 2-5 år 13 1,7 (0,6-4,4) 5-10 år 5 0,9 (0,3-3,5) 10 år + 3 1,3 (0,2-8,3) Tabel 118. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G ,6 (0,6-3,9) ,4 (0,7-2,8) ,7 (0,6-4,8) ,1 (0,4-3,0) ,3 (0,4-12,1) 70

71 5.10 Risiko i forhold til jobfunktion, arbejdsstedets geografisk placering samt størrelsen af arbejdspladsen indenfor den samlede hotel- og restaurationsbranche Vi har endelig belyst betydningen af jobfunktion, arbejdsstedets placering i Danmark, samt størrelsen af arbejdspladsen i forhold til den relative risiko (RR j ) for udvalgte tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer. Tabel 119 viser RR j for lunge-, strube-, lever-, livmoderhals- og spiserørskræft blandt forskellige personalegrupper indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Med en signifikant øget relativ risiko på 60 % er tjenere er den gruppe blandt mænd, der har den største risiko for lungekræft (N=242), mens mandlige kokke derimod ikke adskiller sig væsentligt fra andre mandlige lønmodtagere. Det gør de kvindelige kokke (N=76), tjenere (N=198), oldfruer (N=30) og rengøringspersonale (N=131) derimod, idet de har en signifikant og % øget relativ risiko for lungekræft. Tobaksrygning er den væsentligste årsag til lungekræft, og må derfor antages at være usædvanlig udbredt blandt disse personalegrupper. For de nævnte gruppe af kvinder ses der ligeledes tendens til en øget risiko for de fleste andre af de tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer. Dog er den relative risiko for livmoderhalskræft ikke signifikant øget blandt rengøringspersonale, hvorimod oldfruer har en har en markant øget relativ risiko for denne sygdom (RRj=6,9; N=23). De mandlige tjenere er den personalegruppe, der har den højeste relative risiko for leverkræft (RRj=4,1; N=33). Der ses generelt høje relative risici for strubekræft blandt de fleste personalegrupper. Således ses der mere end tredoblet RRj for strubekræft blandt mandlige kokke (N=21), tjenere af begge køn (N=53 og N=17), især blandt kvindelige økonomaer, køkkenchefer mv. (N=9). Kvindelige rengøringsassistenter indenfor branchen (N=7) har en næsten tredoblet RRj for strubekræft. Sammenfattende ses et forholdsvist ensartet mønster af øgede relative risici for de undersøgte alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt tjenere af begge køn. Næsten alle kvindelige ansatte uanset stillingsbetegnelse har en øget RRj for lungekræft (tobaksrelateret), mens især mandlige tjenere samt økonomaer og køkkenchefer mv af begge køn har en høj RRj for leverkræft, der fortrinsvist er alkoholrelateret. Hotelportier synes at være den eneste karakteristiske personalegruppe, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre lønmodtagere med hensyn til risiko for alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. 71

72 Tabel 119. Relativ risiko for udvalgte tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer i forhold til stillingsbetegnelse Lunge Strube Lever Livmoderhals Spiserør Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Mand , , , ,0 - Reference Kvinde , , , , ,0 - Kokke Tjenere Mand 73 1,1 0,8-1,6 21 3,8 2,0-7,2 7 1,9 0,8-4,8 11 2,1 1,0-4,6 Kvinde 76 1,7 1,2-2,5 1 0,8 0,1-5,6 3 1,1 0,3-3,6 58 1,4 0,9-2,1 2 0,5 0,1-2,0 Mand 242 1,6 1,3-1,9 53 3,4 2,3-5,0 33 4,1 2,5-6,9 30 2,4 1,5-3,9 Kvinde 198 1,6 1,2-2,1 17 3,8 2,2-6,5 3 0,5 0,2-1, ,3 1,0-1,8 13 2,2 1,2-4,3 Økonoma, køkkenchef mv. Mand 125 1,2 0,9-1,5 18 1,3 0,8-2,4 21 2,0 1,1-3,6 20 2,5 1,4-4,2 Kvinde 87 1,5 1,1-2,1 9 3,9 1,8-1,4 8 2,2 1,0-3,3 62 1,4 0,9-2,0 7 1,9 0,8-4,3 Kantinepersonale Oldfrue Hotelportier Rengøring Mand 16 0,8 0,4-1,5 4 3,2 0,9-12,1 3 1,5 0,4-6,3 3 2,0 0,5-8,5 Kvinde 237 1,8 1,4-2,3 12 1,5 0,8-2,7 15 1,6 0,9-2, ,1 0,9-1,5 9 1,3 0,6-3,0 Mand Kvinde 30 2,0 1,2-3, ,9 2,3-20,3 1 1,3 0,2-10,9 Mand 115 0,7 0,6-1,0 10 0,7 0,3-1,3 7 1,3 0,6-3,2 7 0,9 0,4-2,1 Kvinde 3 0,9 0,2-4, ,3 0,2-7, Mand Kvinde 131 1,5 1,1-2,1 7 2,8 1,2-6,2 4 0,9 0,3-2,6 91 1,2 0,8-1,8 7 1,3 0,6-3,0 Mand ,3 1,2-1, ,2 1,8-2, ,0 1,6-2, ,7 1,4-2,1 Andre og ukendt Kvinde ,6 1,4-1,7 90 2,3 1,9-3,0 90 1,5 1,2-1, ,7 1,5-1,9 71 1,4 1,1-1,8 Obs = Antal personer med kræft

73 Der er tendens til at RRj for lunge-, strube-, lever-, livmoderhals- og spiserørskræft er størst, når arbejdspladsen inden for hotel- og restaurationsbranchen ligger i København og omegn sammenlignet med det øvrige Danmark; men generelt er der ikke store forskelle på risikoen når der tages højde for sociale forskelle med videre. Når man sammenligner arbejdspladsens størrelse i relation til RR j er der for de mest udprægede tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer (lunge, strube, lever og spiserør) en tendens til, at jo mindre arbejdssted desto højere relativ risiko (tabel 120). For lungekræft er RRj ved overvejende at have været ansat på små arbejdspladser 2,4, mens den på de største arbejdssteder er 1,2. Sagt med andre ord viser denne sammenligning, at der er en dobbelt så stor relativ risiko for lungekræft ved langvarig ansættelse på små arbejdspladser indenfor hotel- og restaurationsområdet, som hvis man især har været ansat på de største steder indenfor branchen. De tilsvarende tal for kræft i strube, lever og spiserør er henholdsvis 2,4, 1,6 og 2,5. Blandt kvinder ses der ikke væsentlige forskelle i risikoen i forhold til arbejdspladsens størrelse. Tabel 120. Relativ risiko for udvalgte alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt mænd med længstevarende ansættelse i hotel- og restaurationsbranchen Størrelse på Lunge Strube Lever Spiserør ansættelsessted Obs RRj 95 % S.G. Obs RRj 95 % S.G. Obs RRj 95 % S.G. Obs RRj 95 % S.G. Mindst 114 2,4 (1,7-3,4) 12 2,9 (1,3-6,1) 9 2,7 (1,1-6,7) 16 4,0 (2,0-8,0) Lille 108 1,6 (1,2-2,2) 20 3,0 (1,6-5,6) 15 4,9 (2,1-11,6) 12 2,2 (1,1-4,7) Middel 73 1,3 (0,9-1,8) 12 2,6 (1,3-1,5) 9 1,8 (0,8-4,2) 14 2,1 (1,1-4,1) Stor 216 1,2 (0,9-1,4) 37 1,9 (1,3-2,8) 36 2,4 (1,6-3,8) 35 2,7 (1,7-4,3) Størst 254 1,2 (0,9-1,4) 55 1,2 (0,8-1,9) 24 1,7 (1,0-2,8) 25 1,6 (1,0-2,6) Obs = antal personer med kræft RRj = justeret relativ risiko

74 6. Resultater fra andre undersøgelser To prospektive kohortestudier fra Norge viser henholdsvis signifikant øget forekomst af lunge- og livmoderhalskræft blandt kvindelige tjenere (Kjaerheim and Andersen 1994) og signifikant øget forekomst af kræft i lunger, spiserør, mund, svælg, tunge og lever (som en samlet gruppe af alkohol-relaterede kræftformer) blandt mandlige tjenere (Kjaerheim and Andersen 1993) i forhold til den øvrige norske befolkning. Det først nævnte studie genfinder kun resultaterne på restauranter med alkohol-udskænkning, mens det sidste studie ikke finder forskel i risikoen blandt personer der bor i eller udenfor Oslo. For mandlige tjenere er der i tre registerbaserede kohortestudier fra Sverige fundet signifikant øget risiko for kræft i hhv. spiserøret (Chow et al. 1995), bugspytkirtlen (Alguacil et al. 2003) og leveren (Ji and Hemminki 2005) i forhold til baggrundsbefolkningen, mens et norsk registerbaseret kohortestudie blandt andet viser øget forekomst af kræft i lever, lunge og endetarm (Andersen et al. 1989). For kvindelige tjenere finder et registerbaseret kohortestudie fra Canada en signifikant øget risiko for lungekræft sammenlignet med kvinder fra andre beskæftigelsesgrupper (Aronson et al. 1999), mens et lignende studie fra det tidligere USSR viser, at kvindelige tjenere har øget forekomst for kræft i spiserør, mave, endetarm, lunger, bryst og livmoderhals sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Bulbulyan et al. 1992). Endelig finder en amerikansk case-kontrol undersøgelse, at kvindelige tjenere har signifikant øget risiko for knoglemarvskræft (Figgs et al. 1994). Kohortestudierne vedrørende tjenere i hotel- og restaurationsbranchen tyder sammenfattende på en øget risiko for kræft i spiserør (Kjaerheim and Andersen 1993;Chow et al. 1995;Bulbulyan et al. 1992) og lunger (Andersen et al. 1989;Aronson et al. 1999;Bulbulyan et al. 1992;Kjaerheim and Andersen 1993;Kjaerheim and Andersen 1994) blandt både mandlige og kvindelige tjenere, mens der kun hos mandlige tjenere er fundet øget risiko for leverkræft (Andersen et al. 1989;Ji and Hemminki 2005;Kjaerheim and Andersen 1993). Mandlige kokke har ifølge en prospektiv kohorteundersøgelse fra Norge en signifikant øget forekomst af kræft i mund, tunge, spiserør, svælg og lever (som en samlet gruppe af alkoholrelaterede kræftformer) sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Kjaerheim and Andersen 1993). Resultaterne vedrørende leverkræft genfindes i et registerbaseret kohortestudie fra Sverige, der finder, at mandlige kokke har øget risiko for at udvikle kræft i lever og galdeveje (Ji and Hemminki 2005). Et engelsk prospektivt kohortestudie over kokke ansat i hæren viser, at kokke har signifikant øget risiko for lungekræft og tyktarmskræft i forhold til baggrundsbefolkningen (Coggon and Wield 1993). En anden prospektiv kohorteundersøgelse over hollandske mænd finder, at kokke 74

75 har en ikke-signifikant øget risiko for prostatakræft (Zeegers et al. 2004), mens et amerikansk case kontrol studie omvendt finder, at kokke har signifikant lavere dødelighed af prostatakræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Krstev et al. 1998). Ifølge en meta-analyse over 12 case kontrol studier har mandlige kokke en signifikant øget risiko for kræft i næsehulen (Leclerc et al. 1997), mens en case kontrol undersøgelse fra ni forskellige europæiske lande finder, at kokke har en øget risiko for den sjældne kræftform melanom i regnbuehinden i forhold til baggrundsbefolkningen (Lutz et al. 2005). Andre mindre case kontrol studier finder, at kokke har en signifikant øget risiko for leverkræft (Suarez et al. 1989) og lungekræft (Notani et al. 1993);(Coggon et al. 1986). Sammenfattende tyder de forskellige studier af hotel- og restaurationserhverv og kræft på en øget risiko for en række kræftformer blandt kokke. De mest konsistente resultater vedrører en øget risiko for kræft i leveren (Ji and Hemminki 2005;Suarez et al. 1989) og lungerne (Coggon et al. 1986;Ji and Hemminki 2005;Notani et al. 1993). Ingen af studierne har dog relateret resultaterne til omfanget af rygning og forbruget af alkohol. For en oversigt over udvalgte undersøgelser henvises til bilag 3. For en udførlig beskrivelse af kræftrisici efter tobaksrygning og alkoholindtagelse (uanset erhverv), herunder til omfanget af alkoholforbrug og tobaksrygning i forhold til risikoen for de enkelte kræftformer, henvises der til monografierne fra International Agency for Research on Cancer ( og nyere oversigtsartikler (International Agency for Research on Cancer 2002;International Agency for Research on Cancer 1986;International Agency for Research on Cancer 1988;Boffetta 2005;Boffetta and Hashibe 2006;Boffetta et al. 2006). 75

76 7. Litteraturliste Ahmed FE Colon cancer: prevalence, screening, gene expression and mutation, and risk factors and assessment. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev 21: Ahmed FE Effect of diet, life style, and other environmental/chemopreventive factors on colorectal cancer development, and assessment of the risks. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev 22: Alguacil J, Pollan M, Gustavsson P Occupations with increased risk of pancreatic cancer in the Swedish population. Occup Environ Med 60: Andersen A, Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E, Pukkala E Work-related cancer in the Nordic countries. Scand J Work Environ Health 25 Suppl 2: Andersen A, Bjelke E, Langmark F Cancer in waiters. Br J Cancer 60: Aronson KJ, Howe GR, Carpenter M, Fair ME Surveillance of potential associations between occupations and causes of death in Canada, Occup Environ Med 56: Boffetta P Epidemiology of environmental and occupational cancer. Oncogene 23: Boffetta P Alcohol and cancer: benefits in addition to risks? Lancet Oncol 6: Boffetta P, Hashibe M Alcohol and cancer. Lancet Oncol 7: Boffetta P, Hashibe M, La VC, Zatonski W, Rehm J The burden of cancer attributable to alcohol drinking. Int J Cancer 119: Boffetta P, Richiardi L, Berrino F, Esteve J, Pisani P, Crosignani P, Raymond L, Zubiri L, Del Moral A, Lehmann W, Donato F, Terracini B, Tuyns A, Merletti F Occupation and larynx and hypopharynx cancer: an international case-control study in France, Italy, Spain, and Switzerland. Cancer Causes Control 14: Boffetta P, Sali D, Kolstad H, Coggon D, Olsen J, Andersen A, Spence A, Pesatori AC, Lynge E, Frentzel-Beyme R, Chang-Claude J, Lundberg I, Biocca M, Gennaro V, Teppo L, Partanen T, Welp E, Saracci R, Kogevinas M Mortality of short-term workers in two international cohorts. J Occup Environ Med 40: Booth BM, Feng W The impact of drinking and drinking consequences on short-term employment outcomes in at-risk drinkers in six southern states. J Behav Health Serv Res 29: Breslow NE, Day NE Statistical methods in cancer research. Volume I - The analysis of case-control studies. IARC Sci Publ Bulbulyan M, Zahm SH, Zaridze DG Occupational cancer mortality among urban women in the former USSR. Cancer Causes Control 3: Chow WH, Ji BT, Dosemeci M, McLaughlin JK, Gao YT, Fraumeni JF, Jr Biliary tract cancers among textile and other workers in Shanghai, China. Am J Ind Med 30: Chow WH, McLaughlin JK, Malker HS, Linet MS, Weiner JA, Stone BJ Esophageal cancer and occupation in a cohort of Swedish men. Am J Ind Med 27: Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH Kræft i Danmark - en opslagsbog. København: Kræftens Bekæmpelse, FADL's forlag. 96 p. Coggon D, Pannett B, Osmond C, Acheson ED A survey of cancer and occupation in young and middle aged men. I. Cancers of the respiratory tract. Br J Ind Med 43: Coggon D, Wield G Mortality of army cooks. Scand J Work Environ Health 19: Coggon D, Wield G Mortality of butchers and cooks identified from the 1961 census of England and Wales. Occup Environ Med 52:

77 Cogliano VJ Current criteria to establish human carcinogens. Semin Cancer Biol 14: Cogliano VJ Use of carcinogenicity bioassays in the IARC monographs. Ann N Y Acad Sci 1076: Cogliano VJ, Baan RA, Straif K, Grosse Y, Secretan MB, el Ghissassi F, Kleihues P The science and practice of carcinogen identification and evaluation. Environ Health Perspect 112: Costantini AS, Miligi L, Kriebel D, Ramazzotti V, Rodella S, Scarpi E, Stagnaro E, Tumino R, Fontana A, Masala G, Vigano C, Vindigni C, Crosignani P, Benvenuti A, Vineis P A multicenter case-control study in Italy on hematolymphopoietic neoplasms and occupation. Epidemiology 12: DiMaio D, Liao JB Human papillomaviruses and cervical cancer. Adv Virus Res 66: Duarte-Franco E, Franco EL Cancer of the Uterine Cervix. BMC Womens Health 4 Suppl 1:S13. Figgs LW, Dosemeci M, Blair A Risk of multiple myeloma by occupation and industry among men and women: a 24-state death certificate study. J Occup Med 36: Hansen J Risk of breast cancer after night- and shift work: current evidence and ongoing studies in Denmark. Cancer Causes Control 17: Hansen, J. and Meersohn, A. Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper København, Arbejdstilsynet. Ref Type: Report Huff J IARC monographs, industry influence, and upgrading, downgrading, and under-grading chemicals: a personal point of view. International Agency for Research on Cancer. Int J Occup Environ Health 8: International Agency for Research on Cancer IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans: Tobacco smoking. Vol. 37. Lyon: International Agency for Research on Cancer. International Agency for Research on Cancer Alcohol Drinking. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, Vol 44. Lyon: International Agency for Research on Cancer. International Agency for Research on Cancer IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans: Tobacco smoking and invulontary smoking. Vol. 83. Lyon: International Agency for Research on Cancer. Jahn I, Ahrens W, Bruske-Hohlfeld I, Kreuzer M, Mohner M, Pohlabeln H, Wichmann HE, Jockel KH Occupational risk factors for lung cancer in women: results of a case-control study in Germany. Am J Ind Med 36: Jansson C, Plato N, Johansson AL, Nyren O, Lagergren J Airborne occupational exposures and risk of oesophageal and cardia adenocarcinoma. Occup Environ Med 63: Ji J, Hemminki K Variation in the risk for liver and gallbladder cancers in socioeconomic and occupational groups in Sweden with etiological implications. Int Arch Occup Environ Health 78: Kjaerheim K, Andersen A Incidence of cancer among male waiters and cooks: two Norwegian cohorts. Cancer Causes Control 4: Kjaerheim K, Andersen A Cancer incidence among waitresses in Norway. Cancer Causes Control 5: Kolstad HA, Olsen J Why do short term workers have high mortality? Am J Epidemiol 149: Krstev S, Baris D, Stewart PA, Hayes RB, Blair A, Dosemeci M Risk for prostate cancer by occupation and industry: a 24-state death certificate study. Am J Ind Med 34: Leclerc A, Luce D, Demers PA, Boffetta P, Kogevinas M, Belli S, Bolm-Audorff U, Brinton LA, Colin D, Comba P, Gerin M, Hardell L, Hayes RB, Magnani C, Merler E, Morcet JF, Preston-Martin S, Vaughan TL, Zheng W Sinonasal cancer and occupation. Results from the reanalysis of twelve case-control studies. Am J Ind Med 31:

78 Lutz JM, Cree I, Sabroe S, Kvist TK, Clausen LB, Afonso N, Ahrens W, Ballard TJ, Bell J, Cyr D, Eriksson M, Fevotte J, Guenel P, Hardell L, Jockel KH, Miranda A, Merletti F, Morales-Suarez-Varela MM, Stengrevics A, Lynge E Occupational risks for uveal melanoma results from a case-control study in nine European countries. Cancer Causes Control 16: Needleman H, Huff J The International Agency for Research on Cancer and obligate transparency. Lancet Oncol 6: Notani PN, Shah P, Jayant K, Balakrishnan V Occupation and cancers of the lung and bladder: a case-control study in Bombay. Int J Epidemiol 22: Olsen JH, Jensen OM Occupation and risk of cancer in Denmark. An analysis of 93,810 cancer cases, Scand J Work Environ Health 13 Suppl 1:1-91. Pottern LM, Heineman EF, Olsen JH, Raffn E, Blair A Multiple myeloma among Danish women: employment history and workplace exposures. Cancer Causes Control 3: Samad AK, Taylor RS, Marshall T, Chapman MA A meta-analysis of the association of physical activity with reduced risk of colorectal cancer. Colorectal Dis 7: Shen N, Weiderpass E, Antilla A, Goldberg MS, Vasama-Neuvonen KM, Boffetta P, Vainio HU, Partanen TJ Epidemiology of occupational and environmental risk factors related to ovarian cancer. Scand J Work Environ Health 24: Siemiatycki J, Richardson L, Straif K, Latreille B, Lakhani R, Campbell S, Rousseau MC, Boffetta P. 2004a. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 112: Siemiatycki J, Richardson L, Straif K, Latreille B, Lakhani R, Campbell S, Rousseau MC, Boffetta P. 2004b. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 112: Statistikbanken. Tal fra 2005 hentet fra Ref Type: Data File Stevens RG Artificial lighting in the industrialized world: circadian disruption and breast cancer. Cancer Causes Control 17: Storm HH Completeness of cancer registration in Denmark and efficacy of record linkage procedures. Int J Epidemiol 17: Storm HH, Michelsen EV, Clemmensen IH, Pihl J The Danish Cancer Registry--history, content, quality and use. Dan Med Bull 44: Suarez L, Weiss NS, Martin J Primary liver cancer death and occupation in Texas. Am J Ind Med 15: Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen. Hentet fra Ref Type: Report Yu IT, Chiu YL, Wong TW, Tang JL Deaths from nasopharyngeal cancer among waiters and waitresses in Chinese restaurants. Int Arch Occup Environ Health 77: Zeegers MP, Friesema IH, Goldbohm RA, van den Brandt PA A prospective study of occupation and prostate cancer risk. J Occup Environ Med 46:

79 Bilag 1. Kræfttilfælde ( ) fordelt på køn og lønmodtagerstatus (ATP) Mænd Kvinder M + K Kræftform I alt +ATP (%) I alt +ATP (%) +ATP Læbe (74) (66) 2635 Tunge (92) (68) 1551 Spytkirtel (84) (66) 964 Mund (89) (69) 3084 Svælg, andre (92) (79) 3061 Næsesvælg (83) (75) 521 Spiserør (85) (61) 5265 Mavesæk (74) (50) Tyndtarm (82) (61) 1038 Tyktarm (80) (58) Endetarm (79) (57) Lever (83) (59) 4317 Galdeveje og blære (77) (49) 3357 Lever, uspecificet (83) (61) 4031 Bugspytkirtel (80) (59) Bughinde mesotheliom (83) (63) 187 Bughinde, andre (82) (55) 561 Næse og bihuler (85) (71) 1088 Strube (87) (78) 5840 Lunge (83) (75) Lungehinde mesotheliom (93) (69) 1491 Lungehinde (pleura), andre (81) (48) 221 Lunge, uspecificet (60) (41) 203 Brystskillevæg (mediastinum) (86) (74) 343 Bryst (81) (73) Livmoderhals 0 0 (0) (76) Livmoderkrop 1 0 (0) (65) Livmoder, uspecificet 0 0 (0) (65) 427 Æggestokke 2 1 (50) (68) Øvrige kvindelige kønsorganer 0 0 (0) (59) 1612 Blærehalskirtel (Prostata) (76) 0 0 (0) Testikel (95) 1 1 (100) 7334 Øvrige mandlige kønsorganer (81) 0 0 (0) 941 Nyre (82) (59) 9562 Nyrebækken og urinrør (84) (64) 3118 Urinblære (82) (65) Modermærke (melanom) (90) (81) Øvrige hud (non-melanomer) (84) (71) Øjet (83) (68) 1330 Hjerne og nervesystem (86) (75) Skjolbruskkirtel (84) (73) 2437 Endokrine kirtler (83) (69) 522 Knogler (82) (73) 747 Bindevæv (86) (72) 1883 Metastaser (81) (62) 6910 Andre, uspecificeret (83) (61) 5359 Non-hodgkin's lymfom (84) (68) Hodgkin's sygdom (89) (79) 3298 Knoglemarv (Myelomatose) (79) (60) 5251 Leukæmi (80) (63) Mycosis fungoides (88) (66) 305 Bløddelssarkomer (86) (69) 3387 ===================================================================================== I alt 52 kræftformer (82) (68) Heraf med medlemskab af ATP-ordningen fra 1964 eller sener 79

80 Bilag 2. Oversigt over kræfttilfælde ( ) samt kontrolpersoner Mænd Kvinder Kræftform Case Kontrol Case kontrol Læbe (4) (50) Tunge 1122 (8) (50) Spytkirtel 585 (25) (50) Mund 2102 (8) (25) Svælg, andre 2359 (8) (25) Næsesvælg 369 (50) (50) 7600 Spiserør 4174 (4) (8) 8728 Mavesæk 9300 (2) (4) Tyndtarm 644 (25) (50) Tyktarm (1) (1) Endetarm (1) (2) Lever 3010 (4) (8) Galdeveje og blære 1598 (8) (8) Lever, uspecificet 2413 (8) (8) Bugspytkirtel 7731 (2) (2) Bughinde mesotheliom 110 (50) (100) 7700 Bughinde, andre 338 (50) (50) Næse og bihuler 747 (25) (50) Strube 4953 (4) (25) Lunge (1) (1) Lungehinde mesotheliom 1259 (8) (50) Lungehinde (pleura), andre 171 (50) (100) 5000 Lunge, uspecificet 167 (50) (100) 3600 Brystskillevæg (mediastinum) 223 (50) (50) 6000 Bryst 478 (50) (1) Livmoderhals 0 (0) (1) Livmoderkrop 0 (0) (1) Livmoder, uspecificet 0 (0) (1) 427 Æggestokke 1 (0) (1) Øvrige kvindelige kønsorganer 0 (0) (4) 6448 Blærehalskirtel (Prostata) (1) (0) 0 Testikel 7333 (2) (0) 0 Øvrige mandlige kønsorganer 941 (25) (0) 0 Nyre 6357 (4) (4) Nyrebækken og urinrør 2040 (8) (8) 8624 Urinblære (1) (2) Modermærke (melanom) 7694 (4) (4) Øvrige hud (non-melanomer) (1) (1) Øjet 776 (25) (25) Hjerne og nervesystem 8657 (2) (2) Skjolbruskkirtel 820 (25) (8) Endokrine kirtler 291 (50) (50) Knogler 469 (50) (50) Bindevæv 1141 (8) (25) Metastaser 4003 (4) (8) Andre, uspecificeret 2852 (4) (4) Non-hodgkin's lymfom 7041 (2) (4) Hodgkin's sygdom 2101 (8) (8) 9576 Knoglemarv (Myelomatose) 3270 (4) (8) Leukæmi 7520 (2) (4) Mycosis fungoides 219 (50) (100) 8600 Bløddelssarkomer 1733 (8) (8) Antal kontrolpersoner, der er valgt til hver case (person med kræft) 80

81 Bilag 3. Tabel over alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer indenfor delbrancher af hotel og restauration Tunge Restaurationer og cafeterier Kantiner mv. Grill- og burgerbarer, burgerbarer, pølsevogne pølsevogne Værtshuse, Værtshuse, diskoteker diskoteker og caféer Catering Færge- og jerbanerestau ranter Hoteller mv. Vandrehjem Vandrehjem og campingplads campingplads er Kursusejen- Kursusejendomme og anden overnatning overnatning O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj Mand 55 3,2* 2 1,3 1 1,6 16 3,3* 4 0,9 3 1,6 35 3,1* 0-7 2,9* Kvinde 23 1,9* 5 2,5* 4 5,6* 7 3,1* 0-3 1,9 12 1, Spytkirtel Mund Næsesvælg Svælg, andre Spiserør Mavesæk Lever Mand 12 1, ,5 1 0,8 1 1,8 8 1, ,5 Kvinde 8 0, ,7 2 1, , ,8 Mand 86 2,6* 4 1,6 3 1,3 30 3,8* 7 1,2 7 2,3* 63 3,3* 2 1,4 6 1,1 Kvinde 47 1,7* 10 1,9* 4 1,5 10 1,6 5 2,1 6 2,1 20 1,1 1 2,0 2 0,6 Mand 15 2,9* ,7* , ,8 Kvinde 8 2,2* 0-2 4,7 2 2, ,8 4 1, ,8 Mand 120 2,9* 3 1,1 3 1,7 32 3,0* 21 4,1* 12 3,4* 67 2,5 1 0,4 12 1,5 Kvinde 39 1,9* 5 1,3 1 0,6 5 1,1 6 3,9* 4 1,9 21 1,6 2 4,5* 6 2,4* Mand 134 2,2* 9 2,8* 3 1,0 36 2,3 14 2,2* 7 1,6 77 1, ,8* Kvinde 50 1,6* 9 1,3 1 0,3 9 1, ,2 23 1, ,8 Mand 116 1,1 10 1,0 6 1,7 26 1,2 11 0,9 8 0,7 97 1,4 4 0,9 27 1,2 Kvinde 98 1,1 17 0,7 10 1,0 11 0,9 5 0,7 11 0,8 74 1,1 2 0,8 9 0,8 Mand 107 2,7* 3 1,2 3 1,4 16 2,3* 12 2,6* 11 3,1* 73 2, ,5 Kvinde 54 1,6* 12 1,6 7 2,6* 7 1,3* 1 0,3 8 2,0 23 0, ,9 Endetarm Bugspytkirtel Næse og bihuler Strube Lunge Bryst Livmoderhals Nyre Mand 167 0,9 20 1,2 14 3,4* 31 0,8 18 0,8 12 0, ,1 4 0,5 33 1,0 Kvinde 214 1,1 32 1,0 21 1,4 35 0,9 11 0,9 20 1, , ,1 Mand 105 1,2* 12 1,4 6 0,7 19 0,9 13 0,9 15 1,6 96 1,5* 1 0,2 19 1,3 Kvinde 168 1,4* 34 1,2 15 1,4 39 1,6* 10 0,9 9 1, ,1 3 0,6 21 1,3 Mand 12 1,3 1 0, ,9 1 0,7 1 0,9 8 1, ,6 Kvinde 8 0,9 3 1, ,4 2 1,8 9 1, ,0 Mand 173 3,1* 5 1,1 9 2,9* 50 2,9* 16 1,4 14 2,5* 76 1,8* 1 0,8 17 1,5 Kvinde 72 3,1* 13 3,2* 2 1,0 12 2,8* 2 1,4 12 4,1* 26 1,7* 0-6 2,2* Mand 913 1,5* 59 0,9 44 2,0* 208 1,9* 101 1,3* 83 1, ,3* 23 0, ,4* Kvinde 978 1,6* 156 1,2 83 1,4* 235 1,7* 69 1,4* 131 2,2* 598 1,5* 11 0,7 98 1,7* Mand 10 1,9* ,7 2 3, ,2 1 3,2 1 0,8 Kvinde , , , , , , ,1* 32 0, ,2* Kvinde 620 1,8* 66 1,2 46 2,1* 126 1,6* 38 1,5 75 1,5* 456 1,8* 7 0,7 60 1,5* Mand 113 1,3* 6 1,1 6 1,0 21 1,1 18 2,5* 5 0,4 80 1,6* 3 0,6 15 1,0 Kvinde 113 1,2* 23 1,5 10 1,1 13 0,9 9 1,4 14 1,5 70 1,3* ,9* Nyrebækken, urinrør Mand 24 1,1 4 1,8 3 3,3 4 0,8 3 0,8 4 1,9 16 1, ,7 Kvinde 42 1,8* 5 1,0 4 1,2 8 1,9 4 2,1 3 0,9 16 0,9 1 0,9 3 0,8 Urinblære Mand 318 1,2* 33 1,0 29 1,6 61 1,0 39 0,8 26 0, ,1 9 0,8 45 0,7 Kvinde 201 1,3* 45 1,4 19 1,2 41 1,3 12 1,1 25 1,7* 122 1,2 2 1,0 21 1,2 O = Antal RR j=justeret relativ risiko * statistisk signifikant (p<0,05) 81

82 Bilag 4. Litteraturoversigt Beskæftigelsesgruppe eksponering cancer(e) studietype cases risiko tidspunkt lokalitet reference (alle) Esophagus, cardia Case-kontrol 612 i alt heraf cardia Sverige (Jansson Hotel og adenocarcinom 8 esophagus adenocarcinom et al. restaurationsarbejdere adenocarcinom 7 OR ) cardia adenocarcinom 7 pladecelle (CI ) pladecelle (artikel) carcinom i esophagus carcinom i blandt hotel og esophagus: restaurationsarbejdere OR 3.9 (CI ) Arbejdere på kinesiske nasopharynx Case-kontrol 17 blandt tjenere, M amor Kina (Yu et al. restauranter (hhv. generelle og 4 blandt tjenere, K. (CI ) 2004) population og for tjenere, M andre afdøde amor 4.58 (abstract) køkkenarbejdere som ref.gr) (CI ) for tjenere, K - generelle pop. som ref.gr. Restaurant- og lunge Case-kontrol 680 i alt heraf 27 OR 2.7 Tyskland (Jahn et hotelejere, K blandt restaurant- og hotelejere (CI ) al. 1999) (artikel) (alle) tjenere galdeveje Case-kontrol 500 i alt Øget risiko (diagnosticeret Kina (Chow et blandt tjenere ) al. 1996) (ingen data i abstract) (abstract) (alle) tjenere i hotel- og esophagus Kohorte SIR 3.1 Sverige (Chow et restaurationsbranchen, (registerbaseret) (p<0.01) al. 1995)

83 M (abstract) Tjenere, K alle Prospektiv (kohorte på 5.314) Cancer generelt: Norge (Kjaerheim medlemmer af kohorte 430 cancer cases i alt, SIR 1.0 (medlemskab af and restaurantarbejder fagforening heraf 36 lunge, 31 cervix. (CI ) Lunge: SIR 2.3 (CI ) fagforening) Andersen 1994) (artikel) Cervix: SIR 1.7 (CI ) Stratificeres efter alkohol-/ikkealkohol servering. Begge kun sign ved alkohol servering. Tjenere, M alle Kohorte (kohorte på 2.413) Øvre (baseret på Norge (Andersen (registerbaseret) respiratoriske folketælling et al. samt 1960 og 1970) 1989) fordøjelseskanal: O 42/E 11.3 (abstract) Lever: O 14/E 2.87 Rectum: O 28/E Lunge: O 67/E (alle) tjenere pancreas Kohorte 12 blandt M SIR 2.08 (folketælling fra Sverige (Alguacil 83

84 (alle) tjenere alle Kohorte (registerbaseret) (alle) tjenere, K ovarie Review (over 48 studier, udgivet ) (registerbaseret) (CI ) 1960, 1970) et al. blandt M, 1970 folketælling 2003) (artikel) 144 lunge blandt K Lunge: Ansat ml Canada (Aronson 6 andre leukæmi RR et al. (ikke CLL, AML, CML) (CI ) 1999) blandt M blandt K Andre (artikel) leukæmi : RR 2.79 (CI 1, ) blandt M Den moderate (Shen et mængde data, al. 1998) som findes over bl.a. tjener, viser (abstract) lille hvis overhovedet nogen øget risiko. (alle) tjenere Multipel myelom Case-kontrol ( i alt) Sign øget risiko (dødscertifikater USA (Figgs et for bl.a. tjenere, K fra ) al. 1994) (abstract) (alle) tjenere, K Ni forskellige Kohorte ( cancertilfælde Sign øget RR for (folketælling fra Tidl. USSR (Bulbulyan cancere (registerbaseret) i alt) 140 i alt blandt cancer generelt, 1970) et al. tjenere, K esophagus, 1992) mave, rectum, lunge, bryst og (artikel) 84

85 Tjenere og kokke, M alle Prospektiv kohorte (alle) tjenere, Lever, galdeblære Kohorte kokke/stewarder (registerbaseret) cervix. (ref.gr alle K over 20 år) (kohorte på i alt Cancer generelt: (fik certifikat tjenere, kokke) SIR ) 146 cancer cases i alt (CI ) for for tjenere tjenere 75 cancer cases i alt SIR 1.1 for kokke (CI ) for kokke Lunge: SIR 2.0 (CI ) for tjenere SIR 0.7 (CI ) for kokke Alkoholrelaterede (mund, tunge, esophagus, larynx, lever): SIR 5.1 (CI ) for tjenere SIR 4.2 (CI ) for kokke Lever total: Lever total: (folketællinger 20 blandt tjenere. OR 2.68 fra 1960,1970, Norge (Kjaerheim and Andersen 1993) (artikel) Sverige (Ji and Hemminki 85

86 36 blandt kokke/st. (CI ) 1980) 2005) Primær lever: 19 blandt tjenere for tjenere. OR 2.33 (artikel) 23 blandt kokke/st. (CI ) Galdeblære: for kokke/st. 10 blandt kokke/st. Primær lever: OR 4.60 (CI ) for tjenere. OR 2.60 (CI ) for kokke/st. Galdeblære: OR 2.92 (CI ) for kokke/st. - alle er blandt M, fra 1960 folketælling (alle) kokke (sollys, UVstråling) Uveal melanoma Case-kontrol 292 i alt - heraf 18 RR 2.40 Ni (Lutz et al. (multicenter ni lande) blandt kokke (CI ) Europæiske lande 2005) (artikel) (alle) kokke, tjenere, Hæmatolymfopoetisk Case-kontrol i alt heraf 28 RR 1.5 Italien (Costantini bartendere og (multicenter 12 blandt kokke, tjenere, (CI ) et al. relaterede arbejdere forsk. regioner bartendere 2001) (som én gruppe) af Italien) (abstract) (alle) kokke, M prostata Case-kontrol i alt - heraf 79 MOR 0.7 (dødscertifikater USA (Krstev et 86

87 blandt kokke (CI ) fra perioden ) (alle) kokke sinonasal Case-kontrol I alt 930 heraf 14 Pladecelle (cases (12 forskellige) kokke, M og 3 kokke, carcinom: interviewed K OR 1.99 mellem (CI ) 90) for kokke, M USA, Kina, Europa al. 1998) (artikel) (Leclerc et al. 1997) (artikel) Kokke (og slagtere) alle Kohorte (kohorte på Mundhulrum: (folketælling fra UK og (Coggon (registerbaseret) slagtere) SMR 5.57 Pharynx: SMR ) Wales and Wield 1995) (intet CI i (abstract) abstract) (alle) kokke Lunge, blære Case-kontrol 246 lunge og 153 Lunge: Indien (Notani et blære i alt OR 4.48 (CI ) al. 1993) (abstract) Kokke (ansat i hæren) alle Prospektiv (kohorte på 1.798) Lunge: (follow-up UK (Coggon kohorte SMR 1.82 (CI ) Colon: SMR ) and Wield 1993) (abstract) (alle) kokke Primær lever Case-kontrol i alt OR 2.2 (cases fra USA (Suarez et (CI ) 80) al. 1989) (abstract) (alle) kokke bronkial carcinom retrospektiv i alt Bronkialt (cancerdiagnose USA (Coggon kohorte carcinom: ml ) et al. 87

88 RR ) (CI ) (abstract) (alle, K) ansatte i Multipel myelom Case-kontrol i alt heraf 16 OR Danmark (Pottern et industri-kategorien hotel blandt hotel ansatte (CI ) al. 1992) (artikel) (alle) ansatte på hotel Larynx, hypopharynx Case-kontrol i alt. OR 2.06 Frankrig, (Boffetta (multicenter) (CI ) Italien, et al. Spanien, Schweiz 2003) (abstract) 88