Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
|
|
|
- Cecilie Villadsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
2 Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research on Cancer (IARC) Vurdering af kræftrisiko hos brandfolk (2007) Hvad er der sket efter 2007? Arbejdsskadesystemet Konklusion og hvad nu?
3 Fra skade på én celle til kræftsygdom Marts 2008
4 Ukontrolleret cellevækst: Syge celler, der spreder sig Dødelig sygdom, hvis den ikke behandles Mange år fra påvirkning til (evt.) sygdom Ca. hver tredje (i Danmark) får kræft! Mange forskellige sygdomme med meget forskellige årsager kendte og ukendte Årsagerne er kendte for 30-50% af alle kræftsygdomme Omkring 4-5% af kræftsygdomme skyldes arbejdsmiljøpåvirkninger Voksende antal kræftsygdomme Alder (vigtigste årsag) Miljøpåvirkninger? Hvad er kræft?
5
6
7
8
9
10 Hvordan afgøres det om en påvirkning er kræftfremkaldende for mennesker? Baggrund: 1) Kræft i voldsom vækst 2) Dyreforsøg viser, at (visse) kemikalier er kræftfremkaldende Verdenssundhedsorganisation (WHO) etablerer International Agency for Research on Cancer (IARC) i 1965 Eksperter skal udarbejde grundig dokumentation om kræftfremkaldende kemikalier (1970) I alt 971 påvirkninger (110 bind) vurderet til dato (2014)
11 Hvordan vurderer IARC kræftrisiko? Alle videnskabelige undersøgelser vurderes: Påvirkningen Mennesker (epidemiologi) Dyreforsøg Biologiske mekanismer
12 Evidens i humane undersøgelser Tilstrækkelig: tvivl kan med rimelighed udelukkes Begrænset: mulig sammenæng, men statistisk usikkerhed samt andre risikofaktorer kan ikke med rimelig sikkerhed udelukkes Utilstrækkelig
13 Marts 2008
14 WHO s (IARC) vurdering af kræftfremkaldende påvirkninger Gruppe Vurdering (Vol ) Antal 1 Kræftfremkaldende for mennesker 114 2A Sandsynligvis kræftfremkaldende 69 2B Muligvis kræftfremkaldende Ikke klassificerbar
15 Hvad ved vi i dag om arbejdsrelateret kræft? Over 50 erhvervspåvirkninger er dokumenteret som årsag eller sandsynlig årsag til kræft Kræft, der kan relateres til erhvervspåvirkninger i UK: I alt 4 % (mænd: 5,7% ; kvinder: 2,1%) I Danmark: Ca personer per år
16 Relativ betydning af årsager til kræft American Association for Cancer Research, September 2013 T
17 Brandfolk udsættes for røg, damp og støv og andet..
18 Langt fra al arbejdstid går med brandslukning
19 Hvad ved vi, at brandfolk udsættes for? Røg og gasser fra brand f.eks. benzen, 1,4-butadien, formaldehyd, PAH Dieseludstødning Bygningsmaterialer (asbest, kvarts) Natarbejde (døgnrytmeforstyrrelse)?
20
21 32 undersøgelser af brandfolk og kræft, 2006 Kræftform Antal us. Relativ risiko Myelomatose 10 1,5 (1,2-1.9) Non-Hodgkin s sygdom 8 1,5 (1,3-1,7) Prostata 13 1,3 (1,2-1,4) Testikel 4 2,0 (1,3-3,1) Modermærke 8 1,3 (1,1-1,6) Hjerne 10 1,3 (1,1-1,5) Endetarm 19 1,3 (1,1-1,5) Mundhule og svælg 13 1,2 (1,0-1,6) Mavesæk 9 1,2 (1,0-1,4) Kilde: GK LeMasters, JOEM, 2006, side
22 LeMaster s konklusion (2006): Observation af sammenhæng mellem brandbekæmpelse og øget forekomst af bestemte kræftformer rejser det røde flag og bør føre til yderlige udvikling af beskyttelsesudstyr så brandfolk kan udføre deres arbejde uden konsekvenser for helbredet. Der ønskes endvidere nye undersøgelser, der bedre beskriver type og omfang af brandfolks påvirkninger
23 Marts 2008
24 IARC: Epidemiologiske undersøgelser De sammen undersøgelser som i LeMasters meta-analyse Plus yderligere 10 undersøgelser Svagere dokumentation for meylomatose
25 IARC s konklusion, 2007 I alt 42 undersøgelser Undersøgelser med ensartede resultater: Testikelkræft: RR = 1,5 (ca. 150 tilfælde) Prostatakræft: RR =1,3 (ca tilfælde) Non-Hodgkin s : RR = 1,2 (ca. 300 tilfælde) Marts 2008
26 International Agency for Research on Cancer (oktober 2007) Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom) (IARC gruppe 2B) Marts 2008
27
28 Ekspertgruppen, der har skrevet og opnået konsensus om rapportens konklusioner: Aron Blair (USA), David Blask (USA), Magne Bråtveit (Norge), Thomas Brock (Tyskland), Jefferey L Burgess (USA), Giovanni Costa (Italien), Scott Davis (USA), Paul A Demers (Canada), Johnni Hansen (Danmark), Erhard Haus (USA), Philip J Landrigan (USA), Grace K LeMasters (USA), Francis Lévi (Frankrig), Franco Merletti (Italien), Christopher J Portier (USA), Eero Pukkala (Finland), Eva Schernhammer (USA), Kyle Steenland (USA), Richard G Stevens (USA), Roel Vermeulen (Holland), Tongzhang Zheng (USA) og Yong Zhu (USA). Inviterede specialister (uden stemmeret): Josephine Arendt (England), Claire Austin(Canada), John Cherrie (Skotland). Repræsentant for EU: Alicia Huici-Montagud (Luxembourg). Observatør : Kenneth Mundt (USA). IARC sekretariat: Andrea Altieri, Robert Baan, Lamia Benbrahim-Tallaa, Véronique Bouvard, Vincent James Cogliano, Fabrizio Giannandrea, Fatiha El Ghissassi, Yann Grosse, Julia Heck, Jane Mitchell, Nikolai Napalkov, Béatrice Secretan, Malcolm Sim, og Kurt Straif. Administrativ assistance: Sandrine Egraz, Michel Javin, Brigitte Kajo, Martine Lézère, Helene Lorenzen-Augros Efter-møde assistance: Crystal Freeman, Neela Guha Teknisk produktion af monografi: Laurent Galichet, Anne-Sophie Hameau, Sylvia Moutinho, Dorothy Russell, Jane Mitchell
29
30 Dødelighed af kræft blandt danske brandfolk Undersøgelse baseret på folketællingen i brandmænd i kontrolgruppe (fysisk krævende arbejde) Dødsårsagsregistret ( ) 21 døde af kræft / 17,9 forventet: RR=1,2 ( ) Lungekræft: 9/5.5: RR=1.6 ( ) Kilde: ES Hansen, Br J Ind Med, 1990, side
31 Risiko for kræft ( ) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK en del af en landsdækkende register undersøgelse baseret på ATP-registret Deltagere: Lønmodtagere født , i live i 1968 og yngre end 85 år på diagnosetidspunktet Begrænsninger: Kun visse brand og redningsfolk Kilde: Hansen et al. 2009
32 Risiko for kræft ( ) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK Kræftform Antal RR Testikel 54 1,0 Prostata 88 1,1 Non-Hodgkin s sygdom 42 1,0 Marts 2008
33 Signifikant øget risiko for kræft ( ) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK. Kræftform Antal RR Tyktarm 102 1,3* Lunge 222 1,2* Urinblære 133 1,5* Nyrebækken 16 1,9* *p< 0,05
34 Efter 2007 (I) Kræftsygelighed blandt brandfolk fra Massachussets (USA), Sammenligning med politiet og andre erhvervsaktive Prostata RR = 1,0 (0,8-1,2) Testikel RR = 1,5 (0,8-3,1) Non-Hodgkin RR = 0,8 (0,3-1,9) Kilde : Kang. Am J Ind Med (2008); 51: side:
35 II: World Trade Center, NYC Kræftsygelighed er sammenlignet for brandfolk fra NYC-området der henholdsvis deltog og ikke-deltog i 11 September, samt med baggrundsbefolkningen Prostata RR : 1,2 (1,0-1,5) & 1,4 (1,1-1,8) Testikel RR : 0,9 (0,4-2,1) & 1,5 (0,9-2.8) Non-Hodgkin s RR: 1,6 (1,0-2,4) & 0,8 (0,4-1,6) Kilde: Zeig-Owens, 2011
36 III: Brandfolk fra Korea Kræftsygelighed for brandfolk er sammenlignet med det forventede hos andre koreanske mænd ( ) Prostata RR: 1,3 (0,6-2,5) Non-Hodgkin s RR: 1,7 (1,0-2,7) Kilde: Ahn, Am J Ind Med (2012); 55, side:
37 IV: Kræft blandt nordiske brandfolk (NOCCA) Registerbaseret undersøgelse, primært baseret på folketællinger (1970) Ca. 15 mill i alder år, brandfolk Opfølgning for kræft i nationale cancerregistre Kilde: Demers, OEM (2012); 68, side A19-A20
38 Mistænkte kræftformer (NOCCA) Kræftform ( ) Obs RR 95% CI Mundhule 11 0,8 0,40-1,43 Svælg 19 1,0 0,60-1,57 Mave 128 1,1 0,91-1,30 Tyktarm 198 1,1 0,99-1,31 Endetarm 119 1,0 0,82-1,19 Prostate 660 1,1 1,05-1,22 Testikel 9 0,5 0,23-0,98 Modermærke 109 1,3 1,03-1,51 Hjerne 64 0,9 0,66-1,10 Non-Hodgkin s sygdom 82 1,0 0,83-1,29 Myelomatose 41 1,1 0,81-1,53 Leukæmi 56 0,9 0,71-1,22
39 Kræftrisiko fordelt på alder Prostate Modermærke
40 V: Brandfolk fra San Francisco, Chicago og Philadelphia 29,993 professionelle brandfolk fra USA Fulgt med hensyn til: død ( ) og kræftsygelighed ( ) Prostata RR : 1,1 (1,0-1,2) & 1,03 (0.97-1,09) Testikel RR : 0,7 (0,1-2,1) & 0,8 (0,4-1.3) Non-Hodgkin s RR: 1,2 (0,97-1,4) & 1,0 (0,8-1,2)
41 Opsummering: Relative risici (RR) blandt brandfolk fra to meta-analyser (LeMasters & IARC) samt 5 efterfølgende undersøgelser Non-Hodgkins Prostata Testikel lymfom Undersøgelse N Obs. RR N Obs. RR N Obs. RR Bemærk LeMasters, ND 1.5* 13 ND 1.3* 4 ND 2.0* IARC, * * * Kang, Politi -do Andre Zeig-Owens, sep -do * ej 11/9 Ahn, * ND.. Pukkala, * * Daniels, *
42 Konklusion: Fem nye studier af kræft hos brandfolk (efter IARC 2007) Giver ikke væsentlig anledning til at ændre IARC s konklusion: Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom)
43 Hvad ved vi om årsagerne til testikel- og prostatakræft, samt non- Hodgkin s sygdom? Påvirkning Testikel Prostata Non-Hodgkin s sygdom Erhverv - - 1,3-butadien, (benzen) Tobak, alkohol, sol Andet - - Radioaktiv stråling, kemoterapi, nedsat immunforsvar
44 Påvirkning Asbest Mest almindelige dokumenterede kræftfremkaldende stoffer som brandfolk Organ udsættes for Lunge, lungehinde, bughinde, strube, æggestokke [tyk- og endetarm, svælg, mavesæk] Benzen 1,3-Butadien Dieseludstødning Formaldehyd Leukæmi [non-hodgkin s sygdom] Leukæmi, non-hodgkin s sygdom, Hodgkin s lymfom Lunge [blære] Næsesvælg, leukæmi [næse- og bihuler] []: sandsynlig, men ikke fuldt dokumenteret
45 Natarbejde?
46 Natarbejde og kræft: sandsynlige mekanismer Natarbejde Lys om natten Faseskift Søvnforstyrrelse Epigenetik e ændringer Livsstilsændringer Melatonin Fysiologiske forstyrrelser Stress aktivering DNA methylering Alkohol, tobak Kost, fysisk aktivitet Mindre sol D-vitamin Kræftbeskyttelse Ændret udtryk af døgnrytmegener Forstyrelse af cellens funktioner Immunsystemet Stofskifteændringer Kræftbeskyt -telse Kræft
47 Eksisterende undersøgelser af natarbejde og kræft Kræftform Antal studier Øget risiko Ej øget risiko Bryst (kvinder) Prostata Tyk- og endetarm Non-Hodgkin s lymfom 3 2 1
48 Brandbekæmpelse og Kræft: Konklusion * I alt omkring 50 undersøgelser få eller ingen gode undersøgelser Yderst kompleks påvirkning Hovedpåvirkning (PAH, benzen, formaldehyd, 1,4- butadien) stemmer ikke godt overens med det forventede (kræft i luft- og urinveje) Øget forekomst af kræft i testikler, prostata, samt HHL IARC 2B (mulig sammenhæng) Andre årsager: Tobak, alkohol, sol, kost: ikke relevant Natarbejde? Yderligere forskningsbehov!
49 Arbejdsskadesystemet i Danmark Lov nr. 422 om arbejdsskadesikring (2005): Alle arbejdsgivere SKAL have en forsikring Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse Læger og tandlæger skal anmelde ved mistanke Formål: a) indsigt, b) kompensation Anerkendelse: Erhvervspåvirkninger der gør sygdom sandsynlig
50 De hyppigst anmeldte sygdomme i 2003,2007 og Kræft Ryg Hørelse Hud Arm Skulder Psykisk Andre Total
51 Anerkendelsesprocenter i perioden (i alt ca. ½ mia. kr / år)
52 842 personer fik anerkendt kræft som erhvervsbetinget sygdom, * * Mesotheliom Lunge Bryst Blære Hud Næse Strube Blod- og lymfe Skjoldbruskkirtel Andre * Autoanmeldelse
53 Hvad nu? Arbejdsmiljøforskningsfondet (2015): 1) Undersøgelse af risiko for kræft og hjerte- karsygdom hos danske brandfolk Etablering af kohorte af brandfolk 2) Undersøgelse af (aktuelle) påvirkninger under brandslukning
Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand
God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier
HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde
HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde Cabin Attendants Union (CAU) Fagforening for Cabin Crew ansat i SAS Danmark, med ca. 1.500 medlemmer, heraf ca. 75 %
Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela
Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Kost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Kost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Præsentationen I dag
Tommy Bækgaard Kjær 1986 til 2014 uddannet og fungeret ved hhv. Civilforsvaret (Nu Beredskabsstyrelsen) som bl.a. instruktør, befalingsmand (holdleder) og indsatsledelse og Københavns Brandvæsen. Ambulancebehandler
Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor BAR Jord til Bord - landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard
Natarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Hvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark
CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.
Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har
De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft
Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler?
Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler? AM er vel som det skal være! Er disse eksempler en videreudvikling af det de lærte på teknisk skole? Og sådan kan man jo
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Støj fra vejtraffiken i EU
Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
ANCR. PC-NORDCAN version 2.4
PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%
Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark
12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela
ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED
WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG
Hvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen
Marts 2005 Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden
Starter kræft i fosterlivet?
Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.
Arbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem
Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark
Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 78 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Materiale
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
