Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Transkript

1 Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne var lærere, der havde en særlig ressourcelærerfunktion. I dag er vejlederne ansat i Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre (UU-centre), hvor de fleste efterhånden er fuldtidsansatte. Oftest betjener hver vejleder flere skoler, og mange UU -vejledere har i dag en anden faglig baggrund end en læreruddannelse. Fra skolevejleder til UU-vejleder Med vejledningsreformen, hvis mål var at professionalisere vejledningen, er der i højere grad end tidligere sket en udspaltning af vejledningen. Vejledningen bliver på mange skoler overladt til UU- vejlederne og indgår i mindre grad i undervisningen og det, der i øvrigt foregår i skolen. På mange skoler er undervisningen i Uddannelses erhvervs og arbejdsmarkedsorientering (UEA) et forsømt område, ligesom UEA- dimensionen eller vejledningsdimensionen sjældent er nærværende i undervisningen. Vejledning kommer primært til at dreje sig om aktiviteter, UU-vejlederen sætter i værk (f.eks. kollektiv information om uddannelse, introduktionskurser og brobygning), samt de samtaler UU- vejlederen har med unge i udskolingen, og vejledningen er ofte snævert knyttet til de unges valg af ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse. 33

2 Vejledningen bliver overladt til UU- vejlederne og indgår i mindre grad i undervisningen og det, der i øvrigt foregår i skolen. Trine Hinchely Harck er master i vejledning og arbejder som selvstændig konsulent. Hun underviser på Diplomuddannelsens i Uddannelses og erhvervsvejledning og arbejder i Videncenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning VUE. 34 Der er tale om en forskydning af vejledningen, så den i stadig større omfang individualiseres og retter sig mod den enkelte elev frem for mod undervisningen og det didaktiske felt. Et spørgsmål er, om ikke der er grund til i højere grad at få øje på og fokusere på vejledningsdimensionen i skolens undervisning for at ruste unge så godt som muligt til livet efter skolen herunder uddannelses- og arbejdslivet. Hvis det skal lade sig gøre, må lærerne og UU - vejlederne indgå i et reelt samarbejde, hvor de indgår og bidrager på lige fod med hver deres faglige kompetencer. Karriereudvikling - og valg er læreprocesser Der er meget på spil for unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. At vælge uddannelse er en meget mere kompleks proces end den, der kommer til udtryk i den funktionalistiske forståelse af uddannelse og vejledning, som den politiske diskurs bygger på (Hutters 2007). Her antager man, at unge træffer rationelle valg på baggrund af samfundets informationer om tilgængelige alternativer. Denne forståelse præger meget vejledning. I et hurtigt foranderligt samfund som det, vi lever i, slår den funktionalistiske forståelse dog ikke til længere. I dag er der ikke tale om, at vi træffer ét langsigtet velinformeret valg, valgene ikke er definitive, men tilbagevendende, og vi må snarere forstå dem som valg under tilblivelse (Hutters 2007). Derfor står vejledningen i skolen over for nye og anderledes udfordringer. Hvor vejledningsopgaven tidligere var løst ved, at unge fik truffet et uddannelses/-erhvervsvalg, går opgaven i dag ud på, at unge udvikler karrierekompetencer gennem hele skoleforløbet. Vejledning er en kontinuerlig læreproces. Det handler ikke om at træffe det rigtige erhvervsvalg. Det handler om at udruste folk med kompetencer (færdigheder, viden og holdninger) til på kvalificeret vis at træffe de myriader af valg, som voksne står over for i alle aspekter af deres tilværelse, hele livet. (Phillip S. Jarvis 2005) En væsentlig del af det, unge skal lære, er at kunne håndtere det usikre og omskiftelige og uoverskueligheden, der præger overgangen til voksenlivet (Vaughan 2007). I det moderne samfund, vi lever i, må unge konstruere deres egen livsbane og skabe deres egen fortælling om sig selv (Giddens 1996). Hver enkelt ung må skabe en indre sammenhæng og kontinuitet, en sammenhængende forståelse af, hvem hun er, og hvordan hun vil leve sit liv. At vælge uddannelse og fremtid er derfor nært knyttet til denne identitetsdannelsesproces, som er et uomgængeligt vilkår for unge i dag. Der er tale om en individualisering med en iboende dobbelthed. På den ene side kan den give en oplevelse af grænseløse muligheder for at forme sit eget liv, og på den anden side har den som konsekvens, at den enkelte på en gennemgribende og uafviselig måde oplever alene at have ansvaret for sig selv, sine handlinger,

3 Vejledningen individualiseres og retter sig mod den enkelte elev frem for mod undervisningen og det didaktiske felt. og hvad de fører med sig (Illeris 2009 s.39). For mange unge er det at skulle træffe valg, der angår fremtiden, derfor en uhyre kompliceret og krævende proces med store omkostninger. Skolen et særligt læringsrum for karrierekonstruktion I skolen skal unge lære at konstruere karriere, hvor karriere betegner det hele liv, og unge skal støttes i at konstruere - for dem meningsfulde og realistiske karriereveje. Karrierekonstruktion 1, som foregår kontinuerligt, er en personlig proces, der foregår i et stadigt samspil med omverdenen. Den sociale kontekst og de sociale relationer har betydning for, hvordan mening forhandles. Unge gør sig erfaringer på alle de arenaer, de færdes på, og i alle de relationer, de indgår i. Disse oplevelser og erfaringer kædes sammen til en sammenhængende subjektiv livshistorie (Højdal og Poulsen 2007). Unge gør sig erfaringer, der har betydning for deres karrierekonstruktion i og uden for skolen og i formelle som uformelle læringsrum. Unges karrierekonstruktion formes af erfaringer fra undervisningen i skolen, det unge arbejder med i fagene og ikke mindst i tværfaglige og projektorienterede sammenhænge. Også oplevelser, der knytter sig til det at gå i skole, er erfaringer, der indgår i og præger unges karrierekonstruktioner. Derfor er det væsentligt at skolen i undervisningen tematiserer det, unge skal lære for at kunne navigere i forhold til livet efter skolen og gør det til indhold i undervisningen. Det kan bl.a. gøres ved at bryde den isolation, som skolen er i, og etablere kontakter og aktiviteter i undervisningen, der forbinder skolen med om- 1 Mark Savickas står bag denne teori om karrierekonstruktion. Den er omtalt i Højdal og Poulsen (2007) verdenen herunder arbejdslivet (Illeris 2006). I nogle kommuner er man ved at etablere/ reetablere sådanne tætte samarbejdsrelationer mellem skole og institutioner/ virksomheder i lokalsamfundet bl.a. i Nord - og Syddjurs, i Herning og Ikast - Brande. Skolen som medierende instans Unge har brug for støtte til at kunne konstruere (nye) fortolkninger af sig selv og omverdenen for at kunne konstruere (nye) karriereveje og fremtidsforestillinger. Netop skolen har mulighed for at udgøre et særligt læringsrum i unges karrierevalgsproces. Ved at udgøre et undersøgende og kommunikerende rum i forhold til det, unge lærer i de mange forskellige læringsrum, de færdes i, kan skolen være en medierende instans. Konkrete og ofte ureflekterede oplevelser og erfaringer kan kædes sammen til begreber og dybere forståelser gennem en kollektiv bearbejdelse af individuelle oplevelser. Her (i skolen) kan eleverne konstruere sig selv, kvalificere sine forudsætninger for refleksion og selvrefleksion og hermed skærpe sine forudsætninger for at træffe valg. (Kirsten Krogh-Jespersen 1999) Så den føromtalte individualisering, som er et uomgængeligt vilkår, kan modsvares af fællesskabsoplevelser, fælles bearbejdelse i grupper, på hold eller i klasser og være med til at udvide unges forståelse af egne problemer som en del af fælles samfundsmæssige problemstillinger. Vejledning af unge i skolen kan derfor ikke isoleres til særlige (individuelle) vejledningsrum, men må også ses som en integreret del af undervisningen i skolen en dimension i skolen. Karriereudviklings- og valgprocesser er kontinuerlige læreprocesser, og undervisningen i sko- 35

4 Politikere antager, at unge træffer rationelle valg på baggrund af samfundets informationer om tilgængelige alternativer. len og vejledning bliver på den måde hinandens betingelse og forudsætning. Brikker i vejledningsprocessen I vejledningsprocessen i skolen kan indgå forskellige vejlednings- og undervisningsaktiviteter, som på hver sin vis kan bidrage i unges karrierekonstruktionsproces. Faget UEA fra klasse 2 skal danne grundlag for og ses i sammenhæng med den enkelte elevs uddannelsesplanlægning og skal kvalificere de vejledningssamtaler, som UU- vejlederne gennemfører. UEA er skolens opgave og ansvar, og UU- centrene skal bistå skolerne i deres arbejde med UEA 3. kompleksitet og disse aktiviteter, der ofte foregår uden for skolen rummer store potentialer i forhold til at kvalificere unges valgprocesser 4. Ofte kommer de dog til at fremstå som enkeltstående og usammenhængende, fordi der ikke bliver skabt kontinuitet og sammenhæng imellem dem. Mange unge kommer til at stå alene med den opgave, det er at forbinde og omsætte de oplevelser og erfaringer, de får undervejs til noget, der giver mening og har betydning for deres videre skolegang og fremtidsvalg. En væsentlig udfordring er derfor at få bragt disse oplevelser og erfaringer ind i undervisningen igen. Undervisning og vejledning i skolen hinandens betingelse og forudsætning Vejledning rummer et dobbelt perspektiv - et ud af skolen perspektiv, der handler om at støtte unge i at få øje på, hvordan de kan bruge det, de lærer i skolen uden for skolen og på mulige fremtider efter skolen. Men vejledning rummer også et ind i skolen perspektiv, der handler om, at unge med afsæt i de oplevelser og erfaringer, de gør sig uden for skolen - eksempelvis gennem praktikker eller 9 stk. 4 - forløb, får øje på, hvad de har brug for at lære og udvikle, og hvad det er nødvendigt at blive dygtig til. 36 Der er obligatoriske introduktionskurser fra 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse, mentorordninger i 9. klasse, kollektive arrangementer, åbent hus dage og informationsmøder. Efter 7. klasse er der mulighed for at tilrettelægge særlige undervisnings- og vejledningsforløb for eksempel efter 9 stk. 4 i folkeskoleloven. Karrierevalg kræver kompetencer, der udvikles i sammenhænge, der er præget af virkelighedens 2 Jeg vælger at benævne UEA et fag, da UEA har eget formål, trin og slutmål m.m. Jeg gør det for at understrege, at UEA som andre fag i skolen - må forholde sig pædagogisk didaktisk og dermed bevidst til unges læreprocesser. 3 Se formål, slutmål og trinmål for UEA på UU-center og skole i samarbejde om udskolingen Ansvaret for og opgaven med at løse de enkelte vejledningsaktiviteter er placeret i henholdsvis skole eller UU - center. Fælles for opgaverne er dog, at de i virkeligheden må løses i et nært samarbejde og arbejdsfællesskab mellem UU- vejledere og lærere, hvis de for alvor skal have betydning for unge og deres karrierevalgsprocesser. Med de seneste politiske udspil på skole og vejledningsfeltet omkring tidlig indsats og samordning af elevplan, uddannelsesbog og 4 Læs mere i Inspirationsheftet: 9 stk.4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces. VUE 2008

5 At vælge uddannelse og fremtid er nært knyttet til de unges identitetsdannelsesproces. plan er der yderligere behov for at styrke, intensivere og udvikle et reelt samarbejde mellem UU- centre og grundskole. Tanken bag samordningen af elevplan og uddannelsesbog og plan er, at vejledningen, som skal give den enkelte elev kompetencer til at udarbejde en plan for videre uddannelse, skal bygge på løbende evaluering af undervisningen. Med tidlig indsats fra 6. klasse er fokus rettet mod de elever, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. bejdsaftaler med skolerne, hvor henholdsvis UU- centrenes og skolernes opgaver er detaljeret beskrevet. I nogle (velstående) kommuner er det desuden muligt med særlige tilkøb fra UUcentrene. Det er dog langt fra tilstrækkeligt med et formelt samarbejde med regler og aftaler om, hvem der gør hvad, skrevet ind i love og bekendtgørelser og i ydelseskataloger og samarbejdsaftaler. Det er heller ikke tilstrækkeligt alene at løse samarbejdet på teknisk vis for eksempel gennem særlige computerprogrammer. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at der iværksættes en tidlig indsats over for grupper med særlige behov for vejledning. Den indsats, der iværksættes, vedrører afklarende forløb væk fra skolen, tilknytning af en mentor eller andre initiativer, herunder initiativer hjemlet i anden lov end vejledningsloven, f.eks. i lov om social service. Indsatsen, der kan begynde fra 6. klassetrin, tilrettelægges i samarbejde med eleven, forældrene og elevens skole. Desuden inddrages andre relevante parter. 5 Initiativerne afspejler et kæmpe behov for en fokuseret og differentieret undervisnings- og vejledningsindsats i forhold til nogle unge, hvis de skal kunne klare sig i uddannelses- og arbejdslivet. Intentionerne bag disse initiativer er gode, men faren er, at samarbejdet og samordningen alene løses på teknisk vis. Samarbejdet er mere formelt end reelt Vejledningen i udskolingen er en fælles opgave og kan kun løses i fællesskab. I virkelighedens verden ser det dog mange steder ud til, at samarbejdet er af mere formel end reel karakter. UU-centrene har lavet ydelses eller samar- 5 Fra bemærkningerne til Lovforslaget Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv. (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samt ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag) 2008 Vejledningen i grundskolen må nødvendigvis basere sig på et reelt samarbejde, hvor vejledere og lærere går sammen om opgaven med udgangspunkt i hver deres profession. For at kunne samarbejde er det nødvendigt at arbejde frem imod en fælles forståelse af opgaven et fælles sprog. Lige nu ser det ud til, at UU - centre og skole mange steder opererer ud fra hver deres logik og forståelse af vejledningsprocessen og af hinanden. På vej mod en samarbejdsdidaktik Der er brug for at udvikle lokale samarbejdsdidaktikker i vejledningen. UU- vejlederne og lærerne må derfor byde hinanden op til dans og gå i dialog med hinanden om opgaven i udskolingen af de unge, og hvordan de løser vejledningsopgaven i et samarbejde. Måske er der behov for en ressourcelærer i karrierevalg på skolerne, så skolerne får blik for og fokus på vejledningen af unge som en naturlig og selvfølgelig dimension i undervisningen og andre aktiviteter, der foregår i skolen. Måske kan en ny fælles forståelse af unges karrierevalg og de processer, der ligger til grund 37

6 Vejledningen i udskolingen er en fælles opgave og kan kun løses i fællesskab. herfor endda bidrage til udviklingen af undervisningen og vejledningen i udskolingen ikke mindst til gavn for de mange unge, der mistrives i en stadig mere og mere boglig og fagorienteret skole. Litteratur Giddens A (1996): Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzel, København Hutters, Camilla (2007): Al den snak om unges uddannelsesvalg. I Via Vejledning 11/ Højdal Lisbeth og Poulsen Lene (2007): Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Studie og Erhverv, Fredensborg Illeris, Knud& Katznelson, Noemi & Nielsen, Jens Christian & Simonsen, Birgitte & Sørensen, Niels Ulrik (2009): Ungdomsliv. Samfundslitteratur Illeris, Knud (2006): Organisering af læreprocesser. I Lund & Rasmussen: Almen didaktik. Kvan Jarvis, Phillip S. (2005): Fra erhvervsvalg til karriereudvikling. I Via Vejledning 2/ 2005 www. ug.dk Krogh- Jespersen Kirsten (1999): Konstruktivisme og undervisning. I Undervisning og læring. Kvan54/1999, Århus Vaughan, Karen (2007): Down under: Careers education in New Zealand. I Via Vejledning 13/ stk. 4 i folkeskoleloven en mulighed i unges individuelle karrierevalgsproces læringsperspektiver, planlægning og evaluering. VUE