Notat Omkostninger ved administration af biologiske lægemidler
|
|
- Mette Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syddansk Universitet J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Telefon: Fax: Notat Omkostninger ved administration af biologiske lægemidler Oktober 2011 Jan Sørensen
2 Baggrund Biologiske lægemidler er genteknologisk producerede lægemidler, udviklet fra levende organismer til at modulere en specifik biologisk proces (Skov and Bendtzen 2008). Lægemidlerne er registrerede til behandling af en række immuninflammatoriske sygdomme herunder kroniske betændelsessygdomme i tarm, hud, led og ryg. En lang række Cochrane reviews har vist, at gruppen af lægemidler er virkningsfulde i behandling af disse sygdomme og en række internationale medicinske teknologivurderinger har beskrevet de bredere konsekvenser ved deres anvendelse til behandling af forskellige lidelser. Det fremgår dog af disse sammenfatninger, at ikke alle patienter opnår tilstrækkelig effekt af behandlingen med biologiske lægemidler. Andre patienter oplever uacceptable komplikationer og stopper derfor igangsat behandling. Det er derfor hyppig praksis, at patienter i et længerevarende behandlingsforløb afprøver flere forskellige biologiske lægemidler. De biologiske lægemidler er relativt dyre. Lægemidlerne til et typisk behandlingsforløb er beregnet til at koste mellem kr. per behandlingsår (Rasmussen et al. 2009). Hertil kommer omkostninger til administration og håndtering af lægemidlerne. Administration af de biologiske lægemidler kan ske ved indsprøjtning i blodbanen (infusion) (adabacept, infliximab, rituximab og tocilizumab) eller indsprøjtning i underhuden (subkutan) (adalimumab, anakinra, certolizumab pegol, etanercept, golimumab). Herudover varierer hyppigheden hvormed lægemidlerne administreres og dosering af de enkelte lægemidler. Nogle lægemidler administreres ugentligt, hver anden eller hver uge, andre kun én gang hver 6. eller 12. måned. Formålet med dette notat er at udvikle en model til at analysere ressourceforbrug og omkostninger i forbindelse med administration og monitorering af forskellige typer biologiske lægemidler. Notatet anvender en såkaldt micro-costing tilgang til at udvikle modeller for omkostningerne ved lægemidlernes administration. Micro-costing er en sundhedsøkonomisk metode, der søger at værdisætte ressourceforbruget, hvor analyseenheden er individuelle patienter. Metoden søger at vurdere omkostningerne af en indsats med så stor præcision som muligt og inkluderer både faste og variable omkostninger, der er relevante for den konkrete problemstilling. Micro-costning søger desuden at inkludere omkostninger, der ikke direkte kan observeres som for eksempel alternativomkostningen (værdien af den næstbedste anvendelse) af apparatur og lokaler. Typisk defineres micro-costing modeller i forhold til en række ressourcehomogene aktiviteter. Med udgangspunkt i disse aktiviteter indsamles relevante empiriske forbrugs- og omkostningsdata, således at det samlede ressourceforbrug og omkostninger kan modelleres. Nærværende omkostningsanalyse afgrænses til sygehusvæsenets perspektiv. Det vil sige, at analysen kun betragter sygehusvæsenets ressourceforbrug og omkostninger og ikke inddrager patientomkostninger, der måtte opstå ved de forskellige administrationsmodeller transport- og tidsomkostninger eller bredere samfundsøkonomiske konsekvenser for eksempel i form af ændringer i patienternes produktivitet på arbejde eller i hjemmet. 1
3 Analysen afgrænses snævert til sygehusenes omkostninger ved administration af biologiske lægemidler. Det er således ikke hensigten at beskrive eller sammenligne totale omkostninger ved hele behandlingsforløb. I analysen indgår således ikke omkostninger til indkøb af anvendte lægemidler, og analysen vurderer ikke forskellige modeller for lægemidlernes ordinerede hyppighed og dosering. Det er heller ikke hensigten med analysen at vurdere tilrettelæggelse af behandlingsstrategier med biologiske lægemidler (første og andet valgspræparater) eller vurdere effekt af sådanne behandlingsstrategier. Teoretisk grundlag Omkostningerne ved administration af biologiske lægemidler kan defineres som: hvor : er årlige, gennemsnitlige administrationsomkostninger per patient, der behandles med lægemiddel i : er det gennemsnitlige antal administrationer per patient af lægemiddel i i behandlingsforløbets første 12 måneder : er det gennemsnitlige antal aktiviteter j per administration af lægemiddel i : er det gennemsnitlige antal forbrugte enheder af ressource k per administration : er enhedsomkostning for ressource k i: angiver forskellige biologiske lægemidler i=1..i j: angiver forskellige aktiviteter j=1..j k: angiver forskellige ressourcer, k=1..k. Modellen kan gøres diagnose/specialespecifik ved at gøre og diagnose/specialespecifikke. Den udviklede model forudsætter, at udfaldsområdet for i, j og k defineres, og at der opstilles konkrete bud på talværdier for,, og. I dette notat defineres og i forhold til patienter i behandling med biologiske lægemidler. 2
4 Gennemgang af eksempler på tidligere analyser I mange analyser af ressourceforbrug og omkostninger ved behandling med biologiske lægemidler indgår omkostninger til indkøb af lægemidler som en vigtig ressourcekomponent, men ofte specificeres omkostningerne ved lægemidlernes administration og monitorering af virkningerne ikke separat. Dette var dog undtagelsen i en dansk medicinsk teknologivurdering af behandling af leddegigt fra 2002, hvor administrationsomkostningerne ved infusion (af infliximab) blev beregnet til omkring kr. per behandlingsår, mens introduktion af patienter til subkutan behandling (med etanercept) forudsattes at kræve 2 timers oplæring ved sygeplejerske svarende til 750 kr. per patient (prisniveau 2000) (Sundhedsstyrelsen 2002). En efterfølgende dansk omkostningsanalyse beregnede administrationsomkostningerne (inklusiv indkøb og andet) til 2800 kr. per år for infusionbehandling (med infliximab) og 1170 kr. for subkutan behandling (med etanercept eller adalimumab) (prisniveau 2005) (Rasmussen, Knudsen, Hansen, & Lindkvist 2009). Der findes også internationale undersøgelser, der har belyst administrationsomkostningerne ved biologiske lægemidler. En tidlig hollandsk omkostningsanalyse af behandling med infliximab og etanercept vurderede personaleomkostningerne ved administration af to biologiske lægemidler i behandling af leddegigt (Nuijten et al. 2001). Ved infusionsbehandling med infliximab i reumatologisk afdeling forudsattes et tidsforbrug for en sygeplejerske på 65 minutter, en reumatolog 5 minutter, en farmaceut 42 minutter og en anæstiolog med 15 minutter per patient per infusion. Hvis infusionsbehandlingen blev gennemført i en kemoterapeutisk (onkologisk) afdeling, blev der forudsat 80 minutter indsats af en erfaren sygeplejerske, 42 minutter for en farmaceut og 15 minutter for en anæstesiolog. Herudover blev der indregnet omkostninger til linned og vask, handsker og infusionsflasker og slanger samt laboratorieundersøgelser (C-reaktive protein, ESR, blodtælling, creatinine, leverenzymer). Ved behandling med etanercept blev det antaget, at 10% af patienterne ønskede, at den subkutane indsprøjtning blev givet af sundhedspersonalet, mens de øvrige patienter selv foretog alle subkutane indsprøjtninger. Det blev antaget, at de injektioner, der blev foretaget af en sundhedsfaglig person, i gennemsnit ville krævede 22 minutters indsats fra sygeplejerske. Et andet hollandsk studie af blandt andet medicineringsomkostninger i rutinemæssig praksis anvendte en gennemsnitlige administrationsomkostninger per infliximab infusion på 81 (610 DKK) per infusion (Kievit et al. 2009) og ingen omkostninger for administration (introduktion eller udlevering) for etanercept og adalimumab. Fælles for disse omkostningsanalyser er, at omkostningerne ved administration fremstår som en enkelt omkostning. Studierne giver således ikke indtryk af at være gennemført med en metode, der søger at opgøre de mere detaljerede omkostninger (micro-costning). Der findes dog enkelte eksempler på detaljerede omkostningsanalyser (micro-analyser) omkring administration af biologiske lægemidler (Pierce and Baker 2004), herunder et dansk studie, som dog kun findes rapporteret som konferenceabstrakt (Lausen and Frederiksen 2010). 3
5 Model til omkostningsanalyse Modellen til analyse af administration af biologiske lægemidler er opbygget efter principperne for aktivitetsbaserede omkostningsanalyser (ABC-analyse) (micro-costing). Disse principper indebærer, at en række aktiviteter (defineret som j i den teoretiske model) fastlægges i forhold til indhold og hvilke ressourcer der anvendes (defineret som k i den teoretiske model) i hvilke mængder (defineret som ). I fastlæggelsen af aktiviteter lægges der vægt på at medtage aktiviteter, som er: 1) klart definerede og klinisk meningsfyldte, 2) forbundne med et væsentligt ressourceforbrug samt 3) ressourcehomogene. Der fokuseres på aktiviteter, som gennemføres af det sundhedsfaglige personale (læger, sygeplejersker og sekretærer), og hvor der indgår ressourceforbrug i form af arbejdstid, lokaler, udstyr og utensilier. Ud fra en beskrivelse af de relevante aktiviteter fastlægges og værdisættes ressourceforbruget som gennemsnitlige omkostninger per gennemført aktivitet ( ). Herefter opgøres antallet af forskellige aktiviteter ( ) og det årlige antal administrationer for hvert lægemiddel ( ), hvorefter de totale omkostninger ( ) kan beregnes. I den konkrete analyse vurderes scenarier for de årlige omkostninger ved administration af syv eksisterende biologiske lægemidler, der administreres ved enten infusion eller subkutan indsprøjtning. Aktiviteter ved administration af biologiske lægemidler (definition af j) Figur 1 giver et overblik over de forskellige aktiviteter, der kan indgå i forbindelse med administration af biologiske lægemidler. Indholdet af de enkelte aktiviteter er beskrevet nedenfor. Der vil være en ikke ubetydelig variation i de enkelte afdelingers tilrettelæggelse af de forskellige afdelinger, og der vil være variation på tværs af specialer. Derfor vil der både i beskrivelsen og de numeriske forudsætninger være forhold, som ikke fuldstændig reflekterer lokal praksis. Ideen med at udvikle en model er, at det er relativt simpelt at tilpasse modellen til den lokale situation ved at ændre de numeriske forudsætninger. Figur 1. Aktiviteter ved administration af biologiske lægemidler Behandling med infusion Indledende vurdering ift. biologisk behandling Undersøgelse forud for første infusion Opfølgende undersøgelse Infusion Telefonkonsultation Laboratorieus. Røntgen og andre us. Behandling med subkutan injektion Indledende vurdering ift. biologisk behandling Undersøgelse forud for første behandling Opfølgende undersøgelse Introduktion til subkutan behandling Medicinudlevering Telefonkonsultation Laboratorieus. Røntgen og andre us. 4
6 Indledende vurdering i forhold til biologisk behandling Alle patienter som er kandidater til behandling med biologiske lægemidler vurderes forud for igangsættelsen af behandlingen af en læge med ansvar for ordination af biologisk behandling. Ved den indledende vurdering kontrolleres, at de nødvendige kliniske undersøgelser foreligger, og at der ikke er forhold hos patienten, som kontraindikerer biologisk behandling. Der udføres dokumentation, som omfatter journaldiktat og real-time registrering i klinisk database (fx DANBIO). Undersøgelsen kan ske i almindeligt ambulatorium. Der kan indgå sekretæraktiviteter omkring bookning, modtagelse og dokumentation. Det antages, at aktiviteten er ens for patienter, der ordineres biologiske behandling, som administreres ved infusion og subkutan injektion. Lægeundersøgelse forud for første infusion Ved nogle afdelinger gennemføres en lægekonsultation forud for første infusion for at sikre, at relevante undersøgelser foreligger og bekræfter ordinationen. Undersøgelsen kan ske i almindeligt ambulatorium og forudsætter forskellige sekretæraktiviteter. Opfølgende undersøgelse Undervejs i behandlingsforløbet forudsættes gennemført en række lægekonsultationer til en løbende monitorering af behandlingsforløbet, heraf kontrol af effekt og potentielle komplikationer. Undersøgelser kan ske i almindeligt ambulatorium og der forudsættes sekretæraktiviteter. Infusion Selve infusionen kan ske i et særligt indrettet infusionsrum, som er indrettet med siddeplads(er) til patienter (op til 4 pladser) og arbejdsplads til sygeplejerske (inklusiv edb). Nogle afdelinger har indrettet større infusionsrum (med op til 10 pladser), som deles af flere specialer (fx gastroenterologi og reumatologi). I infusionsrummet findes køleskab til opbevaring og område til klargøring af infusionsvæske. Der findes infusionsapparater svarende til antal patientpladser. Reserve infusionsapparater rekvireres fra centralt depot. Infusion kan ske enkeltvist for patienter eller i grupper, hvor flere patienter får samtidig infusion. Introduktion til subkutant administration Forud for behandlingsforløb med subkutan behandling introduceres patient (og evt. pårørende) i injektionsteknik, dokumentation, medicinudlevering og særlige forholdsregler for behandlingen. Disse instruktioner gives sædvanligvis af sygeplejersker med særlig erfaring omkring biologiske behandling. Introduktionsforløbet kan tilrettelægges, således at de første subkutane injektioner gives i fællesskab med patient og sygeplejerske de første 1-3 gange. Dette gælder specielt inden for gastroenteologien, hvor den såkaldte induktionsbehandling omfatter de første 3 injektioner i ambulatoriet, og som danner grundlag for at vurdere effekt af behandling og videre plan. Enkelte patienter ønsker hjælp til de subkutane injektioner, men det vurderes kun at gælde for forholdsvist få patienter. Udlevering af lægemidler Subkutane lægemidler udleveres til patientens egen administration. Sygeplejersker på ambulatorieafsnittet forestår sædvanligvis udleveringen. Patienten får lejlighed til at spørge om særlige forholdsregler, og der kontrolleres for bivirkninger og komplikationer. Udleveringen dokumenteres. 5
7 Telefonkonsultation Patienter opfordres til at tage telefonisk kontakt til afdelingen, hvis der opstår tvivlsspørgsmål om behandlingen, bivirkninger eller hvis patienten har fået feber eller infektioner, der kan indikere en pause i den biologiske behandling. Hovedparten af disse telefonkonsultationer gennemføres af sygeplejersker, som kan tage opfølgende kontakt til en læge. Sekretæraktiviteter Omfatter indkaldelse, bookning og koordination af undersøgelser og infusioner, klargøring af journaler og journalskrivning efter diktat, samt dokumentation i relevante databaser. Nogle afdelinger har indført elektronisk journaldiktat, hvilket reducerer behovet for sekretærfunktioner. Laboratorieundersøgelser Laboratorieundersøgelser rekvireres forud for behandlingsstart og omfatter tuberkulosescreening, hepatitisscreening B & C, reumafaktor, anti-ccp, ANA, anti-dna, almindelig blod- og urinanalyse. Herudover rekvireres laboratorieundersøgelser ca. hver 8. uge for at monitorere behandlingseffekter. Røntgenundersøgelser Der foretages røntgenundersøgelser af thorax (blandt andet for at udelukke tuberkulose) forud for behandlingsstart. I reumatologisk behandling kan der endvidere tages røntgenundersøgelser af højere og venstre hånd og fod. Behandlingen afsluttes ofte med en tilsvarende undersøgelse for at fastlægge, at betændelsesstilstanden er tilstrækkeligt reduceret. Ressourcer (k) Modellen simplificeres ved at definere et begrænset antal ressourcer, der indgår i modellen. Der anvendes tre personaleressourcer: lægetid, sygeplejetid og sekretærtid. Lægetid defineres som overlægetid, men kunne ændres til at omfatte speciallægetid, evt. afdelingslægetid. Sygeplejersketid defineres som en erfaren og rutineret sygeplejerske med special træning. Sekretærtid defineres som rutineret sekretær, der arbejder fast inden for ambulatoriet og har erfaring med patientbooking, modtagelse, koordination, registrering og dokumentation. Lokaler indgår også som en nødvendig ressource. Der afgrænses til almindelige ambulatorielokaler (undersøgelsesrum) og infusionsrum samt modtagelse og ventearealer. Der beregnes dog ikke selvstændige omkostninger for modtagelse og ventearealer. Særligt apparatur, der er nødvendig for lægemidlernes administration, indgår som nødvendige ressourcer. Der er blandt andet tale om dråbetællere og særlige indretninger af infusionspladser (specielle hvilestole mv.). Utensiler omfatter forbrugsartikler, der er nødvendige for lægemidlernes administration, og omfatter infusionssæt, venflon, slanger, filtre, svaps og plaster/tape. Laboratorie- og laboratorieundersøgelser omfatter de test, som er nævnt tidligere. 6
8 Enhedsomkostninger ( ) Enhedsomkostninger bør ideelt fastlægges ud fra en alternativomkostningsbetragtning. Det vil sige, at ressourcerne værdisættes ud fra værdien af den næstbedste anvendelse. Det betyder konkret, at hvis ressourcerne ikke blev anvendt til administration af biologiske lægemidler, så kunne de anvendes til anden patientbehandling. Alternativomkostningen er værdien af den anden patientbehandling. I praksis er alternativomkostninger vanskelige at fastlægge og derfor anvendes nominelle enhedsomkostninger, der nogenlunde svarer til markedsværdien af de forskellige ressourcer. For personaletid svarer det til en beregning af timeomkostningen ud fra forudsætninger om personalegruppernes bruttolønomkostning. For lokaler anslås omkostningen ud fra en anslået markedsværdi af tilsvarende faciliteter inklusiv fællesarealer og tekniske indretninger. For udstyr foretages en beregning af enhedsomkostninger ud fra apparaturets anskaffelsesværdi, levetid, vedligeholdelsesomkostninger og årligt brug. Enhedsomkostningen for utensiler (engangsmaterialer) fastlægges ud fra indkøbspris med tillæg af hospitalets håndtering. Den konkrete beregning af enhedspriser er baseret på tilgængelige, aktuelle oplysninger. Personaletid omkostningsfastsættes ud fra gennemsnitlige bruttolønomkostninger for tre personalegrupper: overlæge (evt. afdelingslæge), erfaren sygeplejerske og erfaren sekretær. Oplysninger om bruttoløn indhentes fra det fælleskommunale lønkontor. Der forudsættes en årlig arbejdstid på 1554 timer (52 37 timer 6 ugers ferie (@ 37 timer), 10 7,4 timer og 10 andre timer). Det forudsættes, at andelen af arbejdstid, der vedrører direkte patientbehandling, omfatter 50% for læger og 75% for sygeplejersker og sekretærer. Arbejdstid, som ikke er relateret direkte patientbehandling, antages at vedrøre opgaver i forbindelse med generel administration, møder, undervisning og andet fravær. Tabel 1 viser de beregnede timeomkostninger for sundhedsvæsenets personale. Tabel 1. Antagelser om enhedsomkostninger for personale Ressource Gns. årsbruttoløn (2010) Enhedsomkostning kr/time Overlæge 915 kkr kr./time Afdelingslæge 860 kkr kr./time Sygeplejerske 421 kkr. 361 kr./time Lægesekretær 365 kkr. 313 kr./time Kilde: Data om bruttoløn er indhentet fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, Overenskomststatistik for kommuner og regioner, 2010, tabel 5 (buttoårsløn) ( Lokaleomkostninger er vanskelige at fastlægge. I det konkrete tilfælde tages udgangspunkt i nationale nøgletal for omkostninger per nyopført kvadratmeter sygehus, som ligger i størrelsesordenen kr. per m2. Med antagelse om en levetid på 20 år og 3% årlig diskonteringsrate beregnes den årlige kvadratmeterpris til kr. Ambulatorier forudsættes at have daglige åbningstider fra kl i ca. 48 uger (10 søgnehelligdage og 2 ugers ferielukning) svarende til 1920 årlige åbningstimer. Med 75% lokaleudnyttelse kan den gennemsnitlige kvadratmeterpris fastlægges til 0,70-0,90 kr. per time. 7
9 Sædvanlige undersøgelsesstuer i ambulatorium forudsættes at have en størrelse på 15 m2 og blive udnyttet ca. 75% af åbningstiden. Omkostningen per time beregnes således til kr. Infusionsstuer forudsættes at være 30 m2 store og blive udnytttet 50% af åbningstiden. Omkostningen per time beregnes således til kr. Apparatur og udstyr omkostningsfastsættes ud fra udstyrets indkøbspris inklusiv installation og afprøvning. Indkøbsprisen amortiseres ud fra forudsætninger om forventet levetid og 3% årlig diskonteringsrate. Hertil kommer årlige omkostninger til vedligeholdelse og reparation, der forudsættes at omfatte 10% af indkøbsprisen. Det forudsættes, at apparaturet benyttes i ambulatoriets åbningstid og udnyttes omkring 30% af åbningstiden. I infusionsstuen er der tale om dråbetæller, apparatur til måling af blodtryk og kropstemperatur. Disse apparater vurderes at koste 5000 kr. og have en levetid på 2 år. Omkostningen hertil beregnes til 0,23 kr. per time. Infusionsstuen skal desuden være indrettet med egnede lænestole, som vurderes at koste kr. per styk og have en levetid på 8 år. Omkostningen beregnes til 1,35 kr. per time. Utensilier forudsættes indkøbt via centrale indkøbsaftaler og omkostningsfastlægges med udgangspunkt i indkøbsprisen. Hertil tillægges 20% til omkostningerne i forbindelse med sygehusets bestilling, modtagelse, håndtering og bortskaffelse. Serviceydelser fra andre afdelinger herunder laboratorieprøver og røntgenundersøgelser fastlægges med udgangspunkt i en afregningstakst for den pågældende ydelse. 8
10 Ressourceforbrug ved aktiviteter ( ). Det gennemsnitlige tids- og ressourceforbrug for de enkelte aktiviteter fremgår af Tabel 2. Tabel 2. Ressourceforbrug ved forskellige aktiviteter per patientbehandling (gennemsnit for alle patienter) Lægetid [minutter] Sygeplejersketid [minutter] Sekretær [minutter] Lokale Forbrug [kr.] Indledende vurdering amb.rum Opfølgende lægeus amb.rum Infusion abatacept infusionsrum 250 Infusion infliximab: 1-4 gang 5-10 gang 11+ gang infusionsrum 250 Infusion rituximab infusionsrum 250 Infusion tocilizumab infusionsrum 250 Intro. til subkutan amb.rum beh. Medicinudlevering 5-20 reception Telefonkonsultation Start laboratorieus Opfølg. lab.us. 50 Røntgenus. 500 Gennemsnitlige antal aktiviteter per behandlingsår ( ) I Tabel 3 fremgår modellerede hyppigheder af de enkelte aktiviteter i forhold til de forskellige biologiske lægemidler. Antallet af aktiviteter vedrører det gennemsnitlige antal aktiviteter i løbet af de første 12 måneder af et behandlingsforløb. 9
11 Tabel 3. Eksempel: Aktiviteter i forbindelse med behandling med biologiske lægemidler (første år) Behandling med Abatacept Adalimumab Anakinra Certolizumab Etanercept Golimumab Infliximab Rituximab Tocilizumab pegol Adm. måde infusion subkutan subkutan subkutan subkutan subkutan infusion infusion infusion Adm. frekvens uge 0, 2, 4 hver 2. uge daglig uge 0, 2, 4 og hver uge hver måned uge 0, 2, 6 uge 0, 2 og hver 4. uge og herefter hver 4. uge herefter hver 2. uge og herefter hver 8. uge uge 26 og 28 Antal kontakter (beh.) første år 14 6 (26) 6 (365) 6 (26) 6 (52) Gennemsnitligt antal per patient i 12 måneders behandling Indledende lægeus Opfølgende lægeus Infusion abatacept 14 Infusion infliximab: 1-4 gang gang gang 0 Infusion rituximab 4 Infusion tocilizumab 13 Intro. til subkutan beh. Medicinudlevering Telefonkonsultation Start laboratorieus Opfølg. lab.us Røntgenus Kilde: Danbio årsrapport 2010 (række 1-3) 10
12 Resultater Tabel 4 viser de årlige omkostninger ved de enkelte aktiviteter og de samlede administrations- og monitoreringsomkostninger for de første 12 måneder af de specificerede behandlingsforløb. I denne beregning er det forudsat, at alle infusioner sker enkeltvis, således at tidsforbruget til planlægning og gennemførelse af infusionen svarer til tidsforbruget for infusionssygeplejerskens indsats. I Tabel 5 er det forudsat, at infusioner sker i grupper, hvor en sygeplejerske kan varetage infusion til fire patienter samtidigt. Dette forudsættes at indebære en omkostningsreduktion til ¼. Figur 2 og Figur 3 illustrerer variationen i de modellerede administrationsomkostninger ved forudsætninger om henholdsvis enkeltvis infusion og gruppeinfusion med samtidig infusion af fire patienter. 11
13 Tabel 4. Årlige administrationsomkostninger ved behandling med biologiske lægemidler med forudsætning om enkeltvis infusion (kr.) Abatacept Adalimumab Anakinra Certolizumab pegol Etanercept Golimumab Infliximab Rituximab Tocilizumab Adm. måde infusion subkutan subkutan subkutan subkutan subkutan infusion infusion infusion Indl. vurdering Opfølgende lægeus Infusion abatacept Infusion infliximab: 1-4 gang gang gang Infusion rituximab Infusion tocilizumab Intro. til subkutan beh Medicinudlevering Telefonkonsultation Indl. lab.us Opfølg.lab.us Røntgenus I alt
14 Tabel 5. Årlige administrationsomkostninger ved behandling med biologiske lægemidler med forudsætning om gruppe infusion (4 patienter samtidigt) (kr.) Abatacept Adalimumab Anakinra Certolizumab pegol Etanercept Golimumab Infliximab Rituximab Tocilizumab Adm. måde infusion subkutan subkutan subkutan subkutan subkutan infusion infusion infusion Indl. vurdering Opfølgende lægeus Infusion abatacept Infusion infliximab: 1-4 gang gang gang Infusion rituximab Infusion tocilizumab Intro. til subkutan beh Medicinudlevering Telefonkonsultation Indl. lab.us Opfølg.lab.us Røntgenus I alt
15 Figur 2. Årlige administrationsomkostninger ved forskellig behandling af kronisk leddegigt ved enkeltvis infusion (kr.) Lægemiddel Abatacept Adalimumab Anakinra Certolizumab pegol Etanercept Golimumab Infliximab Rituximab Tocilizumab Figur 3. Årlige administrationsomkostninger ved forskellig behandling af kronisk leddegigt ved gruppeinfusion (4 samtidige patienter) (kr.) Lægemiddel Abatacept Adalimumab Anakinra Certolizumab pegol Etanercept Golimumab Infliximab Rituximab Tocilizumab 14
16 Diskussion Modellens resultater Med de anvendte forudsætninger viser modellen, at administration af biologiske lægemidler med infusion alt andet lige er dyrere end administration af subkutane injektioner. Med de specificerede forudsætninger har modellen beregnet en omkostningsforskel på mellem og kr. per år ved enkeltvis infusion, og mellem og kr. per år ved gruppeinfusion med samtidig infusion til fire patienter. Modellen viser, at omkostningerne ved infusion varierer fra omkring 950 kr. (abatacept) til 2400 kr. (rituximab) per gang ved enkeltvis infusion og mellem 230 kr. og 600 kr. ved infusion i grupper med fire patienter. Infusion af de forskellige lægemidler varierer blandt andet som følge af forskellige mængder og hastigheder af infusionen. Desuden har nogle lægemidler en indkøringsfase, hvor infusionshastigheden øges i takt med at patienten har fået tidligere infusioner. I forhold til de samlede modellerede administrations- og monitoreringsomkostninger for subkutane injektioner er lægemidler, der kræver infusion, mellem 37% og 95% dyrere at administrere, hvis infusion gennemføres for enkelt patienter, og mellem 17% og 31% dyrere, hvis infusionen gennemføres i grupper med fire patienter. Overordnet om modellen Beregningerne er gennemført med udgangspunkt i en teoretisk model, der er udviklet til analyse af omkostningerne ved administration af biologiske lægemidler. Modellen er kalibreret med empiriske data, som er indsamlet via interview med kliniske eksperter fra tre forskellige afdelinger. De tre informanter har været med til at sikre, at de forskellige definerede aktiviteter giver mening fra et klinisk synspunkt og samtidig er tilstrækkeligt afgrænsede og ideelt ressourcehomogene (forbundet med nogenlunde samme omkostninger). Det er et klart indtryk fra de gennemførte interviews og fra tidligere arbejder, at tilrettelæggelsen af administrationen af biologiske lægemidler varierer en del for forskellige afdelinger og for forskellige specialer. Det har derfor ikke været muligt med den forholdsvis afgrænsede dataindsamling at give en udtømmende beskrivelse af omkostningerne. Der kan være forhold hos de enkelte afdelinger, der gør, at regnemodellens forudsætninger ikke er i fuld overensstemmelse med de faktiske forhold. I udvikling af modellen er det dog tilstræbt at give en beskrivelse, som i store træk er dækkende for den gældende kliniske praksis. Modellen er udviklet i et regneark (Excel), hvor de forskellige forudsætninger indgår med eksplicitte værdier. Det er derfor relativt simpelt, at teste konsekvenserne ved andre forudsætninger og gennemføre What-if analyser. Det vurderes, at strukturen i modellen er tilstrækkelig generelt til, at en lang række lokale forudsætninger kan indsættes i modellen. Det er klart, at en models beregninger er ikke mere troværdige end de forudsætninger og antagelser, den bygger på. Hvis der er anvendt tvivlsomme forudsætninger, så giver modellen også tvivlsomme resultater. En væsentlig styrke ved en eksplicit omkostningsmodel er dog, at den kan fungere som et udgangspunkt for faglige og planlægningsmæssige diskussioner. Disse diskussioner kan vedrøre både den overordnede modelstruktur, de anvendte modelforudsætninger og de 15
17 konkrete resultater. Ved anvendelse af en eksplicit model kan det tydeliggøres, hvor der enighed og uoverensstemmelser. Modellen kan også synliggøre konsekvenser af eventuelle usikkerheder i forskellige parametre og vurdere værdien af mere sikker viden om særlige forudsætninger. Forudsætninger i modellen Det er klart fra analysens resultater, at administrationsomkostningerne ved de infusionsadministererede lægemidler er følsomme over for forudsætninger i ressourceforbruget ved udførelse af infusioner. Der forekommer forskelle mellem lokale afdelinger og forskelle mellem specialer. Gennemførelse af infusioner for patienter i grupper eller enkeltvis har betydning for omkostningerne. Nogle afdelinger bruger overvejende infusion af enkelte eller små grupper af patienter, mens andre afdelinger tilrettelægger infusioner i grupper af op til fire patienter, for herved at udnytte sygeplejerskeressourcerne mere effektivt. Der findes også eksempler på afdelinger, hvor patienter fra flere specialer (fx gastroenterologi og reumatologi) samles og får samtidige infusioner. Herved kan sygeplejerskeressourcerne udnyttes mere effektivt, selvom der tæt på kapacitetsgrænserne kan opstå behov for yderligere ressourcer og måske en reduktion i effektiviteten (fx med infusion af 8 samtidige patienter kræves 2 sygeplejersker til igangsættelse og overvågning). Beregningerne har vist, at de fysiske rammer ikke har særlig stor betydning for administrationsomkostningerne. Infusioner kan gennemføres i relativt beskedne rammer med anvendelse af standardapparatur (dråbetæller) samt indretning (hvilestole og underholdning), som ofte finansieres via sponsorater eller gaver. Det er klart, at egnede fysiske rammer skal være til stede for at det er muligt at gennemføre infusioner, men der stilles ikke særlige krav til disse rammer. De infusionsadministerede lægemidler kan ordineres efter forskellige principper. Ofte igangsættes behandling med et standardregime, der kan justeres i både administrerede mængder og hyppighed. Hyppigheden hvormed lægemidlerne administreres har naturligvis en stor betydning for de årlige behandlingsomkostninger. Lægemidler, der administreres ved subkutan injektion har specifikke omkostninger vedrørende instruktion og vejledning af patienter og regelmæssig udlevering af lægemidlerne. Ressourceforbruget er også her afhængig af den lokale tilrettelæggelse. En del afdelinger anvender et standardiseret introduktionsprogram, hvor patienter får vejledning i selv at administrere de subkutane injektioner, og som gør dem opmærksomme på forhold, som har betydning for anvendelsen af lægemidlerne. Nogle patienter kan være usikre på den selvadministrerende behandling og derfor kræve en større introduktionsindsats end andre. Enkelte patienter kan desuden ønske, at alle de subkutane injektioner skal administreres af afdelingens personale. Der forekommer at være en rimelig ensartet praksis omkring udlevering af subkutane lægemidler svarende til ca. 2 måneders forbrug, hvilket kan være i god overensstemmelse med pakningsstørrelser og hensyn til korrekt opbevaring og udløbstid, samt kliniske krav om regelmæssige opfølgende kontakter. Herudover indeholder modellen en række aktiviteter og ressourceforbrug, som er antaget at være uafhængigt af administrationsmetode blandt andet den indledende vurdering og tests, samt rutinemæssig monitorering af behandlingen med konsultationer og laboratorieprøver. I det omfang, der findes variationer bør omkostningsmodellen tilpasses disse variationer. 16
18 Forbedringer af modellen Det empiriske grundlag for modellen kan udvikles, således at den i større udstrækning afspejler variationer i forhold til enkelte afdelinger og specialer. Dette kunne gøres ved en fornyet gennemgang af de forskellige komponenter i den teoretiske model og de anvendte empiriske grundlag. Der er forskellige strategier, der kan forfølges, som har forskellig styrker i forhold til præcision, generaliserbarhed og indsats. Et detaljeret observationelt studie, hvor arbejdsgange og tidsanvendelser ved de enkelte aktiviteter angives, vil give høj præcision i det empiriske data for de observerede afdelinger. Ved at gennemføre observationsstudier på afdelinger, som anvender forskellige praksis, øges resultaternes generaliserbarhed. Observationelle studier er tidskrævende og kan være følsomme overfor særlige forhold, som gælder på observationstidspunktet (fx sygdom/fravær blandt personale, specielle vanskelige patienter, dårlige vejrforhold etc.). Desuden skal indsatsen ved dataindsamlingen og præcisionen afvejes i forhold til den forventede variation i resultaterne (forskelle i administrationsomkostninger). En udbygning af den dataindsamlingsmetode, der er anvendt i dette notat, kunne være at gennemføre dataindsamling blandt flere afdelinger. En sådan strategi kunne eksempelvis tilrettelægges som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der udsendes et relativt kortfattet spørgeskema til hver afdeling. Det vil være en udfordring at opnå en tilfredsstillende svarandel. Dels er det indtrykket, at afdelingsledelser, som typisk vil være målgruppen for spørgeskemaet, har travlt og måske har forholdsvis lille interesse i at bruge tid på at udfylde og returnere spørgeskemaet. Dette forventes også at gælde, hvis dataindsamlingen blev tilrettelagt som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. En anden strategi kunne være at gennemføre en dataindsamling med elementer af et Delphi-studie. Delphi-metoden er en systematisk, interaktiv metode til at beskrive konkrete problemstillinger, der er forbundet med en vis usikkerhed. Den konkrete anvendelse af metoden her vil være, at der tages udgangspunkt i de fastlagte aktiviteter omkring administrationsmetoder, og at der til en mindre gruppe informanter (panel af eksperter) udsendes skemaer svarende til tabel 2 og 3 inklusiv forslag til besvarelser (med de konkrete tal indsat). Informanterne bliver bedt om at vurdere de konkrete forslag og afgøre, om de er uenige heri og i givet fald angive, hvilke beskrivelser, de anser for at være mere korrekte. De enkelte besvarelser kan anvendes som udgangspunkt for en lokal omkostningsmodellering og samlingen af forskellige besvarelser vil beskrive forskelligheder mellem de forskellige afdelinger, som informanterne repræsenterer. 17
19 Acknowledgement Dette notat er udarbejdet på foranledning af Roche A/S. Firmaet har ydet finansielt tilskud til Syddansk Universitet til delvis dækning af de forbundne omkostninger. Forfatteren har selv været ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af notatets analyser. Følgende personer har velvilligt deltaget i samtaler med forfatteren omkring faktuelle forhold vedrørende administration af biologiske lægemidler og har kommenteret en tidligere udgave af notatet: Overlæge Jan Christensen, Slagelse Sygehus Sygeplejerske Marianne S. Andersen, Glostrup Sygehus Overlæge Anette Hygum Knudsen, Vejle Sygehus Tilbageværende fejl og mangler er forfatterens ansvar. 18
20 Referencer References Kievit, W., Fransen, J., Adang, E.M., Kuper, H.H., Jansen, T.L., De Gendt, C.M., De Rooij, D.J., Brus, H.L., van de Laar, M.A., & Van Riel, P.C Evaluating guidelines on continuation of anti-tumour necrosis factor treatment after 3 months: clinical effectiveness and costs of observed care and different alternative strategies. Ann.Rheum.Dis., 68, (6) available from: PM: Lausen, L.H. & Frederiksen, K Posters presented in oral: P 053: Optimization of the procedures of infliximab infusion therapy in an inpatient setting. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology, 24, 1-14 available from: Nuijten, M.J., Engelfriet, P., Duijn, K., Bruijn, G., Wierz, D., & Koopmanschap, M A cost-cost study comparing etanercept with infliximab in rheumatoid arthritis. Pharmacoeconomics., 19, (10) available from: PM: Pierce, C.A. & Baker, J.J A nursing process model: quantifying infusion therapy resource consumption. J Infus.Nurs, 27, (4) available from: PM: Rasmussen, C., Knudsen, M.S., Hansen, B.B., & Lindkvist, R.M [Costs of biological treatment of rheumatoid arthritis]. Ugeskr.Laeger, 171, (19) available from: PM: Skov, L. & Bendtzen, K [Biological response modifiers in the treatment of immunoinflammatory diseases]. Ugeskr.Laeger, 170, (24) available from: PM: Sundhedsstyrelsen, C. f. E. o. M. T. 2002, Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling København, 4(2). 19
21 Appendix: Excel regnemodel Model til beregning af administrationsomkostninger ved biologiske lægemidler Lønomkostninger Årlig arbejdstid 1554 Gns. buttoårsløn Andel pt. beh. Omk per time Omk. per min. kkr kr/time Overlæge % ,63 Afdelingslæge % ,45 Sygeplejerske % 361 6,02 Lægesekretær % 313 5,22 Lokaleomkostninger Opførelsesomk. Levetid Diskonteringrate Årlig omk. Åbningstid per år kr/m2 20 år 0,03 p.a kr/m timer Amb Infusion Størrelse Udnyttelse 0,75 0,5 Omk per time 17,50 52,51 Apparaturomkostninger Dråbeapp, blodtryk Stole Indkøbsomk Levetid 2 8 Årligomk Vedligehold % 0,1 0,1 Omk i alt Omk per time 0,23 1,35 Utensiler kr/patient Infusionssæt 130 Slanger 50 Venflon 20 Div 50 I alt 250 Indledende laboratorieundersøgelser 1500 Opfølgende laboratorieundersøgelser 50 Røntgenundersøgelser 500 Gruppeinfusion (antal samtidige pt.) 1 20
22 Tabe 1. Beregning af omkostninger per aktivitet Enhedsomkostning (kr/enhed) Lægetid Sygepl.tid Sekretær Amb.usrum Infusionsplads Utensiler Indl. lab.us. Opfølg. lab.us. Røntgenus. Omkost. per akt. [minutter] [minutter] [minutter] kr. 19,63 6,02 5,22 0,29 0,90 250, ,00 50,00 500,00 Indledende lægeus Opfølgende lægeus Infusion abatacept Infusion infliximab 1-4 gang gang gang Infusion rituximab Infusion tocilizumab Intro. til subkutan beh Medicinudlevering Telefonkonsultation Indl.lab.us Opf.lab.us Røntgenus
23 Tabel 2. Aktiviteter i forbindelse med behandling med forskellige biologiske lægemidler (første år) Behandling med Enhedsomk Abatacept Adalimumab Anakinra Certolizumab pegol Etanercept Golimumab Infliximab Rituximab Tocilizumab Adm. måde infusion subkutan subkutan subkutan subkutan subkutan infusion infusion infusion Adm. frekvens Antal kontakter (beh.) første år uge 0, 2, 4 og herefter hver 4. uge hver 2. uge daglig uge 0, 2, 4 og herefter hver 2. uge hver uge hver måned uge 0, 2, 6 og herefter hver 8. uge uge 0, 2, 26, (26) 6 (365) 6 (26) 6 (52) Gennemsnitligt antal per patient i 12 måneders behandling Indledende lægeus Opfølgende lægeus Infusion abatacept Infusion infliximab 1-4 gang gang gang 877 Infusion rituximab Infusion tocilizumab Intro. til subkutan beh Medicinudlevering Telefonkonsultation Indl.lab.us Opf.lab.us Røntgenus hver 4. uge I alt
24 Tabel 3. Omkostninger ved administration og monitorering (første år) Behandling med Abatacept Adalimumab Anakinra Certolizumab pegol Etanercept Golimumab Infliximab Rituximab Tocilizumab Adm. måde infusion subkutan subkutan subkutan subkutan subkutan infusion infusion infusion Indledende lægeus Opfølgende lægeus Infusion abatacept Infusion infliximab 1-4 gang gang gang Infusion rituximab Infusion tocilizumab Intro. til subkutan beh Medicinudlevering Telefonkonsultation Indl.lab.us Opf.lab.us Røntgenus I alt
Forskelle i omkostninger ved administrering af biologiske lægemidler
Marie Jakobsen, Susanne Reindahl Rasmussen og Jakob Kjellberg Forskelle i omkostninger ved administrering af biologiske lægemidler Et casestudie inden for gastroenterologien Forskelle i omkostninger ved
Læs mereSammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis
Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af RADS Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Fagudvalg for biologisk behandling
Læs mereProjektrapport. Model til vurdering af omkostninger ved anvendelse af lægemidler med forskellige administrationsformer
Amgros I/S Dampfærgevej 22 DK-2100 København Ø Tel: +45 8871 3000 Fax: +45 8871 3008 www.amgros.dk amgros@amgros.dk Projektrapport April 2016 Model til vurdering af omkostninger ved anvendelse af lægemidler
Læs mereDANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab
DANBIO Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab Berit Schiø+z- Christensen Speciallæge i reumatologi, PhD Reumatoid artri,s Leddegigt Ca. 35.000 danskere 2/3
Læs mereProjekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus
Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager
Læs mereRoche Danmark A/S Analyse af forskelle i ressourceforbrug og omkostninger ved intravenøs og subkutan administration af Herceptin til
CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Telefon: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Roche Danmark A/S Analyse af forskelle i ressourceforbrug
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereUDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE OG TARGETEREDE SYNTETISKE DMARDS TIL KRONISK LEDDEGIGT
UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE OG TARGETEREDE SYNTETISKE DMARDS TIL KRONISK LEDDEGIGT Lianna Geertsen Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach AMGROS d. 30. august 208 INDHOLD OM DET
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk
Læs mereTilsynsrapport 2009 Søskrænten
J. nr.: 1-17-53/4 P nr.: 1003371930 Tilsynsrapport 2009 Søskrænten Adresse: Fredensvej 15, Sjørring, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Birgit Muff Dato for tilsynet: 8. 6.
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mere- om behandling med Humira
Patientinformation - om behandling med Humira - Adalimumab Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om behandling med Humira Hvordan anvendes Humira? Humira anvendes ved
Læs mereTilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro
J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereTilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten
J. nr.:4-17-211/4 P nr.: 1003271246 Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten Adresse: Kirkesvinget 5, 2610 Rødovre Kommune:Rødovre Leder: Kate Dybdal Dato for tilsynet: 30.januar 2009 Telefon:36 70
Læs mereTilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem
J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereTilsynsrapport 2009 Ørbygård
J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereInspektion af kosmetisk behandlingssted
Inspektion af kosmetisk behandlingssted Læge: Klinik: Mads Bundgaard Linses Lounge Adresse: Reykjaviksgade 5, 2300 København S Telefon: 32320692 Tilsynet blev foretaget af: Embedslæge Ulla Axelsen Embedslæge
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereDerudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.
Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg
Læs mereHandicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereTilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet
Jour.nr.: 4-17-24/2 Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Adresse: Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Kommune: Fredensborg Leder: Marika Worm Dato for tilsynet: 20-08-2007 Telefon: 49191212 E-post: oresundshjemmet@fredensborg.dk
Læs mereB-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3
B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereDELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende
DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE kend ansvarsforholdene som medicinstuderende VIKAR FOR LÆGE Når du som medicinstuderende arbejder som vikar for en læge, er det vigtig, at du er opmærksom på, hvordan
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J. nr. 4-17-242/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredensborg Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereTilsynsrapport 2009 Kløvermarken
J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereTilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.
J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune
J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk
Læs mereMASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Læs mereEtablering af national database om børns sundhed.
Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning
Læs mereEmbedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune.
Årsrapport 2006 Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. I år 2006 indgik Frederiksberg kommune og Embedslægeinstitutionen kontrakt om at føre tilsyn på bostederne for
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereSalget af biologiske lægemidler til gigtsygdomme, psoriasis og tarmbetændelse stiger forsat ...
Salget af biologiske lægemidler til gigtsygdomme, psoriasis og tarmbetændelse stiger forsat Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Baggrund... Samlet omsætning...... 3 Lægemidler på markedet... Lægemiddelrekommandationer...
Læs mereTilsynsrapport 2009. Demenscenter Mimosen. J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015. Adresse: Ellevej 38, 47 og 49. Kommune: Allerød
J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015 Tilsynsrapport 2009 Demenscenter Mimosen Adresse: Ellevej 38, 47 og 49 Kommune: Allerød Leder: Centerchef Tina Rantzau Christensen Dato for tilsynet: 29. juni 2009 Telefon:
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereFyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe
J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført
Læs mereDette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereNotat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726
Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden
Den j.nr. 5-2210-32/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden s tilsyn med plejehjem i Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereOmrådecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...
Læs mereKvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112
Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereProjektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri
1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for kronisk leddegigt - valg af biologiske og targeterede syntetiske lægemidler
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for kronisk leddegigt - valg af biologiske og targeterede syntetiske lægemidler Side 1 af 8 Om Medicinrådets behandlingsvejledninger Medicinrådet udarbejder
Læs mereNetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
Læs mereOPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 20-11-2013 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 97,60% 91,84% 88,24%
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereTilsynsrapport 2012. Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver
Tilsynsrapport 2012 Rønnebo 4. september 2012 J.nr. 5-2211-737/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Adresse:
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereTilsynsrapport 2010 Nørremøllecentret
J. nr.: 4-17-227/5 P nr.: 100 330 7883 Tilsynsrapport 2010 Nørremøllecentret Adresse: Paradisvej 68, 3730 Nexø Kommune: Bornholms Regionskommune Leder: Bente Bresemann og Helle Alexandersen Dato for tilsynet:
Læs mereCenter For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:
Læs mereSUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1
SUNDHEDSDÆKNING på Region Sjællands mindre øer Praksisplanudvalget for almen praksis Side 1 1. Indledning og baggrund Praksisplanudvalget har i planperioden 2014-2018 besluttet at have særlig fokus på
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereIndsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune
Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereTilsynsrapport 2010 for Engparken.
J. nr.: 3-17-52/5 P nr.: 1003322831 Tilsynsrapport 2010 for Engparken. Adresse: Kirkealle 22, Gram Kommune: Haderslev Leder: Centerleder Andrea Terp Dato for tilsynet: 15-10-2010 Telefon: 74346832 E-post:
Læs mereUDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG
UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE LÆGEMIDLER TIL SVÆR EOSINOFIL ASTMA 2. VURDERING Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach Lianna Geertsen AMGROS 17. maj 2018 INDHOLD Omkostninger forbundet
Læs mereOmkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereVelkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Læs mereIndsatsteori og mulige indikatorer
Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereTilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3.
J. nr.: P nr.: Tilsynsrapport 2010 Knud Lavard Centret Adresse: Kommune: Leder: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted Ringsted Henrik Mortensen Dato for tilsynet: 18.3.2010 Telefon: 57 62 83 00 E-post: Tilsynet
Læs mereTilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården
J. nr.: 4-17-74/4 P nr. 1003263992 Tilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården Adresse: Kildebakkegårds alle 165, 2860 Søborg Kommune:Gladsaxe Leder: Anne Kristensen Dato for tilsynet: 30. juli 2009
Læs mereReflektometrisk cholesterolmåling
cq1.1 Reflektometrisk cholesterolmåling Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse indgår på modul 9 ved Bioanalytikeruddannelsen i et undervisningsforløb der er sammensat af kemi og patofysiologi.
Læs mereTilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger
J. nr.: 1-17- 23/4 P nr.: 1013556845 Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger Adresse: Stationsvej 9, 9982 Aalbæk Kommune: Frederikshavn Leder: Områdeleder/sygeplejerske Mette Sole Dato for tilsynet: 9.
Læs mereBrugervejledning AmbuFlex
Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata
Læs mere